EU i dagens aviser torsdag den 20. august 2026

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Kommissionen kritiseres for færre konsekvensanalyser
Altinget skriver, at EU-Kommissionen afviser, at alle lovforslag kræver konsekvensanalyser, men erkender, at antallet er faldet og vil øge brugen fremover. Forenklingskommissær Valdis Dombrovskis fremhæver, at arbejdsdokumenter kan give tilstrækkeligt analysegrundlag, mens Europaudvalgets formand Malte Larsen mener, at svaret nedtoner problemet. Kun 14 af 64 forslag, som Folketinget gav regeringen mandat til, var ledsaget af konsekvensanalyser, og udvalget overvejer nu at kræve en mere konkret redegørelse fra Kommissionen.
Kilder: Altinget.dk, torsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Spanien vil hente mindreårige migranter fra Ceuta
Ritzau skriver, at Spaniens regering arbejder på at hente 500 mindreårige migranter fra Ceuta til det spanske fastland. Meldingen kommer, efter at EU-Kommissionen har fastslået, at migranterne i Ceuta ifølge EU-lovgivningen skal returneres til Marokko. Omkring 70.000 migranter ankom 30. juli til den spanske eksklave fra Marokko, og størstedelen er siden sendt tilbage. Spansk lov pålægger staten at tage sig af uledsagede migranter under 18 år.
Kilder: Ekstrabladet.dk, onsdag; Berlingske.dk, onsdag; Kristeligt-dagblad.dk, onsdag; B.T., onsdag

Klima: EU’s klimaplan udfordres af svækket CO2-optag i skovene
Jyllands-Posten skriver, at der rejses alvorlig tvivl om regnestykkerne i EU’s store klimaplan, især vedrørende skovenes rolle i CO2-optag. Forskning viser, at Europas skoves kapacitet til at opsuge og lagre CO2 vil være reduceret med 39 pct. i 2030 sammenlignet med 2010, primært på grund af tørke, skovbrande og skadedyr som granbarkbillen. Klimaprofessor Jørgen E. Olesen udtaler: "Den eksisterende klimaplan holder ikke. Hvis vi skal nå målsætningerne, skal vi gøre noget andet." EU-Kommissionen reviderer forordningen for at ændre målene, da skovene ikke forventes at kunne levere det forventede CO2-optag.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 6-7, torsdag

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Økonomiske hensyn svækker EU’s sanktioner mod Rusland
I en kommentar i Politiken skriver Søren Astrup, at EU’s 21. sanktionspakke mod Rusland viser, hvordan økonomiske hensyn begrænser presset på Moskva. Efter græsk pres blev shippingindustrien friholdt, så selskaber som Dynagas fortsat kan transportere russisk LNG til Europa. Astrup fremhæver samtidig, at kun lidt over halvdelen af 213 russiske banker med udenlandske forbindelser nu er omfattet af EU-sanktioner.
Kilder: Politiken, s. 6, torsdag

Industri: Dansk overimplementering af EU-regler øger virksomhedernes byrder
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver adm. direktør for IRES – Institut for Reguleringsstudier, Jonas Herby, at regeringens mål om at reducere erhvervslivets byrder med 25 procent inden 2035 er for snævert, hvis det kun fokuserer på papirarbejde og ikke inkluderer alle omkostninger, borgere og den offentlige sektor. Han påpeger, at knap 60 procent af regelmængden i Danmark kommer via EU, og at EU-tiltag i 2024 medførte nye årlige byrder på næsten 10 mia. kr. Herby udtaler: "Et byrdemål uden EU-regulering er som at slanke sig ved kun at tælle kalorierne i morgenmaden."

I en debatartikel i Jyllands-Posten skriver Jacob Jensen, Morten Løkkegaard og Jesper Beinov, at Danmark ofte overimplementerer EU-regler, hvilket skaber unødige byrder for danske virksomheder. Den nye emballageforordning og løngennemsigtighedsdirektivet er eksempler, hvor Danmark går længere end EU's krav, selvom EU indbygger fleksibilitet for mindre virksomheder. Europa-Kommissionen har lanceret en høring om overimplementering, og regeringen bør gribe denne anledning til at sætte en klar kurs mod minimums-implementering. Forfatterne udtaler: "Danmark skal ikke gå forrest med flere krav. Vi skal gå forrest med bedre regulering. Og det haster."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 11, 18, torsdag

Grundlæggende rettigheder: Regeringen kritiseres for at prioritere sikkerhed over frihedsrettigheder
I en kommentar i Berlingske skriver Amalie Lyhne, at statsminister Mette Frederiksen og Socialdemokratiet prioriterer sikkerhed over borgernes frihedsrettigheder. Dette ses i udtalelser om kompromis med borgerlige frihedsidealer for at 'passe på Danmark' og i forslag som øget overvågning og den omdiskuterede PET-lov. Lyhne fremhæver også Peter Hummelgaards holdning til krypterede tjenester og EU's chatkontrol, hvor kriminalitetsbekæmpelse prioriteres. Hun kritiserer regeringens planer om fodlænke til urafstraffede borgere og spørger, om det er det Danmark, vi kender og holder af. Lyhne udtaler: "Man bliver nødt til at gå lidt på kompromis med de borgerlige frihedsidealer, man har dyrket tidligere, for at være sikker på, at de kan passe på Danmark."
Kilder: Berlingske, s. 16, torsdag

Det digitale indre marked: Gefion vil styrke dansk og europæisk AI-uafhængighed
Jyllands-Posten skriver, at supercomputeren Gefion lancerer en ny strategi, der skal give danske virksomheder et alternativ til amerikanske AI-giganter. Med nye Nvidia-chips og partnerskaber med Corti og Trifork skal Gefion i højere grad levere regnekraft til daglig AI-drift. Løsningen skal sikre, at data forbliver i Danmark og overholder EU-regler, samtidig med at afhængigheden af amerikanske leverandører mindskes. Corti fremhæver open source-modeller som en mulighed for at styrke Europas position i AI-kapløbet.
Kilder: Jyllands-posten.dk, onsdag