EU i dagens aviser torsdag den 2. december

Tophistorier

EU vil udfordre Kina med med gigantisk investeringsplan
Som et modsvar til Kinas 'Belt and Road Initiative' har kommissionsformand Ursula von der Leyen onsdag præsenteret en ny global investeringsstrategi kaldet Global Gateway. EU vil mobilisere 300 mia. euro eller ca. 2235 mia. kr. over syv år til investeringer i bl.a. Afrika, Tyrkiet og nabolandene mod øst, skriver Børsen og Altinget onsdag. De danske rådgivnings- og ingeniørvirksomheder Niras og Rambøll ser et stort potentiale i EU's globale strategi. “Vi er involveret i en del projekter i Afrika og kan se, hvordan kineserne etablerer sig. Så jeg tror bestemt, EU kan flytte noget f.eks. indenfor det grønne - det er i hvert fald det fokus, jeg vil håbe på,” siger Carsten Heine Lund, direktør for infrastruktur, Niras. Camilla Tenna Nørup Sørensen, lektor, ph.d., Forsvarsakademiet, tror dog ikke, at EU overvejer at bygge havne og lufthavne med såkaldt dual use, både militær og civil brug. “EU vil demonstrere sin relevans, også i geografiske områder, der er tæt på Kina. Det er et led i et forsøg på at fremme, at EU skal spille en større global rolle. Blandt de første store skridt var tidligere på året den nye EU's Indo-Pacific Strategy. Men onsdagens vedtagelse af Global Gateway melder kommissionsformand Ursula von der Leyen sig yderligere ind i den geopolitiske konkurrence, der her foregår med andre midler end de handelskrige og militære magtmidler, vi kender,” siger hun. Den belgiske professor Jonathan Holslag, Free University of Brussels, er dog ikke begejstret for EU's Global Gateway. Han skriver blandt andet i en kommentar i EU Observer, at “Kinas penge er målbare, de europæiske penge er gode intentioner”, og han afviser EU's præmis om, at Europa “nyder troværdighed som en ærlig og ansvarlig partner, mens Kina kortsigtet fumler rundt med lån og store projekter, som ingen har glæde af. Det kan til en vis grad være korrekt, men Kina har lært sin lektie”.

Børsen bringer en analyse af udenrigsredaktør Hakon Redder, som blandt andet skriver: "Det kinesiske spyd gav for første gang europæerne et banesår, da APM Terminals sidst i december 2015 nødtvunget trak sig ud af forsøget på at erhverve sig den græske storhavn Piræus uden for Athen. Køberen blev det statsejede kinesiske rederi Cosco. Siden har Grækenland øget samarbejdet med Kina, ligesom mange lande i Europa, hvor 17 lande i og uden for EU har indgået den såkaldte 17 + 1 aftale med Kina. Hovedformålet er at fremme Belt and Road, Kinas globale infrastrukturprogram, der er så stort, at ingen uden for Beijing synes at kende den økonomiske bundlinje. Men der er brugt nok til, at 165 lande skylder Kina mindst 385 mia. dollar, som man har holdt uden for de officielle bøger. [...] Det er den type gældsfælder, EU vil fortælle, man kan undgå med Global Gateway, EU's “etiske og værdibaserede” hjælpekasse til infrastruktur, energi og klimaformål. Kina er helt uden diskussion firstmover i dette politisk-økonomiske marked. Præsident Xi Jinping søsatte sit program tilbage i 2013, og fangarmene rækker bredt og dybt. I Italien, kernen af EU, underskrev den forrige regering et “Memorandum of Understanding” med præsident Xi Jinping om Belt and Road. Måske tidevandet er ved at vende. Premierminister Mario Draghi signalerer, at han vil trække Italien ud af aftalen. I G7 lancerede Italien i juni sammen med de øvrige partnere et program, Build Back Better World, der også skal udfordre Kinas Belt and Road. USA er klar til at investere i fem-ti store projekter “over hele verden” ifølge oplysninger til CNBC fra en højt placeret embedsmand."

Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Martin Kaae, som blandt andet skriver: "EU vil sende 300 mia. euro ud i hele verden. Der står ikke "Kina" nogen steder i forslaget, men der står Kina ud over det hele. Kendere af kinaskak vil vide, at brætspillet hverken har noget med Kina eller skak at gøre. Det er et strategispil, hvor man skal flytte sine identiske brikker over på den modsatte side af spillepladen. På samme måde har EU-Kommissionens nye glansnummer, med navnet "Global Gateway", som udgangspunkt heller ikke noget med hverken skak eller Kina at gøre. Og så alligevel. "Global Gateway" kan beskrives som en fond, der skal støtte investeringer i infrastruktur i hele verden. Pengene skal de kommende år puttes i jernbaner, hydrogenanlæg og elledninger både tæt på og langt fra EU's grænser. Der skal også støttes digitalisering, sundhed, uddannelse og klimaforbedringer. Målet er investeringer for 300 mia. euro mellem 2021 og 2027. [...] Pengene skal bane vejen til større EU-indflydelse verden over og dermed styrke unionens globale position. Her bliver inddragelsen af Kina relevant. [...] "Global Gateway" blev fremlagt på Ursula von der Leyen-kommissionens toårsfødselsdag onsdag, hvilket også betyder, at den har tre år tilbage. Allerede nu stikker eftermæle-snakken sit ansigt frem i Bruxelles-boblens sludder og sladder, og von der Leyen vil utvivlsomt gerne gøre "Global Gateway" til et signaturprojekt - ligesom den grønne pagt og den digitale oprustning. I det lys kan von der Leyen måske knytte lidt ekstra håb til, at det oprindelige kinaskak - ligesom hende selv - er af tysk oprindelse. Der findes økonomiske våben som handelssanktioner mod dem, EU ikke kan lide. Men der har manglet et "positivt" våben i værktøjskassen."
Altinget, onsdag; Børsen, s. 1, 22, 23; Jyllands-Posten, s. 14 (02.12.2021)

