EU i dagens aviser torsdag den 19. marts 2026

Dagens EU-tophistorier

Industri: EU vil indføre “EU Inc.” for at gøre det lettere at starte virksomhed
Ritzau skriver, at EU-Kommissionen foreslår en ny fælles europæisk virksomhedsstruktur kaldet EU Inc., der skal gøre det muligt at oprette en virksomhed online på tværs af de 27 EU-lande inden for 48 timer. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtaler: “Europa har talentet, idéerne og ambitionerne til at blive det bedste sted for innovatører.” Forslaget skal gøre det markant nemmere at starte og udvide en virksomhed i Europa, selvom nationale arbejds- og sociallovgivninger fortsat skal overholdes. Målet er at få EU-landene og EU-Parlamentet med på at vedtage EU Inc. i 2026.

I en kronik i Børsen skriver EU-kommissær Michael McGrath, at det indre marked i EU ikke udnyttes fuldt ud, især for virksomheder, der ønsker at ekspandere på tværs af grænserne. Han har derfor fremlagt et forslag til en valgfri europæisk selskabsramme kaldet EU Inc., der skal gøre det lettere at starte og drive virksomhed i Europa. McGrath udtaler: "Europa har brug for en enklere og mere forudsigelig selskabsramme for virksomheder, der ønsker at operere på tværs af grænserne." Dette initiativ skal frigøre det indre markeds potentiale og styrke Europas konkurrenceevne.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Børsen, torsdag, s. 25 

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Energi: EU kæmper med energikrise og stigende priser midt i global uro
Jyllands-Posten skriver, at EU-kommissær for energi Dan Jørgensen og EU står over for to oliekriser, hvoraf den ene er dyr for europæerne, og den anden er livsfarlig for Ukraine. Jørgensen udtaler, at 'Det er en energikrise, ikke en krise i forsyningssikkerheden', og fremhæver EU's succes med at reducere importen af russisk energi. Et kommende EU-topmøde skal adressere både energipriserne og en akut krise vedrørende russiske olieleverancer til Ungarn og Slovakiet via Ukraine, hvor EU nu betaler for reparationer af rørledningen.

I en analyse i Information skriver Tore Keller, at energikrisen er i fokus ved et EU-topmøde i Bruxelles, hvor stats- og regeringschefer drøfter konsekvenserne af Iran-krigen for Europas økonomi og energipriser. Formanden for Det Europæiske Råd, António Costa, udtaler: »Den militære eskalering i Mellemøsten skaber global ustabilitet, og de negative konsekvenser mærkes allerede i Europa.« EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, foreslår at lempe presset på europæisk industri ved at reducere omkostningerne ved kvotemarkedet, hvilket dog møder kritik fra flere EU-lande og dele af erhvervslivet.

Kilder: Jyllands-Posten, torsdag, s. 17; Information, torsdag, s. 8

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: EU afviser Trump i Hormuz-krise og søger egen rolle i Mellemøsten
Kristeligt Dagblad skriver, at EU har afvist Donald Trumps opfordring til at deltage i sikringen af Hormuzstrædet, men frygter alligevel konsekvenser af krigen i Mellemøsten. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, opfordrer USA og Israel til at standse krigen og udtaler: "Jeg tror ikke, at døren er lukket." EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, advarer om en potentiel ny flygtningekrise, da over en million mennesker er fordrevet i Libanon og Iran. EU's stats- og regeringsledere mødes i Bruxelles for at drøfte situationen.

I en kronik på Altinget.dk skriver Jessica Larsen, at krisen i Hormuzstrædet truer global handel og energiforsyning og sætter EU i en svær geopolitisk position. Konflikten mellem Iran, USA og Israel tester EU’s rolle som sikkerheds- og udenrigspolitisk aktør. Selvom EU har reageret diplomatisk og militært i regionen, mangler der en samlet strategi. Ifølge Larsen kan situationen blive en lakmustest for, om EU kan handle mere samlet og effektivt i en verden præget af stormagtsrivalisering.

Kilder: Kristeligt Dagblad, torsdag, s. 8; Altinget.dk, torsdag

Udenrigspolitik: Belgisk premier udfordrer EU-linje om Rusland og Ukraine
Berlingske skriver, at Belgiens premierminister, Bart De Wever, er en splittende figur i Europa og i sit hjemland. Han har for nylig skabt overskrifter ved at foreslå, at EU bør "normalisere forholdet til Rusland" for at få adgang til billig russisk gas og olie, hvilket han kaldte "sund fornuft". Dette synspunkt blev dog modsagt af hans egen udenrigsminister, Maxime Prévot, som udtalte, at det ville være "at give Putin præcis, hvad han ønsker". De Wever blokerede også for brugen af indefrosne russiske midler i Europa til et erstatningslån til Ukraine, hvilket førte til, at EU i stedet blev enige om et fælles lån på 90 milliarder euro.

Kilder: Berlingske, onsdag

Interne anliggender: Rusland mistænkes for at påvirke ungarsk valg og udfordre EU-enhed
Politiken skriver, at Rusland forsøger at påvirke det ungarske valg for at holde Viktor Orbán ved magten og dermed bevare indflydelse i EU. Ifølge journalist Szabolcs Panyi er russiske aktører aktive i Budapest, mens Domonkos Kovacs advarer om voksende autoritært samarbejde globalt. Ekspert Hans Kribbe vurderer, at udviklingen udfordrer europæisk enhed, og at EU må reagere mere strategisk. Sagen understreger en bredere kamp om politisk indflydelse i Europa mellem demokratiske og autoritære kræfter.

Kilder: Politiken, onsdag

Finansielle anliggender: Boligejere afventer ECB-rente midt i uro fra Mellemøsten
B.T. skriver, at danske boligejere holder vejret, da den amerikanske centralbank (Fed) og Den Europæiske Centralbank (ECB) holder rentemøder onsdag og torsdag. Stigende oliepriser efter Trumps og Israels angreb på Iran skaber usikkerhed, da det både kan presse inflationen op og trække verdensøkonomien ned i recession. Markedet forventer, at ECB-chef Christine Lagarde vil holde renten i ro nu, men hæve den med 0,25 procentpoint i andet halvår af 2026. "Jeg er ganske tryg ved de forventninger," udtaler en unavngiven investor. Dette vil påvirke boligejere med variabelt forrentede lån.

Kilder: B.T., onsdag

Det digitale indre marked: EU risikerer hul i regler mod overgreb på børn efter strid om overvågning
Altinget.dk skriver, at EU risikerer et hul i reglerne mod online overgreb på børn, fordi en midlertidig undtagelse i ePrivacy-direktivet udløber uden enighed om forlængelse. Børns Vilkår advarer om alvorlige konsekvenser, mens det cypriotiske EU-formandskab erkender et ”tomrum”. I Europa-Parlamentet kritiserer Per Clausen (Ø), at Rådet fører ”revolverpolitik”, mens medlemslandene mener, Parlamentets krav svækker indsatsen. Striden afspejler en fastlåst EU-konflikt mellem privatliv og effektiv bekæmpelse af overgreb.

Kilder: Altinget.dk, onsdag

Institutionelle anliggender: Danmark svækker EU-indflydelse uden ministre til rådsmøder
Altinget.dk skriver, at Danmark i høj grad har manglet ministerdeltagelse ved EU’s rådsmøder under valgkampen, hvor landet ofte kun har været repræsenteret af embedsmænd. Det vækker bekymring blandt eksperter, da vigtige EU-beslutninger om bl.a. energi, klima og migration træffes uden dansk politisk tilstedeværelse. Ifølge forskere svækker det Danmarks indflydelse i EU, fordi ministre har større beslutningskraft og opbygger relationer, som embedsmænd ikke kan erstatte.

Kilder: Altinget.dk, onsdag

Sikkerhedspolitik: Kommentar: Europa bør opbygge fælles hær for global stabilitet
I en kommentar i Information skriver Niels Henrik Hooge, at verden har brug for en europahær for at stabilisere den liberale verdensorden og beskytte europæiske værdier. Han argumenterer for, at et fælles europæisk forsvar skal forene militær styrke, demokratisk ansvar og klimaambitioner. Hooge nævner, at den europæiske forsvarskommissær, Andrius Kubilius, har foreslået en stående hær på hundrede tusind soldater. Han understreger, at Europa skal løfte byrden for en stabil og retfærdig verdensorden, da Rusland, Kina og USA ikke er villige til det. Hooge fremhæver også, at en moderne europahær skal være den grønneste i verden og reducere CO2-aftrykket.

Kilder: Information, torsdag, s. 21

Miljø: Russisk spøgelsesskib truer EU’s havmiljø og presser Kommissionen
Politiken skriver, at et russisk tankskib med LNG driver rundt i Middelhavet og truer EU’s havmiljø med risiko for eksplosion og forurening. Flere EU-lande og miljøorganisationer advarer om alvorlige konsekvenser, mens ansvaret for at fjerne skibet er uklart. EU-Kommissionen er blevet opfordret til at handle efter pres fra bl.a. Italien og Frankrig. Sagen fremhæver både miljøfare og juridiske gråzoner i EU’s håndtering af russiske skyggeflåder.

Kilder: Politiken, onsdag

Institutionelle anliggender: EU åbner for stemmedelegation under barsel – men kun for mødre
Altinget.dk skriver, at EU-landene har godkendt nye regler, som giver mødre i Europa-Parlamentet mulighed for at delegere deres stemme under barsel. Ændringen er støttet af Europa-Parlamentet, men gælder ikke fædre, hvilket bl.a. Danmark kritiserer. Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, kalder det “et vigtigt skridt fremad for kvindelige medlemmer”. Forslaget skal dog stadig endeligt godkendes og ratificeres i EU, før det kan træde i kraft.

Kilder: Altinget.dk, torsdag