Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information18. august 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 18. august 2022



Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Støjbergs parti præget af mange afhoppere fra DF
Flere af dagens aviser skriver, at Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne, nu har fået seks gamle Dansk Folkepartis medlemmer til at tilslutte sig sit parti. Dermed har Danmarksdemokraterne nu syv folketingsmedlemmer og er større end Dansk Folkeparti, som nu kun har seks. Det drejer sig om Lise Bech, Dennis Flydtkjær, Hans Kristian Skibby, Karina Adsbøl, Søren Espersen, Jens Henrik Thuesen Dahl og blandt andre Peter Skaarup, som fremover stiller op for Danmarksdemokraterne. Inger Støjberg har tidligere været tilhænger af, at Danmark skal ud af EU, men Danmarksdemokraternes politik overfor EU er, at EU skal slankes. "Det er vi fuldstændig enige om, at vi ønsker at begrænse EU's magt. Vi ønsker ikke at træde ud ad EU. Det er alle kandidater enige i," siger Støjberg ifølge Berlingske. Til B.T. fortæller Søren Espersen også, at han stadig er modstander af EU, som passer godt med Danmarksdemokraternes politik. "Vi vil hellere have rullet EU-samarbejdet tilbage til det, der var EF-samarbejdet. Det er langt mere realistisk, end at vi alene kan forlade EU," siger Espersen ifølge B.T.
Kilder: Altinget, onsdag; Berlingske, s. 4; B.T., s. 7; Politiken, s. 8; Ekstra Bladet, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Arbejdsmarkedspolitik: Støjberg vil betale barsel med ulandshjælp
Inger Støjberg præsenterede onsdag sit politiske udspil for partiet Danmarksdemokraterne. Det skriver Altinget onsdag og Kristeligt Dagblad. Her forklarede hun, at hun planlægger at finansiere de nye barselsregler ved at skære i udviklingsbistanden. Her forklarede hun også, at hun vil ændre på barselsreglerne som trådte i kraft i starten af august og i stedet for at tilbyde fædre ni ugers ekstra barsel, tilbyde ni ugers ekstra barsel til danske familier, som de selv bestemmer, hvordan de vil fordele imellem sig. Planerne skønnes at koste 2,6 milliarder kroner om året. "Vi kan roligt tage nogle midler fra udviklingsbistanden og give dem til de danske familier. Det, synes jeg, er fuldt ud forsvarligt. Udviklingsbistanden er et sted, hvor man sagtens kan justere, fordi Danmark bruger over 17 milliarder kroner om året," lyder det fra Støjberg. Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, mener, at Inger Støjberg "på én og samme tid giver kant til EU-direktivet, der siger, at der skal være ni ugers øremærket barsel til mænd, hvormed hun signalerer, at EU bestemmer for meget - og familien for lidt. Samtidig vil hun forbedre velfærden med ni ekstra ugers barsel, som forældrene selv fordeler. Hun er med andre ord for mere velfærd." Inger Støjberg mener selv, at hun sikrer børnefamilierne større frihed ved at de selv kan vælge, hvordan de fordeler barslen. ”Jeg tror ikke på, at ligestilling skal tvinges igennem. Familierne ved selv bedst. Sådanne beslutninger skal ikke træffes af EU-bureaukrater eller überfeminister. Jeg mener ikke, at EU kan være bekendt at stjæle ni ugers barsel fra danske familier. Når det alligevel er sket, viser det med al tydelighed, at EU blander sig i noget, som EU ikke bør blande sig i," siger Støjberg.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 3; Altinget, onsdag

Andre EU-historier

Interne anliggender: Prehn møder rød modstand mod udskydelse af grøn landbrugsregulering: "Det er en dårlig idé"
Enhedslisten og SF støtter ikke op om at udskyde naturkrav i landbruget. Det skriver Altinget onsdag. Og selvom EU har givet grønt lys for udskydelsen, får landmændene ikke nødvendigvis lov til at dyrke flere afgrøder. Hvis det skal godkendes, vil Enhedslisten have garanteret, at produktionen på de ellers braklagte landbrugsarealer, går til de fattigste lande, hvis de overhovedet vil overveje en potentiel udskydelse, lyder det fra Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.
Kilde: Altinget, onsdag

Klima: Lykketoft: Fossil energi er dyrt lige nu - og sådan bør det fortsætte
Altinget bringer onsdag en kommentar af Mogens Lykketoft, formand, Energinet Danmark, fhv. formand for Folketinget, fhv. MF (S), fhv. udenrigs- og finans- og skatteminister, fhv. partiformand, fhv. formand, FN's generalforsamling. Han skriver blandt andet: "Verdensmålene tilsiger, at menneskeheden skal samarbejde og koncentrere kræfterne om at bekæmpe fattigdom, ulighed, sult, sygdom og ufred. Særligt vi i de rige lande skal i stor hast omlægge vores livsstil, hvis den globale opvarmning skal bremses. Allerede nu oplever vi meget mere vildt vejr med hedebølger, vældige skovbrande, orkaner og oversvømmelseskatastrofer. Især - men ikke kun - i de i forvejen varme egne af verden. Det rammer oftest nogle af de allerfattigste. [...] Et ret upåagtet, men enormt problem på vore breddegrader, er den overhængende risiko for, at mennesker med stigende levestandard vil imødegå den globale opvarmning ved at investere massivt i luftafkøling. [...] Det effektive svar på dette voldsomme dilemma er derfor her og nu at indføre standardkrav om på langt mere energieffektive airconditionanlæg. [...] Når priserne igen falder på det fossile, er der i de rige lande brug for via CO2-afgifter at fastholde en høj pris for at understøtte en overvældende massiv udbygning af en CO2-fri strømforsyning. [...] Nu tilføjet Putins vanvittige angrebskrig, der spreder død og ødelæggelse i Ukraine og ryster økonomien i hele verden med forsyningsproblemer og eksploderende priser på fødevarer og energi. Flere bliver rigtigt fattige, og det nærer social og politisk ustabilitet - også i Europa. [...] EU ser ud til at være den del af verden, hvor fokus stadig er stærkest med meget ambitiøse planer for grøn omstilling. Der er udbredt forståelse for, at klima- og krigsmålene er reelt sammenfaldende, men tempokravet og afsavnene undervejs er større, end vi havde forestillet på grund af Putins krig og det forventede stop for russisk gas. [...] Hvis vi skal sikre bæredygtig og billigere energiforsyning som svar på de nuværende kriser, så må man leve med udsigt til vindmøller og solanlæg."
Kilde: Altinget, onsdag

Interne anliggender: Afskaffelse af topskat, lavere elafgift og tilbagerulning af Arne-pensionen: Her er Konservatives nye skatteudspil
De Konservative er kommet med 16 nye forslag til, hvordan de vil gøre det billigere at være danskere. Det skriver Altinget onsdag. Det vil de blandt andet gøre ved at lempe og afskaffe en række skatter og afgifter frem mod 2030. De Konservative foreslår blandt andet, at elafgiften sænkes til EU's mindstesats. Dette forslag afsættes der 5,4 milliarder kroner i 2030 til.
Kilde: Altinget, onsdag

