EU i dagens aviser torsdag den 18. november

Tophistorier

I Italien er kriser et fast emne ved middagsbordet. Nu rammer en ny
I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondent Marie Louise Albers blandt andet: "Italien er et af de europæiske lande, der har afsat milliarder af kroner til at hjælpe sin befolkning gennem energikrisen. [...] For hele Europa og de enkelte nationale regeringer er energikrisen lige nu en politisk varm kartoffel. Ifølge en opgørelse fra tænketanken Bruegel i Bruxelles har mindst 17 EU-lande diskuteret eller iværksat tiltag til at hjælpe deres borgere igennem krisen, og listen ventes kun at blive længere. Regeringen i et land som Italien skred ind allerede i september, mens Danmark først kom med på vognen i denne uge. Her lancerede regeringen en ny varmepakke på 100 mio. kr., der særligt skal hjælpe ældre, kontanthjælpsmodtagere og andre, der kan få svært ved at betale større uforudsete energiregninger. Det frygtes, at de stigende energipriser henover vinteren vil sætte sig endnu mere i forbrugerpriserne og få stor betydning for både inflationen og den økonomiske vækst i de pågældende lande. Flere lande gruer ligeledes for, at energikrisen vil føre mange afledte sociale effekter med sig så som øget fattigdom eller ligefrem folkelige protester. Netop stigende energipriser var en af årsagerne til, at bevægelsen de gule veste i 2018-2019 voksede sig stor i Frankrig. [...] For premierminister Mario Draghi kommer energikrisen særdeles ubelejligt. Den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, ECB, står i spidsen for at lede Italien ud af den værste recession siden Anden Verdenskrig, men nu er der risiko for, at energikrisen sætter en kæp i hjulet for opsvinget i økonomien. Det italienske parlament hastegodkendte i slutningen af september en håndsrækning fra Draghi på mere end tre mia. euro (over 22 mia. kr.), der skal hjælpe italienerne gennem energikrisen. Planen omfatter bl.a., at gas og elregninger fastfryses for op mod 3 mio. husstande og 6 mio. små virksomheder, mens også momsen på naturgas nedsættes. Yderligere 2 mia. euro er blevet afsat i det italienske statsbudget for 2022 til samme formål. [...] Energikrisen får dog ikke Italien til at sænke sine ambitioner om mere grøn energi, har premierminister Mario Draghi lovet - også selv om det lige nu betyder, at regeringen i stor stil er nødt til at åbne pengekassen og hjælpe italienerne økonomisk gennem krisen. At overgå til mere vedvarende energiformer er ”ikke et valg, men en nødvendighed”, har Dragi udtalt. Mario Draghi så gerne mere fælles europæisk handling som svar på krisen. Sammen med andre sydeuropæiske lande har han skubbet på for, at medlemslandene bl.a. bør opkøbe gas i fællesskab for at mindske priserne. Men lande som Tyskland, Holland og Danmark stritter imod og ønsker ikke for meget indgriben. EU-Kommissionen fremlagde tidligere på efteråret en “værktøjskasse” med forskellige tiltag, som landene kan benytte sig af for at gøre energikrisen mindre kostbar for deres indbyggere, men andre fælles skridt lader vente på sig."
Jyllands-Posten, s. 20-21 (18.11.2021)

Prioriterede historier

Den forsvindende udenrigsminister er symbol på en ny politisk hakkeorden
Tiden, da udenrigsministre var politiske stjerner, og diplomatiet havde noget nær monopol på internationale affærer, er forbi og det har konsekvenser for global konfliktløsning, skriver Jyllands-Posten. "Spredning af magten og forståelsen af, at næsten al indenrigspolitik har vigtige udenrigs- og sikkerhedspolitiske aspekter, giver paradoksalt nok mere magt til regeringslederen, selv i et parlamentarisk demokrati," siger Constanze Stelzenmüller, mangeårig iagttager af tysk udenrigspolitik og senioranalytiker ved tænketanken Brookings i Washington. Martin Marcussen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, har forsket i emnet, og han er enig i, at udenrigsministrene er trådt et skridt i baggrunden, og deres ministerier har tabt i både aktionsradius og gennemslagskraft. I en række lande har Udenrigstjenestens udfordringer en selvforstærkende virkning: Lavere politisk status, reducerede budgetter og skærpet konkurrence om de stærkeste profiler er med til at svække diplomatiet yderligere. Det kan dog have sine positive sider for de nationale udenrigstjenester, når nye opgaver skaber øget global arbejdsdeling i diplomatiet - f.eks. når EU tager tøjlerne i forhold til knudrede problemer. "De fleste lande har et problem med at gå i clinch med Kina, så det overlader man gerne til EU," siger professor Marcussen. Men også på EU-niveau kan man se, at den udenrigspolitiske dimension svækkes. Hverken nuværende udenrigsminister i EU, Josep Borell, samt de to forhenværende udenrigsministre i EU, Catherine Ashton og Federica Mogherini, har gjort meget væsen af sig. Martin Marcussen påpeger dog, at hvis man tager de optimistiske briller på, så kan udviklingen opfattes som en demokratisering af udenrigspolitikken.
Jyllands-Posten, s. 22 (18.11.2021)

Ordførere vil kalde minister i samråd efter kritisk rapport om momskontrol
Rigsrevisionen offentliggjorde fredag en stærk kritisk beretning om momskontrollen ved EU-handel, skriver Jyllands-Posten. Som særligt risikofyldt blev der i rapporten fremhævet, at danske virksomheder årligt har indrapporteret 100 mia. kr. mindre i indkøb fra EU-virksomheder på deres danske momsangivelser, end EU-virksomheder har indrapporteret til EU's såkaldte VIES-system om salg til selvsamme danske virksomheder. Statsrevisor Frank Aaen (EL) frygter, at der bag kritisk rapport fra Rigsrevisionen kan gemme sig tab større end udbytteskandalen. Han hæfter sig blandt andet ved Skattestyrelsens egen opgørelse for seks væsentlige risici for momstab relateret til EU's VIES og EU-handel, der er inkluderet i Rigsrevisionens beretning. Risikoen for tab fra momskarruselsvig for 2020 er opgjort til mellem 1 og 5 mia. kroner. Rigsrevisionens beretning viser, at der fra danske virksomheder årligt er solgt for 54 mia. kr. til andre EU-lande, der ikke fremgår af indberetninger til VIES-systemet. "Det gør jo, at andre EU-landes myndigheder ikke kan slå op i registret for at kontrollere, om deres egne virksomheder har betalt den moms, som de skal. Det er et alvorligt problem," siger Frank Aaen. Venstre vil på baggrund af Rigsrevisionens rapport kalde skatteminister Morten Bødskov i samråd, oplyser Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen. "Danmark er i forvejen et sandt eldorado for økonomisk kriminelle med meget lav risiko for at blive opdaget. Så meget desto mere er det nødvendigt at tage med kyshånd imod EU's værktøjer til advarsler på området, og her er Rigsrevisionens rapport og ikke mindst Skattestyrelsens egne “tilståelser” ikke bare et vink med en vognstang, men en advarselsråb: Vi har ikke arbejdet korrekt, vi kontrollerede ikke indberetningerne, og vi gjorde generelt ikke brug af de værktøjer, som kunne have været med til afsløre momssvindel," siger Preben Bang Henriksen.
Jyllands-Posten, s. 8 (18.11.2021)

Det digitale indre marked

Europæisk journalistformand: Robotjournalistik og digitalisering øger krav til medierne
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Mogens Blicher Bjerregård, præsident for European Federation of Journalists. Han skriver blandt andet: "Kunstig intelligens eller robotter har også indtaget journalistikken og bliver netop brugt til at lave artikler om for eksempel årsrapporter og sportsreportager, og der kommer mere af det. [...] Robotjournalistik, retten til at blive glemt, sociale medier, brugergenereret indhold og andre digitale nyskabelser er udfordringer, som kræver, at alle os journalister og redaktører sikrer, at respekten for både etik og historie følger med, så læsere, lyttere og seere kan stole på det indhold, de bliver præsenteret for. I European Federation of Journalists har vi gennem to år haft et særligt EU-projekt om, hvordan pressefriheden og mediernes troværdighed også i den digitale tidsalder bliver styrket gennem selvregulering, altså klare etiske rammer og pressenævn, der dækker medier på alle platforme og bliver taget seriøst, også når de træffer kontroversielle beslutninger. Projektet viser, at et stort flertal blandt journalister vil have de etiske regelsæt justeret for at tage højde for de nye digitale udfordringer, mens pressenævnsmedlemmerne rundtom i Europa er mere tøvende. [...] Derfor skal vi værne om selvreguleringen, for ellers ryger pressefriheden, der passer på demokratiet."
Kristeligt Dagblad, s. 12 (18.11.2021)

IMS: Vi kan fikse Google, Facebook og TikTok, men vi bør skabe demokratiske alternativer
Altinget bringer et debatindlæg af Jesper Højberg, direktør, International Media Support. Han skriver blandt andet: "Teknologi som demokratisk værktøj er svært at være imod. Omvendt er der ikke meget tvivl om, at de førende tech-giganter i dag på mange måder fejler, når det gælder demokratifremmende løsninger. Hvordan beskytter vi demokratiet med teknologiske løsninger, og hvem skal levere dem? Det er et af spørgsmålene, når Udenrigsministeriet i dag inviterer til virtuel Tech for Democracy-konference med ministre, tech-giganter, tech-ambassadør og civilsamfund. [...] Når Facebook i september blev afsløret i at bruge denne viden til at opprioritere pro-Facebook historier og dermed nedprioritere samfundsrelevant kritik, og EU-domstolen i sidste uge stadfæstede en dom mod Google for at underminere digital konkurrence, er det akutte behov for demokratifremmende alternativer tydeligt. Med det in mente, må vi, når vi som samfund taler om teknologi for demokrati, ikke lade os forblænde af enkelte smarte apps som løsning på større socio-politiske problemer, men i stedet have modet til at tænke og handle ambitiøst, proaktivt og langsigtet. [...] Endelig og mest ambitiøst skal vi investere, både økonomisk og politisk, i en pluralistisk og lokalt forankret teknologiudvikling, der skaber og opretholder alternativer til vores nuværende digitale infrastruktur."
Altinget (18.11.2021)

Udenrigsminister: Vi skal presse på for at stille tech-giganterne til ansvar
Torsdag er udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) værter for en virtuel konference med en lang række aktører fra hele verden, som skal sætte fokus på, hvordan tech-giganterne kan reguleres i fremtiden. I den anledning bringer Kristeligt Dagblad et interview med udenrigsminister Jeppe Kofod (S). ”Drømmen om et digitalt, globalt forsamlingshus kan stadig nås, men vi har især i de senere år set et mareridt med fjendtlig valgpåvirkning og oplevet, hvordan radikalisering på internettet kan undergrave demokratiet. Det er det, vi skal undgå. Der er et dilemma med teknologien, fordi den på den ene side er en gave, men samtidig kan den ødelægge demokratiet. Den udfordring står alle verdens demokratier midt i,” siger udenrigsministeren og fortsætter: "Det, jeg går til angreb på, er dem, som vil misbruge teknologien på Facebook og andre platforme. Det er fantastiske teknologier og en gave - det er et demokratisk middel, som kan forene folk og mobilisere demokratibevægelser. Det er på ingen måde et angreb på sociale platforme som Facebook. Jeg er teknologi-optimist, og jeg tror på, at vi kan skabe digitale forsamlingshuse. Men jeg tror også, at det kun kan lykkes, hvis vi skærmer os mod de negative måder at bruge teknologi på. Det er klart, at de har et kæmpe ansvar, og jeg er glad for, at de er med på konferencen, for så kan man tage debatten med dem.”
Kristeligt Dagblad, s. 7 (18.11.2021)

Finansielle anliggender

Hvem skal styre dollaren: Trumps driftssikre valg eller venstreøjens yndling
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: "Posten som verdens mest magtfulde bureaukrat er ledig, men du behøver ikke at anstrenge dig. For præsident Joe Biden har allerede indsnævret feltet til to personer, når det gælder udnævnelsen af formanden for den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Enten bliver den nuværende formand Jerome Powell genudnævnt. Eller også bliver det nuværende direktionsmedlem Lael Brainard. [...] Federal Reserve er ikke kun centralbank for USA, men for hele det globale system. Et forkert host på det forkerte tidspunkt kan sende aktiemarkedet i hullet, renterne i vejret og dollaren på rutsjetur. Både i USA og herhjemme. Faktisk er chefen for den amerikanske centralbank en af de vigtigste personer i dit finansielle liv. Det gælder ikke mindst i tider, hvor pengepolitikken er usædvanlig, som den er nu. [...] Biden vil træffe sit valg i denne uge, og vil i de kommende måneder sætte flere aftryk på verdens vigtigste centralbank, når tomme stole skal fyldes."
Berlingske, s. 9 (18.11.2021)

Institutionelle anliggender

Europas nationalister gør fremskridt i arbejdet på en magtfuld ny politisk gruppe
De nationalkonservative regeringspartier i Ungarn og Polen har nu så stærke fælles interesser med ambitiøse nationalistledere som Frankrigs Le Pen og Italiens Salvini, at skabelsen af en fælles supergruppe i Europa-Parlamentet virker realistisk, skriver Altinget. Fra regeringschef Viktor Orban lyder det, da Frankrigs nationalistleder og præsidentkandidat, Marine Le Pen, for tre uger siden besøgte Budapest, at den ungarske nation og folket skylder "fru præsidenten" meget stor tak. Udtalelsen er en henvisning til, at det franske nationalistparti altid har forsvaret Ungarn, når landet "blev angrebet" i Europa-Parlamentet. Polske Kaczynski har inviteret til nationalistisk topmøde i december og Dansk Folkeparti vil også være med.
Altinget (18.11.2021)

Giv os mere EU (og mindre Christiansborg)
Politiken bringer en kommentar af Pernille Tranberg, rådgiver i dataetik og digitale medier. Hun skriver blandt andet: "I sidste uge tabte Google en sag ved EU-Domstolen og skal betale en bøde på 18 milliarder kroner. […] En kæmpe nyhed, som de fleste danske publicistiske medier levnede en kort notits eller et Ritzau-telegram, hvilket betyder lav prioritet. Dette er blot en blandt mange væsentlige og superinteressante nyheder fra EU, som ikke udfoldes i dansk presse. Det er i Bruxelles, meget store dele af vores lovgivning i Danmark udtænkes. Det er her, vi sammen med større og mere selvsikre lande virkelig kan gøre en forskel i den stigende globalisering og over for netop de techgiganter, som alle, inklusive den danske regering, for tiden skælder huden fuld for at undergrave vores demokrati. [...] EU bør ikke være et område for et fåtal af danskere, der må ty til udenlandske medier, specialmedier eller eksperter, der sender nyt ud via sociale medier. EU er noget for alle danskere. Tag bare den kommende digital service act (en slags grundlov for den digitale verden i Europa), som kommer til at spille en kæmpe rolle for, hvordan vi europæere færdes digitalt, hvordan vi kan udfolde vores rettigheder - herunder ytringsfrihed - og ikke mindst virksomheders muligheder for at innovere og skalere. Europa-Parlamentet har ligefrem fundet det nødvendigt at betale sig til omtale af netop denne vigtige lov, så det udformede sig som sponsoreret indhold i Politiken i går. De danske brede publicistiske medier bør give os meget mere EU og mindre Christiansborg.”
Politiken, s. 2 (18.11.2021)

Le Pens toprådgiver: Mette Frederiksen fører vores indvandrerpolitik i Danmark
Philippe Olivier, MEP og medlem af ledelsen for Rassemblement National, mener, at den danske S-regering beviser, at man godt "kan være i centrum af EU og være imod indvandring". Det skriver Altinget. Philippe Olivier er en del af inderkredsen omkring Frankrigs højre-nationalistiske leder og præsidentkandidat, Marine Le Pen og han betragtes som en af hovedarkitekterne bag den forvandling fra Front National til Rassemblement National (RN), der har været en satsning på at gøre partiet mere stuerent. "I Frankrig bliver der stadig gjort forsøg på at marginalisere vores holdninger, men det stemmer ikke overens med, hvad der rent faktisk foregår i Europa," siger Philippe Olivier og fortsætter: "Den danske regering siger og gør meget af det, vi mener, at man også børe gøre på indvandrerområdet i Frankrig. Så kan man diskutere, hvad der er ord og hvad der er handling, men vi er i hvert fald helt enige i deres holdning til indvandring. Det er interessant, for det viser, at man kan være en regering i centrum af EU og være imod indvandring."
Altinget (18.11.2021)

Netværk: Lovgivning står i vejen for brugen af bioalternativer til pesticider
Altinget bringer et debatindlæg af Svend Christensen og Mette Walter, formand og næstformand, Plant Biologicals Network. De skriver blandt andet: "Der er sket en teknologisk revolution i de seneste år, der betyder, at mikroorganismer og bestemte insekter, som snyltehvepse, en dag helt kan udkonkurrere pesticider i landbruget. Forskning viser, at de nyttige mikroorganismer er et af svarene på en af fremtidens helt store udfordringer. Desværre er det en revolution, som Danmark og resten af EU lige nu går glip af på grund af lange godkendelsestider for biologiske alternativer. I USA fik Novozymes registreret produktet Taegro efter 400 dage, men i EU gik der fem år og ti måneder før den første produktregistrering var gået igennem. Derefter mangler der stadig selve produktgodkendelsen, før mikroben må bruges på afgrøder. [...] Så længe den nuværende lovgivning og vejledning ikke afspejler den nyeste viden om biologiske plantebeskyttelsesmidler, vil Danmark og resten af EU sakke bagud i forhold til USA, Kina og Brasilien, når det kommer til den praktiske udbredelse af biocontrol. Hvor den europæiske godkendelsesprocedure sidestiller kemiske- og biologiske løsninger, har lande som USA udarbejdet en specifik godkendelsesprocedure for biologiske løsninger. [...] Hvis Danmark og resten af Europa skal høste gevinsterne ved biologiske plantebeskyttelsesmidler og understøtte realisering af EU's mål om at reducere pesticidforbruget med 50 procent i 2030, er der behov for en ambitiøs indsats for at styrke udbuddet."
Altinget (18.11.2021)

Klima

"Vi må sætte barren højere": Nye EU-tiltag vil stoppe import af produkter, der truer skove, og eksport af affald, der truer miljøet
Onsdag præsenterede EU-Kommissionen i Bruxelles en ny forordning, som pålægger virksomheder kun at sælge "afskovningsfrie produkter" til de europæiske forbrugere, hvilket også gælder afledte produkter som for eksempel chokolade og læder. Det skriver Altinget. EU-Kommissionen vil nemlig stoppe import af soja, oksekød, palmeolie, træ, kakao og kaffe fra firmaer, der ikke kan bevise, at deres produkter er blevet til, uden at dyrebar skov er gået til i processen.
Altinget, onsdag (18.11.2021)

Brændende platform med store muligheder
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Jeanette Fangel Løgstrup, bestyrelsesmedlem og tidl. direktør i Danske Bank. Hun skriver blandt andet: "Grøn omstilling er afgørende for klimaet og skaber et stort eksportpotentiale for danske virksomheder. Klimatopmødet i Glasgow blev på forhånd udråbt som "den sidste bedste chance" for at overholde Parisaftalens mål om at holde klodens temperaturstigningerne under 2 grader og helst under 1,5 grader. [...] Det lykkedes da også at forene 197 lande om en ny aftale for klimaet - Glasgowpagten. Aftalen sætter tal på den enorme udfordring: Verden skal reducere udslippet af drivhusgasser med 45 pct. i 2030 målt i forhold til 2010 og gå i nul omkring 2050. Derudover skal der fremover ske en årlig evaluering af landenes klimaplaner, herunder en opdatering af de nuværende planer allerede næste år. [...] Allerede nu har Danmark en høj andel af grøn eksport sammenlignet med andre lande i EU, hvor Danmark i 2019 eksporterede for 91 mia. kr. En ny redegørelse fra Erhvervsministeriet peger på, at bl.a vindmøller, vandteknologi og udstyr til fjernvarme systemer og energieffektivisering er nogle af de grønne eksportvarer, som danske virksomheder sælger til udlandet. Den udvikling skal vi styrke i de kommende år, så den helt nødvendige grønne omstilling kan gå hånd i hånd med udvikling af endnu flere danske løsninger, øget produktion og eksport og mange flere grønne job."
Jyllands-Posten, s. 22 (18.11.2021)

Concito: Dansk energi- og klimapolitik bygger på et sort analysefundament
Altinget bringer et debatindlæg af Karsten Capion, senioranalytiker, Concito. Han skriver blandt andet: "Når danske politikere træffer milliardstore energi- og klimabeslutninger, sker det på et konservativt grundlag, der antager, at verdens lande langt fra lever op til Parisaftalen. Sagen er, at de analyser, der ligger bag beslutningerne, undervurderer tempoet i den grønne omstilling. Det betyder blandt andet, at prisen på fossile brændsler overvurderes, og at behovet for grøn strøm i Europa undervurderes. [...] CONCITO har opfordret til, i sit høringssvar til analyseforudsætningerne, at den danske regering bør sikre, at forudsætningerne for dansk energi- og klimapolitik er i overensstemmelse med en omverden, der også går den grønne vej. Samtidig bør der arbejdes på, at andre lande gør det samme. Det kan blandt andet ske ved at presse på for, at europæisk elnetplanlægning sker ud fra scenarier, der flugter med EU's 55 procents mål. Hvis den europæiske netplanlægning sker efter konservative bud på fremtiden, så ender elnettet med at blive en flaskehals for den nødvendige grønne omstilling. Der er grund til at tage et opgør med brugen af beregningsforudsætninger, der ikke flugter med en grøn fremtid, og det haster. Vi risikerer at træffe mange dårlige beslutninger, indtil det er kommet på plads."
Altinget (18.11.2021)

Dan Jørgensen: Her er de gode - og mindre gode - elementer ved COP26-aftalen
Altinget bringer et debatindlæg af Dan Jørgensen (S), klima-, energi- og forsyningsminister. Han skriver blandt andet: "Det altoverskyggende succeskriterie på COP26 var at holde liv i Parisaftalens 1,5 graders-mål. Det lykkedes. Men som det britiske formandskab formulerede det, er pulsen lav. Med aftalen skal landene allerede næste år øge deres ambitionsniveau med sigte på at lukke hullet til 1,5 grader i stedet for at vente helt til 2025. Det er også første gang, at det entydigt slås fast, at verden skal sigte efter at begrænse temperaturstigningerne til 1,5 grad. [...] I forhandlinger skal alle give og tage. Især når der skal opnås enighed mellem 197 lande så forskellige som Marshalløerne og Saudi Arabien. Som USA's klimaudsending John Kerry udtrykte det: "Hvis det er en god forhandling, så er alle parterne utilpasse. Og dette har ifølge min mening været en god forhandling". [...] FN og COP-forhandlingerne kan give os rammerne, men det er op til landene selv at udfylde dem. Uden konkret handling fra verdens regeringer, virksomheder og borgere kommer vi ikke videre. COP26 har købt os tid og sikret, at alle lande skal til eksamen igen allerede næste år. Den skal vi gøre god brug af. Regeringen står klar til at levere på de stærke danske mål samtidig med, at vi fortsætter med at udbrede innovative danske klimaløsninger til verdens vækstøkonomier. Det er sammen med vores diplomatiske indsats vores bedste mulighed for at sikre, at verden om et år, på COP27 i Egypten, kan tage endnu et skridt på vejen væk fra klimakatastrofen."
Altinget, onsdag (18.11.2021)

Nu skal klimaløfterne indfries: Bliver du det svageste led i kæden?
Berlingske bringer en kommentar af Lotte Hansen, partner i Hansen og Ersbøll Agenda. Hun skriver blandt andet: "For os, der med oprigtig rædsel har fulgt de globale topmøder siden sammenbruddet i København 2009, var det dog en glæde, at alle politikere og journalister var enige om opfattelsen af, at menneskeheden har et selvskabt dommedagsproblem. Ja, intet mindre. Om COP26 reelt bliver en politisk succes, afhænger af, om de lande, der har lovet at prøve at gøre noget, rent faktisk leverer de næste ti år. Mens vi venter på, om det sker, vil alle danske virksomheder inden for det næste år opleve, at de bliver stillet til regnskab for de løfter, der blev sat på deres vegne i Glasgow. [...] Jeg har en besked til politikerne både i Danmark og EU: I har en opgave nu, det er at lægge stridigheder på hylden og sikre løsninger, der kan få markedet til at fungere, så det understøtter grøn innovation, grøn skalering og rammer for løsninger, der giver alle mennesker gode liv. Hastighed er en afgørende faktor."
Berlingske, s. 34 (18.11.2021)

Migration

Flygtninge i Bosnien udsættes for vold og kan ikke overleve vinteren
Politiken bringer et debatindlæg af Mette Nielsen, formand i organisationen Act for Life. Hun skriver blandt andet: "Jeg befinder mig i den Bosniske by Velika Klaudusa ved grænsen til Kroatien. Her lever omkring 500-1.000 flygtninge enten på denne mudderplads, i ruiner, skove eller forladte huse. De overlever kun, fordi lokale i byen Velika Klaudusa deler mad og tøj ud til dem. Jeg er mildest talt i chok over at opleve disse forhold ved en af Europas ydre grænser. 80 procent af dem, jeg møder her, er fra Afghanistan og fortæller skrækhistorier om krigen der og om Taleban. De er flygtet mod EU i håbet om at opnå sikkerhed, men mødes med vold. Det er en menneskeret at søge asyl, en menneskeret, som krænkes på den mest grusomme måde. [...] I stedet for at poste penge i denne voldelige grænsekontrol, som Danmark blandt andet gjorde sidste vinter, hvor vi sendte 45 millioner kroner af sted til grænsekontrol på Vestbalkan, bør EU støtte de lokale bosniske helte økonomisk, så de kan få hjælp til at brødføde flygtninge i Bosnien. Og så bør EU fordømme og forbyde vold ved EU's grænser. En bosnisk befolkning, som vi for blot 20 år siden vendte ryggen under deres borgerkrig, oplever igen et svigt fra EU. Som en lokal bosnisk mand sagde til mig i går: ”Det er arrogant af EU blot at sende nogle penge uden at interessere sig for, hvor de havner.” Jeg er bestemt ikke stolt over at være EU-borger lige nu, mens jeg står her på grænsen til EU og kigger på de bare tæer, som lige om lidt skal møde frosten og sneen."
Politiken, s. 6 (18.11.2021)

Kanosalg forbudt
Det er ikke kun i Hviderusland, at menneskesmugling er et stort problem, der er også tusinder, som krydser Kanalen mellem Frankrig og England i alle slags fartøjer og nogle omkommer i forsøget, skriver B.T. De britiske myndigheder rapporterede torsdag, at hele 1.185 krydsede kanalen alene den dag og i 2021 er antallet af migranter, der krydser Kanalen, mindst fordoblet i forhold til året før. Det har nu fået verdens største sportsbutik, franske Decathlon, til at forbyde salg af alle kanoer i butikker i det nordlige Frankrig, da kanoerne er blevet en populær transportform for de tusinder af migranter, der opholder sig i interimistiske lejre ved den franske kyst. Siden brexit har hundredtusindvis af EU-borgere forladt Storbritannien, men der er dog ikke stor politisk appetit på at åbne dørene for de afrikanske og mellemøstlige migranter.
B.T., s. 15 (18.11.2021)

Kilometervis af pigtrådshegn ved grænsen
Den estiske regering oplyser, at Estland onsdag har indkaldt 1.700 soldater til en militærøvelse, hvor der bl.a. skal rulles pigtrådshegn ud ved grænsen til Rusland. Øvelsen er varslet på et tidspunkt, hvor tusindvis af migranter forsøger at komme ind i EU via Hviderusland, skriver Jyllands-Posten. Selvom Estland ikke grænser op til Hviderusland, ønsker man altså alligevel at øge sikkerheden ved grænsen til Rusland, med blandt andet 40 km pigtrådshegn.
Jyllands-Posten, s. 25 (18.11.2021)

Migrant: Vi tvinges til vold på grænsen
Dagen efter at EU's medlemslande blev enige om at sanktionere Hviderusland på ny, udviklede det sig tirsdag til et voldeligt angreb fra den hviderussiske side af grænsen ved det officielle checkpoint ved Bruzgi-Kuznica, skriver Politiken. I løbet af den seneste uge har tusindvis af migranter og flygtninge samlet sig der - eskorteret af hviderussiske soldater. "I dag har vi oplevet en aggressivitet, som vi ikke har prøvet før," sagde en talsmand for den polske regering tirsdag aften til polsk presse. I et nyt tvist viser videooptagelser, publiseret af det hviderussiske regeringskritiske eksilmedie Nexta, hvordan Hviderusland tirsdag aften begyndte at indkvartere migranter og flygtninge i tomme lagerhaller tæt ved grænsen. Siden konflikten begyndte i sommers er dette første gang, at migranter og flygtninge fra skoven tilbydes tag over hovedet. "Masseangrebet virkede ikke. Så nu har Aleksandr Lukasjenko ændret sin strategi og vil begynde at lukke dem ind i Polen små grupper, " vurderer den hviderussiske journalist Tadeusz Giczan. Ifølge The Moscow Times samt migranter, som Politiken har været i kontakt med, er der op mod 15.000 migranter og flygtninge - især fra Irak, Syrien og Afghanistan - i Minsk på nuværende tidspunkt.
Politiken, s. 11 (18.11.2021)

Sundhed

Novovax søger vaccine godkendt i EU
De europæiske sundhedsmyndigheder, EMA, oplyser, at den amerikanske medicinalproducent Novovax har indsendt ansøgning om godkendelse af selskabets coronavaccine i EU, skriver Børsen. “Vurderingen vil ske inden for en fremskyndet tidslinje, og en afgørelse om markedsføringstilladelse kan udstedes inden for uger, hvis de indsendte data er tilstrækkelige og fuldstændige til at vise vaccinens effektivitet, sikkerhed og kvalitet," oplyser EMA onsdag.
Børsen, s. 24 (18.11.2021)