EU i dagens aviser torsdag den 18. juni 2026

EU i dagens aviser



Dagens EU-tophistorier

Energi: EU advarer om ny forsyningssikkerhedskrise trods fredsaftale
Information skriver, at energikrisen er langt fra slut, selv efter en foreløbig fredsaftale mellem USA og Iran. EU-kommissær Dan Jørgensen advarer om, at Europa snart kan blive hårdt ramt af en forsyningssikkerhedskrise, især når kommercielle lagre af flybrændstof er opbrugt. Han udtaler: "Jeg tror desværre, at det vil ramme ganske hårdt også inden alt for længe." Artiklen fremhæver, at EU har arbejdet på at effektivisere energiforbruget, hvilket har reduceret gasforbruget med 20% siden 2022. Eksperter vurderer, at det vil tage år at genoprette den globale olie- og gasproduktion.
Kilder: Information, s. 1, 6-7, torsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Budget: EU-topmøde åbner hård kamp om næste langtidsbudget
Ritzau skriver, at et EU-topmøde vil fejre fremskridt i Ukraine-politikken, herunder udbetaling af 90 mia. euro i EU-lån og grønt lys til forhandlinger om EU-medlemskab. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ventes at deltage. Samtidig forventes et 'blodigt' opgør om det langsigtede EU-budget, hvor Cypern har fremlagt et forslag, der skærer i fonde for forsvar og grøn omstilling, hvilket møder modstand fra lande som Tyskland, Holland og Sverige. Sveriges EU-minister, Jessica Rosencrantz, udtalte, at Cyperns forslag er ubrugeligt. Statsminister Mette Frederiksen har åbnet for et højere EU-budget, hvis pengene går til fremtidsrettede investeringer.

Berlingske skriver, at et topmøde i Bruxelles markerer starten på en intens kamp om EU's budget, hvor en deadline truer. Nordeuropæiske lande, herunder Holland, Sverige og Tyskland, kritiserer et budgetforslag fra det cypriotiske EU-formandskab som 'skuffende' og et 'no-go'. Den svenske EU-minister Jessica Rosencrantz kaldte forslaget en 'no-go-box'. Splittelsen handler om budgettets størrelse og prioriteringer, hvor nord ønsker fokus på konkurrenceevne og forsvar, mens syd- og østeuropæiske lande ønsker at værne om samhørighedsmidler. Danmark, der tidligere var en del af 'The Frugal Four', ønsker nu at bruge flere penge på forsvar, men finder stadig det samlede budget for stort. Der er enighed om, at en løsning skal findes hurtigt inden europæiske valg næste år, som kan påvirke budgettet, hvis det ikke vedtages inden udgangen af 2026. Jordan Bardella fra Rassemblement National kritiserer EU's forsøg på at lande budgettet før det franske præsidentvalg som 'dybt antidemokratisk'.

Information skriver, at forhandlingerne om EU's næste budget for 2028-2034 er skudt i gang, men dilemmaet mellem nationale interesser og fælles konkurrenceevne skaber gnidninger. Europa-Parlamentet foreslår et budget på 2.100 milliarder kroner årligt for at styrke EU's geopolitiske rolle og imødekomme udfordringer som krigene i Ukraine og Mellemøsten, kinesisk dominans og amerikansk protektionisme. Rikke Wetendorff Nørgaard fra Dansk Industri udtaler: "Vi har simpelthen ikke længere tid til at hænge os i nationale særinteresser." Nationale valg og særinteresser, som Frankrigs potentielle halvering af bidraget til EU-budgettet ved en sejr til Rassemblement National, komplicerer forhandlingerne. Cypern har foreslået at skære to procent af budgettet, hvilket skaber frustration blandt nettobidragydere og samhørighedslande.

Altinget skriver, at Mette Frederiksen frygter, at EU’s næste langtidsbudget ikke i tilstrækkelig grad vil prioritere nye udfordringer som forsvar, konkurrenceevne, forskning og krigen i Ukraine. Danmark står sammen med andre nettobidragslande i ønsket om et mindre og mere moderne budget, mens en større gruppe lande vil beskytte udgifter til landbrug og regionalstøtte. Striden handler både om budgettets størrelse og finansiering, hvor forslag om nye EU-indtægter og mulig fælles gæld er på bordet. Målet er at nå en aftale inden udgangen af året.

Kilder: Jyllands-Posten, s. 12, torsdag; Kristeligt-dagblad.dk, torsdag; Berlingske, s. 9, torsdag; Information, s. 8-9, torsdag; Altinget.dk, torsdag

Migration: EU godkender udrejsecentre og ny tilbagesendelsesforordning
Ritzau skriver, at de danske regeringspartier er splittede i EU-Parlamentet angående en afstemning om udrejsecentre, trods enighed i regeringsgrundlaget. SF og De Radikale stemte imod en tilbagesendelsesforordning, der åbner for udrejsecentre uden for EU, mens Socialdemokratiet og Moderaterne stemte for. Næstformand i EU-Parlamentet, Christel Schaldemose (S), udtalte: "Men nu er det endelig lykkedes, og det synes jeg, at vi fra dansk side kan være rigtig stolte af." Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) forventer konkret dialog med et partnerland inden årets udgang. De Radikales Sigrid Friis stemte imod grundet manglende retsgarantier.

Ritzau skriver, at EU-Parlamentet har vedtaget tilbagesendelsesforordningen, som åbner for udrejsecentre uden for EU for personer uden lovligt ophold. Socialdemokratiets Christel Schaldemose kalder det et paradigmeskifte og fremhæver, at et dansk forslag fra 2018 nu har fået EU-opbakning. Danmark vil sammen med flere EU-lande søge aftaler med tredjelande om at huse centrene, og regeringen håber snart at indlede konkrete forhandlinger. Enhedslistens Per Clausen kritiserer aftalen og kalder den et sort kapitel i EU’s historie.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske.dk, onsdag; Kristeligt-dagblad.dk, onsdag; Ekstra-bladet.dk, onsdag; Politiken.dk, onsdag; Jyllands-Posten.dk, onsdag; Altinget.dk, onsdag

Udenrigspolitik: G7 styrker samarbejdet om Ukraine, Iran og kunstig intelligens
Information skriver, at europæiske ledere ved G7-topmødet i Évian-les-Bains valgte en samarbejdsorienteret tilgang over for Donald Trump, trods tidligere spændinger. EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, fremhævede Trumps våbenhvile med Iran som et eksempel på diplomati. Topmødet fokuserede også på Ukraine, hvor europæiske partnere arbejdede på at genoplive emnet på Trumps dagsorden. Donald Trump udtalte efter et møde med Macron og Zelenskyj: "Jeg vil gøre, hvad jeg kan" for at løse krigen i Ukraine. Europa tager i stigende grad føringen i finansiel og militær støtte til Ukraine, hvilket styrker dets forhandlingsposition.

Ritzau skriver, at G7-ledere har lovet et tættere samarbejde om risici og muligheder ved avanceret kunstig intelligens (AI). De har drøftet adgang for lande uden for USA til amerikanske AI-modeller via pålidelige partnere, efter at Anthropic lukkede adgangen til avancerede modeller på grund af amerikanske sikkerhedskrav. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen understreger behovet for tæt samarbejde mellem Europa og USA om AI.

Kilder: Information, s. 19, torsdag; Politiken, s. 9, torsdag; B.T., onsdag; Berlingske.dk, onsdag; ; Kristeligt-dagblad.dk, onsdag

Handel: EU indfører told på alle pakker fra lande uden for EU
Ritzau skriver, at en ny EU-told træder i kraft den 1. juli 2026, hvilket betyder, at alle pakker fra lande uden for EU vil blive pålagt en told på minimum 3 euro (22 kroner). Tidligere var varer under 150 euro fritaget for told. Toldstyrelsen lancerer en ny vejledningsside for at informere onlineshoppere om de nye regler. Tolden opkræves per varepost, og transportøren foretager toldangivelsen, typisk når pakken ankommer til EU. Man kan derfor opleve at skulle betale told for varer købt før 1. juli, hvis de toldangives efter denne dato. Hvis tolden ikke opkræves ved køb, skal den betales ved levering.
Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, s. 9, onsdag; Kristeligt Dagblad, s. 3, onsdag; Ekstra-bladet.dk, onsdag; Politiken.dk, onsdag

Beskæftigelse: Danmark forbereder implementering af EU's ligelønsdirektiv
Altinget skriver, at regeringen forventer at fremsætte lovforslaget om implementering af EU’s ligelønsdirektiv til efteråret, så reglerne kan træde i kraft fra januar. Direktivet pålægger virksomheder at dokumentere lønforskelle mellem mænd og kvinder, der udfører arbejde af samme værdi, og giver ansatte og jobansøgere større indsigt i lønforhold. Hvis lønforskellen er mindst fem procent, skal virksomheder handle. Erhvervsstyrelsen vurderer, at reglerne vil medføre betydelige omkostninger for virksomhederne, mens EU-Kommissionen har kritiseret lande, der endnu ikke har implementeret direktivet.
Kilder: Altinget.dk, torsdag

Andre EU-historier

Sundhed: EU fremskynder udfasning af skadelige stoffer i kosmetik
Ritzau skriver, at EU-landene og EU-Parlamentet har indgået en politisk aftale om at udfase sundhedsskadelige CMR-stoffer i kosmetik. Virksomheder får nu seks måneder til at stoppe produktionen af produkter med disse stoffer, efter de ikke længere er tilladt. Efter 12 måneder skal produkterne være fjernet fra butikshylderne. Dette ændrer de nuværende regler, så virksomheder samlet set har 30 måneder til at stoppe salget, fra et stof er klassificeret som et CMR-stof.
Kilder: B.T., onsdag; Berlingske.dk, onsdag; ; Kristeligt-dagblad.dk, onsdag

Forbrugerpolitik: Shein møder modstand og EU-granskning i Frankrig
Weekendavisen skriver, at den kinesiske onlinegigant Sheins første fysiske butik i Paris er lukket efter kort tid. Butikken, der åbnede i stormagasinet BHV, førte til, at luksusproducenter trak deres sortiment. Shein er tidligere blevet idømt bøder af franske myndigheder og efterforskes nu af EU-Kommissionen for salg af sexdukker i børnestørrelse. De nye ejere af BHV har bedt Shein om at forlade stormagasinet. Dette sker kort efter, at Temu fik en bøde af EU-Kommissionen for salg af farligt børnelegetøj. En kilde udtaler: "Shein havde allerede fået bøder for vildledende markedsføring, ulovlig brug af cookies og brug af sundhedsskadelige materialer på næsten halvanden milliard kroner af de franske myndigheder."
Kilder: Weekendavisen.dk, onsdag

Finansielle anliggender: Stramme bankkrav og højere inflation præger EU's finansdebat
Børsen skriver, at EU's banktilsynsmyndighed EBA afviser at lempe kapitalkravene for europæiske banker, selvom USA og Storbritannien er i gang med en større lempelse. Europæiske banker har advaret om, at de risikerer at blive stillet dårligere i konkurrencen mod internationale banker. EBA lægger kun op til mindre justeringer, der ikke sænker bankernes kapitalkrav. Flere analytikere vurderer, at forslagene er langt mindre vidtgående end dereguleringerne i USA og Storbritannien.

Børsen skriver, at kerneinflationen i Europa landede på 2,6 procent i maj, hvilket er højere end de foreløbige tal på 2,5 procent. Dette giver medvind til Den Europæiske Centralbanks beslutning om at hæve renten fra 2 til 2,25 procent. Den overordnede inflation var 3,2 procent. ECB har advaret om, at skaden på priserne ikke forsvinder med en fredsaftale.
Kilder: Børsen.dk, onsdag

Landbrugspolitik: Dansk svinepolitik møder kritik for mulig konflikt med EU-retten
Jyllands-Posten skriver, at eksperter advarer om, at den danske regerings svinepolitik, der sigter mod at reducere eksporten af levende smågrise, er et åbenlyst brud på EU-retten og principperne om frihandel og varers fri bevægelighed. Professor Frederik Waage fra Syddansk Universitet udtaler: Det er jo ikke et frit marked, når regeringen dikterer på den måde. Og læser man det ordret og for pålydende, er det åbenlyst i strid med EU-retten. Regeringens planer om at begrænse eksporten og forbyde nybyggeri i svineproduktionen kan føre til retssager ved danske domstole og i sidste ende EU-Domstolen.
Kilder: : Jyllands-Posten, s. 4, onsdag; Politiken, s. 7, torsdag