Klima: Moderaterne: Det er usmart dansk klimapolitik at straffe affaldsforbrændingsanlæg
Altinget bringer et debatindlæg af Jakob Engel-Schmidt, sekretariatsleder og folketingskandidat, Moderaterne, fhv. MF (V). Han skriver blandt andet: "Konsekvenserne af klimaforandringerne er allerede mærkbare, og vi ser også i denne sommer temperaturer, der blandt andet i Sydeuropa på ny sætter rekorder. Derfor vil vi i Moderaterne føre en offensiv klimapolitik, der sikrer, at vi når målet om at bremse den globale opvarmning. Vi skal derfor ikke bare herhjemme, men også i EU arbejde for at begrænse udledningen af drivhusgasser som CO2 og metan. Vi når længere i EU, hvis vi sætter baren højere, end hvis vi går dansk enegang. [...] For to år siden ønskede et flertal i Folketinget at reducere forbrændingskapaciteten med 30 procent frem mod 2030. Primært fordi vi i dag importerer affald til forbrænding. Men i dag må vi bare sande, at det er at gøre regning uden vært. For det første løser de danske affaldsforbrændingsanlæg ikke bare et dansk miljøproblem med det affald herhjemme, som ikke kan genbruges eller genanvendes. Vi løser også et stort klimaproblem for de lande i EU, der ikke har forbrændingskapacitet, og som derfor kommer det affald, der ikke kan genanvendes, på lossepladser. [...] Problemet er, at danske affaldsforbrændingsanlæg ved import af affald til forbrænding ikke krediteres for blandet andet det metan, der ikke udledes i andre lande, men straffes for den ekstra CO2-udledning herhjemme. Det er usmart dansk klimapolitik. Det er også en enøjet politik, som overser, at vi er afhængige af andre EU-lande, når det gælder genanvendelse af plast, metal og papir, som vi sorterer under og eksporterer. Men samtidig må vi ikke hjælpe andre EU-lande med affaldsforbrænding til trods for, at vi har en af verdens mest avancerede grønne teknologier på området. For det andet bruger vi varmen fra affaldsforbrændingen utroligt effektivt til fjernvarme og elproduktion, som er enestående i EU. [...] Vi skal derfor se mindre snæversynet på tingene og løse klimaudfordringerne sammen i EU og globalt."
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Sanktioner mod Putin: langsomtvirkende gift
Børsen skriver, at der er stor uenighed om, hvordan den russiske økonomi ser ud i forbindelse med krigen i Ukraine. Professor Jeffrey Sonnenfeld fra Yale University mener, at Vestens sanktioner mod Rusland har været et effektivt våben mod den russiske økonomi, hvor andre mener, at den russiske økonomi bliver dræbt langsom med et stabilt vedholdende tryk igennem sanktionerne. En ny analyse fra Center for Strategic and International Studies viser, at der cirka løber 1 milliarder dollar ind om dagen fra salg af olie og gas, mens at krigen koster omkring 325 millioner dollars om dagen. Og det er fordi, at andre kunder er trådt til efter at Europa, USA, Japan og Sydkorea forsøger at undgå russisk olie. Det er blandt andet Kina, Indien og Tyrkiet, som køber olien fra Rusland til fordelagtige priser i disse tider. Men Holger Schmieding, global cheføkonom i den tyske Berenberg Bank, mener at det er umuligt at bedømme skaden på den russiske økonomi, men hans "bedste gæt er, at Rusland er i en større, men ikke katastrofal recession, fordi sanktioner er en langsomtvirkende gift". Han mener, at man først efter flere år vil kunne se effekten af sanktionerne på den russiske økonomi.
Kilde: Børsen, s. 24

Arbejdsmarkedspolitik: Debattører: Sådan redder platformsindustrien sig selv og det danske arbejdsmarked
Altinget bringer et debatindlæg af Hjalte Betak og Jon Lund, hhv. initiativtager til Foreningen Digitale Demokratier og landechef i Polypoly Coop. De skriver blandt andet: "Der er godt nyt fra den prekære del af det danske arbejdsmarked. [...] "Freelance"-jobs på pressede timelønninger uden ydelser som pension, sygedage, betalt ferie og forsikring bliver fortid. Det er i hvert fald det, der ventes at blive resultatet af de nyeste lovgivningsmæssige forslag fra både den danske regering og EU-Kommissionen, der definerer digitale platformsarbejdere som formodede lønmodtagere - modsat tidligere som selvstændige kontraktansatte - hvis der er tvivl om arbejdets status. [...] Der er derfor behov for, at platformsarbejdere ikke bare beskyttes, men også gøres handlekraftige. De skal have oparbejdet redskaber, der gør dem i stand til at vende platformsøkonomiens særegenheder til egen fordel og sikrer højere grad af kontrol over eget arbejdsliv."
Kilde: Altinget

Interne anliggender: DF-formand: Vi tager det nødvendige opgør med menneskerettighederne. Støjberg svigter
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti, som blandt andet skriver: "Få har som Søren Krarup påvirket og rykket den danske offentligheds forståelse af virkeligheden. Alligevel findes der på Christiansborg i dag kun ét parti, som bærer hans arv videre. Og med fremkomsten af Inger Støjbergs nye parti, er pendulet for alvor ved at svinge tilbage mod den politiske midte, hvor udlændingepolitik alene handler om, at udlændinge skal finde et arbejde og overholde loven. Men skal Danmark være en selvstændig nation, må målet altid være folkets frihed. Derfor kæmpede Krarup imod straffelovens paragraf 266b's overgreb mod ytringsfriheden, imod EU's og menneskerettens overgreb mod den danske virkelighed og det danske folks ret til at selv at bestemme. [...] Alene Dansk Folkeparti løfter nemlig denne arv. Inger Støjberg siger det meget klart: Hun ønsker intet opgør med hverken EU eller menneskeretten. [...] Derfor handler udlændingepolitik ikke alene om, at folk har et arbejde og overholder loven. Udlændingepolitik handler grundlæggende om danskernes førstefødselsret til deres fædreland. Om ånd, kultur, sprog, historie og arv. Dette er arven efter Krarup."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8

Sundhed: Tobaksgigant har også lavet skjult lobbyarbejde igennem unge politikere
I et indblik i Jyllands-Posten skriver Thomas Vibjerg, avisens korrespondent blandt andet: "Lad de unge købe tobak. Det var budskabet i et indlæg bragt den 28. juni i Berlingske, skrevet af en række fremadstormende ungdomspolitikere. Eller rettere sagt: De unge politikere stod som afsendere på indlægget, men i virkeligheden havde lobbyister fra tobaksindustrien ført pennen. [...] I årevis har myndighederne advaret unge mod at kaste sig over tobakken, og i marts i år lancerede regeringen et udspil, som vakte opsigt. [...] Allerede inden lanceringen stod det dog klart, at forslaget ramlede sammen med EU's tobaksvaredirektiv, og kort efter spillede regeringen i stedet ud med en model, der gradvist skal hæve aldersgrænsen for køb af tobaks- og nikotinprodukter fra 18 til 25 år. En model, som - hvis den bliver til virkelighed - kan koste tobaksindustrien kroner og øre. [...] Finn Frandsen, professor i virksomhedskommunikation på Aarhus Universitet, kalder samarbejdet mellem tobaksindustriens lobbyister og de unge politikere for "virkelig problematisk". [...] "Det her giver et helt utroligt indblik i, hvordan public affairs udspiller sig i virkeligheden. Sådan som vi nu ser, at politikere og lobbyister er flettet sammen, kommer virkelig bag på mig. Begge brancher har i den grad et forklaringsproblem," siger han."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7

Udenrigspolitik: Kofod vil begrænse russiske turister
Jyllands-Posten skriver i dag, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ikke mener, at russiske turister skal kunne have lov til at holde ferie i Europa. Han håber at andre EU-medlemslande vil bakke op om forslaget. "Hvis det ikke kan lade sig gøre med en fælles løsning, vil vi fra dansk side se på muligheden for at indføre begrænsninger, der skal få antallet af russiske turistvisa længere ned," siger Jeppe Kofod og fortsætter: "Jeg vil presse på for en fælles europæisk løsning, når vi mødes her i slutningen af måneden. Det vil selvfølgelig have den langt største effekt, hvis der er fælles front fra Europas side."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Klima: Vær klimahelten i din egen historie
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Emil Skals, partner, rådgivnings- og investeringsselskabet The Footprint Firm, som blandt andet skriver: "Ekstreme vejrfænomener er faldet som perler på snor, og gamle rekorder slås, som var klimaet på dopingkur: tørke i Europa, hvor landmænd og atomkraftværker i Frankrig kæmper om adgangen til vand, og hvor godstransporten på Rhinen er udfordret af lav vandstand. [...] De andre aktører fra filmen er også på plads: forskerne, der forgæves råber vagt i gevær. Politikerne, der prøver at lovgive og igangsætte nye initiativer for at blive forsinket og saboteret af antagonisten, der tjener egne interesser, som når EU i 11. time ændrer klassificeringen af bæredygtige investeringer til at inkludere blandt andet naturgas. [...] Virksomhederne står over for en lang række forandringer, der kræver dygtige folk: nye krav til rapportering fra EU, investorer øremærker kapital til bæredygtige investeringer, forbrugerne efterspørger bæredygtige alternativer mv. Det er en stor omstilling med risici for de få og muligheder for de fleste. [...] Et studie fra HP viser, at talenter (ud fra karakterer) vælger arbejdsplads efter bæredygtighedsambition; 46 pct. vil kun arbejde for virksomheder, de betragter som ambitiøse."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 15

Det digitale indre marked: WATCH MEDIER
Jyllands-Posten skriver i dag, at EU-Kommissionen kritiserer den bredbåndsmålsætning som politikerne i december måned blev enige om for Danmark. Kommissionen kalder målsætningen for uambitiøs.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Arbejdsmarkedspolitik: Kampen for fædres barsel er slet ikke vundet endnu
Information bringer en kronik af Morten Emmerik Wøldike Leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde med køn og LGBT+, som blandt andet skriver: "For fremtiden kommer flere danske mænd end nogensinde før til at trille de daglige ture med barnevognen. Den 2. august trådte de nye barselsregler nemlig i kraft. [...] Med de nye regler sikres også bedre orlovsvilkår for LGBT+-familier og soloforældre. Det er uden tvivl skelsættende for ligestillingen. Men selv om Danmark med de nye barselsregler tager et stort skridt op ad ligestillingens rangliste for både mænd og kvinder, bliver der brug for at forbedre reglerne yderligere i fremtiden. [...] Vi kan som bekendt takke et EU-direktiv for, at vi nu - mange år efter de andre nordiske lande - også er kommet frem til, at øremærket barsel til fædre kan sikre en positiv forandring og reel ligestilling for både kvinder og mænd. [...] Mere ligestillede barselsregler er win-win for kvinder og mænd, for det sikrer mere ligestilling både i familie- og omsorgslivet og på arbejdsmarkedet. Men det er afgørende vigtigt, at de nye ni ugers øremærket orlov vinder indpas bredt i samfundet og får skabt en mere balanceret fordeling af forældreorloven mellem forældrene. Derfor er det også en streg i regningen, at selvstændige og ledige ikke er kommet med i ordningen med ni ugers øremærkning, fordi EU-direktivet kun vedrører lønmodtagere. Selvstændige og ledige udgør en væsentlig gruppe af samfundets arbejdsstyrke og burde ikke snydes for den ligestillingsmæssige gevinst, som den øremærkede barsel vil give for både mænd og kvinder."
Kilde: Information, s. 16-17

Udenrigspolitik: Viborg må undvære to spillere på grund af Brexit
B.T. skriver i dag, at grundet indrejseregler i Storbritannien kan nigerianeren Ibrahim Said og gambianeren Alassana Jatta ikke deltage når Viborg FF skal møde West Ham. Det sker grundet de engelske indrejseregler for ikke-EU-borgere efter Brexit. Lasse Vøge, B.T.s fodboldkommentator, mener at det er dybt unfair. "Det er jo faktisk helt grotesk og usportsligt. Det bliver Viborg og andre modstanderhold fra EU, der bliver sportsligt svækket - på baggrund af englændernes skøre beslutning om at melde sig ud af det europæiske fællesskab. Hvorfor er der ikke lavet regler, der kan give dispensationer, når dette scenarie opstår?" udtaler han og fortsætter: "Engelsk politik giver her West Ham en sportslig fordel i en kamp, hvor der står meget på spil. Ikke mindst økonomisk. Jeg forstår godt, hvis Viborg føler sig dybt uretfærdigt behandlet. De bliver et tilfældigt og uskyldigt offer her."
Kilde: B.T., s. 5

Interne anliggender: 'JYLLAND ER MIT HOOD'
B.T. bringer et interview med Søren Gade, som har besluttet at stille op til Folketingets næste valg for Venstre. Søren Gade har tidligere siddet i Folketinget for Venstre, men er nu medlem af Europa-Parlamentet. Han fortæller i interviewet, at han er glad for sit arbejde i Europa-Parlamentet og agter at fortsætte hans arbejde der, selv hvis han skulle blive valgt ind i Folketinget.
Kilde: B.T., s. 4-5

Klima: Miljøkatastrofe: Tonsvis af døde fisk flyder mod Østersøen
Berlingske skriver i dag, at grundet hedebølgen er vandstandene i de europæiske floder faldet drastisk. Det har betyder, at der er registreret omkring 100 ton døde fisk i de europæiske floder, som nu flyder mod Østersøen. Det er især fra grænsefloden Oder, som har udspring i Tjekkiet og strækker hele vejen gennem grænsen mellem Polen og Tyskland og til Østersøen. EU-Kommissionen har udarbejdet et kort, hvor man kan se at store dele af Europa også er hårdt ramt. Beregninger viser, at vandstanden i de europæiske floder er næsten under en tredjedel under gennemsnittet, hvor de i Norditalien, Rumænien og Frankrig er hårdest ramt.
Kilde: Berlingske, s. 10

