EU i dagens aviser torsdag den 2. januar 2025

EU i dagens aviser den 31/12 til den 2/1

 

Dagens EU-tophistorier

Konkurrence: Mette Frederiksen siger statsstøtte nødvendigt for EU's konkurrenceevne
Statsstøtte er blevet et centralt emne i EU's strategi for at sikre beskæftigelse og konkurrenceevne, siger Danmarks statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale. Hun understreger nødvendigheden af statsstøtte for at kunne konkurrere med USA og Kina. Dette emne er også blevet diskuteret i lyset af Draghi-rapporten, som fremhæver behovet for investeringer i EU. 

Ritzau rapporterer, at EU står over for store udfordringer, som kræver handling fra den Europæiske Kommission og dens præsident, Ursula von der Leyen. Statsminister Mette Frederiksen understreger nødvendigheden af statsstøtte for at sikre EU's konkurrenceevne mod USA og Kina. Hun siger: "Vi skal beholde arbejdspladserne i Europa. Og det kræver markant flere investeringer." EU's konkurrenceevne har været under pres, og Draghi-rapporten fremhæver behovet for investeringer. Frederiksen advarer mod et tilbagestående Europa og understreger, at udviklingen skal være socialt retfærdig, mens hun kobler EU's konkurrenceevne med kontinentets sikkerhed.

I en artikel i Politiken fremhæver Alex Vanopslagh, at "diagnosen er rigtig. Kuren er forkert". Vanopslagh deler statsminister Mette Frederiksens bekymringer om Europas fremtid, men er uenig i hendes løsninger. Han mener, at Europa og Danmark skal fokusere på deregulering og afbureaukratisering for at styrke konkurrenceevnen og økonomisk vækst, frem for at øge statsstøtte og fælles gæld i EU. Vanopslagh kritiserer, at Frederiksens tilgang er for fokuseret på problemerne uden at præsentere konkrete løsninger. Han understreger behovet for reformer, der kan bringe Europa på niveau med USA.

Børsen rapporterer, at that EU's fremtidige udfordringer og prioriteringer er i fokus, især i lyset af den europæiske konkurrenceevne og sikkerhedstrusler. Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen, har understreget vigtigheden af at styrke EU's økonomiske og sikkerhedsmæssige position. Hun har tidligere udtalt: "Vi skal sikre, at Europa forbliver en global leder inden for innovation og bæredygtighed." Dette kommer i en tid, hvor der er stigende bekymringer over Ruslands indflydelse og behovet for større investeringer i EU. Diskussioner om fælles gæld og større EU-budgetter er også på dagsordenen, hvilket afspejler en ændring i holdningen blandt europæiske ledere.

I en analyse i Kristeligt Dagblad påpeger Henrik Hoffmann-Hansen at EU står over for betydelige udfordringer i forhold til global konkurrenceevne. Mette Frederiksen advarer om, at "USA industrielt og handelspolitisk innoverer, Kina kopierer, mens EU regulerer," hvilket kan føre til, at Europa bliver overhalet af andre stormagter. Frederiksen understreger behovet for at styrke europæisk konkurrenceevne, muligvis gennem statsstøtte, for at modstå pres fra globale aktører. Hun forsøger at balancere mellem at skabe krisebevidsthed og opretholde optimisme, hvilket er en vanskelig opgave i en urolig verden.

Kilder: B.T, onsdag; Berlingske, onsdag; Politiken, onsdag, torsdag, s. 7; Kristeligt Dagblad, onsdag, torsdag, s. 3; Børsen, torsdag, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Polen tar over EU-formandskab
Polen overtager EU-formandskabet fra Ungarn med sikkerhed som topprioritet. Polen vil fokusere på syv områder, herunder ekstern og intern sikkerhed, økonomi og energi. Polens europaminister, Adam Szlapka, udtalte: "Sikkerhed, Europa!" som motto for formandskabet. EU håber, at Polen ikke vil udnytte sin rolle til egne interesser, som Ungarn tidligere har gjort. Ungarns premierminister, Viktor Orbán, skabte utilfredshed ved at besøge Moskva og Beijing under Ungarns formandskab. Tyskland og Frankrig, normalt toneangivende i EU, er i øjeblikket præget af indenrigspolitiske kriser, hvilket kan give Polen mulighed for at øge sin indflydelse.

