EU i dagens aviser torsdag den 20. marts 2025

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: EU opruster: Ny forsvarsplan vil styrke Europas militære kapacitet inden 2030
Ifølge Ritzau har EU-Kommissionen fremlagt en hvidbog, der fremhæver syv kritiske mangler i Europas forsvar, herunder luftforsvar, artilleri samt ammunition og missiler. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, understreger behovet for, at EU-landene investerer i forsvar og foretager flere fælles indkøb i Europa. Hun udtaler: "Fredsdividendens æra er for længst forbi. Den sikkerhedsarkitektur, vi stolede på, kan ikke længere tages for givet." Ifølge Ritzau skal EU-landene, for at benytte sig af EU's forslag om billigere lån til militær oprustning, sikre, at 65 procent af det indkøbte udstyr er produceret i EU eller Ukraine. Lånene, der kan nå op til 150 milliarder euro, kræver også, at mindst to lande samarbejder om indkøbene. EU-Kommissionen har fremlagt dette i en hvidbog om det europæiske forsvars fremtid. "Formålet er blandt andet at styrke den europæiske forsvarsindustri," understreger EU-Kommissionen. Kravene gælder kun for udstyr finansieret med disse lån. Ifølge Ekstra Bladet overvejer USA at opgive Nato-posten SACEUR, hvilket kan signalere en mindre amerikansk opbakning til alliancen. Samtidig præsenterede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, en hvidbog om oprustning i Europa. Hun udtaler: "Vi skal investere i forsvar, styrke vores kapacitet og have en proaktiv tilgang til sikkerhed." EU planlægger at suspendere budgetregler for at muliggøre investeringer i forsvar og opfordrer til fælles indkøb blandt medlemslandene. En artikel på Altinget.dk beskriver en ny oprustningsplan, hvor medlemslande kan låne 150 milliarder euro til fællesindkøb af europæiske våben. Initiativet, kaldet "ReArm Europe", skal styrke EU's militære kapaciteter. EU's forsvarskommissær Andrius Kubilius udtaler: "Putin vil ikke blive afskrækket, hvis vi læser hvidbogen op for ham. Han vil blive afskrækket, hvis vi omsætter hvidbogen til handling." Planen inkluderer også lempelser af budgetregler og øget samarbejde med NATO og Norge. Jyllands-Posten skriver, at planen, der skal styrke Europas forsvar mod Rusland inden 2030, indebærer investeringer i luftforsvar, artilleri og droner. Ursula von der Leyen understregede nødvendigheden af hurtig handling: "Det er nødvendigt for at få pakken hurtigt igennem." Modstand kommer fra nationale parlamenter og EU-skeptikere som Marine Le Pen, der advarer mod EU's magtcentralisering. Planen kan skabe dyb strid i EU, især om finansiering og suverænitet. Børsen skriver, at EU-Kommissionen har præsenteret en omfattende forsvarsplan, der sigter mod, at Europa kan forsvare sig selv senest i 2030. Planen inkluderer en hjælpepakke på 800 mia. euro og en lånepulje på 150 mia. euro til fælles våbenindkøb. Ursula von der Leyen udtalte: “Hvis Europa vil undgå krig, må Europa forberede sig på krig.” Planen fokuserer på at styrke EU's forsvarsindustri og reducere afhængigheden af eksterne leverandører. Torsdag mødes EU's ledere i Bruxelles for at diskutere planen yderligere. Ifølge en artikel på Altinget.dk vil EU-Kommissionen styrke den europæiske forsvarsindustri gennem ReArm Europe-planen. Planen sigter mod at skabe et fælles marked for våben for at øge innovation og konkurrenceevne. Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, udtaler: "Vi skal købe mere europæisk. For det vil styrke det europæiske forsvarsteknologiske og industrielle grundlag." Planen opfordrer til større fælles efterspørgsel og hurtigere kontraktindgåelse for at styrke EU's forsvarskapacitet. Politiken skriver, at EU arbejder på at styrke sin militære kapacitet for at kunne forsvare sig selv uden afhængighed af USA. Den nye EU-hvidbog om Europas forsvar i 2030 understreger behovet for oprustning inden 2030, især inden for "critical enablers" som tankfly og militære satellitter. Camille Grand fra tænketanken ECFR bemærker, at "det vigtigste emne knytter sig til de europæiske mangler inden for såkaldte critical enablers, hvor Europa er altovervejende afhængig af amerikanske styrker." Det vil tage 3-10 år at udfylde disse huller.

Troels Lund Poulsen og Marie Bjerre argumenterer i deres debatindlæg i Børsen for, at EU skal opruste sit forsvar hurtigere for at sikre sikkerhed, demokrati og levevis. De fremhæver EU-Kommissionens initiativ "Rearm Europe", som Ursula von der Leyen annoncerede, og som skal mobilisere næsten 6000 mia. kr. til forsvarsinvesteringer. "Det store beløb og de fine planer til trods må vi ikke være naive," understreger de. De opfordrer til at reducere bureaukrati for at fremme innovation og effektivitet i forsvarsindustrien. Med det kommende danske EU-formandskab ser de en mulighed for at styrke EU's forsvarspolitik. Ifølge Politiken fremlagde EU-Kommissionen en ambitiøs plan for Europas forsvar frem mod 2030. Forsvarskommissær Andrius Kubilius erkendte, at "Putin bliver ikke afskrækket af, at vi læser en hvidbog højt for ham", men understregede vigtigheden af at gennemføre planerne. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, fremhævede, at "det er et afgørende tidspunkt for europæisk sikkerhed. Det er nu, vi skal handle". Planen kræver betydelige investeringer fra medlemslandene og indebærer tættere samarbejde med Storbritannien og potentielt andre lande.

Julie Schneider skriver i en analyse i Berlingske, at EU står over for store udfordringer i at sikre sin egen sikkerhed i en ny global orden, hvor USA og Rusland sætter dagsordenen. Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, understreger, at Europa står over for et valg: "Bliver vi ved med at reagere på enhver udfordring på en trinvis og forsigtig måde? Eller er vi klar til at gribe denne mulighed for at opbygge et mere sikkert Europa." EU har lanceret finansielle værktøjer til forsvarsinvesteringer, men der er intern uenighed, især fra lande som Frankrig, der frygter økonomisk ustabilitet. Diskussioner om forsvarsdefinitioner afslører forskelle i medlemslandenes prioriteter, og EU's strukturelle udfordringer med enighed hæmmer fremskridt.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag, torsdag, s. 6; Kristeligt Dagblad, onsdag; Jyllands-Posten, onsdag, torsdag, s. 6,7; Ekstra Bladet, torsdag, s. 16,17; Børsen, onsdag, torsdag, Altinget.dk, onsdag; Politiken, torsdag, s. 6; Information, onsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: EU skeptisk over for Trumps våbenhvileaftale med Rusland
Ifølge Ritzau tager EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og EU's præsident António Costa forsigtigt imod Trumps aftale med Rusland om en begrænset våbenhvile i Ukraine. De udtrykker håb om, at aftalen kan føre til en varig fred og understreger, at EU vil forblive "standhaftig" i støtten til Ukraine. Von der Leyen og Costa udtaler: "En omfattende, retfærdig og varig fred for Ukraine må være resultatet af denne forfærdelige krig." Seniorforsker Flemming Splidsboel udtaler, at Ukraine er afhængig af USA, da EU ikke har tilbudt et alternativ, som Ukraine kan støtte sig til. Han siger: "EU har endnu ikke fået skrabet noget sammen, som ukrainerne kan klynge sig til." Dette efterlader Ukraines præsident Zelenskyj uden andre muligheder end at følge USA's plan under Trump. Splidsboel påpeger, at den bilaterale proces mellem USA og Rusland uden EU's involvering er dårligt nyt for Ukraine. Ifølge Ritzau er der ingen omtale af EU i artiklen om Trumps og Putins samtale om våbenhvile i Ukraine. Under samtalen afviste Putin Trumps forslag om en 30-dages våbenhvile, men accepterede at stoppe angreb på ukrainsk energiinfrastruktur i samme periode. Forhandlingerne fortsætter i Saudi-Arabien uden deltagelse af Ukraine og EU. Putin opfordrede til at stoppe al udenlandsk militærhjælp til Ukraine. Trump udtalte, "Vi talte ikke om hjælp. Vi talte overhovedet ikke om hjælp." Ifølge Politiken advarer John Bolton, tidligere national sikkerhedsrådgiver for Trump, om, at EU ikke må lade Trump forværre situationen i Ukraine. Bolton mener, at Putin bruger Ukraine-konflikten til at genforhandle NATO's rolle i Europa. Han advarer mod at styrke forholdet til Kina som reaktion på Trump, da Kina og Rusland har dannet en fælles akse. Bolton siger: "Når Trump er væk, skal vi gøre vores bedste for at genskabe en stærk alliance imod de sande trusler i verden." Ifølge B.T. udtrykker udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen skuffelse over Vladimir Putins manglende vilje til fred efter en samtale med Donald Trump. Løkke kritiserer ikke USA, men fremhæver Putins ansvar: "Det tegner bestemt ikke et billede af en fredshungrende og fredselskende Putin." Han mener, at EU's rolle i fredsforhandlingerne ikke ville ændre udfaldet, da det afhænger af Putins vilje. Løkke understreger, at EU og dets medlemslande skal fastholde deres nuværende position over for Rusland.

