EU i dagens aviser torsdag den 20. juli 2023

Tophistorier

Macrons hårde tackling af Vestager tyder på ensomme dage i Bruxelles
Flere aviser skriver i dag, at Frankrigs massive kritik af EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestagers nyansatte amerikanske cheføkonom, Fiona Morton Scott, i går førte til, at Scott trak sig fra stillingen, inden hun overhovedet var startet. Flere kilder vurderer over for Berlingske, at Frankrigs præsident Emmanuel Macron endnu en gang er lykkedes med at profilere sig i EU-sammenhæng og har vist sin vilje til at gøre EU mere fransk, end han vil gøre Frankrig europæisk. I forbindelse med udnævnelsen af Scott var tre franske ministre hurtigt ude med kritik over, at man havde ansat en ikke-europæer. Macron tilsluttede sig kritikken og sagde, at han var skeptisk, fordi udnævnelsen ikke hang sammen med EU's mål om strategisk autonomi. Fem kommissærer skrev desuden til Kommissionen og udtrykte bekymring over valget, herunder EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell og den franske kommissær for det indre marked, Thierry Breton, som, siden han blev udnævnt, har vist sig at være en ivrig kritiker af Vestager. Det lignede til en start, at det primært var de sydeuropæiske lande, der stod bag kritikken, men ifølge en Politico-journalist lød det på Twitter, at "Frankrig har gjort EU en stor tjeneste. De andre lande, som var skandaliserede af ansættelsen - men nægtede at sige noget - var kujonagtige. Det handler ikke om Nord og Syd: Tyske, østrigske og irske embedsmænd, som forstod hvad der var på spil, var lige så bekymrede." Morten Løkkegaard, der i Europa-Parlamentet sidder i den samme gruppe som medlemmerne af Macrons parti, betegner sagen som en "bedrøvelig affære", og siger: "Det ville ikke overraske mig, hvis Tyskland også var med. Det tyske synspunkt er langt hen ad vejen forbavsende antiamerikansk. I Danmark er vi jo vant til at se amerikanerne som vores allierede. Franskmændene har ikke den samme tillid til dem," konstaterer han.

Altinget onsdag skriver, at præsident Emmanuel Macron satte spørgsmålstegn ved, at en amerikaner med "modstridende interesser", skulle besidde et topjob i den europæiske union. En situation man ikke ville se i USA eller Kina. "Europæere bør udvikle europæiske kompetencer. De skal have autonomi. Når jeg taler om strategisk autonomi, så handler det om tanke-autonomi. Vi skal forme sind, opbygge dem og drage nytte af dem. Det harmonerer ikke med den beslutning," sagde Macron ifølge The Guardian til et møde i Bruxelles. Margrethe Vestager forsvarede tirsdag i Europa-Parlamentet ansættelsen af Fiona Scott Morton: "Konkurrencesager er i dag blevet mere og mere indviklede, og derfor kræver det den bedst mulige kandidat til jobbet," lød det fra hende. Men i går kommenterede hun på Twitter Mortons beslutning om at trække sig fra jobbet: "Jeg accepterer dette med beklagelse og håber, at hun vil fortsætte med at bruge sine ekstraordinære færdigheder til at presse på for en stærk konkurrencehåndhævelse".

Børsen skriver i dag, at flere prominente navne i den økonomiske verden lovpriser Fiona Scott Morton for hendes kompetencer. Det fremhæves særligt, at hun har bidraget enormt til de amerikanske myndigheders regulering af tech-giganterne. I et afskedsbrev til Vestager, som den danske EU-kommissær har delt på Twitter, udtaler Fiona Scott Morton, at hun er beæret over at være blevet valgt til stillingen. "Men i betragtning af den politiske kontrovers, der er opstået på grund af valget af en ikkeeuropæer til at udfylde denne stilling, og vigtigheden af at generaldirektoratet har den fulde opbakning fra den Europæiske Union, når den håndhæver, har jeg besluttet, at den bedste fremgangsmåde er at trække mig," skriver hun.

Information skriver i sin leder i dag blandt andet: "I sidste uge annoncerede den danske EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager, at hun havde ansat den amerikanske økonom Fiona Scott Morton som chefrådgiver inden for økonomi i generaldirektoratet for konkurrence. [...] Hvordan kunne man ansætte en amerikaner til en så vigtig og indflydelsesrig EU-toppost, lød det undrende fra især ledende franske politikere. Sagen tog en mere alvorlig drejning, da Frankrigs præsident Emmanuel Macron tilsluttede sig de kritiske røster. [...] Imens holdt Margrethe Vestager fast i sin beslutning, da hun tirsdag skulle svare på kritiske spørgsmål over ansættelsen: "Det ville være forkert at fratage Kommissionen og de europæere, vi tjener, den bedste økonomiske rådgivning. Der er ikke så mange i verden, som har denne ret specifikke profil, og som er villige til at udfylde en midlertidig stilling i Bruxelles," sagde hun. [...] Sagen afslører, hvor snæversynet det er at gå efter en persons nationalitet i stedet for at kigge på kvalifikationer og evnen til at være professionel i jobbet. Fiona Scott Morton er professor på universitetet Yale i USA, og franske Jean Tirole, der har modtaget nobelprisen i økonomi, beskriver hende i Politico som en af de bedste økonomer i verden inden for sit felt. [...] Nu står man tilbage med en ubesat stilling, der ifølge Margrethe Vestager er svær at finde en stærk profil til. Det er ærgerligt for alle parter. Konkurrencesager er i dag komplicerede, og techgiganter forsøger til stadighed at omgå reglerne. Det kræver kompetente kræfter, og det virkede til, at Fiona Scott Morton besad netop det. Det burde have vægtet højere end nationalitet."
Berlingske, s. 12; Altinget, onsdag; Information, s. 2; Børsen, s. 15 (20.07.2023)

Prioriterede historier

Hvorfor er klimapolitikken så svær at få succes med?
Kristeligt Dagblad bringer i Politisk Set et debatindlæg af Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "For nylig udsendte FN's generalsekretær, António Guterres, en stærk appel til verdens ledere om at gøre mere på klimaområdet. Verdens lande var meget langt fra de mål om reduktion af deres udslip af klimagasser, som de har forpligtet sig til. "Jeg er meget bekymret for, hvor verden er på vej hen med hensyn til klimaet. Landene er kørt af sporet, når det drejer sig om at leve op til deres løfter og forpligtelser. Jeg ser mangel på ambitioner. Mangel på tillid. Mangel på støtte. Mangel på samarbejde. [...] Med den nuværende linje er verden på vej til en temperaturstigning på 2,8 grader celsius ved udgangen af århundredet. Det er ensbetydende med katastrofe." Hvorfor er det tilsyneladende så svært at få lederne af verdens lande til at gøre noget rigtigt alvorligt ved den lurende klimakatastrofe? [... ] For nogle tiår siden var der store problemer i Europa med skovdød og forsurede søer på grund af nedbør med store mængder svovldioxid. [...] I bekæmpelsen af den sure regn gik EU-landene forrest, men USA var ledende for at få en løsning på det stadigt tyndere ozonlag. Hvorfor tyder det på, at det er så meget sværere at få løst problemerne med den globale opvarmning på grund af udledninger af for megen kuldioxid og metan? [...] Det forholder sig anderledes med udslippene af klimagasser. De kommer alle steder fra og beror på så forskellige områder som energiproduktion, transport og landbrug. [...] EU-landet Frankrig har spillet en helt central rolle i underskrivelsen af Parisaftalen mellem 196 lande i 2015, som skulle sikre en maksimal stigning i Jordens temperaturer på 2,0 grader celsius. EU som sådan har imidlertid svært ved at blive enig med sig selv om at stå frem som en stærk leder i den klimapolitiske kamp. [...] USA har imidlertid svinget meget i holdningen til klimapolitikken. Donald Trump trak ligefrem USA ud af Parisaftalen. Med Joe Biden som præsident har tingene ændret sig, men USA er stadig ikke en decideret leder, som anviser vejen og går foran med store krav til sig selv. [...] Problemet er dog, at det går for langsomt, som FN's generalsekretær understreger. Det gør det, fordi vi ikke kun skal ændre en bestemt produktionsform. Vi skal også ændre vores måde at organisere samfundet på."

Politiken bringer en nyhedsanalyse af Karin Axelsson, avisens EU-korrespondent. Hun skriver blandt andet: "Mens varmerekorder får klimarøster til at råbe på mere politisk handling, varsler Europa politiske vinde, som vil skrue ned for klimaambitionerne. [...] Ved lokalvalget i marts blev regionshovedstaden Valladolid det første sted siden Franco-dagene, hvor det yderste højre er kommet til magten, og derfor har det højreradikale parti Vox udråbt regionen til udstillingsvindue for, hvad de vil opnå, når hele landet går til valg på søndag. [...] Alle kan få øje på klimaforandringerne og konsekvenserne, også Vox, men partiet benægter benhårdt, at klimaforandringer er menneskeskabte, og har lovet at gå i brechen for landmænd presset af restriktioner på vand og gødning. [...] Spanien er langtfra alene, og det vækker bekymring helt op i toppen af EU-Kommissionen, hvor klimakommissær Frans Timmermans i sidste uge satte ord på sin bekymring over for Politiken. "Det, der bekymrer mig, er, når vi ser, hvordan klimadebatten bliver blandet sammen med andre nationale debatter og gjort til en form for kulturkrig", sagde han med direkte reference til det yderste højre i Europa, som vinder frem flere steder på at blæse til kamp 'for den lille mand mod den rige klimaelite'. [...] Timmermans ved om nogen, hvad han snakker om, for i hans eget hjemland, Holland, er regeringen brudt sammen efter pres fra det yderste højre. [...] EU-Parlamentets største gruppe, sammenslutningen af kristendemokrater og konservative partier, EPP, har traditionelt set sig selv som landbrugets stemme i Europa, men pludselig er de i fare for at blive overhalet højre om. Det har fået EPP til at slå ind på en benhård kurs over for EU's klimaplaner, blandt andet da partiet forsøgte at få EU's naturgenopretningslov skudt til hjørne. Selv om det ikke lykkedes at afspore planen, fik parlamentet udvandet mange af de centrale målsætninger. [...] Sverige har netop overdraget sit EU-formandskab til Spanien, og selv om Sverige høstede ros for sine seks måneder i formandsstolen, fik EU også de nye svenske vinde at mærke på klimaområdet. Blandt andet stemte Sverige nej i Ministerrådet til det kompromisforslag om naturgenopretningsloven, de selv havde været med til at forhandle frem. Og klimaminister Romina Pourmokhtari fik i november høvl på klimatopmødet i Egypten for at afvise et krav fra ulandene om en ny klimafond til at betale for skader forårsaget af oversvømmelse, tørke og hedebølge på grund af klimaforandringer, som rige lande har skabt ved at brænde kul, olie og gas af. De kommende valg i Spanien, Holland, Slovakiet og til EU-Parlamentet næste år varsler mere af det samme.
Det er ikke godt nyt for EU's klimaplaner."
Kristeligt Dagblad, s. 3; Politiken, s. 2 (20.07.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Danmark har brug for hjælp fra Filippinerne
Berlingske skriver i sin leder i dag blandt andet: "Så skete det igen. Politikere og fagforeninger fik mikset udenlandsk arbejdskraft sammen med udlændingepolitik. Det er en cocktail, som ofte fremprovokerer en automatreaktion af sure opstød hos en række politikere. [...] For det første foreslår Moderaterne at uddanne personale fra lande, hvor man har erfaring med at eksportere arbejdskraft til plejesektoren. Således arbejder der allerede i dag masser af filippinske sygeplejersker i lande som USA, Tyskland og Norge. Filippinernes ambassadør i Danmark ser ingen etiske problemer ved forslaget. [...] For det andet består det sande fatamorgana i at forestille sig, at Danmark selv kan løse denne fremtidige opgave. Tallene viser, at vi hverken kan eller vil. [...] Kort sagt: Vi får ikke den service, som vi forventer i fremtiden, hvis vi ikke tør se på alternative løsningsforslag. Moderaternes forslag kan selvfølgelig ikke stå alene. Der er fortsat arbejdskraft, der kan aktiveres i både Danmark og andre EU-lande. [...] Men sandheden er, at vi hverken kan eller vil løse problemerne alene. Heller ikke når det gælder behovet for udenlandsk arbejdskraft, der ikke nødvendigvis er de højtuddannede specialister, som debatten hidtil har været indkredset til. Vi får ikke kun brug for kloge hoveder, men også varme hænder i fremtiden."
Berlingske, s. 2 (20.07.2023)

