EU i dagens aviser torsdag den 20. februar 2025

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: EU godkender 16. sanktionspakke mod Rusland
Ifølge en artikel fra Ritzau/DPA har EU godkendt sin 16. sanktionspakke mod Rusland, som især fokuserer på den russiske skyggeflåde. EU's nye udenrigschef, Kaja Kallas, og medlemslandenes udenrigsministre forventes at vedtage pakken endeligt på mandag. Sanktionerne omfatter 73 skibe, der anses for at være en del af skyggeflåden, som omgår sanktioner ved at sejle under andre flag. Derudover indfører EU et forbud mod import af russisk aluminium for at reducere Ruslands indtægter, der kan bruges til krigsførelse mod Ukraine. Sanktionerne markerer også treårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine. "EU's sanktioner mod Rusland skal forlænges hver sjette måned," udtaler en EU-repræsentant.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Ekstra Bladet, onsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Tysk valg kan få stor betydning for danske virksomheder og EU's fremtid
Ifølge Ekstra Bladet kan det tyske forbundsvalg få stor betydning for danske virksomheder, der eksporterer til Tyskland. Erick Thürmer, ejer af Thürmer Tools, udtrykker bekymring for en mulig højredrejning i Tyskland, der kan svække landets forhold til EU. Han siger: "Hele vores 'operation systems' er EU-baseret. Måden, vi arbejder på, er dikteret af EU." Thürmer frygter, at en ændring i Tysklands EU-politik kan skabe kaos for virksomheder, der er afhængige af stabile handelsforhold. Han forbereder sig på potentielle ændringer ved at overveje nye markeder og opbygge lagerbeholdninger. Valget kan være afgørende for mange danske virksomheder, der er afhængige af eksport til Tyskland. En artikel i Jyllands-Posten beskriver Tysklands udfordringer med syriske flygtninge, der er blevet et centralt emne i den kommende valgkamp. EU's asylpolitik er under pres, og Tyskland, som modtager flest asylansøgere i EU, står over for dilemmaet om, hvorvidt syriske flygtninge skal vende hjem efter Assad-regimets fald. Den afgående indenrigsminister, Nancy Faeser, foreslår, at syriske flygtninge kan besøge deres hjemland uden at miste deres flygtningestatus. Mahmoud Zamel, en syrisk flygtning i Tyskland, udtrykker håb om at blive tysk statsborger og siger: "Vi bør selv have lov til at bestemme, om vi skal blive her eller ej." Tysklands økonomi er afhængig af syriske arbejdere, hvilket komplicerer spørgsmålet om hjemsendelse.

Klaas Dykmanns debatindlæg i Børsen diskuterer Tysklands rolle i EU's fremtidige sikkerhedspolitik efter USA's tilbagetrækning som Europas sikkerhedsleverandør. Med Tysklands valg i sigte står landet over for udfordringer som migration, en kriseramt eksportmodel og en manglende førerrolle i EU. Dykmann fremhæver, at både Olaf Scholz og Friedrich Merz mangler en større vision for Tyskland. "Det tyske forhold til Kina er sammen med det problemfyldte forhold til USA måske der, hvor Tyskland og EU's skæbne afgøres," siger Dykmann. Han påpeger, at en europæisk forsvarsfond er nødvendig, men Merz er modstander, da Tyskland ville bære hovedbyrden. Artiklen konkluderer, at Tyskland skal tænke europæisk for at forene EU i en usikker verden.

Thomas Lauritzen, Europa-analytiker, diskuterer i sin analyse på Altinget.dk Tysklands kommende valg og dets betydning for EU. Friedrich Merz, CDU-leder, forventes at vinde, men hans evne til at danne en stærk koalition er afgørende. Merz har klart afvist samarbejde med det højrenationalistiske AfD og støtter EU's linje om at støtte Ukraine og modstå Rusland. Constanze Stelzenmüller fra Brookings siger: "Europa er ikke længere ledet af en fransk-tysk motor. Men Europa har brug for beskyttelse og for store forandringer, og det har brug for, at Tyskland skubber på." Tyskland skal genoplive sin økonomi og EU's konkurrencedygtighed, men det kræver muligvis ændringer i den tyske forfatning. Mario Draghi opfordrer til handling: "Gør dog et eller andet!" Det danske EU-formandskab afhænger af en stærk tysk regering for at kunne gennemføre afgørende europæiske initiativer.

