Skip to main content
Repræsentation i Danmark logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information25 November 2021

EU i dagens aviser torsdag den 25. november



Tophistorier

Advarsel: Byrden kan blive ”meget stor” de kommende to måneder
Onsdag fremlagde EU's agentur for smitteforebyggelse og kontrol (ECDC) en ny risikovurdering for covid-19 udviklingen i unionen og de advarer om, at de seneste ugers stigninger i smittetilfælde kun er begyndelsen på en vinter, der kan blive særdeles alvorlig for Europa. Det skriver flere af dagens aviser. "Der er stadig for mange personer i risiko for en alvorlig covid-19 infektion, som vi er nødt til at beskytte så hurtigt som muligt. Vi er nødt til omgående at fokusere på at få lukket dette immunitetshul, tilbyde booster-doser til alle voksne og genindføre ikke-farmaceutiske tiltag," lyder opfordringen fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC). Fra Andrea Ammon, direktør i ECDC, lyder det, at covid 19-booster-vaccinationer bør overvejes for alle voksne over 40 år, hvilket er en klar ændring af centerets retningsregler. EU-Kommissionen arbejder i øjeblikket på et forslag om en fælles EU-løsning. Børsen skriver, at på et pressemøde onsdag eftermiddag fremlagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) de restriktioner, som regeringen vil søge opbakning til på et møde i Folketingets epidemiudvalg torsdag. Hvis restriktionerne bliver godkendt, betyder det, at brug af mundbind vender tilbage og brugen af coronapas vil blive mere udbredt. “At motivere borgerne til at følge disse tiltag er endnu vigtigere, når vi bevæger os mod vinteren og juletiden,” siger Andrea Ammon og fortsætter: “Jeg er klar over, at det kræver en betydelig indsats fra sundhedsmyndigheder og fra samfundet som helhed. Men nu er det tid til at gå den ekstra mil.”

Politiken skriver, at Pfizers coronavaccine forventes at få grønt lys i Europa til børn på 5 til 11 år i dag, hvilket kan bringe forældre til 431.000 små børn i et vaccinationsdilemma. I øjeblikket er de 5-11-årige den gruppe, hvor absolut flest er smittet, men børnene bliver meget sjældent nævneværdigt syge af covid-19-infektion. "Vi er ikke bekymrede for covid-sygdom for det enkelte barn, da meget, meget få bliver alvorligt syge, men forældre kan hjælpe med at reducere smitten i samfundet," siger Marie-Louise von Linstow, formand for infektionsudvalget i Dansk Pædiatrisk Selskab og overlæge på børneafdelingen på Rigshospitalet. Fra overlæge Klaus Birkelund Johansen, formand for Dansk Pædiatrisk Selskab, børnelægernes videnskabelige selskab, lyder det: Vi glæder os over muligheden for, at sårbare børn og børn i sårbare familier vil kunne få vaccinen. Om det er nødvendigt, at alle sunde og raske børn fra 5 til 12 år får vaccinen, overlader vi trygt til Sundhedsstyrelsen at afgøre." I morgen kommer Sundhedsstyrelsen formentlig med en officiel melding om, hvorvidt den anbefaler massevaccination af små børn i Danmark.
Jyllands-Posten, s. 19; Børsen, s. 2; B.T., s. 8; Ekstra Bladet, s. 9; Politiken, s. 12 (25.11.2021)

