EU i dagens aviser torsdag den 2. februar 2023

Tophistorier

Renten endte uændret efter inflationstal
Onsdag, efter de danske bankers lukketid, meldte den amerikanske centralbank, FED, ud, at den forventer at hæve renten med 25 basispoint. Det skriver Børsen og Jyllands-Posten. Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, forventer, at ECB følger trop og hæver deres rente med 0,50 procentpoint i dag. Det sker, selvom inflationen er begyndt at falde i eurozonen, og der derfor faktisk ikke er behov for yderligere renteforhøjelser, siger Jeppe Juul Borre.Den amerikanske dollar blev svækket frem mod afslutningen på rentemødet i USA. Til gengæld kunne investorerne glæde sig over, at nye tal viser, at inflationen i euroområdet er faldende. "Det er godt nyt, men det er primært drevet af et fald i energipriserne. Ser vi bort fra det, så er inflationen ikke på vej ned, og det er et stort problem for Den Europæiske Centralbank og kan også blive det for danske boligejere," vurderer Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank.

Selvom inflationen i eurozonen er faldet fra 9,2 procent i december til 8,5 procent i januar, så advarer økonomer stadig mod kerneinflation, der, trods den positive udvikling for den generelle inflation, stadig er stigende. Det skriver Berlingske. "Risikoen er lige nu, at hvis ikke man fortsætter med den hårde pengepolitiske linje, så kan den høje inflation blive meget svær at komme af med igen," forklarer Philipp Schröder, professor i økonomi på Aarhus Universitet. "Kerneinflationen er på vej op, og vi må bare konstatere, at den ligger væsentlig over målet på to procent," vurderer Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea. Begge økonomer mener, at Den Europæiske Centralbank (ECB) bør forsætte med at hæve renten, selvom den overordnede inflation er nedadgående. "Centralbankerne forholder sig først og fremmest til kerneinflationen - det var det samme argument, de brugte den anden vej, da inflationen steg på grund af energipriserne. Så tallene i dag slår en tyk streg under, at ECB fortsat skal sætte renten op," argumenter Philipp Schröder, som advarer mod et, for tiden, alt for stærkt arbejdsmarked."Det her indikerer klart, at en lønpris-spiral er blevet sat løs i USA og dele af Europa. Og den skal man have en lasso i og få styr på, hvis inflationen skal komme ned igen," vurderer Philipp Schröder.

Europa er fanget i et dilemma. Økonomien er, trods krisesnak, stærk, men det er samtidig med til at puste til inflationen, og det kan få ECB ud i at skulle hæve renten yderligere i 2023. Det skriver Børsen. "vis det skal siges meget enkelt: Det går simpelthen for godt i europæisk økonomi," siger Piet Haines Christiansen, chefanalytiker i Danske Bank. ECB ventes at hæve renten med 0,5 procentpoint til 2,5 procent på centralbankens rentemøde i Frankfurt i dag, torsdag. Christine Lagarde og ECB er bekymrede over de store prisfald på energi, som, selvom det er med til at sænke den overordnede inflation, bidrager til en fortsat stærk efterspørgsel og derved også et øget inflationspres. Frygten for en accelerede lønvækst bekymrer også ECB, som frygter at prisstigninger kan forstærke kravene om lønstigninger. "Lønvæksten ligger på små 4 procent i øjeblikket. Og det er meget højt - med tryk på meget," forklarer Piet Haines Christiansen, som derfor også vurderer, at den stramme pengepolitik fra ECBs side stadig er vejen frem.