I en artikel i Jyllands-Posten rapporteres det, at Polen står over for betydelige udfordringer, når landet overtager formandskabet for EU den 1. januar. Fokus vil være på sikkerhed, især i lyset af den russiske invasion i Ukraine og den kommende amerikanske præsident Donald Trumps uforudsigelighed. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har tidligere udtalt, at EU-landene skal bruge mindst 500 mia. euro på militæret over de næste 10 år. Polens EU-ambassadør, Agnieszka Bartol, udtaler: "Vi befinder os i en tid med ekstreme udfordringer. Der er en krig lige ved siden af os." Polen vil arbejde på at styrke EU's forsvar og sikkerhed, samt udvide EU med nye lande for at øge stabiliteten.

Kristeligt Dagblad rapporterer, at Polen har overtaget formandskabet for EU, efter Ungarns periode. Med formandskabet vil Polen lede ministermøder og mægle mellem EU-staterne for at sikre en gnidningsfri lovgivningsproces. Polen har valgt sikkerhed som hovedtema og vil fokusere på syv områder, herunder ekstern og intern sikkerhed, økonomi og energi. Polens europaminister, Adam Szlapka, udtalte: "Vi vil fokusere på syv områder: ekstern og intern sikkerhed, men også oplysningssikkerhed, økonomi, energi, sundhed og mad." Dette kan være en mulighed for Polen at øge sin udenrigspolitiske indflydelse.

Kilder: Berlingske, onsdag; B.T., onsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag, s. 2, Jyllands-Posten, onsdag, s. 14-15

Udenrigspolitik: Slut med russisk gas gennem Ukraine
Det rapporteres at EU's afhængighed af russisk gas er blevet reduceret, efter at Ukraine har stoppet transporten af russisk gas gennem landet. Dette skridt er taget for at beskytte Ukraines nationale sikkerhed. EU har arbejdet på at mindske sin afhængighed af russisk energi siden invasionen af Ukraine i 2022. Ursula von der Leyen, præsident for Europa-Kommissionen, har tidligere udtalt, at "EU skal styrke sin energisikkerhed og diversificere sine energikilder." Dette skridt markerer en vigtig udvikling i EU's energipolitik, hvor der er fokus på at finde alternative leverandører som Norge, USA og Qatar.

Kilder: Ekstra Bladet, onsdag, s. 16; Kristligt Dagblad, onsdag; Jyllands-Posten, onsdag

Institutionelle anliggender: Schengen-samarbejdet udvides til 29 lande
Schengen-samarbejdet udvides til 29 lande med optagelsen af Rumænien og Bulgarien. Denne beslutning blev truffet af de 27 EU-lande i december, og træder i kraft fra 1. januar 2023. Schengen-samarbejdet tillader i teorien fri rejse uden grænsekontrol mellem medlemslandene, men midlertidig kontrol kan genindføres under særlige omstændigheder. Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, udtalte: "Denne udvidelse styrker vores fælles sikkerhed og samarbejde i Europa." Schengen-reglerne blev en del af EU-samarbejdet med Amsterdamtraktaten i 1999.

Kilder: Politiken, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Børsen, onsdag; Berlingske, onsdag

Andre EU-historier

Konkurrence: Kronik: Europa skal lære af USA for at styrke sin økonomiske position
I en kronik i Børsen argumenterer ArthaScopes adm. direktør, Brian Kudsk, for, at Europa står over for betydelige økonomiske udfordringer i forhold til USA, især på grund af en teknologirevolution, der driver amerikansk vækst. Redder påpeger, at "ECB igen og igen understreger, at de kun er sat i verden for én ting: at sikre prisstabilitet," hvilket understreger forskellen i økonomiske tilgange mellem Europa og USA. Han fremhæver, at EU skal genfinde sine styrker og tilpasse sig for at kunne konkurrere globalt, og foreslår, at Europa måske skal tage ved lære af USA's vækstorienterede tilgang for at styrke sin økonomiske position.

Kilder: Børsen, torsdag, s. 23

Sundhed: EU kritiseres for manglende beskyttelse mod sundhedsskadelige kemikalier
I en artikel i Berlingske rapporteres det, at EU har fejlet i at beskytte borgerne mod sundhedsskadelig kemi, ifølge en undersøgelse af EUs afgående ombudsmand, Emily O'Reilly. Undersøgelsen afslører, at Europa-Kommissionen i over 20 år har forsinket forbud mod farlige kemikalier. Tatiana Santos fra European Environmental Bureau kritiserer kommissionen for at bryde loven og kalder undskyldningerne for "fornærmende". Emily O'Reillys kontor udtaler, at "disse forsinkelser udgør en trussel mod menneskers sundhed og miljøet". Kommissionen har endnu ikke formelt reageret på kritikken.

Kilder: Berlingske, torsdag, s. 12

Sikkerhedspolitik: EU vil bruge skrappere midler mod Ruslands skyggeflåde
B.T. skriver, at EU vil tage skrappere midler i brug mod den såkaldte skyggeflåde, der fortsat transporterer varer til og fra Rusland. Dette initiativ kommer i kølvandet på en mulig sabotage af Estlink 2-strømkablet mellem Finland og Estland. EUs udenrigschef, Kaja Kallas, udtaler til Welt: "De seneste sabotageforsøg i Østersøen er ikke isolerede hændelser, men en del af et mønster af handlinger, der har til formål at skade vores energi- og kommunikationsinfrastruktur." EU mistænker, at fragtskibet Eagle S, der er registreret på Cookøerne, er en del af denne skyggeflåde, som Rusland bruger til at omgå sanktionerne.

Kilder: B.T, tirsdag

Sikkerhedspolitik: EU satser 10,6 milliarder på nyt satellitnerværk
I en artikel i Berlingske rapporteres det, at EU har underskrevet en kontrakt på 10,6 milliarder euro for at etablere et nyt satellitnetværk, Iris2, bestående af 290 satellitter, der skal være operationelt i 2030. Dette initiativ skal sikre EU's uafhængighed af Elon Musks Starlink. EU-Kommissær for forsvar og rummet, Andrius Kubilius, udtaler, at aftalen er "et stort skridt fremad" mod europæisk uafhængighed og sikkerhed. Han understreger vigtigheden af at opretholde forbindelsen i krigstider: "I krigstider har vi ikke råd til at miste forbindelsen." Iris2 vil styrke EU's kapacitet til krypteret kommunikation og imødekomme langsigtede sikkerhedsudfordringer.

Kilder: Berlingske, tirsdag, s. 7

Finansielle anliggender: Sydbanks cheføkonom taler om udfordringer for ECB
I en kommentar i Børsen påpeger Søren Kristensen, cheføkonom Sydbank, at Den Europæiske Centralbank (ECB) står over for udfordringer med at sænke renten yderligere for at stimulere den europæiske økonomi. Redder argumenterer for, at "det økonomiske dødvande begynder at bide arbejdsmarkedet i haserne i nogle af de store europæiske økonomier som Tyskland og Frankrig," hvilket kan føre til en dybere økonomisk krise. ECB har allerede sænket renten med et procentpoint siden sommeren, men det er usikkert, hvor langt renten vil falde. Investorer forventer en rente på 2 pct. til sommer, men Redder mener, at ECB kan blive nødt til at sænke renten yderligere, hvis økonomien ikke stabiliserer sig.

Kilder: Børsen, tirsdag, s. 22

Udenrigspolitik: Adjunkt taler om EU's rolle i Syrien
I en artikel i Jyllands-Posten rapporteres det, at EU's engagement i Syrien primært fokuserer på migration, hvilket kritiseres som et snævert perspektiv. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen har for nylig mødt Tyrkiets præsident Erdogan og tildelt en ekstra milliard euro til at håndtere syriske flygtninge. Hetav Rojan, adjunkt i international sikkerhed, udtaler: "EU kigger på Syrien igennem et sugerør, og det sugerør er migration." Dette fremhæver EU's begrænsede rolle i det nye syriske magtspil, hvor andre regionale magter som Saudi-Arabien, Tyrkiet og Qatar er mere aktive.

Kilder: Jyllands-Posten, onsdag, s. 16

Interne anliggender: Friedrich Merz favorit til at blive tysk forbundskansler
I en artikel i Børsen diskuteres den tyske kanslerkandidat Friedrich Merz og hans potentielle indflydelse på EU, hvis han bliver valgt. Merz, leder af CDU/CSU, er kendt for sin konservative politik og har lovet at ændre Tysklands nuværende politik over for Ukraine. Hvis han bliver kansler, kan det påvirke EU's samlede strategi i regionen. Ursula von der Leyen, præsident for Europa-Kommissionen, har tidligere udtalt, at "EU's styrke ligger i vores enhed og solidaritet," hvilket kan blive udfordret af Merz' potentielle ændringer i Tysklands politik. Artiklen antyder, at Merz' valg kan føre til en ny dynamik i EU's politiske landskab.

Kilder: Børsen, s. 16, torsdag

Konkurrence: “EU skal i arbejdstøjet nu, hvis vi skal være blandt AI’s vindere”
I en analyse argumenterer André Rogaczewski, adm. direktør Netcompany, for, at Europa skal omfavne kunstig intelligens (AI) for at forblive konkurrencedygtig i det globale teknologiske kapløb. Han påpeger, at EU halter bagud i forhold til USA og Kina, og at det er afgørende at styrke EU's teknologiske sektor. "Vi bliver nemlig mere og mere digitalt afhængige af andre nationer," siger Rogaczewski. Han understreger, at EU skal samarbejde for at udvikle en konkurrencedygtig AI-teknologisektor og foreslår et paneuropæisk AI-projekt. Rogaczewski mener, at Danmark kan spille en vigtig rolle i denne udvikling, især med det kommende EU-formandskab.

Kilder: Børsen, tirsdag

Klima: Nye EU-krav om genanvendt plast i plastflasker fra 2025
I en artikel i B.T. rapporteres det, at EU-Kommissionen har indført nye krav, der træder i kraft fra 1. januar 2025, om at plastflasker skal indeholde mindst 25 procent genanvendt plast. Dette krav stiger til 30 procent i 2030. De danske bryggerier og tapperier havde tidligere sat mere ambitiøse mål, men har nu tilpasset sig EU's direktiv. En udfordring er, at genanvendt plast ofte får en uønsket grå eller gullig tone. Ursula von der Leyen har understreget vigtigheden af bæredygtighed og udtalt: "Vi skal sikre, at vores miljøpolitik er både ambitiøs og realistisk." Bryggeriforeningen rapporterer, at deres medlemmer allerede har et gennemsnit på 33 procent genanvendt plast i deres flasker.

Kilder: B.T., tirsdag

Institutionelle anliggender: Danmark bliver i 2025 EU-formand. Her er prisen
I en artikel i Børsen rapporteres det, at Danmark vil være EU-formand i andet halvår af 2025, hvilket indebærer en række møder og topmøder, herunder to topmøder med stats- og regeringschefer og 15 uformelle ministermøder. Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) er udpeget som en af fire lokationer for disse begivenheder. AKKC's direktør, Nicolaj Holm, udtaler: "Der er ingen tvivl om, at der kommer nogle stykker," i relation til de forventede deltagere. Udgifterne til formandskabet er sat til 432 mio. kr., hvilket er lavere end tidligere formandskaber i andre lande, men udgifterne til sikkerhed er ikke inkluderet.

Kilder: Børsen, torsdag, s. 12

Konkurrence: Lars Løkke Rasmussen: Europa bør gøre det mere attraktivt at stifte familie
I en kronik argumenterer Lars Løkke Rasmussen for, at Europa skal redefinere sit projekt for at styrke konkurrenceevnen." Han påpeger, at EU står over for store udfordringer, herunder faldende produktivitet og en aldrende befolkning. Rasmussen mener, at EU skal investere mere i egen produktion og reducere bureaukrati for at fremme innovation og vækst. Han foreslår, at EU skal gøre det mere attraktivt at stifte familie og lette rekrutteringen af international arbejdskraft. Rasmussen understreger, at "det kræver, at vi tør investere i nye ideer" for at sikre Europas fremtid.

Kilder: Berlingske, onsdag, s. 24

Institutionelle anliggender: EU-Kommissionen står over betydelige udfordringer i 2025
I en artikel i Børsen rapporteres det, at den nye Europæiske Kommission, som netop har tiltrådt, står over for betydelige udfordringer i 2025, især i lyset af Donald Trumps genvalg som USA's præsident. Mujtaba Rahman fra Eurasia Group udtaler, at "alle de vigtigste risici drives af Trumps nye præsidentperiode." Dette inkluderer potentielle straftold på europæiske varer og sikkerhedspolitiske udfordringer, især i forhold til Ukraine og Nato. Mens Ursula von der Leyens første periode som præsident for Kommissionen fokuserede på grøn omstilling, forventes det, at dette emne vil få mindre opmærksomhed i den nye periode.

I en artikel i Information skriver europakorrespondent Tore Keller, at EU står over for betydelige udfordringer i 2025, især med hensyn til forsvar og grøn omstilling. Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, har givet kommissær Andrius Kubilius til opgave at udarbejde en hvidbog om opskalering af EU's våbenindustri. Dette sker i lyset af Ruslands aggression og usikkerhed om USA's støtte. Von der Leyen har udtalt, at EU skal reducere drivhusgasudledninger med 90% inden 2040. "Vi skal finde en balance mellem grøn omstilling og økonomisk konkurrenceevne," sagde hun. EU's evne til at gennemføre disse planer afhænger af stabilitet i Tyskland og Frankrig.

Kilder: Børsen, onsdag; Information, tirsdag

Handel: Trumps toldtrusler er omgærdet af usikkerhed - men især én ting giver dansk erhvervsliv dybe panderynker
Jyllands-Posten rapporterer, at EU står over for usikkerhed på grund af Donald Trumps trusler om at indføre straftold på varer fra EU. Dette kan få store konsekvenser for europæiske virksomheder, der eksporterer til USA. EU-Kommissionen, ledet af Ursula von der Leyen, følger situationen nøje. Von der Leyen har tidligere udtalt, at EU vil "stå fast på sine principper" i handelsforhandlinger. Der er bekymring for, at Trumps politik kan føre til en handelskrig, hvilket kan påvirke både EU's og USA's økonomier negativt. Situationen kræver, at EU forbereder sig på at navigere i et mere uforudsigeligt handelsmiljø.

Kilder: Jyllands-Posten, torsdag, s. 6,7

Udenrigspolitik: Kan Europa regne med USA? Risikable valg venter i 2025
I en kommentar i Børsen skriver Shashank Joshi, forsvarsredaktør, The Economist, at Donald Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus skaber usikkerhed i Europa, især i forhold til EU's forsvarsstrategi. Europa står over for valget mellem at styrke sit eget forsvar eller fortsat stole på USA, mens Rusland fortsætter sin aggression i Ukraine. Ursula von der Leyen, præsident for Europa-Kommissionen, har tidligere udtalt, at "Europa skal tage sin skæbne i egne hænder" i lyset af usikkerhederne. Diskussionen om EU's rolle i forsvaret kan enten forene eller splitte medlemslandene, mens de overvejer at omorganisere deres kollektive forsvar og potentielt nedprioritere NATO til fordel for EU.

Kilder: Børsen, tirsdag