Institutionelle anliggender: "Det er vigtigt, at danskerne ikke dør ud i det europæiske system"
Per Haugaard er ny chef for EU-Kommissionens danske kontor. Det skriver Altinget. Han har allerede arbejdet i Europa-Kommissionen i Bruxelles i 35 år. Han mener, at flere danskere skal have job i EU, for at få større indflydelse i Bruxelles og vil være med til at sætte Danmark på landkortet i Bruxelles.
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: F&P: EU-loveksplosion risikerer at blokere for digitaliseringen i Danmark
Altinget bringer et debatindlæg af Sigrid Floor Toft, Digitaliseringspolitisk chef, F&P, som blandt andet skriver: "Mængden af EU-lovgivning på det digitale område påvirker nu den danske digitalisering i en sådan grad, at Danmarks digitale strategier får et tvunget EU-fokus. Dansk politisk interessevaretagelse må i arbejdstøjet for at sikre, at EU ikke sætter de digitale mål og ambitioner så lavt eller skævt, at de bliver barrierer for den digitalisering, vi allerede har gennemført eller ønsker at gennemføre i Danmark. [...] I europæisk regi er Danmark et højt digitaliseret land, og de danske digitale strategier søger at styrke udviklingen og sikre, at Danmark også fremadrettet ligger i toppen, når det kommer til digitalisering - både i det offentlige og det private. [...] EU har også fokus på sundhedsdata. Eksempelvis skal Europa-Kommissionens forslag til et "European Health Data Space" sikre bedre deling af sundhedsdata i Europa. Udfordringer opstår, fordi EU-landene er på vidt forskellige digitale stadier. [...] Hvis det endelige forslag fra Europa-Kommissionen ender med at stille konkrete krav til, hvordan data skal tilgås eller deles, risikerer vi, at barren sættes lavere - eller "bare" anderledes - end vi har sat den i Danmark. [...] Et andet mål for EU's digitale flagskibe er kunstig intelligens, hvor der netop nu forhandles om en forordning, der skal beskytte borgernes fundamentale rettigheder ved at regulere brugen af kunstig intelligens. [...] Det bliver byrdefuldt. Det bliver dyrt. Det er unødvendigt og vil blive en barriere for ny innovation. Derfor er det vigtigt, at EU's regulering af kunstig intelligens - både i forhold til det offentlige og erhvervslivet - bliver proportionel og rettet mod den reelle risiko ved kunstig intelligens - og ikke rettet mod al traditionel softwarebrug. [...] Lader vi EU-toget køre, bliver vi tvunget ind på europæiske spor, hvor ambitionsniveauet kan være lavere."
Kilde: Altinget

Interne anliggender: LA: Dansk eksklusivitet og fravalg af EU-udbud øger risiko for, at vi ikke får de bedste patruljeskibe til den bedste pris
Søværnets nye patruljeskibe skal bygges i Danmark, og det skaber kritik fra Liberal Alliance, som mener at Forsvarets nye skibe vil blive både dårligere og dyrere. Liberal Alliance mener derimod, at materielinvesteringerne sendes i EU-udbud. Christiansborg og industrikredsene har ellers i årevis arbejdet på, at Danmark skal blive bedre til at bruge en særlig undtagelsesbestemmelse i EU-traktaten, så det er muligt at blive fritaget fra militære materielinvesteringer i et EU-udbud.
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Christian Juhl til Friis Bach: Frihandel gør ikke verden mere fri
Altinget bringer et debatindlæg af Christian Juhl, MF (EL), som blandt andet skriver: "Sommervarmen er gået min ven Christian Friis Bach til hovedet. [...] Han vil nu afskaffe Udviklingsministeriet og satse på, at de eksisterende ministre skal arbejde med de globale uligheder på hver deres område. [...] Tværtimod har de andre ministre haft travlt med at flytte penge væk fra udviklingssamarbejdet, sådan at beløbet til udviklingssamarbejde er på et historisk lavt niveau. En kølig sommervind får heldigvis ham til at forsikre, at det først skal ske, når de andre ministerier har overtaget opgaven. [...] Han mener med sit liberale udgangspunkt, at den bedste vej til at bekæmpe ulighed er gennem øget handel. Indtil videre har den såkaldte frihandel kun gjort verden mere ulige. De rigeste transnationale virksomheder har i den grad udnyttet både ressourcer og billig arbejdskraft i verdens fattigste lande for at optimere deres profitter. [...] EU og andre samarbejder har beskyttet egne markeder ved at holde tredjeverdenslandes varer ude. Og hvis de har åbnet op, har det ofte kun været råvarer, der har fået adgang til de rige landes markeder. [...] FN og andre gode internationale organisationer har for længst indset, at frihandel ikke i sig selv løser uligheden. Der skal rettigheder til. Menneskerettigheder. [...] Endelig tager han afstand fra det gamle begreb, udviklingsbistand, der lugter af almisser til nogle, som vi synes, det er synd for. Han mener også, at ordet solidaritet er lidt outdated. [...] Grundidéen må være, at de stærke hjælper de mindre stærke til en bedre tilværelse på en måde, hvor begge parter får noget ud af det. [...] Så jeg tror, at han må indstille sig på at fastholde et udviklingsministerium en del år endnu, hvis målet stadig skal være fattigdomsorienteret og rettighedsbaseret."
Kilde: Altinget

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
18. august 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark