EU i dagens aviser torsdag den 2. oktober 2025

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: EU-topmøde i København baner vejen for fælles drone- og forsvarsprojekter
Ritzau skriver, at EU-landene på det uformelle topmøde i København gav EU-Kommissionen grønt lys til at arbejde videre med en dronemur og oprustning på den østlige flanke. EU's præsident António Costa siger: «De europæiske borgere er i stigende grad bekymrede for Ruslands hensynsløse adfærd… Europas grænser er kun sikre, hvis vi tager en 360 graders tilgang til beskyttelsen af Europa.» Konceptpapiret omfatter blandt andet Eastern Flank Watch, Air Defence Shield og Defence Space Shield, som skal omsættes til en konkret køreplan inden topmødet i Bruxelles 23.-24. oktober. Ritzau skriver, at statsminister Mette Frederiksen understreger, at Danmark må leve med hybridkrig og aldrig kan garantere fuld beskyttelse mod droner. På det uformelle EU-topmøde i København vil lederne drøfte investeringer i antidronekapacitet og fælles forsvarsprojekter. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, lægger op til hurtig handling mod Ruslands dronetrusler, herunder opførelsen af en "dronemur" og flagskibsprogrammer som Eastern Flank Watch, Air Defence Shield og Defence Space Shield. Topmødet fokuserer også på styrket samarbejde mellem EU-lande og Nato samt en stærkere europæisk forsvarsindustri med køreplan frem mod 2030. Altinget.dk skriver, at på EU-topmødet i København blev der skabt bred konsensus om fælles europæiske forsvarsprojekter, særligt droneforsvar og styrkelse af den østlige flanke. Statsminister Mette Frederiksen og EU’s rådsformand Antonio Costa understregede nødvendigheden af at kunne forsvare Europa mod hybridtrusler fra Rusland. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, lovede en ambitiøs køreplan frem mod 2030 med konkrete mål, tidsfrister og samarbejde med Ukraine, som allerede har stor ekspertise i droneforsvar. Topmødet baner vejen for flagskibsprojekter og fælles investeringer i dronekapacitet, luft- og rumforsvar samt styrket europæisk forsvarsindustri. Ritzau skriver, at statsminister Mette Frederiksen understreger, at Europa står over for hybridkrig og krænkelser af luftrum, især fra Rusland, og at EU må kunne forsvare sig selv senest i 2030. Hun fremhæver behovet for hurtig oprustning og ser mønstre af angreb på tværs af Danmark, Polen og Baltikum som tegn på en egentlig hybridkrig mod Europa. På det uformelle EU-topmøde på Christiansborg skal landene drøfte et konceptpapir fra EU-Kommissionen, som lægger rammerne for oprustning og konkrete forsvarsprojekter. EU-Kommissionen vil om to uger fremlægge en køreplan til vedtagelse på topmødet i Bruxelles i oktober. Børsen skriver, at EU-lederne på topmødet i København drøftede styrket pres på Rusland, finansiel og militær støtte til Ukraine samt Europas oprustning. EU-formand Ursula von der Leyen fremhævede, at sanktionerne virker, mens Antonio Costa pegede på behovet for konsensus om brug af fastfrosne russiske aktiver og optagelsesforhandlinger. Statsminister Mette Frederiksen understregede, at Ukrainas sikkerhed er Europas sikkerhedsgaranti og efterlyste hurtigere handling, investeringer i forsvarsindustrien og udvikling af et europæisk droneløsning-økosystem. Mødet viste både bred opbakning til fælles forsvarsprojekter og fortsatte uenigheder blandt EU’s repræsentanter. Ritzau skriver, at Ungarns premierminister Viktor Orbán opfordrer Danmark til at skyde udenlandske droner ned. Udmeldingen kom i forbindelse med et uformelt EU-topmøde på Christiansborg, hvor forsvar og støtte til Ukraine var på dagsordenen. De danske myndigheder har endnu ikke identificeret eller nedskudt dronerne, mens lettiske premierminister Evika Silina anbefaler styrket droneberedskab. EU-landene diskuterer også etableringen af en fælles »dronemur« som led i oprustningen af Europa for at beskytte civile områder og lufthavne mod uautoriserede overflyvninger.

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Jesper Kongstad og Jette Elbæk Maressa, at Europa har sat som mål at kunne forsvare sig selv i 2030, men at EU står over for store udfordringer med hybridkrig, droner og forskelligartede militære systemer. Beslutningsprocesser tager tid, og selv med øgede forsvarsbudgetter kræver kampkraft fysisk udstyr og bemanding. European Defence Agency (EDA) kortlægger kapaciteter og udfordringer, mens EU-landene kæmper med hurtig oprustning og finansiering. Statsminister Mette Frederiksen understreger, at hybridkrigen allerede er i gang, og eksperter påpeger, at teknologisk udvikling og nye trusler gør forsvar en kontinuerlig proces frem mod 2030.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Børsen, onsdag; Jyllands-Posten, onsdag, torsdag, s. 4; Ekstra Bladet, onsdag; Altinget.dk, torsdag; Politiken, onsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Nabopolitik: EU uenig om lån til Ukraine fra indefrosne russiske midler – Belgien blokerer, Frederiksen støtter
Ritzau skriver, at statsminister Mette Frederiksen støtter EU-Kommissionens forslag om et erstatningslån til Ukraine baseret på indefrosne russiske midler. Ifølge Frederiksen er det rigtigt, at Rusland i sidste ende skal betale for ødelæggelserne. EU-Kommissionen lægger op til, at Ukraine låner midlerne og først betaler tilbage, når Rusland betaler erstatning. Da konfiskation juridisk er usikker, kan EU-lande blive nødt til at stille garantier, hvilket kan ramme skatteyderne. EU-topmødet i København skal drøfte, om Kommissionen kan arbejde videre med modellen. Ritzau skriver, at EU-landene på topmødet i København støttede EU-Kommissionens idé om at bruge indefrosne russiske midler til Ukraine, men Belgien blokerer foreløbig. Den belgiske premierminister Bart De Wewer udtrykte juridiske og tekniske bekymringer, da midlerne forvaltes af Euroclear i Belgien. Kommissionen foreslår et lån på 140 milliarder euro, som Ukraine skal tilbagebetale, når Rusland yder erstatning. Landene er dog enige om at søge gangbare løsninger. Rusland advarer og kalder brugen af midlerne for tyveri.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Ekstra Bladet, onsdag; Jyllands-Posten, onsdag

Udvidelse: Orbán blokerer fortsat Ukraines EU-forhandlinger trods bred støtte i EU
Ritzau skriver, at Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj presser EU til at åbne de første forhandlingsområder om EU-medlemskab og erklærer Ukraine klar. De fleste EU-lande, herunder Danmark, bakker op, men Ungarns premierminister Viktor Orbán fastholder sit nej og afviser ændringer af reglerne, der kræver enstemmighed. EU-præsident António Costa foreslår kvalificeret flertal, men Orbáns modstand blokerer. Costa og Mette Frederiksen understreger, at Ukraine har leveret nødvendige reformer, og at EU nu må levere, men Ungarn står i vejen for fremskridt.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Børsen, onsdag; Jyllands-Posten, onsdag

Andre EU-historier

Grundlæggende rettgheder: Slovakiet ændrer forfatning: Kun to køn anerkendes og EU-lov viger i etiske spørgsmål
Ritzau skriver, at Slovakiets parlament har vedtaget forfatningsændringer, som fastslår, at der kun anerkendes to køn – mand og kvinde – samt at adoption kun er tilladt for ægtepar med få undtagelser. Derudover slås det fast, at Slovakiets suverænitet skal have forrang over EU-lovgivning i kulturelle og etiske spørgsmål.

Kilder: Kristeligt Dagblad, torsdag, s. 4; B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Ekstra Bladet, onsdag; Politiken, onsdag; Jyllands-Posten, torsdag, s. 8

Finansielle anliggender: ECB ventes at fastholde renten trods stigende inflation i eurozonen
Ritzau skriver, at inflationen i eurozonen steg til 2,2 procent i september ifølge Eurostat, drevet især af højere energipriser. Flere økonomer vurderer, at Den Europæiske Centralbank (ECB) nu vil holde renten uændret på 2,0 procent resten af året og ind i 2026. ECB’s afventende linje skyldes både stabile kerneinflationstal og usikkerhed om kommende faktorer som amerikanske toldsatser og øgede forsvarsinvesteringer. Næste rentemøde i ECB finder sted 30. oktober.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Ekstra Bladet, onsdag; Jyllands-Posten, onsdag

Økonomi: 28 store EU-virksomheder truer med investeringer, hvis EU ikke gennemfører reformer
Ritzau skriver, at 28 af Europas største virksomheder, herunder Novo Nordisk, Mærsk og Ørsted, er klar til at øge investeringerne i EU med 50 procent frem mod 2030, men kun hvis EU gennemfører reformer, der styrker konkurrencekraft og sikkerhed. Virksomhederne kræver færre og enklere regler, billigere energi, øget incitament til investering, en stærkere forsvarsindustri og teknologisk modstandsdygtighed. Hvis kravene imødekommes, kan investeringerne lukke det investeringshul over for USA, som EU har haft siden årtusindskiftet.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Jyllands-Posten, onsdag

