EU i dagens aviser torsdag den 19. december 2024

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Sidste EU-topmøde før Trump: “Kritisk” for Ukraine
De europæiske stats- og regeringschefer er samlet i Bruxelles for at drøfte intensiveret støtte til Ukraine, især i lyset af den kommende indsættelse af Donald Trump som præsident i USA, skriver Børsen. Fokus er på at sikre europæisk enighed og støtte, hvis USA skruer ned for sin hjælp. Allerede inden det officielle EU-topmøde torsdag har en mindre gruppe ledere holdt et møde med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj for at drøfte krigen og mulighederne for fred. Deltagerne i mødet onsdag er blandt andet Natos generalsekretær, Mark Rutte, EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU-rådets nye præsident, Antonio Costa samt repræsentanter fra nogle af EU's største lande og statsminister Mette Frederiksen, som deltager som repræsentant for de nordiske og baltiske lande. På vej ind til mødet onsdag aften lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), at hun ikke tror på, at Rusland vil fred. "Jeg er tvivlende overfor, om man kan lave en fredsaftale med Rusland, som ikke ønsker fred, men krig. Det er værd at huske på, at Rusland kunne stoppe krigen i Ukraine med det samme ved at trække sine tropper tilbage. De kunne også stoppe de mange angreb, de i dag forårsager ind på andre europæiske lande. Det er på daglig basis nu, der er cyberangreb eller hybride angreb eller forsøg på at ødelægge demokratiske valg i europæiske lande," siger hun ifølge flere webaviser onsdag. Torsdagens EU-topmøde vil fokusere på at sende klare budskaber til både USA og Rusland: Ingen fredsforhandlinger kan finde sted uden Ukraine, og EU skal være en del af alle diskussioner om europæisk sikkerhed. Derudover skal finansiering af yderligere støtte til Ukraine drøftes, herunder muligheden for en ny forsvarsfond på 500 mia. euro. Forslag om en europæisk fredsstyrke bliver ikke prioriteret, hvor fokus vil være på akutte tiltag frem for langsigtede planer. Stemningen blandt EU-lederne præges af usikkerhed om Trumps kommende politik og frygt for, at Europa selv må påtage sig en større del af ansvaret for Ukraine.

Børsen skriver, at Estland forbereder sig på krig, idet landets ledere anser et angreb fra Vladimir Putin som en reel mulighed. Som en frontzone mod Rusland har Estland længe advaret om Putins ambitioner om et Storrusland og hans mulige "beskyttelse" af landets russisktalende befolkning, som udgør en fjerdedel af de 1,3 millioner estiske indbyggere. Estlands tidligere premierminister og nuværende EU’s udenrigspolitiske chef, Kaja Kallas, har gentagne gange advaret om farerne ved at give efter for russisk aggression. Hun fremhæver, at det ville sende et farligt signal til andre aggressorer verden over. Denne holdning præger også livet ved Estlands grænse til Rusland, hvor spændingerne er konstante. Narva, en grænseby hvor størstedelen af indbyggerne er russisktalende, symboliserer de udfordringer, Estland står over for. Selvom der ikke er direkte krig, oplever området hyppige episoder, såsom russiske droner, grænsekrænkelser og tyveri af bøjer, der markerer grænsen. Disse handlinger skaber usikkerhed og understreger Ruslands strategi om destabilisering. På Tapa Military Base samarbejder britiske, franske og estiske styrker under Nato’s Enhanced Forward Presence for at afskrække et russisk angreb. Ifølge en estisk officer har Rusland tidligere udviklet planer for at teste Nato’s artikel 5 ved at invadere de baltiske lande. Selvom fokus nu er på Ukraine, forbliver truslen mod Baltikum reel. Estland er fast besluttet på at kæmpe, skulle et angreb finde sted, og stoler på støtte fra sine Nato-allierede.

Politiken skriver, at siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 er antallet af russiske sabotagekampagner mod mål i Nato-lande steget markant. Med omkring 150 kendte hybridangreb søger Rusland at destabilisere, forstyrre og afskrække Nato-landene fra at støtte Ukraine. En analyse fra den amerikanske Helsinki-kommission konkluderer, at disse angreb bevidst ligger under tærsklen for krigshandlinger og sigter mod at undergrave demokratiske værdier, skabe mistillid og svække Nato’s sammenhold. Nato udgør en væsentlig hindring for Moskvas imperialistiske ambitioner, hvilket gør alliancen til et centralt mål for Ruslands destabiliseringskampagner. Samtidig vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste, at risikoen for russiske sabotageaktioner mod Danmark er mellem 60 og 90 procent, hvilket understreger alvoren af truslen i Europa. Helsinki-kommissionen fremhæver også russiske forsøg på at påvirke europæiske valg, hvor Europa-Parlamentet tilsyneladende også har været et mål for russerne. I foråret åbnede den belgiske anklagemyndighed en sag mod et russisk påvirkningsnetværk, der op til EP-valget angiveligt havde betalt politikere for at fremme russiske synspunkter. "Betalingerne skete ikke i Belgien. Men det gjorde indblandingen," sagde ministerpræsident Alexander De Croo om det, der blev kaldt Russiagate-skandalen. Ifølge Helsinki-kommissionen er konklusionen klar: "Nato må tage skyggekrigen alvorligt og håndtere disse operationer som klare og tydelige trusler mod alliancens stabilitet og sikkerhed."
Kilder: Børsen, s. 16, 14-15; Berlingske, onsdag; B.T., onsdag; Politiken, onsdag, s. 8; Kristeligt Dagblad, onsdag; Ekstra Bladet, onsdag

Institutionelle anliggender: Ilddåb til ny EU-chef: Putin, Trump og Assad sender skygger ind over årets sidste topmøde
Altinget bringer torsdag en analyse af EU-redaktør Rikke Albrechtsen, som blandt andet skriver: "Når den garvede tidligere regeringschef i Portugal, António Costa, sætter sig i formandsstolen ved årets sidste europæiske topmøde torsdag, er det med en ambition om at gøre tingene anderledes. Væk skal de traditionelle maratontopmøder i Bruxelles præget af natteroderi og ledere, der kæmper om enkelte ord i de afsluttende tekster. Ind skal kortere møder, mere frie samtaler og færre diskussioner om konklusioner, når statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes EU-kolleger mødes, mener den nye formand for Det Europæiske Råd. Ideen er, at det skal frigøre cheferne til at tage de store strategiske diskussioner, der skal bane vejen for vigtige beslutninger, som et presset Europa i en udfordrende global kontekst skal kunne tage. [...] For der er nok for lederne at tale om. [...] Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, vil selv være til stede for at insistere på, at de europæiske lande forstår den alvorlige situation, han står i. [...] Costa lægger op til en snak om Den Europæiske Unions position i forhold til resten af verden. Det gælder forholdet til USA, hvor EU-lederne skal brainstorme om, hvordan de kan sørge for stadig at holde sig på god fod med amerikanerne på trods af Trumps trusler om handelskrig. I sit invitationsbrev til mødet skriver Costa, at han vil have europæerne til at huske Donald Trump på, hvorfor det transatlantiske bånd er en vigtig ting, bundet sammen af ”en fælles historie, baseret på fælles værdier og reflekteret i det tætte spind af økonomiske udvekslinger”. [...] ”Det gamle Syrien er væk, men det nye er ikke født endnu,” lød det fra EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen onsdag i Europa-Parlamentet, da hun udpenslede både forhåbninger og faldgruber for landet, der skal rejse sig efter Bashar al-Assads mangeårige jerngreb. Det kommer EU-lederne også til at diskutere, når de skal finde ud af, hvordan EU skal håndtere et nyt regime og en ustabil situation. [...] Den danske statsminister har insisteret på, at spørgsmålet om migration kommer på topmødets officielle dagsorden, også selv om det ikke oprindeligt var noget, som den nye formand havde tænkt sig skulle op i plenum. Her spiller udviklingen i Syrien også ind, efter flere lande, herunder Danmark, begynder at spekulere i, om flygtninge fra Assad-regimet skal vende hjem. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har påpeget, at udsendelser skal ske ”frivilligt, sikkert og værdigt”. [...] Samtidig er der også politiske opmærksomhed fra lederne på, at flygtningestrømmene kan ende med at gå den anden vej, hvis situationen i Syrien udvikler sig i endnu mere ustabil retning. Her understreger statsminister Mette Frederiksen, at hun ikke vil se EU håndtere eventuelle nye tilstrømninger, ligesom man gjorde det i 2015, da over en million flygtninge og migranter kom over grænserne."
Kilde: Altinget, torsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Konkurrence: Bankdirektør og metalboss i alvorligt opråb: Snigende krise er ved at overrumple os
Europæisk konkurrenceevne bliver gradvist værre for hvert år, der går, når man sammenligner med blandt andet USA og Kina og fra Carsten Egeriis, adm. direktør i Danske Bank, og Claus Jensen, formand i Dansk Metal, lyder det, at der er tale om en decideret krise. De stiller sammen op til et interview i Børsen, fordi de har et fælles opråb til politikere og embedsmænd. “Det her er en snigende krise. Og det er den værste slags krise, for der bliver næsten aldrig handlet politisk, før du er langt ude over afgrunden,” konstaterer Claus Jensen. Både han og Carsten Egeriis peger på den såkaldte CSRD-lovgivning som et eksempel på problemerne, da den EU-regulerede lov har voldsomme omkostninger for virksomhederne. De håber, at EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og EU's ministerråd i stedet vil kaste sig over de ting, der kan sikre europæisk konkurrencekraft - blandt andet at sikre finansiering til teknologiudvikling, innovation og sikkerhed for et Europa, der står over for adskillige geopolitiske trusler. Det er også grunden til at de begge bakke op om et tiltag, som traditionelt har delt vandene både i Danmark og i EU: Fælles gæld. “Jeg synes, det er en god idé. Jeg kan godt se, at der kan blive noget indenrigspolitisk diskussion, for det bliver der stort set altid i Danmark. Men jeg tror, det er klogt, fordi EU er nødt til at have tilstrækkelige midler for at kunne udføre alle de ting, vi gerne vil have, de gør,” siger Claus Jensen og fortsætter: “Om det er lån, man skal tage, eller om man skal kalde på private investorer, er jeg sådan set ligeglad med. Helt lavpraktisk tror jeg bare, man er nødt til at have en pose penge at bruge.”
Kilde: Børsen, s. 1,6-7

Andre EU-historier

Landbrug: Udryddes eller leve frit - partiernes holdninger til danske ulve spænder vidt
Debatten om ulvens fremtid i Danmark har taget til efter EU’s beslutning om at nedjustere ulvens beskyttelsesstatus, skriver Altinget onsdag. Denne ændring gør det muligt for medlemslandene at tage nationale beslutninger om regulering af ulvebestanden, hvilket har skabt stor politisk splittelse. På den ene side står Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Landbrug & Fødevarer, der mener, at ulvebestanden i Danmark bør reguleres. På den anden side står SF og Danmarks Naturfredningsforening, der kritiserer nedjusteringen af ulvens beskyttelsesstatus. Landbrug & Fødevarer peger på, at ulvens tilstedeværelse har ført til et stigende antal angreb på husdyr, hvilket har skabt stor belastning for landmænd i de områder, hvor ulvebestanden er mest koncentreret. I 2023 blev der registreret 57 tilfælde af ulveangreb på husdyr, og landmændene har kunnet få kompensation for tabene. Organisationen ser en regulering som en nødvendig løsning for at beskytte landbrugets interesser. Ifølge de seneste officielle tal er der i øjeblikket 22-42 ulve i Danmark samt 38 hvalpe. For at regulering overhovedet kan komme på tale, kræver det dog, at ulven opnår en gunstig bevaringsstatus i landet. Indtil videre er det ikke tilfældet, og derfor er jagt på ulve fortsat udelukket. Regeringen forventes til sommer at modtage en ny vurdering, der skal afgøre, om tiden er inde til at regulere bestanden, men beslutningen vil fortsat skulle tage hensyn til kravene om at opretholde en gunstig bevaringsstatus.
Kilde: Altinget, onsdag

Institutionelle anliggender: Han var udenrigsminister, da Rusland angreb. Nu skal Jeppe Kofod i ny toppost holde lyset tændt i Ukraine
Tidligere udenrigsminister Jeppe Kofod er blevet bestyrelsesformand i Ukrenergo, Ukraines statsejede eltransmissionssystemoperatør, skriver Altinget onsdag. I denne rolle arbejder han for at beskytte Ukraines energiinfrastruktur, der er mål for russiske angreb, samt for at sikre forsyning af strøm og varme til ukrainerne, hvilket er kritisk hen over vinteren. Han opfordrer til øget støtte fra Ukraines allierede, herunder levering af luftforsvarssystemer og større militær og økonomisk bistand fra de store europæiske lande. Kofod ser også energiinfrastrukturen som central for genopbygningen af Ukraine efter krigen og arbejder for at integrere Ukraine tættere i det europæiske energisystem. På længere sigt ønsker han at gøre Ukraine til en producent af vedvarende energi, der kan bidrage til Europas energisikkerhed. Derudover fokuserer han på at styrke Ukrenergos ledelse, beskytte energiinfrastrukturen og udbygge energiforbindelserne mellem Ukraine og EU. Han opfordrer EU-Kommissionen til at handle hurtigere og fjerne nationale barrierer for at skabe et reelt indre marked for energi. Kofod fremhæver desuden behovet for politisk handling, herunder fra EU's energikommissær Dan Jørgensen, for at sikre langsigtede løsninger for både Ukraine og Europa. "I Europa er der stadig for meget national beskyttelse af vores energisystemer. Det sker ud fra nogle snævre nationale interesser på bekostning af et billigt og effektivt energimarked," siger Jeppe Kofod.
Kilde: Altinget, onsdag