Hakon Redder, udenrigsredaktør Børsen, analyserer den fortsatte krig i Ukraine efter et telefonmøde mellem præsidenterne Trump og Putin. Putin har fået mest ud af mødet, da han kan fortsætte sin aggression uden territoriale indrømmelser fra Trump. EU og USA's støtte til Ukraine er afgørende, og Europa vil ikke acceptere Putins krav om at stoppe denne støtte. “Putin har nul interesse i en langsigtet løsning, så længe han er ved magten,” siger generalløjtnant Ben Hodges. EU arbejder på at øge våbenforsyningerne til Ukraine og erstatte amerikanske efterretninger, mens Trump ønsker at normalisere forholdet til Rusland.

Lederartiklen i Berlingske diskuterer den nylige telefonsamtale mellem Donald Trump og Vladimir Putin, hvor Rusland lover en kort våbenhvile, men kræver indrømmelser fra Ukraine. Artiklen kritiserer Trumps manglende pres på Rusland og hans aggressive handelskrig mod Europa. "Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, leverede i København tirsdag det eneste svar, som nu kan gives til Trump og Putin efter deres telefonsamtale." Von der Leyen understreger, at Europa vil øge sin militære støtte til Ukraine. Artiklen advarer mod en uretfærdig fred, der udelukker Europa og Ukraine, og sammenligner situationen med München-aftalen fra 1938.

Julie Schneider, i en analyse i Berlingske, fremhæver EUs udfordringer i en tid, hvor Trump og Putin former den globale sikkerhedsorden. EU står over for interne uenigheder og langsommelighed i at omsætte ord til handling. Ursula von der Leyen understreger, at Europa står over for et valg: »Bliver vi ved med at reagere på enhver udfordring på en trinvis og forsigtig måde?« Macron forsøger at tage førerrollen med planer om at sende europæiske tropper til Ukraine, men uden Ruslands accept kan det ses som en provokation. Diskussioner om forsvarsinvesteringer afslører forskelle i medlemslandenes prioriteter, mens EU kæmper med at nå enighed blandt 27 lande.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag, torsdag, s. 2; Kristeligt Dagblad, onsdag; Børsen, torsdag, s. 7; Politiken, onsdag

Handel: Handelskrig mellem EU og USA kan koste Danmark milliarder
Ifølge en artikel fra Ritzau er andelen af danske eksportvarer til USA, der er følsomme over for mulig told, på det laveste niveau i seks år, nemlig 17,5 procent. EU's eksport til USA nåede sidste år næsten 4000 milliarder kroner, det højeste niveau nogensinde. Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, bemærker: "Højere toldsatser på andre europæiske lande kan have indirekte betydning for dansk økonomi via vores eksport til de lande. Hvis Europa bliver ramt, bliver Danmark ramt." En artikel i Jyllands-Posten diskuterer behovet for flere EU-handelsaftaler som modvægt til USA's protektionistiske politik. Maja Oxholm Rasmussen fra Hammel Plast understreger vigtigheden af stabile handelsaftaler for små virksomheder. DI opfordrer EU til at færdiggøre og igangsætte nye handelsaftaler. Lukas A. Lausen fra DI siger: "Vi har simpelthen brug for flere handelsaftaler fra EU, der kan bruges til at løfte noget af al den eksport, der måske forsvinder fra USA, andre steder hen." EU's styrke i handelsforhandlinger fremhæves, men der er også udfordringer med godkendelsesprocesser. Ifølge en artikel fra Børsen truer en handelskrig mellem USA og EU dansk økonomi med et velstandstab på 35 mia. kr. EU har allerede indført gengældelsestold mod USA efter Trumps 25% told på europæiske varer. Nationalbanken advarer om, at en sådan konflikt kan reducere dansk bruttonationalindkomst med 1,3%. Tore Stramer fra Dansk Erhverv siger: "Modelberegningen fra Nationalbanken viser, at en omfattende handelskrig mellem USA og EU potentielt kan reducere den danske velstand mærkbart på kort sigt." Ifølge en artikel fra Politiken vurderer Nationalbankens direktør, Christian Kettel Thomsen, at Danmark vil opleve økonomisk vækst på trods af Donald Trumps trusler om høje toldsatser på europæiske varer. EU har allerede reageret på USA's told på stål og aluminium med egne toldsatser. Thomsen siger: "Vi står et så godt sted, at vi næsten ikke kunne være bedre rustet." Han mener, at selvom Trumps told kan dæmpe væksten, vil den ikke fjerne den, og andre faktorer kan trække væksten op. Ifølge Berlingske advarer danske erhvervsorganisationer mod en boykot af amerikanske varer, da det kan skade dansk økonomi. SMVdanmarks direktør, Jakob Brandt, udtaler: "I den bedste mening kan vi risikere, at vi ender med at skyde os selv i foden." Han foreslår, at Danmark i stedet samarbejder med EU for at håndtere situationen med USA. Organisationerne understreger vigtigheden af at styrke EU-samarbejdet frem for at skabe kløfter, og advarer mod protektionisme, som kan skade den globale handelsorden.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Jyllands-Posten, onsdag; Børsen, onsdag; Politiken, torsdag, s. 6; Berlingske, torsdag, s. 4,5

Andre EU-historier

Klima: Bedre luftkvalitet i Danmark i 2023 – 380 færre for tidlige dødsfald
Ifølge en artikel fra Ritzau viser en ny rapport fra DCE, at luftkvaliteten i Danmark er forbedret i 2023, hvilket har resulteret i 380 færre for tidlige dødsfald. En stor del af luftforureningen stammer fra udenlandske kilder, og derfor er EU's fælles regulering afgørende. Miljøminister Magnus Heunicke udtaler: "Vi arbejder videre med at nedbringe de nationale udledninger, men rigtig meget af luftforureningen kommer fra udlandet, og derfor er den fælles EU-regulering til at nedbringe luftforureningen også fuldstændig afgørende."

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Politiken, onsdag

Klima: Overimplementering af EU-regler bremser Danmarks grønne omstilling
Søren Dupont Kristensen og Troels Ranis' debatindlæg i Altinget.dk fremhæver, hvordan overimplementering af EU-regler i Danmark hæmmer den grønne omstilling. De argumenterer for, at unødvendige miljøscreeninger forsinker projekter som udskiftningen af højspændingsledninger mellem Kamstrup og Spanager. "Fjerner vi overimplementeringen, så fjerner vi en tidsrøvende sagsbehandling – vi fjerner ikke hensyn til natur og miljø," skriver de. De understreger, at en kritisk gennemgang af EU-reglerne og en mere smidig godkendelsesproces er nødvendig for at bevare Danmarks grønne førerposition og sikre en effektiv elektrificering af industrien.

I en kommentar diskuterer Christian Sparrevohn EU's grønne omstilling i lyset af globale udfordringer. EU-Kommissionen har lanceret et omnibus-forslag, der har skabt debat om bæredygtighedsrapportering. Samtidig præsenterede Kommissionen "The Clean Industrial Deal", som understreger, at EU's konkurrenceevne og sikkerhed er tæt forbundet med teknologisk og industriel udvikling. "EU's identitet, konkurrenceevne og sikkerhed hænger fuldstændig sammen med vores teknologiske niveau og industrielle base", understreges det. EU fastholder målet om 90% dekarbonisering inden 2040 og vil fordoble cirkularitetsgraden inden 2030. Clean tech-sektoren er central for fremtidig konkurrenceevne, og der er behov for hurtig handling.

Kilder: Altinget.dk, torsdag; Jyllands-Posten, torsdag, s. 11

Det digitale indre marked: Danmark bør støtte EU's kamp for strengere regler på sociale medier
Debatindlægget i Politiken fra 20 organisationer argumenterer for, at Danmark bør støtte EU's indsats for at styrke reguleringen af sociale medier for at beskytte brugere mod overgreb, svindel og skadeligt indhold. EU's forordning om digitale tjenester (DSA) er et skridt i den rigtige retning, men møder modstand fra USA, der ser det som en trussel mod ytringsfriheden. "Den amerikanske kamp for deregulering handler ikke om at forsvare ytringsfriheden, men derimod om at forsvare egne økonomiske interesser," skriver organisationerne. De opfordrer den danske regering til at fortsætte kampen for en fælles europæisk regulering og håndhævelse, især med det kommende danske EU-formandskab.

Kilder: Politiken, torsdag, s. 6

Konkurrence: EU vil lempe ESG-krav – dansk erhvervsliv jubler, ngo'er bekymred
Ifølge Politiken har EU-Kommissionen foreslået at fjerne kravene til ESG-afrapportering for virksomheder med under 1.000 ansatte. Dette forslag, kendt som ESG Omnibus, har skabt glæde i erhvervslivet, men bekymring blandt ngo'er. Direktør Torben Larsen fra Give Steel udtaler: "Vi er selvfølgelig skuffede, fordi vi har arbejdet intensivt på at være klar." Forslaget vil reducere antallet af virksomheder, der skal rapportere, fra 50.000 til 10.000, hvilket Dansk Industri mener vil forbedre konkurrenceevnen for 2.000 danske virksomheder.

Kilder: Politiken, torsdag, s. 8

Handel: EU-parlamentarikere vil nægte Rud Pedersen adgang over Vestsahara-lobbyisme
Altinget.dk skriver om, hvordan 11 EU-parlamentarikere kræver, at lobbyister fra Rud Pedersen nægtes adgang til Europa-Parlamentet, når spørgsmål om Vestsahara diskuteres. Rud Pedersen repræsenterer marokkanske erhvervsinteresser, hvilket parlamentarikere fra venstrefløjsgruppen The Left mener er problematisk, da Marokko ulovligt besætter Vestsahara. "Umoralsk at lobbye for, at en besættelsesmagt kan søge at omgå international lov," siger Per Clausen fra Enhedslisten. EU-Domstolen har tidligere dømt EU's handelsaftaler med Marokko som brud på Vestsaharas rettigheder. Rud Pedersen har endnu ikke kommenteret sagen.

Kilder: Altinget.dk, onsdag

Udenrigspolitik: Trump stopper Voice of America-finansiering – EU overvejer modsvar
Ifølge Politiken har USA's præsident Donald Trump stoppet finansieringen af Voice of America, hvilket har skabt bekymring for USA's globale indflydelse. Beslutningen kan styrke autoritære regimer som Kina og Rusland. EU overvejer at støtte Radio Free Europe/Radio Liberty, som har hovedkvarter i Prag. EU's udenrigspolitiske chef, Kaja Kallas, udtalte, at EU ikke "automatisk" kan erstatte USA, men at der diskuteres mulige løsninger. Anders Fogh Rasmussen kritiserer Trumps beslutning som en "total fejlkalkulation".

Kilder: Politiken, torsdag, s. 3

Udenrigspolitik: Danske dele i israelske F-35-fly skaber debat om eksportpolitik
Ifølge Information har det israelske luftvåben modtaget tre nye F-35-fly med danske komponenter, hvilket har skabt debat om Danmarks eksportpolitik. Trods EU-regler, der kræver afslag på eksporttilladelser ved risiko for krigsforbrydelser, fortsætter Danmark med at levere dele til F-35-programmet. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fastholder, at eksporten er i overensstemmelse med internationale forpligtelser. Amnesty International kritiserer, at "der er en helt klar risiko for, at de danske våbendele muliggør de massive forbrydelser mod civile palæstinensere."

Kilder: Information, onsdag