EU: Pres for at få tredje stik gennemført
Onsdag fremlagde EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen kommissionens bud på, hvordan den nye coronavariant Omikron skal håndteres i EU-regi, skriver flere aviser. "Vi skal gøre alt, hvad vi kan, indtil vi ved alt om den nye variant," siger von der Leyen og tilføjer: "Vi skal håbe på det bedste, men forberede os på det værste." Kommissionens budskab lyder, at det er vigtigt, at EU sørger for en fælles strategi for at begrænse tilkomsten af omikron til Europa. Det kræver, at rejserestriktioner vurderes fra dag til dag. Derudover skal medlemslandene på ny føre kampagner, som skal få uvaccinerede til at blive vaccineret og landene skal også hurtigt give boosterstik - et tredje stik - for at øge beskyttelsen mod varianten. Von der Leyen pegede på, at 77 pct. af de voksne borgere i EU er vaccineret, men kun 66 pct. af den samlede befolkning. “Det er en tredjedel af befolkningen, der ikke er vaccineret. Det er 150 mio. mennesker. Ikke alle kan blive vaccineret, men det store flertal kunne. Derfor mener jeg, det er forståeligt og passende at have denne diskussion nu,” sagde von der Leyen ifølge Børsen og fortsatte: “Hvordan vi kan tilskynde og potentielt tænke på obligatorisk vaccination inden for EU, det kræver en fælles tilgang, men det er en diskussion, som jeg mener må imødekommes.”

I verdenssundhedsorganisationen WHO blev der også onsdag indgået en aftale om at indlede forhandlinger om en global beredskabsplan for verdens næste pandemi, skriver flere aviser. Aftalen blev godkendt ved en konsensusafstemning ved en særlig ministersamling for de 194 medlemslande af WHO. "Denne hensigtserklæring, som vi står med i dag, er frugten af omfattende diskussioner, ligefremme ordudvekslinger og indgåede kompromiser," sagde den australske ambassadør, Sally Mansfield, som var med i ledelsen af arbejdsgruppen. EU har presset på for at få en internationalt bindende aftale på plads sammen med omkring 70 lande, men fra diplomater lyder det, at både Brasilien, Indien og USA har været skeptiske og modstræbende.

Information skriver, at coronavarianter øger pres for at ophæve vaccinepatenter, men ifølge to eksperter vil det ikke hjælpe noget. "Det er ikke en opskrift, man bare følger. Det bygger på enormt meget teknologisk viden, som skal overføres. Der skal bygges fabrikker, hvilket tager tid at få godkendt, og hvis fabrikkerne er der i forvejen, kræver det den rigtige teknologi og knowhow, og det vil tage halve, ja formodentlig flere år at etablere og få op at køre," siger Kim Wagner, partner i advokatvirksomheden Plougmann Vingtoft med ekspertise i patenter inden for medicinalbranchen. Jakob Wested, der er postdoc ved Center for Advanced Studies in Biomedical Innovation Law på Københavns Universitet, er enig og de mener begge, at det er urealistisk, at medlemmerne af WTO bliver enige om at vedtage en midlertidig ophævelse af patentrettighederne. De kalder det i stedet et politisk spil, når personer som USA's præsident, Joe Biden, melder sin støtte til at frigive patentrettigheder. "Jeg tror, at det er mere politisk rævekage, end der er en reel intention om, at patenterne skal væk. Det er Joe Bidens måde at lægge pres på lægemiddelindustrien, så de selv tager ansvar. Han ved, at lægemiddelindustriens bread and butter er patenter. Det er dem, deres forretningsmodel bygger på," siger Jakob Wested.

Berlingske bringer en kronik af Julia Raavad, analysechef i Læger uden Grænser. Hun skriver blandt andet: "Mens Danmark sammen med en lille eksklusiv buket af andre rige lande har nydt det kærkomne pusterum fra nedlukninger og andre covid-19-tiltag, rasede pandemien ufortrødent videre i resten af verden, hvor vi hos Læger uden Grænser alt for mange steder oplever de uoverskuelige konsekvenser af både tredje og fjerde bølge. [...] Et forslag om midlertidig patentophævelse (den såkaldte TRIPS Waiver, red.) blev da også allerede stillet for over et år siden af Indien og Sydafrika inden for rammerne af verdenshandelsorganisationen WTO. Forslaget har mødt opbakning fra flere end 100 lande - herunder USA, hvor præsident Joe Biden så sent som fredag erklærede, at det i lyset af truslen fra covid-19s nye omikronvariant bør være "tydeligere end nogensinde før, at denne pandemi ikke vil stoppe, før vi har globale vaccinationer". Ikke desto mindre har en hård kerne af højindkomstlande - herunder EU - indtil nu blokeret for en aftale. EU har i stedet foreslået at bruge tvungne licenser til at øge produktionen. [...] Hos Læger uden Grænser mener vi, at Danmark skal se realiteterne i øjnene og stoppe med at blokere forslaget, så vi kan løfte vores globale ansvar og være med til at sikre en mere fair adgang til de livsnødvendige værktøjer imod covid-19. Den endelige aftale skal dække både ophævelse af patenter, handelshemmeligheder og dataeksklusivitet på vacciner, medicin og andre værktøjer."
Politiken, s. 5; Jyllands-Posten, s. 12; B.T., s. 14; Information, s. 10; Børsen, s. 27; Berlingske, s. 24-25 (02.12.2021)

Prioriterede historier

Migranter i Kanalen bliver hele Europas problem
For en uge siden omkom mindst 27 mennesker på Den Engelske Kanal i forsøget på at nå den britiske sydkyst i en gummibåd og nu lyder det fra den franske regering, at Frankrig ikke alene vil bære ansvaret for migranter, der forsøger at nå Storbritannien via de franske kyster. Det skriver Kristeligt Dagblad. I weekenden mødtes den franske indenrigsminister Gérald Darmanin og hans ministerkolleger fra Holland, Belgien og Tyskland samt EU-Kommissionen og det første møde mundede ud i en beslutning om, at det europæiske grænseagentur Frontex fremover skal bidrage til kontrollen af de franske kyster, blandt andet med flyovervågning. Efter mødet lød det fra EU's kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, at migrationsproblemerne i Den Engelske Kanal kun kan løses via en aftale med Storbritannien. Men hun påpegede også behovet for et tættere samarbejde blandt de 27 EU-lande, der ikke kan blive enige om det forslag til en europæisk Migrations- og Asylpagt, som Kommissionen fremsatte sidste år. Kommissionens næstformand med ansvar for at fremme europæisk levevis og udviklingen af en fælles migrations og asylpolitik, Margaritis Shinas, har netop langet ud efter Storbritannien: ”Landet har forladt EU og skal nu selv finde ud af at håndtere sine grænser.”

Berlingske og Politiken skriver, at EU's agentur for grænse- og kystbevogtning, Frontex, har anmodet Danmark om at bidrage med et dansk militærfly over Den Engelske Kanal. Forsvaret oplyser, at flyet er klar. "Det er vigtigt at stille op, når Frontex har brug for hjælp. Vi så for nylig en forfærdelig hændelse i Den Engelske Kanal, hvor migranter omkom, både børn og voksne," siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) i en skriftlig udtalelse.

Kristeligt Dagblad skriver i dagens leder: "Mindst 27 migranter omkom for nylig i en forfærdelig drukneulykke mellem Frankrig og Storbritannien. Siden har de to lande været uenige om, hvem der bærer skylden, og hvordan man skal løse problemet. Hele efterspillet er en miniudgave af den store debat om indvandring i Europa. [...] I sidste ende ville det være godt med en fælles europæisk løsning. Men der er langt til enighed på det punkt. Tyskland vil have EU til at fordele flygtninge. Det ønsker mange europæere ikke. Og i hvert fald ikke danskerne. Mange lande ønsker snarere, at EU skal blive bedre til at vogte grænserne. Og når der i de fleste tilfælde reelt ikke er mulighed for at sende personer tilbage, som har fået nej til ophold efter en demokratisk proces, er det ikke så underligt, at europæernes vilje til at invitere til asylprocesser er blevet slidt. Uden held har de europæiske lande prøvet at reparere dette system. Netop derfor har den danske regerings idé om at behandle ansøgninger uden for Europa fremtiden for sig. Også eksperter som tyske Gerald Knaus, der var EU's arkitekt bag flygtningeaftalen med Tyrkiet, har talt for lignende løsninger. [...] Man må håbe, at EU ikke knækker midtover, inden man når frem til sådan en løsning. Der er brug for en pragmatisk kurs, og får man ikke styr på de ydre grænser sammen, vil landene bygge flere mure hver for sig."
Kristeligt Dagblad, s. 5, 11; Berlingske, s. 18; Politiken, s. 2 (02.12.2021)

Nye værktøjer til håndtering af migranter er på vej til Polen, Litauen og Letland
Onsdag foreslog EU-Kommissionen, at Polen, Litauen og Letland i seks måneder skal have mulighed for at se bort fra visse regler på asylområdet, skriver flere af dagens aviser. Ændring af reglerne skal gøre landene bedre i stand til at håndtere migrantsituationen ved grænsen til Hviderusland og EU-Kommissionen understreger, at der er tale om midlertidige regler, der bliver sat i værk i en nødsituation. "Vi foreslår, at de tre lande kan afvige fra de gældende regler," siger EU-kommissær Ylva Johansson ifølge Jyllands-Posten og fortsætter: "Der er selvfølgelig ingen specifikke detaljer i forslaget om afstand. Hvad vi siger er, at en migrant, der pågribes, kan blive omdirigeret til et specifikt sted. Det sted skal naturligvis være tilgængeligt for migranten." Johansson mener, at forslaget lever op til menneskerettighederne og ikke kan betegnes som ”pushbacks”, men kritikere er uenige. "Kommissionens forslag svarer til at tilslutte sig den ulovlige, umoralske og livstruende praksis med pushbacks," skriver Tineke Strik, De Grønnes ordfører i Europa-Parlamentet, i en mail. I oktober bad Danmark og 11 andre lande EU-Kommissionen om "nye værktøjer for at undgå omfattende konsekvenser af overbebyrdende migration" og denne gruppe ønsker også, at EU finansierer grænsehegn. Men det bliver afvist af EU-Kommissionen. "EU-Kommissionen finansierer ikke mursten, pigtråd og cement. Men det betyder under ingen omstændigheder, at vi ikke kan finansiere en bred vifte af andre værktøjer til grænsehåndtering," siger EU-kommissær Margaritis Schinas.

Berlingske skriver, at migrantkrisen i Belarus nærmer sig en form for punktum, netop som EU er klar med nye sanktioner mod regimet. Torsdag letter det sidste fly fra Iraqi Airways med migranter, der vil hjem fra Belarus og den belarusiske journalist Tadeusz Giczan skriver på Twitter, at strømmen af nytilkomne er så godt som bremset. EU har de seneste måneder truet flyselskaber med sanktioner for menneskesmugling og det har fået flere selskaber til selv at nægte at boarde irakere, syrere, afghanere og andre udvalgte nationaliteter på ruterne til Minsk.

I Dagens Brev i Berlingske skriver Nicolai Erik Qvist-lygum Toxværd, EU-, forsvars- og udenrigsordfører for Konservativ Ungdom, blandt andet: "Den seneste måned har de skrækkelige billeder fra den polsk-belarusiske grænse fyldt ufattelig meget i danske medier. [...] Der er tale om folk, der aktivt angriber grænsevagter med sten og anden vold og ikke går op i at overholde loven i en retsstat. [...] Jeg synes ikke, at vi som retsstat og som et samlet Europa skal bøje os for, hvad der er et åbenlyst kneb fra Lukasjenkos side. Jeg synes heller ikke, at vi skal have ondt af voksne mennesker, der har råd til at flyve hele vejen til Europa for blot at angribe unge grænsevagter med sten og vold. [...] Jeg vil gerne gøre livet bedre for de mennesker, der er på flugt. Men jeg ved også, at de samme danske kroner ville kunne gøre livet bedre for langt flere flygtninge i Syrien/Irak, end de ville i Danmark."
Jyllands-Posten, s. 19; Berlingske, s. 17, 18, 27; B.T., s. 8; Ekstra Bladet, s. 14; Politiken, s. 2 (02.12.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

HK: Lad os lukke platformsøkonomiens skadelige smuthuller
Altinget bringer et debatindlæg af Mads Samsing, næstformand, HK, som blandt andet skriver: "Platformsøkonomien leverer en efterspurgt fleksibilitet, men den skaber også et digitalt manøvrerum, hvor virksomheder kan skubbe deres ansvar fra sig. Det kan en ny formodningsregel og et nyt EU-direktiv forhåbentligt sætte en stopper for. [...] Lige nu ser vi i spænding frem til et direktivforslag om arbejdsvilkår på digitale platforme, som EU-Kommissionen vil fremlægge i december. Vi håber på - og arbejder for - nye regler, der giver det danske aftalesystem de bedst mulige forudsætninger for at forhandle og sikre ordnede forhold. [...] Vi bakker også op om EU-Kommissionens kommende vejledning om, hvordan konkurrencereglerne skal fortolkes. Den ventes at give soloselvstændige, der arbejder via digitale platforme, ret til at forhandle kollektivt. [...] HK arbejder for at skabe et moderne arbejdsmarked, som lader os høste gevinsterne af den digitale udvikling uden at dele os op i et A- og B-hold. Så lad os få spillereglerne på plads og lukke de skadelige smuthuller."
Altinget (02.12.2021)

Det digitale indre marked

Annonceforbud vil ramme alle virksomheder
Børsen bringer en kronik af Christine Sørensen, politisk chef, Google Danmark. Hun skriver blandt andet: "Forbydes målrettede reklamer, som flere argumenterer for, så rammes millioner af europæiske virksomheder. [...] I disse uger og måneder debatterer politiske beslutningstagere i Bruxelles og rundt omkring i Europa nye regler for internettet med det formål at skabe mere ansvarlige rammer og lige vilkår for virksomheder. Det er en god ting. I Google støtter vi mange af disse nye regler. Men ét sted skiller vandene: Mange politikere og meningsdannere har argumenteret for et decideret forbud mod såkaldt målrettede reklamer, som ellers sænker omkostningerne og adgangsbarriererne for millioner af europæiske virksomheder. Målet er givet at ramme Big Tech. Men risikoen er, at man i stedet rammer f.eks. danske smv'er. [...] Det er på tide at få skabt nogle meningsfulde løsninger, som fremmer både Europas digitale indre marked og tilliden på internettet. En digital økonomi, som bevarer pluralistiske nyhedsmedier og samtidig giver dem tillid til, at deres privatliv er beskyttet. En verden, hvor privatlivets fred er garanteret, mens to danske ekssoldater med et unikt produkt og en internetforbindelse kan skabe sig en god forretning. Det - og ikke et omfattende forbud mod målrettede annoncer - er vejen frem."
Børsen, s. 42-43 (02.12.2021)

Finansielle anliggender

Danske Bank fordobler fonde med grønt stempel
Danske Bank har set sine fonde igennem igen, og næsten dobbelt så mange af dem har fået EU's bæredygtige stempel, skriver Børsen. Ifølge EU-lovgivning skal forvaltere klassificere deres fonde i forhold til, hvordan fondene arbejder for at skabe bæredygtighed og der skal samtidig rapporteres på arbejdet. “Vi har arbejdet med ansvarlig investering i mange år, men nu begynder vi at blive mere præcis i forhold til, hvordan vi arbejder med det,” fortæller den adm. direktør Robert Mikkelstrup og fortsætter: “Bæredygtighed er i den forstand meget bredt defineret. Det handler om, hvordan vi arbejder med bæredygtighed, nærmere end at vi stempler fondene som “grønne”."
Børsen, s. 14 (02.12.2021)

Grundlæggende rettigheder

Dansk minister har en uge til at skaffe de sidste underskrifter
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen rejste til Bruxelles med en erklæring og et håb i håndbagagen og vendte hjem med underskrifter og optimisme, skriver Jyllands-Posten. På tirsdagens EU-rådsmøde i Belgien bad ministeren sine europæiske kolleger om opbakning til den erklæring, der er udarbejdet på dansk initiativ og på baggrund af debatten om placeringen af VM i fodbold i Qatar og ifølge kulturministeren var der positive tilbagemeldinger fra et bredt udsnit af lande. "Der hersker en fortælling om, at dette emne primært fylder i de nordiske lande, og derfor var jeg også klar på, at den ikke ville vinde genklang i hele Europa. Men der var opbakning fra både små og store lande, og det gør mig lidt optimistisk i forhold til at presse yderligere på for at skabe alliancer på denne dagsorden," siger hun.
Jyllands-Posten, s. 26 (02.12.2021)

Klima

Helt skæv fremstilling af helte og skurke på COP26
Politiken bringer et debatindlæg af John Nordbo, klimarådgiver, Care Danmark, som blandt andet skriver: "EU-Parlamentsmedlem for Socialdemokratiet, Niels Fuglsang, fremstiller i en debatartikel i Politiken 23. november, USA og i særdeleshed EU som de ansvarlige og ambitiøse aktører på COP26. Han giver den fuld gas i forhold til at udskamme Rusland, Kina og Indien for at have klimamålsætninger, som er "komplet vanvittige og vel ganske enkelt suicidale". [...] I 2018 lå EU-landene på omkring 8,5 tons per indbygger, Danmark på omkring 9 tons, mens Indien lå på under 2 tons per indbygger. USA, som Niels Fuglsang også gerne ser benytter våbnet med klimatold over for Indien, havde i 2018 et CO2-udslip per indbygger på 16 tons. Om klimaretfærdighed i øvrigt finder Niels Fuglsang det overflødigt at nævne, at USA og EU kæmpede for at udvande vedtagelser om klimabistand til udviklingslandene. Allerede i 2009 forpligtede de rige lande sig til at bidrage med 100 milliarder dollars om året fra 2020, men der mangler stadig omkring 20 milliarder årligt. Alligevel strakte EU og USA sig ikke videre end til at støtte en tekst om "hurtigst muligt" at finde flere penge til klimabistand for at nå målet."
Politiken, s. 9 (02.12.2021)

Lad os stille og roligt overveje atomkraft som en mulighed for fremtiden
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet: "Fra Paris til Mariager vender et forbudt ord tilbage: atomkraft. Det har sine grunde. Fossile brændstoffer skubbes til side, energipriserne eksploderer, arbejdspladser bringes i fare. Får vi en kold vinter, vil mange mindrebemidlede stå overfor valget mellem varme i stuen og varm mad på bordet. Vind, vand og andre såkaldt alternative energikilder kan ikke finansiere det højt industrialiserede og højt socialiserede Europa. Vort sande alternativ? Måske atomkraft. [...] Alt for mange råber halleluja i hælene på et opreklameret svensk pigebarn og hendes optog af klimahellige, som hverken kan eller vil tænke lige ud, men en reaktion synes at trække op. Siddende på et lunt hotelværelse i Paris, efter flere uger på Europas landeveje, er min fornemmelse, at offentligheden langsomt trættes af miljødebattens hysterikere. I Frankrig går over halvdelen af de adspurgte, ifølge en nylig meningsmåling, ind for nuklear energi. Det næste kan blive, at EU gør atomkraft til en mærkesag i den hensigt at dække vort fremtidige behov for elektricitet miljørigtigt samt at løsne Ruslands jerngreb om Europa."
Jyllands-Posten, s. 28 (02.12.2021)

Regeringen forspilder unik chance for at redde livet i vores danske hav
Politiken bringer et debatindlæg af Bo Øksnebjerg, generalsekretær, WWF Verdensnaturfonden, samt de politiske ordførere: Torsten Gejl, Alternativet, Rene Christensen, Dansk Folkeparti, Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten, Mona Juul, Det Konservative Folkeparti, Martin Lidegaard, Radikale Venstre, og Rasmus Nordqvist, Socialistisk Folkeparti. De skriver blandt andet: "Regeringens havplan er langtfra god nok. Derfor er WWF, Alternativet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative, Radikale Venstre og SF gået sammen om dette indlæg. Hverken WWF som organisation, partierne eller danskerne vil acceptere denne ringe havplan, og det kræver politiske forhandlinger. [...] HAVPLANEN er beskrevet i EU-direktivet som en plan for, hvordan havets areal skal anvendes, og hvordan de danske farvande bør udnyttes. Desuden skal havplanen udpege, hvilke aktiviteter der må implementeres hvor. Den gælder de næste ti år og har derfor potentiale til at være epokegørende for havets fremtidige tilstand. EU har pålagt Danmark at udforme en havplan, der tager udgangspunkt i økosystemerne og deres evne til at oppebære sig selv, men dette lever regeringens nuværende havplan ikke op til. [...] Danmark har på EU-plan tilsluttet sig målet om, at områder med urørt hav skal udgøre 10 procent af det danske hav. Desværre skyder regeringen disse internationale mål til hjørne i havplanen og foreslår en langt ringere beskyttelse, end vi har lovet EU. [...] REGERINGEN er ikke bare ude af trit med EU og hovedparten af Folketinget. De er også langt fra danskernes ønsker, hvor 71 procent af vores medborgere i en spritny Megafon-undersøgelse mener, at ikke bare 10 procent, men mindst 20 procent af havet burde være urørt."
Politiken, s. 7 (02.12.2021)

Smukt byggeri er vejen til bæredygtighed
Berlingske bringer en kommentar af Kresten Schultz-jørgensen, adm. direktør hos Oxymoron. Han skriver blandt andet: "Mens vi forsøger at tøjle CO2-udslippet med grøn energi og reformer af landbruget, minder jeg om en overset sandhed: At smukke bygninger er et af de vigtigste redskaber, overhovedet. [...] Sagt enkelt: Byg dyrt, så bliver det billigt. Byg godt, så bliver det bæredygtigt. Tankevækkende nok har forkvinden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, sagt det allerbedst, da hun sidste år lancerede en ny Bauhaus-bevægelse inden for byudvikling. Byer er bygget af og til mennesker, ikke maskiner. Det, der er smukt, sagde hun, når vores hjerter på et sekund. [...] Så ind med æstetikken, for klimaets skyld. Et hus skal holde mindst 100 år for at være bæredygtigt. Det haster med at skrue tempoet ned."
Berlingske, s. 2 (02.12.2021)

Vi kan ikke løse klimakrisen uden atomkraft
Jyllands-Posten bringer en kronik af Johan Christian Sollid, formand, grundlægger af foreningen Atomkraft Ja Tak, Aarhus og Frederik Jakob Hansen, cand.scient.pol., analytiker i foreningen Atomkraft Ja Tak, København. De skriver blandt andet: "Forleden bragte JP en kronik med overskriften “Atomkraft er ikke svaret på klimakrisen”. Kronikørerne var hurtige med konklusionen: at atomkraft ikke bør være en del af klimaløsningen, da den skader både klima og natur mere, end den gavner. [...] Bunkevis af forskning viser, at atomkraft målt på dødsfald er omtrent lige så sikkert som både sol og vind relativt til mængden af produceret energi. EU-Kommissionens forskningscenter (JRC) konkluderede sågar i foråret, at atomkraft er den mest sikre energiform overhovedet. [...] Den danske klimaminister har sammen med Tyskland, Østrig, Luxembourg og Portugal advokeret mod, at atomkraft ikke bør inkluderes som værende en grøn energikilde i EU-regi. Men det lader til, at Danmark har valgt taberholdet, da 10 andre EU-lande støtter inklusionen af atomkraft, der ifølge rygterne bliver en realitet i slutningen af året. Man kan kun håbe, at Danmark snart tilslutter sig gruppen af teknologineutrale og rationelle lande frem for at basere holdningen til atomkraft på gamle 70'er-skræmmekampagner. Hvis man er imod atomkraft, er det hykleri at kalde sig klimaforkæmper."
Jyllands-Posten, s. 31 (02.12.2021)

Landbrug

EU vil have os til at spise mere kød midt i en klimakrise
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Malena Sigurgeirsdóttir, cand.scient. i agricultural development, medstifter af Hey Planet. Hun skriver blandt andet: "Julen står for døren, og det betyder kravlenisser, adventskranse og - i særdeleshed - julemad i lange baner. [...] Der er øget konkurrence på verdensplan med kødproducerende nationer såsom Kina og Brasilien, og det presser selvfølgelig prisen ned. Men når man kigger på de ressourcer, kød kræver, virker det urealistisk, at det kan være hele forklaringen. Det er det heller ikke. For har du hørt om EU's landbrugsstøtte? I 1962 slikkede Europa stadig sine sår efter Anden Verdenskrig. Folk var bange for at sulte, og EØF indførte en fælles landbrugspolitik, hvis formål bl.a. var at give alle europæere billige fødevarer, hvilket landmændene så fik økonomisk støtte til. Tiltaget er i årenes løb blevet reformeret, men den dag i dag bruger EU en tredjedel af sit budget på landbrugsstøtten, som skal gøre det mere rentabelt at drive landbrug. Der er mange gode sider af landbrugsstøtten, og der findes flere fine pakker, som motiverer grønne tiltag og økologisk landbrug. Men mange af pengene går også til masseproduktionen af husdyr, som er ansvarlig for 18 pct. af verdens klimabelastning. [...] Jeg ønsker ikke, at landbruget skal lukke, for vi har brug for bæredygtig dyrkning af fødevarer til at mætte verdens befolkning. Men hvorfor skal EU absolut økonomisk motivere landmændene til at producere mere kød til så billige penge? Det er på tide, at vi stopper støtten til kødproduktionen eller kommer skat på klimatunge fødevarer, for det kan simpelthen ikke passe, at kiloprisen på hakkekød er mindre end på danskproduceret spinat."
Jyllands-Posten, s. 29 (02.12.2021)

Grønnere og mindre politisk giftig: Derfor stemmer danske politikere nu ja til EU-landbrugsaftale
Danske medlemmer af Europa- Parlamentet har i mange år både argumenteret og stemt imod EU’s landbrugspolitik, men nu har et flertal stemt for den nye aftale, skriver Altinget onsdag. Den nye aftale skal fordele en tredjedel af EU’s budget til europæiske landmænd og flere synes, aftalens indhold er blevet grønnere. Medlemmer fra Venstre og Konservative mener desuden, at det er bedre at gå ind i forhandlingerne, end at stå med armene over kors. Derudover er det blevet nemmere for en dansk politiker at stemme for, nu hvor vælgerne overordnet set ikke har samme interesse for EU-landbrugspolitikken som tidligere.
Altinget, onsdag (02.12.2021)

Retlige anliggender

Overvågning er vigtig. De eneste vidner, der ikke kan gøres tavse, er de elektroniske spor
Berlingske bringer en kommentar af Jørn Bro, pensioneret politimester. Han skriver blandt andet: "Berlingskes leder 28. november med overskriften "Lad os få styr på overvågningen" om konsekvenserne af EU-Domstolens afgørelser vedrørende logning af teledata giver anledning til den bekymrende tanke, om EU-Domstolen er præget af svigtende forståelse af vor tids faretruende kriminalitetsudvikling, nationalt og internationalt. Med sine afgørelser tvinger EU-Domstolen den danske regering til dybtgående ændringer af dansk lovgivning, der indebærer meget væsentlige indskrænkninger i brugen af et af de mest resultatgivende og afgørende efterforskningsskridt: indhentning og analyse af historiske teledata, det vil sige digitale spor, opsamlet og opbevaret af teleselskaberne. [...] Organiseret kriminalitet er en trussel, som den enkelte borger eller firma sjældent kan værge sig imod, og den er en latent trussel mod samfundet og retsordenen med samfundsnedbrydende korruption i sit kølvand. Det er vigtigt, at politiet ved brug af tidssvarende midler og metoder er på omgangshøjde med kriminalitetsudviklingen."
Berlingske, s. 26 (02.12.2021)

Sikkerhedspolitik

Mette, stop gemmelegen i EU
Information skriver blandt andet i sin leder: ""Danmark skal være i hjertet af både EU og NATO". På overfladen var det nye toner, da Mette Frederiksen (S) i Altinget for en måneds tid siden betegnede sig selv som "glødende tilhænger af EU" - også selv om hun ikke vil pille ved Danmarks rets- og forsvarsforbehold. I dybden var der derimod ikke meget at hente, ud over at et sikkerhedspolitisk samarbejde i EU ikke må ske "på bekostning af det transatlantiske samarbejde": Nuvel, USA ønsker sig faktisk et stærkere Europa som supplement til NATO. [...] Hun har - ofte berettiget - scoret hurtige point på EU-skepsis i enkeltsager som EU-indblanding i den danske arbejdsmarkedsmodel, men samtidig har hun systematisk undgået en debat om, hvad hun vil i og med EU. [...] I tirsdagens Information udtalte direktør for Tænketanken EUROPA, Lykke Friis, at Danmark bør tage sine europæiske alliancer op til revision. Igen kan det skæres ud i pap: Regeringen bør fortælle os, hvor den vil hen i den nye europæiske virkelighed. Ellers kan Mette Frederiksens drøm om "være i hjertet af EU" hurtigt pilles ned med spørgsmålet: Hvilket EU?"
Information, s. 2 (02.12.2021)

Oprustning skaber frygt for krig i Europa
Både Ukraine og Rusland har indsat massive troppestyrker ved grænsen og Nato advarer Rusland om alvorlige konsekvenser, skriver Kristeligt Dagblad. Frygten for krig er blusset op og fra Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, lød det, da han onsdag ankom til et Nato-møde i Letlands hovedstad, Riga: ”Vi vil opfordre de allierede til sammen med Ukraine at sammensætte en afskrækkelsespakke.” Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, advarede om, at Rusland vil betale ”en høj pris”, hvis landet endnu en gang bruger magt mod Ukraine. ”Man kan diskutere, om sandsynligheden for en invasion er 20 procent eller 80 procent, det er ligegyldigt. Vi er nødt til at være forberedt på det værste,” sagde Stoltenberg og tilføjede: ”De har gjort det før.” Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker og ruslandsekspert ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis, mener ikke, at man kan udelukke, at der bliver krig. ”Rusland har skabt en del af grundlaget for en mulig krig ved at uddele russiske pas til befolkningen i det østlige Ukraine. Dermed kan Putin sige, at der er en russisk befolkning, man bliver nødt til at beskytte mod ukrainsk aggression. Måske har man bare ventet på at få skabt det grundlag,” siger han.
Kristeligt Dagblad, s. 1 (02.12.2021)

Udenrigspolitik

Danmark og Kina er uenige: Hvad har Jeppe Kofod sagt til kineserne?
Udenrigsminister Jeppe Kofod mødtes i fredags med sin kinesiske kollega, Wang Yi, i Kinas Zhejiang-provins. Efter mødet lagde det kinesiske udenrigsministerium en pressemeddelelse på sin hjemmeside, som var et resume fra mødet og her står Jeppe Kofod refereret for, at Danmark har et ét-kinaprincip, skriver Jyllands-Posten. Men Danmark har normalt ”kun” en ét-kinapolitik og udenrigsministeriet afviser resumeet. I et skriftligt svar til Jyllands-Posten skriver Udenrigsministeriet: "Udenrigsministeriet kan klart afvise, at udenrigsministeren skulle have tilkendegivet støtte til et ét-kinaprincip under sit besøg i Kina den 26. november. Udenrigsministeren har konsekvent talt om Danmarks ét-kinapolitik. Dette har vi så også mindet kineserne om efter offentliggørelsen af deres pressemeddelelse. Udenrigsministeriet kan ikke referere direkte fra mødet mellem udenrigsminister Jeppe Kofod og udenrigsminister Wang Yi. Men fra Udenrigsministeriets side kan det understreges, at Danmark (og EU) står fast på en ét-kinapolitik," lyder det med tilføjelsen: "Linjen er uændret." Formanden for Dansk Kina-Kritisk Selskab, Thomas Rohden, mener, at Jeppe Kofod lige nu bliver brugt i kinesisk propaganda. "Han må gøre det klart over for det kinesiske udenrigsministerium og stats-tv, at Danmark ikke følger ét-kinaprincippet, og at vi gerne vil frabede os at blive brugt i en propagandamæssig sammenhæng," siger Thomas Rohden.
Jyllands-Posten, s. 4 (02.12.2021)