Prioriterede historier

EU vil sætte kul på migration for at få arbejdskraft
I en rapport, som EU-Parlamentet skal stemme om torsdag, opfordres EU-Kommissionen til at arbejde på en række fælles regler og indsatser, som kan gøre det nemmere at komme til EU og arbejde, skriver Politiken. EU-Parlamentet foreslår talentpuljer og mere lempelige visumregler, samt en bedre mulighed for at blive og søge ny arbejdsgiver i EU, hvis ens første kontrakt misligholdes. EU-Kommissionens næstformand, Margaritis Schinas, som har ansvar for den ændring af asylregler og migration, mener, at landene lyver for sig selv, hvis ikke de indser behovet for at tiltrække migranter uden for EU. "Mange regioner og sektorer oplever arbejdskraftmangel, som ikke kan opfyldes af lokal arbejdskraft eller udvekslen mellem EU-lande. Lovlige migranter er ikke en byrde, men det modsatte, for de bidrager med mere i skat, end regeringer bruger på sundhed og uddannelse," sagde Margaritis Schinas under debatten med henvisning til studier udført af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). EU-Parlamentet opfordrer EU-Kommissionen til at arbejde for mere ensartede regler, så arbejdere med en lovlig arbejdstilladelse i hånden kan bevæge sig mere frit på tværs af EU-grænser og Margaritis Schinas lovede, at til næste år vil EU-Kommissionen komme med et forslag. Flere danske parlamentarikere er dog langt fra begejstrede og både Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er skeptiske over for rapporten, hvorimod den radikale parlamentariker Morten Helveg støtter op. "Vi har stor mangel på arbejdskraft. Vi bliver ældre og ældre i Europa og får brug for mere lovlig migration i fremtiden. Det her forslag vil også kunne mindske incitamentet til at migrere gennem menneskesmuglere," siger han.
Politiken, s. 3 (25.11.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Problemet med uligeløn løser ikke sig selv
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Ole Just, cheføkonom i HK. Han skriver blandt andet: "Selv om vi i Danmark ynder at se os selv som et samfund, der har styr på ligestillingen, er der stadig markant forskel på mænds og kvinders lønninger. Det kræver lønåbenhed at rette op på det problem. [...] I mere end 20 år har der været stillingskrig på Christiansborg om den løngennemsigtighed, som ligelønsstatistikken skulle skabe. De nuværende regler fungerer ikke. Det konkluderede SFI i en evalueringsrapport allerede tilbage i 2011. Ikke desto mindre valgte Venstre at genindføre den samme lov i 2016. Siden er der ikke sket noget i dansk politisk sammenhæng. Derfor er det yderst velkomment, at EU-Kommissionen har spillet ud med et direktiv, som rigtigt implementeret vil kunne styrke den danske model og muligheden for at bekæmpe uligeløn. Direktivet vil give den enkelte ret til at kunne kontrollere, om han/hun er udsat for uligeløn og skabe mere gennemsigtighed om lønforholdene på større virksomheder. Direktivet har fået en overvejende positiv modtagelse i Europa-Parlamentet og de fleste medlemslande og synes godt på vej. Men det tager tid, før de mange gode elementer i direktivet kan blive til dansk lov."
Jyllands-Posten, s. 22 (25.11.2021)

Uligelønnen fortsætter - i dag er det kvindernes sidste arbejdsdag
I et debatindlæg i Politiken skriver Jannik Frank Petersen, forbundsformand for Teknisk Landsforbund, Tina Christensen, næstformand i 3F, m.fl. (ialt 11 underskriver) blandt andet: "Som en række faglige organisationer markerer vi hvert år 'kvindernes sidste arbejdsdag', hvor kvinder ville have tjent deres nuværende årsløn, hvis ellers de fik det samme i timen som mænd. [...] I starten af marts i år fremsatte EU-Kommissionen et forslag til et direktiv om lønåbenhed. Direktivet skal give en medarbejder ret til en gang årligt at få oplyst sit eget lønniveau samt de gennemsnitlige lønninger for mænd og kvinder, der udfører arbejde af samme værdi som medarbejderen. [...] Tabuet omkring løn skyldes ikke blot hemmelige lønoplysninger. Det skyldes også, at det er svært for mange at gennemskue, om de udfører arbejde af samme værdi som en kollega. Også på dette punkt vil EU-Kommissionen gerne hjælpe. Direktivforslaget indeholder en klarere definition af arbejdets værdi samt et krav om, at vi i Danmark opfinder en metode til at vurdere og sammenligne arbejdets værdi. Direktivet indeholder desværre også forslag og fremgangsmåder, som er forskellige fra, hvordan vi plejer at gøre på det danske arbejdsmarked. Det ønsker vi i fagbevægelsen selvfølgelig at arbejde med, så vi forhåbentlig kan få de værste tidsler luget ud under behandlingen i EU-systemet. Vi har haft et mål om ligeløn i Danmark i 40 år og har ikke meget at prale af. Igen ser det ud til, at EU kan være behjælpelig med at fjerne nogle sten på vejen for at opnå ligestilling i Danmark."
Politiken, s. 10 (25.11.2021)

