EU i dagens aviser torsdag den 25. maj 2023

Tophistorier

EU-Parlament presser på for PFAS-forbud
Politiken skriver i dag, at 116 EU-parlamentarikere fra forskellige politiske grupper har sendt et brev til EU-Kommissionen, hvor de opfordrer til et generelt forbud mod de giftige fluorstoffer PFAS. "Det er meget bekymrende, at PFAS er overalt i Europa. Man kan gøre noget ved det, og EU har ansvaret for at gøre det", siger Christel Schaldemose, socialdemokratisk EU-parlamentariker og initiativtager til brevet. Kortlægninger har vist, at PFAS er et omfattende problem i Europa, og politikerne ønsker en hurtig udfasning af disse skadelige stoffer. Mindst 17.000 steder i Europa er forurenet med PFAS. Danmark og fire andre lande har tidligere henvendt sig til EU-Kommissionen med samme ønske om et forbud. EU-parlamentarikerne anmoder også om en revision af EU's kemikalielovgivning REACH for at adressere problemet med PFAS. "Da vedtagelse af generelle PFAS-restriktioner vil tage mange år, og PFAS-byrden vil fortsætte med at stige i mellemtiden, bør EU-Kommissionen handle resolut over for al anden EU-lovgivning, som vedrører PFAS," lyder det i brevet. Implementeringen af et forbud kan dog være kompleks på grund af manglende erstatningsprodukter og forskelle i skadesniveauet i forskellige områder.
Politiken, s. 7 (25.05.2023)

Prioriterede historier

Mindre bekymring for recession
Jyllands-Posten fra i dag og Altinget onsdag bringer artikler omkring økonomien i Europa.Dansk økonomi overrasker positivt og viser en stigning på 25 procent i det økonomiske råderum. Det skriver Altinget onsdag. Oppositionspartier og en økonom udfordrer dog regeringens narrative om en stor krise. Finansministeriet præsenterede konvergensprogrammet, der viste en betydelig forøgelse af det økonomiske råderum på mindre end et år. Dette råderum kan bruges til velfærd, skattelettelser eller andre investeringer. Ifølge en analyse fra Europa-Kommissionen har Danmark en fornuftig og stærk økonomisk politik og er blandt fire EU-lande, der har en sund og robust økonomisk politik både nu og i fremtiden. Regeringen fastholder dog, at der stadig er en krise, der skal løses, især manglen på arbejdskraft. "Det er vigtigt at påpege, at uanset hvor stort et råderum vi har, så løser det ikke det, som er et af de største problemer i dansk økonomi nemlig manglen på arbejdskraft," lyder det fra finansminister Nicolai Wammen (S). Oppositionen og økonomer mener, at det bliver svært at opretholde krisefortællingen i lyset af det øgede råderum. De ekstra midler er blandt andet blevet anvendt til en akutpakke til sundhedsvæsnet.
Altinget, onsdag; Jyllands-Posten, s. 17 (25.05.2023)

Kritik af Landbrug & Fødevarers nye 2030-plan: Ikke en plan, vi ville anbefale
Flere af dagens aviser bringer artikler om klimaet og landbruget i Danmark.Information skriver i dag, at Landbrug & Fødevarers nye klimaplan for 2030 bliver kritiseret for ikke at inkludere en fremtidig CO2-afgift eller nedskæringer i produktionen af animalske fødevarer. Michael Minter fra CONCITO og Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening er blandt de kritikere, der ikke er imponerede over planen. Landbrug & Fødevarer ønsker i stedet at reducere landbrugets CO2-udledninger gennem teknologiske løsninger. Klimarådets formand, Peter Møllgaard, er uenig i, at teknologiske løsninger alene kan nå målene uden en CO2-afgift og omstilling væk fra animalsk produktion. Han mener, at landbruget også skal bevæge sig mod mere plantebaserede produkter. Landbrug & Fødevarer hævder dog, at de kan opnå de nødvendige reduktioner uden at afvikle landbruget som erhverv. Kritikerne påpeger, at de teknologiske løsninger allerede har været tilgængelige i lang tid, og at der er behov for en drivhusgasafgift for at skubbe implementeringen af grønne teknologier i landbruget. "Landbrugets udledninger er ikke blevet reduceret i det tempo, man kunne ønske sig. Derfor er vores overbevisning, at den bedste måde at få alle disse omkostningseffektive omstillingsmuligheder i spil er gennem en høj, ensartet drivhusgasafgift på landbrugets klimaudledninger," fortæller Peter Møllgaard. Landbrug & Fødevarer mener dog, at teknologien skal implementeres, og at myndighederne skal fjerne bureaukratiske barrierer og finde en finansieringsmodel. De er ikke enige i, at en CO2-afgift er den eneste løsning.

Danmark står over for en udfordring med at opfylde EU's klimamål for ikke-kvotesektoren, ifølge regeringens egne data. Det skriver Altinget onsdag. Dette bør tages i betragtning, når der skal fastlægges en CO2-afgift på landbruget i fremtiden, mener miljøøkonomisk vismand og professor, Lars Gårn Hansen. Ifølge en ny klimafremskrivning fra regeringen er Danmark stadig langt fra at opfylde EU's klimaforpligtelser. Dette faktum bør veje tungt, når tidspunktet og modellen for en CO2-afgift på landbruget skal besluttes. Lars Gårn Hansen, der er medlem af De Økonomiske Råds formandskab, mener, at indfasningen af en CO2-afgift på landbruget måske bør fremskyndes mere end selve afgiftsniveauet. Regeringens klimafremskrivning viser, at Danmark skal reducere yderligere 16 millioner tons CO2 i perioden 2021-2030 for at opfylde EU's klimamål for ikke-kvotesektoren. EU-kravene kan ende med at påvirke hastigheden for indførelsen af en dansk CO2-afgift på landbruget.

Altinget skriver onsdag, at landbruget skal reducere antallet af dyr i produktionen, da afgifter og lofter alene ikke er tilstrækkelige til at mindske drivhusgasudledningen. Landbrugets bidrag til CO2-udledningen er langt større end tidligere antaget, og det er vigtigt at tage højde for dette i forhandlingerne om klimatiltag. Forslaget om afgifter kan få landbrug til at lukke, men det vil ikke være tilstrækkeligt til at reducere udledningen. Belønning af mindre animalsk produktion og støtte til bæredygtige landbrugsformer kan være bedre alternativer. En kombination af afgifter og lofter over antal dyr er nødvendig. Afgifter er nemme at implementere, men landbrugets udledning vil stadig være højt. Lofter over antal dyr vil være mere ærlige, men kan påvirke små landbrug negativt. Reduktion af husdyrproduktionen er afgørende for seriøs klimapolitik, især den industrielle dyreproduktion. Overgangsordninger og kompensation vil være nødvendige. Subsidiering af landbruget kan støtte økonomisk bæredygtige landbrug med færre dyr. Politisk vilje og mod er nødvendigt for at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser, og redskaber som afgifter og lofter skal støtte miljøvenlige landbrugsformer og bevarelsen af danske landskaber.
Information, s. 4-5; Altinget, onsdag (25.05.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Løngabet mellem mænd og kvinder stikker af i banker
Jyllands-Posten bringer i dag en artikel om lønforskellen mellem mænd og kvinder i danske banker. En gennemgang af medianlønninger i de større banker viser, at mænd typisk tjener 21,4 procent mere end kvinderne. Forskellen skyldes blandt andet, at mænd og kvinder besætter forskellige typer job i bankerne, hvor de lavere betalte stillinger har en højere andel af kvinder. Der er også flere mandlige ledere i bankerne, hvilket påvirker den samlede lønforskel. Dog har Finansforbundet også lavet beregninger, der viser, at lønforskellen mellem mænd og kvinder også eksisterer inden for samme stilling, erfaring og ansvar. Forskningen viser også, at løngabet i banksektoren er større end i samfundet generelt. For at reducere lønforskellen fokuserer man på at øge antallet af kvindelige ledere og rekruttere flere kvinder til de højest betalte stillinger. Et ny EU-direktiv kræver, at virksomheder offentliggør og forklarer lønforskelle mellem kønnene over 5 procent. "Det er vigtigt, at vi får transparens her, for det er, når vi får svesken på disken, at vi kan arbejde målrettet med at reducere løngabene," udtaler Nicole Offendal, administrerende direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Sparekassen Danmark er en af de banker, der undlader at fremlægge rapporter om lønforskelle mellem mænd og kvinder. "Vi er opmærksomme på vedtagelse af EU-direktivet om løngennemsigtighed og følger bestemmelserne om rapportering, når reglerne gennemføres i national lovgivning," lyder det i et svar fra Bjarne Hvirring, bankens kommunikationschef.
Jyllands-Posten, s. 8-9 (25.05.2023)

