Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information22. december 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 22. december 2022



Tophistorier

Frifindelsen af Messerschmidt giver DF en ny chance
Flere aviser bringer analyser efter frifindelsen af Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, i den lange Meld- og Feld-sag om påstået svindel med EU-midler. Kristeligt Dagblad bringer en analyse af politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen, som blandt andet skriver: "Retten på Frederiksberg i København frikendte i går Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, i den efterhånden syv år lange sag om snyd med EU-penge og dokumentfalsk. En enstemmig ret fandt det ”overvejende betænkeligt” at dømme ham, mens anklagemyndigheden nu overvejer, om sagen skal ankes til landsretten. Morten Messerschmidt selv lagde ikke skjul på, at frifindelsen er en kæmpe lettelse for ham. I august sidste år nåede Retten i Lyngby frem til et andet resultat, nemlig at han var skyldig i at have svindlet med EU-midler for 98.000 kroner. Dem fik Dansk Folkeparti i 2015 til at holde en EU-konference for på partiets sommergruppemøde i regi af det europæiske parti Meld, men Østre Landsret ophævede dommen i marts i år, fordi retsformand Søren Holm Seerup blev kendt inhabil i sagen. Politisk har den været voldsomt opslidende for både Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti. [...] Vurderet på afstand er det fortsat mystisk, at et partis gruppeformand ikke skulle være orienteret om, at hans parti ville modtage 100.000 kroner til at holde en EU-konference for på et sommergruppemøde, men den sag bliver nok ikke opklaret. Ligesom den sandsynligvis heller ikke kommer til at martre Danmarksdemokraterne på samme måde, som den har martret Dansk Folkeparti. Opsplitningen af højrefløjen i Danmark i tre partier er under alle omstændigheder Dansk Folkepartis største aktuelle hindring for at genvinde fortidens magtposition. Der får Meld- og Feld-sagen kun en perifer rolle. […] Morten Messerschmidt har med sin frifindelse fået en lidt bedre platform til at udkæmpe konkurrencen med Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige. Men nemt bliver det ikke. Tandpastaen er ude af tuben og svær at få retur."

Berlingske bringer en analyse af politisk kommentator Bent Winther, som blandt andet skriver: "Sagen om Meld og Feld har plaget Dansk Folkeparti i mere end syv år. Den har været undersøgt af Europa-Parlamentets svindelenhed, Olaf, gennem flere år. Det var tidligere medlem af Europa-Parlamentet for DF, Rikke Karlsson, der i 2015 åbnede ballet med meget hårde offentlige beskyldninger mod Morten Messerschmidt. Derefter rullede sagen gennem længere tid i medierne, og Dansk Folkeparti endte med at betale samlet mere end 2,5 millioner kroner i EU-støtte tilbage til EU. […] Den langvarige undersøgelse hos Olaf endte med, at sagen om EU-mødet i Skagen var den eneste, som man vurderede kunne føre til en sag ved domstolene. [...] Med sagen bag sig - medmindre anklagemyndigheden anker den - kan Morten Messerschmidt nu koncentrere sig om at genrejse det kriseramte parti og forsøge at trække vælgere tilbage fra Danmarksdemokraterne. Men stemningen i omklædningsrummet er ikke blevet bedre efter frifindelsen af Morten Messerschmidt."

Jyllands-Posten bringer en analyse af politisk analytiker, Niels Th. Dahl, som blandt andet skriver: "Problemerne er ikke ovre med Messerschmidts frifindelse. Nu skal DF genfinde sin politiske identitet. [...] At det overhovedet lykkedes for Dansk Folkeparti at overleve folketingsvalget, skyldtes uden tvivl først og fremmest Morten Messerschmidt. Han er ikke bare en ekstremt dygtig politisk retoriker, han fører også sine valgkampe med en helt særlig ukuelighed og energi, og det gav Dansk Folkeparti en større platform og mere opmærksomhed, end opbakningen måske egentlig berettigede til. Netop derfor har Meld og Feld-sagen været så tungt et åg for Dansk Folkeparti. Morten Messerschmidt er ganske enkelt uundværlig, hvis Dansk Folkeparti skal gøre sig forhåbninger om at genvinde bare en smule af fordums storhed. Hvis Messerschmidt var blevet idømt de seks måneders betinget fængsel, som anklagemyndigheden krævede - og hvis det var blevet opretholdt i en eventuel ankesag - ville han med stor sandsynlighed være blevet kendt uværdig til at sidde i Folketinget på samme måde, som det skete for Inger Støjberg oven på hendes dom i Rigsretten sidste år. Det ville have kastet Dansk Folkeparti ud i en ny krise - enten med en formand, der skulle regere partiet fra en position uden for Folketinget - eller med en ny formand."
Jyllands-Posten, s. 7; Berlingske, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 1 (22.12.2022)

Morten Messerschmidt frifindes for EU-svindel
Retten på Frederiksberg har dømt Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt ikke skyldig i svindel med EU-midler og dokumentfalsk. Dommen blev modtaget til stor jubel i retslokalet, hvor dommeren måtte tysse på de mange tilhørere, inden han kunne fortsætte med at læse rettens begrundelse op. Retten har lagt vægt på, at det ikke kan bevises, at der ikke foregik et EU-seminar og derfor kunne Morten Messerschmidt og hans tidligere medarbejder Søren Peter Jensen ikke dømmes. Retten har vurderet, at "der på sommergruppemødet og navnlig tirsdag den 4. august 2015 var debatter med europapolitik i et ikke ubetydeligt omfang" og dommerne fastslog enstemmigt, at det var – med begrundelse i blandt andet uklare EU-regler – nok til at berettige støtten fra Europa-Parlamentet. "Det er en sag, der har kastet lange skygger over Dansk Folkeparti og mig som politiker gennem syv år og et par måneder. Det er rigtig godt at kunne lægge det bag sig," lød det fra Messerschmidt, som fortalte, at han var både rørt og lettet. Også partistifter Pia Kjærsgaard var lettet, da sagen har taget hårdt på Dansk Folkeparti. ”Jeg vil godt nok sige, at det har været hårdt. For os alle sammen. Mest for Morten og hans familie, naturligvis. Men også for andre i partiet, som hele tiden har skullet svare på spørgsmål om det her. Man kan i virkeligheden se, hvor urimeligt systemet er. Når der kan opstå så meget tvivl om et EU-system, og når det kan tage over syv år at få det afklaret, så er der noget galt et eller andet sted,” siger Kjærsgaard. Anklagemyndigheden har nu 14 dage til at anke.
Altinget, onsdag; Politiken, s. 4; Kristeligt Dagblad, s. 3; Jyllands-Posten, s. 6-7; Information, s. 1, 4-6; Berlingske, s. 4-5 (22.12.2022)

Prioriterede historier

Efter skandalesag opstår tvivlen: Kan man købe sig til indflydelse i EU?
Byretten i Bruxelles skal i dag afgøre om, den tidligere næstformand i EU-Parlamentet, Eva Kaili, skal tilbringe julen i fængsel, skriver Politiken. I månedsvis og i dybeste hemmelighed har de belgiske myndigheder efterforsket sagen, som har tråde til både Italien og Grækenland og nu er Eva Kaili sammen med flere andre sigtet for at have modtaget bestikkelse i form af kontanter, rejser og gaver fra Qatar og Marokko for at fremme deres sag i EU-Parlamentet. EU-Kommissionen har onsdag den 21. december meddelt, at de har stoppet al EU-støtte til ngo'en No Peace Without Justice, og derudover er de ved at undersøge både den og Fight Impunitys kontakt med kommissionsfolk. Debatten i EU-Parlamentet går på, om der er blevet ført politik på en måde, som giver mistanke om ulovlig påvirkning og flere parlamentskolleger påpeger tre ting, de finder mistænkelige: ”At Eva Kaili rejste til Qatar, da resten af parlamentet valgte at blive væk. At hun mødte op og stemte for visa-liberalisering til Qatar og Kuwait, på trods af at hun ikke er medlem af det pågældende udvalg. Og endelig, at hun talte meget varmt for Qatars arbejde for migrantarbejderes rettigheder, da EU-Parlamentet diskuterede en resolution, der skulle fordømme Qatars adfærd op til værtsskabet for VM i fodbold.” Kaili stemte imod, men hun var trods alt ikke den eneste, som gjorde det, store dele af den socialdemokratiske gruppe stemte også imod, hvilket har ført til en del selvransagelse i gruppen.
Politiken, s. 6 (22.12.2022)

Joe Biden har erkendt, at atomaftalen med Iran er død
Aftalen, som skulle forhindre det iranske præstestyre i at udvikle atomvåben, smuldrede i 2018, da Donald Trump trak USA's støtte og nu har USA's præsident Joe Biden indrømmet, at den internationale atomaftale med Iran er død, skriver Jyllands-Posten. Officielt bliver der dog stadig gjort forsøg på at starte forhandlingerne op igen, hvor repræsentanter for Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) for nyligt var på besøg i Teheran. Tirsdag lød det fra EU's udenrigschef, Josef Borell, efter et møde i Jordan med Irans udenrigsminister, Hossein Amir-Abdollahian, at de to var blevet enige om at blive ved med at tale sammen om JCPOA. Hvis det lykkes for Iran at udvikle atomvåben, er der en frygt for, at det vil udløse et våbenkapløb i Mellemøsten. I de senere år har iransk-støttede houthi-oprørere i Yemen flere gange angrebet både Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater med iransk-producerede våben, og iagttagere mener, at saudierne næppe vil acceptere, at ærkefjenden Iran får atomvåben, uden at det selv har det.
Jyllands-Posten, s. 18 (22.12.2022)

Det digitale indre marked

Presseudgivere til EU-Kommissionen: Når tech kontrollerer den offentlige samtale, er der brug for handling
Altinget bringer onsdag et debatindlæg af Karen Rønde, direktør, DPCMO, som blandt andet skriver: "I begyndelsen af december truede Meta/Facebook med at blokere for nyheder i USA grundet et lovgivningsinitiativ, der skulle sikre rettighedshavere, herunder nyhedsmedier, en stærkere forhandlingsposition overfor de dominerende tech-platforme. Metas trussel i USA kommer i forlængelse af samme trussel fremsat i Canada i november i forbindelse med et lovforslag, der også adresserer den store ubalance i forhandlingsstyrken mellem de globale tech-selskaber og lokale nyhedsmedier. I Australien gjorde Meta alvor af truslen og valgte at udelukke nyhedsmedier fra Facebook i vinteren 2021, da de australske lovgivere holdt fast i lovforslag, der skulle få tech til at betale for brugen af medieindhold. Det handler om magt. Det handler om penge. Også i Europa. Per Haugaard, chef for EU-Kommissionen i Danmark, konstaterer i sit indlæg 30. november, at tech-virksomheder har fået en "helt central rolle i den demokratiske samtale. En rolle og et ansvar, som de desværre ikke altid lever op til". Jeg repræsenterer foreningen Danish Press Publications' Collective Management Organisation, DPCMO, som forvalter visse af mediernes rettigheder overfor tech. Vi er enige i, at når tech både påvirker og kontrollerer den offentlige samtale, der er en forudsætning for et velfungerende demokrati, er der behov for handling i form af regulering og håndhævelse heraf. [...] Haugaard nævner også Platform-to-Business forordningen. Vi er enige i, at denne også er relevant i forhold til sikring af ordentlige rammevilkår, gennemsigtighed, klageadgang og data, men man mangler desværre at opleve dette i praksis. Dertil kommer EU's datalovgivning medmere. Udfordringerne er ikke blot danske, så Danmark har mulighed for at sætte en retning, der ikke bare kommer danskerne til gode. Med danske Vestager i spidsen i EU, som Haugaard skriver, er ambitionsniveauet højt. DPCMO er klar med konstruktive løsningsforslag, der kan bidrage til at sikre, at de gode politiske intentioner i EU og i Danmark bliver til virkelighed. Vi ser frem til dialogen med både Folketinget og regeringen, EU-Kommission og EU-Parlament samt de mange øvrige interessenter, der hver dag gør en kæmpe indsats for vores dyrebare demokrati."
Altinget, onsdag (22.12.2022)

Sikkerhedspolitik

Rusland forbereder en langvarig krig, vurderer FE
Onsdag offentliggjorde Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) dens årlige risikovurdering og truslen i år endte med at være en helt anden, end man i spiontjenesten havde regnet med, fortæller chefen for FE's Ruslandsanalyse ifølge Jyllands-Posten. FE mener, at russerne vil satse på en permanent krig, hvor Ukraine langsomt bliver nedslidt. "Vi havde regnet med, Rusland ville erobre Ukraine hurtigt, og så havde vi frygtet, at Rusland ville fortsætte ind i andre lande i det postsovjetiske rum. Men i stedet lykkedes det Ukraine at stoppe Rusland, og truslen har i stedet udviklet sig til at være et mere langvarigt spil," siger chefen for FE's Ruslandsanalyse, som af sikkerhedsmæssige grunde kun står frem med fornavnet "Joakim" i offentligheden. Han siger desuden, at FE har øget den direkte militærtrussel mod Nato fra ”ingen” til ”lav”. "Vores vurdering er, at russerne vil satse på en permanent krig i Ukraine, hvor Ukraine langsomt bliver nedslidt i stedet for at gribe til atomvåben, " siger han. FE ser ikke tegn på en storkrig mellem USA, Kina og Rusland, men derimod udgør cyberkriminalitet og cyberspionage alvorlige trusler mod det danske samfund og vil sandsynligvis blive alvorligere i fremtiden.
Jyllands-Posten, s. 10 (22.12.2022)

Udenrigspolitik

DEN EGENTLIGE FJENDE
Politiken bringer et læserbrev af Jørgen Villy Madsen fra Jægerspris, som blandt andet skriver: "De atlantiske lænker mellem Europa og USA skal sprænges, og alle amerikanske baser i Europa afvikles. USA skal lukkes ud af Europa, og Rusland skal lukkes ind, hvis vi vil en fredelig fremskridtsvenlig europæisk verden. [...] Europa må vise mod og vilje til at stoppe fortsatte amerikanske forsøg på at udvide imperiet på Europas bekostning og mod og vilje til sammen med Rusland at afslutte alle krigshandlinger og forhandle sig til rette. Det kan et modigt Europa. Det forudsætter, at USA holdes ude. [...] EU har pligt til at gøre Europa frit - ellers er EU ligegyldigt. Europæerne må samle sig om en ny union, der vil tage kampen op mod USA. Hvis vi intet gør, fortsætter vi som slaver af USA-imperiet i en meget lang fremtid. Det kan ikke være det, vi vil. Så ond en skæbne fortjener europæisk ånd, kultur og civilisation ikke."
Politiken, s. 6 (22.12.2022)

Præsidenternes møde i Det Hvide Hus sætter kronen på en historisk alliance
Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Poul Funder Larsen, som blandt andet skriver: "Det er USA's præsident Joe Biden, der er værten og har betalt en meget stor del af gildet, men Volodymyr Zelenskyj, Ukraines førstemand, ankom onsdag til Washington med en moralsk autoritet, som ingen vestlig leder kan matche. Et døgn efter han besøgte fremskudte stillinger i frontlinjebyen Bakhmut i det østlige Ukraine, kom Zelenskyj onsdag aften dansk tid til Det Hvide Hus. Efterfølgende skulle han at tale til en fælles session af de to kamre i den amerikanske kongres - en særlig hæder for et udenlandsk statsoverhoved. Besøget, som er blevet arrangeret i hemmelighed og afvikles under store sikkerhedsforanstaltninger, hilses velkommen både blandt demokrater og mange republikanere i den politisk meget splittede amerikanske hovedstad. [...] Besøget i Washington er den ukrainske præsidents første udenlandsrejse siden det russiske angreb den 24. februar. Rejsen understreger, hvor afgørende den amerikanske opbakning er for det ukrainske forsvar i krigen, der har kostet titusinder af liv, sendt millioner på flugt og ødelagt store dele af Ukraines økonomi. I Moskva fik nyheden om besøget onsdag en syrlig modtagelse: "Zelenskyj er en fremragende skuespiller, der er genial i rollen som præsidenten for et demokratisk Ukraine, der kæmper mod det ondskabsfulde og formørkede Rusland. Zelenskyjs turné bliver en triumf," skrev den Kreml-loyale politiske kommentator Sergej Markov på Telegram. [...] Fra ukrainsk side vil man også bede om langtrækkende, såkaldte ATACMS-raketter, der med en rækkevidde på 300 km kan ramme mål langt bag de russiske linjer, og Grey Eagle- og Reaper-droner fra amerikanerne, oplyser det ukrainske medie Novaja Vremja. USA er den største bidragsyder til forsvaret af Ukraine med op mod 50 mia. euro i hjælp af forskellig art i 2022. Knap halvdelen af denne assistance har været våbenhjælp fulgt af finansiel og humanitær hjælp. En yderligere støttepakke til en værdi af ca. 42 mia. euro er på vej gennem Kongressen. EU, der overvejende har givet finansiel støtte, og Storbritannien er nr. to og tre målt på omfanget af hjælpen til Ukraine."
Jyllands-Posten, s. 14-15 (22.12.2022)

Økonomi

Grund til optimisme trods risiko for stagflation
I en kronik i Børsen skriver Carl-Johan Dalgaard, formand for De Økonomiske Råd, blandt andet: "På inflationsområdet forudser vores seneste prognose, at inflationen aftager til 5 pct. i 2023. Det skøn er delvist baseret på en forventning om faldende energipriser, hvor forventningerne er afluret ved at studere, hvordan de handlende på finansmarkederne opfører sig. Det taler for faldende dansk inflation i det kommende år, hvilket understøttes af de analyser, der viser, at ca. halvdelen af inflationen i Danmark i 2022 kan forklares ved energiprisudviklingen. Den anden halvdel af inflationen i 2022 vurderer vi, er kommet fra importprisudviklingen, der i lighed med energipriserne er drevet af internationale forhold. Samlet set er den inflation vi har oplevet herhjemme altså kommet til os udefra. I takt med at centralbanker verden over dæmper efterspørgslen vha. pengepolitikken, må det ventes at reducere importprisstigningerne. Og det fører lavere dansk inflation med sig, ganske som faldende energipriser gør det. [...] Ændringer i forventningsdannelsen er umulige at forudsige, og det repræsenterer en afgørende vigtig ukendt faktor med betydning for den faktiske inflation i 2023 såvel som efterfølgende år. Det burde være klart, at lønpris-dynamikker i resten af Europa ligeledes kan drive inflationen op, hvilket i så fald vil blive importeret til Danmark. Inflationsforventninger påvirkes utvivlsomt af mange ting. Men centralt må stå, om markedsaktørerne har tillid til, at Den Europæiske Centralbank med tiden bringer inflationen ned på de 2 pct., den er traktatmæssigt forpligtet til at sigte efter. Det har markedsdeltagerne tillid til i dag. Vil vi kunne sige det samme, når vi ser tilbage på 2023? [...] Dansk økonomi er blevet ugunstigt påvirket udefra, men står på et stærkt fundament. De offentlige finanser er stærke, beskæftigelsen er høj, og der er i øvrigt spæde tegn på, at inflationen måske allerede er på vej ned. Der er dermed grund til at tillade sig at håbe, at dansk økonomi er i god gænge næste år ved denne tid."
Børsen, s. 30 (22.12.2022)

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
22. december 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark