EU i dagens aviser torsdag den 19. september 2024

Tophistorier

Ny kommission kan være på plads til november
Der forventes svære høringer i EU-Parlamentet for de nye kommissærer, men der er håb om en løsning inden 1. november, skriver Kristeligt Dagblad. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen ønsker, at den nye EU-Kommission skal være på plads inden denne dato og der er enighed blandt de politiske ledere i EU-Parlamentet om vigtigheden af at få kommissionen hurtigt i gang, især med tanke på det kommende amerikanske præsidentvalg. "Forståelsen på mødet tirsdag var, at EU-Parlamentet selvfølgelig skal have mulighed for at gennemføre deres granskning. Men der er en fælles forståelse af, at EU-Kommissionen skal indlede arbejdet så hurtigt som muligt," siger en højtstående embedsmand i EU-Kommissionen, der udtaler sig på betingelse af anonymitet. Udmeldingen kommer dagen efter, at Ursula von der Leyen præsenterede sin ønskede holdopstilling for den nye EU-Kommission. EU-Parlamentets retsudvalg vil, inden høringerne går i gang, vurdere eventuelle interessekonflikter hos kandidaterne. Det skal ske på baggrund af dokumenter fra EU-Kommissionen om de enkelte kommissærers økonomiske interesser, fortæller det bulgarske medlem af EU-Parlamentet, Ilhan Kyuchyuk, der leder arbejdet. "Vi venter i øjeblikket på dokumenterne fra EU-Kommissionen. Når vi har dem, vil vi kunne komme med en vurdering i løbet af 24 til 48 timer af alle kandidaterne," siger Ilhan Kyuchyuk. Høringerne for de nye kommissærer, herunder Danmarks Dan Jørgensen, vil finde sted i oktober. Parlamentet skal derefter stemme om godkendelse af kommissionen. Dan Jørgensen forventes at blive godkendt som kommissær for energi og boliger, et område han har stor erfaring med.

Den polske diplomat Piotr Serafin er blevet udnævnt af Ursula von der Leyen som EU-kommissær for budget, bekæmpelse af svindel og offentlig administration, skriver Altinget onsdag. "Han vil rapportere direkte til mig og især fokusere på at udarbejde det næste langsigtede budget og sikre, at vi har en moderne institution, der kan levere resultater til europæerne," lyder det fra Ursula von der Leyen. Serafin, der ikke tidligere har været folkevalgt, bringer en omfattende erfaring fra EU-institutionerne til rollen. Han har tidligere været leder af den polske premierministers kabinet og har arbejdet tæt sammen med Donald Tusk. I sin nye position får Serafin ansvaret for at udarbejde det næste langsigtede EU-budget og sikre en moderne, effektiv offentlig administration. Han skal også foretage en omfattende gennemgang af Kommissionens organisation og drift, samt forbedre den geografiske repræsentation og kønsbalance blandt medarbejderne. Serafin afløser Johannes Hahn og får som noget nyt også ansvar for Den Interne Revisionstjeneste og antisvindel-enheden OLAF.
Kristeligt Dagblad, s. 5; Altinget, onsdag (19.09.2024)

Regler, bureaukrati og produktivitet: Her er von der Leyens opgaveliste til mulig kommissær fra Letland
Tirsdag satte EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen navn på sine EU-kommissærer, hvis de består testen hos EU-Parlamentet, hvor de nye kommissærer skal granskes og godkendes af parlamentarikerne. Von der Leyen har lavet 'mission-letters' til de nye kommissærer, hvori det fremgår, hvad de konkret skal arbejde med de næste fem år, skriver Altinget. Lettiske Valdis Dombrovskis kan få ansvaret for økonomi, produktivitet, implementering og simplificering i den nye EU-Kommission. I hans 'mission-letter' står der blandt andet: "Sikre effektiv og konsekvent implementering af de reformerede finanspolitiske regler under Stabilitets- og Vækstpagten. Lede arbejdet sammen med næstformanden for samhørighed og reformer om vellykket implementering af NextGenerationEU. Sikre integration af EU's økonomiske styringsramme med det europæiske semester og multilaterale finanspolitiske overvågningssystem for at forbedre koordineringen af nationaløkonomiske og sociale politikker. Udvikle et nyt konkurrencekoordineringsværktøj, som foreslået i Draghi-rapporten, til at støtte den fremtidige europæiske konkurrencefond, der vil koordinere nationale politikker og sikre offentlig og privat finansiering til strategiske prioriteter. Forbedre brugen af EU's finansielle instrumenter til at støtte innovative projekter, opdage markedssvigt og styrke Den Europæiske Investeringsfonds rolle i finansiering af hurtigt voksende europæiske virksomheder. Varetage relationerne med Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) og Den Europæiske Investeringsbank (EIB)."

Belgiens udenrigsminister, Hadja Lahbib, skal ifølge von der Leyen være EU-kommissær for krisestyring, humanitær bistand og ligestilling, hvilket er en ny designet kommissærrolle. I hendes 'mission-letter' står der blandt andet: "Udvikle en europæisk beredskabsstrategi - og forberede eventuel lovgivning på området. Forbedre den civile-militære koordination. Lave en strategi til forebyggelse af sundhedstrusler. Øge befolkningens viden om trusler og kriseberedskab. Styrke internationalt samarbejde om beskyttelse og katastrofeberedskab både gennem EU og NATO. Sikre beskyttelse og inklusion af handicappede og i det hele taget indarbejde ligestilling i alle EU's politikker.

Svenske Jessika Roswall skal varetage rollen som EU's miljøkommissær, men flere naturorganisationer ser hende dog ikke som en grøn profil og er nervøse for, hvad det betyder for europæisk miljøpolitik de næste fem år, skriver Altinget onsdag. "Jeg følger det grønne område i Europa tæt, og her er hun ikke en stor profil," siger Ditte Brasso Sørensen, senioranalytiker hos Tænketanken Europa. Fra Jens La Cour, der følger miljøpolitik i EU hos Danmarks Naturfredningsforening, lyder det: "Sverige har generelt skruet ned for deres miljøambitioner med den nye regering, og Roswalls parti har stemt imod vigtig miljølovgivning i EU. Hun ser ikke ligefrem progressiv ud." Jessika Roswalls navn og miljø har ikke været nævnt i de seneste ugers gætterier, i stedet er der blevet gættet på ansvarsområder som konkurrenceevne og det indre marked. Fra Jessika Roswall lyder det i en skriftlig kommentar til Altinget i Sverige: "Jeg er meget beæret og glad for at have modtaget tilliden fra Ursula von der Leyen til at være ansvarlig for miljøet, bæredygtig brug af vand og en konkurrencedygtig cirkulær økonomi. Denne portefølje er central for omstillingen og for at styrke EU's konkurrenceevne."

Christophe Hansen fra Luxembourg skal stå i spidsen for landbrugs- og fødevarepolitikken, hvilket var ventet. Han var den eneste af EU-landenes kommissærkandidater, som eksplicit har sagt, at han gerne ville have landbrugsområdet og han kommer fra den konservative EEP-gruppe, som Ursula von der Leyen også selv tilhører. "Ursula von der Leyen har varslet en ny vision for landbruget, og her bliver Christophe Hansen central. I Danmark har vi med aftalen fra den grønne trepart vist, hvordan man med dialog imellem parterne kan finde løsninger. Det må være den skabelon, der skal sikre, at vi på tværs af EU både når vores ambitiøse klimamål og samtidig bevarer en konkurrencedygtig fødevaresektor i Europa," siger adm. direktør for Landbrug og Fødevarer, Merete Juhl. I von der Leyens opgavebeskrivelse til Christophe Hansen fremgår det, at en vigtig opgave bliver en reform af EU's landbrugspolitik og de kommende forhandlinger om den næste syv-års periode for indretningen af landbrugspolitikken, den såkaldte CAP.

Rumænske Roxana Minzatura fra den socialdemokratiske gruppe er udnævnt som kommissær med ansvar for uddannelse og arbejdskraft, hvor hun blandt andet skal arbejde med at øge den fri bevægelighed, få flere ind på erhvervsuddannelserne, sikre bedre anerkendelse af uddannelser mellem EU-landene og tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra resten af verden. "Det er først og fremmest vigtigt, at den nye rumænske kommissær vil have respekt for nærhedsprincippet og kompetencefordelingen på beskæftigelsesområdet. Vi har de seneste år desværre set et øget pres fra EU mod vores danske aftalemodel," skriver europapolitisk chef i Dansk Arbejdsgiverforening, Christiane Milbeck-Winberg, i en kommentar til Altinget. Minzaturas arbejdsopgaver bliver blandt andet, at sikre mere fri bevægelighed, men også at reglerne for det håndhæves korrekt. I den forbindelse vil Kommissionen styrke det såkaldte European Labour Authority (ELA).
Altinget, onsdag (19.09.2024)

Prioriterede historier

EU-Retten ophæver kæmpebøde til Google
Onsdag formiddag ophævede EU-retten, som er en del af EU-Domstolen, den bøde, som den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager i marts 2019 gav Google, skriver Berlingske og Kristeligt Dagblad. Retten var dog i det store og hele enig i Europa-Kommissionens bedømmelse, men ophævede alligevel bøden, fordi der var sket fejl i sagsbehandlingen. "Retten opretholder de fleste af kommissionens vurderinger, men annullerede beslutningen om at udstede en bøde på næsten 1,5 milliarder euro til Google, af den grund, at alle omstændigheder ikke var taget med i betragtning i vurderingen af varigheden af de kontraktuelle betingelser, som den fandt urimelige," lyder det fra EU-Retten. Bøden, som EU-Retten nu streger, handler om, hvordan Google gennem ti år fra 2006 til 2016 misbrugte sin dominerende position på markedet for mægling af onlineannoncer gennem sin AdSense-annoncetjeneste. EU-Kommissionen kan dog vælge at anke afgørelsen til EU-Domstolen. Det er kun en uge siden, at EU-Domstolen fastholdt Margrethe Vestagers beslutning om, at Google skulle betale en bøde på 2,4 milliarder euro (17,9 milliarder kroner) for at have favoriseret sine egne produkter i prissammenligningstjenesten Google Shopping, og domstolen fastholdt desuden Vestagers krav om, at Apple skulle betale omkring 100 milliarder kroner i efterskat til Irland for at have haft for gunstige skatteforhold igennem en årrække. Bøden, som nu er ophævet, er en af tre kæmpebøder, som Google har fået af EU-Kommissionen gennem det seneste årti, og det har tilsammen har kostet giganten 8,25 milliarder euro, samt omkostningerne til at føre de mange, lange og dyre sager. Google er dog ikke færdig i retssalene, da der for to uger siden blev indledt en sag, som det amerikanske justitsministerium har anlagt mod giganten, og som angriber Googles hovedindtægtskilde, de digitale annoncer. Samtidig afventes resultatet af en retssag, som Google også tabte i USA, og som stempler giganten som et ulovligt monopol.
Berlingske, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 5 (19.09.2024)

Milliardbøde til Ungarn trækkes fra EU-midler
Ungarn står til at miste 200 millioner euro i EU-midler som følge af en strid om landets migrationspolitik. Ifølge EU-Kommissionen har Ungarn ikke betalt en bøde, der blev pålagt af EU-Domstolen i juni for landets manglende overholdelse af EU’s migrationsregler og brud på asylansøgeres rettigheder. Ungarn havde frist til tirsdag for at betale, men har undladt at opfylde kravene. En talsmand for Kommissionen oplyser, at EU nu vil fratrække de 200 millioner euro fra fremtidige udbetalinger til Ungarn. Bøden blev pålagt, da Ungarn bevidst undlod at følge EU-lovgivningen, og allerede i 2020 blev landet pålagt at følge internationale asylprocedurer. Denne overtrædelse blev betragtet som et alvorligt brud på EU-lovgivningen. Konflikten mellem Ungarn og EU strækker sig over flere områder, herunder retsstatsprincipper, migrationspolitik og relationen til Rusland. Ungarn har i øjeblikket EU-formandskabet.
Jyllands-Posten, s. 18; Kristeligt Dagblad, s. 5 (19.09.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Ny konkurrencerapport skal være obligatorisk pensum for ny EU-Kommission
Børsen bringer en kronik af Kent Damsgaard, adm. direktør, Forsikring og Pension (F&P). Han skriver blandt andet: "Så fik EU-kommissionsformanden Ursula von der Leyen præsenteret sit ønskehold af kommissærer. Nu følger en længere proces, hvor de enkelte landes kommissærer skal godkendes, og i den ventetid kan jeg anbefale, at kandidaterne nærlæser Mario Draghis rapport om, hvordan Europa kan forbedre sin pressede konkurrenceevne globalt. Mario Draghi har været grundig og adresserer de fleste af de udfordringer, som virksomheder på vores kontinent bokser med - og det er nødvendigt i en tid, hvor europæiske investorer i højere grad synes at have fokus på det amerikanske marked. [...] Skal pensionsmidlerne bidrage til Europas konkurrenceevne, kræver det, at den tsunami af regulering, vores branche oplever, kommer under kontrol. Ursula von der Leyen har selv bebudet, at hun vil mindske administrative byrder med 25 pct., og det bør den nye Kommission holde hende op på. For vores branche har kun oplevet voksende rapportering og krav gennem årene. […] Vi har også tydeligt set, hvordan både USA og Kina har sat ind med massive investeringer for at understøtte eget erhvervsliv og egne vækstmuligheder. Og Draghi-rapporten slår fast, at der er behov for et klart og tydeligt modsvar fra EU-side. Opgaven er at sikre, at investeringer, vækst og job ikke går uden om Europa. Nu har Draghi-rapporten ligget på Ursula von der Leyens bord i over en uge, og den formår at sætte fingeren på en lang række udfordringer, som både vores branche og resten af Europas erhvervsliv - længe - har sloges med. Den understreger med al tydelighed behovet for flere kloge investeringer og et tiltrængt opgør med regelmøllen, som ganske enkelt kører for stærkt. Derfor er det vores håb, at ikke kun den kommende Kommission, men også det nye parlament, vil se rapporten som obligatorisk pensum."
Børsen, s. 26 (19.09.2024)

Det digitale indre marked

Digitalt Ansvar: EU's medlemslande må skaffe dokumentation, der kan tæmme tech-virksomhederne
Altinget bringer onsdag en kommentar af Ask Hesby Holm Direktør, Digitalt Ansvar. Han skriver blandt andet: "Presset for at tæmme tech-virksomhederne stiger. Det sker efter flere års hård kritik af afhængighedsskabende produkter, et nonchalant forhold til brugernes data og privatliv og ulovligt og skadeligt indhold, der ikke fjernes. [...] Sidste år rullede EU sit nye tunge skyts ud: Forordningen om digitale tjenester (DSA). Forordningen stiller skarpt på de store tech-virksomheder med over 45 millioner brugere, det vil sige sociale platforme som blandt andet Snapchat, Instagram og TikTok. Den giver EU-Kommissionen muligheden for at skyde undersøgelsessager i gang, hvis der er mistanke om, at platformene vender det blinde øje til blandt andet ulovligt indhold, overgreb mod børn og vold mod kvinder. [...] Danmark og resten af medlemslandene har en stor rolle at spille, når det kommer til at tæmme tech-virksomhederne. For lykkes det EU at få systematisk dokumentation fra Danmark, Tyskland, Holland med videre, der holder i retten, har EU kugler til at lade magasinet og tvinge virksomhederne til at gøre nettet et mere sikkert sted for både børn og voksne. [...] Der er brug for, at Danmark og andre EU-lande hjælper Kommissionen med at skaffe den dokumentation, der skal til for, at DSA'en kan håndhæves. Her kan vi gøre mere. Vi skal ændre på, at tech ved alt om os, mens vi ved meget lidt om dem."
Altinget, onsdag (19.09.2024)

Handel

Europas handelspolitik skal op i gear
Børsen bringer et debatindlæg af Johan Moesgaard Andersen, EU-chef, Dansk Metal. Han skriver blandt andet: "De nye EU-kommissærer er netop udpeget. Det har meget naturligt fyldt meget siden EP-valget i juni, men nu er det tid til at zoome ind på en af EU's største politiske udfordringer. Handelsaftale på handelsaftale blev nemlig lagt på is i den seneste valgperiode i Europa-Parlamentet. Det er en skam, for der er ingen tvivl om, at Europa vil stå stærkere økonomisk, værdimæssigt og sikkerhedspolitisk ved at samarbejde og handle mere med flere lande. Derfor haster det mere end nogensinde med at sætte Europas handelspolitik op i gear. [...] En handelsaftale med både Indonesien og Australien ville hver især udgøre endnu et stærkt handelsfællesskab med Europa. Efter årevis med intenst tovtrækkeri er en aftale dog ikke i mål med australierne, mens en aftale med Indonesien heller ikke er sparket over målstregen. Hvis ikke det lykkes Europa at indgå aftaler med vores venner, så er det et tab for alle. På nær naturligvis Kina, der vil gnide sig i hænderne over udsigten til at sætte sig endnu mere på verdenshandelen. De stiller ikke samme krav til handelspartnere som Europa, og kineserne kan uden tvivl se fordelene i handelspolitisk ekspansion, mens Europa lukker sig mere om sig selv. Det vil være hammerærgerligt. For særligt i en situation hvor Europa skal styrke sin uafhængighed af blandt andre Kina og Rusland, er det helt oplagt at handle og samarbejde mere med vores venner ude i verden."
Børsen, s. 27 (19.09.2024)

Interne anliggender

Regeringen gambler med Danmarks råstofsikkerhed
Information bringer en kommentar af geologer Per Kalvig og Karen Hanghøj, som blandt andet skriver: "Mens andre lande opprioriterer forskning i mineralske råstoffer, vil den danske regering spare den væk. Men med krigen i Ukraine og Kinas teknologiske dominans har forsyningssikkerheden aldrig været vigtigere. [...] I 2008 vedtog EU-Kommissionen Raw Materials Initiative med det formål at sikre forsyningssikkerheden og begyndte i den forbindelse at identificere, hvilke mineraler der er forsyningsudfordrede og vigtige, i fagsprog 'kritiske'. […] I år vedtog Kommissionen en ny lov, 'Critical Raw Materials Act', for at sikre tilstrækkelige og bæredygtige forsyninger til EU. Implementeringen af denne lov ligger hos medlemslandene, som forventes at igangsætte initiativer til standardiserede opgørelser af deres geologiske ressourcer, samt øget råstofudvinding og -bearbejdning, genanvendelse og nye retningslinjer for import. [... ] I det lys er det vanskeligt at forstå regeringens beslutning, om at Danmark skal gå enegang og lukke det danske videncenter MiMa, som opbygger viden om forsyningssituationer og værdikæder. [...] I en tid, hvor EU og resten af den vestlige verden investerer i viden for at sikre bæredygtig adgang til råstoffer, vurderer regeringen, at her skal der spares. En besparelse, som kan få store konsekvenser for dansk økonomi. Det har vi ikke råd til."
Information, s. 17 (19.09.2024)

Klima

Trængsel på klimabanen skaber risiko for og interne magtkampe
EU's klimaindsats er spredt ud over mange hoveder på Ursula von der Leyens nye hold, hvilket bekymrer den internationale sammenslutning af grønne ngo'er kaldet Climate Action Network (CAN) Europe, skriver Politiken. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen har valgt at fordele klimaindsatsen i den kommende EU-Kommission på mindst syv kommissærer, fordi klimakrisens udfordringer er forbundne. De mange kommissærer får til opgave at sætte fart i den grønne omstilling, så EU når målet om at blive klimaneutral i 2050, men samtidig kan det blive en udfordring, at så mange kommissærer skal blive enige. "Det er selvfølgelig en fordel, at en ny kommission bedre afspejler, at de mange kriser, Europa og verden oplever, hænger sammen - men det efterlader en bekymrende uklarhed omkring 'who calls the shots'," skriver direktør ved CAN Europe, Chiara Martinelli. Lykke Friis, direktør for tænketanken Europa, mener, det er for tidligt at sige, om det er godt eller skidt. "Det kan ende med trafikpropper og interne magtkampe, men det kan også være, de får skabt en mere velfungerende Kommission uden de siloer, der er blevet talt så meget om," siger hun. Martinelli ser en indlysende sammenhæng i at gøre Dan Jørgensen til både energi- og boligkommissær og selvom Dan Jørgensen gav udtryk for, at han havde været overrasket over at få at vide, at han også ville få boligområdet med oven i den store energipakke, så medgav han på en pressebriefing i Strasbourg, at det sagtens kan hænge sammen. En af de første ting, han havde tænkt sig at gøre som energikommissær, var nemlig at mødes med den kommende boligkommissær, sagde han og tilføjede: "Det bliver nemt nok at få sat op nu."
Politiken, s. 1,8 (19.09.2024)

Konkurrence

59 organisationer vil have lukket Temu-hul i EU
I et fælles opråb fra 59 organisationer til EU-Kommissionen lyder det, at der skal gøres noget nu for at få kinesiske handelspladser til at følge reglerne, skriver Jyllands-Posten. Dansk Erhverv er en af 59 danske og udenlandske erhvervs-, forbruger- og miljøorganisationer, som torsdag sender et samlet opråb til EU-Kommissionen, fordi de er frustrerede over den unfair konkurrence. "Det er sjældent, at forbruger-, erhvervs og miljøorganisationer kan blive enige, men denne dagsorden er der bred opbakning til, fordi Temu er undergravende for forbrugersikkerheden, miljøet og den fri og lige konkurrence," siger Betina Schiønning, fagchef for Produktregulering og Håndhævelse i Dansk Erhverv. Forbrugerrådet Tænk er også medunderskriver på brevet og fra Winni Grosbøll, der er ny direktør i Forbrugerrådet Tænk, lyder det: "Vi har brug for, at Temu og andre handelsplatforme bliver stillet til ansvar for de varer, de sælger. Derfor opfordrer vi EU-Kommissionen og Von der Leyen til at lukke de huller, der er i EU-lovgivningen." I brevet tilrådes en stramning af lovgivningen - enten ved, at man ændrer miljø- og produktlovgivningen, eller ved, at man ændrer den såkaldte Digital Services Act - EU-forordningen om digitale tjenester. "Det afgørende er, at EU-Kommissionen sørger for, at online-markedspladserne bliver ligestillet med europæiske webshops, der importerer varer fra f.eks. Kina," siger Betina Schiønning og fortsætter: "Digital Services Act er god for mange ting, men har faktisk gjort det værre på dette område, fordi Temu kan vifte med DSA'en og sige, at platformen kun har en tilbagetrækningspligt, hvis en vare er ulovlig eller farlig, men ikke en forudgående pligt til at sikre, at de varer, der sælges, er lovlige. Det skal vi have lavet om."
Jyllands-Posten, s. 12 (19.09.2024)

ITD: Mario Draghi har åbnet vores øjne. Nu er det op til politikerne at handle
Altinget bringer onsdag et debatindlæg af Maria Feldberg EU-chef, International Transport Danmark. Hun skriver blandt andet: "Konkurrenceevnen i EU er presset. Det er ikke noget nyt, men alligevel står det krystalklart efter Mario Draghis rapport om EU's konkurrenceevne. Presset kommer i høj grad fra USA og Kina, men EU-landene presser også hinanden, når nationale særinteresser kommer før vækst og klima. For at sige det klart: Hvis væksten skal fremmes, og den grønne omstilling skal lykkes, kræver det en helt anden politisk vilje til handling end hidtil. [...] Ambitionen om en grønnere fremtid er vi alle enige om. Udfordringen er, hvordan vi kommer derhen. På nuværende tidspunkt har vognmændene reelt set ikke et nulemissionskøretøj at omstille sig til, da ingen alternativer fungerer i praksis. Her er et problem, som Draghi også peger på: Udrulningen af ladeinfrastrukturen går så langsomt, at det er tæt på umuligt at nå på de seks år, vi har tilbage, inden ladenetværket ifølge Afir-regulativet skal være etableret – medmindre biobrændstoffer får en større rolle på den korte bane. Det bør være en øjenåbner. [...] Nu er det op til det politiske system at vise, at de er klar til reel handling. Når Danmark overtager EU-formandskabet næste år, bør vi bruge det til at skubbe på for at få udrullet løsninger, der vil gøre det nemmere at være vognmand. For den effektive kørsel er ikke bare nødvendig for en grønnere fremtid – den er også bidende nødvendig, hvis EU ikke skal sakke endnu længere bagud i den internationale konkurrence."
Altinget, onsdag (19.09.2024)

Landbrug

Danske slagterier har fået kniven for struben
Jyllands-Posten har foretaget beregninger på basis af nye data fra Eurostat, som viser, at de danske slagterier i særklasse er hårdest ramt af den nedtur, der har hærget branchen i hele Europa. Konkurrenterne i resten af Europa har efterhånden fået stabiliseret produktionen og er ved at kæmpe sig ud af krisen, hvorimod blødningen endnu ikke er standset på de danske slagterier. Danmark har mistet næsten 22 pct. af sit råvaregrundlag, hvorimod Polen kun har et fald på 0,2 pct. i produktionen af slagtegrise og de store konkurrenter i Tyskland og Spanien har tabt henholdsvis 8 og 9 pct. af produktionen over en periode på to år. I år ventes slagtningerne i Danmark at falde til det laveste niveau siden 1982, men til gengæld stiger eksporten af levende smågrise til det højeste niveau nogensinde. "Slagtningerne i Danmark er i år fortsat med at falde, fordi eksporten af levende smågrise stiger. Prisen på slagtegrise er højere i Tyskland, og de tyske landmænd kan dermed betale mere for smågrisene. Derfor er det naturligt, at et stigende antal danske smågrise finder vej til tyske stalde," påpeger markedsanalytiker Karsten Flemin, L&F.
Jyllands-Posten, s. 8 (19.09.2024)

Migration

Holland har lagt billet ind på asylforbehold efter dansk model
Den hollandske regering har onsdag sendt et brev til EU's asylkommissær, Ylva Johansson, om at Holland vil have et forbehold for EU's asylpolitik, ligesom Danmark, skriver Altinget torsdag. "Denne regering ønsker at reducere indvandringsvolumen til Holland drastisk. For at Holland kan opnå det mål, vil den hollandske regering bede om et forbehold for den europæiske asyl- og migrationsret, hvis der sker traktatændringer," skriver asyl- og migrationsminister Marjolein Faber. EU-Kommissionen bekræftede onsdag modtagelsen af brevet, men en talsperson understreger, at ministeren i brevet anerkender, at et sådant forbehold kun kan opnås gennem en traktatændring, og at Holland er forpligtet til at følge de fælles asylregler indtil da. Kommissionen vurderer dog, at denne proces ikke er nært forestående. "Vi forventer ikke nogen ændringer i den nære fremtid," siger asylkommissærens talsperson, Anitta Hipper. Den ungarske premierminister, Viktor Orbán, der længe har været kritisk over for EU's asylpolitik, var begejstret og skrev onsdag på det sociale medie X: "Endelig en modig regering. Hvor kan Ungarn tilslutte sig?".
Altinget, torsdag (19.09.2024)

Udenrigspolitik

Du skal bruge Børsen til at forberede dig på det amerikanske præsidentvalg - fordi de mest fascinerende nyheder ikke er de vigtigste
Børsen bringer en kommentar af Bjarne Corydon, ansvh. chefredaktør og adm. direktør, som blandt andet skriver: "Beskyldninger om at den ene kandidat vil udløse Tredje Verdenskrig - og at den anden vil afskaffe demokratiet. USA's præsidentvalg er verdenspolitik på steroider. [...] Sporene fra valget af Donald Trump i 2016 skræmmer. Danmark og resten af verden var totalt uforberedte. Denne gang er der meget mere på spil. Så EU, den danske regering og mange virksomheder har i langt højere grad beredt sig på et næsten svimlende stort udfaldsrum. Fascination og forberedelse kan bare nemt komme til at spænde ben for hinanden. […] Mange af de begivenheder, citater og konflikter, der fascinerer os mest, betyder i virkeligheden mindre for valgets udfald, end forhold som til gengæld kun fylder minimalt i mediedækningen af valget. Derfor skal Børsens dækning af det amerikanske valg skære gennem støjen. Vi zoomer hårdt ind på de syv svingstater, som udgør de reelle slagmarker for Harris- og Trump-kampagnerne. [...] Vi har undersøgt, hvad der er på spil i de syv svingstater og gjort vores hjemmearbejde for at forstå, hvordan de fungerer politisk. Hvilke emner, udfordringer og begivenheder der konkret kan påvirke verdens p.t. vigtigste vælgere.”
Børsen, s. 2 (19.09.2024)

Forskere: Lukning af ambassader i Sahel svækker Danmark i den geopolitiske magtkamp
Berlingske bringer en kronik af Alexandre Gernigon, videnskabelig assistent og Signe Marie Cold-Ravnkilde, seniorforsker, begge ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). De skriver blandt andet: "Ambassadelukningerne er en af de mest markante beslutninger i den nye strategi, og den kan få betydelige konsekvenser for Danmarks og Europas indflydelse i den strategisk vigtige Sahelregion. Ulovlig smugling, terrorisme, klimaforandringer, forsyningssikkerhed og migration udgør nogle af regionens største udfordringer. [...] Lukningen af ambassaderne i Mali og Burkina Faso rejser spørgsmål om Danmarks langsigtede strategi i Sahel. Beslutningen kan læses som en erkendelse af, at Danmark og Europa står svagt i den geopolitiske rivalisering med Rusland og andre lande som Kina, Tyrkiet og Iran. Vores tab af indflydelse i regionen betyder, at kontrollen over terrorgruppernes fremmarch, humanitære katastrofer, migrationsruterne og geopolitiske rivalers forankring i stigende grad risikerer at løbe os af hænde. En retræte fra Sahel kan få alvorlige langsigtede konsekvenser for Danmarks og Europas fremtidige indflydelse i regionen og i værste tilfælde ende i en sikkerhedspolitisk katastrofe. Hvis flere vestlige lande følger trop, mister vi grebet, mens geopolitiske modstandere står klar til at overtage. Den langsigtede udfordring ligger i at finde en balance mellem at beskytte vores interesser i en ustabil region og håndtere de direkte og indirekte konsekvenser af en reduceret tilstedeværelse."
Berlingske, s. 20-21 (19.09.2024)

Libanon på knæ afventer, om Hizbollah vælger krig
Politiken bringer en nyhedsanalyse af korrespondent Anders Jerichow, som blandt andet skriver: "En krig er lige, hvad Libanon ikke mangler. Det lille samfund, klemt inde mellem det borgerkrigsramte Syrien og det krigsførende Israel, er i forvejen på knæ, plaget af den ene krise efter den anden. Inflationen er over 200 procent. Flere end hver fjerde borger er flygtning fra krigen i nabolandet Syrien. Regeringen er tæt på sammenbrud - måske i virkeligheden brudt sammen. Og samfundet er politisk og militært sat skak af Hizbollah, der finansieret og bevæbnet af Iran gør nærmest præcis, hvad der passer den. [...] Hver tredje libanesiske borger lever for mindre end 15 kr. om dagen, grænsen for "ekstrem fattigdom" i Libanon. 80 procent er registreret som 'bare' fattige. EU lovede i foråret syv en halv milliarder euro. Men det er ikke "kun" til libaneserne. Tre fjerdedele af pengene skal finansiere bistand til de syriske flygtninge, så de ikke føler sig nødsaget til at tage en gummibåd over Middelhavet i retning af Europa. Libanon prøver at presse de syriske flygtninge den anden vej - tilbage til Syrien. I alt 13.000 syrere rejste hjem sidste år. Det udløste kritik fra Human Rights Watch, som også kaldte det "skamfuldt", at EU ifølge organisationen bidrager til, at syriske systemkritikere og desertører sendes i armene på Bashar al-Assads diktatur. [...] Torsdag eftermiddag vil Hizbollahs leder, Hassan Nasrallah, holde tale for nationen. Talen kan vise, om Libanon skal have fred, eller Nasrallah foretrækker krig."
Politiken, s. 10 (19.09.2024)