Tre forskellige tilgange til nyt direktiv om løngennemsigtighed
Børsen bringer i dag et debatindlæg af Veronica Fridfeldt Hoff, lead advisor, Klar Reward Agenc. Hun skriver blandt andet: "EU's direktiv om løngennemsigtighed (‘pay transparency') vil få vidtrækkende konsekvenser for forholdet mellem virksomheder og deres medarbejdere. [...] Lovpakken vil påføre virksomhederne nye rapporteringskrav og en kompliceret analysebyrde. Det kan gå grueligt galt for nogle og bringe store fordele til andre. Meget vil afhænge af, hvilken holdning virksomheden møder den nye virkelighed med. Lad os betragte de tre mest almindelige tilgange. Den gode: Åbne arme. Selvom intentionen i loven er at beskytte medarbejdernes rettigheder, er der betragtelige fordele at hente for virksomhederne. [...] [...] Den onde: Smutvejen. Nogle virksomheder - selv dem, der sværger til fairness - vil betragte de nye regler som vidtgående, måske endda i modstrid med egne interesser. De vil søge veje, som uden at komme på kant med loven slører de informationer, man ønsker at holde hemmelige. [...] Den grusomme: Uforberedt. Man kan forledes til at tro, at alt dette ståhej om løngennemsigtighed ender som gdpr: Noget, man gik op i, da det blev gennemført, men som hurtigt blot blev en del af normal forretningsgang. Måske skulle vi bare tage det, som det kommer? Dette er en misforståelse. Folk interesserer sig mere for deres løn, end de gør for deres personoplysninger, og uretfærdighed kan vække stærke følelser. Lønforskelle mellem køn er udbredte, de findes hos de mest veldrevne virksomheder, og de findes i særdeleshed hos virksomheder, som ikke aktivt har undersøgt, om de har dem. [...] De konkrete sanktioner for at overtræde loven er endnu ikke formuleret, men ifølge EU-direktivet skal de være ‘effektive, forholdsmæssige og afskrækkende'. [...] Det er ingen tvivl om, at de virksomheder, som byder løngennemsigtighed velkommen, vil opnå en bedre og mere fair politik, praksis og håndhævelse på lønområdet. Og det er en ubetinget fordel."
Børsen, s. 35 (25.05.2023)

Det digitale indre marked

Hvert andet barn har haft en ubehagelig oplevelse på nettet
I et indblik i Jyllands-Posten skriver Lasse Momme, journalist på avisen, blandt andet: "Det første, som direktøren i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, tænkte, da han så en ny undersøgelses konklusioner, var: Børnene har opgivet de voksne. [...] "De er blevet overladt til sig selv i det digitale i så mange år, at det er den præmis, de accepterer. De regner ikke med at få hjælp af de voksne, når der sker noget ubehageligt," siger Rasmus Kjeldahl. Den nye undersøgelse handler om børns digitale liv og er lavet af Algoritmer, Data og Demokrati, Børns Vilkår, Red Barnet og Center for Digital Pædagogik. 1.447 6. til 9. klasseselever fra Børns Vilkårs børnepanel har svaret. Ubehagelighederne, som hver fjerde har oplevet flere gange, spænder bredt: Folk kan være lede, skrive grimt, bede om intime billeder, eller man kan få tilsendt et nøgenbillede eller se en Tiktok-video af en mand, der begår selvmord med en AK47-riffel, som et af børnene beretter om. [... ] Det er et stort problem, at børnene på den måde vender blikket indad, lyder det. [...] "Ansvaret må aldrig nogensinde hvile på børnenes egne skuldre. Det er meget bekymrende," siger hun. "Nogle af de børn har oplevet noget, der kan gøre virkelig ondt i maven og give ar på sjælen, påvirke trivsel og humør, og det er vigtigt, at man får det vendt med nogen," siger Jonas Ravn, der er specialkonsulent ved Center for Digital Pædagogik med speciale i unges digitale trivsel. [...] Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår stemmer i. Han ved godt, at man aldrig vil kunne beskytte børn mod alle former for ubehageligheder. Det vigtige er, at der er mulighed for at hjælpe de børn, der kommer ud for noget og begrænse og stoppe det. "Sker det i skolegården, har man mulighed for at tage en snak om det, finde den ansvarlige og arbejde med kulturen i klassen. Skoler har pligt til at sikre et godt og sundt miljø. De skal gribe ind, når der sker noget, men techvirksomhederne har ikke samme pligt. Vi skal regulere, for der er en industri, der tjener mange milliarder på de her platforme, og de skal forpligtes på at sikre et trygt miljø for de børn, der bruger dem," siger han, der mener, at reguleringen skal ske i EU, fordi de danske politikere har begrænset råderum. Både Red Barnet og Center for Digital Pædagogik peger pilen i samme retning. [...] På Christiansborg bekymrer resultaterne fra undersøgelsen digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V), for "børn skal ikke sidde tilbage med en oplevelse af, at det er deres egen skyld". Hun er enig i, at meget af reguleringen skal ske i EU."
Jyllands-Posten, s. 6-7 (25.05.2023)

Nu skal de hjælpe industrien med kunstig intelligens
Ekstra Bladet skriver i dag, at Teknologisk Institut i Odense er blevet udvalgt til at hjælpe robot- og teknologivirksomheder med at implementere kunstig intelligens (AI) i deres produktion. Dette er en del af det europæiske initiativ AI-Matters, som har til formål at styrke brugen af AI og robotteknologi i den europæiske fremstillingsindustri. AI-Matters er også en del af EU's større satsning på AI-området, der omfatter smarte byer, sundhed samt landbrug og fødevarer. Teknologisk Institut vil i samarbejde med europæiske partnere udvikle og forbedre nye robotløsninger samt facilitere test og afprøvning af AI og robotteknologi til produktionen. Projektet sigter mod at sikre EU en førende position inden for teknologi. AI-Matters modtager økonomisk støtte fra Europa Kommissionen, og en del af midlerne vil blive investeret i de danske faciliteter. Initiativet har fokus på at skabe en mere bæredygtig og konkurrencedygtig produktion, der kan tilpasse sig markedets behov og understøtte lokal beskæftigelse.
Ekstra Bladet, s. 20 (25.05.2023)

Regeringen vil gribe ind mod skærmafhængighed
Mette Frederiksen, statsminister, Socialdemokratiet, kobler børn og unges mistrivsel direkte sammen med deres store skærmforbrug. Det skriver Politiken i dag. Der er en stigende bevidsthed blandt politikere og eksperter om behovet for at regulere børns adgang til sociale medier og andre onlineplatforme. Et borgerforslag, der kræver politisk indgriben for at beskytte mindreårige mod skadelige virkninger af techgiganternes aktiviteter, er blevet støttet af mange og skal diskuteres i Folketinget. Både Socialdemokratiet og SF prioriterer beskyttelsen af børn og unge mod techgiganter og sociale medier. Mette Frederiksen understreger behovet for regulering og samfundets ansvar for at beskytte børn og unge, da de er særligt sårbare over for skærmens påvirkninger. Professor Mikkel Flyverbom og Lisbeth Bech-Nielsen fra SF bemærker, at dette politiske fokus på techområdet og bekymringen for digitale konsekvenser er et nyt og betydningsfuldt skift. Borgerforslaget omhandler blandt andet effektiv alderskontrol på sociale medier, begrænsning af adgangen til netporno og indsamling af persondata fra mindreårige. Der er også diskussioner om at hæve aldersgrænsen for adgang til sociale medier til 15 år. Digital Services Act, kommende EU-regler, vil også spille en rolle i reguleringen af techgiganterne, og det er endnu ikke klart, om Danmark vil gå ud over EU-lovgivningen. Liberal Alliance understreger vigtigheden af en omhyggelig og gennemtænkt regulering og anbefaler at vente på EU-reglerne. "Der er flere gode elementer i borgerforslaget, og vi anerkender mange af udfordringerne, blandt andet fordi børn under 13 år så let kan logge ind på platformene. Vi er for regulering, men vi mener, at den helst skal komme fra EU. Og det skal i hvert fald være en regulering, som man har tænkt over i mere end en uge eller to, da det er et komplekst område, som fortjener, at vi gør os umage", siger digitaliseringsordfører i Liberal Alliance, Alexander Ryle. Digitaliseringsminister Marie Bjerre, Venstre, undlader at give en klar udtalelse om, hvorvidt regeringen er villig til, at Danmark skal være førende i reguleringen i forhold til EU. "Jeg mener, at vi skal være mere offensive på kunstig intelligens - og slå hårdt ned på dem, som bruger teknologien på måder, som ikke ligger inden for vores værdier. Noget kan og skal vi klare nationalt, men det er helt nødvendigt, at vi kræver streng EU-regulering, for vi kan ikke tackle techgiganterne alene", siger hun.
Politiken, s. 6 (25.05.2023)

Interne anliggender

Det er på høje tid, at vi indfører en karensperiode for politikerne
I et debatindlæg i Politiken skriver Sara Læssøe, står bag kampagnen Lås Den Gyldne Svingdør, blandt andet: "Afkølingsperiode, fratrædelsesordning, cool-down og det mere akademiske begreb karensperiode. [...] Tilliden til det politiske system er dalende blandt befolkningen. Det er et demokratisk problem. Et stort problem, som en karensperiode vil være et lille skridt på vejen til at løse. Det er let at komme til at sidde med en følelse af, at der er foregået noget suspekt, når en politiker går direkte fra en post som minister til at blive direktør i eksempelvis en stor erhvervsorganisation. Hvad der reelt er gået forud, ved vi ikke, men muligheden for, at der kan være indgået aftaler på forkerte præmisser, giver grundlag for svækket tillid. Indfører man en karensperiode, vil der være en erhvervsbegrænsning, der sikrer, at ministre og topembedsmænd ikke kan gå direkte fra deres embede til lobbyvirksomheder, tæt relaterede erhverv og jobs i firmaer, de har ført kontrol med og haft ansvar for. [...] Vi skal ikke kigge langt ud over landets grænser for at se eksempler på et andet system. I Norge er der eksempelvis et nævn, der vurderer behovet for karensperiode for embedsmænd og politikere. Faktisk er Danmark et af få EU-lande, der ikke har en karensperiode - noget, vi tilmed har fået kritik for af EU-Kommissionen."
Politiken, s. 7 (25.05.2023)

Hvis du sammenligner Mette Frederiksen med dyr, rammer det dig i nakken
Altinget skriver onsdag, om spørgetimen med statsministeren Mette Frederiksen (A) og oppositionen i Folketinget. Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister, (M) ankommer sent til spørgetimen, og der bliver diskuteret forskellige emner som en akutpakke til sundhedsvæsenet, regeringens planer om regulering af unges brug af techgiganternes apps, samt Løkkes udtalelser den seneste tid om at afskaffe vetoretten i EU. Formand for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt ønsker at vide, hvor statsministeren står når det kommer til udenrigspolitikken, især spørgsmålet om at fjerne vetoretten i EU, som Løkke også har spekuleret offentligt om. Desværre får han ikke et klart svar. Mette Frederiksen siger, at der er langt fra et udvidet EU til traktatændringer om vetoretten. "Hvis der kommer en ny traktat, vil der være en folkeafstemning i Danmark," lover hun dog.
Altinget, onsdag (25.05.2023)

Klima

Europa har travlt med at skabe rammerne for grøn bilisme
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Christoffer Husted Rasmussen, rådgiver. Han skriver blandt andet: "Elektrificeringen af transportsektoren er afgørende for, at EU når de overordnede mål om at bekæmpe klimaændringer og reducere luftforurening. [...] Det er positivt, at vejen holdes åben for flere løsninger fremfor en ensidig satsning på én teknologi. EU kommer på dette punkt til at spille en rolle i at sikre fair konkurrence og adgang for de forskellige teknologier. Men hvor elektrificeringen således synes at være den primære vej frem, er rækkevidde og tilgængelighed af opladning blandt de største bekymringer for forbrugerne i valget af en elbil - og på tværs af EU vokser den elektriske bilpark hurtigere end tilgængeligheden af lademuligheder. Bilbranchen og FDM påpegede i sidste uge netop denne problematik og samlede en række konkrete anbefalinger for Danmark i en ny rapport, som jeg mener er afgørende - også på tværs af EU: For det første skal vi sikre rammebetingelser, der skaber fair konkurrence, mindre bureaukrati og hurtigere skalering. For det andet skal subsidier samtænkes, således at offentlige investeringer i udbredelse af ladeinfrastruktur, opgraderinger i el-netværket samt fortsat incitamenter til køb af elbiler i højere grad ses i sammenhæng snarere end som lappeløsninger. For det tredje skal samarbejdet og koordinering på politisk niveau styrkes - både nationalt i Danmark samt på tværs af EU-27, hvor forskellige erfaringer bedre skal bringes i spil. [...] For at fremme en hurtig overgang til grønne biler, bør Danmark og Europa sætte fart på at skabe de nødvendige rammer for, at mobiliteten og bevægeligheden på tværs af kontinentet går hånd i hånd med en mere bæredygtig fremtid."
Jyllands-Posten, s. 15 (25.05.2023)

Everfuel og erhvervsorganisation: Sådan kan SMV'er vinde på USA's grønne omstilling
Altinget bringer onsdag en kommentar af Jens Kvorning, afdelingschef, International Afdeling, SMV Danmark og Nicolaj Bruun Rasmussen, forretningsudviklingschef, Everfuel. De skriver blandt andet: "Kan danske SMV'er få gavn af at deltage i officielle eksportfremstød på den anden side af Atlanten - til USA uden i forvejen at have aktivitet i det enorme land? Svaret er ja. [...] Den hastigt accelererende erhvervsudvikling indenfor grøn brint og Power-to-X er i høj grad påvirket af det regulatoriske landskab. Præcis som det har været - og fortsat er - indenfor vedvarende strømproduktion (sol og vind), hvorfor det er kritisk for en virksomhed som Everfuel at være på forkant med netop disse tiltagende, regulatoriske vinde i både EU og USA. Let forsimplet er USA's "hemmelighed" i den rekordstore Inflation Reduction Act at man følger nogle enkle, markedsfremmende regler, baseret på lige dele skattebegunstigelser, tilskud og attraktive lån. [... ] Lignende mekanismer findes i EU, men hvor USA's nylige IRA-program kan sammenlignes med én stor erhvervsfremmende lægtehammer, er EU's ditto i stedet en stor, kompleks værktøjskasse med diverse specialværktøj som ikke nødvendigvis fungerer sammen. Det lader dog til, at EU nu går effektivt ind i kampen. [...] Bagsiden ved officielle danske fremstød som Select USA er, at der er et misforhold mellem danske SMV'eres høje teknologiske niveau indenfor klimateknologi på den ene side og deres evne og vilje til at investere i så fjernt og stort et marked som USA på den anden. Her er de danske regler for deltagelse ikke SMV-venlige, da reglerne for tilskud er ens for alle, store som små. De cirka 40.000 kroner, som det koster at være med på et tre-fire dages fremstød efter tilskud, holder mange relevante SMV tilbage fra at deltage. Det er ikke hensigtsmæssigt i Danmark som SMV-land."
Altinget, onsdag (25.05.2023)

Migration

Danmark
EU-Parlamentets klageudvalg har bedt Danmark om at finde en løsning for en seksårig dansk dreng, der for øjeblikket ser ud til at skulle blive i en fangelejr i Syrien. Det skriver Politiken. Udvalget mener, at Danmark bør bringe både drengen og hans mor hjem og har derfor sendt en henstilling i form af et brev til de danske myndigheder.
Politiken, s. 2 (25.05.2023)

Franske borgerlige vil presse Macron til at føre udlændingepolitik som Danmark
Information bringer en analyse af Tore Keller, avisens Europakorrespondent. Han skriver blandt andet: "Krig, pandemi og inflation har overtaget den politiske agenda, men i Frankrig forsøger højrefløjen nu at få debatten til at handle om deres yndlingsemne igen for at stoppe blødningen af vælgere: indvandring og islam. [...] Debatten om den franske pensionsreform har splittet partiet, som ser sig selv som Charles de Gaulles arvtagere i fransk politik. Derfor lægger den nye leder Éric Ciotti nu en udlændingepolitik meget lig Marine Le Pens for at forsøge at genvinde momentum og samle sine tropper. Og for at forsøge at tvinge præsident Macron til at føre en langt hårdere udlændingepolitik. Højrefløjen ønsker således at give Frankrig lov til at bryde europæiske regler og fravige internationale traktater. [...] Les Républicains foreslår et særligt fransk EU-forbehold vedrørende immigrationspolitik: "Vi er nødt til at afskære tilstrømningen. Se på, hvad Danmark har gjort ved at sende et klart budskab. De har mere manøvrerum, end vi har på migrationsområdet, fordi de har fået en undtagelse fra anvendelsen af de europæiske traktater," siger Ciotti med henvisning til det danske retsforbehold, i et interview med avisen Le Journal du Dimanche. [...] Les Républicains' melding kommer midt under afgørende forhandlinger om en ny fransk immigrationspolitik, som Macrons regering barsler med. Ifølge de borgerlige skal den indeholde ændringer af den franske forfatning, så landet kan føre en langt hårdere og mere restriktiv udlændingepolitik. [...] Les Républicains siger, at forslaget kort og godt handler om at "genvinde kontrollen" med immigrationen til Frankrig - og tage magten fra "dommernes regering", som partiet kalder den internationale menneske- og asylret. [...] Talen om at "genvinde kontrol" har man hørt før, nemlig på den anden side af Den Engelske Kanal, for det var en af grundene til Brexit, men Les Républicains lover, at lovforslaget ikke er et forklædt fransk exit fra EU. [...] De borgerliges leder Éric Ciotti mener, at den manglende kontrol med immigrationen til Frankrig skyldes, at den franske forfatning i for høj grad beskytter mennesker, som flygter fra krig og forfølgelse. Det skal det være slut med, lyder det. [...] Det borgerlige udspil kommer efter politiske sammenstød mellem Italien og Frankrig om ansvaret for flygtninge og migranter, der krydser grænsen mellem de to lande - og mens Europas ledere forsøger at finde en fælles kurs for asyl- og immigrationspolitikken, som i årevis har været en umulig størrelse at finde et kompromis om. [...] Macron har insisteret på, at Frankrig skal overholde international ret - og at retten til at søge asyl ikke kan diskuteres, da den er indskrevet i den femte republiks forfatning. Som de borgerlige nu vil ændre. Det kan give nye slagsmål til efteråret, som kan blokere for de andre initiativer, regeringen ønsker at gennemføre for blandt andet arbejdsmarkedet og genindustrialiseringen af landet."
Information, s. 10-11 (25.05.2023)

Sikkerhedspolitik

SLUTSPURT: 'Det er et fantastisk job'
Ekstra Bladet skriver i dag om de mulige kandidater til topposten i NATO, hvor den britiske forsvarsminister, Ben Wallace, nævnes som en aktiv kandidat. Selvom der teoretisk set er mulighed for at forlænge Jens Stoltenbergs periode, har han allerede afvist denne mulighed. Der er dog en klar tendens til at ønske en kvindelig frontfigur for første gang i NATO's historie. Ursula von der Leyen, formand for EU-kommissionen, nævnes som en kvindelig kandidat, men hendes tiltrædelse ville tage tid, og der er delte meninger om hendes egnethed og hvorvidt hun egentlig har lyst. Estlands premierminister, Kaja Kallas, er også nævnt som en kvindelig kandidat, men hendes korte regeringstid og hendes hårde linje mod Rusland kan være en udfordring. Der er mange andre kandidater, der byder ind på posten, og det kan blive svært at enes om en kandidat, især hvis de østeuropæiske lande ønsker en kandidat fra deres del af alliancen.
Ekstra Bladet, s. 15 (25.05.2023)

Udenrigspolitik

Europæisk isolation er ikke løsningen
Information skriver blandt andet i sin leder: "Ordvalget var vildere end ventet. Men indholdet overraskede ikke, da formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen i april besøgte Beijing og kritiserede Xi Jinpings Kina for at arbejde med en unfair handelspolitik og for at udgøre en "sikkerhedsrisiko" for Europa. Mere overraskende var det, at G7landene - altså også USA, Canada og Japan - ved den forgangne uges møde i Hiroshima tog Ursula von der Leyens blødere formel om "derisking" til sig: Vesten skal ikke "afkoble" sig fra Kina, som visse høge i Washington gerne så det. Vesten skal "undgå unødvendige afhængigheder og risici" og skabe mere "resiliens" ved at sprede sine leverancekæder, som det hed fra G7mødet. [...] For det første lyder "derisking" godt nok mere spiseligt end "afkobling" og "afglobalisering". [...] For det andet er det uhyre svært at styre markedet med politiske redskaber, der i sig selv kan udgøre en risiko, både for den europæiske industri, for den grønne omstilling og for forsøget på at reducere den globale - herunder den grasserende kinesiske - CO2-udledning. For selv om der under pandemien blev talt meget om "afglobalisering", er Kina og EU stadig hinandens vigtigste handelspartnere - omend Europa her importerer langt mere fra Kina end omvendt. [...] Også for sin egen skyld må Europa reagere på afhængigheden af Kina. Isolation og hård protektionisme er næppe løsningen. Det lyder måske slagkraftigt at hævde, at den europæiske merkantilisme og det tyske håb om 'Wandel durch Handel' er slået fejl i Ruslands tilfælde: Ergo må vi isolere Kina ligesom Rusland. Det er bare en forkert slutning. For det første ville det være en kortslutning at tage eksemplet Rusland som et tegn på, at vi skuldertrækkende kan tage afsked med doktrinen om, at handel virker konflikthæmmende. Og for det andet er Vesten flettet sammen med Kina på et mere fundamentalt plan, der ud over råstoffer som billigt nikkel, litium eller kobber også handler om teknologi og intellektuelle rettigheder. [...] EU-Kommissionens udspil til en 'Critical Raw Materials Act', der både fokuserer på europæisk minedrift og forædling samt en langt højere grad af genanvendelse, er her et skridt i den rigtige retning. Selvfølgelig bør Europa i langt højere grad være selvforsynende med råstoffer. Det gælder sikkerheds- og industripolitisk, men også moralsk: Hvis naturen skal ødelægges for at sikre vores energiforsyning og forbrug, så bør det være vores egen natur. Afhængighederne udstiller, at vi på sigt er tvunget til at tænke langt mere i ressource- og energieffektivitet - også selv om det vil øge energipriserne. Vi skal bruge mindre energi og tænke mere i cirkulære kredsløb. På vejen derhen kan vi så deriske - og prøve at navigere i globaliseringens dilemmaer og dens konsekvenser for den sociale kontrakt i det aldrende Europa."
Information, s. 20 (25.05.2023)

Forsker: Virvar af udenrigspolitiske strategier udvander deres troværdighed
Altinget bringer onsdag et debatindlæg af Hans Mouritzen, seniorforsker, DIIS, som blandt andet skriver: "Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har netop offentliggjort en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi. [...] Løkke Rasmussen er tydeligt inspireret af den såkaldte 'Taksøe-rapport' (den tredje- eller fjerdesidste strategi), som var pragmatisk og geografisk fokuseret i sin tilgang. [...] Det ene øjeblik føler man som læser, at man har forstået en pointe: 'Vi må ikke være naive. Lande handler efter deres egne interesser og ikke efter, hvad der ville være godt for Danmark'. Men i næste øjeblik bliver man slået tilbage til start: 'Omvendt skal Danmark fortsat kæmpe for at udbrede sine værdier til resten af verden'. OK - men hvad gælder så? [...] Danmark [skal] bidrage til at styrke EU's åbne strategiske autonomi.' Dvs. det franske begreb 'strategisk autonomi' - der af Danmark frygtes at ville jage amerikanerne ud af Europa - bliver udvandet ved at tilføje det modsatrettede ord 'åben'. Det vil sige Europa skal både stå på egne ben - og så alligevel ikke. Kritikken her er ikke, at 'man ikke kan blæse og have mel i munden samtidig'. Det har Danmark kunnet i årevis i forhold til ikke mindst EU, uden at få mel udover tøjet. Problemet er, at vage udenrigspolitiske strategier giver meget lidt vejledning i konkrete situationer. [...] 'Pragmatisk idealisme' kan forstås enten som en 1) blanding af pragmatisme og idealisme på alle emner eller 2) som pragmatisme på nogle emner og idealisme (værdipolitik) på andre. [...] Når man betænker, hvor mange departementale ressourcer der anvendes til at formulere de hyppigt tilbagevendende offentlige strategier, var det måske klogere helt at stille dem i bero. Og i stedet fokusere den hjemlige demokratiske debat på de to præmisser i den operative strategi."
Altinget, onsdag (25.05.2023)