Det digitale indre marked

Samsung vil bygge en gigantisk chipfabrik til 112 mia. kr. i Texas
Manglen på computerchip og asiatisk dominans på området har fået både USA og EU på barrikaderne, men nu kan USA fejre en sejr i den store kamp om fremtidens chipproduktion, skriver Jyllands-Posten. Samsung, som er en af verdens få, store chipproducenter, er klar til at placere en ny, gigantisk chipfabrik i Texas, som vil koste 112 mia. kr. og få et omfang på næsten fem kvadratkilometer. Fabrikken forventes at skabe 1.800 nye, højteknologiske jobs, når den begynder at producere chip engang i slutningen af 2024. I EU vil politikerne også hjælpe chipproduktionen på vej. Der er dog endnu ikke sat et beløb på den støtte, man vil dele ud, men målsætningen er, at EU med tiden skal stå for 20 procent af verdens produktion af moderne chip.
Jyllands-Posten, s. 16 (25.11.2021)

Finansielle anliggender

Danmark er i et limbo med kryptovalutaer
I en kronik i Børsen skriver Tom Spiller, advokat, Rosenblatt og Christian Ditlev Hindkjær, indehaver, Advokatfirmaet Hindkjær, blandt andet: "Mens England har skabt klare rammer for den retlige regulering af kryptovaluta, venter vi i Danmark på politisk handlekraft. [...] I Danmark er området for blockchain og kryptovaluta således kendetegnet ved, at der ikke eksisterer nogen særskilt national regulering af fænomenerne, hverken skatteretligt eller civilretligt. Kun hvidvaskloven indeholder regler om virtuelle valutaer. Den eksisterende EU-retlige regulering af området er foreløbig af meget overordnet karakter, om end der aktivt arbejdes på yderligere regelsæt. Som formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen har udtrykt det, er der behov for “en fælles tilgang med medlemsstaterne til kryptovalutaer for at sikre, at vi forstår, hvordan vi kan få mest muligt ud af de muligheder, de skaber, og håndtere de nye risici, de kan udgøre”. Såvel EU som Danmark må dog i denne sammenhæng foreløbigt se sig slået af England. Englændernes tilgang til problemstillingen illustrerer, at man på den anden side af kanalen har fundet et udpræget behov for netop at regulere de nye fænomener. [...] Foreløbigt forventes en afrapportering i midten af 2023, og i mellemtiden er de danske skattemyndigheder henvist til at forsøge at presse de nye fænomener ned i de eksisterende retlige kasser, som følger af den aktuelle regulering."
Børsen, s. 38-39 (25.11.2021)

Over halvdelen af danskerne villige til at dele deres bankdata
En ny undersøgelse foretaget af konsulenthuset Forrester Consulting for fintech-virksomheden Experian, der blandt andet indsamler data til RKI-registret, viser, at mere end halvheden af danskerne er klar til at dele deres bankdata, hvis det kan sikre dem bedre finansielle servicer og rådgivning. Rune Mai, der er adm. direktør i og stifter af de to fintech-virksomheder Spiir og Aiia, mener, at det er gode nyheder. “Vores servicer kunne ikke eksistere, uden at kunder kan og vil dele deres bankdata,” siger Rune Mai og fortsætter: “Vi ved, at tillid er afgørende for, at brugerne vil dele deres data med os. Derfor bruger vi mange ressourcer på at formidle, hvordan og hvad data bruges til. Det har god effekt, og vi kan se, at 80 procent af dem, som downloader appen, ender med at dele deres bankdata med os.” Når bankdata deles med tredjeparter, bruges betegnelsen “open banking”, som opstod i forlængelse af EU-direktivet PSD2, der blev vedtaget i 2015, og som forpligter finansielle virksomheder i EU til at give tredjeparts-aktører adgang til oplysninger om privat- og erhvervskunders bankkonti, hvis bankkunden selv har givet samtykke til dette. I øjeblikket arbejder EU-Kommissionen på at udvide PSD2, så finansiel datadeling fra 2024 også indebærer deling af finansielle data fra pensions- og forsikringsselskaber.
Børsen, s. 14 (25.11.2021)

Institutionelle anliggender

Tandlægernes fhv. formand ny europæisk formand
I en pressemeddelelse skriver Tandlægeforeningen, at i forbindelse med Council of European Dentists' (CED) generalforsamling blev den forhenværende danske tandlægeforeningsformand Freddie Sloth-Lisbjerg enstemmigt udpeget som formand for en tre-årig periode. "Noget af det, som jeg især vil have fokus på i min formandsperiode, er at skabe en stærk fælles europæisk stemme, der kæmper for både tandlægers arbejdsbetingelser og tandsundheden. Jeg ser en stigning i EU-lovgivning på vores område, og det er derfor vigtigt, at vi sikrer indflydelse, så vi kan påvirke lovningen til gavn for både tandlæger og patienter," siger Freddie Sloth-Lisbjerg ifølge Altinget onsdag.
Altinget, onsdag (25.11.2021)

Undergraver demokratiet
Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Mogens Ibsen fra Væggerløse, som blandt andet skriver: "I øjeblikket ser vi EU's klamme arm lange ud efter Polen, hvor man truer dem med sanktioner, hvis de ikke makker ret. EU undertrykker de demokratiske institutioner i hele EU, og man undergraver dermed nationalstaternes suverænitet. Det største problem ved det er, at de fleste EU-lande accepterer, at demokratiet undergraves, heriblandt Danmark, der bukker og nejer for alt, hvad der kommer fra EU - uanset om det strider mod landes grundlov og danskernes ønsker. [...] Diktatoren hedder i øjeblikket Ursula von der Leyen. Hun taler hele tiden om at beskytte demokratiet, men arbejder stik modsat for at nedbryde demokratiet og styrke magteliten i EU. Ligesom vor egen statsminister Mette Frederiksen, så det passer som fod i hose."
Ekstra Bladet, s. 17 (25.11.2021)

Interne anliggender

Tysklands nye regering sender signaler om stabilitet til Europa
Socialdemokraten Olaf Scholz skal overtage Europas vigtigste job som Tysklands kansler efter 16 år med Angela Merkel og hans kommende regering bliver i høj grad spændt ud mellem De Grønnes store klimaambitioner og de liberales økonomiske snusfornuft, skriver Politiken. Den næste tyske regering tage et grønt og digitalt spring fremad, hvilket er godt nyt for resten af Europa. Den liberale Christian Lindner ser ud til at blive finansminister, hvilket sikkert glæder den danske regering, da han, ligesom statsminister Mette Frederiksen, støtter små EU-budgetter og er imod, at EU-landene stifter fælles gæld. Den relativt hurtige regeringsforhandling kan betyde, at den tyske forbundsdag kan vælge Olaf Scholz til kansler omkring 6. december, men først skal både aftalen og De Grønnes ministre dog godkendes i en digital urafstemning blandt egne medlemmer. SPD og FDP skal også godkende aftalen på landsmøder.
Politiken, s. 6 (25.11.2021)