Handel: EU vil skærpe told og reducere kvoter for stålimport for at beskytte europæisk industri
Ritzau skriver, at EU på tirsdag vil præsentere nye tiltag for at beskytte den europæiske stålindustri. Planen omfatter en markant forhøjelse af tolden på stålimport og en kraftig reduktion af kvoten, næsten halveret. Hvis importen overstiger kvoten, vil der blive pålagt en told på 50 procent, svarende til satserne i USA og Canada. Tiltagene skal erstatte de nuværende regler, som udløber næste år, og sigter mod at styrke EU’s stålindustri mod udenlandske konkurrenter, oplyser industrikommissær Stéphane Séjourné.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag

Klima: Ny analyse: Danmark langt fra grønt foregangsland i EU
Politiken skriver, at en ny analyse fra Kraka og Deloitte viser, at Danmark langt fra er et grønt foregangsland i EU, da landet importerer enorme mængder træpiller og flis til energiproduktion, hvilket skubber CO2-udledningen over grænsen for, hvad skovene kan absorbere. Hvis andre EU-lande kopierer Danmark, vil ni procent af EU’s areal skulle plantes til med energiskov, hvilket truer fødevareproduktionen. Rapporten anbefaler, at Danmark primært bruger egenproduceret biomasse og reducerer importen. EU og nationale klimalove bør sætte klare mål for biomasseforbrug og grøn omstilling, så energipolitik ikke underminerer klimamålene.

Kilder: Politiken, torsdag, s. 8

Økonomi: EU-Kommissionen vil styrke finansiel forståelse og fremme opsparings- og investeringskonti for alle europæere
I et debatindlæg i Børsen skriver Maria Luís Albuquerque, EU-kommissær for Finansielle tjenester og EU’s Savings and Investment Union, at finansiel forståelse er afgørende for borgernes livskvalitet og økonomiske sikkerhed. EU-Kommissionen lancerer en strategi, der styrker færdigheder fra børn til pensionister og fremmer adgang til opsparings- og investeringskonti. Målet er at gøre det lettere at investere, beskytte opsparinger mod inflation og understøtte vækst, jobskabelse og innovation i Europa. En bedre finansiel forståelse og adgang til investeringer skal sikre økonomisk uafhængighed og velstand over tid for alle europæere.

Kilder: Børsen, onsdag

Sikkerhedspolitik: EU under pres: NATO advarer om stigende russisk hybridkrig mod Europa
I en analyse i Børsen skriver Hakon Redder, at Europa står over for en intensivering af Ruslands hybridkrig, hvor russiske efterretningstjenester målretter sabotage, drabsforsøg og politisk påvirkning mod europæiske lande. NATO advarer om stigende trusler mod ledende industrifolk og infrastruktur, mens USA prioriterer andre områder og i mindre grad overvåger Rusland. EU-lande må derfor styrke samarbejdet for at beskytte sig mod droner, sabotage og manipulation. Hybridkrigen truer både militærindustrien og den politiske stabilitet, og Danmark, Tyskland og andre europæiske stater oplever allerede konkrete angreb og sikkerhedsudfordringer.

Kilder: Børsen, onsdag

Budget: Danmark risikerer kraftigt højere EU-bidrag: Stigning på 65 % på vej
Børsen skriver, at EU-Kommissionens forslag til et nyt flerårigt budget fra 2028-2034 kan øge Danmarks årlige bidrag med 17,25 mia. kr., svarende til en stigning på 65 %. Finansminister Nicolai Wammen kalder stigningen “alt for høj”, men understreger, at Danmark støtter et større EU-budget på grund af sikkerhed, klima og konkurrenceevne. Kritikken fra oppositionen er hård, mens nogle partier ser det som nødvendigt at styrke EU. Budgettet vil især finansiere landstøtte, grøn omstilling, digitalisering, forsvar og administration. Forhandlinger om rabatter og det endelige danske bidrag forventes først afsluttet efter formandskabet udløber.

Kilder: Børsen, torsdag, s. 6,7

Udenrigspolitik: Grønland styrker EU-partnerskab efter Trumps trusler
Politiken skriver, at Grønlands regering ønsker at »styrke og udvide partnerskabet med EU«, mens partiet Demokraatit vil undersøge fordele og ulemper ved et muligt EU-medlemskab. Trusler fra Donald Trump har flyttet fokus væk fra USA mod Europa, hvor Demokraatit og IA ser fælles værdier som menneskerettigheder og klima. Diskussionen om EU er historisk kompleks; Grønland forlod EF i 1985, men associeres stadig via fiskeriaftaler. EU viser interesse med øgede bidrag og besøg af ledere som Emmanuel Macron og Ursula von der Leyen, mens Danmark understreger, at beslutningen om medlemskab er et grønlænderanliggende.

Kilder: Politiken, torsdag, s. 4