EU i dagens aviser torsdag den 23. december

Tophistorier

Eksplosiv stigning i gaspriserne i EU
Over hele Europa venter en energiregning af de virkelig barske for millioner af familier og virksomheder, skriver Jyllands-Posten. Prisstigningerne på naturgas i denne uge hænger direkte sammen med, at det statsejede russiske eksportmonopol Gazprom har indstillet strømmen af naturgas i Jamal-rørledningen gennem Hviderusland og Polen til Europa og derudover er energisituationen i EU blevet forværret af, at kraftværkselskabet Electricité de France (EDF) har måttet tage fire atomkraftværker ud af drift på grund af uforudset vedligeholdelse. Situationen bliver ikke bedre af, at produktionen fra tusinder af vindmøller i Tyskland er på det laveste niveau i fem uger og det har betydet, at elpriserne er steget med op med 30 procent. Børsen skriver, at forbrugerpriserne stiger som følge af de høje energipriser. Priserne på el, gas og benzin får de samlede inflationstal til at hamre i vejret i Europa. Finansministeriets nye Økonomisk Redegørelse viser, at i november steg el med 32,2 procent, gas med 98,2 procent og brændstof 34,2 procent. Hvis man bruger EU's regneregler for det såkaldte harmoniserede forbrugerprisindeks, så er den danske inflation oppe på 3,8 procent. Danmark er et af de mildest ramte lande, hvor kun fire andre EU-lande har lavere inflation: Malta, Portugal, Frankrig og Finland. De hårdest ramte lande de baltiske lande, hvor virksomhederne er mindre energieffektive end i Danmark.
Jyllands-Posten, s. 1, 12; Børsen, s. 18 (23.12.2021)

Prioriterede historier

Fiskekvoter skrumper efter aftale
Fødevareministeriet oplyser, at tirsdag aften indgik EU og Storbritannien en aftale om fiskekvoterne for næste år, skriver Politiken. "Først og fremmest er det positivt, at fiskerne midt i en i øvrigt ganske vanskelig periode får vished om, hvad kvoterne bliver i britiske områder i 2022," siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) og fortsætter: "Det er på mange måder træls og trist, og vi er mange, der begræder, at briterne valgte at melde sig ud af EU. Det har nogle meget konkrete konsekvenser - ikke mindst for vores fiskere. Derfor lavede vi også sidste uge en bred aftale i Folketinget om at udmønte Brexit-reserven, så der blandt andet er kompensation for tabte kvoter." Kvoten på industrifisken sperling er reduceret hele 58 pct. og det gør ondt, fortæller Alfred Fisker, formand i Thyborøn Fiskeriforening. "Der er rigtigt mange fiskere, som synes, at nu er bægeret ved at være fyldt. De seneste fem år er vi blevet kørt over, så vi kan ikke ret meget mere. Der vil formentlig være stor interesse for ophugning, hvis ordningen bliver attraktiv nok," siger Alfred Fisker. Kenn Skau Fischer, adm. direktør i Danmarks Fiskeriforening, oplyser, at reduktionen af kvoterne er nogenlunde som forventet. "Kvoterne er et resultat af den biologiske rådgivning og brexit-aftalen. Det er et generelt problem, at vi fra år til år har helt absurde udsving i størrelsen af kvoterne. Det gavner hverken fiskerne eller fiskene. Både for erhvervet og for bestandene ville det være godt med en større stabilitet," siger Kenn Skau Fischer.
Politiken, s. 2; Jyllands-Posten, s. 4 (23.12.2021)

Europa bereder sig på omikronbølge: “En storm er på vej”
De seneste dage har regeringer i både Europa og USA reageret på udsigten til en alvorlig bølge af omikronsmittede, skriver Børsen. Rejseregler skyder op og ifølge en optælling fra Tænketanken Europa har syv af de 27 EU-lande indført særlige indrejseregler udover det fælles coronapas. Selvom man i EU-kredsen forsøger at holde fælles fodslag, så er der “megen elastik” i de fælles retningslinjer, vurderer Tænketankens direktør Lykke Friis “Man forsøger at undgå et nyt kludetæppe af nationale krav og regler, men samtidig ser vi, at der er store felter med undtagelser. Europa står igen i dilemmaet mellem rejsefrihed og ønsket om at holde smitten nede,” siger hun. Hun forventer, at omikronbølgen vil give fornyet debat om vaccinepligt. “Man sagde, at vacciner var vores supervåben, og nu er man så alligevel nødt til at finde andre værktøjer frem igen. Er vaccinerne så ikke helt supervåbnet alligevel, eller er de kun blevet endnu vigtigere? Det bliver en meget vigtig diskussion,” siger Lykke Friis.
Børsen, s. 16-17 (23.12.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Erkender ulideligt arbejdsmiljø
I kølvandet på en undersøgelse foretaget af Radikale Venstres uafhængige kontaktinstans erkender europaparlamentsmedlem Karen Melchior (R), at hendes ledelsesstil er medvirkende årsag til problemerne med arbejdsmiljøet i Bruxelles. Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af den interne redegørelse og redegørelsen kommer fire måneder efter de første afsløringer i Ekstra Bladet. "Jeg er oprigtig ked af, at der har været dårligt arbejdsklima i mit kontor, og at min arbejdsledelse har været en medvirkende årsag hertil. Mit kontor og jeg vil nu arbejde videre med kontaktinstansens udmelding og anbefalinger," skriver Karen Melchior blandt andet. Ekstra Bladet har spurgt Karen Melchior, om hun har beklaget direkte til de medarbejdere, der har følt sig dårligt behandlet eller er knækket under hendes ledelsesstil i Bruxelles, men i en sms lyder det: "Jeg har ikke yderligere at tilføje til redegørelsen. Jeg diskuterer ikke personsager i pressen."
Ekstra Bladet, s. 4 (23.12.2021)

Nyt EU-direktiv er en tidlig julegave til vikarbranchen
I et debatindlæg i Børsen skriver Morten Højberg, adm. direktør, Moment, og formand, Vikarbureauernes Brancheforening, blandt andet: "I forbindelse med udspillet “Danmark kan mere 1” fremlagde regeringen i efteråret et forslag om en såkaldt Formodningsregel - der forenklet betyder, at folk, der arbejder som selvstændige gennem arbejdsplatforme (f.eks. Wolt, Happy Helper, Uber m.v.), fremadrettet skal betragtes som værende lønmodtagere, medmindre andet kan bevises. Der arbejdes nu med, hvordan sådan en regel skal nærmere udformes. EU-Kommissionen har nu overhalet regeringen inden om og er kommet med et forslag til et direktiv indeholdende netop en formodningsregel. I vikarbranchen har vi interesseret os meget for vilkårene for platformsarbejderne. Vi kan ikke acceptere en situation, hvor platforme kan blive unfair konkurrence over for vikarbureauer. [...] Med den nye formodningsregel forestiller jeg mig derfor, at mange virksomheder og medarbejdere vil kigge i retning af vikarbranchen, hvor de får fleksibiliteten under ordnede og forudsigelige forhold. Og ikke mindst håber jeg på, at politikerne vil kigge i retning af vikarbranchen, når formodningsreglen skal implementeres på det danske arbejdsmarked."
Børsen, s. 35 (23.12.2021)

RADIKALT VANVID
Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Jonas Schmidt fra Brobyværk. Han skriver blandt andet: "Nede i Europa-Parlamentet ønsker et flertal at indføre en EU-bestemt mindsteløn. Det vil betyde, at den danske model, hvor fagforeninger sikrer gode løn og arbejdsvilkår uden politisk indblanding risikerer at blive en saga blot. Bliver EU's mindsteløn en realitet, er det en bombe under det danske arbejdsmarked. [...] Alle de danske partier står skulder ved skulder over for dette angreb på vores arbejdsmarked - med undtagelse af Radikale Venstre. Partiets spydspids i Europa-Parlamentet, Morten Helveg Petersen, har bevist igennem sin tid i parlamentet, at han for enhver pris stemmer sammen med den liberale gruppe. [...] Det vanvittige er, at hans chef herhjemme i Danmark, Sofie Carsten Nielsen, bakker ham op. Hun kalder endda arrogant kritikken imod den europæiske mindsteløn for nationalt navlepilleri. Så imens resten af Danmarks politikere går til angreb imod mastodonten EU i en kamp for at redde den danske model, sidder Sofie Carsten Nielsen og hendes venner fra den kulturradikale elite og klapper i deres små hænder."
Ekstra Bladet, s. 20 (23.12.2021)

Grundlæggende rettigheder

Skærpet strid
Polens nye medielov, der blev vedtaget fredag, risikerer at blive en ny anstødssten i landets forhold til EU - og til USA, skriver Weekendavisen. "Loven sender endnu et negativt signal om retssikkerheden og de demokratiske værdiers tilstand i Polen," siger EU-kommissær Vera Jourova i en kommentar og fortsætter: "Kommissionen vil ikke tøve med at skride til handling, hvis loven ikke er i overensstemmelse med EU-lovgivning." EU-Kommissionen tilbageholder indtil videre første rate af de 36 milliarder euro, som Polen står til at modtage fra EUs genopretningspakke, på grund af en strid om retstilstanden i Polen. I det nye år ventes det, at EU-Domstolen tager stilling til, om anden støtte fra EU til lande med en tvivlsom retstilstand, som for eksempel Polen og Ungarn, kan inddrages helt eller delvist.
Weekendavisen, s. 11 (23.12.2021)

Klima

Vejen til fremtidens grønne brændstoffer
Information bringer en kronik af klimaminister Dan Jørgensen (S), som blandt andet skriver: "På verdensplan er transportsektoren ansvarlig for 23 procent og industrien for 24 procent af de årlige CO2-udledninger. Det skal vi lave om på. Ikke ved at forsøge at skrue tiden tilbage til før den industrielle revolution. Men ved at skabe teknologiske fremskridt, der kan erstatte de klimaskadelige, fossile brændsler med grønne, bæredygtige alternativer som biogas, grøn brint og kerosen. Derfor har regeringen nu offentliggjort udspillet Fremtidens grønne brændstoffer, der viser vejen til, hvordan vi får produktionen af grønne brændstoffer op i skala og ned i pris. Udspillet indeholder 14 tiltag og afsætter blandt andet 1,25 milliarder kroner til at producere grønne brændstoffer. [...] Desuden vil vi sikre ambitiøse krav og klare regler i EU. Først og fremmest vil vi øge efterspørgslen på grønne brændstoffer til sø- og luftfarten ved at presse på for en ambitiøs udformning af Europa-Kommissionens Fit-for-55-pakke. [...] Vores potentiale for at bygge vedvarende energi gør, at Danmark skal sigte efter at bygge op mod fire til seks GW elektrolysekapacitet i 2030. Det er meget ambitiøst. Ikke blot fordi vi danskere udgør 1,3 procent af EU's samlede befolkning. Og ikke blot fordi Europas største land Tyskland har et mål på omkring ti GW elektrolysekapacitet i 2030. Men i endnu højere grad fordi Europa-Kommissionen har sat et mål om, at der skal bygges i alt 40 GW elektrolysekapacitet i Europa frem mod 2030."
Information, s. 20-21 (23.12.2021)

Migration

Udvisningsdømte kan vende tilbage til Danmark efter at have afsonet i Kosovo
Mandag under et besøg i Kosovo underskrev justitsminister Nick Hækkerup en erklæring om, at 300 udvisningsdømte fra danske fængsler fremover skal afsone i Balkan-landet og han mener, at det er en banebrydende aftale, som sender et klart signal om, at udvisningsdømte udlændinge netop ikke hører hjemme i Danmark. Men Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, mener, at det er "bluff", når ministeren siger, at aftalen signalerer, at udvisningsdømte ikke hører til i Danmark, skriver Jyllands-Posten. "Om fængslet ligger i Kosovo eller Ringe, er der ikke nogen, der opdager. Alene det, at SF kan være med i aftalen, vidner om, at de forhold, der vil være i Kosovo, vil være belagt med så meget tilsyn og kontrol fra dansk side, at man ikke kan sige, det har noget med afskrækkelse at gøre. Det er rent bluff, men der er stemmer i det," siger hun. Hos Institut for Menneskerettigheder vurderer de, at Danmark stadig har en forpligtelse over for de personer, som afsoner deres dom i Kosovo og Danmark stadig kunne sikre sig, at de udvistes rettigheder blev overholdt efter fængselsdommen i Kosovo.
Jyllands-Posten, s. 8 (23.12.2021)

Retlige anliggender

Nye familieformer
I en epokegørende afgørelse tidligere i december fastslog EU-Domstolen, at hvis ét EU-land anerkender, at et par af samme køn har et barn sammen, så skal parret regnes som forældre i alle EU-lande, skriver Weekendavisen. Den konkrete sag omhandler Sara, der blev født i Spanien i 2019 og har to mødre: bulgarske Kalina Ivanova og Jane Jones, født i britisk Gibraltar. Parret anmodede de bulgarske myndigheder om, at Sara kunne få bulgarsk statsborgerskab, men det blev afvist med den begrundelse, at et barn ikke kan have to mødre ifølge bulgarsk lovgivning. Fra EU-Domstolen lød det, at domstolen ikke tager stilling til retsgyldigheden af ægteskaber mellem to af samme køn, da det fortsat er en sag for hvert lands nationale lovgivning, men da Spanien allerede ved at udstede en fødselsattest har anerkendt barnets forbindelse til sine forældre, så er de bulgarske myndigheder forpligtet til at udstede et pas til barnet, ellers ville det stride mod lovgivningens bestemmelser om en EU-borgers ret til et familieliv.
Weekendavisen, s. 11 (23.12.2021)

Sikkerhedspolitik

NATOs udvidelse har ikke været aggressiv
Berlingske bringer et læserbrev af Klaus Carsten Pedersen fra Vedbæk. Han skriver blandt andet: "NATO havde ingen hensigt om at ekspandere mod øst efter Den Kolde Krig. Men man kunne ikke i længden nægte at optage lande, som bankede hårdt på døren for at komme ind. Centraleuropæerne måtte dog vente i otte år og balterne i elleve år, før døren blev åbnet. [...] Selvom det passer Putin at påstå det modsatte, så havde og har NATO ingen aggressive hensigter. Man kunne bare ikke i længden holde ansøgerne ude. Man ville politisk have stødt dem fra sig, vanskeliggjort deres optagelse i EU og de facto givet Rusland adgang til at styre de 100 millioner centraleuropæeres og balteres udenrigs- og sikkerhedspolitik. Nu ser de NATO som garant for deres sikkerhed og dermed en forudsætning for, at de kunne optages i EU, som på sin side er deres adgang til økonomisk udvikling og velstand. Det kan ikke undre, at et flertal af ukrainere ønsker at gå samme vej. Putins forsøg på at stoppe dem vil ikke gøre noget godt for nogen, og det kan udvikle sig til en tragedie for Ukraine - og for Rusland selv."
Berlingske, s. 35 (23.12.2021)

Udenrigspolitik

Cypern bevæger sig "skridt for skridt" mod en permanent opsplitning
I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondent Heidi Plougsgaard blandt andet: "Håbet falmer for at løse Europas længste frosne konflikt, der siden 1974 har opdelt Cypern i to. Cyprioterne har vænnet sig til det, men er ikke glade for det. [...] Der er gjort utallige forsøg på at genforene øen igen, men de er alle slået fejl, og konflikten er nu Europas længstvarende fastfrosne konflikt. Derfor er her stadig omkring 800 FN-soldater. Tyrkiet har stadig tusinder af soldater på baser i det nordlige Cypern. Og øen er stadig opdelt mellem Republikken Cypern, der er en del af EU og internationalt set er den legitime magt på hele øen, og Den Tyrkiske Republik Nordcypern (TRNC), der i 1983 udråbte sig selv til en selvstændig stat, som intet land ud over Tyrkiet har anerkendt. Og som tiden er gået, har cyprioterne vænnet sig til grænsen som en del af hverdagens besværligheder for at komme på arbejde, møde venner eller gå på dates. [... ] Tidligere var der internationalt enighed om, at en genforening var den rigtige løsning. Nu siger både Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, og Nordcyperns leder, Ersin Tatar, at en to-statsløsning er den eneste vej frem. [...] Utallige forsøg på at genforene øen er alle endt på den diplomatiske kirkegård. Den oprindelige strid mellem Grækenland og Tyrkiet fortsætter med at puste til uenighederne i Cypern-konflikten, der i dag er den længstvarende frosne konflikt i Europa."
Jyllands-Posten, s. 12-13 (23.12.2021)

Dræb kyllingen for at skræmme aben
Kina har udset sig Litauen som prygelknabe for at statuere et eksempel over for alle EU-lande: Flirt ikke med Taiwan, skriver Weekendavisen. Få dage før jul kunne The Economists korrespondent i Beijing observere, at Litauens diplomatiske repræsentation i Beijing var på vej til lufthavnen tæt overvåget af civilklædt kinesisk politi. Forinden havde de kinesiske myndigheder meddelt, at Litauens diplomatiske repræsentation i Beijing havde mistet sin status som ambassade og kunne derfor ikke være sikre på at bevare diplomatisk immunitet. Derfor besluttede Litauens regering at trække hele staben hjem og lukke ambassadebygningen. Den diplomatiske strid synes kun at eskalere og ser ud til hurtigt at kunne inddrage hele EU, da Kina nu har besluttet, at det nu ikke kun er eksport fra Litauen, der udsættes for boykot. Tyske, franske og svenske firmaer er blevet advaret om, at de ikke må afskibe produkter, der indeholder litauiske komponenter, i Kina. Jörg Wuttke, præsident for EUs handelskammer i Kina, kalder det kinesiske skridt "uden fortilfælde" og siger til netavisen Politico: "Det forværrer situationen med forsyningskæderne, som allerede er vanskelig på grund af covid-19-pandemien." Fra en talsperson for Europa-Kommissionen i Bruxelles lyder det, at man for øjeblikket er ved at samle informationer om den tilsyneladende kinesiske boykot med det sigte at indbringe sagen for verdenshandelsorganisationen WTO. EU og Kinas relationer har i løbet af 2021 kun udviklet sig til det værre og Taiwan-spørgsmålet er kommet længere op på EUs dagsorden. I november vedtog EU-Parlamentet med stort flertal en plan for et stærkt styrket samarbejde mellem Europa og østaten, som inkluderede en investeringsaftale, stærk europæisk støtte til Taiwans medlemskab af internationale organisationer og øget udveksling af ideer og kontakter inden for forskning, kultur, medier og sundhed. Derudover er Europa-Kommissionen begyndt at omtale Taiwan som en "vigtig partner" i bestræbelserne på at øge Europas egenproduktion af halvleder-chips. Taiwan står alene for mere end halvdelen af den globale produktion af avancerede chips.
Weekendavisen, s. 10 (23.12.2021)

Russisk roulette
I en kommentar i Weekendavisen skriver udlandsredaktør Anna Libak blandt andet: "For tiden gør Rusland alt, hvad det kan, for at skræmme livet ud af Vesten, mens Vesten gør alt, hvad det kan, for at tage sig fredeligt og forsonligt ud. I fredags fremsatte det russiske udenrigsministerium således et forslag til en gensidig sikkerhedspagt mellem Rusland og USA og NATO, hvor russerne i realiteten foreslog at dele Europa ligesom i Jalta i 1945. Ifølge russerne skal NATO forpligte sig til ikke at optage flere lande, som har været en del af Sovjetunionen. Det løfte, som man afgav til Georgien og Ukraine ved NATO-topmødet i Bukarest i 2008 om fremtidigt NATO-medlemskab, skal tilbagekaldes. Samtidig skal NATO love at afstå fra militær aktivitet i Ruslands nærområder, hvortil også Baltikum og Polen hører. Og hvis ikke? Ja, som viceudenrigsminister Sergej Rjabkov har sagt til RIA Novosti: "Hvis ikke der kommer en politisk-diplomatisk løsning på problemet, så vil det føre til et militært svar fra vores side." [...] Rationalet er klart: Vesten skal ikke give Putin en anledning til at gå ind i Ukraine ved at reagere på russisk aggression på en måde, der kan fremholdes som bevis på, at Vesten faktisk truer Rusland. I stedet skal man true ham med alt det, man vil gøre, hvis han angriber: fra nej til Nord Stream 2 over afkobling fra det internationale transaktionssystem for banker, Swift, til våbenleverancer til Ukraine. [...] Putin ved naturligvis udmærket, at NATO aldrig nogensinde vil skrive under på, at Polen og Baltikum ikke længere skal kunne forsvares mod Rusland. Og han ved også, at Biden ikke er typen, der sætter hårdt mod hårdt. Men så kan han håbe på noget andet: Rusland og USA har nu indledt forhandlinger om, hvordan Rusland kan komme til at føle sig mere sikker. Fra alle sider vokser presset på Biden for, at han skal træde i karakter og sørge for, at Minsk-protokollen for det østlige Ukraine bliver implementeret. Og gør Biden det, ja så vil han i praksis have solgt Ukraine til russerne ved skrivebordet. [...] Alligevel kan man ikke fortænke Putin i at tro, at han kan få Minsk-protokollen igennem med Vestens hjælp. For han har ikke glemt krigen mellem Georgien og Rusland i 2008, hvor der ved EUs mellemkomst blev forhandlet en såkaldt 6-punkts aftale. EU lagde dengang en stor del af skylden for krigsudbruddet på den flamboyante præsident Saakasjvili. Resultatet i dag er, at hen ved 20 procent af georgisk territorium er besat af Rusland, der har pånødet befolkningen statsborgerskab. Så hvad skal Biden gøre? Han skal vide, at Putin til enhver tid vil foretrække at få Ukraine foræret ved forhandlingsbordet, camoufleret som fredsløsning, frem for at skulle erobre det og fremstå som den, han er: en aggressor, der spiller russisk roulette."
Weekendavisen, s. 13 (23.12.2021)