EU i dagens aviser torsdag den 24. oktober 2024

Dagens EU-tophistorier

Migration: Migration splitter EU-Parlamentet
I sidste uge varslede EU-landene en hårdere linje over for irregulær migration, men debat i EU-Parlamentet viser, at reglerne kan blive svære at stramme, skriver Politiken i dag og flere aviser onsdag. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen ønsker at tænke i nye baner og eventuelt oprette udrejsecentre uden for EU, hvilket støttes af EU-Parlamentets borgerlige EPP, hvor EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, politisk hører hjemme. Ifølge Tomas Tobé, der er næstformand i EPP-gruppen, er der kun én ud af fem migranter uden ret til at blive i EU, der bliver sendt tilbage og det ønsker han ændret. "Inden for 100 dage efter sin tiltrædelse skal den nye EU-Kommission foreslå ny lovgivning for at fremskynde tilbagesendelser og sikre, at beslutninger om tilbagesendelser anerkendes gensidigt i hele Europa. Hvis man ikke har ret til at være i Europa, bør man ikke være i Europa," siger Tomas Tobé. Udrejsecentre faldt dog slet ikke i god jord blandt socialdemokrater, de grønne eller de liberale, skriver Politiken. "Jeg er meget imod det, man kalder innovative løsninger, hvis det handler om at udlicitere asylbehandlingen eller lave udrejsecentre uden for EU. Det vil koste os en formue og øger risikoen for afpresning fra tredjelande. Det er jo blevet forsøgt flere gange uden held, Rwanda-modellen er bare ét eksempel," sagde den liberale franskmand Fabienne Keller, mens den socialdemokratiske portugiser Ana Catarina Mendes slog fast: "Jeg vil altid være imod at lægge asylbehandling uden for Europas grænser. Jeg synes, det er en fejl, og det var en forkert beslutning at åbne for den mulighed i migrationspagten," sagde hun med henvisning til den store EU-aftale om asylbehandling, landene med møje og besvær blev enige om i december. Fra højrefløjen lød det fra Jean-Paul Garraud fra Marine le Pens parti, Rassemblement National: "Migrationspagten vil ikke løse problemerne, den vil kun føre til, at der kommer flere migranter til Europa. Vi skal i stedet gøre som i Italien og i Danmark og udlicitere migranthåndteringen for dermed at vise respekt for befolkningernes vilje." De nuværende regler er 16 år gamle, og siden 2018 har man forsøgt at forny direktivet uden held, fordi EU-Parlamentet ikke kunne finde en fælles holdning og intet tyder på, at det bliver nemmere nu.

Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Den spanske regering er i disse dage i gang med at færdiggøre lovgivning, der kan give flere hundredtusinder migranter, som i dag lever ulovligt i landet, opholdstilladelse og legal ret til at arbejde. Premierminister Pedro Sánchez' regering er ifølge El País i gang med de sidste detaljer i lovændringerne, som vil give et midlertidigt vindue for legalisering af indvandrere, der er kommet til landet på ”irregulær” facon. Formålet er at få tilført arbejdskraft, der betaler skat, til et land, som om få år ellers vil have fire millioner færre på arbejdsmarkedet. Samtidig vil der blive tilført nye midler til integration i landet. [...] ”Vi spaniere er børn af indvandring, vi skal ikke være forældre til fremmedhad,” sagde Sánchez og sluttede af med at sige: ”Lad os skabe en migrationspolitik, som vores ældre kan være stolte af. Og lad os skabe en migrationspolitik, der garanterer deres børnebørns fremtid". Det var således en noget anden fortælling om indvandring, end den man kunne høre, da EU-lederne i sidste uge mødtes i Bruxelles. Her opfordrede en række strammerlande, herunder Danmark, til, at EU skal udlicitere asylbehandling og -ophold til tredjelande. Flere af lederne ønsker grundlæggende at fjerne retten til spontant at søge asyl, når man ankommer på ”irregulær” facon til Europa. Og de ønsker, at EU skal lave flere aftaler med tredjelande - som man allerede har det med Libyen, Tyrkiet og Tunesien - for at de gør EU's beskidte arbejde med at holde migranter og flygtninge væk. Den store nyhed fra sidste uges EU-topmøde var således, at de nu har fået EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen med på vognen. Hun udsendte før topmødet et brev på samme linje. Mindst 15 lande støtter nu i et eller andet omfang denne linje - herunder også en del af den tyske regering, selv om kansler Olaf Scholz modsætter sig en række af forslagene, herunder centre i tredjelande. Selv om det vigtigste ved EU-topmøderne ikke er den tekst, som lederne vedtager, var det alligevel et nyt signal, statslederne sendte til EU-Kommissionen: ”Desuden bør man overveje nye måder at forebygge og imødegå irregulær migration på i overensstemmelse med EU's og international lovgivning,” lød det i opdraget til von der Leyens nye kommission. Von der Leyen havde allerede annonceret, at Kommissionen vil revidere EU's tilbagesendelsesdirektiv. [...] Selv om strammerlandene gerne ville give det indtryk, at deres forslag er den eneste vej frem, viser Spaniens eksempel, at der også er andre metoder at håndtere migration på. At der er brug for en vej for lovlig migration."
Kilder: Politiken, s. 14; Information, s. 20; Berlingske, onsdag; B.T., onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Putin sendte klart budskab om, at Rusland langtfra er isoleret som påstået af USA og Vesten
Et nyligt BRICS-topmøde i Kazan, Rusland, blev iscenesat som et stærkt diplomati-show for Vladimir Putin, hvor han fremviste støtte fra globale magthavere, skriver Jyllands-Posten. Før mødet begyndte, blev politiske ledere som Kinas præsident Xi Jinping, Indiens premierminister Narendra Modi og Sydafrikas præsident Cyril Ramaphosa modtaget med store fanfarer. Trods Brasiliens præsident Lulas afbud, deltog landets tidligere præsident Dilma Rousseff, nu leder af BRICS' New Development Bank. Putin brugte mødet til at signalere, at Rusland ikke er isoleret på den globale scene, men tværtimod har stærke allierede, i modsætning til det billede, Vesten forsøger at tegne. Medier som New York Times og CNN anerkendte topmødet som en diplomatisk sejr for Putin, idet de understregede, at Rusland tiltrækker støtte fra lande, der udfordrer USA's globale dominans. Mødet markerede også den første BRICS-samling efter udvidelsen med fire nye lande, og over 30 lande har vist interesse i enten medlemskab eller tættere samarbejde med BRICS. Dette afspejler et skift i den globale magtbalance, hvor lande som Rusland, Kina og Iran udfordrer Vesten. Tidligere på året åbnede den serbiske præsident Aleksandar Vučić for mulighed for at skifte en ansøgning om optagelse i EU ud med et Briks-medlemskab. I disse dage er EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er i Serbien, samtidig med at Vučić lægger op til en Moldova-lignende folkeafstemning om EU eller Briks. I et interview med Serbiens nationale tvstation RTS citerer han nye undersøgelser, som viser, at 42 pct. af serberne går ind for integration med EU, mens andre 42 pct. støtter medlemskab af Briks og han siger til RTS: "Jeg vil ikke udelukke, at det bliver et af de vigtigste emner ved præsidentvalget i 2027 - og det kan også blive et emne ved en folkeafstemning."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Andre EU-historier

Konkurrence: Lina Khan kan give USA's techmilliardærer røde knopper
Politiken bringer en kommentar af international kommentator, Michael Jarlner, som blandt andet skriver: "Lina Khan er mange ting. Hun er 35 år og en skarp juridisk hjerne. […] Men hun er også både frygtet, berygtet og indimellem et decideret hadeikon for nogle af USA's rigeste og mægtigste techbosser. Og som om det ikke var nok, så har hendes navn det også med at poppe op i en amerikansk valgkamp, hvor hun er lidt af en hovedpine for den demokratiske præsidentkandidat, Kamala Harris. [...] På papiret lyder hendes titel måske ikke som det mest prangende. For Lina Khan er noget så bureaukratisk som leder af USA's konkurrencemyndigheder, Federal Trade Commission (FTC), der overvåger den amerikanske antitrust-lovgivning. Men hun er altså en ganske usædvanlig bureaukrat. Man kan se hende som en amerikansk pendant til den danske EU-kommissær Margrethe Vestager, der ligesom Lina Khan har været frontfigur i en stribe drabelige opgør mod ikke mindst vor tids techgiganter. [...] Formelt er Lina Khans embedsperiode netop udløbet, men hun kan fortsætte, indtil hendes afløser er udpeget af formentlig den næste præsident. […] Nogle af hendes store techdonorer som LinkedInmilliardæren Reid Hoffmann og Expediabossen Barry Diller har offentligt sagt, at de håber, hun som præsident vil fyre Lina Khan. Sker det, vil Lina Khan og Joe Biden nok føle sig bekræftet i nødvendigheden af deres mission.”
Kilde: Politiken, s. 2

Udenrigspolitik: Tyrkiet angriber PKK i Irak og Syrien
Onsdag aften oplyste Tyrkiets forsvarsministerium, at Tyrkiet har udført angreb mod mål med forbindelse til Kurdistans Arbejderparti (PKK) i det nordlige Irak og det nordlige Syrien. Det skriver flere webaviser onsdag. Tidligere på dagen lød det fra Tyrkiets indenrigsminister, Ali Yerlikaya, at et dødeligt angreb, som fandt sted nær Ankara, "højst sandsynligt" blev udført af personer fra PKK. PKK, som er på EU's terrorliste, har ikke ville påtage sig skylden for angrebet, som dræbte mindst fem personer og sårede 22.
Kilder: Berlingske, onsdag; Ekstra Bladet, onsdag; Børsen, onsdag; B.T., onsdag

Klima: Implementering af vigtig lov udsat
Politiken bringer et debatindlæg af Helle Løvstø Severinsen, kommunikation og politisk rådgivning Iwgia. Hun skriver blandt andet: "EU har som en vigtig del af den grønne omstillingsplan, 'EU's Green Deal', besluttet at handle for at hindre den fortsatte globale afskovning. Det er et spændende og vigtigt stykke lovgivning, der i den grad er nødvendig. Desværre melder EU-Kommissionen nu ud, at de ønsker at udsætte implementeringen af loven yderligere et år. 'EU's Green Deal' lægger ellers op til at lette ansvaret for afskovning fra skuldrene af de europæiske forbrugere og lægge det over på de virksomheder, der er medansvarlige for, at der hvert år fældes 2.300 km2 skov, hvad der svarer til mere end Lolland, Falster og Møn tilsammen. [...] Når EU-Kommissionen nu melder ud, at de ønsker at udsætte implementeringen af loven yderligere et år, sættes hensynet til virksomhedernes øgede udgifter for at overholde de nye regler imidlertid over både biodiversiteten og oprindelige folks ret til jorden. [...] Vi kan plante nye træer, men det siger sig selv, at et stort gammelt træ har en helt anden kapacitet end et nyplantet træ. Tænk, hvis dette fine træk fra EU's side, på vegne af EU's forbrugere, skal trækkes i langdrag for virksomhedernes skyld. De samme virksomheder, der har bidraget til at sætte klimaet på spil."
Kilde: Politiken, s. 5

Finansielle anliggender: Små rentehop efter ECB-taler
Renterne steg marginalt onsdag, hvor renten på den 10-årige danske statsobligation nåede 2,16 procent, en stigning på 1 basispoint fra tirsdag, skriver Jyllands-Posten. Fokus var på taler fra medlemmer af Den Europæiske Centralbank (ECB), især Christine Lagarde, der udtrykte tilfredshed med inflationens fald til under 2 procent, men advarede om, at inflationen kan stige igen. ECB-talerne fortsætter ud på aftenen, hvor den sidste taler, portugisiske Mario Centeno, gik på kl. 21. Forbrugertilliden i eurozonen forbedrede sig lidt til minus 12,5 i oktober, hvilket matchede økonomernes forventninger. I Danmark faldt forbrugertilliden til minus 8,9, hovedsageligt på grund af en negativ vurdering af den nuværende og fremtidige økonomiske situation.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Sikkerhedspolitik: Forsvarsministeren erklærer sig bekymret over, hvordan danske våben bruges af Israel
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) udtrykte i et interview med Politiken bekymring over, at Danmark leverer våben til Israels krigsførelse i Gaza, hvilket kan være i strid med FN’s regler, skriver Information i dag. Han erkendte, at Danmark leverer militært udstyr, der muligvis bidrager til brud på folkeretten, især gennem eksport af dele til F-35-fly, som bruges af Israel. Denne udtalelse er første gang, den danske regering åbent anerkender sådanne konsekvenser af våbenleverancer. Danmark har hidtil undladt at tage stilling til Israels krigsførelse ved at opfatte slutbrugeren som "ukendt", hvilket har mødt kritik fra folkeretseksperter og organisationer som Amnesty International. Amnesty har anmodet om en øjeblikkelig stop af våbenleverancerne. En kommende retssag ved Østre Landsret, anlagt af flere ngo'er, vil behandle spørgsmålet om Danmarks ansvar for våbeneksporten til Israel. Forsvarsministeriet vil i samarbejde med Udenrigsministeriet og Justitsministeriet "kigge på, om den seneste tids udvikling giver anledning til en ændret vurdering af de juridiske rammer for den måde, som reservedelslageret fungerer på". Redegørelse er stadig ikke afsluttet, men forsvarsministeren har oplyst, at den forventes at være færdig senere i oktober.
Kilde: Information, s. 4-5

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Aalborg Portland får milliarder til CO2-fangst
I går valgte EU-Kommissionen 85 projekter om CO2-neutralitet, der samlet vil modtage 4,8 milliarder euro i støtte, som kommer fra EUs Innovationsfond, skriver Berlingske. Aalborg Portland er blandt de største CO2-udledere i Danmark og de har fået bevilget 1,6 milliarder kroner fra EU til et anlæg, der skal fange CO2. Syv danske projekter får støtte for i alt 3,5 milliarder kroner og ifølge Energistyrelsen skal projekterne sammenlagt kunne fortrænge over 33 millioner ton CO2 i løbet af ti år. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) glæder sig over, at EU's Innovationsfond har valgt at støtte danske projekter og skriver i et opslag på LinkedIn: "Det viser, at vores indsats for at få flere EU-midler til danske projekter på vej bærer frugt."
Kilde: Berlingske, s. 10