
Dagens EU-tophistorier
Det digitale indre marked: EU vil styrke europæisk teknologisuverænitet
Berlingske skriver, at der er bred europæisk opbakning til at mindske afhængigheden af teknologi fra lande uden for EU, især fra USA. En Eurobarometer-undersøgelse viser, at 87 procent af danskerne ønsker at erstatte amerikanske løsninger med europæiske af frygt for datatab. Europa-Kommissionen har præsenteret en teknologisuverænitetspakke og vil regulere Microsoft og Amazon strammere under EUs forordning om digitale markeder (DMA) for at fremme konkurrence. Ricardo Cardoso, talsmand for Europa-Kommissionen, udtaler: "dette handler ikke om europæiske spillere mod amerikanske spillere", men om at sikre fri konkurrence. Dansk Erhverv roser EUs initiativer for at indhente teknologisk efterslæb.
Kilder: Berlingske, s. 9, torsdag
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Udenrigspolitik: Kinas charmeoffensiv møder europæisk skepsis
Berlingske skriver, at Kinas udenrigsminister, Wang Yi, besøger Danmark den 2. og 3. juli for at mødes med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Mødet skal drøfte samarbejde og uenigheder, herunder Ruslands angrebskrig i Ukraine. Alexander Sjöberg, Berlingskes Asien-korrespondent, forklarer, at Kinas forhold til EU er anspændt, og at Europa frygter en flodbølge af kinesiske elbiler. Sjöberg udtaler: "Kinas økonomi er under pres. Beijing har brug for vores investeringer og forbrugere." Wang Yi fortsætter sin rundtur i Norden med besøg i Sverige, Finland og Norge.
Politiken skriver, at Kinas udenrigsminister Wang Yi besøger Danmark som første stop på en nordisk rundrejse for at drøfte det anspændte forhold mellem Kina og EU. Mødet med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen vil fokusere på Kinas støtte til Rusland i krigen mod Ukraine, rammevilkår for danske virksomheder i Kina og handelsforholdet mellem Kina og EU. Lars Løkke Rasmussen udtaler: "Vi er på godt og ondt økonomisk forbundet med Kina, og det giver os meget at tale om." EU’s handelsunderskud over for Kina er betydeligt, og der er nedsat en arbejdsgruppe for at finde løsninger. Statsminister Mette Frederiksen har udtrykt vrede over Kinas støtte til Rusland.
Kristeligt Dagblad skriver, at Kinas udenrigsminister, Wang Yi, besøger Danmark og de øvrige nordiske lande for at stabilisere forholdet til Europa, som er under pres på grund af handelskonflikter og Kinas tætte forhold til Rusland i forbindelse med krigen i Ukraine. Camilla T. Nørup Sørensen, Kinaforsker, udtaler, at "Der er to ting, der for alvor har forværret EU’s forhold til Kina. Det er Kinas støtte til Rusland i forbindelse med krigen i Ukraine... Og så er det den skæve handelsbalance." Besøget ses som et forsøg på at påvirke nordiske EU-lande inden vigtige europæiske beslutninger om handel og reguleringer. EU's holdning er at reducere risikoen, men ikke afbryde forbindelsen til Kina.
Ritzau skriver, at Kinas udenrigsminister Wang Yi besøger Danmark for at mødes med Lars Løkke Rasmussen, hvilket en seniorforsker vurderer tester Danmarks pragmatisme. Kina ønsker at pleje relationer til EU-lande for at påvirke beslutninger fra Bruxelles, herunder om told. Seniorforsker Anders B. Forsby udtaler, at kineserne har en forhåbning om at kunne pacificere de nordiske lande, der er blandt de mest Kina-kritiske i Europa. Lars Løkke Rasmussen understreger, at Danmark er økonomisk forbundet med Kina, og at de skal tale om uenigheder, herunder Ruslands angrebskrig i Ukraine.
I en kommentar i Børsen skriver Freddy Svane, at Kina er blevet Danmarks største geopolitiske udfordring efter Rusland. Han påpeger, at Kina ikke længere blot er en handelspartner, men en autoritær magt, der bruger økonomisk magt som udenrigspolitisk våben. Kina kontrollerer vigtige råstoffer og teknologier, som den grønne omstilling afhænger af, og har udvidet sit fodaftryk globalt, blandt andet på Balkan og i Arktis. Svane fremhæver Kinas strategiske partnerskab med Moskva og manglende fordømmelse af invasionen af Ukraine. Han understreger, at Danmark sammen med EU må sprede forsyningskæderne og sikre adgang til kritiske råstoffer. "Danmark kan blive en diplomatisk brobygger – men kun hvis vi først gør os fri af strategiske afhængigheder," skriver Svane.
Kilder: Berlingske, s. 5, onsdag; Kristeligt-dagblad.dk, onsdag; Kristeligt-dagblad.dk, torsdag; Politiken, s. 4, torsdag; Børsen, s. 18, onsdag
Migration: Spaniens masselegalisering udfordrer EU's migrationslinje
Jyllands-Posten skriver, at Spanien vil legalisere over en million papirløse migranter, hvilket strider mod EU's nuværende strammere migrationslinje. Spaniens højesteret har bedt parterne vurdere, om masselegaliseringen kan stride mod EU-retten, og sagen kan ende ved EU-Domstolen. Premierminister Pedro Sánchez argumenterer for, at Spanien har brug for flere udlændinge på grund af en aldrende befolkning og lav fødselsrate. En spansk opholdstilladelse giver ret til at rejse i Schengenområdet, hvilket bekymrer andre EU-lande.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 11, torsdag
Migration: Frontex advarer om russisk pres via migration
I en kommentar i Politiken skriver Michael Jarlner, at EU's grænsesamarbejde, Frontex, advarer om Ruslands potentielle indflydelse på migrantstrømmen over Middelhavet via sit 'Afrikakorps'. Frontex' risikoanalyse for 2026/27 peger på, at Rusland kan aktivere migrationsmæssigt, kriminelt og militært pres på tværs af EU's grænser, så længe krigen i Ukraine fortsætter. EU har øget samarbejdet med libyske myndigheder, herunder russisk-støttede oprørere, hvilket Amnesty International kritiserer for at udvise en chokerende mangel på respekt for menneskerettigheder. Jarlner nævner, at desperate mennesker reduceres til ammunition i en hybridkrig.