Hverken krig eller fred. Men ro på
I Signatur i Politiken skriver redaktør og klummeskribent Flemming Ytzen, blandt andet: "Kina betragter øen som en udbryderprovins, der skal genindlemmes i moderlandet, om nødvendigt med brug af militær magt. Det store flertal af Taiwans befolkning på lidt over 23 millioner har vedholdende sagt nej tak til at blive regeret som en provins under centralregeringen i Beijing. USA har i mere end syv årtier stået som garant for Taiwans sikkerhed. I de første årtier under den kolde krig gennem baser, bombefly og anden bevæbning, siden gennem våbensalg. På det seneste er det kommet frem, at USA igen har militærrådgivere på øen, i træningsøjemed, hedder det. Kina siger, at det har man da vidst hele tiden. [...] Vi kalder det ét-Kina-politikken, og den tilslutter Danmark og EU sig. Den indebærer, at Taiwan ikke kan blive medlem af FN, hvad ørepublikken var indtil 1971. Vi har netop passeret 50-året for, at Folkerepublikken Kina overtog Taiwans plads i FN. Er et kompromis muligt, så Taiwan kan slippe for de alarmerende overskrifter? På det seneste har præsident Joe Bidens udmeldinger skabt forvirring, hvilket er hensigten. Supermagtens Taiwanpolitik kaldes 'strategisk tvetydighed': Ø-republikken er et selvstyrende samfund, dog uden den formelle FN-anerkendelse, som andre stater nyder. Samtidig engagerer Europa sig i voksende omfang i Taiwan, og tak for det. [...] Bundlinjen i ligningen er, at med nutidens tilstande i Beijing er Kina ikke værd for taiwanerne at genforene sig med. Det bedste håb for øens fremtid er, at det kinesiske magtsystem pensionerer Xi Jinping. Hvilket tidligst kan ske på en partikongres i 2027, samme år som Folkerepublikkens hær fejrer 100-års dagen for sin grundlæggelse. Tålmodighed er en god asiatisk dyd, som der bliver hårdt brug for. Kreativt diplomati, tak!"
Politiken, s. 9 (02.12.2021)

Luftige anklager om terror kan true opbakning til ngo'er
Når Israel stempler menneskeretsorganisationen Al-Haq som en terrororganisation, sætter det EU-regeringer under pres, skriver Politiken. Al-Haq er en slags palæstinensisk 'amnesty', etableret tilbage i 1979 som en af de første menneskeretsorganisationer i de palæstinensiske områder, ja, faktisk i hele den arabiske verden. Den 19. oktober kunne Rula Shadid, dokumentationschef i Al-Haq, læse i nyhederne, at Israel havde udpeget Al-Haq og fem andre palæstinensiske ngo'er som "terrororganisationer" og den 3. november kunne hun læse i medierne, at Al-Haq nu er bandlyst af det israelske militær. "Jeg frygter at blive vækket af militæret midt om natten," siger Rula Shadid og fortsætter: "Det er i sig selv terror. Vi sover dårligt. Jeg sover dårligt." Michelle Bachelet, FN's højkommissær for menneskerettigheder, kritiserer skarpt Israel. "Israels beslutning om at udpege de seks palæstinensiske civilsamfundsorganisationer som 'terrororganisationer' er et angreb på menneskerettighedsforkæmpere, på forenings-, menings- og ytringsfrihed og på retten til offentlig deltagelse - og bør øjeblikkeligt tilbagekaldes," siger Bachelet. I USA, Israels tætteste allierede, har State Department beklaget, at det ikke havde fået et varsel om Israels anklage og de tilføjer, at de ikke er blevet præsenteret for dokumentation. EU's repræsentation i de besatte områder efterlyser også israelsk dokumentation for anklagen og både Irland, Sverige, Tyskland, Belgien og Norge har foreløbig besluttet at fortsætte deres samarbejde med Al-Haq. Fra udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), lød det forleden i Folketinget, at "Danmark tager de israelske terrordesigneringer alvorligt", men mangler "klarhed" i de israelske anklager. "Ligesom EU anser regeringen støtte til civilsamfundsorganisationerne, der arbejder i Palæstina, som et vigtigt element i fredsbestræbelserne," siger Jeppe Kofod.
Politiken, s. 6 (02.12.2021)

Økonomi

Kortere forsyningskæder løfter Østeuropa
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Jens Lundsgaard, bestyrelsesmedlem, EBRD. Han skriver blandt andet: "Nu, halvandet år efter, kan man gøre status for det økonomiske europakort. Sydeuropæiske lande med en stor turismesektor blev hårdest ramt. Baseret på den helt nye prognose fra OECD vil bnp-niveauet i Portugal, Spanien, Italien og Grækenland næste år blot ligge 0-2 pct. højere end i 2019. Dernæst kommer det brede felt af vesteuropæiske lande som Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Holland, hvor tallet er 2-3 pct. Skandinavien har klaret sig bedst blandt de vesteuropæiske lande, men vi overgås klart af de baltiske lande. Estland står til i 2022 at nå et bnp-niveau, som er hele 11 pct. højere end i 2019. Mest bemærkelsesværdig er måske Litauen. Takket være robust industri og en virksomhed som producerer nogle af de basale kemiske stoffer, der bruges i fremstillingen af vacciner, så faldt bnp ikke sidste år. [... ] OECD, IMF og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, EBRD, vurderer samstemmende, at Polen, Ungarn og Rumænien også vil komme stærkt ud af krisen, omend Kroatien og Bulgarien tynges af en stor turismesektor. [...] Mediebilledet domineres ofte af negative nyheder om undertrykkelserne i Hviderusland og om Ruslands truende militære fremfærd over for Ukraine. Men faktisk går det stærkt fremad økonomisk i de østeuropæiske lande, som blev del af EU i midten af 00'erne. Og skiftet til kortere forsyningskæder giver nu et ekstra løft."
Børsen, s. 42 (02.12.2021)