EU i dagens aviser torsdag den 25. januar 2024

Tophistorier

Sverige rykker nærmere medlemskab af Nato
Flere af dagens aviser bringer analyser og kommentarer vedrørende Sveriges ansøgning om Nato-medlemsskab. I Kristeligt Dagblad kan man læse en nyhedsanalyse skrevet af korrespondent Johan Varning Bendsen, som blandt andet skriver: "Efter 20 måneders tovtrækkeri er Sverige nu med det tyrkiske parlaments godkendelse rykket et stort skridt nærmere et Natomedlemskab. [...] For nok bevægede svenskerne sig i tirsdags et skridt nærmere medlemskab af forsvarsalliancen, men både Ungarn såvel som Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, mangler endnu at vende tomlen opad. Og det kan trække ud, viser al erfaring. [...] Efter et rekordhurtigt skifte i den svensk opinion såvel som blandt landets politikere i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 ansøgte både Sverige og Finland om Nato-medlemskab i maj samme år. [...] Efter den tyrkiske afstemning skal præsident Erdogan underskrive ratificeringen. Men vil han det? Bliver det, der umiddelbart er en formalitet, vekslet til krav om nye indrømmelser fra enten Sverige, USA eller EU sådan, som Erdogan har forsøgt hidtil? Det kan handle om syriske kurdere, det kan handle om amerikanske F-16-fly, og det kan handle om tyrkisk EU-medlemskab. I tirsdags meddelte Ruslands præsident, Vladimir Putin, at han besøger Erdogan til februar. Det kan tolkes på mange måder. Men næppe til Sveriges fordel. Og selv hvis Recep Tayyip Erdogan skriver under på ratificeringen, mangler stadig Ungarn og Viktor Orbán. En mand, der gennem en årrække har givet det øvrige EU hovedbrud, og som under Ruslands krig i Ukraine mildest talt har sået tvivl om, hvor den ungarske loyalitet ligger. [...] I går skrev Orbán på det sociale medie X, at han - efter en samtale med Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg - understreger, at den ungarske regering støtter svensk medlemskab, og at han 'fortsat vil opfordre det ungarske parlament til at stemme for svensk indtræden ved førstkommende lejlighed'."

I dagens Politiken kan man læse en analyse af korrespondent Claus Blok Thomsen. Han skriver blandt andet: "To skridt frem og et tilbage. I weekenden forlød det pludselig, at det tyrkiske parlament ville stemme om godkendelsen af den svenske ansøgning om Nato-medlemskab. Tirsdag aften fandt afstemningen så sted, og pludselig var det, som om Tyrkiet aldrig havde haft nogen forbehold. [...] For den tyrkiske præsident, Recep Erdogan, skal stadig sætte sin underskrift på parlamentets godkendelse af den svenske Nato-ansøgning, før den kan træde i kraft. Måske vil Erdogan håndtere det som en formssag og skrive under inden for et par dage. Måske vil han bruge anledningen til at stille nye krav. [...] Selv hvis Erdogan i denne uge skulle sætte sin underskrift på parlamentets godkendelse, er vejen direkte til svensk Nato-medlemskab dog ikke banet. En ny forhindring er dukket op i skikkelse af den ungarske premierminister, Viktor Orbån. I noget, der næsten kunne ligne et koordineret forløb med Tyrkiet, sendte Orbån tirsdag et brev til den svenske statsminister, Ulf Kristersson, hvor han indbød til forhandlinger med Sverige om Nato-ansøgningen. Ungarn er det sidste Nato-land, som mangler at ratificere den svenske Nato-ansøgning, og indtil denne uge var den ungarske holdning, at Ungarn ikke ville spænde ben. Reglerne i Nato siger, at samtlige medlemslande skal godkende et ansøgerland, før det kan optages i forsvarsalliancen. [...] Sverige har ligesom andre lande kritiseret Ungarn for manglende demokrati, og Ungarn har også modsat sig en stor hjælpepakke fra EU til Ukraine. Lige nu bliver der i Stockholm og andre vestlige hovedstæder gættet på, om Orbåns nye og pludselige krav til Sverige skal ses i det lys?"

I en analyse i Berlingske skriver korrespondent Peter Suppli Benson i dag blandet andet: "Tænk, at der skulle gå mere end halvandet år, fra Sverige og Finland formelt ansøgte om at blive NATO-medlemmer, og til begge lande endelig kan træde ind i den militære alliance. Finland fik lov allerede sidste år. Men Sverige har svedt, holdt vejret og raset bag kulisserne. Nu sker det, efter Tyrkiets præsident Erdogan og Ungarns premierminister Orbán pludselig har nikket ja og dermed afslutter halvandet års spil for galleriet. [...] Ungarn og premierminister Orbán er en anden sag. Han har ikke for alvor brug for nyt militært grej. For ham har det mere handlet om indflydelse, at blive hørt og ikke at blive tvunget ud af fællesskaberne i både EU og NATO på et tidspunkt, hvor han mere og mere fremstår som Ruslands og Vladimir Putins bedste vej i Europa. Få troede, at Viktor Orbán ville have styrken til at stå alene med sit nej til svensk NATO-medlemskab. Og derfor gik det så hurtigt med hans 'ja', efter det tyrkiske parlament, og dermed Erdogan, endelig sagde ja til Sverige."

I en analyse i Jyllands-Posten af korrespondent Heidi Plougsgaard, kan man i dag blandt andet læse: "Sent tirsdag aften stemte et stort flertal i det tyrkiske parlament med 287 stemmer mod 55 for at optage Sverige i Nato. Det eneste, der mangler nu, før den tyrkiske ratificering er officiel, er Erdogans underskrift, hvilket ventes at ske senere på ugen. [...] Natos generalsekretær Jens Stoltenberg sagde onsdag i et opslag på det sociale medie X, at Ungarns premierminister Viktor Orban i en telefonsamtale havde udtrykt 'klar støtte' fra både ham og hans regering til at optage Sverige i Nato. [...] Præcist hvorfor ungarerne har trukket godkendelsen ud, har de aldrig virkelig forklaret. Men Sverige er blevet anklaget for at have en fjendtlig holdning til Budapest og beskyldt for at sidde på 'en smuldrende trone af moralsk overlegenhed'. Det er bl.a. udløst af kritik fra Sverige af den ungarske regering for at underminere de demokratiske principper i EU. [...] For tyrkerne har det lange forløb tilsyneladende også haft nogle gode resultater. Erdogan, der er mester i at udnytte enhver politisk situation til sin fordel, har ved siden af forhandlingerne med Sverige krævet indrømmelser fra USA for at godkende svenskernes optagelse. Det vigtigste har været at få grønt lys for en milliardaftale for køb af både nye F-16fly og opgraderinger af de nuværende F-16-fly i Tyrkiets luftværn. Tyrkerne ville oprindeligt have F-35-fly, men blev smidt ud af programmet, da de købte et russisk missilprogram."

I Børsens Indsigt af udenrigsredaktør Haakon Redder kan man i dag blandt andet læse: "Præsident Putins muligheder for at føre sin ekspansionstrang fra Ukraine videre mod bl.a. Baltikum er hastigt ved at ramme en svensk mur. En total Nato-inddæmning af Rusland i Østersøen er uhyre tæt på at være virkelighed. Med betryggende konsekvenser for især de tre baltiske stater, men også for hele Østersø-regionen og dermed for hele Natos nordlige flanke. To års svensk ventetid nærmer sig en afslutning. Et medlemskab af Nato er så godt som i hus efter et klart ja fra det tyrkiske parlament. Kun forhandlinger om amerikanske og svenske kampfly synes at stå i vejen for, at forsvarsalliancen udvides til 32 medlemmer. [...] Sverige og Finland opgav begge en historisk lang neutralitetspolitik, da Rusland 24. februar 2022 invaderede Ukraine. Begge lande søgte straks optagelse i Nato, og Finland blev optaget i april sidste år, mens Tyrkiet og Ungarn blokerede for Sverige, fordi der kræves enstemmighed blandt de eksisterende medlemmer. [...] Men i ventetiden er frygten i Europa for Putins ambitioner om et Storrusland vokset. Den russiske præsident har bl.a. truende talt om at “beskytte” russiske mindretal i Baltikum. Militære eksperter er i vidt omfang enige om, at krigstruslerne i Europa ikke har været større i årtier. Men også om at målt direkte over for Rusland er Nato-styrkerne, på alle parametre, i forvejen markant stærkere. [...] Tilføjelsen af svenske territorier og øer vil gøre hele Østersøkysten til Nato-territorium, bortset fra den russiske kystlinje ved Kaliningrad.” Derfor vil det for Nato blive lettere at komme Estland, Letland og Litauen til undsætning, hvis Rusland angriber. I USA skriver national sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan på X, at 'Sverige er en stærk, dygtig forsvarsallieret, der i Nato vil gøre USA og alliancen sikrere og stærkere.' Får Nato-udvidelsen danske konsekvenser? Ja, i den forstand at tyngdepunktet og fokus rykker mod nord. Fordi Rusland bliver inddæmmet i Østersøen, må man forvente, at fremtidige spændinger eller konfrontationer rykker helt til Kolahalvøen, den arktiske region kendt som Nordkalotten."

I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "I et helt årti har de tyrkisk-amerikanske relationer været præget af mistro, spændinger og vanskeligheder, men efter tirsdagens afstemning i det tyrkiske parlament er der endelig mulighed for at komme op af grøften. Ved afstemningen i Ankara godkendte de tyrkiske parlamentarikere endelig Sveriges ansøgning om NATO-medlemskab. Det skete, da 287 parlamentsmedlemmer stemte for, og 55 stemte imod. [...] Tyrkiets ratificering tirsdag efterlod Ungarn i et helt døgn som den sidste forhindring i den tiltrædelsesproces, som Sverige sammen med Finland indledte i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022. Først tøvede Ungarns premierminister Viktor Orbán med at give grønt lys. Men i en kovending har nu også han valgt at støtte, at Sverige optages i forsvarsalliancen. Det oplyste NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, på det sociale medie X. [...] Hvad Viktor Orbán præcis har fået som modydelse, vil de kommende dage vise. I modsætning til Orbán har Erdogans krav været langt mere gennemskuelige. Oprindeligt protesterede Erdogan mod Sveriges medlemskab med henvisning til Sveriges mildhed over for kurdiske grupperinger i Sverige, herunder særligt Kurdistans Arbejderparti (PKK), som Tyrkiet, EU og USA har stemplet som en terrororganisation, og som Tyrkiet mener opererer i det åbne i Sverige. [...] Hvis NATO ønsker at bevare sin evne til at afskrække Rusland i den region, er NATO nødt til at styrke det tyrkiske luftvåben, og altså levere 40 nye F-16-kampfly samt vedligeholde 80 af de i alt 300 eksisterende F-16-kampfly på tyrkisk jord. Hvis man er tilhænger af NATO og modstander af Vladimir Putins Rusland, er Tyrkiets godkendelse af Sverige altså godt nyt for både Sortehavet og Østersøen."
Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 8; Berlingske, s. 6; Jyllands-Posten, s. 12; Børsen, s. 14; Information, s. 20 (25.01.2024)

Prioriterede historier

Trump spøger i regeringskontorerne: "Trusselsbilledet er dystert"
Flere af dagens aviser skriver om sandsynligheden for, at Donald Trump igen bliver præsident i USA. I Børsens perspektiv, af avisens politiske korrespondent Jesper Hvass, kan man i dag blandt andet læse: "Hvis Trump bliver præsident igen, står Europa med massive udfordringer. USA's sikkerhedsgaranti kan ryge, og splittelse og en ny verdensorden truer, siger tidligere topembedsmand. [...] Børsen har derfor talt med den tidligere topembedsmand Thomas Ahrenkiel, der har været øverste rådgiver i udenrigsspørgsmål i Statsministeriet, departementschef i Forsvarsministeriet og chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, om det, de danske toppolitikere har svært ved at tale om: Perspektiverne for Danmark og Europa, hvis Trump igen får fire år som amerikansk præsident. [...] Primærvalgene er godt i gang, og Trump har vundet de første to og har nu kun én modkandidat til posten som Republikanernes kandidat: Nikki Haley. I meningsmålingerne fører Trump med 5 procentpoint over Biden. Man skal ikke forvente, at statsminister Mette Frederiksen (S) eller udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) for alvor vil åbne op for regeringens overvejelser om spørgsmålet, der på en nat kan vende op og ned på den danske og europæiske virkelighed. [...] Det første spørgsmål, de europæiske ledere stiller sig selv, er spørgsmålet om, hvad fire nye år til Trump betyder for Europas sikkerhed. På sin egen bramfrie måde har Trump flere gange sået tvivl om den sikkerhedsarkitektur, som Europa ifølge Ahrenkiel i mange år har “lukreret på”. “Jeg giver ikke en skid for Nato,” har Trump for eksempel, ifølge den tidligere amerikanske FN-ambassadør John Bolton, sagt i august 2019 på et videomøde om økonomisk hjælp til Ukraine. Og i USA diskuterer man allerede, om Trump vil trække USA ud af Nato. [...] Derfor er Europa nødt til at øge forsvarsbudgetterne yderligere. “Og det er vi nødt til at gøre ganske aggressivt,” siger Ahrenkiel, der mener, at Europa skal forberede sig på “at være alene hjemme”. Europa er tvunget til at få en større militærindustriel base, sikre fælles indkøb og produktion af våben. I dag er Europas militære kapaciteter hæmmet af ineffektivitet og mange forskellige nationale våbensystemer, lyder det fra Ahrenkiel. Den nedslående melding er, at der er grænser for, hvad Europa kan gøre på den korte bane: “Uanset hvor meget vilje der er, så kan Europa ikke på kort tid bygge et troværdigt alternativ til den amerikanske sikkerhedsparaply. Det vil tage fem, ti eller femten år, selv hvis der er midler til det,” siger han. Ahrenkiel forventer, at et af de første sværdslag efter et amerikansk præsidentvalg bliver Ukraine. [...] Men her ved indgangen til 2024 og forud for valget til Europa-Parlamentet i juni ser Ahrenkiel tendenser til en tiltagende politisk fragmentering i Europa. Højrepopulister vinder frem i flere lande. Ahrenkiel nævner eksempler som Holland, Italien og Slovakiet. Og meningsmålinger tyder på, at yderfløjene vil blive styrket i hele Europa, selv om der også er modsatrettede tendenser i for eksempel Polen. “Der er grund til at være bekymret,” siger Ahrenkiel og fortsætter: “Og hvis Trump kommer til, så vil det øge legitimiteten af de populistiske kræfter i Europa.” Det risikerer at sætte sig i de enkelte landes evne til at reagere og træffe beslutninger. Og det vil svække Europas samlede evne til at modgå udfordringer, lyder det."

Michael Jarlner, international kommentator på Børsen, skriver i en kommentar i dag blandt andet: "Muligheden for et genvalg af Trump sætter allerede sine spor. Selv USA's Kongres har truffet nødforanstaltninger. [...] Med påtaget fransk accent gjorde Donald Trump åbenlyst nar ad Frankrigs præsident Macron, da han for et par uger siden talte ved et vælgermøde i Iowa. I sin vanligt sludrende stil fortalte han om, hvordan han som præsident havde ringet til sin franske kollega og havde truet ham med 100 procents told på fransk vin og champagne, hvis ikke Emmanuel Macron hurtigt fik sat en stopper for en ny beskatning af amerikansk eksport. 'Jeg fortalte ham, at det kunne jeg faktisk godt. Jeg sidder faktisk lige nu og sætter min underskrift på det. Nej, nej, nej, Donald ... Okay, vi gør det ikke', gengav Donald Trump samtalen videre til publikums tydelige begejstring. Måske havde mange glemt, hvordan det egentlig var, da Donald Trump var præsident. Eller måske vil mange bare helst glemme det. Men med hans sejre ved primærvalgene i først Iowa og nu også New Hampshire trænger virkeligheden - sådan som den i miniatureudgave tog sig ud på vælgermødet i Iowa - sig på. For efterhånden som det amerikanske præsidentvalg 5. november nærmer sig, virker et comeback til Donald Trump alt andet end usandsynligt. På en måde hænger Donald Trumps ånd allerede over verden. For uanset om man taler faren for nye handelskrige, Nato's fremtid, forholdet til Kina og Taiwan, krigen i Ukraine eller situationen i Mellemøsten, er han elefanten i rummet. Eller 'den unævnelige', som de siger i Harry Potter, fordi blot det at udtale hans navn kan mane ham alt for tydeligt frem. [...] Putin kan nu håbe på at 'vente både Joe Bidens og USA's massive våbenstøtte til Ukraine ud'. For Donald Trump har indtil flere gange signaleret, at han er mere optaget af at afslutte krigen end at slå Ruslands angreb på internationalt anerkendte grænser tilbage. I et interview med tv-stationen NBC i september erklærede Trump ret ud, at han ville ordne sagen på 24 timer ved først at gå i enrum med Ruslands præsident Putin og dernæst med Ukraines præsident Zelenskyj: 'Og så ville jeg bringe dem sammen, og jeg ville få en aftale i stand'. [...] For et par uger siden refererede EU-kommissær Thierry Breton i EU-Parlamentet fra et møde mellem Donald Trump og chefen for EU-Kommissionen, Ursula van der Leyen, under World Economic Forums årsmøde i Davos i 2020. Her skulle Donald Trump have sagt, at USA 'aldrig ville komme til undsætning', hvis Europa blev angrebet. 'I øvrigt er Nato død', skulle Donald Trump ifølge Breton have sagt. Såvel som 'vi vil ud af Nato'. Tom tordentale? Det er der både tvivl om og bekymring for langt ind i USA's egen Kongres, og såmænd også blandt de republikanere, der ellers på stribe har underordnet sig Donald Trumps vilje. Et par uger før jul førte det ligefrem til, at et stort, tværpolitisk flertal i Senatet vedtog en lov, der gør det umuligt for en præsident egenhændigt at trække USA ud af Nato."

I Berlingskes leder kan man i dag blandt andet læse: "Set fra europæisk side er Joe Biden langtfra perfekt. Han forlod Afghanistan i kaos, han var ude af stand til at afskrække Putin fra at forsøge en total invasion af Ukraine, og han har været for langsom til at optrappe den militære støtte til ukrainerne, så krigen trækker ud på grusom vis. Men det kan blive værre endnu. Det står tydeligt efter primærvalget i New Hampshire, at Donald Trump kan blive Republikanernes præsidentkandidat i november, og han kan også gå hen og vinde mod Biden. [...] Vi har for længst hørt referaterne af, at Trump luftede at trække USA ud af NATO over for nære rådgivere, og for nylig fortalte den franske EU-kommissær Thierry Breton, at Trump gik endnu videre under et møde i 2020 med EUs kommissionsformand, Ursula von der Leyen. [...] Det utrolige er, at vi trods alle advarselstegn stadig er bagud med at reagere i Europa. Vi er stadig ikke i stand til at leve op til vores egne løfter til Ukraine om at levere ammunition, så Rusland har fået en fordel i en nedslidende artillerikrig. Det tyske parlament har netop stemt nej til at levere langtrækkende Taurus-missiler, så vi igen forlænger krigens pinsler for ukrainerne. [...] Vi kan lige så godt vænne os til tanken. Om et år kan Donald Trump sidde i Det Hvide Hus igen, og vi må ikke spilde et eneste minut. Vi skal gøre os klar til at stå alene med krigen i Ukraine."
Børsen, s. 6-7; Politiken, s. 2; Berlingske, s. 2 (25.01.2024)

Arbejdsmarkedspolitik

Få et overblik: Her er aftalen, der skal skaffe mere udenlandsk arbejdskraft til sundhedsvæsenet
Regeringen og flere politiske partier har indgået en aftale, der faciliterer rekruttering af udenlandsk sundhedspersonale fra tredjelande, med særlig fokus på at strømline autorisationsprocessen. Aftalen, som fremhæves af sundhedsminister Sophie Løhde (V), udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), introducerer en række tiltag, deriblandt partnerskabsaftaler med lande uden for EU og EØS. Dette skal sikre en mere effektiv vej for sundhedspersonale til at arbejde i Danmark. Centralt i aftalen er en ny autorisationsopholdsordning, der giver udenlandsk sundhedspersonale mulighed for tidligt at påbegynde deres evalueringsansættelse i Danmark, og en udvidelse af positivlisten med social- og sundhedshjælpere, inklusive en kvote på 1.000 opholds- og arbejdstilladelser. Desuden skal der iværksættes en tværministeriel undersøgelse for at etablere målrettede sprogforløb for sundhedspersonale, og kravet om arbejdstilladelse ud over opholdstilladelse fjernes for visse faggrupper. Denne aftale sigter mod at adressere det akutte behov for sundhedspersonale i Danmark, samtidig med at man overholder internationale etiske standarder og sikrer høj patientsikkerhed og faglig kvalitet i sundhedssektoren.
Altinget, onsdag (25.01.2024)

Ny lov om arbejdstid er vedtaget - men stempeluret er næppe på vej retur
På onsdagens Altinget kan man læse, at Danmark har indført en ny lov, der kræver, at alle arbejdsgivere fra juli måned skal tilbyde digitale systemer, hvor ansatte kan registrere deres arbejdstid. Dette skridt følger efter en dom fra EU-domstolen, der pålægger medlemslandene at implementere sådanne foranstaltninger. Loven sigter mod at minimere administrativt bøvl og er ikke tænkt som en moderne version af det traditionelle stempelur. Ifølge Morten Lind Eisensee, personalejuridisk chef i Dansk Industri (DI), ville Danmark foretrække at undgå tidsregistrering, men har tilpasset sig EU's krav med en løsning, der forsøger at begrænse den administrative byrde.
Altinget, onsdag (25.01.2024)

UN Global Compact i Danmark: Efterlad ikke virksomhederne i ESG-tsunamiens mørke
I et debatindlæg på Altinget onsdag skriver Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark, medlem af Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål samt formand for 2030-Panelet, blandt andet: "At være bæredygtig handler ikke kun om at følge regler. Det handler om at forme fremtiden. Vi må sikre, at den nye lovgivning ikke blot bliver en reaktiv rapporteringsøvelse, men derimod åbner døren for proaktiv, strategisk omstilling og forretningsinnovation. Dette kræver lederskab, vision, udvikling af nye forretningsmodeller og omfattende opkvalificering af medarbejdere på tværs af virksomheden. [...] De nye rapporteringskrav bliver omfattende og udfordrende for alle virksomheder, særligt for små- og mellemstore virksomheder, hvor ressourcerne til bærdygtighedsområdet kan være begrænsede. Rapporteringsdirektivet (CSRD) og Due Diligence direktivet (CSDDD) indebærer begreber som due diligence og dobbelt væsentlighed, som for mange virksomheder vil være helt nye, komplekse begreber at skulle forholde sig til. [...] Lovgivningen kan give SMV’erne mulighed for at afdække negative indvirkninger, udfordringer og muligheder, som kan hjælpe dem med at prioritere deres indsatser og arbejde strategisk og holistisk med bæredygtighed. Kun virksomheder, der forstår deres negative indvirkninger på mennesker og miljø, kan arbejde målrettet med dem, og det strategiske ledelsesfokus og forretningsmodellen spiller en afgørende rolle. [...] Sammen med UN Global Compact Network Denmarks cirka 70 søsternetværk over hele verden, arbejder vi for at fremme læring, sparring og partnerskaber for at gøre reguleringsimplementering mere end blot et "kryds i boksen". Derfor er UN Global Compact et godt sted at engagere sig som SMV, når man indleder sit arbejde med de hovedtemaer og begreber, som udspringer af ny EU-lovgivning og skal prioritere indsatser inden for klima, miljø, menneskerettigheder, anti-korruption og governance (også kaldet ESG) på en mere overskuelig måde. [...] I UN Global Compact Network Denmark er vi overbeviste om, at den nye EU-lovgivning kan vendes til at blive en mulighed for virksomheder til at træde ind i en mere transparent og bæredygtig fremtid. Det kræver uddannelse på tværs af hele virksomheden for at sikre en vedvarende omstilling og fælles forståelse i virksomheden. Hvis det prioriteres, kan EU-reguleringen i samspil med det teknologiske boost åbne nye og innovative muligheder og løsninger, der ikke alene vil levere data og sikre transparens, men også sætte skub til, at virksomheder forholder sig til, hvilken fremtid vi vil bidrage til at skabe, og hvilke handlinger det forudsætter."
Altinget, onsdag (25.01.2024)

Det digitale indre marked

Dataetisk Råd: Tilsynet med kunstig intelligens skal være en del af Datatilsynet
I et debatindlæg på Altinget onsdag skriver Johan Busse, formand for Dataetisk Råd og borgerrådgiver i Københavns Kommune, blandt andet: "Kunstig intelligens er en ny teknologi med potentiale til at effektivisere og løse mange af både nutidens problemer og fremtidens udfordringer. Derfor er ansvarlig anvendelse af og deraf følgende tillid til kunstig intelligens helt afgørende. EU's kommende forordning om kunstig intelligens, AI ACT, forventes at sætte krav om udpegning af nationale tilsyn. Dataetisk Råd mener, at det bør være muligt at overvåge og udøve et effektivt og troværdigt tilsyn med anvendelse af kunstig intelligens, så utilsigtede fejl og negative konsekvenser kan undgås og tilliden til systemerne og teknologien bevares. [...] Valget står øjensynligt mellem Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen. At Digitaliseringsstyrelsen som en ikke-uafhængig statslig styrelse overhovedet kommer på tale, vækker undren. [... ] Professor Jan Damsgaard fra CBS taler direkte om Datatilsynets ”GDPR-regime” og om, at Digitaliseringsstyrelsen har en mere ”konstruktiv tilgang”. Mit ærinde er at advare imod denne sære og falske modsætning. Det er slet ikke relevant at tale om sådanne modpoler i forbindelse med et tilsyn. Et tilsyn skal hverken være for eller imod noget som helst andet end det regelsæt, som tilsynet er sat til at forvalte. [...] Når Dataetisk Råd anbefaler, at AI-tilsynet placeres i Datatilsynet, er det ikke en kritik af Digitaliseringsstyrelsen. Styrelsen har i høj grad drevet den digitale udvikling i det offentlige Danmark, og det ligger i styrelsens dna, at digitalisering og ny teknologi per definition er godt. Det er det helt rigtige mindset ud fra styrelsens funktionsbeskrivelse, og styrelsen har indfriet forventningerne. Men udfordringerne ved styrelsens fokus kan for eksempel ses i den aktuelle sag, hvor styrelsen får kritik for sin omgang med danskernes data (kørekortappen og det digitale sundhedskort), netop fordi man med sin temposættende opgavebeskrivelse satte effektivitet højere end privatliv, datasikkerhed og persondatabeskyttelse. [...] I øvrigt risikerer vi en meget høj regning, hvis det danske tilsyn ikke reelt håndhæver EU’s regler. Ud over risikoen for negativ opmærksomhed af den dyre slags fra EU, risikerer vi at slagsmålene i stedet bliver henlagt til de nationale domstolene og EU-domstolen. For ikke at tale om risikoen for det tillidstab en sådan løsning indebærer. Samfundet er allerede presset nok på tilliden, som det er. Befolkningens tillid til, at nye teknologier anvendes på en måde, der er lovlig og dermed medvirker til at sikre, at dataetiske værdier og principper efterleves i samfundet, er på denne måde afgørende for fortsat opbakning til udnyttelse af nye teknologier og dermed for virksomheders og myndigheders muligheder for at udnytte disse teknologier."
Altinget, onsdag (25.01.2024)

Handel

Store selskaber kæmper hårdt for sikre forsyninger
Europæiske virksomheder har i stigende grad fokus på forsyningssikkerhed og diversificering af produktionssteder i lyset af de senere års udfordringer med handelsrestriktioner og geopolitisk uro. En McKinsey-rapport fastslår, at antallet af handelsrestriktioner, der påvirker EU-lande, næsten er tredoblet fra 2012 til 2022. Dette understreger, hvor følsomt Europa er over for forstyrrelser i de globale forsyningskæder. FLS har som respons på disse udfordringer valgt at omstrukturere sin produktion ved at flytte dele af den til Indien og Sydafrika, en strategi, der ifølge finansdirektør Roland M. Andersen, giver virksomheden større fleksibilitet og forsyningssikkerhed. "Vi går ikke i stå," siger han, understregende vigtigheden af at kunne levere til kunderne under alle omstændigheder. Andre danske virksomheder, såsom Demant og GN Store Nord, har taget skridt til at styrke deres uafhængighed og forsyningssikkerhed ved at designe deres egne mikrochips. Dette giver dem større kontrol over produktionen og gør dem mindre sårbare over for forstyrrelser på de globale markeder. "Vi har taget ved lære vedrørende planlægning og forsyningssikkerhed. Det gælder hele industrien," siger Peter Karlstromer, administrerende direktør i GN Store Nord, som fremhæver vigtigheden af fleksibilitet og robusthed i forsyningskæderne. Lego har også tilpasset sin strategi for at imødekomme udfordringerne ved at placere sine fabrikker tættere på nøglemarkederne, hvilket ikke blot sikrer kortere leveringstider men også understøtter virksomhedens mål om et lavere CO2-aftryk. Hos Dansk Industri (DI) bemærker underdirektør Peter Thagesen en tendens blandt medlemsvirksomhederne mod at diversificere deres leverandørbase for at mindske risici. "Det er primært de helt store virksomheder, hvor ønsket om stærkere forsyningskæder har ført til en mindre risikabel adfærd," siger han. Disse tiltag afspejler en bredere tendens i det europæiske erhvervsliv, hvor virksomheder er blevet mere opmærksomme på behovet for at sikre deres forsyningskæder mod uforudsete hændelser og geopolitisk uro, hvilket er afgørende for at opretholde konkurrencekraften på et stadigt mere udfordrende globalt marked.
Børsen, s. 4 (25.01.2024)

Institutionelle anliggender

EU skærper kampen mod narkosmugling via havnene
Ifølge dagens Kristeligt Dagblad har EU igangsat et nyt initiativ, "European Ports Alliance", for at bekæmpe narkoindsmugling, med en lancering ved havnen i Antwerpen, som er kendt for at være det sted i Europa, hvor der beslaglægges mest kokain. Alliancen har til formål at fremme samarbejdet mellem havne, toldvæsen, offentlige myndigheder og private virksomheder i kampen mod kriminalitet. Dette skal især ske gennem vidensdeling omkring specifikke sikkerhedsmæssige sårbarheder ved havnene.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (25.01.2024)

EU-kandidat: Jordskredet i Randers har udløst en lavine af letkøbt populisme
Thorbjørn Jacobsen, kandidat til Europa-Parlamentet (LA), skriver i et debatindlæg på Altinget onsdag blandt andet: "Jordskredet ved Randers har fået politikerne til at svælge i harme. Først et pressemøde, hvor ministre lovede bulder og brag over miljøsvineriet, efterfulgt af en horde af moraliserende indlæg fra højre og især venstre. Dette efterfølges for den handlekraftige politiker med overilede krav om ændringer i lovgivningen. Men når både katastrofe, oprydning og det juridiske efterspil kommer til at udspille sig hen over måneder og år, hvorfor vælger lovgiverne så at fare ud med så kort betænkningstid? [...] Der er næppe hverken et juridisk eller et moralsk ansvar at placere hos kapitalejerne. De har alene stillet kapital til rådighed og har tabt 75 millioner kroner på aktieinvesteringen – og oveni frivilligt skabt en fond på 100 millioner. En shitstorm oveni har det også givet. Efter halvandet års ejerskab i virksomheden kan man roligt sige, at det har været en dårlig investering. [...] Det er derfor en komplet fejlvurdering, når Pelle Dragsted (EL) siger, at "Torben Østergaard-Nielsen har skovlet penge ind på at modtage forurenet jord til sin virksomhed i Randers". Realiteten er den modsatte: Ejerkredsen har tabt et trecifret millionbeløb. Alligevel mener Enhedslisten, at de skylder endnu mere. [...] Socialdemokraterne er også klar med konsekvenser og nye regler. Christel Schaldemose (S) mener eksempelvis, at det er en sag for lovgiverne i EU. Hun ønsker højere krav til likviditet eller en bankgaranti, og nu må de voksne i Bruxelles på banen for at lave fælles lovgivning. I min optik er Folketinget det rette sted at lovgive. [...] Politikernes letkøbte populisme risikerer at gøre langt større skade end gavn. Vi bør undersøge disse ting først, så vi undgår forhastede tiltag – det kan spare samfundet for en regning, der er mangefold større end de to milliarder kroner, som oprydningen estimeres at koste."
Altinget, onsdag (25.01.2024)

Efter kandidatdrama: Franskmand bliver formand for den liberale gruppe i Europa-Parlamentet
På Altinget onsdag kan man læse, at Valérie Hayer er blevet den nye formand for Renew Europe i Europa-Parlamentet, efter hendes hovedmodstander, Malik Azmani, trak sit kandidatur tilbage. Azmanis beslutning skyldtes modstand inden for den liberale gruppe, forårsaget af hans hollandske partis, VVD, forhandlinger med det højreradikale parti PVV om at danne regering i Holland. Denne udvikling efterlader Hayer som den eneste officielle kandidat til formandsposten for Renew Europe, en position der blev ledig, da den tidligere formand, Stephane Séjourné, forlod posten for at blive Frankrigs nye udenrigsminister. Blandt de danske partier, der er medlemmer af Renew Europe, tæller Radikale, Moderaterne og Venstre.
Altinget, onsdag (25.01.2024)

Von der Leyen skærper reglerne for kommissærer med EU-valgambitioner
I forbindelse med det forestående valg til Europa-Parlamentet har EU-kommissærer fået nye etiske retningslinjer, der gør det klart, hvordan de kan deltage i valgkampen. Disse retningslinjer, fremlagt af Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sigter mod at sikre en ordentlig håndtering af kandidaturer for siddende kommissærer. Von der Leyen, som selv kan være en af de kommissærer, der skal overholde disse retningslinjer, understreger vigtigheden af at opretholde en korrekt adfærd i forbindelse med valget. Siden 2018 har det været muligt for EU-kommissærer at stille op til valget til Europa-Parlamentet uden at skulle gå på orlov uden løn. Dette har banet vej for, at flere kommissærer overvejer nye karrieremuligheder i EU's politiske landskab post-valg. Disse opdaterede retningslinjer er et led i forberedelserne til det kommende valg, og sikrer at kommissærernes kandidatur håndteres etisk korrekt i overensstemmelse med EU's principper.
Altinget, onsdag (25.01.2024)

Klima

At spare på energien bliver nu for alvor en strategisk øvelse
EU's nye krav tvinger nu bygningsejere til konkret at dokumentere energibesparelser fremfor blot at fremlægge hensigtserklæringer. Det skriver Berlingske. Disse krav, som skal implementeres inden 2027, markerer et skifte fra teoretiske rapporter til faktisk handling inden for energioptimering. Michael Kirkegaard fra Caverion, specialist inden for teknik og drift, understreger, at "energioptimering for alvor bliver en strategisk øvelse, som alle bygningsejere er nødt til at forholde sig til," og tilføjer, at "alle skal kunne dokumentere, at de har fokus på energiforbruget, samt at de løbende gør noget konkret for at mindske det." Caverion skiller sig ud ved at tilbyde specialiseret optimering af samspillet mellem bygningsinstallationer og brugsmønstre, hvilket ikke kun er relevant for nybyggeri men også for eksisterende bygninger. Kirkegaard påpeger vigtigheden af realtidsmonitorering for at sikre, at bygninger driftes optimalt fra dag ét, hvilket kan "reducere en nyopført bygnings energiforbrug med op til 30 procent," siger han. Han fremhæver også betydningen af en strategisk tilgang til energistyring, hvor dialog med bygningsejere og brugere er essentiel for at være på forkant med ændringer og optimere driften. Med erfaring fra overvågning af 30.000 ejendomme i 10 lande, betoner Kirkegaard, at både langsigtede strategier og daglig optimering, eller "Micro Saving", er nøgleelementer i Caverions tilbud. I en tid med fokus på energipriser understreger Kirkegaard vigtigheden af datadrevet beslutningsstøtte og dokumentation af energibesparelser. Desuden påviser han det sociale aspekt af energibesparelse, hvor en grøn profil er afgørende for virksomheders konkurrenceevne om kvalificeret arbejdskraft. "Vi er i en tid, hvor vores kunder er meget fokuseret på energipriserne helt ned på dagligt niveau," siger han.
Berlingske, s. 5 (25.01.2024)

Biler sviner for meget
Selv med EU's ambitiøse klimaambitioner og strenge emissionskrav, udleder de fleste personbiler på vejene i EU den samme mængde CO2 som for 12 år siden, fremgår det af en ny rapport fra Den Europæiske Revisionsret. Rapporten sætter spørgsmålstegn ved, om EU kan opnå sine mål for reduktion af CO2-emissioner fra nye personbiler. Pietro Russo, medlem af Den Europæiske Revisionsret, der stod for revisionsarbejdet, understreger rapportens bekymrende konklusioner om EU's klimamålsætninger.
Politiken, s. 6 (25.01.2024)

EU varmer op til nyt klimamål for 2040
I forhandlingerne om EU's nye klimamål for 2040 har Danmark og Bulgarien udtrykt støtte til en reduktion på 90 procent i drivhusgasudledningerne, hvilket er i tråd med anbefalinger fra EU's Klimaråd, der foreslår en reduktion på 90 til 95 procent. Trods denne opbakning har flere af de større EU-lande endnu ikke fastlagt deres position, og Ungarn udviser modstand mod forslaget. Forhandlingerne indikerer en spænding mellem EU-landenes ambitioner om klimamålene, hvor især de østeuropæiske lande, kendt for høje klimaudledninger, viser villighed til at sætte ambitiøse mål. Det skriver Altinget onsdag.
Altinget, onsdag (25.01.2024)

Landbrug

Landbrug & Fødevarer til forskere: Vores forbrug af antibiotika er ikke skørt. Det er lavt og efterspurgt internationalt
Jan Dahl, chefkonsulent for fødevaresikkerhed og veterinære forhold, Landbrug & Fødevarer, skriver i et debatindlæg på Altinget søndag blandt andet: "Forskere fra Københavns Universitet mener i medierne, at det er "skørt", at der bruges så meget antibiotika i landbruget. [...] Ifølge European Center for Disease Control brugte det danske sundhedsvæsen 15,2 doser per 1000 indbyggere per dag i 2022. EU-gennemsnittet var 19,4 daglige doser per 1000 indbyggere per dag. Det danske forbrug målt i doser var således 78 procent af EU-forbruget. Forbruget opgøres ikke helt på samme måde til husdyr. Til husdyr anvendes mængden af antibiotika målt i mg per kg dyr i landet. I EU blev der i 2022 brugt 73,9 mg pr kg husdyr. I Danmark blev der brugt 34,1 mg per kg husdyr. Det ”skøre” forbrug i Danmark udgjorde således 46 % af EU-gennemsnittet. [...] European Center for Disease Control, European Medicines Agency og European Food Safety Authority offentliggjorde i 2021 en rapport, hvor de sammenlignede antibiotika-forbruget til dyr og mennesker i de forskellige EU-lande. Baseret på tal fra 2017, blev der i Danmark anvendt 135,3 milligram antibiotika per kilo menneske og 39,4 milligram antibiotika per kilo dyr. Altså væsentligt mere per kilo menneske. [...] Store analyser af forbrug og resistens på tværs af de europæiske lande – samme undersøgelse som refereret ovenfor – har vist en tydelig sammenhæng mellem forbruget hos husdyr og forekomst af resistens hos bakterier fra husdyr, forbrug hos mennesker og resistens hos bakterier fra mennesker. Men sammenhængen mellem forbruget til husdyr og resistens fra bakterier hos mennesker er så svag, at den selv på et datasæt med flere års forbrug på tværs af 28 EU-lande ikke kan påvises. [...] Og et lavt forbrug er godt, så vi stadig kan behandle syge dyr, når det er nødvendigt. Men at kalde forbruget skørt er lidt svært at forstå. Og at nævne det som et vigtigt indsatsområde i forhold til resistensproblemer hos mennesker svarer nærmest til at udlevere paraplyer for at beskytte mod oversvømmelserne forårsaget af stormen Pia."
Altinget, onsdag (25.01.2024)

Retlige anliggender

Lego vandt nyt opgør om beskyttelse af klodser
Jyllands-Posten og Børsen skriver, at Lego endnu engang har vundet en retlig sejr, denne gang i EU-Domstolen, i en sag om retten til at producere en specifik type klods. Den danske legetøjsproducent har bevaret sin eneret inden for Den Europæiske Union til designet af en klods, efter en tysk konkurrent, Delta Sport Handelskontor, forsøgte at få ophævet Legos designbeskyttelse. Disse bestræbelser blev afvist, og EU-Domstolens afgørelse støtter Legos synspunkt om, at originalt design bør beskyttes mod kopiering. Konflikten startede i 2019, da Delta Sport Handelskontor fik medhold fra EU's varemærkemyndighed i en klage, hvilket førte til en midlertidig ophævelse af Legos designbeskyttelse, etableret siden 2010. Imidlertid blev denne beslutning omgjort af EU-Domstolen i 2021, og designbeskyttelsen blev genindført. Delta Sport Handelskontor appellerede uden held, hvilket resulterede i Legos seneste sejr. Denne sag er blot en af flere retlige stridigheder, Lego har været involveret i for at beskytte sit brand og designrettigheder, herunder stridigheder med legetøjsselskaberne Best-Lock og Mega Bloks omkring eneretten til Legos ikoniske minifigurer. Lego, anerkendt som et af verdens mest værdifulde brands, fortsætter med at forsvare sit design og intellektuelle ejendomsrettigheder i retssystemet.
Jyllands-Posten, s. 2; Børsen, s. 15 (25.01.2024)

Sikkerhedspolitik

Kritisk mangel på ammunition kan få Ukraines hær til 'at kollapse'
I dagens Information kan man læse en analyse skrevet af Niels Ivar Larsen. Han skriver blandt andet: "Forsinkelsen af næste hjælpepakke fra USA mærkes ved fronten, hvor ukrainsk artilleri løber tør for granater. I stedet bruger ukrainerne droner til at holde russerne tilbage, men hvor længe endnu? [...] Med god støtte i et produktionsapparat og en økonomi, der nu er omstillet til fuld krigsmodus, er Rusland gået i offensiven. Hertil kommer våbenhjælp fra Iran, især droner, og fra Nordkorea, især artillerigranater og ballistiske missiler. Navnlig den nordkoreanske hjælp vækker nu 'bekymring', fordi den ifølge amerikanske og europæiske militærkilder citeret i The New York Times nu ankommer i større omfang på et tidspunkt, hvor Ukraine står 'sårbart'. Når Ukraine er ved at løbe tør for krudt og kugler, har det især én forklaring: USA's kongres har siden den 6. december blokeret for næste hjælpepakke. [...] Fra andre sider er der i mellemtiden hjælp på vej. Tirsdag bekendtgjorde NATO underskrivelsen af en kontrakt om leverancer af 155 mm artilleriammunition til en værdi af 1,2 milliarder dollar, hvoraf en del vil blive leveret til Ukraine. Aftalen blev ifølge Reuters indgået på vegne af flere allierede, som enten vil overføre ammunitionen til Ukraine eller bruge den til at genopfylde egne udtømte lagre. Behovet er enormt, både for at forsyne Ukraine og for at genopfylde de vestlige lagre. Ifølge eksperter har Ukraine brug for at kunne affyre omkring 200.000 granater om måneden. Men hvor EU har sat sig som mål at forsyne Ukraine med en million granater inden udgangen af marts, er der midt i januar officielt kun leveret 300.000, skriver Kyiv Post. [...] 'Vi er der ikke endnu i Europa - vi er 50 procent bagud i forhold til tidsplanen,' forklarer den franske risikokonsulent Stephane Audrand til avisen. Han tilføjer, at det især skyldes flaskehalse i forsyningskæderne. 'Der kommer udmeldinger om optrappet produktion, men også om øget konkurrence mellem producenter om at få fat i forsyninger og materialer som for eksempel bomuldslinjer, der bruges til drivladninger,' siger Audrand. Audrand henviser til, at EU's kommissær for det indre marked, Thierry Breton, i sidste uge lovede, at EU's produktionskapacitet inden årets udgang vil kunne nå op på 1,3 millioner artillerigranater om året. I den bestræbelse forventes også Danmark at yde sit med Forsvarets opkøb i oktober af fabrikker i Krudten Erhvervspark i Elling i Nordjylland med henblik på at genoptage den produktion af dansk ammunition, som foregik her, på samme lokalitet fra 1676-2008. [...] Men Rusland mobiliserer ifølge Lange 1.000 nye soldater om dagen, så intet tyder på, at russerne vil indstille operationen, hvis succes Vladimir Putin også håber på at kunne proklamere op til det russiske præsidentvalg i marts."
Information, s. 8-9 (25.01.2024)

Nato-allieret chokerer: Der er ingen krig i Kyiv, hvor folk lever "et helt normalt liv"
I Jyllands-Posten kan man i dag læse, at Slovakiets premierminister, Robert Fico, for nylig har udtalt sig i en Putin-venlig tone, der vækker bekymring i både NATO og EU. Fico har udtalt, at "der er ingen krig i Kyiv" og beskrevet livet i Ukraines hovedstad som "helt normalt". Denne kommentar faldt, mens Moskva udførte missilangreb mod både Kyiv og Kharkiv, hvilket medførte adskillige dødsfald og sårede, ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Zelenskyj bemærkede, at mange blev dræbt i "et normalt højhus, hvor der boede almindelige mennesker". Fico's prorussiske holdning understreges yderligere af hans modstand mod Ukraines medlemskab af NATO. "Jeg kommer til at fortælle ham (Zelenskyj red.), at jeg er mod Ukraines medlemskab af NATO, og at jeg vil nedlægge veto imod det. Det vil kun danne grobund for en tredje verdenskrig, intet andet," siger Fico. Han anklager desuden USA for at kontrollere Ukraine og betegner landet som "en af de mest korrupte nationer i verden". Efter at have vundet parlamentsvalget i oktober sidste år, skabte Fico bekymring i NATO og EU ved at stoppe al militærhjælp til Ukraine. Dette skridt følger hans tidligere erklæring om, ligesom Ungarns premierminister Viktor Orbán, ikke at støtte nye sanktioner mod Rusland. Ficos handlinger skaber nu bekymring forud for et ekstraordinært EU-topmøde i Bruxelles den 1. februar, hvor økonomisk og militær støtte til Ukraine skal diskuteres. Der er frygt for, at Fico kan forårsage yderligere splid i det europæiske sammenhold, på et tidspunkt hvor Ukraine står over for både militære og økonomiske udfordringer, inklusiv en alvorlig økonomisk krise.
Jyllands-Posten, s. 13 (25.01.2024)

Ungarn er vor tids trojanske hest
I et læserbrev i dagens Berlingske skriver Mogens Nørgaard Olesen fra Frederiksværk blandt andet: "Den velkendte og gamle historie om den trojanske hest kan det være nyttigt at tænke lidt over i nutidig sammenhæng. Ungarn er medlem af både EU og NATO, men premierminister Viktor Orbán saboterer med sin nationalistiske og ruslandsvenlige adfærd gang på gang samarbejdet i både EU og NATO. [...] Orbán er særdeles gode venner med Putin, ja, han er nærmest Putins lakaj, så er Ungarn et troværdigt medlem af NATO? Svaret er desværre klart nej! [...] Ungarn er vor tids trojanske hest, så længe Orbán har magten i Budapest. Dette er en meget alvorlig kendsgerning, og hvad vil de øvrige NATO-lande gøre? Det ved vi faktisk ikke, og hvis Donald Trump vinder det amerikanske præsidentvalg til november og atter er i Det Hvide Hus om et år, er vi i Europa ilde stedt."
Berlingske, s. 19 (25.01.2024)

Sundhed

Stor ændring i heroinmarkedet kan ramme Europa
Taleban-styrets forbud mod dyrkning af opiumsvalmuer i Afghanistan har medført en markant nedgang i opiumproduktionen, fra 6.200 tons i 2022 til 333 tons i 2023, ifølge FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse. Dette forbud har alvorlige økonomiske konsekvenser for de afghanske valmuebønder, hvis indkomst er faldet med 92 procent, og forventes også at påvirke det europæiske heroinmarked betydeligt. Laurent Laniel, chef for sikkerhedsafdelingen i European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction (EMCDDA), understreger, at "vi har ikke tidligere set en så væsentlig ændring af heroinmarkedet," idet Myanmar nu er blevet den førende heroinproducent globalt, med indikationer på stigende produktion i Iran og Pakistan. EMCDDA har udgivet en rapport, der adresserer potentielle ændringer i heroinforsyningen til Europa og risikoen for stigende efterspørgsel på syntetiske opioider som følge af heroinmangel. Disse stoffer, herunder fentanyl, er yderst potente og udgør en stor sundhedsrisiko. "Vi har ved hjælp af stofanalyser bemærket, at heroin er begyndt at få iblandet syntetiske opioider," siger Laniel, hvilket indikerer en begyndende ændring på markedet. Denne udvikling kan øge risikoen for overdosis blandt stofmisbrugere, idet syntetiske opioider ofte er stærkere og mere uforudsigelige end heroin. Narkofabrikker i Europa, som producerer syntetiske stoffer såsom mdma og metaamfetamin, er allerede et problem, og sidste år blev 450 af disse fabrikker lukket i lande som Spanien, Holland og Belgien. Laniel påpeger også, at en mangel på heroin kan lede heroinmisbrugere mod andre mere tilgængelige stoffer såsom crack og metaamfetamin, hvilket yderligere komplicerer bekæmpelsen af narkotikaproblemet i EU.
Politiken, s. 8 (25.01.2024)

Udenrigspolitik

Kryptonit-pandaer og dobbelt-drager fører an i Kinas kæmpestore hackerhær
Vestlige efterretningschefer advarer om, at Kina står bag historiens største tyveri af intellektuel ejendom. Dette budskab blev fremført i en samlet udmelding fra Five Eyes-alliancens chefer, som omfatter USA, Canada, Storbritannien, Australien, og New Zealand. "Den kinesiske regering har iværksat det mest vedvarende, omfattende og sofistikerede tyveri af intellektuel ejendom og ekspertise i menneskehedens historie," siger Mike Burgess, chef for Australiens ASIO. Advarslen kommer i en tid, hvor beviser på Kinas spionageaktiviteter akkumuleres. FBI har tidligere udtalt, at de åbner en ny sag om kinesisk spionage hver 10. time. Blandt de primære trusler er kinesiske hackergrupper som 'Cryptonite Panda', 'Double Dragon', og 'Hafnium', som ifølge Antonia Hmaidi fra den tyske Kinatænketank Merics, fungerer som paramilitære grupper under Kinas ministerium for statslig sikkerhed (MSS). "For efterretningsagenter er Kina 'det store problem'. Det gælder også den tyske efterretningstjeneste, hvor en chef sagde, at 'Rusland er tsunamien - men Kina er klimaforandringerne'," siger Antonia Hmaidi, hvilket understreger den langvarige og dybe bekymring for Kinas aktiviteter. Mandiant, et sikkerhedsfirma ejet af Google, har rapporteret om 'Dobbelt-dragerne', en gruppe af kinesiske hackere, der både opererer for staten om dagen og som kriminelle om natten. "Det giver ikke strategisk mening, at en statssponsoreret gruppe forsøger at hacke spillevirksomheder," siger Jens Monrad, chef for Mandiants efterretningsafdeling i Europa, Mellemøsten og Afrika, hvilket peger på kompleksiteten og bredden af Kinas cyberoperationer. Ifølge EU-Kommissionen kostede cyberangreb verdensøkonomien enorme summer i 2021, med Kina som den største aggressor. Hmaidi fra Merics påpeger også, at de kinesiske hackere deler deres bytte med partnere i Kina, hvilket indikerer et bredt netværk af cyberkriminalitet. Til trods for de svimlende omkostninger og klare advarsler fra efterretningschefer, synes der at være få politiske konsekvenser for Kina i Europa. "Jeg tror, vi i Europa kæmper med de her langsigtede, strategiske trusler mod vores velstand," siger Hmaidi, hvilket indikerer en mangel på umiddelbare tiltag mod Kinas aktiviteter.
Politiken, s. 9 (25.01.2024)

Økonomi

I hele Bruxelles og omegn florerer en generel sygdom
I en kommentar i Berlingske af Henrik Dahl, sociolog, forfatter og medlem af Folketinget for Liberal Alliance, kan man i dag blandt andet læse: "Når USA hoster, får Europa en forkølelse. Sådan sagde man i gamle dage om forholdet mellem amerikansk og europæisk økonomi. [...] Der er dog et andet forhold, man også skal være opmærksom på. Det drejer sig om den tyske økonomis betydning for EU. Ifølge tyske tal, der netop er blevet offentliggjort, skrumpede den tyske økonomi i 2023 med 0,3 point. Det gør Tysklands økonomi til den større økonomi, der på verdensplan klarede sig dårligst sidste år. [...] Den svage tyske økonomi er en selvstændig grund til bekymring her i Danmark. Men den er kun en enkelt del af et større billede. Sidste år var EUs samlede økonomi på omkring to tredjedele af USAs. Det er en tilbagegang fra ti år tidligere, hvor EUs samlede økonomi lå på omkring 90 procent af USAs. Det er bekymrende, at Europa sakker bagud i forhold til USA, specielt når dette er sket på så relativt kort tid. Europa kan risikere at blive et relativt ligegyldigt kontinent, hvis denne udvikling fortsætter. EU lider selvfølgelig under, at det går dårligt i Tyskland. Men EU formår også at skabe sine egne problemer. Inden for områder som blandt andet finans og it er EU præget af en voldsom overregulering. [...] EU burde sætte sig selv det helt store mål at genskabe en konkurrencekraft, der står på mål med den amerikanske. Der er ikke en enkelt, hurtig løsning på dette. For det er ikke et enkelt område af EU, der er overreguleret. Snarere er det en generel sygdom, der florerer i hele Bruxelles og omegn. Jeg foreslår, at dokumentationen, der skal bevise, at regulering ikke er overdreven og skadelig, i fremtiden skal være langt mere stringent i EU. Samtidig vil jeg kæmpe for at reducere de administrative byrder for mindre virksomheder, et fokus som blandt andet EPP har kæmpet for i årevis. [...] Samtidig foreslår jeg, at man i langt højere grad end i dag anvender solnedgangsklausuler. Det vil sige, at regler helt automatisk bortfalder, efter de har været i kraft i for eksempel tre eller fem år."
Berlingske, s. 18 (25.01.2024)