Kilder: Ekstra Bladet, onsdag; Børsen, onsdag; Jyllands-Posten, onsdag; Altinget.dk, torsdag

Andre EU-historier

Klima: Ny EU-aftale skal bekæmpe tekstilaffald og reducere madspild
Ritzau skriver, at ifølge en pressemeddelelse fra EU-Parlamentet er der indgået en ny aftale, der skal bekæmpe tekstilaffald og reducere madspild i EU. Aftalen indebærer, at tekstilproducenter, der sælger i EU, skal betale for sortering og genanvendelse af tekstiler, hvilket også gælder ikke-europæiske virksomheder. Aftalen omfatter tekstiler som tøj, sko, tæpper og gardiner. Forhandlerne fra Rådet og EU-Parlamentet er enige om, at medlemslandene skal tage stilling til "fast fashion", som bidrager til de 12,6 millioner ton tekstilaffald, EU producerer årligt. Aftalen inkluderer også et bindende mål om at reducere madspild. "Medlemslandene skal tage ansvar for at håndtere de miljømæssige konsekvenser af deres tekstilforbrug," lyder det fra EU.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag

Udenrigspolitik: Møde mellem USA og Rusland uden EU og Ukraine vækker bekymring i Europa
Ifølge en artikel fra Ritzau har et møde mellem USA og Rusland i Saudi-Arabien vakt opsigt i Europa, da hverken EU eller Ukraine deltog. EU og Ukraine har udtalt, at en varig løsning kun kan opnås, hvis europæiske parter deltager i forhandlingerne. USA's udenrigsminister Marco Rubio forsikrer, at "der er ingen, der er ved at blive kørt ud på et sidespor," og at en løsning skal være acceptabel for alle, herunder Ukraine, Europa og Rusland. Mødet fokuserede på at normalisere forholdet mellem USA og Rusland og diskuterede også økonomisk samarbejde. USA og EU har siden 2022 indført økonomiske sanktioner mod Rusland og støtter Ukraine både militært og økonomisk. Ifølge en artikel i Jyllands-Posten har Donald Trumps udtalelser om Ukraine skabt panik i Europa. Trump har beskyldt Ukraines præsident Zelenskyj for at være en diktator og har foreslået, at USA og Rusland forhandler en fredsaftale uden Ukraine. Dette har ført til stærke reaktioner fra europæiske ledere, herunder Tysklands Olaf Scholz og Danmarks Mette Frederiksen, som har kritiseret Trumps udtalelser. EU's udenrigschef Kaja Kallas udtalte: "Rusland vil forsøge at splitte os. Lad os ikke gå i deres fælder." EU planlægger krisemøder for at håndtere situationen, og der er bekymring for, hvordan Trumps politik vil påvirke EU's sanktioner og NATO's fremtidige strategi.

Kilder: Børsen, onsdag; Jyllands-Posten, torsdag

Sikkerhedspolitik: EU skal sikre global rolle gennem ansvar og humanitær bistand
I et debatindlæg i Politiken argumenterer Knud Vilby for, at EU's globale rolle ikke bør sikres gennem militær oprustning, men snarere gennem international ansvarlighed og humanitær bistand. Han kritiserer USA's utilstrækkelige bidrag til international udvikling og advarer mod at stole på USA som en stabil allieret. Vilby påpeger, at "lige nu kan man ikke stole på USA," og opfordrer EU til at tage ansvar og vise, at verden kan stole på Europa. Han fremhæver Kinas voksende indflydelse i Afrika og advarer mod at lade Kina og andre udfylde det tomrum, USA efterlader. EU bør sende et klart signal om pålidelighed og støtte i en usikker tid.

Kilder: Politiken, onsdag; Berlingske, onsdag

Institutionelle anliggender: Trump presser EU til fundamentale ændringer
Ulrik Bie diskuterer i sin analyse i Berlingske, hvordan Donald Trumps aggressive politik over for Europa har skabt en platform for fundamentale ændringer i EU. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har reageret ved at foreslå suspension af finanspolitiske regler for at styrke Europas forsvarsindustri. »Længe leve Europa!« siger von der Leyen, hvilket nu fungerer som et kampråb for europæisk enhed. Hun arbejder også for at reducere reguleringer, der hæmmer virksomheder, og for at etablere et indre marked for finansielle ydelser. EUs udenrigskommissær Kaja Kallas understreger, at Europa skal forblive en åben og samarbejdsvillig partner globalt. Von der Leyen fremhæver, at Europa skal forandre sig for at bevare sine grundværdier og styrke sin position i en usikker verden.

Kilder: Berlingske, onsdag

Landbrug: EU's nye landbrugsvision skuffer med mangel på konkrete forslag
Ifølge Politiken har EU-Kommissionen præsenteret en ny vision for landbrugsstøtten, som skal gøre landbruget mere "tiltrækkende, modstandsdygtigt og bæredygtigt", ifølge Ursula von der Leyen. Visionen mangler dog konkrete forslag, hvilket har skuffet flere interessenter. Célia Nyssens-James fra European Environmental Bureau udtaler, at "visionen ikke siger noget konkret om, hvordan bedrifterne reducerer deres negative påvirkning af biodiversitet". Diskussionen om et loft på landbrugsstøtten fortsætter, og EU-politisk chef Niels Lindberg Madsen fra Landbrug & Fødevarer er imod et loft, da det ville begrænse støtte til større, økologiske landbrug. Venstres Asger Christensen forventer, at de grønne ambitioner vil blive mere fremtrædende i fremtiden.

Kilder: Politiken, onsdag

Klima: Regeringen dropper mål om firedobling af vedvarende energi inden 2030
Ifølge Altinget.dk har den danske regering opgivet målet om at firedoble produktionen af vedvarende energi fra solceller og vindmøller på land inden 2030. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard udtaler, at "forventningen er, at efterspørgslen efter grøn strøm ikke stiger så meget og lige så hurtigt, som vi havde regnet med, da målet blev sat." Trods ændringen fastholder regeringen sine politiske initiativer. Aagaard nævner, at der ikke har været tale om en planøkonomisk tilgang, og at regeringen fortsat vil fjerne barrierer for grøn energi. EU-regler om fremskyndelsesområder er blandt de tiltag, der implementeres.

Kilder: Altinget.dk, torsdag

Økonomi: EU overvejer at lempe gældsregler for at øge forsvarsinvesteringer
Altinget.dk skriver, at EU-Kommissionen overvejer at lempe EU's gældsregler for at muliggøre øgede forsvarsinvesteringer. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen har annonceret, at hun vil foreslå at aktivere undtagelsesklausulen for forsvarsinvesteringer, hvilket vil tillade medlemslandene at øge deres forsvarsudgifter betydeligt. Hun understregede: "Vi vil selvfølgelig gøre det på en kontrolleret måde og med betingelser." Økonomiminister Stephanie Lose advarer dog mod at åbne en ladeport for øget gæld og mener, at EU-Kommissionen bør træde forsigtigt. Lose understreger, at forsvar og sikkerhed bør have førsteprioritet, men at det er vigtigt at sikre, at fleksibiliteten i gældsreglerne ikke misbruges til andre formål.

Kilder: Altinget.dk, torsdag

Nabopolitik: EU's rolle i Kosovo udfordres af valget og politisk spænding
Dorthe Bach Nymanns debatindlæg i Altinget.dk diskuterer de udfordringer, som EU står overfor i forbindelse med valget i Kosovo den 9. februar. Valget kan påvirke EU's evne til at facilitere holdbare aftaler mellem Serbien og Kosovo under det danske EU-formandskab. "En dårlig nabo kræver høj moral og en ladt pistol," sagde Albin Kurti, Kosovos premierminister, hvilket afspejler den spændte situation. EU's særlige repræsentant, danske Peter Sørensen, overvåger situationen nøje, da udfaldet kan påvirke EU's rolle i regionen. Kurti har truffet kontroversielle beslutninger, som har ført til kritik fra både EU og USA. Kosovos fremtid i EU er usikker, da flere EU-lande ikke har anerkendt dets selvstændighed.

Kilder: Altinget.dk, torsdag

Finansielle anliggender: Europæiske centralbankchefer opfordrer EU til enklere bankregler
Ifølge Børsen har centralbankcheferne fra Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien opfordret EU til at forenkle bankreguleringen. De har sendt et brev til EU-Kommissionen, hvor de fremhæver behovet for en omfattende analyse af de nuværende regler. Brevet understreger, at målet ikke er at reducere reguleringen, men at gøre den mere overskuelig. "Vi mener, prioriteten nu skal være at udvikle en holistisk vurdering af de regler, som regulerer europæiske banker," står der i brevet. Efter finanskrisen i 2008 har EU implementeret omfattende reguleringer for at styrke den finansielle sektor, men der er nu en stigende opfordring til at revurdere disse regler i lyset af den globale udvikling.

Kilder: Børsen, onsdag

Udenrigspolitik: Trumps politik skubber EU tættere på Kina
Artiklen fra Kristeligt Dagblad beskriver, hvordan præsident Trumps politik har skubbet EU-lande tættere på Kina. Trumps udelukkelse af EU fra forhandlinger om Ukraine og trusler om straftold har skabt spændinger. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har udtrykt en mere forsonlig holdning over for Kina og sagt, at "øget samarbejde med Kina vil være til fælles bedste". Kina udnytter situationen til at styrke relationer med europæiske lande, mens USA's tilbagetrækning fra global bistand giver Kina mulighed for at udvide sin indflydelse i udviklingslande. Professor Steve Tsang bemærker, at Kina ønsker en multipolær verden med balance mellem stormagter.

Kilder: Kristeligt Dagblad, onsdag

Handel: Trump truer med told – investorer forbliver rolige
Rasmus Cederholm, investeringsdirektør hos Formuepleje, analyserer i sit debatindlæg i Børsen Donald Trumps varslede toldsatser mod Europa, Japan og Sydkorea. Han bemærker, at de finansielle markeder forbliver rolige trods Trumps trusler, hvilket indikerer, at investorerne ser dem som forhandlingsfinter. Europa risikerer at blive hårdt ramt, især inden for lægemidler og biler, og EU forbereder gengældelsesforanstaltninger, hvilket kan føre til en handelskrig. "Han siger, USA skal køres som en forretning, men tariffer vil påføre America Inc. større omkostninger," bemærker Cederholm. EU's økonomi kan lide under de nye tariffer, med en potentiel vækstreduktion på 0,5 procentpoint. Cederholm konkluderer, at Trumps udmeldinger ofte er svære at realisere, og investorerne kalder hans bluff.

Kilder: Børsen, onsdag

Grundlæggende rettigheder: EU-Kommissionen svigter med droppet antidiskriminationslov
I et debatindlæg i Information analyserer Kira Marie Peter-Hansen og Rasmus Norqvist, medlemmer af Europa-Parlamentet, EU-Kommissionens beslutning om at droppe arbejdet med en antidiskriminationslov, hvilket betragtes som et "historisk svigt". Kommissionens tilbagetrækning af forslaget, der skulle beskytte mod diskrimination baseret på religion, alder, handicap, kønsidentitet eller seksualitet, er bekymrende i lyset af den stigende inklusionsmodstand i USA. Artiklen fremhæver, at selvom EU har gjort fremskridt på arbejdsmarkedet, er der stadig store huller i ligebehandlingslovgivningen i samfundet. "Det er et svigt af millioner af europæere," udtaler artiklen, og understreger behovet for fortsat pres for ligebehandling. Artiklen opfordrer Kommissionen til at fortsætte kampen for antidiskriminationslovgivning, som tidligere succeser med ligeløn og repræsentation i bestyrelser.

Kilder: Information, onsdag