EU i dagens aviser torsdag den 24. marts 2022

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Så store omvæltninger har en måneds krig udløst i Danmark og Europa
Flere af dagens aviser skriver om, og bringer et overblik over, hvad der er sket i Ruslands krig mod Ukraine, som i dag begyndte for en måned siden. I Berlingske kan man læse, at Europa står i den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig og de gamle spændinger mellem øst og vest er tilbage. Samtidig er der en reel trussel om atomkrig og krigen kan mærkes på den enkelte danskers privatøkonomi. Efter en måneds krig har ti millioner ukrainere forladt deres hjem, mens 3,5 millioner ukrainere er flygtet ud af landet. Det er den største flygtningekrise i Europa siden Anden Verdenskrig. I begyndelsen af krigen vurderede regeringen, at der kunne komme cirka 20.000 ukrainske flygtninge til Danmark. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har sidenhen erkendt, at antallet kan blive markant højere. Med den konkrete trussel er der også kommet gang i en omstrukturering af forsvaret og højere fokus på, hvordan Danmarks grænser skal forsvares. Danmark har de seneste årtier lagt sin forsvarspolitik i slipstrømmen af den tyske. Så når Tysklands kansler, Olaf Scholz, bebuder, at man vil op på to procent af bnp til Forsvaret og samtidig er klar med en akut saltvandsindsprøjtning på 100 milliarder euro, så følger Danmark trop - med op til syv milliarder kroner. EU har også indført massive sanktioner mod Rusland. Første runde ramte 70 procent af den russiske banksektor, forbød eksport til Rusland af komponenter, vigtig teknologi og reservedele til fly, samt indefrysning af Putins og udenrigsminister Lavrovs værdier. Tre dage senere fulgte næste trin, som udelukkede russiske banker fra brugen af det finansielle kommunikationssystem, SWIFT, hvilket fik rublens værdi til at rasle ned. Næste runde kom den 9. marts, som især gik efter russiske oligarkers og visse medlemmer af det russiske parlaments værdier. Og senest har Rusland mistet alle fordele af landets medlemskab af Verdenshandelsorganisationen WTO. Den mest direkte konsekvens af krigen for den enkelte danskers privatøkonomi er prisen på el, gas og olie. Prisen for en liter benzin er steget med tre kroner siden december. EU importerer 40 procent af sin gas fra Rusland. I øjeblikket køber EU ifølge tænketanken Bruegel gas og olie af Rusland for mindst 5,5 milliarder kroner om dagen. Energipolitik er på nu blevet sikkerhedspolitik, og det er et erklæret mål for både Danmark og EU at gøre sig uafhængig af russisk gas. EU-Kommissionen har en plan for, hvordan Europa kan løsrive sig fra russisk gas, kul og olie inden 2030, selv om det med klimakommissær Frans Timmermans bramfri formulering bliver "skidesvært". Krigen i Ukraine truer også med at udløse en stor fødevarekrise. Ukraine har noget af verdens rigeste landbrugsjord, men det er nu ikke et stillestående ukrainske landbrug, der udgør det største problem for verdens fødevaresikkerhed. Ved krigens udbrud tog både de europæiske og amerikanske aktier et voldsomt dyk, men de amerikanske aktier er tilbage, og de europæiske aktier er også kommet op igen.

I Børsen kan man læse mere om de finansielle anliggender og konsekvenser af krigen. Avisen bringer blandt andet et overblik over udviklingen på aktiemarkederne, priser på energi- og råvare, flygtningesituationen og krigens konsekvenser på rublens kurs.

I Jyllands-Postens leder kan man i dag blandt andet læse: "Mærkedage er som oftest festlige, men den 24. marts 2022 markerer én måned for Ruslands invasion af Ukraine, der står som den største skændselsgerning i Europa siden Anden Verdenskrig. Millioner af ukrainere er sendt på flugt, mens russiske styrker nådesløst bombarderer civile mål i en krigsførelse, hvor de ansvarlige - politiske som militære - har stemplet sig selv som krigsforbrydere, og hvor ikke bare præsident Vladimir Putin er udråbt til en global paria, men har trukket Rusland med sig i det, der må og skal ende med hans fald. [...] På månedsdagen for invasionen danner Bruxelles ramme for ikke færre end tre topmøder i Nato, EU og G7, hvilket om noget understreger, at præsident Putin har formået at vække det sammenhold til live blandt de demokratiske nationer i Vesten, som der aldrig burde have været tvivl om. [...] Krigen i Ukraine har ikke blot fejet det sædvanlige politiske småfnidder til side i EU, men endegyldigt fået selv pinligt sendrægtige Nato-lande som Danmark og Tyskland til ikke kun at honorere forpligtelsen til at bruge 2 procent af bruttonationalproduktet på forsvarsudgifter, men også at erkende den miserable stand, som forsvaret befinder sig i efter mange års politisk vanrøgt. [...] I den forgangne måned er det ofte blevet nævnt, at Putins krig i Ukraine skal ses som et opgør med den bestående verdensorden, der har USA som omdrejningspunkt. Ikke mindst derfor skal dagens topmøder for stats- og regeringscheferne være en manifestation af, at denne verdensorden ikke bare er intakt, men også er blevet styrket."

I Kristeligt Dagblads leder kan man i dag blandt andet læse: "For nøjagtig en måned siden vågnede Europa op til det, ingen længere troede var muligt efter afslutningen på den kolde krig: en invasionskrig på europæisk jord udført af en militær stormagt, som Vesten i sin naivitet havde håbet at kunne gøre til en pålidelig partner gennem samhandel og samarbejde. Pludselig var frygten for en atomkrig igen en realitet ligesom i de blytunge årtier inden Murens fald. [...] Da de russiske kampvogne rullede ind i Ukraine natten til den 24. februar, var der ikke så få begavede militæranalytikere, som spåede en hurtig russisk sejr som følge af knusende militær overlegenhed. Også vestlige efterretningskilder troede, at det hele ville være overstået på mindre end en uge. Men de heltemodige ukrainere ville det anderledes. Præsident Zelenskyj og Kyiv-borgmester Klitschko er gået forrest ved at holde skansen i hovedstaden, som de øjensynligt dårligt forberedte russere fortsat ikke har evnet at indtage endsige omringe. [...] Efter at have været trængt defensiven af populisme og nationalisme har de vestlige demokratiers grundlæggende værdier fået en tiltrængt renæssance, nu da Vladimir Putin fejlagtigt troede, at han bare kunne tromle dem med vold. [...] Som dagens tre topmøder i Bruxelles beviser, kan de vestlige demokratiers politiske og militære alliancer faktisk flytte sig gevaldigt, når det virkelig gælder. Vesten har stået sammen om hidtil usete økonomiske sanktioner. Nationale modsætninger er lagt til side for at hjælpe ukrainerne med husly og militær støtte. Polen er ikke længere en paria i EU, men en frontlinjestat, som vi alle bør støtte op om."
Kilder: Berlingske, s. 12-13; Børsen, s. 6-7; Jyllands-Posten, s. 24; Kristeligt Dagblad, s. 11

Sikkerhedspolitik: Biden er kommet til Europa for at lukke sprækkerne i Vestens sammenhold
Flere af dagens aviser skriver om de forestående topmøder i NATO, EU og G7 samt USAs præsident Bidens besøg i Bruxelles. I Berlingske kan man læse, at netop Joe Biden er på sin vigtigste rejse som amerikansk præsident. Han står ifølge Berlingske i en stor udfordring: Vesten har allerede straffet Rusland historisk hårdt og har sendt voldsomt mange våben til Ukraine, men alligevel er Vladimir Putin endnu ikke stoppet. Hvis den vestlige alliance går meget længere, kan det dog resultere i begyndelsen på Tredje Verdenskrig, frygter Biden. Det Hvide Hus har lovet, at rejsen vil ende med "resultater", men spørgsmålet er, hvad Biden og Vestens ledere kan finde på uden at gå for langt. Det er stadig Vladimir Putin, der bestemmer, hvornår krigen slutter, så den kan altså vare længe endnu. Som flere ukrainske byer smadres, og flere ukrainere bliver dræbt, stiger risikoen for sprækker i NATO-alliancen. Især de østeuropæiske lande mener, at Joe Biden og Vestens ledere bør tage flere muskler i brug mod Putin. "Det mest fundamentale resultat af mødet vil i sig selv være, at USAs præsident møder op under Europas største sikkerhedskrise siden Anden Verdenskrig. Der er en mulighed for amerikansk lederskab, der er en forventning om amerikansk lederskab. Den symbolik er vigtig," siger Ian Lesser, vicepræsident i The German Marshall Fund, til avisen Washington Post. Mellem møderne torsdag vil Joe Biden annoncere, at USA indfører sanktioner mod flere end 300 medlemmer af det russiske parlament - altså næsten alle sammen, skriver Wall Street Journal. Bidens annoncering er koordineret med EU og G7-landene, og den kan blive fulgt op af lignende tiltag fra Europa.

I Information kan man i dag læse, at Biden kritiseres for kun at bruge pisk mod Rusland. USAs udenrigsminister Antony Blinken sagde for nylig, at USA har svært at ved at se en diplomatisk løsning for sig med Rusland. Underforstået: Præsident Vladimir Putin er ikke interesseret i forhandlinger. I stedet planlægger Biden og USA's allierede at lægge yderligere pres på Rusland med nye sanktioner. Problemet med de økonomiske og individuelle sanktioner er imidlertid, at de indtil videre ikke har haft nogen nævneværdig effekt på Ruslands krigsførelse, der i krigens tredje og fjerde uge i stigende grad er blevet rettet mod civile mål i Ukraine. Det giver nu anledning til kritik af USA's hårde linje over for Rusland. "Det er et kæmpe svigt, at Biden kategorisk har afvist at føre diplomati på højeste niveau med Putin og russerne. I konflikter af denne karakter er det afgørende at holde kommunikationslinjerne åbne," siger Stephen Van Evera, professor i international politik på Massachusetts Institute of Technology. Van Evera mener ydermere, at Bidens karakteristik af Putin som en 'krigsforbryder' og 'en morderisk diktator' ikke befordrer en diplomatisk løsning. "Der er ingen tvivl om, at Putin er en krigsforbryder. Men hvad formål tjener det for en præsident at hæfte epiteter på en anden præsident, når de på et tidspunkt bliver nødt til at komme til enighed om en sikkerhedsordning for Ukraine?" spørger Evera. Brian Katulis, seniorforsker ved den demokratiske tænketank Center for American Progress i Washington, D.C., mener, at balancegangen er svær. "Det er svært at sætte sig ned ved forhandlingsbordet med russerne, når de lyver hele tiden. På den anden side befinder vi os givetvis i en farlig periode. Biden advarede tirsdag om et muligt russisk cyberangreb mod USA. Putins næste skridt kunne være at bruge biologiske eller kemiske våben i Ukraine," siger han.

Også Jyllands-Posten skriver i dag om de forestående topmøder og hvilke resultater man kan forvente. Her lægger man blandt andet vægt på, at Nato for en uge siden advarede om, at Rusland gør klar til at bruge kemiske våben i Ukraine. Op til topmøderne er bekymringen, at Rusland også kan finde på at bruge atomvåben. Brug af atomvåben eller kemiske våben kan sprede stråling og kemikalier over grænserne til Nato-lande, og alene risikoen øger vanskelighederne ved at definere, hvor længe Nato kan og skal holde sig fra at gå direkte militært ind i konflikten. Foreløbig er det blevet ved våbenhjælp til Ukraines selvforsvar, og sådan bliver det også under dette topmøde. Biden ventes torsdag at tilbyde EU mere hjælp til løsrivelsen af energiafhængigheden af Rusland. Samtidig vil lederne fokusere på at få lukket smuthuller i sanktionerne og lægge pres på tredjelande, der underminerer dem, fordi de ikke har indført tilsvarende tiltag.

Kristeligt Dagblad skriver, at Vestens ledere vil vise historisk sammenhold i atomtruslens skygge ved ugens topmøder. Nato vil tage de første skridt til det reset, en nulstilling, af organisationens sikkerhedsstrategi, som generalsekretær Jens Stoltenberg har sat på dagsordenen ved et topmøde i Madrid i juni. Og EU's stats- og regeringschefer skal vedtage det såkaldte strategiske kompas, som har været undervejs i flere år, men er blevet fuldstændig omskrevet i lyset af den russiske invasion af Ukraine. Det indebærer en fælles udrykningsstyrke på 5000 mand, men også en udvidelse af medlemslandenes gensidige forpligtelse til beskyttelse, så den fremover også gælder for de seks EU-lande, der ligesom Sverige og Finland ikke er medlem af Nato. "Diskussionen om, at EU skal lade Nato varetage de militære sikkerhedsspørgsmål, er død. I stedet fokuserer man på, at EU og Nato skal supplere hinanden og arbejde med de forskellige overlap, hvor nogle er med i Nato, men ikke i EU og omvendt," siger Christine Nissen, forsker i udenrigspolitik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis, til Kristeligt Dagblad.

I Politiken kan man også læse om Bidens besøg på topmøderne. Her lægges der vægt på, at der bliver taget hul på meget svære spørgsmål og diskussioner. "Nu, hvor krigen har bidt sig fast, skal Nato foregribe eskalation på flere felter. Nato skal være klar og vide, hvad alliancen vil, hvis f.eks. Belarus går med ind i krigen, som mange forventer. Der skal tilrettelægges en plan - en slags spillebane for Nato's modtræk. Det samme gælder, hvis russerne fortsætter langt ind i det vestlige Ukraine, og hvis der bliver brugt våben som kemiske kampstoffer eller små taktiske atomvåben i Ukraine," siger Sten Rynning, professor på Syddansk Universitet, til Politiken.

I Børsen kan man i dag læse en Indsigt af udenrigsredaktør Hakon Redder. Han skriver blandt andet: "Torsdag i Bruxelles samles stats- og regeringschefer fra Nato, EU og G7. Det svære fælles mål er enighed om nye sanktioner mod Putin. […] Præsident Joe Biden flyver onsdag ind fra USA og vil torsdag i Bruxelles være manden i fokus for topmøderne blandt 27 EU-lande, 30 Nato-lande og for G7, gruppen af verdens største økonomier, der indtil 2014 og besættelsen af Krim-halvøen hed G8, fordi Rusland var med. Men bliver torsdagens storpolitiske extravaganza andet og mere end symbolik, der intet ændrer for eksempelvis de lidende indbyggere i den ukrainske havneby Mariupol, sønderbombet af præsident Putins invasionshær? [...] Præsident Putin italesætter nu, at Vesten vil ødelægge og splitte Rusland. Men hvordan kan EU og Nato - sammen med Japan i G7 - så øge det økonomiske pres på præsident Putin for at hjælpe Ukraine? Uden at ramme sig selv unødvendigt hårdt? Det sidste kan blive det sværeste. [...] Men bl.a. Tyskland, Bulgarien, Ungarn og Holland vil ikke stoppe med at købe russisk olie. De er afhængige af den, og den kan ikke umiddelbart erstattes. Og de russiske metaller indgår som uundværlige komponenter i bl.a. batterier til elbiler og de katalysatorer, der renser udstødningen i fossildrevne biler. Vesten står derfor i den paradoksale situation, at man på den ene side har straffet Rusland ved at indefryse ca. halvdelen af landets valutareserver på 640 mia. dollar, men hver eneste dag hastigt genopbygger den. [...] Selvfølgelig kan EU, Nato og G7 godt blive enige om at sende mere nødhjælp til millioner af ukrainske flygtninge og forstærke Nato-styrkerne i det østlige Europa. Men kan de også blive enige om tiltag, der smerter Putin og det russiske styre? I Washington taler man om at ramme de store energiselskaber Gazprom og Rosneft direkte. Uden direkte at indføre en embargo mod deres produkter. Det kan ske ved at insistere på, at betalingerne for energien skal indsættes på en spærret konto, indtil Putin trækker de russiske tropper ud. [...] Biden vil ikke demonstrere sin støtte ved at rejse til Ukraine, og han vil ikke med en flyveforbudszone over Ukraine stoppe eller begrænse de russiske luftangreb. At sende USA's præsident ind i en krigszone er for farligt og kræver et enormt sikkerhedsapparat i luften og på jorden, og er en helt anden øvelse, end da regeringscheferne fra Polen, Slovenien og Tjekkiet forleden tog toget til Kyiv."
Kilder: Berlingske, s. 8; Information, s. 6; Jyllands-Posten, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 4; Børsen, s. 8

Økonomi: Kommissionen foreslår fælles indkøb af gas
Flere af dagens aviser skriver om problematikken omkring energikilder og de stigende priser. Børsen skriver, at flere europæiske lande har skruet op for kravene om indgreb på energimarkederne, og på EU-topmødet torsdag og fredag bliver spørgsmålet taget op. Forud for mødet fremlagde Kommissionen onsdag et katalog af muligheder for at skærme forbrugere og virksomheder mod energichok. I udspillet indgår både mulige indgreb på gas- og elmarkedet, og der er fordele og ulemper ridset op. Spanien og Frankrig har udtalt sig positivt om prisreguleringer, men Danmark, Tyskland og andre nordeuropæiske lande har advaret mod indgreb i markeder og prisdannelse, som potentielt kan skræmme investorer væk fra den grønne omstilling og også fjerne vigtige incitamenter til at reducere forbruget. Fra EU-embedsmænd lyder det, at hvis man griber ind i prisdannelsen, er der risici for andre negative markedseffekter. De nævner blandt andet reduceret konkurrence, manglende incitament til at skrue ned for forbruget og risici for forsyningssikkerheden. På listen over negative effekter er også de finanspolitiske omkostninger og fortsat afhængighed af fossile brændsler. I et udspil fra EU-Kommissionen åbnes der for at etablere en fælles taskforce, som kan stå for at købe for eksempel flydende naturgas, men også anden gas på vegne af EU-landene - i stil med de fælles indkøb af vacciner under pandemien. På den måde vil landene kunne handle samlet med større vægt og kommer ikke til at byde mod hinanden.

Berlingske og Jyllands-Posten skriver i dag, at dieselpriserne stiger kraftigt på grund af sanktionerne mod Rusland. Nu lyder der advarsler fra internationale oliehandlere om, at der ligefrem kan blive mangel på diesel, og at rationering kan komme på tale. "Flertallet af lande i EU er i samme båd. I 17 ud af EU’s 27 lande koster diesel mere end benzin," skriver Bloomberg ifølge Berlingske på baggrund af tal fra EU-Kommissionen fra midt i marts. Det er første gang i de 15 år, at tallene er opgjort, at det forholder sig sådan. "Vi har i et stykke tid oplevet høje brændstofpriser, men det at priserne stiger yderligere, giver anledning til meget stor bekymring. Olieprisen har været oppe i 130 dollar pr. tønde og er nu på 110 dollar pr. tønde. Det er et meget højt niveau, og det sætter sig i transportbranchen, hvor olie og diesel fylder mellem en fjerdedel og en tredjedel af omkostningerne. Så bliver de sorte tal på bundlinjen røde. Og hvis prisen stiger yderligere, bliver de blodrøde," siger Karsten Lauritzen, direktør i DI Transport. I Jyllands-Posten kan man læse, at transportkæmper skubber dieselregningen videre til kunderne. Tirsdag indførte A.P. Møller-Mærsk et særligt nødtillæg på 10 procent, som gælder al landtransport i Danmark. Transportkæmperne DSV, Blue Water Shipping og Leman Group har også hævet prisen over for kunderne som følge af de løbske energipriser. Det sker via en mekanisme i selskabernes kundeaftaler, som automatisk hæver prisen, når det bliver dyrere at tanke brændstof. "Vores brændstof reguleres over for kunderne via et tillæg, der justeres en gang månedligt i forhold til pris og markedsudvikling. Dette tillæg er lige nu noget højere end for et par måneder siden - netop på grund af de ekstra høje omkostninger til brændstof," skriver Jan Hjortlund Hansen, kommunikationschef i Blue Water Shipping, i en mail til Jyllands-Posten.

I Berlingske kan man læse, at et nyt drama har ramt oliepriserne og kan medføre prisstigninger på helt op til 50 procent. Rusland har sat en prop i en stor olierørledning, som sender råolie til de globale markeder fra Centralasien til Sortehavet. Den skal angiveligt repareres på grund af stormskader, og reparationerne kan tage op til to måneder. De stadig skrappere sanktioner mod Rusland kan sammen med den delvist nedlukkede rørledning betyde, at olieprisen kan skyde helt i vejret og nå 150 dollar pr. tønde, fordi der bliver mangel på olie.

Berlingske bringer en analyse skrevet af Uffe Taudal, avisens korrespondent i Tyskland. Han skriver blandt andet: "Dag for dag vokser absurditeten i, at EU dagligt sender milliarder til Moskva, samtidig med at vi klapper af den ukrainske præsidents modstandskamp og leverer våben til den blodige krig mod Putins Rusland. Paradokset er i høj grad tyskernes ansvar, mens de sidder fast i Putins energifælde. Her er forklaringen. [...] Blot nogle dage senere måtte De Grønnes udenrigsminister, Annalena Baerbock, forud for EU-topmødet i Bruxelles igen stå på mål for, at Tyskland udgør den største og indtil videre effektive blokering af et EU-forbud mod dagligt at købe energi for milliarder af kroner af Rusland, som ifølge kritikere ryger direkte eller indirekte ned i præsident Vladimir Putins krigskasse. Mere end 500 millioner euro er den pris, som EU-lande med Tyskland i spidsen hver dag betaler for den russiske energi. [...] Langt fra alle EU-lande er enige i den tøvende tyske holdning. Fra en del lande lyder de politiske udmeldinger, at det vigtigste er at strække sig så langt som muligt for at sætte en stopper for de russiske blodsudgydelser i Ukraine og samtidig forhindre krigshandlinger, der kan række langt videre. Så må skadevirkninger ved økonomien komme i anden række. [...] Tyskland er ikke ene om at være imod energisanktioner i EU. Argumentet er, at også lande som Italien og Ungarn har gjort sig voldsom afhængige af russisk energi, mens det har langt mindre konsekvenser for USA og Storbritannien, at man allerede her har besluttet sanktioner. Og de meget store følgevirkninger er forklaringen på den tyskanførte tøven i EU, konstaterer tyske eksperter og kommentatorer. [...] Men når man i disse dage kan se tyske politikere være parate til at levere våben til den ukrainske modstand, samtidig med at man holder fast i milliardbetalingerne til Putins Rusland, vil der være fokus på - som den litauiske udenrigsminister beskrev det - at der er en moralsk pris at betale, der ikke bare handler om, at grønne politikere skal slå knuder på sig selv."
Kilder: Berlingske, s. 7, 8, 14; Jyllands-Posten, s. 12; Børsen, s. 13

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: EU: Rusland vil bruge sult som våben
Rusland bomber i øjeblikket et af Europas fødevarekamre til ukendelighed og fødevaremanglen skaber stor bekymring i EU, ikke mindst fordi der i kølvandet på fødevaremangel følger sultkatastrofer, social uro og ikke mindst flygtningestrømme, skriver Børsen og Politiken. Onsdag lød det fra den polske EU-landbrugskommissær, Janusz Wojciechowski, at ustabilitet og sult er lige præcis det resultat, Rusland ønsker, skriver Politiken. "Det er ikke første gang i Ruslands imperiale historie, at man angriber fødevaresystemet for at skabe sult," siger Janusz Wojciechowski og understreger, at det er verdens fattigste og dermed mest sårbare grupper, der bliver ramt først. Kommissionen fremlagde onsdag en kriseplan for, hvad man kan gøre for at afbøde den værste krise inden for og uden for Europa og ifølge EU-Kommissionen er der en hjælpepakke på vej til ukrainerne på 2,5 milliarder kroner til at indkøbe fødevarer og genetablere en fødevarestruktur i ramte områder. De globale fødevareudfordringer vil EU-toppen også vende med verdens syv største økonomier, G7, som er kaldt til hastemøde i Nato's hovedkvarter i Bruxelles torsdag. Internt i EU vil EU-Kommissionen forsøge at afbøde de værste konsekvenser af krigen, blandt andet ved at stille en krisepakke på 3,7 milliarder kroner til rådighed for de landmænd i Europa, som er mest berørt af de stigende priser på foder og energi og manglen på gødning. EU-landbrugskommissær Janusz Wojciechowski advarer om, at det er en helt ny situation: "Tidligere følte vi os sikre, men nu skal vi tænke mere over fødevaresikkerheden," siger han.

I et skriftligt citat opfordrer EU's handelskommissær, Valdis Dombrovskis ifølge Børsen, til at undgå nationale eksportforbud på råvarer og fødevarer, som eksempel Ungarn har indført: “Vi vil fortsætte med at yde humanitær hjælp for at lindre ukrainernes lidelser og sikre deres adgang til basale varer og tjenester, især fødevarer. Samtidig er vi nødt til at undgå eksportrestriktioner for at holde låget på fødevarepriserne,” siger han og fortsætter: “Selvom EU ikke selv står over for en trussel mod fødevaresikkerheden, bør vi stadig tage fat på spørgsmål om fødevarepriser og tage skridt mod at gøre vores landbrug og forsyningskæder mere robuste og bæredygtige til fremtidens kriser.”

Jyllands-Posten bringer en kronik af Anni Matthiesen, MF, Venstre, medlem af Folketingets miljø- og fødevareudvalg, som blandt andet skriver: "Det er et ubehageligt valg, men vi er nødt til at træffe det: Fødevareforsyning er nødt til at være førsteprioritet næst efter at redde krigens ofre. Ellers får det alvorlige konsekvenser for resten af verden. [...] Hele den europæiske fødevareforsyning er sat under massivt pres som følge af Putins invasion i Ukraine. Det skaber voldsomme ubalancer i forsyningskæderne, når vi afskæres fra adskillige markeder - herunder helt naturligt særligt det russiske og ukrainske. [...] Ifølge FN kan vi forvente, at de internationale fødevare- og foderpriser vil stige med over 20 pct. som følge af krigen. [...] Vi må se i øjnene, at vi potentielt står over for en historisk fødevarekrise som følge af Putins magtsyge. Spørgsmålet er nu, om vi er villige til at træffe de svære, men nødvendige beslutninger, der ultimativt stiller fødevareforsyning som førsteprioritet næstefter at redde krigens ofre. I min optik har vi ikke råd til andet. For hvordan skal vi ellers brødføde en hel verdensbefolkning, når Putin har taget vores fødevareforsyning som gidsel?"
Kilder: Politiken, s. 4; Børsen, s. 13; Jyllands-Posten, s. 27

Interne anliggender: Små partier har presset S og V til at gøre EU-valgkampen længere
I sidste uge gav Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), sit bud på, hvor mange dage der skulle holdes mødefri på Christiansborg op til folkeafstemningen om at afskaffe forsvarsforbeholdet 1. juni. Henrik Dam Kristensen mente, at Folketinget kunne holde to mødefrie dage - selve valgdagen og dagen inden - så folketingsmedlemmerne ikke behøvede at bekymre sig om lovgivningsarbejde lige inden folkeafstemningen. Det giver reelt 6 dages mødefri inden folkeafstemningen på grund af Kristi Himmelfarts-weekenden. De radikales medlem af Folketingets Præsidium, Rasmus Helveg Petersen, ønsker dog mere tid til at føre valgkamp, gerne 14 dage og han fik hurtig støtte fra Enhedslisten og DF. I denne uge foreslog Henrik Dam Kristensen derfor et kompromis, der nu nyder bredere opbakning: Folketinget holder sin afslutningsdebat mandag 23. maj, og derefter er der mødefri indtil 2. juni, dagen efter folkeafstemningen, hvilket giver ni dages valgkamp til mf'erne. "Jeg kom med et forslag, og det var jo et forslag, og så var der nogle, der havde synspunkter om det. Det tager jeg selvfølgelig ned, og så har jeg fundet en model, som alle nikker til. Det er sådan set det, der er opgaven som Folketingets formand," siger Dam og fortsætter: "Der er masser af lørdage og søndage til gadeaktioner fra nu af. Der er masser af muligheder. Det er jo ikke kun, når der er mødefri, at der bliver ført kampagne. Det er jo fra nu af og frem til afstemningen."

Børsen skriver blandt andet i sin leder: "Efter et par års tilløb er EU-landene enige om et nyt “strategisk kompas”, herunder en styrke på 5000 soldater, som landene frivilligt og ad hoc kan vælge at bidrage til. Den vil aldrig kunne erstatte Nato-samarbejdet - men kan fungere som supplement til Nato- eller FN-ledede missioner. […] Nu understreger enigheden blandt de andre EU-lande i stigende grad risikoen for dansk marginalisering. Som eneste EU-land er Danmark groft sagt afskåret fra muligheden for at tilvælge deltagelse i det nye forsvarssamarbejde og i militære missioner i EU-regi. Det er derfor på tide, at et stort politisk flertal forsøger at komme af med forbeholdet. [...] Undersøgelser fra Tænketanken Europa har påvist, at det især er bekymringen for, om danske soldater kan blive tvunget ind i en EU-krig, der optager modstanderne af at afskaffe forbeholdet. Der påhviler både regering og ja-partier et kæmpe ansvar for at aflive myter og skabe et troværdigt og forståeligt afsæt for at sikre et ja fra flertallet denne gang. Endnu et nej som konsekvens af svage ja-partiers lunkne indsats eller leflen for skeptikerne - og Danmark kommer til at hænge på forbeholdene, så langt øjet rækker."

Information bringer et læserbrev af Klaus Carsten Pedersen, tidligere direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab, som blandt andet skriver: "Vi skal fjerne forsvarsforbeholdet, skriver Rune Lykkeberg i sin leder den 19. marts. Det er klar tale. Og jeg er helt enig. Men hans argumentation virker noget vaklende. [...] Rune Lykkeberg bør stramme op på argumenterne, selvfølgelig uden at være ansvarlighedsdemagogisk og skræmme følsomme folk. Han kunne for eksempel nævne, at en redegørelse fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) i 2019 peger på, at forbeholdet svækker vores indflydelse på områder af betydning for os selv, og at det kun vil blive værre fremover. DIIS kan ikke se en eneste fordel ved forbeholdet. Han kunne også nævne, at Danmark står alene med sit forbehold blandt alle EU's NATO-lande, som åbenbart finder samarbejdet nyttigt. Han kunne tilføje, at EU's forsvarssamarbejde er mellemstatsligt, og Norge deltager derfor uden at være medlem af EU. Også Sverige og Finland er med, selv om de ikke er med i NATO. Det europæiske forsvarssamarbejde danner således også ramme om det nordiske forsvarssamarbejde - lige nu uden Danmark."

Kristeligt Dagblad bringer et læserbrev af Sebastian Kaimson, international sekretær i Konservativ Ungdom, som blandt andet skriver: "Danmark skal til stemmeurnerne den 1. juni, hvor vi skal stemme om, hvorvidt vi skal fjerne eller beholde forsvarsforbeholdet. [...] Alle amerikanske præsidenter har siden Natos oprettelse ønsket, at de europæiske lande begyndte at betale mere til Nato. Helt præcis to procent af bnp. Heldigvis har den danske regering med andre partier nu omsider indgået en aftale, hvor vi gradvist når op på de to procent. Og samme flertal anbefaler nu at afskaffe forsvarsforbeholdet, fordi vi i Europa selv skal stå for vores egen sikkerhed. Det er sådan set sympatisk at tro, at Europa kan stå alene i verden og kæmpe vores egne kampe, men Europa er ingenting sikkerhedspolitisk uden USA. Derudover vil afskaffelsen af forsvarsforbeholdet også være overflødigt, da 21 ud af de 27 EU-lande allerede er en del af Nato, mens det militært set stærkeste land i Europa, Storbritannien, ikke er en del af EU, men Nato."
Kilder: Politiken, s. 8; Information, s. 18; Børsen, s. 36; Kristeligt Dagblad, s. 11

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Putin gør Nato ”great again”: Flere neutrale lande overvejer medlemskab
Heidi Dachs, korrespondent på Kristeligt Dagblad, skriver i en kronik i dag blandt andet: "Den russiske præsident ville med sin indmarch i Ukraine blandt andet hindre en udvidelse af Nato, men i stedet har det bevirket en oprustning i vestlige lande. Derudover er en række neutrale lande begyndt at overveje tanken om et Nato-medlemskab. [...] I Nato-landet Tyskland har et sandt paradigmeskifte fundet sted, og adskillige medier betegner det som begyndelsen på en ny tidsalder, at landet for første gang siden Anden Verdenskrig ikke længere søger forsoning med Kreml, men derimod satser på militær afskrækkelse. [...] Ikke mindst i Sverige og Finland er stemningen ved at blive mere pro-Nato. I Finland, der førte to krige mod Rusland i 1939 og 1944 og har en 1340 kilometer lang grænse til Rusland, støtter 53 procent af befolkningen nu ifølge en undersøgelse lavet af tv-stationen Yle et Nato-medlemskab, hvilket finske politologer betegner som et historisk højt tal. [...] Rusland har truet både Sverige og Finland med, at det vil have ”alvorlige militære og politiske konsekvenser” for dem, hvis de bliver medlemmer af Nato. En trussel, der først og fremmest skaber irritation i de to lande. Begge landes regeringer understreger, at de i øjeblikket ikke planlægger en ansøgning om medlemskab af Nato, men at de samtidig heller ikke tåler russisk indblanding. [...] Ukraine-krigen påvirker ligeledes stemningen i de to alperepublikker Schweiz og Østrig. I begge lande er et stort flertal af befolkningerne ganske vist stadig modstandere af Nato-medlemskab, men som noget helt nyt er man i den offentlige debat begyndt at diskutere, om forsvarspagten måske engang i fremtiden kan være en mulighed. [...] I Europa har to verdenskrige fundet sted uden om schweizisk territorium, og derfor har mange schweizere hidtil ment, at man ikke behøver et stærkt militær, men nu gør landets forsvarsminister, Viola Amherd, op med denne holdning. Hun vil opruste."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Grundlæggende rettigheder: Eksperter: Regeringens forbudsliste er hullet som en si
Kristeligt Dagblad skriver, at en kuwaitisk statsborger i går blev sat på listen over personer, som ikke må donere penge til trossamfund i Danmark. Listen skal dække udenlandske navne, som danske trossamfund ikke må modtage donationer fra, fordi de ”vil modarbejde eller underminere demokratiet og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder i Danmark via donationer”, som det fremgår på Udlændingestyrelsens hjemmeside. Eksperter mener, at listen kan være problematisk. Et centralt element i lovgivningen er, at udenrigsministeren til enhver tid kan nedlægge veto mod, at en person eller myndighed tilføjes forbudslisten, hvis det er imod danske udenrigspolitiske interesser. "Er ministeriet klar til at lukke ned for saudiske donationer, når Saudi-Arabien er en vigtig handelspartner?" spørger Niels Valdemar Vinding, lektor ved Københavns Universitet med speciale i islam i Danmark og Europa. Lene Kühle, professor mso i religiøs diversitet, mener, at netop disse donationer er problematiske. "Flere af de donationer, vi har set i Danmark, er blevet kanaliseret gennem den saudiske ambassade. Det ligger meget tæt på den saudiske stat, og derfor opstår der en problematik, når Danmark gerne vil have gode diplomatiske relationer til Saudi-Arabien," siger hun.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 4

Interne anliggender: Ukraines præsident vil tale til Folketinget
Gårsdagens Altinget og dagens Kristeligt Dagblad skriver, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, vil tale til Folketinget via videolink tirsdag den 29. marts. "Præsidenten vil give en orientering om situationen i Ukraine og takke det danske folk for den støtte, som er blevet vist hans land. Da forholdene i Ukraine kan ændre sig med kort varsel, er der en vis usikkerhed om arrangementet. Det kan således blive nødvendigt at ændre eller aflyse mødet med kort varsel," lyder det i en pressemeddelelse fra Folketinget. Præsidenten vil tale på ukrainsk og talen vil blive oversat simultant.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 3; Altinget, onsdag

Landbrug: Sort med krigen som undskyldning
I Kristeligt Dagblads leder kan man i dag blandt andet læse: "Mandag lod EU's ministerråd sig rive med af krigen i Ukraine og traf en unødvendig beslutning, der gør landbruget mere sort i stedet for mere grønt. Baggrunden er reel nok: Krigen mellem Rusland og Ukraine, to af verdens største hvedeproducenter og -eksportører, udgør en risiko for fødevaresikkerheden. Produktionen er ramt, kornpriserne stiger, og selv om EU-landene kan brødføde sig selv og kun er afhængige af import af foder til husdyrproduktion, er en fødevarekrise uden for Europa et potentielt og skræmmende scenarie. [...] Det er en sort beslutning, der koster på klimaregnskabet, fordi man i stedet for at begrænse landbrugsproduktionen, øger den. [...] Men endnu vigtigere fremhæver eksperterne, at langt størstedelen af de europæiske marker altså ikke bruges til at dyrke mad direkte til mennesker, men derimod til foder til svin og andre dyr - i Danmark er det i alt 80 procent. Øgede man i stedet produktionen af plantekost, ville man kunne producere langt mere mad på mindre plads. [...] Beslutningen om brakmarkerne er en vigtig påmindelse om, at krig ofte kan have den uheldige effekt, at der træffes nogle forhastede, uigennemtænkte og kortsigtede beslutninger, fordi samfundet står over for nogle akut opståede trusler. Men vi skal ikke glemme, at fødevaresystemet ifølge FN's klimapanel allerede før krigen var truet - på grund af klimaforandringer. Derfor giver det ingen mening at føre sort politik med den begrundelse, at der skal være mad nok til alle."
Kilde: Information, s. 20

Institutionelle anliggender: SF i EU: Mette Frederiksen har ikke andre valg end at få Danmark i hjertet af EU
Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for SF, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Jeg kan ikke helt præcist huske, hvad jeg tænkte på, da rådhusklokkerne ringede 2022 ind. Men jeg tænkte i hvert fald ikke, at vi et halvt år ude i fremtiden skulle stemme om forsvarsforbeholdet på et bagtæppe af Putins forfærdelige krig i Ukraine. Ej heller forestillede jeg mig, at Mette Frederiksen i sin nytårstale dagen derpå ville sige, at nu hører Danmark altså til ”i hjertet af vores eget kontinent”. Det var opsigtsvækkende toner fra statsministeren, der ellers har slået en, skal vi sige, EU-skeptisk, tone an. Så det lyder lovende, og jeg kan kun bifalde kursskiftet. For det er her, vi hører til. [...] Jeg har ikke så høje tanker om mig selv, at jeg tror, det er mit debatindlæg, der fik Mette Frederiksen til at ændre EU-kurs hen over juleferien. Det virker ganske enkelt til, at der reelt ikke er andre muligheder for regeringen, der virker til at fattes venner i ministerrådet som konsekvens af den noget EU-kritiske retning. [...] Efter valgsejren sidste efterår har han holdt møder med sine statsleder-kollegaer. Her blev Mette Frederiksen den sidste af de nordiske statsministre, der fik et møde med Scholz i kalenderen. Det er blevet bemærket, og der spekuleres blandt andet i, at det skyldes en tysk utilfredshed med den danske EU-kurs. [...] Så nu er Mette Frederiksens venner altså forsvundet, de to største EU-lande virker lidt lunke over for os. Uanset motivet, kan jeg kun applaudere en mere EU-positiv regering. Der venter et stort arbejde med at få respekten og tilliden til Danmark tilbage fra de andre EU-lande, og folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet tegner lovende."
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Bo Lidegaard: Krigen har erindret os om vores demokratiske værdier
Bo Lidegaard, forfatter, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Præsident Putins angreb på Ukraine og de vestlige sanktioner mod Rusland og Belarus har forandret Europa politisk, økonomisk og strategisk. Selv hvis der findes en forhandlet løsning, inden det går endnu værre end galt, bliver tingene ikke som før. I hvert fald ikke så længe Putin er ved magten. Forandringerne er varige. Derfor må Europas svar også være det. Ingen ved, hvordan krigen ender. Det er klart, at Rusland ikke kan vinde. Omvendt kan Putin heller ikke tåle at tabe. Derfor er Europas afsæt, at det ender med en forhandlet løsning, som efterlader Ukraine med et mål af selvstændighed, men ikke fuld frihed. [...] Selv om EU nu har sat som mål at skære forbruget af russisk gas ned med to tredjedele allerede i år – og helt lukke ned i 2027 – er det langt fra sikkert, at gassen bliver ved med at flyde så længe. [...] Det er også tænkeligt, at Putin selv vælger at lukke for gassen som modsanktion over for Europas støtte til Ukraine og begyndende tiltag mod Ruslands økonomisk vigtigere olieeksport. En afbrydelse af gassen vil ganske vist betyde en yderligere belastning af Ruslands allerede hårdt prøvede økonomi, men Putin ved, at EU ikke umiddelbart har noget alternativ, og at "straffen" vil blive særdeles mærkbar. Under alle omstændigheder er omstillingen af Europas energiforsyning fra importeret olie og gas til vedvarede energi med ét slag gået fra at være noget, vi gerne ville for at bremse klimaforandringerne, til at være en strategisk nødvendighed. [...] Tyskland er trådt i karakter på en måde, som vi ikke har set siden genforeningen. Samtidig rykker det centrale Europa tættere sammen, og det kan godt blive sværere og mere udsat at være et lille medlemsland, der ved at stå uden for den fælles mønt har valgt ikke at være en del af den inderste kerne med den solidaritet og beskyttelse, man får dér. [...] Ukraines overlevelseskamp har forandret Europa – og ikke kun til det værre. Krigen har også mindet os om, hvem vi er, og om, at det kan være nødvendigt at kæmpe for friheden til at være det. Den kamp skal udkæmpes i alle dele af samfundet og i måden, vi er en del af Europa og resten af verden. Det er nemlig det, vi er: et europæisk samfund midt i en skæbnestund."
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Europa-Parlamentet strammer reglerne i EU-direktiv, der skal lukke gabet mellem mænds og kvinders løn
EU-Parlamentet skærper EU-direktiv om lønåbenhed, der skal bane vejen for ligeløn i Europa og kan give indblik i over halvdelen af alle europæeres løn. Fagbevægelsen er tilfreds med Parlamentets stramning, mens arbejdsgiverne frygter, at regningen bliver dyr. Står det til Europa-Parlamentet, skal virksomheder med helt ned til 50 ansatte fremover offentliggøre, hvor meget de betaler deres mandlige og kvindelige medarbejdere. Det står klart, efter Parlamentet i sidste uge stemte for et ændringsforslag til EU-Kommissionens direktiv om lønåbenhed, som skal bringe forskelle mellem mænds og kvinders løn frem i lyset.
Kilde: Altinget

Klima: Rådet for Grøn Omstilling: Danske bilister er med til at finansiere Putins krig
Altinget bringer i dag et debatindlæg af Jeppe Juul, seniorrådgiver for Klima & Transport i Rådet for Grøn Omstilling. Han skriver blandt andet: "I årevis har Europa i praksis finansieret Ruslands oprustning gennem enorme køb af fossile brændstoffer. Der er et stort fokus på gas og det med god grund. Men sandheden er, at vi i EU importerer russisk olie for betydeligt større beløb end gas. EU planlægger en massiv indsats for at blive hurtigt fri fra russisk gas, men ikke for olie. Særligt Tyskland og Ungarn blokerer for EU-tiltag, der hvor det ville betyde mest. [...] I lyset af de stigende oliepriser bruges kræfterne dog i stedet på at gøre det billigere at købe olieprodukter. Og dermed også billigere at købe russisk olie. Vi har brug for det præcis modsatte på den korte bane. Når nu EU ikke kan tage sig sammen til at gøre det nødvendige, bør vi i Danmark hurtigt lægge høje afgifter på import af russisk olie. Det vil kunne stoppe importen til Danmark og inspirere andre lande til at gøre det samme. [...] På grund af coronakrisen har vi vænnet os til et samfund, der fungerer som forsikringsselskab i forhold til store udsving på markedet. Men det er reelt et politisk spørgsmål, hvor store eller små, hvor langvarige eller hvor kortvarige udsving samfundet skal dække med skattekroner, og hvor meget der skal absorberes af markedet. [...] Vurderes det, at det er nødvendigt midlertidigt at gøre transport billigere i Danmark, vil det være en god anledning til at sænke priserne på den kollektive transport. På den måde kan man få kunderne tilbage og mindske både klimabelastning, luftforurening og trængsel markant."
Kilde: Altinget

Klima: Folkekirkens Nødhjælp: Krigen i Ukraine er kun dårligt nyt – også for klimaet
Mattias Söderberg, chefrådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Krigen i Ukraine har kastet Europa ud i den værste humanitære krise siden 2. verdenskrig. Ruslands invasion, krigens rædsler og flygtningestrømmen rydder dagsordenen, fylder pressen og os alle sammen med frygt. Men som om det ikke er nok, så kan krigen også være med til at varme yderligere op under klimakrisen, og det er ubetinget det sidste, verden – og ikke mindst verdens fattigste - har brug for. Nogen har peget på, at krigen kan få positiv effekt på klimaet, hvis EU nu dropper den russiske gas og vælger en grøn udvikling. Men så nemt er det ikke at gøre klimaregnskabet op – i forhold til krigens positive og negative effekter op klimaet. [...] Med krigen i Ukraine står verdens brødkurv i flammer. Lande som Egypten og Tunesien køber mere end 70 procent af deres hvede fra Ukraine og Rusland, og når madpriserne nu stiger, øges risikoen for sult og uro. Og i sidste ende får det også negativ effekt på klimaet. For med krigen i Ukraine bliver der skruet op for fødevareproduktionen andre steder i verden. Og så er der brug for nye landbrugsarealer og dermed inddragelse af skov og jungle. Det er en meget uheldig udvikling, som allerede bliver debatteret i EU. [...] Den bebudede oprustning i alle Nato-landene skal findes i budgetterne og endelig modregnes betalingen for flygtningemodtagelse i udviklingsbistanden. Og den regning ser lige nu ud til at blive så stor for EU-landene, at det ikke kan undgå at påvirke løftet om at øge klimahjælpen. Foreløbigt har den danske regering budgetteret med to milliarder kroner fra udviklingsbistanden til modtagelse af 20.000 flygtninge, og den norske regering med 6,5 milliarder kroner for modtagelse af 35.000 flygtninge. Indtil nu har tre millioner ukrainere flygtet til EU, og det tal kan blive fordoblet, hvis ikke der kommer en fredsaftale."
Kilde: Altinget

Økonomi: Pernille Weiss: Nyt EU-forslag forkaster magtens tredeling med rendyrket planøkonomi
Altinget bringer et debatindlæg af Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for Konservative. Hun skriver blandt andet: "Jeg har før kaldt det et blodfattigt forsøg på revolutionen, der nationaliserer virksomheder. Og jeg gør det igen. Mens jeg undrer mig over de enorme ideologiske forskelle, der er mellem EU-Kommissionens mange udkast til strategier, direktiver, forordninger, og så videre. Heldigvis er en del af dem ganske fornuftige og afspejler respekt for det indre marked og kræfterne heri. Men enkelte stikker helt af. Som nu igen-igen forslaget til direktivet om ”Corporate Sustainability Due Diligence”. Før hed det ”Sustainable Corporate Governance” og fik to røde kort af Kommissionens egen kvalitetskontrol, Regulatory Scrutiny Board (RSB), for ikke at overholde EU’s egne Principper for Bedre Regulering i kraft af en ikke overbevisende konsekvensanalyse. [...] Især den del, der handlede om selskabsIedelse, er problematisk. Heri ligger det egentligt eksproprierende i Kommissionens forslag. [...] Vi skal lige dvæle kortvarigt ved, at Kommissionen, da den får de to røde kort, vælger at tage ’selskabsledelse’ ud af navnet og bytte rundt på de andre ord i titlen og smide det sympatiske ’rettidig omhu’ på sidste del af det nye navn, hvorefter den genfremsætter stort set samme forslag én gang til. Som om Europa-Parlamentet og Rådet kan køres træt. Eller køres rundt med lidt numerologi. [...] Der er mange konkrete problemer med Kommissionens seneste og trodsige forslag med det sympatiske navn. Men lad mig her fremhæve de tre overordnede og allerværste: For det første savnes stadigvæk den helt grundlæggende præmis. Nemlig, at direktivforslaget skal løse et problem, der med sin tydelige fremstilling kalder på EU’s handling. [...] Kommissionen forslår også, at den selv skal forbinde disse nye nationale tilsyn på EU-niveau, så man hermed - på sigt - får et slags føderalt Finanstilsyn, som skal tilse og styre virksomhederne i deres bestræbelser på at være direkte forpligtet på at opfylde EU’s Klimalov. [...] For det tredje og sidste, afslører forslaget denne gang, at den protektionistiske trend har bidt sig fast i Kommissionens måde at se verden på. Hvis forslaget, som det ligger nu, bliver til noget, vil det det med sit ekstreme værdikæde-fokus lukke stort set alt samarbejde med tredjelande, som ikke har en jordisk chance for at kunne leve op til kravene. Det gælder både virksomheden i tredjelandet og den europæiske virksomhed. Hvordan er det lige, at det er særligt bæredygtigt? Nej, vel? Det her er ikke en ommer. Det er et no-go."
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Et flyveforbud over Ukraine ville være risikabelt, men burde NATO gøre mere for at bekæmpe Putin?
I Information kan man i dag læse, at et flyveforbud over Ukraine vil være risikabelt, men at NATO muligvis behøver at tage skrappere midler i brug mod Putin, end det hidtil har været tilfældet. Senest har de baltiske lande, der alle er NATO-medlemslande, udtrykt ønske om at indføre flyveforbud over Ukraine, men en stor del af alliancens medlemmer afviser fortsat ideen. I praksis ville et flyveforbud over Ukraine skulle håndhæves ved at skyde russiske kampfly ned, og på den måde vil NATO-landene, såfremt man påtager sig det ansvar, de facto være i krig med Rusland. "Jeg mener, at forskellige personer - især i USA - har været for hurtige til at afblæse den mulighed. Det behøver ikke være samme model som de flyveforbud, der tidligere har været indført - der er også andre former for værn, vi kunne sørge for," siger Simon Tisdall, klummeskribent og tidligere udlandsredaktør hos The Guardian, og fortsætter: "Det er tydeligt, at trods de enorme forsøg på at hjælpe Ukraine, så virker de ikke effektivt nok til at stoppe russere i at gøre, hvad de gør. Det er tydeligt, at ukrainerne ikke kan stoppe invasionen. Så af de grunde mener jeg, at ethvert demokratisk land er forpligtet til at overveje, hvad man mere kan gøre." Netop frygten for, at Putin ikke stopper sin fremfærd, når han når Ukraines vestlige grænse, har flere gange været fremført som argument for, at Vesten bør intervenere i konflikten. "Jeg kan godt forstå, at det her er langt tættere på for europæere, end det er for amerikanere. Men vi har heller ikke interesse i en større europæisk krig. Indtil videre har vi ikke set nogle indikationer på, at Putin har ambitioner om at invadere Baltikum, Polen eller Rumænien. Og det tror jeg heller ikke, at en flyveforbudszone ville forhindre," siger Scott Cooper, seniorforsker ved tænketanken Atlantic Council og medforfatter til bogen No Fly Zones and International Security.
Kilde: Information, s. 8-9

Interne anliggender: 'I SVIGTER DANSKERNES SIKKERHED' Socialdemokratiet er dybt forarget over vennerne i Enhedslisten
B.T. skriver, at Socialdemokratiet går hårdt til angreb på Enhedslisten, fordi partiet ikke mener, at Danmark skal være medlem af NATO. "Når Enhedslisten ikke entydigt kan placere Danmark i NATO, så er det et udtryk for, at partiets politiske kompas er gået i stykker. Det er dybt uansvarligt og et stort svigt af danskernes sikkerhed i en situation, hvor Rusland har invaderet Ukraine, og Putin leger med tanken om et nyt Sovjetunionen," siger politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen (S). Efter Putins tropper angreb Ukraine, er debatten om Danmarks sikkerhed blevet højaktuel. Og her står alle partier i Folketinget - på nær Enhedslisten - samlet om, at NATO-alliancen med blandt andet USA er Danmarks billet til sikkerhed mod Putin. I en skriftlig kommentar siger Enhedslistens EU-ordfører Søren Søndergaard: "Det er helt rigtigt, at Enhedslisten arbejder for en verden, hvor NATO er overflødig. Vi ønsker en anden sikkerhedsstruktur, hvor militærblokke ikke står overfor hinanden, men hvor verden er præget af gensidig nedrustning og fred i stedet for flere våben."
Kilde: B.T., s. 5

Sikkerhedspolitik: Pludselig gør krig og krise ammunition og mundbind til kritisk infrastruktur
I en kommentar i Berlingske skriver Birgitte Erhardtsen, journalist og avisens erhvervskommentator, blandt andet: "Når krisen rammer, bliver vi bevidst om egen sårbarhed. I coronatiden havde kinesere sat sig på leverancerne af mundbind, og nu har spaniere lukket ammunitionsfabrikken i Nordjylland. Tør vi stole på privatkapitalismen, når kriserne kradser? [...] Ukendte spanske ejere har for længst lukket Danmarks eneste ammunitionsfabrik, 'Krudten', i Nordjylland. Ingen løftede et øjenbryn, da nøglen blev drejet om på fabrikken i 2020, men nu er der krig i Europa, og så er lukningen pludselig et problem. Forsvarets lagre er tomme, og danske soldater må øve sig i krig uden ammunition. For samtidig med lukningen af 'Krudten' brød de spanske ejere en syvårig leveringskontrakt med forsvaret. [...] Tænk, ikke engang Danmarks allierede, i dette tilfælde Spanien, medlem af både NATO og EU, kan vi regne med, viser lukningen af 'Krudten', som frem til 2008 var ejet af staten. Fabrikken i Nordjylland blev som led i en privatiseringsstrategi af daværende forsvarsminister Søren Gade (V) solgt til spanske Expal, som ingen herhjemme har hørt om. [...] Eksemplerne viser, at politikere og eksperter ikke har tænkt tilstrækkelig grundigt over, hvad kritisk infrastruktur er. De har heller ikke været dygtige nok til at vurdere konsekvensen af frasalg af offentligt ejede virksomheder. [...] Og hvordan med naturgassen? Må vi pænt dele med vores EU-venner, når Thyra-feltet igen er up and running næste år? Eller opstår der et folkeligt pres for at forsyne Danmark først og vennerne sidst for at holde dansk økonomi flydende? Det vil klæde de ansvarlige politikere at erkende, at nogle statslige udsalg er sket for hurtigt og uden tilstrækkelig omtanke. Nogle forhold er så vigtige, at vi ikke kan forlade os på andre, og det koster. Verden er blevet mere usikker, og når Rusland og måske også andre lande bliver sorteret fra som handelspartnere, bliver verden også fattigere. Trods det spanske svigt bør 'hjemmeproduktion' omfatte hele EU, for så opnår man fortsat nogle af de stordriftsfordele, som er den vigtigste gevinst ved den - stadig mere upopulære - internationale arbejdsdeling."
Kilde: Berlingske, s. 16

Udenrigspolitik: Ecco-topchef: Vi holder butikker åbne i Rusland for at passe på de 1.500 ansatte
Berlingske skriver, at danske Ecco fortsat holder deres 250 butikker i Rusland åbne. Det har ført til en massiv kritik på sociale medier de seneste uger, hvor en lang række brugere raser over Eccos beslutning og truer med at boykotte den danske skoproducent. Det er lykkedes Berlingske at få en kommentar fra Ecco efter flere ugers tavshed fra virksomheden. "En kerneværdi i vores kultur er, at vi tager os godt af vores ansatte. Det er det centrale for os, og det er hovedårsagen til, at vi bliver i Rusland," siger Panos Mytaros, topchef i Ecco. Selskabet skrev i begyndelsen af marts en kort meddelelse om, at virksomheden var dybt berørt af "situationen" - som de kalder den - i Ukraine, men at de af hensyn til deres 1.500 russiske medarbejdere fortsætter deres forretning. På spørgsmålet om Ecco støtter Ruslands krig ved at blive i landet svarer Mytaros: "Vi er nødt til at være realistiske og sige, at Ecco fylder forsvindende lidt i den russiske økonomi. Olie og gas er for eksempel langt vigtigere. Vi taber penge på vores russiske forretning og kommer derfor ikke til at betale selskabsskatter. Som det ser ud nu, bliver vi i Rusland for nærværende. Man ved aldrig hvad der kan ske i en krigssituation. Hvis den danske regering eller EU vedtager nye sanktioner, vil vi selvfølgelig følge efter."
Kilde: Berlingske, s. 4-5

Udenrigspolitik: Ellemann med appel til Mette Frederiksen: Kæmp for, at Ukraine kommer tættere på EU
Berlingske skriver, at Venstre-formand, Jakob Ellemann-Jensen, forud for EU-topmødet torsdag opfordrer statsminister Mette Frederiksen (S) til at trække Ukraine så tæt på EU som muligt. "Vi har fra europæisk side først og fremmest en menneskelig, men også en geopolitisk interesse i at knytte Ukraine så tæt til os som muligt," siger han. Vernstre mener, at EU skal etablere en særlig, milliardstor genopbygningsfond, som kan bidrage med at få Ukraine på fode igen. "Den største historiske inspiration til at hjælpe et land på fode igen er Marshall-hjælpen, som var en tung omkostning for USA. Til gengæld var det en god måde at sikre, at demokratier kom på fode igen og blev driftige lande, og det endte jo med at være en god forretning også for amerikanerne. EU skal være den drivende faktor i en sådan Marshall-hjælp også for at forhindre, at andre og mindre demokratisk sindede lande byder sig til," siger Ellemann-Jensen. Han anbefaler samtidigt, at udbygge samarbejdet om våbenleverancer ved at give Ukraine direkte adgang til EUs forsvarsfond, European Defence Fund, til at genopbygge landets militære forsvar. For at inddrage Ukraine tættere i det europæiske samarbejde opfordrer V-formanden også til, at præsident Volodymyr Zelenskyj og andre ukrainske topfolk kan deltage på en række EU-møder. Jakob Ellemann-Jensen mener ikke, at hans forslag svarer til at give Ukraine et EU-medlemsskab. "Nej, fordi et EU-medlemskab forudsætter, at du lever op til en række kriterier. Det perspektiv er der ikke på kort sigt. Men ukrainerne fortjener al mulig hjælp og støtte, fordi de er blevet overfaldet af krigsforbryderen Putin. Det her handler ikke blot om det moralske, men også om vores egne interesser," siger han.
Kilde: Berlingske, s. 6-7

Institutionelle anliggender: EU er heller ikke svaret på Ukrainekrigen
Eva Selsing, filosof, skriver i et debatindlæg i dagens Berlingske blandt andet: "Mens de brave ukrainere kæmper for deres nation, bruger fremtrædende vesteuropæiske politikere krigen som løftestang for mere EU. Det er i direkte modstrid med, hvad Ukraine og dets borgere slås for. For hvad er essensen af kampen? Det er forsvaret for sit eget land. Det er at beholde nationens suverænitet og forsvare den mod indlemmelse i en anden magts domæne. Ruslands sikkerheds- og geopolitiske interesser står i et antagonistisk forhold til Ukraines, og konflikten - som nu er blevet til krig - handler om national suverænitet. [...] Som Europa-Parlamentets næstformand erklærede ved sidste valg, er næste skridt at oprette en fælles EU-hær under parlamentets kontrol. En parlamentsarmee. Både Macron og Merkel har tidligere støttet noget lignende. [...] EU har fra starten været et føderalistisk projekt. Nationalstaterne skal med tiden erstattes med et stort 'samarbejde' mellem en art vasalstater underlagt Bruxelles. En fælles EU-hær er et symbolsk vigtigt skridt i den retning. Og retningen er opløsning af de europæiske nationer. [...] Men hvad er en nation, og hvorfor er den så afgørende for os alle - ikke blot ukrainerne, men bogstavelig talt alle andre også? Det retlige, officielle aspekt af den enkelte nationalstat er den formelle ramme. Hvilket bestemt ikke er uvæsentligt, men nationens hjerte - det vi er rede til at kæmpe for - er alt det, der findes indenfor rammen. Man kunne kalde det landets fænomenologiske substans. Nationen er vores store hjem. Vores nære verden. Dens fremtrædelsesformer taler ikke til os i paragraffer, men i levet liv. Sproget, humoren, maden, opdragelsen, de sociale spils indforståethed, arkitekturen, kunsten, den delte historie. Slægter, der har fulgt slægters gang og hvis ekko, vi møder alle vegne."
Kilde: Berlingske, s. 23

Udenrigspolitik: Pludselig er Qatar blevet "Vestens bedste ven"
Berlingske skriver, at den stenrige golfnation Qatar på få måneder har formået at vende op og ned på opfattelsen af landet. Så sent som i sommer udsendte Amnesty en rapport, der konkluderede, at Qatar ikke var i stand til at redegøre for over 70 procent af dødsfaldene blandt migrantarbejdere i landet, som har fundet sted i løbet af de seneste ti år. Men efter deltagelse i møder med USAs udenrigsminister Antony Blinken, hvor man skulle diskutere Afghanistans udvikling efter Talebans overtagelse, er der kommet andre boller på suppen. Blandt de andre deltagere var lande som Frankrig, Tyskland, Tyrkiet foruden EU og NATO. Nu har Ruslands invasion af Ukraine åbnet en ny port af diplomatiske og forretningsmuligheder. Ikke alene kan Qatar udvide sin gaseksport på et tidspunkt, hvor Europa leder desperat efter alternative energikilder, der kan mindske afhængigheden af Rusland. QatarEnergy - en af verdens største producenter af flydende gas - har også langt størstedelen af sine kunder i Asien. Men landet har en langt mere pragmatisk tilgang til verden end for eksempel Saudi Arabien. Det vil drive forretning med Kina, men samtidig fastholde sine gode politiske forbindelser med USA. Mens resten af Golfen har svært ved at kritisere Ruslands invasion og spiller hard-to-get med deres olieressource, har Ukraine-krigen givet Qatar en smutvej ind i Vesten.
Kilde: Berlingske, s. 15

Sikkerhedspolitik: Krigen kan ende med russisk nedslidning
I dag samles alle 30 Nato-ledere til et ekstraordinært topmøde i Bruxelles, og der vil USA's præsident, Joe Biden, og andre verdensledere forsøge at fremskynde en afslutning på krigen, som betragtes som den værste konflikt i Europa siden Anden Verdenskrig, skriver Kristeligt Dagblad. Historikeren Søren Liborius, som er tidligere diplomat i Moskva og i dag arbejder i EU's afdeling for strategisk kommunikation, mener, at den eneste vej ud af krigen er at nedslide den russiske krigsmaskine. ”Ukraine skal selv bestemme. Med Putins Rusland står vi over for en militariseret, revanchistisk og fascistoid magt, som vil dominere den sikkerhedspolitiske scene i Europa. Moskva har signaleret dette længe. Dagens Rusland har ikke nogen bremse på Putins excesser. Han stoppes med hård militær magt. Det er det, der sker i Ukraine nu,” siger Søren Liborius og fortsætter: "Vestens rolle må være at sørge for at holde den ukrainske militærmaskine så velforsynet som overhovedet muligt. Vi skal derhen, hvor den russiske krigsmaskine så at sige forbløder på kamppladsen. Det lyder blodigt, og det er det. Det kan tage år. Det ulykkelige er også, at ukrainske byer lægges i ruiner. Men hvis vi kan holde Ukraine forsynet, mener jeg, at en militær sejr er en realistisk mulighed på sigt.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1

Sikkerhedspolitik: 20.000 missiler gør en forskel, og flere er nu på vej
Mens Nato's ledere samles til topmøde om krigen, er flere og kraftigere våben på vej til Ukraine, skriver Politiken. Militæreksperter er ikke i tvivl om, at våbenstøtten er en af årsagerne til, at det, der skulle have været en russisk lynkrig, nu er kørt fast og er ved at udvikle sig til opslidende og blodige belejringer af storbyer. "Det virker, som om ukrainerne faktisk har baseret deres forsvar eller i hvert fald en stor del af det på at angribe de russiske forsyningslinjer med mindre mobile enheder. De er svære at stoppe og kan relativt hurtigt gøre ret meget skade, hvis de har nogle af de her Javelins eller andre enmandsbetjente panserværnsvåben med," siger seniorforsker Kristian Søby Kristensen fra Center for militære Studier ved Københavns Universitet. USA er den største leverandør af våben til Ukraine og senest er yderligere 9.000 panserværnsvåben, håndvåben, granatkastere samt 800 Stinger-missiler på vej fra amerikanske lagre i Europa til grænseregionen i Polen og Rumænien. Der er også op mod 20 primært europæiske lande, som sender våben, hvor EU betaler en stor del af regningen. EU har indtil videre afsat knap 3,4 milliarder kroner, men der er planer om at mere end fordoble beløbet.
Kilde: Politiken, s. 3

Klima: Sådan finder vi pengene til den grønne omstilling
I Kroniken i Politiken skriver Jesper Jespersen, professor (emeritus), dr.scient.adm., Roskilde Universitet, blandt andet: "Hvis vi i Danmark skal gøre en effektiv indsats for at bekæmpe forværringen af klimaet, vil det koste penge. Det siger både Klimarådet og det udvalg, der for nylig har fremlagt forslag til en grøn CO2-afgift. [...] Det største problem er således ikke finansieringen af den grønne omstilling, uanset om der er tale om CO2-afgift eller lånefinansiering. Problemet ligger derimod som nævnt et helt andet sted: budgetloven. Et flertal i Folketinget vedtog i 2012 en budgetlov for den offentlige sektor, der reelt spænder ben for en grøn omstilling i større skala. [...] Den danske regering og Folketinget valgte, på trods af at Danmark stadig havde sin egen valuta, at være medunderskriver på EU's finanspagt tilbage i 2011. Den er dog ikke en del af EU-traktaten og kan derfor opsiges. [...] Disse stramme budgetkrav er som sagt kun et EU-krav for eurolandene. De har afgivet deres valutariske suverænitet, hvilket Danmark ikke har, og derfor kan opsige finanspagten. Det er således op til regeringen og Folketinget at ændre budgetloven, hvilket forløbet efter finanskrisen klart har vist, at der er stærke samfundsøkonomiske argumenter for. Argumenter, der yderligere er blevet forstærket af nødvendigheden af at øge de grønne investeringer. [...] Det burde således ikke stå til diskussion, at der er plads i samfundsøkonomien til at øge tempoet i den grønne omstilling, selv om det delvis sker for lånte penge."
Kilde: Politiken, s. 5-6

Arbejdsmarkedspolitik: Lønbombe for ledere på vej: “Vi risikerer at få et rigidt lønsystem”
Et nyt EU-direktiv, der skal bekæmpe uligeløn, er på vej og vil øge gennemsigtigheden om lønnen markant for medarbejdere, men arbejdsgivere frygter en administrativ bombe, skriver Børsen. Den danske regering, fagbevægelsen, EU-Kommissionen og EU-Parlamentet har godkendt det foreløbige forslag, som er vidtrækkende og gør på lange stræk op med traditionen for, at løn er lukket land for medarbejderne, og hvor kun lederne har indsigt i, hvordan virksomhedens lønstatistik ser ud. Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er der udbredt skepsis over for forslaget, da de mener, at lederes råderum til at aflønne ud fra talent og indsats mindskes, samtidig med at direktivet bliver dyrt i administrationsomkostninger. “Vi risikerer at få et rigidt lønsystem, som man presser ned over private virksomheder oven i det lønsystem, vi har i forvejen. Det, synes vi, er virkelig forfærdeligt,” siger viceadministrerende direktør i DA, Pernille Knudsen, og tilføjer: “Vi synes, det er et meget bureaukratisk instrument, som ikke bringer mere ligeløn ind på arbejdsmarkedet. På den måde er det helt forkert konstrueret og hviler på en præmis om, at der foregår løndiskrimination, og at der foregår noget forkert, som man kan ændre ved en løntransparens.”
Kilde: Børsen, s. 8-9

Sikkerhedspolitik: Advarsel til Vesten: Putin forstår kun magt
Børsen har på en Skype-forbindelse talt med Dalia Grybauskaite, som har været Litauens præsident i et årti. Budskabet er dystert: Putin forstår kun magt, og i Vesten begås en alvorlig fejl, hvis der ikke sættes hårdt mod hårdt nu, for ellers vil Ukraine ikke blive det sidste land i Europa, der bliver invaderet. Hun har en enkelt positiv ting at sige, og det er, at “de vestlige ledere endelig er begyndt at miste den naivitet, de havde om Rusland og Putin selv,” siger Grybauskaite og fortsætter: “Vi er begyndt at opgive de korrupte energipenge. Putin købte vestlige politiske eliter for energipenge, og vi accepterede det.” Hun mener, at sanktioner er nødvendige, men at de aldrig kan stoppe Putins krig - det kan kun stoppes på slagmarken. “Vi har helt uventet set, at de ukrainske styrker godt kan kæmpe mod Rusland. Men de har brug for de rette våben og især for kampfly og systemer til luftforsvar. Vi er nødt til at vise Putin vores styrke, og hvis vi ikke vil sende tropper, så må vi gøre det ved at give ukrainerne, hvad de har brug for.”
Kilde: Børsen, s. 4-5

Finansielle anliggender: Krigsfrygten skaber klassisk korrektion
Børsen bringer en kronik af Ken Fisher, formand, Fisher Investments Europe Limited, som blandt andet skriver: "Ruslands invasion skaber frygt på aktiemarkederne, men mit bud er, at der er tale om en klassisk korrektion, ikke et bear-marked. Faldet i aktiekurserne i januar fortsatte direkte ind i Ruslands invasion af Ukraine og antændte en frygt for, at det ville medføre et reelt bear-marked. Overskrifter i nyhedsmedierne fokuserer på stigende oliepriser, risiko for recession i EU og frygt for, at krigen breder sig. Men vær ikke bekymret for aktiemarkederne trods Ruslands rædselsfulde invasion. Ret blikket fremad og bort fra de aktuelle bekymringer for at se, at dette er en korrektion, ikke et bear-marked. [...] Mange frygter sanktioner, der vil udløse en recession i EU eller globalt. Der er der ingen grund til det, de fleste sanktioner omgås med minimale omkostninger ved at involvere tredjelande og mæglere. Ruslands økonomi er lille - mindre end Sydkoreas, men langt mere teknologisk tilbagestående, stagnerende og afhængig af råvareeksport. Ruslands udenlandskejede stats- og virksomhedsgæld er på i alt 530 milliarder kroner, og det er for lidt til at ryste aktiemarkederne. [...] Når Europas økonomi for alvor sættes fri, vil den kunne modstå Putins bommert. Det er klogt at investere nu. Det er de færreste, der ser dette."
Kilde: Børsen, s. 34-35

Arbejdsmarkedspolitik: Der skal mere end vilje og forlommer til at løse ligestillingsproblemet
Børsen bringer et debatindlæg af Marianne Vind (S), medlem, Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: "I kronikken 11. marts har Linea Søgaard-Lidell ret i, at vi skal fremme ligestilling. Men hun tager fejl i løsningen: at kvinder bare skal “gribe chancen for en forlomme”. At koge problematikken ned til, at “hvor der er vilje, er der vej for kvinder”, er ved siden af. En ny kommende undersøgelse af medlemmer af Djøf viser, at problemet ikke er kvinders manglende ambitioner, men at det i stedet er ubevidst favorisering af mænd, der holder kvinder væk fra lederstillinger og opretholder glasloftet. Medlemsundersøgelsen viser også, at 20 pct. af de adspurgte mænd ikke mener, der er behov for kvindelige ledere. [...] Jeg har svært ved at dele Lineas begejstring på ligestillingens vegne. I hvert fald så længe der stadig er en større chance for at se en mand, der hedder Lars eller Peter, end en kvinde i et dansk bestyrelseslokale. Det er tankevækkende. Ligestilling sker ikke af sig selv. Vi bliver nødt til at erkende, at vi ikke har ligestilling, og at glasloftet ikke er noget, vi bare forestiller os."
Kilde: Børsen, s. 35

Finansielle anliggender: USA's sanktionspres svækkede euroen
Stigende energipriser og udsigten til flere sanktioner mod Rusland var onsdag med til at svække euro over for dollar, skriver Børsen. Onsdag kostede en euro 1,1001 dollar mod 1,1019 dollar tirsdag klokken 17. Den amerikanske præsident, Joe Biden, ventes i forbindelse med sit møde med Nato og flere europæiske ledere at presse på for, at de europæiske lande skal gøre sig endnu mindre afhængige af russisk gas og olie, men ifølge Reuters synes det usandsynligt, at EU skulle sanktionere russisk olie. “Sanktioner mod russisk olie vil hæve sandsynligheden for, at Rusland som modsvar vil slukke for den russiske gashane til Europa,” siger Ulrich Leutchmann, chef for valutaresearch hos Commerzbank.
Kilde: Børsen, s. 28