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Inflationen i euroområdet faldt mere end forventet i januar til 8,5 procent fra 9,2 procent i december. Det er dog fortsat mere end fire gange så højt som ECBs målsætning, og er det næsten kun energipriserne, der giver lidt inflationsluft. Hvis man fjerner energi og fødevarer og ser på den såkaldte kerneinflation, var prisstigningerne uforandret 5,2 procent i forhold til sidste år og dermed fortsat på det højeste niveau nogensinde målt. Det er denne inflationsmåling, som ECB følger tæt, og derfor er der intet i den lavere samlede inflation, der får Den Europæiske Centralbank (ECB) til at ændre kurs. I morgen torsdag vil ECB sætte renten op igen. [...] Det er ikke selve renteforhøjelsen, der er i centrum på torsdagens møde, men mere udsigterne for renten resten af året. Der kommer først nye prognoser fra ECBs stab i marts, og derfor bliver det formuleringerne i den pengepolitiske meddelelse og ordene fra ECBs chef, Christine Lagarde, der vil blive vejet på en guldvægt. Selvom intet er hugget i sten, er det er først og fremmest ECBs egne vurderinger af renteudsigterne, der sætter rammen for dette møde. I december overraskede ECB med en vurdering af, at “renterne stadig skal stige væsentligt og i et støt tempo for at nå et niveau, der er tilstrækkeligt stramt til at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til målet på to procent på mellemlangt sigt”. [...] Det paradoksale er, at jo mindre markederne tror på ECB, desto større bliver nødvendigheden for ECB for at gøre, hvad de siger. Både for at få inflationen hurtigt ned og for at genopbygge troværdigheden. ECB har brugt ti år på at overbevise de finansielle markeder om, at man ikke længere har højere renter som rygmarvsreaktion - og nu fanger bordet. ECB må “walk the talk” for at bevise sin stålfasthed. Torsdagens pressemøde med Christine Lagarde har potentialet til at skabe mere markedsuro. Det vil ikke være første gang, for Lagarde har en tendens til at overlevere på det forudbestemte budskab.[...] Hvis Lagarde mere håndfast peger mod en rentetop på op mod fire procent, vil det skabe problemer. Ikke kun, fordi de finansielle markeder ligger skævt, men fordi renteforhøjelserne allerede nu gør ondt i det gældstyngede Italien. Premierminister Giorgia Meloni var ved årsskiftet ude med riven efter ECBs renteforhøjelser, og en ECB-rente på fire procent vil skabe lidt af et rentemareridt for de italienske statsfinanser. [...] Lagardes budskab om betydeligt højere renter vil blive italesat ud fra den bedring i de økonomiske udsigter, som kollapset i energipriserne siden efteråret har medført. Det giver godt nok lavere samlet inflation, men analytikerne har haft travlt de seneste uger med at hæve deres forventninger til europæisk vækst. [...] Dermed er den recession, der tidligere forekom uundgåelig, nu pludselig tæt på aflyst. [...] Der er også to andre faktorer i spil, som kan forekomme tekniske, men som kan få en større markedspåvirkning. ECB meddelte i december, at man vil begynde at lade de enorme beholdninger af obligationer falde med 15 milliarder euro om måneden fra marts. Det kan blive til mere og hurtigere, hvilket kan skubbe renterne opad. Dertil kommer, at tilbagebetalingen af lange lån til bankerne til sommer vil hive over 1.300 milliarder euro - 10.000 milliarder kroner - ud af det europæiske finansielle system. [...] Der er lagt i kakkelovnen til, at ECB og Lagarde igen vil forsøge at presse markedsrenterne opad og dermed få lidt hjælp i forsøget på at nedbringe inflationen. Det taler for stigende renter og en stærkere euro. Medmindre analytikere og markedsdeltagere igen trækker på skuldrene og fastholder en tro på, at renterne i euroområdet fremover vil være meget lavere, end ECB bliver ved med at sige."

Ulrik Bie skriver i en anden analyse i Berlingske, blandt andet: "Nationalbanken er efterhånden den eneste centralbank, der holder fast i, at negative renter er en naturlig del af det finansielle system. Ifølge Nationalbankens beregninger fra 2018 skal realrenten i Danmark - renten korrigeret for inflationen - være mere negativ end minus to for at stimulere økonomien. [...] Men nyere beregninger fra Federal Reserve Bank of New York viser, at den naturlige realrente i euroområdet ikke længere er negativ, som tidligere vurderet, men er lidt over nul. Altså, er det naturlige renteniveau i euroområdet ved en inflation på to procent ... lidt over to procent. Genregninger med nye resultater - og forskelligt fortegn viser, at man skal være ekstremt forsigtig med at drage håndfaste konklusioner alene ud fra en sådan økonomisk model. Kettel Thomsen bør nytænke Nationalbankens kærlighed til negative renter. og erkende de enorme negative konsekvenser, som negative renter har på store dele af samfundsøkonomien og den overdrevne risikotagning, som negative renter medfører. Det har også været en sovepude i finanspolitikken, for ideen om det magiske pengetræ til at finansiere alt giver langt mere mening, når man ikke skal betale for at låne."
Kilder: Børsen, s. 25, 28, 16-17; Berlingske, s. 8, 8, 12; Jyllands-Posten, s. 24
Børsen, s. 25, 28, 16-17; Berlingske, s. 8, 8, 12; Jyllands-Posten, s. 24 (02.02.2023)

Stor EU-pakke giver mulighed for statsstøtte til grøn industri
Kommissionen har fremlagt en omfattende pakke for den grønne industri i Europa. Erhvervsminister Morten Bødskov (S), siger, at det giver mulighed for målrettet statstøtte til den grønne industri, men han er samtidig skeptisk overfor nye fælles lån som måde at finansiere omstillingen på. Det skriver Information. Med de nye europæiske regler vil europæiske lande kunne yde statsstøtte og give skattefradrag til en række grønne virksomheder, i et forsøg på at fastholde den grønne industri i Europa. De nye regellempelser skal gælde indtil 2025, udtaler EU-kommissær Margrethe Vestager. "Det skal være midlertidigt, målrettet og gennemsigtigt, forklarede hun på et pressemøde i onsdags. Margrethe Vestager understregede samtidig, at støtten ikke tiltænkes at blive generel og langvarig. "Vi bygger ikke konkurrenceevne med brug af offentlige tilskud," sagde Margrethe Vestager. EU-kommissionsformand, Ursula von der Leyen, slår fast, at EU skal kunne matche USA´s statsstøttepakke til den grønne industri. "Vi skal sikre, at de bliver i Europa og har fremgang. Vi er konkurrencedygtige, men hvis USA kan tilbyde skattefradrag, skal vi kunne matche det. Enten via statsstøtte eller ved, at de lande, der ikke har råd til statsstøtte, kan søge EU-finansiering," forklarer EU-kommissionsformanden. Der stilles dog spørgsmål til, om de store europæiske lande kan skævvride det indre marked, når de bruger midler fra egen statskasse til at støtte egne, nationale virksomheder. Hertil svarer Ursula von der Leyen, at der bliver behov for en central pengetank, som skal modvirke en fordrejning af konkurrencevilkårene på det indre marked. "Når vi ser på statsstøtte, skal vi undgå fragmentering af det indre marked. Det er lige så vigtigt som den fair konkurrence, vi ønsker internationalt," siger hun, og fortsætter: "Hvis man vil have statsstøtte, skal der også være finansiering på EU-niveau." Erhvervsminister Morten Bødskov (S), kalder EU's grønne pakke nødvendig, for at sikre, at Europa fortsat står stærkt, og er førende på området for grønne teknologier. Han er dog bekymret for, om EU-pakken vil medvirke til at det udvikler sig til et statsstøttekapløb mellem USA og Europa og internet, EU-landene imellem. Samtidig ser han dog også et behov for statslige investeringer i den europæiske, grønne sektor, ligesom han er villig til at drøfte "målrettede ændringer af statsstøttereglerne, hvor der er konkrete behov." Til gengæld er Morten Bødskov kritisk over for den ide om nye fælles lån, som blandt andet Frankring, Spanien og Italien foreslår, skal finansiere grønne teknologier på den lange bane. "Det er ikke nogen hemmelighed, at vi fra dansk side er skeptiske over for nye danske finansieringsbidrag til EU. Der er andre måder, hvorpå man kan finde penge, som ikke nødvendigvis betyder, at nationalstaterne skal bidrage mere," forklarer Morten Bødskov.

Børsen skriver, at Troels Lund Poulsen, Økonomiminister (S) og seks kolleger fra seks andre, mindre EU lande, I et fælles brev til EU-Kommissionen, advarer om, at konkurrenceevnen "ikke kan bygges på permanente eller overdrevne subsidier." Især i Sydeuropa frygter man, at de mest gældsplagede lande, ikke inviteres med til støttefesten, og man agiterer derfor for en fælles EU-fond. I Holland melder man til gengæld ud, at man ikke er interesseret i at støtte forslag om mere fælles, europæisk finansiering. "Jeg er den første til at erklære min kærlighed til det indre marked og til konkurrence. Men jeg føler det samme for vores grønne omstilling," udtalte Margrethe Vestager i den forbindelse på pressemødet i onsdags. "Vi var først med målet om at blive klimaneutrale. Nu ser vi, at resten af planeten kommer med, og det er gode nyheder. Men vi skal ikke tabe," argumenterede Margrethe Vestager yderligere. Altinget citerer ligeledes Margrethe Vestager for på pressemødet at have sagt, at: "I sidste ende er disse tilskud en overførsel af penge fra skatteyderne til aktionærerne. Det giver kun mening, hvis tilskuddene kommer samfundet som helhed til gode. Vi er nødt til at finde den rette balance."

I en analyse i Politiken skriver Karin Axelsson, EU-korrespondent, blandt andet: "EU vil nemlig fremover gøre det muligt for et medlemsland at matche et tilbud om statsstøtte, som en virksomhed har fået fra et land uden for EU, hvis det kan få virksomheden til at blive. På visse betingelser ganske vist. Forslaget er et af elementerne i den pakke, som EU-Kommissionen præsenterede onsdag, og som skal geare europæisk cleantechindustri til at klare sig i den internationale konkurrence og frem for alt sikre, at industrien bliver på europæisk jord. Der er nemlig en stigende bekymring i Europa for to ting. Den mest presserende er, at en del europæiske virksomheder i disse dage overvejer at droppe deres investeringer i Europa og i stedet sætte kursen over Atlanten, hvor amerikanerne står parat til at poste 2.500 milliarder kroner i grøn teknologi, så længe det er baseret i USA. [...] Statsstøttereglerne skal frem til 2025 gøres meget mere fleksible og målrettes kritiske industrier inden for grøn teknologi. Dem vil EU-Kommissionen udpege i marts. Tilladelser til nye cleantechprojekter skal ske meget hurtigere end de nuværende 6-8 år. Derudover skal eksisterende EU-midler og en kommende suverænitetsfond sikre, at alle EU-lande får lige adgang til at støtte deres industri, uanset størrelsen på deres pengekasse. Og endelig skal der arbejdes målrettet på at opgradere den europæiske arbejdsstyrke og skaffe den nødvendige arbejdskraft udefra. “Vi har talt længe om at strømline tilladelser og opgradere arbejdsstyrken. Måske er det her en god anledning til at sætte skub i det. Signalet til medlemslandene er, at vi skal i gang med at accelerere vores grønne omstilling lige nu”, sagde konkurrencekommissær Margrethe Vestager. [...] Reaktionerne på EU-Kommissionens foreløbige plan deler sig i to lejre: mellem dem, der hylder målrettet statsstøtte som en nødvendig indsprøjtning til cleantechindustrien, og dem, der advarer mod slappere regler og statsstøtteræs. [...] Mens nogle lande med Holland i spidsen og Danmark om bord advarer mod at lempe for meget på statsstøttereglerne og skabe et statsstøtteræs i Europa, som kun gavner de store lande, peger andre på, at landene i nord er nærige og usolidariske og kun ønsker at støtte deres egen industri. "
Information, s. 1, 8; Politiken, s. 10; Børsen, s. 18, 34; Altinget, onsdag (02.02.2023)

Prioriterede historier

Virksomhederne overser vigtige elementer i ESG-rapporter
Mens mange virksomheder i deres ESG-rapporter er gode til at vurdere konsekvenserne af deres klimaaftryk, så er der til gengæld også en del, som afholder sig fra at lave risikovurderinger for diversitet, korruption, skat og aflønninger. Det viser tal i en global rapport fra KPMG, skriver Jyllands-Posten. Jeanette Fangel Løgstrup, som har arbejdet med bæredygtighed og strategi i 20 år siger dog, at der er en stigende efterspørgsel efter data om f.eks. diversitet og ESG-kompetencer i ledelse. Hun mener derfor, at virksomheder fremadrettet må regne med fremadrettet at skulle indrapportere bredere. Men, også nye regler stiller krav om øget ESG-rapportering, eksempelvis på netop data om netop løn og diversitet i ledelsen. Og i 2024 træder EUs Corporate Sustainability Reporting Directive, CSRD, i kraft. CSRD indebærer, at rapporter fra de største selskaber skal indeholde nye data, som dokumenterer deres aftryk på samfundet og klimaet. I følge Jacob Ehlert Jørgensen, ESG-chef i Sampension, er de største børsnoterede selskaber godt med, når det gælder rapportering af emissionsudledninger, vandforbrug og genanvendelse. Men, kvalitative aspekter som socialt ansvar og virksomledelse, er der færre som rapporterer på. Det kan skyldes, at disse områder er sværere at måle på, vurderer Jacob Ehlert Jørgensen.

Jyllands-Posten skriver også, at flere påpeger, at der er brug for mere transparens og flere oplysninger i virksomheders ESG-rapportering. Eksempelvis har få investorer fuld tiltro til virksomhedernes beretninger om egen bæredygtighedsindsats, viser en ny analyse fra PwC. 87 procent af de adspurgte investorer mener, at virksomhedernes rapportering indeholder greenwashing, eller udokumenterede påstande om bæredygtighed. "Hvis man skal være lidt grov, kan man sige, at mange virksomheder spilder deres tid på at lave bæredygtighedsrapportering, hvis der ikke er nogen, der synes, de kan regne med den. Så det er vigtigt, at rapporteringen er troværdig og brugbar," siger Susanne Stormer, partner og leder af ESG-ydelser hos PwC Denmark. Mens det nuværende ESG direktiv, NRFD, dækker 11.700 store virksomheder i EU, så kommer dets afløser EU-direktivet CSRD til at gælde for næsten 50.000 europæiske virksomheder. Hidtil har virksomheder i store træk selv kunnet vælge, hvad de ville indrapportere. Men, med CSRD-direktivet søger EU at ændre på dette ved blandt andet at højne standarden på indrapporteringerne, eksempelvis ved, at ESG-data fremover skal fremlægges i et ensartet format, som gør det nemmere for investorer at tyde og sammenligne virksomhedernes data.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jeannet Fangel Løgstrup, CEO, bestyrelsesmedlem, og forfatter til bogen "Bæredygtig ledelse", blandt andet: "Den sociale dimension i ESG vil få stort fokus i de kommende år. EU vil give ledelser og bestyrelser større ansvar for værdikædens påvirkning af miljø og menneskerettigheder. [...] World Economic Forum har gjort det til en kernesag at bekæmpe den sociale ulighed og uretfærdighed. Derudover er der også på det sociale område stigende forventninger fra kunder, samarbejdspartnere, medarbejdere og investorer om, at virksomhederne gør, hvad de kan, for at modvirke udnyttelse, tvangsarbejde, børnearbejde, korruption, undertrykkelse osv. i hele værdikæden.

Samtidig har EU lanceret et nyt direktivforslag, som handler om obligatorisk rettidig omhu for både menneskerettigheder og miljø. I 2020 bekendtgjorde EU, at det i lyset af den stigende økonomiske ulighed, klimakrisen, tabet af biodiversitet og coronapandemiens effekt på økonomi og forsyningskæder vil være nødvendigt at gentænke virksomhedernes rolle i samfundet.[...] EU vil med det nye direktiv for menneskerettigheder bygge videre på de principper for corporate due diligence, som FN har udviklet, og som OECD siden har udvidet til et rammeværk for ansvarlighed, når det gælder multinationale selskaber. Forslaget til direktivet, der kaldes ”Corporate Sustainability Due Diligence”, er fremlagt i foråret 2022, og flere lande, bl.a. Frankrig og Holland, har allerede taget højde for det i deres lovgivninger. [...] EU-direktivet er endnu ikke endeligt vedtaget, men kommissionens vidtgående forslag betyder, at der i alle ledelsesbeslutninger fremover skal tages hensyn til konsekvenserne for miljø, klima og menneskerettigheder på både kort, mellemlangt og langt sigt. Virksomhederne får også pligt til at sikre, at deres forretningsmodel og strategi hjælper omstillingen til et bæredygtigt samfund på vej, og ledelsens løn skal afspejle resultaterne på bæredygtighedsområdet.[...] Samtidig skal eksterne interessenter kunne klage til en tilsynsmyndighed. Direktivet kan stadig blive udsat for ændringer, men den samlede retning er klar og derfor til at arbejde med."
Jyllands-Posten, s. 7, 6-7, 18 (02.02.2023)

Grundlæggende rettigheder

Dagens brev: Lav forbud mod varer fra tvangsarbejde
I et debatindlæg i Berlingske skriver Jonas Pullich Knudsen (V), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Det er evident, at Europa er stærkt afhængigt af import af goder fra udlandet. Det skaber velstand og gør europæerne rigere. Problemet opstår, når varerne har en lav økonomisk pris på grund af den ekstremt høje, moralske pris, vi betaler. Vi kan og skal ikke acceptere, at vores importerede varer produceres ved hjælp af tvangsarbejde. [...] Lige nu lukker vi øjnene og importerer solceller fra Kina i Xinjiang-provinsen. Hvor er vores moral? En nødvendig løsning er omfattende EU-lovgivning imod import af tvangsarbejde. Vi stiller høje krav til de produkter, der bliver produceret inden for EUs indre marked, derfor bør vores sociale ansvar også gælde importerede produkter. Vi ved, at Kinas diktatoriske regering begår folkedrab mod det muslimske mindretal i Xinjiangprovinsen i det østlige Kina. [... ] Nogle af verdens lande bekæmper tvangsarbejde aktivt, andre lande profiterer på det. Problemet er ikke særligt vidtgående i EU, men vi kan ikke ignorere det ansvar, vi har. I en tid hvor den liberale verdensorden er under ekstremt pres, bør EU løfte den frie demokratiske fakkel højt. Derfor skal EU indføre et generelt forbud af varer, der er produceret af tvangsarbejdere."
Berlingske, s. 23 (02.02.2023)

Interne anliggender

SF's Jacob Mark: Jeg pressede Karsten Hønge til at sige nej til Bruxelles
Jacob Mark, forhenværende gruppeformand for SF, skriver i sin nyligt udgivne bog "Fartblind", at det var ham, som pressede Karsten Hønge (SF), medlem af Folketinget, til at fravælge sin plads i Europa-Parlamentet, og i stedet fortsætte som folketingsmedlem for SF. Det skriver Politiken. "Karsten hældede mest til at holde sit løfte over for vælgerne: at tage afsted. Men jeg strittede imod af al kraft. Ikke nok med at jeg mente, det ville være et tab for dansk politik, det var også et tab personligt for mig. Karsten var en af de få, jeg kunne betro mig til. En af de få, som jeg følte passede på mig. Skulle jeg miste ham på et tidspunkt, hvor jeg havde det ad helvede til? Nej. Så jeg opfordrede ham til at blive hjemme, og det gjorde han. Men sikke en masse ballade, det skabte," skriver Jacob Mark i bogen.
Politiken, s. 10 (02.02.2023)

Strejkekaos i Storbritannien
I en analyse i Berlingske skriver Uffe Taudal, journalist på avisen, blandt andet: "Intet er, som det skal være i Storbritannien. Brexit er længe siden og stabiliteten burde indfinde sig, men kaos fortsætter. [...] Det er efterhånden tre år siden, at Brexit blev gennemført i praksis.[...] Finansmarkederne er blevet beroliget af en forsigtig politisk kurs. Kaos burde være afblæst, og briterne burde være på vej videre. Men det er svært at få øje på noget, der er, som det skal være i Storbritannien. Omkring en halv million strejkende og tusinder af demonstranter gik på gaden i løbet af onsdag. Det er svært at finde nogen, der ikke strejker: Embedsmænd fra regeringskontorerne, lærere, universitetspersonale, togpersonale og grænsevagter, og alle forstærker følelsen af, at der er fundamentale problemer, som politikerne ikke kan få greb om. [...] Ministre henviser til coronapandemien og Ukraine-krigen som medvirkende årsager til de verdensøkonomiske problemer, som også rammer briterne. Men en nylig økonomisk forudsigelse fra IMF lyder, at Storbritannien er på vej til at få den svageste økonomiske udvikling blandt verdens største økonomier i år. [...] Selvom ministre gør en dyd ud af at tale om mulighederne ved Brexit og ikke forbinde bruddet med EU til problemerne, har mange briter - seks et halvt år efter beslutningen og tre år efter gennemførelsen af Brexit - svært ved at få øje på den lovede gevinst. Tilliden til premierminister Sunak har taget endnu et dyk, fordi han ikke virker til at have megen tid tilovers til at tage sig af befolkningens dybtfølte fornemmelse af en krise ude af kontrol. [...] Ingen af de interne regeringsbeslutninger vil kunne løse briternes krise. Det vil heller ikke formilde demonstranterne på gaden eller rette op på økonomien, hvor der i øjeblikket ikke er meget, der går opad. En ny opgørelse viser, at de britiske huspriser i januar er faldet for femte måned i træk. Det vil ikke være dårlig nyt for alle. Op til Brexit-afstemningen advarede den daværende finansminister og EU-tilhænger George Osborne om, at et ja til Brexit ville udløse et akut fald for huspriserne. Det argument blev hurtigt gemt væk igen, da EU-modstandere glædesstrålende påpegede, at nogle briter så måske endeligt kunne få råd til deres egen bolig."
Berlingske, s. 13 (02.02.2023)

Klima

EU blæser til kamp for bierne
Mens Dansk Naturfredningsforening glæder sig over EUs indførelse af et endeligt forbud mod sprøjtemidler, som indeholder neonikotinoider, så mener Landbrug & Fødevarer, at "politikerne har trykket på panikknappen." Det skriver Information. Forskere har længe påvist, at stofferne slår bier ihjel, og neonikotinoider har derfor også været delvist forbudte i EU siden 2013, og et totalforbud blev efterfølgende indført i i 2018. Men der gives stadig dispensationer, som tillader omgåelser af forbuddet. Blandt andet har lande som Østrig, Frankrig, Belgien, Storbritannien og Danmark været rundhåndede, når det gælder uddelingen af disse dispensationer. Men det er nu slut, og det glæder Danmarks Naturfredningsforening, som fortæller, at for at nå så langt, har man måttet kæmpe hårde kampe mod blandt andet de danske myndigheder: "Vi har været i en evig kamp med Miljøstyrelsen, der i vores øjne gang på gang har overskredet de betingelser, der er for at give dispensation, " fortæller Rikke Lundsgaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. I Danmark har man, også efter 2013 og 2018, især givet dispensation for brug af sprøjtemidler på raps- og roemarker. Det har betydet, at udviklingen af alternativer til neonikotinoider er gået langsommere. "Så længe der bliver givet dispensation, bliver der ikke udviklet alternativer, som måske ikke er lige så effektive eller billige, men som virker," forklarer Rikke Lundsgaard. EU-Kommissionen fremlagde i sidste uge en syvårsplan, som skal yde bedre beskyttelse til bier og andre bestøvere, hvis bestande trues af blandt andet sprøjtemidler indeholdende ulovlige stoffer. Mere end tre fjerdedele af verdens dominerende fødevarer er i høj grad afhængige af dyrs bestøvning. Tal fra EU-Kommissionen viser, at værdien af bestøvning udgør 1,8 - 3 milliarder kroner for dansk landbrug. Hos Landbrug og Fødevarer mener man dog, at man med forbuddet går for vidt. "Vi vil gerne holde fast i, at det er anvendelsen - ikke stoffet i sig selv - der er problemet," udtaler Søren Thorndal Jørgensen, chefkonsulent for vand og natur, Landbrug og Fødevarer. Søren Thorndal Jørgensen fortæller, at forbuddet potentielt kan gøre stor skade på sukkerroeindustrien, hvor der ifølge Søren Thorndal Jørgensen, ikke er fagligt belæg for at brug af stoffet på sukkerroer er skadeligt. "Miljøministeriet oplyser, at de tre neonikotinoider er forbudte i sprøjtemidler i Danmark, og der er ikke givet dispensation til anvendelse i Danmark siden maj 2021. På grund af en ny dom i EU kan der ikke længere gives dispensationer til bejdsning til anvendelse i andre EU-lande," skriver Miljøministeriet i et skriftligt svar, hvor man samtidig vurderer, at totalforbudet ikke kommer til at skabe problemer i Danmark.
Information, s. 10-11 (02.02.2023)

Heunicke tager lille skridt i kampen mod PFAS - men røde partier havde forventet langt mere
Tirsdag meddelte miljøminister Magnus Heunicke (S), at et forbud mod brug af PFAS-stoffer i brandskum er på vej. "Vi er i gang med EU-forbud, som vil tage lang tid. I mellemtiden kan vi tage enkelte stoffer ud, og det næste skridt i Danmark er, at vi laver et nationalt forbud mod al PFAS fra brandslukningsskum, så hurtigt det kan lade sig gøre," udtalte Magnus Henuniche på et pressemøde i tirsdags. Hos Enhedslisten er man dog ikke tilfreds med Magnus Heuniches udmelding. "Det er på ingen måde godt nok. Jeg tror, vi alle havde forventet, at der nu i dag blev lagt en tidsplan frem for bekæmpelse af PFAS. Det er ret skuffende, hvad vi har fået i dag," udtaler Mai Villadsen, politisk ordfører for enhedslisten. Hos De Radiale er man også utilfredse med ikke at blive præsenteret for en tidsplan for, hvornår regeringen vil være klar til at indføre en egentlig handlingsplan. "Jeg går en smule uforløst fra det her møde. Og jeg er egentlig også overrasket over, at ministeren står her og præsenterer de her små tiltag. Og som slet ikke er den store handlingsplan, som er akut," udtaler Zenia Stampe (R), miljøordfører.
Altinget, tirsdag (02.02.2023)

Retlige anliggender

Du kan ikke komme for en dommer. Kalendersystemet kan ikke sætte en dato så langt ude i fremtiden
I en kronik i Berlingske skriver Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær i Advokatsamfundet , og Mikael Sjöberg, formand for Den Danske Dommerforening, blandt andet: "Hvis man som borger her i landet har en sag ved domstolene, så må man desværre væbne sig med usædvanlig stor tålmodighed. Sagsbehandlings- og ventetiderne har nemlig aldrig været højere, og vi er nået til et sted, som ikke længere er kompatibelt med det retssamfund, som vi ønsker at have. [...] I flere retter i landet er kalenderen booket længere end to år frem i tiden, og systemet kan nogle steder ikke længere sætte en dato for behandlingen, fordi systemet ikke kan se så langt frem i tiden. [...] Den nye SVM-regering ønsker at nedbringe de lange ventetider ved “blandt andet at forenkle retsplejen.” Der er netop nedsat et udvalg under Justitsministeriet med tidlige Højesteretspræsident Thomas Rørdam i spidsen, som skal se på tiltag, der kan effektivisere straffesagsbehandlingen ved domstolene, og Retsplejerådet arbejder desuden med lignende tiltag inden for den civile retspleje. [...] Danmark bruger færre ressourcer til vores domstole end andre lande i EU. Danmark er således det land i hele EU, der, bortset fra Cypern, bruger færrest udgifter pr. indbygger til domstolene, og vi er, bortset fra Irland, det land i EU, der har færrest dommere pr. indbygger. Domstolene og deres personale gør i dag en betydelig indsats og løser årligt 700.000 sager. Borgerne kan generelt også være trygge ved, at deres sager håndteres kompetent. Faktisk ligger Danmark helt i top i EU, når det drejer sig om befolkningens tillid og anerkendelse af domstolene. Det skal vi meget gerne holde fast i. Domstolene har gennem en årrække været udsat for besparelser samtidig med, at sagerne er blevet langt mere komplekse. Det har ført til stigende sagsbehandlingstider, og det er ikke noget, der let og hurtigt vil kunne vendes, for det vil være et langt sejt træk at få nedbragt sagsbehandlingstiderne."
Berlingske, s. 20-21 (02.02.2023)

Journalist: Koranarændinger bør stoppes
I et debatindlæg i kristeligt Dagblad skriver Frode Muldkjær, journalist og foredragsholder, blandt andet: "Nye ildspåsættelser i Sverige har givet genlyd internationalt. De seneste koranafbrændinger truer den svenske udenrigspolitik og Natos interesser. De har skabt vækst for ny mellemøstlig vrede mod Europa. Således har muslimske lande opfordret EU til at gribe ind, og de siger, at hadforbrydelser fremmer fanatismen. Sagen kan risikere at give især Sverige og Danmark en slags ny Muhammed-krise. Endelig giver alle disse hændelser og uro omkring EU ubehagelige mulige fordele til den krigsførende russiske Putin. [...] Nok er nok - igen. Nu må vi efterlyse partier, der ønsker fuld beskyttelse af demokratiet ved at stoppe aktiviteter, der forbliver grænseløse, indtil der netop trækkes en grænse. En genindførelse af blasfemiparagraffen vil være nok, og afbrændingerne kunne standes med den lov. [... ] Det er vanskeligt at forstå, hvorfor det ud fra andre domssager skal være så vanskeligt at formå systemet til at gribe ind juridisk og straffelovsmæssigt. Hvad forskel er der på en koranafbrænding og så en afbrænding af en plakat med et billede af statsministeren? [...] Når gerningsmænd fik ubetinget fængsel for at øve hærværk på den jødiske begravelsesplads i Randers, hvorfor kan man så ikke ramme gerningsmanden til afbrænding af et religiøst skrift?"
Kristeligt Dagblad, s. 10 (02.02.2023)