Kilder: Politiken, s. 8, torsdag
Andre EU-historier
Handel: EU indfører told på småpakker fra lande uden for EU
Berlingske skriver, at EU fra 1. juli indfører en toldafgift på tre euro på småpakker under 150 euro fra kinesiske netbutikker som Temu, Shein og AliExpress. Denne afgift skal lukke et smuthul, der har givet kinesiske leverandører en konkurrencefordel. Europaparlamentariker Dirk Gotink udtaler: I en anden handelsverden gav dette rigtig god mening, men den verden eksisterer ikke længere. Afgiften forventes at reducere mængden af pakker med 10-35 procent og vil bidrage til EUs kasse samt dække toldkontrol, der skal sikre overholdelse af EUs sikkerhedskrav.
Jyllands-Posten skriver, at EU har lukket et toldsmuthul for at bremse kinesiske webgiganter som Temu og Shein, der bedriver unfair konkurrence. Den nye told på forsendelser under 150 euro, som tidligere var toldfri, skal styrke europæiske virksomheder. Fra den 1. juli 2028 vil et nyt system være klar til at lave toldbehandling, der tager højde for det konkrete indhold i forsendelserne. Ifølge en embedsmand i EU-Kommissionen har den eksplosive vækst i forsendelser konsekvenser for forbrugersikkerhed, miljø og europæiske detailvirksomheders konkurrenceevne. Niels Ralund fra Dansk Erhverv udtaler: "Konkurrencevilkårene bliver bare værre og værre. Vi kan ikke hamle op med produktionsomkostningerne, og vi kan heller ikke hamle op med, at de modtager subsidier."
Ritzau skriver, at nye EU-regler træder i kraft onsdag, hvilket betyder, at alle pakker sendt fra lande uden for EU nu pålægges mindst 22 kroner i told. Denne toldfrie grænse er fjernet på grund af en stigning i e-handlen fra lande uden for EU. Toldstyrelsens direktør, Christian Lützen, udtaler i en pressemeddelelse: "Pakker af lav værdi, der ankommer fra webshops uden for EU, er et stort problem på tværs af EU-medlemslandene." De nye regler skal værne om forbrugerens sikkerhed og gøre det mere attraktivt at handle hos danske og europæiske virksomheder.
Børsen skriver, at nye EU-regler fra 1. juli pålægger told på alle pakker fra lande uden for EU. Postnord advarer om, at pakker kan blive sendt retur, hvis udenlandske webshops ikke opkræver både told og moms ved købet. Kommunikationsdirektør i Postnord, Andreas Brethvad, udtaler: "De nye regler betyder, at webshops uden for EU nu skal tilpasse sig reguleringen med nye systemer, så man som forbruger har mulighed for at forudbetale told og moms." Reglerne skal skabe lige konkurrencevilkår mellem europæiske virksomheder og webshops uden for EU, ifølge EU-Kommissionen.
Kilder: Berlingske, s. 7, torsdag; Jyllands-Posten, s. 9, torsdag; Berlingske.dk, onsdag; Børsen, s. 16, torsdag
Klima: Ekstrem varme øger presset for EU-løsninger
I et læserbrev i Information skriver Marianne Vind, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, at klimaforandringernes hedebølger rammer mange på arbejdet og udgør en sikkerhedsrisiko. Europa er det hurtigst opvarmende kontinent, og antallet af varmeulykker stiger i Nord- og Centraleuropa. Vind påpeger, at selvom EU diskuterer arbejdsmiljø, er kravene ved ekstrem varme uklare. Hun understreger, at varmen er et kollektivt problem, der kræver fælles løsninger i Danmark og Europa. Vind udtaler: "Selvom vi i EU taler meget om arbejdsmiljø, er det stadig for uklart, hvad kravene er ved ekstrem varme."
Jyllands-Posten skriver, at aircondition er blevet en ny kulturkrig i Europa, hvor den tidligere blev set som amerikansk vulgaritet. Den ekstreme varme, der nu er ved at blive normal, har gjort aircondition til et politisk spørgsmål om klima, klasse og komfort. I Frankrig er 'la clim' blevet en del af valgkampen, hvor Marine Le Pen lover en massiv airconditionplan, mens Jean-Luc Mélenchon advarer mod aircondition som redning og peger på isolering. Ifølge EU’s klimaovervågning Copernicus er temperaturerne steget med omkring 0,56 grader per årti i Europa siden midten af 1990’erne. WHO’s europæiske direktør Hans Kluge udtalte, at Europa stadig behandler hede som en vejrhændelse, ikke en permanent folkesundhedskrise. Marine Le Pen udtaler: "Hvis jeg bliver valgt til præsident, vil jeg indføre en massiv airconditionplan."
Kilder: Information, s. 18, torsdag; Jyllands-Posten, s. 10-11, torsdag
Kilder
- Publikationsdato
- 2. juli 2026
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark