
Dagens EU-tophistorier
Konkurrence: EU-Kommissionen giver Apple og Meta bøder på over 5 milliarder kroner for brud på Digital Markets Act
Ifølge Ritzau har EU-Kommissionen udstedt milliardbøder til Apple og Meta for overtrædelse af EU-regler. Apple er blevet idømt en bøde på 500 millioner euro, mens Meta skal betale 200 millioner euro. EU-Kommissionen mener, at Apple begrænser konkurrencen ved ikke at informere om alternative produkter, og at Meta ikke giver forbrugerne mulighed for at afvise datadeling. Brian Hughes, talsmand for USA's nationale sikkerhedsråd, kritiserer bøderne som "en ny form for økonomisk afpresning, som ikke vil blive tolereret af USA." Ifølge Berlingske har EU idømt Apple og Facebook milliardbøder for overtrædelse af Forordning om digitale markeder (DMA). Apple skal betale 500 millioner euro for at have forhindret appudviklere i at informere om billigere betalingsmuligheder uden om Apples systemer. Meta/Facebook skal betale 200 millioner euro for deres "acceptér eller betal"-model, der krævede betaling for at undgå dataindsamling. Konkurrencekommissær Teresa Ribera udtaler: "Vi har truffet hårde, men afbalancerede håndhævelsesforanstaltninger mod begge virksomheder." Apple og Meta har 60 dage til at rette ind. Ifølge Børsen har EU-Kommissionen pålagt Apple og Meta bøder for brud på Digital Markets Act. Apple skal betale 3,7 mia. kr. for restriktioner i App Store, mens Meta får en bøde på 1,5 mia. kr. for sin 'Samtykke eller Betal'-model. EU's konkurrencekommissær Teresa Ribera udtaler: “Dagens beslutninger sender et stærkt og klart budskab. Vi har taget en fast, men balanceret beslutning.” Meta kritiserer beslutningen og overvejer at appellere. Ursula von der Leyen understreger, at reglerne skal håndhæves for at beskytte forbrugerne. Ifølge Jyllands-Posten har EU-Kommissionen pålagt Apple og Meta bøder på 5,2 milliarder kroner for brud på Digital Markets Act. Meta kritiserer EU's beslutning som en "told på amerikanske virksomheder". Joel Kaplan fra Meta udtaler, at EU "tvinger os til at ændre vores forretningsmodel". En talsmand for EU-Kommissionen forsvarer bøderne som "proportionale" og understreger, at reglerne gælder alle virksomheder uanset oprindelse. Dansk Industris Peter Bay Kirkegaard vurderer, at bøderne er moderate og ikke eskalerer spændingerne med USA. Ifølge Altinget.dk har EU-Kommissionen pålagt Apple og Meta bøder på i alt 5,2 milliarder kroner for brud på Digital Markets Act. Denne lov, præsenteret af den danske kommissær Margrethe Vestager, sigter mod at regulere online-virksomheders økonomi og sikre fair konkurrence. Teresa Ribera, EU-Kommissionens ledende næstformand, udtaler: "Apple og Meta har ikke overholdt Digital Markets Act." Bøderne skyldes manglende overholdelse af krav om at give brugerne adgang til en model, der indhenter færre personlige data. Apple og Meta har 60 dage til at rette op.
Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag, s. 7,8; Kristeligt Dagblad, torsdag; Ekstra Bladet, onsdag; Børsen, torsdag, s. 8; Jyllands-Posten, torsdag, s. 4; Altinget.dk, onsdag; Politiken, onsdag
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Handel: Trumps nye toldpolitik skaber spændinger: EU overvejer tættere samarbejde med Kina
Ifølge Berlingske har Donald Trump ændret sin toldpolitik over for Kina, hvilket har skabt opsigt. Thomas Bernt Henriksen bemærker, at Trumps toldpolitik er i problemer, og at EU sandsynligvis vil være mere enig med Kina end med USA. Xi Jinping har udtalt, at told og handelskrige skader det multilaterale handelssystem. Bernt Henriksen siger: "Det er næsten værre, at EU vil være mere enig med Xi end med Trump." Trumps kovending kan skabe kortsigtet lettelse på aktiemarkederne, men usikkerheden er stadig høj. Ifølge South China Morning Post har Kinas udenrigsminister Wang Yi opfordret EU og Storbritannien til at danne en fælles front mod USA for at beskytte det internationale handelssystem mod Donald Trumps straftold. Wang Yi kritiserer USA for at bryde WTO-reglerne og skade verdensøkonomierne. Han udtaler: "Som ansvarlig nation vil Kina stå imod denne opførsel, ikke blot for at beskytte sine egne lovlige rettigheder og interesser, men også for at overholde internationale regler og beskytte det flersidigede handelssystem." Ifølge Berlingske er der en eskalering i handelskrigen mellem USA og Kina, hvor Trump overvejer at bruge et "hemmeligt våben" mod Kina. EU er også involveret, da Xi Jinping planlægger at mødes med Ursula von der Leyen i Beijing for at styrke økonomisk samarbejde. Trump forsøger at samle en koalition mod Kina ved at tilbyde lavere toldsatser. "Vi vil være meget venlige, de vil være meget venlige, og så må vi se, hvad der sker," sagde Trump. Kinas regering forbereder sig på modforanstaltninger, hvis USA's strategi lykkes. Ifølge en artikel fra Børsen viser de seneste PMI-tal, at Europa står stærkere end forventet i lyset af Trumps handelskrig. Det samlede PMI-tal for eurozonen er 50,1, hvilket indikerer økonomisk fremgang. Industrien klarer sig bedre end forventet med et PMI-tal på 48,7. Danske Banks chefanalytiker Bjørn Tangaa Sillemann bemærker: "Onsdagens tal viser meget godt, at handelskrigen i udgangspunktet ikke rammer Europa så hårdt." Dog er der bekymring for forbrugertilliden, som er faldet globalt. ECB's Christine Lagarde advarer om, at toldmure kan sænke væksten i Europa.
I et debatindlæg i Børsen diskuterer Allan von Mehren hvordan USA's nye linje under Trump har skabt en situation, hvor EU og Kina overvejer at forbedre deres relationer. Ursula von der Leyen, præsident for EU-Kommissionen, har indledt en mere forsonende tone over for Kina, trods tidligere spændinger. Hun udtalte ved World Economic Forum, at der er behov for "en udbygning af EU's relation til Kina" i en tid med intens geopolitisk konkurrence. Kinas premierminister Li Qiang har svaret positivt ved at love samarbejde om global handel og klima. Dog er der betydelige udfordringer, herunder handelsubalancer og Kinas forhold til Rusland, der skal overvindes for at realisere en reel tilnærmelse.
Ulrik Harald Bie, i en analyse i Berlingske, diskuterer hvordan Donald Trumps handelskrig og politiske usikkerhed påvirker europæisk økonomi. På trods af Trumps forsøg på at skabe global panik, viser europæiske virksomheder en vis modstandsdygtighed. "S&P Global konkluderer, at væksten i resten af euroområdet fortsat er 'solid'." EU arbejder på at reducere regulering og styrke økonomisk integration, hvilket kan forbedre konkurrenceevnen. Den europæiske økonomi står over for usikkerheder, men der er også positive tegn, såsom forbedret købekraft og lavere renter, der kan styrke væksten.
Kilder: Berlingske, onsdag, torsdag, s. 6,7,9; Børsen, torsdag, s. 12,13,31
Andre EU-historier
Udenrigspolitik: Orbán truer EU-sanktioner mod Rusland: Veto kan koste dyrt og splitte unionen
Ifølge Jyllands-Posten står EU's sanktioner mod Rusland over for en alvorlig trussel, da Ungarns premierminister, Viktor Orbán, overvejer at nedlægge veto mod en forlængelse. Dette kan tvinge EU til at frigive indefrosne russiske midler, hvilket vil koste europæiske skatteydere dyrt. Flere EU-lande overvejer at omgå Orbán ved at forankre sanktionerne i national lovgivning. Estlands udenrigsminister, Margus Tsahkna, udtaler: "Vi har den mulighed, og jeg tror, den kommer tættere og tættere på," med henvisning til muligheden for at fratage Ungarn stemmeretten i EU.
I en meningsartikel i Børsen diskuterer Leonora Marienlund Klint udfordringerne ved EU's ønske om at bruge 260 mia. euro fra Ruslands indefrosne centralbankaktiver til at genopbygge Ukraine. EU risikerer at underminere international ret og tilliden til euroen. “Hvis vi har 260 mia. euro i russiske aktiver, så skal vi bruge dem direkte til at genopbygge det, der er blevet ødelagt af russiske missiler. Hvorfor ikke bruge dem?” spørger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. EU-Kommissionen og flere medlemslande arbejder på juridiske løsninger, men der er bekymringer om præcedens og økonomiske risici. ECB's Christine Lagarde advarer mod at bryde international ret, mens lande som Belgien og Ungarn modsætter sig idéen.
Jens Worning, i sin nyhedsanalyse i Kristeligt Dagblad, beskriver kollapset af Trumps fredsplan for Ukraine som et stort diplomatisk nederlag for USA, hvilket efterlader Ukraine i et vakuum. EU står nu over for udfordringen med at håndtere konflikten uden amerikansk støtte. Worning fremhæver, at "Europa og Ukraine herfra må klare konflikten på egen hånd," hvilket kræver europæisk sammenhold. EU's økonomiske byrde kan stige, hvis de skal kompensere for USA's manglende støtte. Kiel Institute for the World Economy anslår, at EU skal øge sit bidrag med 0,2% af BNP. Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen må nu overveje, hvordan de bedst kan støtte Ukraine i denne kritiske tid.
Kilder: Jyllands-Posten, torsdag, s. 12; Børsen, torsdag, s. 6,7; Kristeligt Dagblad, torsdag, s. 5
Finansielle anliggender: Banker arbejder på mere gennemsigtige overførsler: EU-regler kræver ændring
Ifølge Ritzau arbejder banker på at gøre bankoverførsler mere gennemsigtige, men det kræver ændringer i EU-reglerne om finansielle oplysninger. Disse regler forhindrer i øjeblikket bankerne i at oplyse, hvem der ejer modtagerkontoen, hvilket øger risikoen for svindel. Michael Busk-Jepsen fra Finans Danmark udtaler: "Men vi mangler en hjemmel, før vi kan begynde at rulle løsningen ud. Der skal altså en lovændring til." Forventningen er, at reglerne ændres i andet halvår, så udviklingsarbejdet kan begynde.
Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag
Budget: Europa-Parlamentet presser på for et mere fleksibelt EU-budget til fremtidige kriser
Ifølge Altinget.dk har Europa-Parlamentets budgetudvalg understreget behovet for et mere fleksibelt EU-budget for at håndtere fremtidige kriser. Budgettet skal afspejle EU's prioriteter som sikkerhed, forsvar og konkurrenceevne. Siegfried Mureşan, medlem af EPP, udtaler: "Vi kan ikke gøre mere med mindre." Budgettet skal sikre tilstrækkelig finansiering til både traditionelle og nye prioriteter. Forhandlingerne om det nye budget begynder under det danske EU-formandskab, og Mureşan understreger vigtigheden af et stort flertal i parlamentet for at påvirke det endelige budget.
Kilder: Altinget.dk, onsdag
Finansielle anliggender: Nationalbanken flytter betalingssystem til ECB for øget sikkerhed og lavere omkostninger
Ifølge en artikel i Børsen har Nationalbanken i påsken flyttet betalinger i danske kroner til Den Europæiske Centralbanks (ECB) betalingssystem. Dette skridt er taget for at styrke sikkerheden og reducere omkostningerne ved betalingshåndtering. Nationalbankdirektør Ulrik Nødgaard udtaler: "Vi styrker sikkerheden ved at arbejde sammen med andre europæiske centralbanker på betalingsområdet." Flytningen til ECB's system, Target, er en del af en strategi for at beskytte betalingsafviklingen mod cybertrusler og forbedre betalingsinfrastrukturen på tværs af lande.
Kilder: Børsen, onsdag
Finansielle anliggender: Lagarde støtter Powell trods Trumps kritik af Federal Reserve
Ifølge Marketwire har Christine Lagarde, chef for Den Europæiske Centralbank (ECB), udtrykt støtte til Jerome Powell, formanden for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, trods kritik fra præsident Donald Trump. Lagarde udtalte: “Jeg er betrygget ved formanden for Federal Reserves talent og kompetence.” Hun understregede sin respekt for Powell og hans indsats for at opretholde finansiel stabilitet og prisstabilitet. Lagarde roser Powells disciplin og engagement i sin mission, mens Trump kritiserer hans økonomiske politik.
Kilder: Børsen, onsdag
Konkurrence: Google taber monopolsag i USA: Tvangsfrasalg af Chrome kan være på vej
Ifølge Berlingske har Google tabt en monopolsag i USA, hvilket kan føre til et tvangsfrasalg af Chrome. EUs nye konkurrencekommissær, Teresa Ribera, udtalte: "Vi har noteret afgørelsen, og vi vil studere den med interesse." Europa-Kommissionen fortsætter med at undersøge, om Google har favoriseret sine egne annoncetjenester. Google planlægger at anke dommen, mens OpenAI har vist interesse i at købe Chrome, hvis et frasalg bliver nødvendigt.
Kilder: Berlingske, torsdag, s. 10
Migration: Merz presser EU: Ny tysk kurs kan tvinge asylsystemet til revidering
Ifølge en artikel fra Kristeligt Dagblad kan Tysklands nye regering under kansler Friedrich Merz tvinge EU til at gentænke sit asylsystem. Merz planlægger at afvise asylansøgere ved Tysklands grænser, hvilket kan skabe spændinger mellem EU-landene. Marlene Wind, professor ved Københavns Universitet, siger: "Hvis Merz gør alvor af sine ord, vil det være en brat opvågning for mange af de andre lande." Dette kan føre til, at EU skærper sine ydre grænser og genovervejer asylsagsbehandling i tredjelande.
Kilder: Kristeligt Dagblad, torsdag, s. 5
Energi: EU vil forbyde nye gaskontrakter med Rusland
Ifølge Reuters arbejder EU på at forbyde nye kontrakter på russisk gas for at mindske afhængigheden af russisk energi. Europa-Kommissionen planlægger at præsentere et udspil den 6. maj, der skal sikre, at nuværende kontrakter kan afbrydes uden straf. Den danske EU-kommissær, Dan Jørgensen, udtalte: "Vi køber stadig i Europa russisk gas og hjælper dermed indirekte Putin med at finansiere sin krig." Nogle EU-lande er imod forbuddet på grund af afhængighed, men planen skal sikre forsyningssikkerhed og stabilisere priser.
Kilder: Berlingske, torsdag
Konkurrence: Ny EU-strategi for AI skal styrke europæisk konkurrence og mindske afhængighed af USA
Ifølge en artikel fra Altinget.dk har EU-Kommissionen præsenteret en ny AI-strategi, der ses som en industripolitik for at styrke europæisk konkurrenceevne. Planen, der inkluderer AI-gigafabrikker og regelforenkling, er et svar på Mario Draghis advarsel om Europas teknologiske efterslæb. Mette Finnemann fra DI udtaler: "Hvis vi kan realisere elementerne i planen, kan Danmark og Europa blive bedre til at anvende den nye AI-teknologi." Planen fokuserer også på at reducere afhængigheden af amerikanske techgiganter og styrke europæisk techsuverænitet.
Kilder: Altinget.dk, torsdag
Administration: Radikales eneste EU-parlamentariker går på barsel – efterlader partiet uden repræsentation
Ifølge Altinget.dk vil Sigrid Friis, Radikales eneste EU-parlamentariker, gå på barsel, hvilket efterlader partiet uden repræsentation i Europa-Parlamentet, da der ikke er mulighed for orlov eller suppleanter. Friis kritiserer, at EU, der ellers arbejder for barselsrettigheder, ikke tilbyder samme muligheder for sine egne medlemmer. "Det er så vildt, at vi er en europæisk forsamling, som faktisk går op i barselsmuligheder og at skabe samfundsforandringer gennem de her strukturer, mens vi selv ikke kan 'walk the talk'," siger hun. Dette kan afskrække yngre politikere fra at stille op.
Kilder: Altinget.dk, torsdag
Institutionelle anliggender: Ny EU-strategi for civilsamfundet vækker håb og bekymring
Ifølge en artikel på Altinget.dk vil EU-Kommissionen snart præsentere sin første civilsamfundsstrategi, hvilket vækker både håb og bekymringer blandt civilsamfundsorganisationer. De frygter, at strategien kan blive vag og ønsker bindende mål. Regitze H. Rohlfing fra Nyt Europa udtaler: "Men det er nemt nok at skrive, man støtter civilsamfundet, men vi vil se konkrete initiativer, man kan måle på og føre ud i livet." Strategien forventes at fokusere på finansiering og beskyttelsesmekanismer for civilsamfundsaktører. Danmark, der snart overtager EU-formandskabet, ser det som en mulighed for at styrke civilsamfundet.
Kilder: Altinget.dk, torsdag
Miljø: EU-Kommissionen strammer miljøkrav: Produkter skal være mere genanvendelige og holdbare
En artikel på Altinget.dk beskriver nye strikse miljøkrav fra EU-Kommissionen for produkter i EU, der skal være mere genanvendelige og holdbare. Økodesignreglerne vil nu omfatte stål, jern, aluminium, tøj, møbler, dæk og madrasser. Den svenske miljøkommissær Jessika Roswall udtaler: "Dette initiativ markerer et vigtigt skridt mod at gøre den cirkulære økonomi til virkelighed i praksis og bæredygtige produkter til normen i hele EU." Kravene vil inkludere oplysning om CO2-aftryk og miljøpåvirkning, men de specifikke krav er endnu ikke præsenteret.
Kilder: Altinget.dk, torsdag
Grundlæggende rettigheder: Orbán udfordres af stærk modstander: EU står over for valg om straffesanktioner i Ungarn
I en kronik i Information diskuterer Marius Dragomir Ungarns politiske fremtid og EU's rolle i at sikre demokratiske normer. Viktor Orbán står over for en stærk udfordrer i Péter Magyar, hvis TISZA-parti har vundet frem i meningsmålingerne. Orbáns tidligere taktik med at dæmonisere modstandere som udenlandske fjender mister effekt, og hans angreb på EU-ledere som Ursula von der Leyen og Manfred Weber har ikke haft den ønskede effekt. "EU, som i årevis har foretrukket at sparke 'Orbán-problemet' til hjørne," står over for et kritisk øjeblik, hvor det kan blive nødvendigt at anvende straffesanktioner og tilbageholde EU-midler for at sikre demokratiske valg i Ungarn.
Kilder: Information, torsdag
Udenrigspolitik: David Bach: Europa skal genopfinde sig selv for at sikre fremtidig suverænitet og stabilitet
I et debatindlæg i Børsen argumenterer David Bach for, at Europa står over for en kritisk mulighed for at genopfinde sig selv i lyset af globale udfordringer og USA's vaklende forpligtelser. Artiklen fremhæver, at EU skal styrke sit forsvar og blive mere selvstændigt, da "europæisk sikkerhed kan ikke afhænge af valgcyklusser i USA." Derudover skal EU fremme en kapitalmarkedsunion for at frigøre kapital og støtte innovation. Energiomstilling og en stærkere udenrigspolitik er også nødvendige for at sikre Europas fremtidige suverænitet og stabilitet. Artiklen påpeger, at Trumps politik kan blive en katalysator for Europas genfødsel.
Kilder: Børsen, onsdag
Institutionelle anliggender: Debat: Danmarks EU-formandskab skal fremme anerkendelse af palæstinensisk stat
Magnus Flensborg og Villy Søvndal skriver i deres debatindlæg i Berlingske, at Danmarks kommende EU-formandskab indebærer et ansvar for Palæstinas civilbefolkning. De argumenterer for, at Danmark bør udnytte formandskabet til at fremme en anerkendelse af en palæstinensisk stat og lægge pres på Israel. Marie Bjerre, europaminister, udtaler, at »Der er nogle gode muligheder, og det er en enorm vigtig opgave for Danmark og for Europa«. Forfatterne understreger, at EU's økonomiske og diplomatiske forbindelser med Israel giver en unik mulighed for at påvirke situationen. De opfordrer EU til at beskytte menneskerettighederne, som USA under Trump har ignoreret.
Kilder: Berlingske, onsdag
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 24. april 2025
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark