EU i dagens aviser torsdag den 22. august 2024

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Hybridkrig mod Finland får EU til at ville tredoble grænsestyrken Frontex: Ekstremt, siger ekspert
Dagens aviser skriver blandet andet følgende relaterende til krigen mellem Rusland og Ukraine:

Som følge af hybridkrigen i Finland mod Rusland vil EU nu tredoble grænsestyrken Frontex. Det skriver Politiken. Sidste efterår begyndte et migrationspres mod den finske grænse. Blandt politikere er der en gennemgående opfattelse af, at det er Rusland som står bag det øgede migrantpres på de finske grænser. Finland blev optaget i NATO sidste år. Situationen ved den finske grænse mod Rusland er meget lig, det der sker lang andre østlige EU-grænser. Siden 2021 har man mærket et stigende migrantpres ved de østlige grænser i blandt andet Polen, Litauen og Letland. Som reaktion har de ramte lande lukket grænser og indført hastelovgivning, der muliggør afvisning af asylansøgere. Men, det har ført til kritik fra juridiske eksperter og NGO’er, som hævder, at reaktionerne strider mod flygtningekonventionen. Alligevel bakker EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen op om Finlands forsøg på at modstå migrationspresset ved den finsk-russiske grænse. "Vi burde alle være mere finske, når det gælder sikkerhed," har von der Leyen blandt andet udtalt. I sin genindsættelsestale for nylig offentliggjorde Ursula von der Leyen da også planerne om en kraftig udvidelse af Frontex, EU´s grænse og kystvagt. Frontex skal flerdobles i størrelse, så den kommer til at bestå af 30.000 officerer. "Vi kan ikke påvirke valg rundtomkring i verden, men hvad vi kan gøre, er at investere i sikkerhed og forsvare vores eget kontinent," argumenterer Ursula von der Leyen. "Den måde, Frontex vokser på, er en virkelig ekstrem udvikling. Og det er også ekstremt kontroversielt på flere måder," udtaler Johanna Pettersson Fürst, ph.d. ved Uppsala Universitet og ekspert i EU´s grænsebevogtning. I forvejen er Frontex EU´s største agentur med et årligt budget på cirka 6,5 milliarder kroner. Flere rapporter, blandt andet fra EU´s agentur for undersøgelse af svig, Olaf, dokumenterer, at Frontex har begået gentagne menneskerettighedskrænkelser og medvirket til pushbacks af migranter. Frontex har også fjernet bevismateriale, der beviser agenturets indblanding i ulovligheder. Frontex afviser anklagerne. "Der har været flere tilfælde, hvor Frontex har været medskyldig i hændelser, som har betydet, at mennesker har mistet livet. Og af den grund er det legitimt at være bekymret for Frontex' udvidelse. Men på trods af al kritik af Frontex er der ikke noget stærkt politisk pres for at sikre, at Frontex følger loven. Signalet, der sendes ultimativt, er, at EU vægter sikkerhed frem for de i EU fundamentale værdier, der værner om menneskerettigheder. Og det er også, hvad medlemslandene prioriterer højest," forklarer Johanna Pettersson Fürst. FRA, EU´s eget agentur for fundamentale rettigheder, påviste i en nylig rapport, at flere EU-medlemslande, konsekvent vælger ikke at undersøge beskyldninger om krænkelser af menneskerettigheder ved deres grænser. Det gælder blandt andet lande som Grækenland, Ungarn og Kroatien. "Jeg tror, at for EU's identitet og legitimitet er det vigtigt at italesætte prioriteringen af menneskerettigheder. Men jeg er ikke sikker på, at det virker i praksis. I sidste ende gør EU, hvad medlemslandene vil, og fokus er først og fremmest på at skabe intern sikkerhed i en usikker verden. Med udvidelsen af Frontex vil det være endnu sværere at undgå disse værdikonflikter, men det vil også være en farlig vej at gå at afskrive eller slet ikke tage hensyn til menneskerettigheder," siger Johanna Pettersson Fürst.

Mens den tyske regering undersøger en gruppe ukraineres involvering i sprængningen af Nordstream-gasledningen, så klapper den danske regering helt i om sagen. Det skriver Ekstra Bladet. Mens regeringen tidligere var hurtigt ude med riven og antydede, at det sandsynligvis var Rusland, der stod bag, så er regeringen nu ikke meget for at udtale sig, efter at det er kommet frem, at det sandsynligvis er Ukraine, som står bag sabotagen mod Nordstream 2. Tysklands undersøgelse af sprængningerne har medført, at en gruppe ukrainere er i søgelyset. Men Statsminister Mette Frederiksen (S) ønsker ikke at kommentere på, at tyske myndigheder nu tilsyneladende blandt andet har efterlyst en ukrainsk dykker, i forbindelse med sagen. Statsministeriet henviser blot til justitsministeren. "Jeg har ikke kommentarer til konkrete efterforskninger, herunder efterforskninger i andre lande," svarer Peter Hummelgaard (S) i en mail. Danmark har standset sine egne undersøgelser om sprængningerne og været særdeles umeddelsomme i forhold til, hvad undersøgelserne har fundet frem til. Jesper Petersen (S), udenrigsordfører, kalder afsløringerne i tyske og svenske medier for "rygter."

Ukraines parlament vil forbyde al aktivitet for trossamfund med tilknytning til Rusland. Det skriver Kristeligt Dagblad. Et flertal i det ukrainske parlament stemte i tirsdags for forslaget, som eksperter kalder "symbolpolitik" og "et angreb på religionsfriheden." "I dag drager vi ud på den uundgåelige vej til udrensning af den russiske regerings netværk af aktører, som har skjult sig bag det religiøse samfunds maske i årtier," skrev det ukrainske parlamentsmedlem Roman Lozynskyj, på Facebook efter afstemningen. Den ukrainske ortodokse kirke har i mange år været anklaget for at agere på vegne af Rusland i Ukraine. Under razziaer af ortodokse kirker i Ukraine har man fundet russisk propaganda og pro-russiske budskaber. Flere præster er blevet anholdt for at for at retfærdiggøre Ruslands invasion af Ukraine. På Telegram kalder Vladimir Legoida, talsmand for den russisk-ortodokse kirke, Ukraines lovvedtagelse for ulovlig og en krænkelse af grundlæggende menneskerettigheder. På spørgsmålet om, hvilken indflydelse beslutningen om at forbyde den russisk-ortodokse kirke kan have på Ukraines forhold til EU, svarer Christian Gottlieb, sognepræst og adjunkturet professor på afdeling for kirkehistorie på Københavns Universitet: "Det er interessant set i lyset af, at Ukraine gerne vil være med i EU, eller i hvert fald gerne vil støttes derfra. Det ser jo ikke godt ud, og det vil nok blive opfattet som et radikalt skridt, selvom der nok vil være en forståelse for situationen," vurderer Christian Gottlieb, som mener, at det er svært at se lovforslaget som andet end et angreb på religionsfriheden. 