Det digitale indre marked

Norge sætter foden ned over for reklamer fra Facebook og Instagram
Norge har besluttet at indføre et midlertidigt forbud mod adfærdsbaserede reklamer på Metas platforme, Facebook og Instagram, i tre måneder. Det skriver Politiken i dag. Forbuddet er en reaktion på, at Irland, hvor Meta har europæisk hovedkontor, endnu ikke har pålagt techgiganten at overholde EU-lov om databeskyttelse. Derfor har Norge besluttet at gå enegang og indføre et nationalt forbud for at beskytte brugerne mod ulovlig datahøst. Og det er en opsigtsvækkende aktion, mener Anja Møller Pedersen, ph.d. og postdoc ved Københavns Universitet og Institut for Menneskerettigheder med speciale i privatliv og data. "Det vilde her er, at det åbner for, at andre datatilsyn ikke blot vil lade det være op til det irske datatilsyn at reagere, men måske også vil begynde at træffe deres egne afgørelser på området. Det gælder også det danske, der vil kunne gå mere aktivt ind i denne her sag", siger hun. Hun mener, at Norge dermed signalerer, at EU arbejder for langsomt med håndhævelsen af EU-reglerne om databeskyttelse. Samtidig er det irske datatilsyn presset, "men Irland har jo også en interesse i, at techvirksomheder bliver hos dem, hvor de skaber mange arbejdspladser," konkluderer Anja Møller Pedersen.
Politiken, s. 5 (20.07.2023)

Finansielle anliggender

Stort rentedilemma: 'Umuligt at sige'
Den hollandske nationalbankchef, Klaas Knot, vurderer, at det er uforudsigeligt, om Den Europæiske Centralbank (ECB) vil stemme for endnu en varslet renteforhøjelse på mødet den 27. juli. Det skriver Ekstra Bladet i dag. Beslutningen vil afhænge af, hvordan nøgletallene udvikler sig efter det varslede renteløft. Ifølge Bloomberg News mener nogle økonomer, at den igangværende stramningscyklus er nødt til at fortsætte i længere tid for at lægge en dæmper på inflationen, mens andre ønsker at fjerne presset på økonomien i eurozonen.
Ekstra Bladet, s. 17 (20.07.2023)

Tårnhøj britisk inflation overrasker positivt
Berlingske bringer en analyse af avisens økonomiske redaktør, Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: "Inflationen i Storbritannien faldt lidt mere end forventet i juni, men er fortsat den højeste i Vesteuropa. Der venter nu endnu en renteforhøjelse i august og dermed også mere modvind for de hårdtprøvede briter. [...] Det lidt større fald i inflationen end forventet betyder også, at presset på Bank of England for yderligere store renteforhøjelser er mindsket, selvom målet på to procent er milevidt væk. Pundet er faldet en anelse efter en længere periode med styrkelse på forventning om meget højere renter. Kerneinflationen, hvor energi og fødevarer er fjernet, ligger på 6,9 procent. Det siger noget om det stærke underliggende inflationspres. [...] Den mulige lønspiral i Storbritannien skyldes, at arbejdsmarkedet efter Brexit har været lukket for europæisk arbejdskraft. Regeringen har den seneste uge åbnet for mere midlertidig arbejdskraft for at efterkomme virksomhedernes behov. Til gengæld har det lukkede arbejdsmarked betydet, at flere marginalgrupper er kommet i beskæftigelse. [...] Intet tyder på, at det for alvor bliver bedre lige med det samme. Regeringen har på en række områder blødt op i forhold til den hårde retorik mod EU, men det ændrer ikke på virkeligheden på jorden. [...] En længere periode med nulvækst er fortsat det bedste, som briterne kan håbe på."
Berlingske, s. 12 (20.07.2023)

Grundlæggende rettigheder

FN-nederlag om ytringsfrihed skaber bekymring i Vesten
Efter 24 års diskussioner har de muslimske lande med støtte fra Kina og andre autoritære stater vundet en vigtig sejr i den globale værdidebat, da et flertal i FN's Menneskerettighedsråd i sidste uge stemte for en resolution om religiøst had. Resolutionen kræver blandt andet retsforfølgelse af koranafbrændere. Det skriver Kristeligt Dagblad i dag. Selv om resolutionen ikke er bindende, opfordrer den alle FN's medlemslande til at "forebygge og retsforfølge personer, der taler eller handler for religiøst had, og som udgør tilskyndelse til diskrimination, fjendtlighed eller vold". 28 lande stemte for resolutionen, mens 12 primært europæiske lande stemte imod, og syv lande undlod at stemme. Det overvejes nu, hvor meget resolutionen vil komme til at præge den fremtidige debat om ytringsfrihed. "Vesten er på tilbagetog i Menneskerettighedsrådet. De vestlige lande mister i stigende grad støtte og taber diskussionen," sagde Marc Limon, direktør for menneskerettighedsorganisationen Universal Rights Group i Genève, efter afstemningen. Han forklarede, at vedtagelsen af resolutionen i høj grad er et resultat af nye alliancer. "Kina spiller en stadig større rolle i Menneskerettighedsrådet. Europæiske lande mister støtte fra den afrikanske gruppe og fra OIC, fordi EU ofte irriterer disse lande med andre resolutioner," siger Marc Limon. Til gengæld blev resolutionen hyldet i den muslimske verden. Fra Saudi-Arabiens udenrigsministerium lød det i en pressemeddelelse: "Vedtagelsen af resolutionen efter vedholdende krav fra Saudi-Arabien og mange lande verden over inkarnerer principperne om respekt for religioner og kulturer og styrker menneskelige værdier garanteret af international lov".
Kristeligt Dagblad, s. 1 (20.07.2023)

Handel

Polen, Slovakiet, Bulgarien, Rumænien og Ungarn indførte et forbud mod salg af hvede, majs, raps og solsikkekerner fra Ukraine på deres hjemmemarkeder.
Fem af Ukraines nabolande, Polen, Slovakiet, Bulgarien, Rumænien og Ungarn, indførte i maj efter tilladelse fra EU et forbud mod salg af hvede, majs, raps og solsikkekerner fra Ukraine på deres hjemmemarkeder. Det skete for at beskytte landenes egne landmænd. Ifølge aftalen må ukrainsk korn stadig blive transporteret gennem landene, for at det kan eksporteres videre til andre lande. De fem lande har anmodet EU om at forlænge forbuddet, når det udløber 15. september. Børsen bringer en analyse af udenrigsredaktør Hakon Redder. Han skriver blandt andet: "Da Rusland sidste år første gang brugte fødevareforsyninger til især en række af verdens fattigste lande som våben, ramte det også priserne på boller fra Kohberg. Noteringen på hvede på børsen i Chicago - det globale barometer for kornpriser - steg til rekordhøjder i marts sidste år efter den russiske invasion i februar og siden blokaden af Ukraines eksport fra havne i Sortehavet. Ukraine og Rusland er verdens største korneksportører. [...] Når prispanikken denne gang trodser en ny russisk våbenliggørelse af fødevareforsyninger, skyldes det bl.a., at Rusland har en så stor høst, at man, som det udtrykkes i markedet, er ved at oversvømme markedet med hvede. Desuden har præsident Putin under flere fornyelser af det såkaldte Black Sea Grain Initiative advaret om, at man vil stoppe den. Derfor har Ukraine forberedt sig i tide. Styret i Kyiv skrev allerede tirsdag til FN-organisationen International Shipping Organization, at man har alternative og midlertidige ruter klar. [...] I Kyiv har man også forberedt sig på at øge mængden af landtransport, uanset at det er dyrere og mere besværligt for de enorme mængder korn. Hertil fik man onsdag hjælp fra fem EU-lande, men det er en udstrakt hånd i en jernhandske. For Polen, Bulgarien, Rumænien, Slovakiet og Ungarn fastholder et importforbud mod korn fra Ukraine - fordi det er for billigt - men man accepterer transit til andre lande. Imens skal FN og Tyrkiet igen forhandle med Putin om kornsejladser."
Børsen, s. 9, 11 (20.07.2023)

Klima

Forsker: Du skal blive bedre til at sige nej, når du står i prøverummet, og tøjet ikke passer perfekt
Else Skjold, lektor, ph.d. i design og bæredygtighed ved Det Kongelige Akademi i København, mener, at forbrugerne bør være meget mere kritiske i deres tøjindkøb, både når det gælder kvalitet og pasform, men også i forhold til bæredygtighed. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Beklædningsindustrien hører til blandt de mest miljøbelastende industrier i verden. Produktionen af tøj står for over 10 pct. af verdens samlede udledning af CO2, og Det Europæiske Miljøagentur anslår, at forbruget af tøj og tekstiler udgør den fjerdestørste miljøbelastning i EU. "Det er en stor fortælling, men det er utrolig vigtigt at forstå, nu vi har en ny EU-tekstilstrategi, der er i gang med at blive rullet ud og skal blive lov inden for fire år. Nu begynder det at gå op for alle mulige aktører, politikere, ngo'er osv.: "Hov, hvad søren er det dog, der er foregået i denne modebranche". Ingen har rigtigt opdaget, hvor slemt det står til," mener Else Skjold og fortsætter: "Når man tænker på, hvor mange ressourcer der bruges i tekstilbranchen, og hvor vi, hvis vi skal afhjælpe klimakrisen, skal udfase fossile råstoffer, står det helt galt til. 70 pct. af vores tekstiler er lavet af olieprodukter, altså plastic - primært billige polyesterkvaliteter. Hvis vi skal have en politik mod engangsplast, burde meget tøj være forbudt. Vi burde sige, at der ikke skal være olie i vores tøj," siger hun videre. Hun ærgrer sig over, at mange danskere ikke er klar over, hvad der er naturmaterialer. "Derfor bliver jeg en lillebitte smule træt, når jeg får det ene stykke tekstil efter det andet i hånden og næsten får plastictitis," konstaterer hun.
Jyllands-Posten, s. 14-15 (20.07.2023)

Migration

EU betaler Tunesien for at standse migrantbåde
En ny migrationsaftale blev underskrevet i søndags i den tunesiske hovedstad efter vanskelige forhandlinger mellem Tunesiens præsident, Kais Saied, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, som var ledsaget af Italiens og Hollands premierministre, Georgia Meloni og Mark Rutte. Aftalen skal lukke landets kyster for udsejling til Europa, men samtidig styrker aftalen Saieds position i Tunesien, hvor han har svækket demokratiet. Ursula von der Leyen kaldte aftalen for en "en komplet pakke", der skal bane vejen for "en delt velstand mellem Europa og Tunesien". Helt konkret skal Tunesien modtage ni milliarder kroner, hvoraf de syv milliarder sker i form af lån, mens godt en milliard skal redde landet fra en truende fallit. Resten af beløbet skal gå til at styrke overvågningen af de tunesiske kyster og forhindre udsejlingen af skibe med asylansøgere til Europa og endvidere til at forbedre kontrollen med de sydlige landegrænser. Saied nægter imidlertid at tage imod afviste asylansøgere, der ikke har tunesisk nationalitet.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (20.07.2023)

Sikkerhedspolitik

Dansk ekspert: Ukrainske styrker i kritisk og sårbar fase i offensiven
Ukraines viceforsvarsminister, Hanna Maliar, siger at ukrainske styrker "kæmper under ekstremt vanskelige betingelser" for at generobre de besatte dele af landet, efter at en ny russisk offensiv har sat farten ned for den varslede ukrainske offensiv. Det skriver Børsen i dag. Den danske Ukraine-ekspert lektor Claus Mathiesen, Forsvarsakademiet, mener, at Vestens fortsatte økonomiske og militære støtte til Ukraine afhænger af en overbevisende succes, og der en risiko for, at man i EU og USA begynder at spørge sig selv, om "det overhovedet nytter noget". Han anser derfor sprængningen af Kertj-broen som et bevidst bevis på, at Ukraine vil vise Vesten, at de har held med at afskære Rusland fra at få forsyninger til militæret på Krim. I tænketanken Atlantic Council skriver Daniel Fried og Jon Herbst i Washington Post, at "alvorligt pres på Krim er den hurtigste måde at afslutte krigen på betingelser, der er acceptable for Ukraine."
Børsen, s. 8-9 (20.07.2023)

Internationalt
Det russiske forsvarsministerium meddeler onsdag, at det vil betragte fragtskibe ved Sortehavet som "mulige transportører af militær last". De nye regler skal gælde fra midnat russisk tid natten til torsdag, skriver Politiken i dag. Meddelelsen kommer efter at Rusland trak sig ud af kornaftalen, der hidtil har tilladt Ukraine at eksportere korn via skibe, der er sejlet ud fra de ukrainske havne i Sortehavet.
Politiken, s. 2 (20.07.2023)

Udenrigspolitik

Derfor er selskaber sat til vægs i Rusland
Efter Ruslands invasion af Ukraine iværksatte EU en række sanktioner, der skulle svække Ruslands økonomiske situation. I forbindelse med at en række virksomheder har ønsket at trække sig ud af Rusland, indførte Putin et dekret, hvor russiske myndigheder skulle godkende frasalg af udenlandske virksomheder. Dermed er en lang række danske og vestlige virksomheder kommet i klemme, skriver Børsen. Ved afvikling af deres aktiviteter, skal størstedelen af vestlige virksomheder i landet leve op til en række krav, der blandt andet inkluderer rabatter på frasalg og betaling af særskatter. Nogle danske virksomheder er lykkedes med at afslutte godkendelsesprocessen efter mere end et år. Den seneste udvikling i Rusland har imidlertid medført, at myndighederne har indsat ny ledelse i Carlsberg og franske Danone, og det vil gøre det endnu vanskeligere for selskaberne at komme ud, vurderer Thomas Salicath, der er advokat og partner i DLA Piper. "Min forudsigelse er, at man får stukket en kæp i hjulet på salgsprocessen, når der er indsat midlertidig styring. Det, der sker, er, at statsagenturet får en ejers beføjelser på nær én ting - en overdragelse af virksomheden," siger han. Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent, Dansk Industri er enig i den betragtning. "Når det går så stærkt (med at indføre sanktioner, red.), vil der opstå uklarheder og faldgruber," siger han.

Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, nævnte i et debatindlæg i Politiken sidste år flere redskaber, der kunne betragtes som en slet skjult trussel mod danske interesser i Rusland. "Der er ved at opstå en konsensus om, hvorvidt det er tilrådeligt at etablere ekstern ledelse i virksomheder, der indstiller deres aktiviteter i Rusland", lød det fra ambassadøren. En spådom, der med Ruslands overtagelse af Baltika Breweries otte bryggerier nærmest er gået i opfyldelse. "Vi risikerer, at det bliver Putins oligarkvenner, der har fået indefrosset deres økonomiske midler, som får lov til at overtage nøglerne til de her virksomheder, så de kan skumme overskuddet. Og noget af det vil helt sikkert også gå til Putin og krigen i Ukraine", sagde DI-underdirektør Peter Thagesen dengang til Politiken.
Børsen, s. 6-7; Ekstra Bladet, s. 7 (20.07.2023)

Erdogan går tiggergang hos sine tidligere fjender - og turen slutter ikke her
Berlingske bringer en analyse af avisens korrespondent i Mellemøsten, Carolina Kamil. Hun skriver blandt andet: "I årevis har Tyrkiets præsident lagt sig ud med snart sagt alle sine naboer: EU, sine allierede i NATO og de rige arabiske golflande. Nu er korthuset væltet, Tyrkiet er i dyb krise, og i denne uge indledte Erdogan sin tiggergang. [...] Manden i den brune klædedragt har lige lovet den tyrkiske præsident en hulens masse penge. [...] Den rige araber er Saudi-Arabiens magtfulde kronprins, Mohammed bin Salman, og smilene indikerer, at Tyrkiet lige har landet den største aftale om våbeneksport i landets historie. [...] I snart et årti har Tyrkiet lagt sig ud med snart sagt alle sine naboer. Erdogan har talt dunder mod "islamofoberne" i Europa, testet tålmodigheden hos sine allierede i NATO og rivaliseret diktatorerne i Golfen, som han i over et årti har været på ideologisk og militær kollisionskurs med. [... ] Unavngivne tyrkiske embedsmænd har fortalt Reuters, at de regner med, at golflandene foretager direkte investering for omkring ti milliarder dollar som resultat af besøgene. Turen kommer, ugen efter at Erdogan pludselig vendte på en tallerken og alligevel nikkede ja til, at Sverige kunne komme med i NATO. En beslutning, som analytikere så som et klart udtryk for, at han har brug for at forbedre forholdet til landets vigtigste handelspartner: landene i EU. Selvom Recep Tayyip Erdogan har vist sig som en aldeles fleksibel politiker, der igennem sin karriere har lavet adskillige politiske U-vendinger, skal hans seneste kursskifte derfor næppe tilskrives geniale strategiske evner. Det skyldes snarere, at han ikke længere har råd til at lade være. [...] Efter valget i maj, hvor Erdogan blev genvalgt, har præsidenten nu ansat ny finansminister og centralbankchef, som begge har lovet - langsomt - at vende tilbage til en mere ortodoks økonomisk politik, hvor renterne langsomt hæves igen. Det er første skridt i retningen mod at genvinde de private investorers tillid. Men indtil det sker, er der hårdt brug for penge udefra til at stabilisere situationen."
Berlingske, s. 9 (20.07.2023)

Udvidelse

Lyt til ukrainerne og gør EU “optagelsesklar”
Børsen bringer et debatindlæg af Lykke Friis, direktør, Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Man skal ikke have været mange timer i Kyiv, før Ukraines håb om EU-medlemskab står lysende klart. Foran mange ministerier vajer EU-flaget allerede, og i Europaministeriet viser de ansatte stolt startbilledet på deres telefon frem: “Omfavn Ukraine. Styrk Unionen.” Hvis det går, som ukrainerne håber, vil Kommissionen til efteråret vurdere, at Ukraine er klar til at blive inviteret ind i forhandlingslokalet. [...] Tager man Vestbalkan med i ligningen, kan EU komme op på samlet set 36 medlemmer. Det siger næsten sig selv, at en så markant udvidelse ikke kan gennemføres uden betydelige reformer. Det gælder EU's institutioner, hvor enstemmighedsprincippet, men også f.eks. antallet af kommissærer, må ses efter i sømmene. Endnu mere afgørende er omkalfatringen af EU's diverse politiker, såsom regional- og landbrugspolitikken. Bare tag det forhold, at Ukraine alene har 40 mio. hektar landbrugsjord. I praksis betyder det, at EU skal foretage en mental kolbøtte. EU-landene skal ikke kun fokusere på, hvornår Ukraine og de andre ansøgerlande er "forhandlingsklare" - de bør også stille skarpt på, hvordan EU selv kan blive "optagelsesklart". [...] Uden tvivl vil en stor del af Europaparlamentsvalgkampen næste sommer gå med, at politikere profilerer sig med forskellige løsningsforslag. [...] Danmark bør derfor allerede nu arbejde for, at det danske EU's formandskab i sidste halvår af 2025 bliver kulminationen for EU's egne forberedelser. Ellers risikerer Danmark og resten af EU ikke at leve op til mottoet på den ukrainske telefon - med ukrainsk skuffelse og svækkelse af Europas samlede sikkerhed og handlekraft til følge."
Børsen, s. 23 (20.07.2023)

Økonomi

Præsident Putin taber energikrigen trods økonomisk supervåben
Berlingske bringer en analyse af avisens økonomiske redaktør, Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: "For et år siden så Europa frem mod en miserabel vinter. Mangel på ikke mindst naturgas var en stor bekymring, efter Ruslands præsident spillede sit vigtigste økonomiske kort og lukkede for gaseksporten. Men det er slet ikke gået, som Putin forventede. Europa står energimæssigt stærkere, end det er set i årtier. [...] De europæiske økonomiers store afhængighed af russisk naturgas skulle være det instrument, der tvang EU-landene ind i en dyb afmatning med arbejdsløshed og ringe appetit på at yde Rusland trods. [...] Og EU-landene trådte endnu en gang frem i samlet flok som i coronatiden. Gennem en helt ekstraordinær indsats fra gulv til loft - samt med hjælp fra vejrguderne og kinesiske coronanedlukninger kom Europa helskindet gennem vinteren. Nu står vi her så igen. Det Internationale Energiagentur (IEA) har fremlagt dommedagsudsigterne om, at vi kan stå over for endnu en energikrise i Europa. [...] Hvordan ser det så ud med den europæiske energisikkerhed? [...] Det er årtier siden, at Europa har været så lidt afhængig af russisk gas. [...] Overalt i EU og Norge har der været et massivt fokus på udbygning af forsyningsnettet og alternative energikilder til den russiske naturgas. Det fælles EU-projekt RePowerEU blev stablet på benene sidste sommer med midler til investeringer og tre mål: reducere gasforbruget, finde andre leverandører og udbygge vedvarende energikilder. [...] På europæisk plan fik man nye leveringsaftaler med Algeriet, Qatar, Aserbajdsjan og en fornyet interesse for de enorme gasfelter ud for Egypten og Israel. Norges eksport af olie og naturgas slog alle rekorder. [...] Sidste år var der en målsætning om, at EU-landenes lagre skulle være 80 procent fyldte ved fyringssæsonens begyndelse 1. november. Allerede nu ligger de fleste EU-lande langt over den målsætning og vil have lagrene fyldt i de kommende uger. [...] Men en stor del af den øgede energisikkerhed kommer også fra energirenoveringer af bygninger, en elektrificering af opvarmning og ikke mindst store investeringer i produktionen af vedvarende energi. [...] EUs genopretningsfond blev vedtaget i 2021, men har spillet en vigtig rolle i det seneste års transformation sammen med RePowerEU. [...] Europa kan heller ikke blive ved med at bruge så mange penge på hjælpepakker - slet ikke nu, hvor renteforhøjelser gør gæld mærkbar. Men hvis vi rammes af en hård vinter, og energibehovet eksploderer, vil det i værste fald give sig udslag i højere priser. Og pris er den bedste ligevægtsskabende mekanisme, der findes til at påvirke vores forbrugsmønster. Der er al mulig grund til at være fortrøstningsfuld. Og al mulig grund til at lære aldrig igen at blive afhængig af en lunefuld diktator med tendens til at invadere sine naboer."
Berlingske, s. 8-9 (20.07.2023)