Konkurrence: DI: Opgør med regelvanvid vinder næppe valg - men det er afgørende for Danmark
Altinget bringer et debatindlæg af Sine Linderstrøm, fagchef for SMV og Iværksætteri i DI. Hun skriver blandt andet: "Lige nu drukner danske virksomheder i rapporteringskrav og snørklede regler, der er svære at efterleve. Arbejdstidsregistrering, bæredygtighedsrapportering, indberetninger til Danmarks Statistik, uforståelige rapporteringsskemaer – listen er uendelig. Fra 2017 til 2022 vedtog EU 850 nye retsakter med erhvervsrettet regulering. Det svarer til, at europæisk erhvervsliv ugentligt bliver pålagt tre nye krav. Derfor siger DI klart fra: Ikke mere regelvanvid. [...] Vi har modtaget en overvældende respons fra vores medlemmer, der dagligt kæmper en overlevelseskamp med at efterleve denne flodbølge af regler og krav om dokumentation til myndighederne. Derfor har vi i DI længe prædiket for, at de danske politikere beslutter sig for et konkret byrdereduktionsmål på minimum 25 procent – ligesom vi også har set den nye EU-Kommission gøre det. [...] DI's forslag til et reduktionsmål kræver, at regeringen laver en opdatering af den samlede erhvervsøkonomiske konsekvens af den erhvervsrettede regulering, også kaldt for AMVAB. Det måler omfanget af byrder i kroner og ører. Det tal er nemlig ikke blevet opdateret siden 2014, hvor den samlede konsekvens blev estimeret til 29 milliarder kroner. [...] I DI er vi allerede kommet med et udspil, der rummer 50 konkrete forslag, og som kan levere de første byrdelettelser."
Kilde: Altinget, onsdag

Finansielle anliggender: Inflationen stiger for anden måned i træk i eurozonen
En opgørelse fra EU's statistikkontor, Eurostat, viser, at inflationen i eurozonen i november landede på 2,2 procent, skriver Berlingske og B.T. onsdag. Tallet er en smule højere end måneden før, og det er anden måned i træk, at inflationen stiger. "Inflationen i Europa stiger for anden måned i træk, men det fjerner ikke udsigten til lavere renter. Selv om inflationen aktuelt er højere end ECB's målsætning om to procent, så styrer vi stadig mod lavere renter," siger Allan Sørensen i en skriftlig kommentar og henviser til Den Europæiske Centralbank.
Kilder: Berlingske, onsdag; B.T., onsdag

Udenrigspolitik: Kina er rasende efter nye EU-sanktioner
EU's seneste sanktionspakke mod Rusland, som for første gang også omfatter kinesiske virksomheder, har udløst stærk kritik fra Kina, skriver Berlingske web onsdag. Ifølge Kinas udenrigsministerium modsætter de sig "uberettigede sanktioner" og understreger, at de vil beskytte deres virksomheders rettigheder. Sanktionerne retter sig mod kinesiske virksomheder, der mistænkes for at producere angrebsdroner til Rusland. Kina afviser anklagerne og fastholder, at de ikke leverer våben til konflikten i Ukraine og har strenge eksportkontrolregler. De ser sig som værende i deres ret til at handle med Rusland og betragter sanktionerne som uretfærdige. Ifølge Berlingskes Asien-korrespondent, Alexander Sjöberg, kan Kina svare igen med signalhandlinger, såsom straftold på europæiske varer, hvilket tidligere er sket. Samtidig bruges konflikten som en platform for Kina til at kritisere USA og Europa mere bredt, især over for lande i det globale syd. Sjöberg mener, at Kina søger at undergrave Vestens fortælling om sig selv som værende på en højere moralsk grund i deres sanktionspolitik.
Kilde: Berlingske, onsdag

Udvidelse: EU-udenrigschef lover reelle fremskridt for udvidelse på Vestbalkan
Seks lande på Vestbalkan—Albanien, Bosnien, Kosovo, Nordmakedonien, Montenegro og Serbien—presser på for EU-medlemskab, og EU’s nye udenrigschef, Kaja Kallas, lover konkrete fremskridt inden for de næste fem år, skriver Berlingske og B.T. onsdag. Hendes mål er at skabe resultater i udvidelsesprocessen, især fordi Ruslands invasion af Ukraine har øget behovet for at styrke EU’s østlige flanke. Bekymringen i Bruxelles er, at Vestbalkan-landene kan søge tættere på Moskva, hvis deres EU-aspirationer ikke realiseres. Serbien skiller sig ud som særligt problematisk, da præsident Aleksandar Vučić har tætte forbindelser til Rusland og afviser at støtte EU’s sanktioner mod landet. Dette vækker bekymringer om en gentagelse af de udfordringer, som Ungarn og premierminister Viktor Orbán allerede skaber i EU, blandt andet ved at blokere beslutninger om støtte til Ukraine. Trods erfaringerne med Ungarn afviser statsminister Mette Frederiksen, at Vestbalkan-landene bør forpligte sig på støtte til Ukraine som en betingelse for EU-medlemskab, da mange allerede yder politisk og direkte støtte til Ukraine.
Kilde: Berlingske, onsdag; B.T., onsdag

Økonomi: Dansk økonomi opnår topplacering i 2024
Børsen bringer en kommentar af Erik Bjørsted, cheføkonom, Dansk Metal. Han skriver blandt andet: "Hvilke økonomier har klaret sig bedst i 2024? The Economist offentliggjorde i sidste uge en rangliste, og her har Danmark fået en flot tredjeplads takket være pæne væksttal, lav inflation og sunde offentlige finanser. Kun Spanien og Irland blev vurderet til at have klaret sig bedre end Danmark i 2024. [...] Nu tænker mange sikkert, at det bare er på grund af medicinalindustrien. Men siden december 2023 er den øvrige industris produktion faktisk vokset med over 12 pct. Dermed har den danske industri ekskl. medicinalindustrien givet udlandet baghjul i 2024, og hverken EU eller USA har kunnet følge med. Det er dybt imponerende, når man tænker på, at væksten i flere af vores samhandelslande har hængt i bremsen det seneste år. Én af årsagerne til, at Danmark klarer sig så godt, er industriens stærke konkurrenceevne. Den danske industri har i mange år haft en meget høj produktivitetsvækst sammenlignet med udlandet. [...] Alt i alt må man sige, at dansk økonomi kom virkelig flot igennem 2024, men hvordan bliver 2025? Her er forventningen, at dansk økonomi får en blød landing med fortsat høj beskæftigelse og lav inflation."
Kilde: Børsen, s. 26

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Sparer vi for meget op i Danmark?
Børsen bringer en kronik af Svend E. Hougaard Jensen, ph.d., professor i økonomi, CBS, leder af Pension Research Centre (Percent) på CBS og non-resident fellow ved tænketanken Bruegel, Bruxelles og Gylfi Zoega, ph.d., professor i økonom, University of Iceland og Birkbeck College, London, og leder af Pension Research Institute in Iceland (Price). De skriver blandt andet: "Sparer vi for meget op i Danmark? Herom er der på det seneste opstået en livlig diskussion, ikke mindst når det gælder vores pensionsopsparing. Emnet er mangefacetteret og har både nationale og internationale dimensioner. [...] Diskussionen om overopsparing taler derudover ind i en større international kontekst kendetegnet ved, at ikke blot Nordeuropa, men også Japan og Kina over en længere årrække har haft vedvarende handelsoverskud samtidig med, at USA har haft tilsvarende store underskud. Den kommende Trump-administration i USA virker imidlertid opsat på at tage drastiske skridt i brug for at gøre en ende på disse handelsubalancer. Under påskud af at ville fjerne de skadelige virkninger af handelsunderskud på landets industrielle base lurer derfor en handelskrig lige om hjørnet. [...] Verdensøkonomien står til at tabe, og det er svært at finde vindere af sådan et eksperiment. I den situation er der behov for at lede efter et kompromis. Dette kunne bestå i, at Danmark og andre overskudslande tager skridt til at reducere sine handelsoverskud ved at øge den indenlandske efterspørgsel gennem lavere opsparing og øgede investeringer.”
Kilde: Børsen, s. 26

Udenrigspolitik: Nu skal Putin presses, ikke ukrainerne
I Signatur i Politiken skriver journalist, Anders Jerichow, blandt andet: "Vesten risikerer at svigte ukrainerne, ligesom omverdenen var et mulehår fra at svigte syrerne. I dag, hvor Asad er stukket af, er det umuligt ikke at vide, hvor hæsligt politiske fanger blev behandlet i syriske fængsler. Men det er kun en måned siden, at den arabiske verdens ledere, den muslimske verdens ledere og Italiens leder var parat til at se gennem fingrene med Assads barbari. [...] Nu kører snakken, om 'vi' ikke også skal lade Rusland beholde sine erobringer på Krim og i det østlige Ukraine. Mette Frederiksen holder heldigvis den danske fane højt. Men den ene regering efter den anden, også i den demokratiske verden, rundsender i diskretion det gustne synspunkt, at Rusland ikke kan stoppes, og at Ukraine må acceptere sit nederlag. Det er et ekkokammer af snakken om Syrien i efteråret. Omverdenen er parat til at 'indgå kompromiser' på vegne af de undertrykte. Ukrainerne forventes at leve med, at Putin har taget dele af deres land i øst. Leve med, at Putin har slået et ukendt antal af Ukraines sønner ihjel. [...] Hvis ukrainerne fortsat vil kæmpe for deres frihed, skulle det lige passe, at vi andre bøjede nakken for den russiske aggressor. Det er lige så tarveligt, som det var tarveligt og tidsmæssigt forkert at tage Assad til nåde i november. [...] Putin er presset. Han har svært ved at skaffe soldater. Han er alt for bange for folkelig kritik til, at han tør tvangsrekruttere flere russere til dødbringende krigstjeneste. I stedet importerer han soldater fra Nordkorea. Hans økonomi er seriøst i udu. I stedet for at presse ukrainerne er det derfor nu, Putin skal presses. Han tjener stadig gode penge på olie og gas, også ved at sælge til EU-lande. Derfor kan EU stadig stramme skruen om regimet i Moskva ved at stoppe denne kilde til Putins krigsførelse. [...] Vi ved, hvad han laver i det østlige Ukraine. Vi har god grund til at frygte, at han kan finde på det samme i Moldova og Baltikum. Det er Putins aggression, der skal knækkes - ikke ukrainernes forsvar."
Kilde: Politiken, s. 7

Udenrigspolitik: Ruslands ambassadør anerkender DF's kontroversielle plan for fred
Forleden i et interview med Jyllands-Posten foreslog Morten Messerschmidt en kontroversiel fred mellem Ukraine og Rusland, og efterfølgende har kritikken ingen ende ville tage, hvor både venner og fjender på Christiansborg var enige om, at han var gået for langt. Nu reagerer Rusland på Dansk Folkepartis udmelding, skriver Jyllands-Posten i dag. Fra den russiske ambassadør, Vladimir Barbin, lyder det i en skriftlig kommentar, at Morten Messerschmidt udviser "en forståelse af den reelle situation i Ukraine". "Hr. Messerschmidts forslag afspejler efter min mening en forståelse af den reelle situation i Ukraine og Kievregimets snarlige militære kollaps. De er dikteret af ønsket om at stoppe blodsudgydelserne og redde ukrainernes liv," skriver han og fortsætter: "Målene for den særlige militære operation er uændrede - at fjerne trusler mod den russiske sikkerhed fra Ukraines territorium og at beskytte befolkningen i Donbas - og de vil blive opnået." Det er første gang, at Rusland kommenterer på Morten Messerschmidts Ukraine-tanker og de borgerlige partier raser nu mod Dansk Folkeparti, hvor det lyder, at det taler for sig selv, hvis man får ros af den russiske ambassadør og at DF løber Ruslands ærinde. I en kommentar lyder det fra Morten Messerschmidt i sit forsvar: "Lad mig starte med at slå fast: Den russiske ambassadør er talsmand for et rædselsregime. Jeg foragter Putin og alt, hvad han står for. Jeg har bare stille og rolig sagt, hvad jeg mener. Danmark skal sænke sit Ukrainebidrag til Nato-gennemsnittet. Vi giver 65 milliarder - det er mere end Frankrig. Vi har også brug for ressourcer her i Danmark. Og så har jeg - præcis som Ukraines præsident - bemærket, at det er urealistisk, at Ukraine vinder hele sit territorium tilbage. Og vi skal basere vores udenrigspolitik på realiteter - ikke fantasier. Så må folk kalde mig putinist, og den russiske ambassadør må mene, hvad han vil. Jeg siger, hvad jeg mener er bedst for Danmark."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4