I en kommentar i Berlingske skriver Steen Kallestrup, formand, Wool Express, blandt andet: "Wool Express, som vi kalder os, består i realiteten bare af fire ildsjæle. [...] Vi kunne ikke bare sidde og se på Ruslands urimelige indtrængen i Ukraine. Vi kontaktede nogle ukrainske flygtninge. [...] Da vi spurgte dem, hvordan vi kunne hjælpe, modtog vi en mail med en ønskeliste: våben og ammunition. Det kunne vi ikke klare. Men heldigvis ønskede de også uldent undertøj til at klare vinterkulden. Og det var noget, vi kunne håndtere. [...] Wool Express havde fart på. Krigen bragede derud af i fjernsynsstuerne og på avisforsiderne på køkkenbordene, og Danmark stod klar med både penge og hjælpende hænder. Men hen over de seneste seks-ni måneder er der sket en tydelig forandring. [...] Villigheden til at strække sig ekstra for ukrainerne er forsvundet. Kreativiteten og gejsten er væk. Fokus er skiftet. Derfor beder vi nu medierne: Tab ikke krigen og den store historie om Ukraine af syne. Kun gennem jer fastholder vi danskernes opmærksomhed på det akutte behov, der stadig er i Ukraine. De har brug for hjælp på alle planer. Fra EU, den danske stat, de store hjælpeorganisationer og hele vejen ned til de små ngo'er som Wool Express. Det er nu to og et halvt år siden Ukraine blev invaderet af Rusland. Et Rusland, der, som vi kan læse, overvejer sine muligheder for at tromle videre i andre lande. Det er Europas fremtid og vores forestilling om demokrati og suveræne stater, der er på spil. Og så er det ukrainerne ved fronten, hvis barske hverdag, vi måske kan gøre en lille smule lettere. Så her er vores opråb. Glem ikke Ukraine. Svigt ikke det ukrainske folk."

I et debatindlæg i Politiken skriver Hans Peder From, Roskilde, blandt andet: "Som borgere i EU har vi i flere år fået vores adgang til de russiske medier RT og Sputnik blokeret. Hvad vi skal vide om og høre fra russiske politikere og organisationer, skal altså filtreres gennem vestlige medier og myndigheder. Argumentet er, at det er for at beskytte os. Helt aktuelt oplever vi den samme manglende tillid til vores evne til selv at skelne og selv tage stilling, da EU ved kommissær for det indre marked Thierry Breton har ønsket at blokere borgernes direkte adgang på X til en samtale mellem Elon Musk og Donald Trump. Det går naturligvis ikke, at Donald Trump pludselig siger et eller andet farligt. Jeg ved ikke lige, hvad det skulle være, men risikoen er ifølge Breton for stor. Samtidig er den absolutte majoritet af danskerne overbevist om, at vi lever i et frit samfund med tæt på total ytringsfrihed. Det er fascinerende."
Kilder: Politiken, mandag, s. 2, s. 5; Berlingske, s. 18; Ekstra Bladet, s. 4; Kristeligt Dagblad, s. 4

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: EU's topchef vil styrke det globale sammenhold
EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen vil forbedre EU’s internationale relationer ved blandt andet at styrke unionens strategiske samarbejde med Afrika og Mellemøsten. Det skriver Altinget. "Jeg mener, at vores æras største udfordringer - fra sikkerhed til klimaændringer til konkurrenceevne - kun kan løses gennem en fælles indsats. Truslerne mod os er for store, til at vi kan håndtere dem hver for sig. Mulighederne er for store, til at vi kan udnytte dem alene," udtaler Ursula von der Leyen, som argumenterer for sammenhold og stærkere partnerskaber med blandt andet ASEAN-landene, den indopacifiske-region, Latin Amerika og Afrika. Tre elementer går igen i von der Leyens udenrigspolitiske visioner: Økonomisk sikkerhed, handel og investering i partnerskaber. Von der Leyen vil sikre EU’s adgang til kritiske mineraler og råstoffer via nye partnerskaber, en styrkelse af Verdenshandelsorganisationen og ved at håndhæve eksisterende handelsaftaler. "For at sikre adgang til de råstoffer, vi har brug for til at opbygge diversificerede og modstandsdygtige forsyningskæder, vil vi også udvikle en række nye partnerskaber om ren handel og investering og uddybe vores forbindelser vedrørende kritiske mineraler og råstoffer," udtaler Ursula von der Leyen. Blandt andet vil von der Leyen indgå i økonomiske samarbejder med udviklingslande, hvor infrastrukturinvesteringer, handel og makroøkonomisk støtte indgår i én stor pakkeløsning. "Vi vil gøre dette i en Team Europe-tilgang, der mobiliserer medlemsstaterne, offentlige udviklingsbanker og udviklingsfinansieringsinstitutioner, Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, eksportkreditagenturer og den private sektor," fremgår det i hendes politiske program. Når det gælder det afrikanske kontinent, så fremhæver von der Leyen behovet for ny fremdrift i arbejdet med at indgå gensidige partnerskaber med afrikanske lande. "Gennem Global Gateway vil vi fremme investeringer i transportkorridorer, havne, produktion af vedvarende energi, produktion af grøn brint og værdikæder for råstoffer. Vi vil arbejde sammen om at tage fat på Afrikas bekymringer, lige fra reformen af de internationale institutioner til konsekvenserne af klimaændringer, demografi og migration på vores kontinenter," fortæller von der Leyen om planerne for de næste fem års politik på området. Von der Leyen taler også om behovet for en reform af de internationale systemer. "Vores regelbaserede verdensorden sættes på prøve, og vores globale institutioner er blevet mindre effektive," siger von der Leyen, som vil have Europa til at spille en fremtrædende rolle i reformeringen af det internationale system. Von der Leyen ønsker også, at EU spiller en mere fremtrædende og aktiv rolle i Mellemøsten af hensyn til stabiliteten i regionen. Hun foreslår derfor, at der udpeges en ny EU-kommissær med ansvar for Middelhavsområdet. Hvad angår krigen mellem Israel og Hamas, så mener von der Leyen, at EU fortsat skal arbejde for en retfærdig løsning på konflikten, hvilket indbefatter en tostatsløsning.
Kilde: Altinget

Konkurrence: Mindre straftold på kinesiske elbiler
I juni måned meddelte EU, at tolden på en række kinesisk producerede elbiler ville blive øget markant. Men nu melder EU ud, at denne EU-told bliver mindre en først planlagt. Det skriver Jyllands-Posten. F.eks. skulle Teslaer produceret i Kina have været pålagt en øget afgift på 20,8 procent. Denne afgift er nu sænket til 9 procent. Ændringen er indført, efter at Tesla indsendte en "underbygget anmodning" til EU om at genberegne afgiften, så den svarer til den støtte Tesla modtager i Kina. Også flere Kinesiske elbilproducenter har fået sænket deres toldsatser for EU, omend ikke så meget som Tesla. BYD går fra 17,4 til 17 procent. Geely (Volvo) går fra 19,9 til 19,3 procent og SAIC går fra 37,6 til 36,3 procent. EU har indført de ekstra importafgifter i et forsøg på at mindske truslen om økonomisk skade mod europæiske elbilproducenter, som følge af kinesisk statsstøtte til elbilproducenter i Kina. 

Politiken skriver, at Kina, som et modsvar på EU’s ekstratold på kinesiske elbiler, nu vil indlede en undersøgelse af de mejeriprodukter, EU eksporterer til Kina.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 2; Politiken, s. 4

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Ny Danmarksdemokrat i EU: Vi skal droppe skyldfølelsen og bruge bistanden til at fremme europæiske værdier
Kristoffer Storm (DD), medlem af Europa-Parlamentets udvalg for udviklingsbistand (DEVE) ønsker at EUs mindsker sin udviklingsbistand. Det skriver Altinget. Fra sin første færd som udvalgsmedlem er Kristoffer Storm gået imod den linje, som DEVE´s formand har udstukket i forhold til EU’s udviklingsbudget. "Min holdning er, at vi skal lægge os op ad kommissionens anbefalinger i stedet for at forsøge at hæve budgettet. Jeg ser i hvert fald ikke noget behov for at øge Europas bistand yderligere," argumenterer Kristoffer Storm, som ikke mener, at EU bør være verdens førende, når det gælder udviklingsbistand. "Min holdning er, at vi skal lægge os op ad kommissionens anbefalinger i stedet for at forsøge at hæve budgettet. Jeg ser i hvert fald ikke noget behov for at øge Europas bistand yderligere," argumenterer Kristoffer Storm, som i stedet taler for etableringen af samarbejder mellem afrikanske og europæiske virksomheder. "Det skal være en investering i et kontinent, der samtidig skaber arbejdspladser og bedre levestandard i de afrikanske lande. Ikke fordi det skal give et afkast 1:1, men fordi det er et kredsløb, der hænger sammen," forklarer han. I stedet for, via humanitære indsatser, at fastholde modtagerlandene i en dvaletilstand, så vil han hellere bidrage til at støtte udviklingen af industrier og produktion i landene. "Men hvis vi kan give 50 millioner afrikanere større købekraft, så vil de alt andet lige også købe flere europæiske varer og dermed hjælpe den europæiske økonomi. Samtidig vil der ikke være så stor interesse i at søge mod Europa. Det er jo også en stor del af målet," siger Kristoffer Storm, som ser frem til implementeringen af EU’s nye migrationspagt. Med migrationspagten lægger EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen op til et tættere samarbejde med Mellemøsten og Nordafrika. Men, lige præcis den del af strategien for pagten stiller Kristoffer Storm sig tvivlende over for: "Selvfølgelig har det virket nogle gange, for eksempel i aftalen, der er lavet med Tyrkiet. Det har været dyrt, men det virker. Men jeg har ikke den store tillid til landene i Mellemøsten og til, hvad deres interesse egentlig er i at dæmme op for migrationen. Jeg synes heller ikke altid, at von der Leyen har vist sig helt troværdig, men vi er nødt til at tro på hende, indtil det modsatte er bevist."
Kilde: Altinget

Klima: EU's reform af elmarkedet baner vejen for elbilerne, men dansk ordning spærrer den
I et debatindlæg på Altinget skriver Ilyas Dogru, chefkonsulent og forbrugerøkonom, FDM, blandt andet: "Udviklingen af elbiler og ladestandere følges med andre ord godt ad og tiltrækker sig stor europæisk interesse. Samtidig lancerer EU nu en stribe reformer, som får betydning for, hvordan vi oplader vores elbiler. Både hjemme og på farten. Det sker blandt andet med den såkaldte elmarkedreform, som Energistyrelsen i skrivende stund har i høring. Med reformen introduceres en ret for elkunder til at have mere end én elaftale på samme tid, og til dette formål have mere end ét måle- og afregningspunkt dækket af det enkelte tilslutningspunkt. Med reformen anerkendes måleren i ladeboksen som selvstændigt målepunkt og har dermed potentiale til at gøre markedet for opladning af elbiler hjemme nemmere og mere gennemskueligt, noget som bl.a. FDM og Konkurrencerådet har efterspurgt. [...] Det er dog nødvendigt at ændre afgiftsrefusionsordningen samtidig. For med anerkendelsen af ladebokse i private hjem som selvstændige målepunkter, er vejen banet for, at afgiften på strøm gennem ladeboksen ikke betales up front og dermed heller ikke refunderes - refusionsordning, som er med til at gøre lademarkedet til en jungle for forbrugerne. En sådan ændring af markedet vil gøre det mere gennemskueligt, ligesom der følger mange andre fordele med - nævnt længere nede. Danmark har i dag nogle af Europas højeste afgifter på el. Skal vi holde momentum i den grønne omstilling af bilparken, er det derfor vigtigt, at den el der bruges til opladning af elbiler fortsat fritages mest muligt for afgift. Hvis ikke risikerer vi, at mindre ressourcestærke husholdninger vælger elbilen fra."
Kilde: Altinget

Klima: To danske politikere vil i front på dyrevelfærd i EU
Niels Fuglsang (S) og Asger Christensen (V), begge medlemmer af Europa-Parlamentet, stiler efter indflydelsesrige EU-poster på dyrevelfærdsområdet. Det skriver Altinget onsdag. Asger Christensen forventer således at blive ordfører for den liberale gruppe i EU-parlamentet på dyretransporter og på revisionen af dyrevelfærdslovgivningen. "Dyrevelfærd kommer til at spille en stor rolle i efteråret. Først skal vi se på reglerne for dyretransporter, og senere skal vi i gang med en revision af dyrevelfærdslovgivningen. Det vil jeg byde ind på at blive ordfører for, og det tror jeg også godt, at jeg kan blive," siger Asger Christensen. Niels Fuglsang går efter at blive genvalgt som næstformand for EU-Parlamentets tværpolitiske dyrevelfærdsgruppe. Han glæder sig over, at der er to danskere i parlamentet, som har dyrevelfærd som mærkesag, men erkender, at han og Asger Christensen ikke altid er enige. "Det er fint, at Danmark kommer til at spille en rolle her, men jeg mangler at se nogle ambitioner fra Asgers side. Vi har ikke altid været enige," siger Niels Fuglsang. Hos Dyrenes Beskyttelse havde man gerne set flere danske parlamentsmedlemmer engagere sig i dyrevelfærd på EU-plan. "Vi havde gerne set endnu flere danske parlamentarikere i AGRI-udvalget, da det har en central rolle i EU, når det kommer til dyrevelfærd og udviklingen af landbruget. Men vi er sikre på, at flere af de danske parlamentarikere vil arbejde for, at EU's mange dyr sikres bedre forhold, selvom de ikke sidder i AGRI-udvalget," skriver Sophie Hastrup Christensen, chefkonsulent hos Dyrenes Beskyttelse, i en kommentar til Altinget. Asger Christensen sidder som eneste dansker i AGRI, EU’s udvalg for landbrug og landdistrikter.
Kilde: Altinget, onsdag

Sikkerhedspolitik: DI: Von der Leyens strategi for forsvarsindustrien er ambitiøs. Men er tilgangen den rette?
I et debatindlæg på Altinget skriver Joachim Finkielman direktør, DI Forsvar og Sikkerhed (Forsvars- og Aerospaceindustrien), blandt andet: "I juli, før Ursula von der Leyen blev genudnævnt som kommissionsformand, præsenterede hun de politiske prioriteter for den kommende EU-Kommission. I dette dokument var der, ikke overraskende, en væsentlig vægt på forsvarsområdet under overskriften 'En ny æra for forsvar og sikkerhed'. [...] Natos generalsekretær har flere gange understreget, " at uden forsvarsindustri, er der ikke noget forsvar". En af de vigtigste beskeder i von der Leyens udspil er ønsket om at puste liv i en europæisk forsvarsunion. Medlemslandene skal stadig selv have ansvaret for deres nationale styrker, fra doktriner til udsendelser, men EU har en stor rolle i at støtte og koordinere udviklingen af en stærk industriel base. Derudover er der behov for innovation og opbygningen af et fælles marked for forsvarsmateriel i Europa. For at drive denne udvikling frem foreslår von der Leyen at udpege en forsvarskommissær, og inden for de første 100 dage vil Kommissionen præsentere en plan, der skal omsætte de politiske ambitioner til konkrete handlinger. [...] Set fra industrien er det en nødvendig og velkommen udvikling. EU's strategi for forsvarsindustrien viser, at der både er ambitioner og vilje til at tage initiativer. Men spørgsmålet er, om den foreslåede tilgang virkelig er den rigtige opskrift til at nå de ønskede mål? [...] Hvis EU skal lykkes med at rykke på disse dagsordener, er der behov for flere tiltag. Vi skal sikre mere fair og lige konkurrence på forsvarsmarkedet (uden at underminere nationale sikkerhedsinteresser), fjerne nationale barrierer for markedsadgang ved blandt andet at styrke økonomiske incitamenter til at arbejde på tværs af lande og virksomheder - store som små - og øge EU's finansiering af innovation og udvikling af kritiske teknologier. Derudover skal vi gøre det lettere at flytte forsvarsmateriel på tværs af grænser, samt øge adgangen til både privat og offentlig finansiering af forsvarsmateriel. Endelig skal der skabes incitamenter til at investere i øget produktion i Europa. Dette kræver, at medlemslandene er villige til at afgive strategiske ordre og betale for at øge produktionskapaciteten, så den er til rådighed, når der er brug for den."
Kilde: Altinget, onsdag

Klima: Novo Nordisk: CSRD er en tiltrængt oprydning i regeljunglen - men der er plads til forbedringer
I et debatindlæg på Altinget skriver Katrine DiBona, vicedirektør for globale offentlige relationer og bæredygtighed, Novo Nordisk, blandt andet: "De nye EU-love om bæredygtighedsrapportering vil bringe meget godt med sig, men der er alligevel tre udfordringer, som EU bør tage hånd om. [...] For det første er direktivet ikke sektorspecifikt og skærer kort sagt alle industrier over én kam. Det betyder, at vi bruger mange ressourcer på at oversætte, så direktivet giver mening for os som medicinalvirksomhed. Den udfordring forestiller jeg mig, at andre virksomheder også oplever. Vi ved, at sektorspecifikke standarder allerede er på tegnebrættet i EU - men at processen er blevet udsat. Jeg håber, at EU speeder processen op, så vi kan få en mere præcis rapportering. En anden udfordring er mængden af data, som direktivet kræver rapportering på. Mere data er selvfølgelig vigtigt. Men det handler om at finde en sund balance mellem at rapportere på alle påkrævede emner og sikre en præcis afrapporting uden at skabe "information overload" i årsrapporten. Det er ikke en nem balancegang, og her kommer vi til at få vigtige lektioner. En tredje udfordring er, at CSRD ikke altid er kompatibelt med de mange eksisterende globale ESG-standarder. Som global virksomhed betyder det, at vi ikke alene kan støtte os til CSRD, hvis vi gerne vil leve op til de højeste standarder. Det skaber en unødig kompleksitet, og vi appellerer til, at EU fortsætter med at skubbe på for at synkronisere CSRD med andre dele af verden. [...] I Novo Nordisk hilser vi CSRD velkommen, og ser positivt på forandringerne. Vi ser frem til en åben dialog med andre virksomheder, EU-Kommissionen og politikerne, så direktivet kan optimeres, hvor der er behov til gavn for næste års rapporteringer. Det er både i virksomhedernes og samfundets bedste interesse."
Kilde: Altinget, onsdag

Klima: Borgmester og energivirksomheder til Folketinget: Fjerne barriererne, der hæmmer den grønne omstilling
I et debatindlæg på Altinget onsdag skriver Anders Wolf Andresen, Kasper Larsen, Niels Holm, Kim Baltzer, Nikolaj Bastiansen og Thomas Alhmann Jensen, hhv. borgmester i Hvidovre Kommune, kommerciel Direktør i KLS Pureprint, logistikchef i Lantmännen Schulstad A/S, adm. direktør i Delitaste, direktør, blandt andet: "En ny lovændring, som vil bane vejen for, at endnu flere virksomheder kan gå sammen om at producere og dele grøn energi fra for eksempel vindmøller og solceller i energifællesskaber, er på vej. Det er fantastisk! Danmarks ambitiøse virksomheder er klar til at tage dette grønne skridt, som kan få afgørende betydning for vores fælles arbejde for at opfylde klimamålene. For det er da absurd, at store virksomheder, som ofte har de største tagflader og dermed det største potentiale for solcelleanlæg, ikke må dele den energi, de kan producere, med deres nabovirksomheder. [...] Desværre bliver de grønne ambitioner stadig udfordret af den nye lovgivning. Elforsyningsloven forhindrer nemlig, at de store virksomheder kan blive del af et energifællesskab. Og alle virksomheder, der er bare delvist ejet af en stor virksomhed, tæller som store virksomheder i EU's regnskab. Dette gælder for rigtig mange små og mellemstore virksomheder over hele Danmark, som derfor vil blive ramt af denne begrænsning. [...] Desuden er der i lovforslaget lagt op til, at der kun skal laves en minimums-implementering af EU's direktiv om fælles regler for det indre marked for elektricitet. Det kan betyde, at det kun er små- og mellemstore virksomheder, der kan dele energi med hinanden. [...] Folketinget har mulighed for at udvide implementeringen af direktivet og sætte fart på den grønne omstilling ved at give virksomheder af alle størrelser mulighed for at deltage i vedvarende energifællesskaber - og den mulighed bør gribes! [...] De potentielle gevinster er nemlig både kæmpestore og grønne. Det vil ikke kun øge rentabiliteten af investeringer i vedvarende energi, men også optimere energiforbruget. [...] Det viser et samarbejde mellem 22 små og store virksomheder samt Hvidovre Kommune i det store erhvervsområde Avedøre Holme. Her arbejder ambitiøse virksomheder sammen om produktion og deling af grøn energi, og beregninger viser, at potentialet er stort: Virksomhederne kan potentielt spare 15.000 ton CO2 årligt, og langt størstedelen af energien vil kunne produceres, mens den skal bruges, så det regionale elnet aflastes. Løsningen inkluderer også landvindmøller - et klimatiltag, som Folketinget ellers har haft meget svært ved at få igangsat. Dertil er der i mange erhvervsområder store tagarealer, der repræsenterer en betydelig endnu uudnyttet ressource. [...] Det er nu, Folketinget har mulighed for at gøre en forskel. EU har banet vejen for dette tiltag, og politikerne på Christiansborg har muligheden til at fjerne de sidste lovgivningsmæssige barrierer, der hæmmer den grønne omstilling."
Kilde: Altinget, onsdag

Konkurrence: Kinesiske vindmøller finder vej til Europa og skaber forargelse hos energisektor
Den danske energibranche mener, at EU bør gribe ind over for et kinesisk-italiensk samarbejde om vind. Det skriver Altinget onsdag. Det er en aftale om at etablere en kinesisk vindmøllefabrik i Italien, som får folk i branchen til at reagere. De mener, at aftalen går stik imod EU’s egen strategi om at være i kontrol med egen energiforsyning og blive mere selvforsynende med grøn teknologi. Italien har sammen med 25 andre EU-lande skrevet under på EU´s Wind Charter, som forpligter landene til at styrke den europæiske vindkæde. Jan Hylleberg, viceadministrerende direktør, Green Power Denmark opfordrer den danske regering til at rejse sagen i EU. "Ellers ender vi i en situation, hvor det er en enkelt regering eller en enkelt virksomhed, der kommer til at definere, hvilken strategisk konkurrencesituation den europæiske vindmølleindustri kommer til at stå i om fem til ti år," argumenterer Jan Hylleberg. Europa skal kunne "udvikle, bygge og fremme grønne energiteknologier," skriver klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i et skriftligt svar. Han fortsætter: "Jeg forstår derfor godt, at det har fået den danske branche til at løfte øjenbrynene, at der er planer om at bygge en kinesisk vindmøllefabrik i Italien. Jeg forventer i givet fald, at det sikres, at der ikke er tale om unfair konkurrence. Jeg kommer til at holde nøje øje med udviklingen." Lars Aagaard pointerer videre, at det danske formandskab for Nordsøsamarbejdet om havvind vil prioritere, at der laves en europæisk plan, der understøtter fastholdelsen af en konkurrencedygtig europæisk vindindustri. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen understreger ligeledes, at statsstøtte til kinesiske virksomheder skaber unfair konkurrencevilkår i Europa, og at Kina bidrager til en "våbengørelse" af energi. Italiens regering argumenterer, at den blot har skrevet under på den mest konkurrencedygtige aftale. "Men samtidig har den italienske regering været med til at implementere og vedtage lovgivning, som skal forhindre og begrænse ulovlig statsstøtte. På allerøverste EU-niveau har vi besluttet, at vi ikke accepterer import af udenlandsk statsstøtte via billige produkter," svarer Jan Hylleberg på den italienske udmelding. Sidste år trådte en EU-forordning i kraft, der giver EU-Kommissionen hjemmel til at undersøge enhver økonomisk aktivitet, der kan have med udenlandsk statsstøtte at gøre. Wind Europe har opfordret EU-Kommissionen til at gøre brug af denne hjemmel og undersøge etableringen den kinesiske vindmøllefabrik i Italien. "Det er helt afgørende, at vi som sektor kan stole på, at den lovgivning, man gerne vil have i Europa, bliver implementeret og efterlevet. Det virker helt vendt på hovedet, at den italienske regering modarbejder et fælleseuropæisk ønske om at få det her til at lykkes," siger Jan Hylleberg.
Kilde: Altinget, onsdag

Arbejdsmarkedspolitik: Ny EU-Kommission: Arbejdsmarkedets parter frygter stadig indblanding i den danske model
Arbejdsmarkedets parter vurderer, at der stadig er grund til at være på vagt og beskytte den danske model mod politisk indblanding fra EU. Også selvom EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, i fremlæggelsen af sine politiske pejlemærker, ikke lægger op til at fremsætte nye direktiver om løn. Det skriver Altinget onsdag. "For eksempel vil hun gerne øge den kollektive overenskomstdækning. Og det er jo positivt. Men det kommer an på, hvordan det skal ske. Hvis hun vil almengøre vores overenskomst og gøre dem til lov, så er det den forkerte måde. Vi er nødt til at finde ud af, hvad der ligger bag hensigterne," kommenterer Flemming Grønsund, næstformand i FH, på Ursula von der Leyens udmeldte pejlemærker. Hos Dansk Arbejdsgiverforening glæder adm. direktør Jacob Holbraad sig over planerne om at styrke EU´s konkurrenceevne. Men han ser til gengæld med skepsis på social- og arbejdsmarkedspolitikken. "Desværre kan vi konstatere, at der de seneste år har været et øget pres fra EU mod vores yderst velfungerende model, hvor de, som er tættest på arbejdsmarkedet, forhandler løn og vilkår uden politisk indblanding," skriver Jacob Holbraad i et svar. "Overordnet set ser den udvikling desværre ud til at fortsætte, og derfor er der særlig god grund til at holde øje med enhver detalje i EU-Kommissionens kommende udspil. Vi er f.eks. bekymrede for planerne om at indføre en ret til af være offline, da det ikke er foreneligt med hverken det moderne arbejdsmarked eller den danske model," uddyber Jacob Holbraad. Ursula von der Leyen vil gerne accelerere socialpolitikken i EU. Blandt andet vil hun sikre bedre arbejde- og lønvilkår i alle medlemslande, blandt andet ved at indgå i dialog med arbejdsmarkedets parter. Og den strategi hilser Flemming Grønsund velkommen: "Her har vi dog en udfordring internt. Den europæiske fagbevægelse er optaget af at få meget detaljerede direktiver, hvor vi i Danmark gerne vil have størst mulig frihed til at implementere dem i dansk lov," kommenterer han. Danmark forsøger i øjeblikket på at få annulleret EU’s mindstelønsdirektiv ved EU-domstolen.
Kilde: Altinget, onsdag

Klima: Heunicke tillader jagt, fiskeri og anlæg i nye naturområder på havet: "Det er ikke intentionen med streng beskyttelse"
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har for nylig udpeget de to nye havområder, Mejl Flak ved Samsø og Flakket Flækøje i Lillebælt som såkaldt "strengt beskyttede." Al aktivitet i havområderne vil være forbudte, på nær otte konkrete aktivitetstyper. F.eks. vil lystfiskeri, jagt og anlæg af rør, kabler og ledninger være tilladt. Men flere eksperter mener ikke, at den danske beskyttelse lever op til EU´s kriterier på området. Det skriver Altinget onsdag. "Vi har afvejet en lang række hensyn, når vi har besluttet, hvilke restriktioner der er blevet indført, eksempelvis muligheden for, at vi kan have et aktivt friluftsliv på havet," siger Magnus Heunicke (S), miljøminister. "Det er ikke intentionen med streng beskyttelse. For der bliver tilladt aktiviteter i områderne, som kan have en negativ effekt på biodiversiteten. Det er vigtigt, at disse aktiviteter som udgangspunkt undgås, “siger Signe Normand, professor i biodiversitet ved Aarhus Universitet og formand for Biodiversitetsrådet. "Jeg mener ikke, at det er i tråd med retningslinjerne i EU's biodiversitetsstrategi. Og det er heller ikke i tråd med de anbefalinger, som er kommet fra Biodiversitetsrådet," istemmer Niels Madsen, professor i marinbiologi ved Aalborg Universitet og medlem af Biodiversitetsrådet. De to nye områder er en del af det danske bidrag til EU´s samlede målsætning om 30 procent beskyttet natur, heraf ti procent strengt beskyttet. Men Signe Normand og Neils Madsen vurderer ikke, at de to nye havområder nyder den fulde beskyttelse i henhold til EU´s kriterier. Områderne bør derfor ikke medregnes som strengt beskyttet natur i regnskabet, mener de. I et skriftligt svar argumenterer Magnus Heunicke, at "både havbunden, vandsøjlen og vandoverfladen" bliver beskyttet i de nye områder. Og at råstofindvinding, opsætning af havvind og al fiskeri - undtagen et begrænset lystfiskeri - heller ikke er tilladt."
Kilde: Altinget, onsdag

Handel: Smv'erne skal ikke agere bank eller kassekredit for det offentlige
I et debatindlæg i Børsen skriver Christian Borrisholt, politisk konsulent, Arbejdsgiverforeningen KA, blandt andet. "Som interesseorganisation for mere end 1400 primært små og mellemstore virksomheder oplever vi ofte, at medlemsvirksomheder har svært ved at få det offentlige, i særlig grad kommunerne, til at overholde de aftalte betalingsfrister, når de leverer varer eller tjenesteydelser til kommunerne. Det er naturligvis ikke rimeligt, at små og mellemstore virksomheder skal agere bank eller kassekredit for det offentlige, og derfor glæder det os, at EU har præsenteret et forslag til en ny EU-forordning, der skal være med til at stramme op på overholdelsen af betalingsfrister. I flere år har der været en offentlig diskussion om, hvorvidt man burde indføre en lovbestemt betalingsfrist på 30 dage. Men hvad nytter det, hvis debitor alligevel ikke overholder den aftalte frist? [...] F.eks. foreslår EU, at der indføres nationale mæglingssystemer, hvor man får mulighed for at løse betalingskonflikter uden for domstolene. Det mener vi som udgangspunkt er en god idé, og det er en mulighed for, at ikke mindst små og mellemstore virksomheder, som ikke nødvendigvis har ressourcerne til at indlede lange og ofte bekostelige retssager, får mulighed for en hurtigere og billigere måde at løse betalingstvister på. Endelig opfordres medlemsstaterne også til at fremme brugen af digitale betalingsværktøjer, hvilket for os at se også kan være med til at sikre hurtigere og mere effektive betalingsprocesser, hvor risikoen for forsinkelser og manglende betaling minimeres. Hos Arbejdsgiverforeningen KA vil vi naturligvis følge EU's bekæmpelse af forsinkede betalinger i handelstransaktioner nøje og vi vil ikke mindst have blik for, at de nye redskaber i værktøjskassen ikke bare medfører endnu mere bøvl og bureaukrati for virksomhederne."
Kilde: Børsen, s. 27

Interne anliggender: Rigsmødet er lige på trapperne. Her er de største knaster mellem Grønland, Færøerne og Danmark
I en analyse på Altinget skriver Rasmus Raun Westh, journalist og redaktør på mediet, blandt andet følgende om, hvad der kommer til at foregå på det snarlige rigsmøde mellem Færøerne, Grønland og Danmark: "Til foråret overtager Kongeriget Danmark formandskabet for Arktisk Råd. Forberedelserne til den opgave trænger sig på, herunder en afklaring af rollefordelingen mellem især Grønland og Danmark. [...] At Grønland kræver sin stemme hørt i Arktisk Råd er ikke nyt. Grønland boykottede i 2013 et møde i protest mod en manglende plads ved forhandlingsbordet, og kravet om en "ledende rolle" i rådet står i dag som første sætning i afsnittet om Arktisk Råd landets udenrigspolitiske strategi. Allerede ved rigsmødet i 2021 blev de tre lande enige om, at Grønland fremover skulle tale først ved møderne i rådet. Lige nu sidder Norge på formandsposten, som nordmændene sidste år overtog fra Rusland, midt i at der i kølvandet på invasionen af Ukraine var tvivl om, hvorvidt Arktisk Råd overhovedet kunne overleve i det geopolitiske klima efter 22. februar 2022. [...] Derfor skal Kongeriget Danmark ligesom Norge finde en balancegang, hvor man både kan fordømme Rusland og holde Arktisk Råd i live. Og de tre rigsdele skal blive enige om en linje. [...] Skal russere stadig kunne fiske i færøsk farvand? Færøerne har siden 1977 haft en aftale, der giver russiske fiskere lov til at fiske ved Færøerne i bytte for at give færøske fiskere adgang til at fange blandt andet torsk i Barentshavet ved Rusland. Ganske kontroversielt set i lyset af Ruslands invasion af Ukraine blev aftalen fornyet sidste år. Dog med den ændring, at de russiske fiskere ikke længere må sejle i havet mellem Storbritannien og Færøerne. Det havde tidligere været en torn i øjet på briterne, der selv forbød russerne adgang. Det skyldes blandt andet, at russiske fiskeskibe er mistænkt for at have militært udstyr ombord til spionage. Inden årets udgang skal aftalen igen fornyes, medmindre færingerne vælger at droppe den. [...] Et muligt nybrud kan på sigt komme, hvis EU åbner for at lade Færøerne eksportere forarbejdet fisk uden at ramme en toldmur. Det åbnede kommissionsformand Ursula von der Leyen døren på klem for, da hun i marts besøgte Tórshavn. En handelsaftale vil principielt være et bilateralt anliggende mellem Færøerne og EU, men Danmark kan i kulissen forsøge at hjælpe med at overtale EU-lande, som ellers vil beskytte deres egne fiskefabrikker mod øget konkurrence, for at styrke den fælles front mod Rusland. Færøerne følger i øvrigt EU's sanktioner og har nedsat sin eksport til Rusland gevaldigt, selvom landet ikke er en del af unionen."
Kilde: Altinget, onsdag

Konkurrence: Her er bestyrelsernes dagsorden i en ny global virkelighed
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jeanette Fangel Løgstrup, bestyrelsesmedlem, rådgiver og forfatter, blandt andet: "I en verden præget af store forandringer står mange bestyrelser over for at skulle navigere i en ny global virkelighed, som kan påvirke danske virksomheders rolle og succes på den lange bane. Sidste år nedsatte regeringen derfor Virksomhedsforum for globale risici', hvor en række topchefer fik til opgave at levere anbefalinger til at nedbringe danske virksomheders sårbarhed over for globale risici. Lige før sommerferien kom så rapporten ”Danmark - en vinder i en ny verden”, der sætter fokus på Danmarks globale konkurrenceevne og på danske virksomheders udfordringer. Rapporten peger især på tre globale hovedtendenser, som vil påvirke Danmark og danske virksomheder de kommende årtier: geopolitiske spændinger, klimakrise og grøn omstilling samt ikke mindst den accelererende teknologiske udvikling. [...] Rapporten understreger, at globaliseringen har haft stor betydning for danske virksomheder og ikke mindst velstanden i Danmark. [...] Men globalisering og samhandel bliver i disse år udfordret af geopolitisk uro. De aktuelle krige i Europa og i Mellemøsten er oplagte eksempler. Risikoen for alvorlig forværring af relationen mellem Kina og Taiwan er et andet. Dertil kommer øgede spændinger og handelskonflikter mellem USA og Kina, men også mellem EU og Kina. Allerede under coronakrisen så vi sårbarheden i de globale forsyningskæder, og at styrke robustheden og mindske afhængigheden bliver derfor et afgørende område at arbejde med for virksomhederne. Her er særlig afhængigheden af Kina naturligvis central, hvorfor mange virksomheder arbejder på en ”Kina plus 1-strategi” eller overvejer at rykke dele af produktionen tilbage til Europa. [...] Klimaforandringerne medfører nye risici for visse brancher, ligesom der er en forventning om, at alle virksomheder uanset størrelse gør deres forretningsmodel mere bæredygtig. Ny, massiv grøn EU-regulering og finanssektorens stigende fokus på integration af ESG-faktorer i både investeringer og udlån er også en vigtig løftestang. Samtidig kræver den grønne omstilling massive investeringer i alt fra energisektoren til nye grønne teknologier på tværs af brancher. Her har vi i Danmark en række styrkepositioner, som der skal bygges videre på, så danske virksomheder får deres andel af denne enorme forretningsmulighed. [...] Derudover anslog konsulenthuset McKinsey i en rapport fra 2023, at generativ kunstig intelligens har potentiale til at automatisere 20 pct. af danskernes arbejdstid og kan give de største faggrupper et automatiseringsløft på 19-35 procentpoint. Her skal mange virksomheder fortsat finde deres ståsted. Bagsiden af den teknologiske udvikling er den forøgede risiko for cyberangreb, som derfor også står højt på mange bestyrelsers dagsorden."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Retlige anliggender: En gave til Orbán
Information skriver i en leder blandt andet: "Når Rasmus Stoklund (S) i en ny bog udtrykker frustration over, at udvisningsdømte i nogle tilfælde ikke kan udvises, er det således ikke uden grund. Stoklunds fejlslutning er dog, at Danmark derfor bør kunne fravige udvalgte afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. For det er en underminering af den internationale retsorden, hvis et enkelt land selv kan vælge og vrage mellem, hvilke domme det vælger at følge. [...] Hele ideen med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er, at den skal modstå politiske kastevinde og give mennesker fundamentale rettigheder, som ikke kan tages fra dem. Med Stoklunds fravigelsesdoktrin i hånden vil illiberale ledere som Viktor Orbán i Ungarn med ro i stemmen kunne sige, at det skam ikke kun er Budapest, som ønsker at se stort på afgørelser. Det vil også lande som Danmark, der ellers slår sig stort op på at ville sikre netop den regelbaserede orden. Kort sagt vil forslaget give denne verdens illiberale ledere moralsk rygdækning til at se stort på afgørelser fra de fælles institutioner, vi netop insisterer på, er rygraden i et regelbaseret samarbejde. [...] Denne uafhængige domstolspraksis er juvelen i de europæiske samfund, ikke noget som bør trædes under fode. Ønsker Danmark bedre muligheder for at kunne udvise kriminelle til deres oprindelseslande, er den eneste vej, at Danmark i samarbejde med sine EU-partnere får forhandlet aftaler, der tillader udvisning under forhold, der sikrer, at de ikke bliver udsat for tortur eller på anden måde udsat for forfølgelse. Det er mere besværligt og kræver mere diplomatisk rugbrødsarbejde, men har den klare fordel, at det ikke underminerer den uafhængige domstols position."
Kilde: Information, s. 2

Interne anliggender: Tiden løber ud: Danmark får næppe tung post i EU
I en analyse i Berlingske skriver Bent Winther, avisens politiske kommentator, blandt andet: "Tiden er ved at løbe ud for udpegning af den næste danske kommissær til Europa-Kommissionen. Deadline er fredag i næste uge, og Danmark er fortsat et af de kun otte lande ud af 27, der mangler at udpege en kommissær. I alt 19 ud af 27 kommissærer er der allerede sat navn på, viser en opgørelse fra Politico. Kun seks af dem er kvinder, og i flere af de lande, der mangler at udpege en kommissær - heriblandt Danmark - er forventningen, at de stiller med en mand. Det har øget presset på statsminister Mette Frederiksen for at vælge kvinde. Men selvom Ursula von der Leyen er desperat i sin efterspørgsel på kvindelige kommissærer, så er der ikke noget, der tyder på, at statsministeren efterkommer ønsket. Pilen peger stadig på minister for udvikling og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), som Danmarks næste medlem af Kommissionen. [...] Socialdemokratiet har ikke haft den danske kommissærpost siden Poul Nielson for 20 år siden. [...] Så Mette Frederiksen går efter at udpege en socialdemokrat, og kigger man på det socialdemokratiske ministerhold, er det svært at finde oplagte bud, selvom både beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil kunne besætte posten. Det betyder formentlig også, at Danmark ikke skal forvente at få en af de fremtrædende poster i Kommissionen, som vi ellers har været vant til med Vestager som er ledende næstformand og Hedegaard, der var klimakommissær. Det store EU-land Spanien har udpeget Teresa Ribera, som er vicestatsminister og minister for grøn omstilling. Det betyder, at Dan Jørgensens chancer for at få den vigtigste kommissærpost, hvad angår klima og energi, som han ville være mest kvalificeret til, er blevet betydeligt mindre. Jørgensens chance for at stige lidt i graderne i den kommende EU-kommission er formentlig, at von der Leyen også har en anden balance at tage hensyn til, nemlig den partipolitiske. Her er der mangel på socialdemokrater. Kun to af de kommissærer, som landene indtil nu har udpeget, er socialdemokrater."
Kilde: Berlingske, s. 6