Sikkerhedspolitik

Den lange vej til fred og retfærdighed i Ukraine
I en kronik i Politiken skriver Georg Frederik Krogh Harhoff, professor emeritus, Dr. Jur., fhv. dommer ved FN's Internationale Krigsforbrydertribunal for Ex-Jugoslavien (ICTY), blandt andet: "Hvordan - og på hvilke betingelser - kan krigen i Ukraine bringes til ophør? Der er særligt tre problemstillinger, der trænger sig på. Den ene er selve fredsslutningen; den anden er det efterfølgende retsopgør, og den tredje er genopbygningen af Ukraines infrastruktur og de mange ødelagt bygninger. [...] Et bud på værtskab for en fredsforhandling kunne være FN's Sikkerhedsråd eller FN's Generalforsamling, der kan tilbyde lokaler, sekretariatsbistand m.v., men forhandlinger i FN-regi er langsommelige og komplicerede, når alle lande skal være med. Et andet bud er EU, men Europas rolle er vanskelig, fordi vi repræsenterer Vesten, der helt åbenbart har modstridende interesser i forhold til Rusland. En tredje mulighed er et initiativ fra et enkelt land, der tilbyder at stå som vært for en konference med de to krigsførende lande samt USA og Kina og eventuelt andre berørte lande med tilstrækkelig magt og indflydelse. [...] Det bliver vanskeligt at finde en løsning, der kan sikre en varig fred, og som begge de krigsførende parter kan leve med - uden at fremstå som taber. Får Rusland f.eks. ret til at beholde både Krimhalvøen og dele af de besatte områder i Donbas-regionen, er det næppe sandsynligt, at Ukraine kan - eller vil - gå med hertil, endsige forhindre en senere genopblussen af kamphandlingerne. Hvis omvendt Rusland bliver tvunget til at afstå både Krim og samtlige besatte områder i Ukraine, vil Rusland stå tilbage som taber, hvilket vil efterlade os med et meget sårbart Rusland, der trues af både indre oprør og international fordømmelse og ydmygelse som følge af nederlaget."
Politiken, s. 5-6 (02.02.2023)

Topmøde: Ukraine har taget de europæiske syvmilestøvler på, men kan EU følge med?
I en leder på Altinget skriver Rikke Albrecthsen, redaktør, blandt andet: "Ukraines europæiske drøm møder virkeligheden i denne uge, når EU-toppen drager til Kyiv. ”For os er det et spørgsmål om at have lys for enden af tunnelen. At vide, at der er en fremtid, og at vi rent faktisk kan bygge den fremtid, sådan som vi ønsker det, og som vi har kæmpet for siden 2014." Ivanna Klympush-Tsintsadze sidder i et morgen-tv-studie i Stockholm. Hun er på anden uge af sin europæiske rundtur forud for en række vigtige EU-møder i Kyiv torsdag og fredag. I sidste uge lobbyede hun i Bruxelles både Nato og Europa-Parlamentet. Nu er det samlingen af nationale parlamenters europaudvalg, hun har i kikkerten, når deres formænd mødes i den svenske hovedstad. Også her vil hun holde sin salgstale for sit lands hurtige optagelse i både EU og Nato. "Vi vil bruge muligheden for at tale bilateralt med kolleger fra andre lande for at se, om vi kan få afmonteret nogle af deres bekymringer, " siger formanden for det ukrainske parlaments udvalg for Ukraines integration i EU til de svenske seere. [...] Ukraines brændende ønske om en plads i EU og for den sags skyld også i forsvarsalliancen er den ømme tå, som EU-lederne vil forsøge, alt hvad de kan, ikke at træde på, når de torsdag og fredag drager til Kyiv i et hidtil uset forsøg på at vise støtte til præsident Volodymyr Zelenskyj, hans regering og det ukrainske folk midt i krigen. Over halvdelen af de 27 EU-kommissærer, inklusive Danmarks Margrethe Vestager, har taget nattoget fra Polen for at deltage i et særligt møde med den ukrainske regering. Derefter følger møder mellem enkelte kommissærer og deres ukrainske modstykker. Her skal de i detaljer diskutere, hvordan samarbejdet kan styrkes på alt fra økonomisk støtte, nye sanktioner, varetransport og energi til indførsel af EU's roamingregler for mobiltelefoni, hvilket blandt andet vil hjælpe de fire millioner ukrainere, der er flygtet vestpå, med at holde kontakten til deres hjemland. Fredag følger så et EU-topmøde med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, på den ene side, og lederne af EU-Kommissionen og Det Europæiske Råd, der repræsenterer de 27 EU-lande, på den anden. Ukrainerne efterspørger særligt tre ting. Flere penge, flere våben og et stærkere tilsagn om en hurtig plads i EU-kredsen.
Altinget (02.02.2023)

Uddannelsen af Ukraines styrker skal op i gear
EU-kilder oplyser onsdag, at EU-lande skal træne yderliger 15.000 ukrainske soldater. Det skriver Jyllands-Posten. Hovedkvarteret for EU-optræningen ligger i Polen, og den nye udmelding er en fordobling af tidligere tilsagn om træning af ukrainske soldater.
Jyllands-Posten, s. 13, 13 (02.02.2023)