Klima

IDA: Lunken støtte til EU's grønne tilskud tangerer sognerådspolitik
Altinget bringer onsdag et debatindlæg af Fin Krogh Jørgensen, formand for IndustriAll-Europe's Industripolitiske Komité og EU-politisk chefkonsulent i Ingeniørforeningen. Han skriver blandt andet: "COP26 i Glasgow i Skotland er overstået, og en aftale er kommet på plads. Ambitionsniveauet i aftalen kan diskuteres. Fokus på bindende mål og en ambitiøs reduktionsplan med tidsfrister er gledet i baggrunden og i stedet køres der mere på, hvad man gerne vil. Under alle omstændigheder er aftalen et skridt i den rigtige retning. [...] På vejen mod klimaneutralitet i 2050 har EU-landene forpligtet sig til at reducere sine udslip af drivhusgasser med 55 procent inden udgangen af 2030 i forhold til 1990-niveau. Det er til gengæld ambitiøst, og det kræver en enorm omstilling af måden, vi både producerer varer og forbruger dem på kontinentet. [...] I første omgang har EU-Kommissionen som et modsvar på udfordringen vedtaget den såkaldte "Fit for 55"-pakke. Kort fortalt skal den yde særlig støtte i form af lån og tilskud til de sektorer og regioner, som vil blive ramt hårdt af omstillingen. Herhjemme er den politiske opbakning til især tilskuddene mildest talt lunken. Det tangerer efter vores mening sognerådspolitik. For hvis den folkelige opbakning til den grønne omstilling på europæisk plan overhovedet skal lykkes, så kræver det, at europæerne bredt kan se lyset for enden af tunnelen og en fremtid for dem selv og deres børn. [...] Lukker vi os om os selv og smækker kassen i, risikerer vi at tabe det hele på gulvet. Det vinder hverken vi eller klimaet noget ved."
Altinget, onsdag (25.11.2021)

Landbrug

Fra nej-sigere til støtter: S, V, DF og K er blødt op over for EU's landbrugspolitik
Sidste gang en reform af EU's berygtede landbrugspolitik var til afstemning, ville ingen danske EU-parlamentarikere røre den med en ildtang, men nu stemmer en række danske partier ja til EU's landbrugspolitik i Europa-Parlamentet, skriver Altinget. Det er første gang i nyere tid og dermed har den kontroversielle politik, der længe har været en no go-zone for danske parlamentariker, ikke længere den giftighed, som den har været omgivet af i årtier.
Altinget (25.11.2021)

Retlige anliggender

V og K sikrer regeringen flertal til omstridt overvågning
Venstre og De Konservative sikrer regeringen flertal for det omstridte lovforslag om i videst muligt omfang at fortsætte den omfattende overvågning af danskernes tale- og internettrafik, skriver Berlingske. Den danske logning har EU-Domstolen af tre omgange dømt ulovlig og det har voldt Justitsministeriet store kvaler med at lave nye regler, der ligger så tæt på de hidtidige som overhovedet muligt. Lovforslaget, der skal gælde fra årsskiftet, har udløst en flodbølge af protester fra flere forskellige organisationer, fordi regeringen agter at fortsætte så vidt muligt uændret med at samle data ind. Justitsminister Nick Hækkerup (S) er enig med Venstre og De Konservative i, at der skal gøres noget ved den trecifrede millionregning, som teleselskaberne har udsigt til at få ud af indgrebet. Han kaldte det samtidig "en special situation og en trist dag, hvor forbryderne kan juble, og vi andre så kan græde". "Vi står med et lovforslag, som hjælper de kriminelle. Det skal staten og erhvervslivet så betale for. Det får vi ud af EU-Domstolens dom. Det er forrykt, men vi er nødt til det. Det grundlæggende problem er, at EU-Domstolen skaber en ret uden demokratisk legitimitet. Det er bare dommere. Hvorfor skal de bestemme? Med EU-Domstolen ved man ikke, hvad juraen er, for den finder de på undervejs. De behøver ikke at se i traktaten eller i de sekundære sagsakter. De finder på den undervejs," lød det fra justitsministeren, der senere tilføjede, at "EU-Domstolen kom desværre i sin vildfarelse til at tilføje, at logning ikke må være systematisk". Han fastholder, at den omfattende logning ikke vil være systematisk. "Nej, det vil være systematisk, hvis man sagde, at man gør det til evig tid eller i en årrække frem. Så bliver det systematisk. Hvor grænsen præcis går, ved vi ikke, og jeg ved ikke, hvad EU-Domstolen tænker. Domstolen kan lave om, som den har lyst til," sagde Nick Hækkerup.
Berlingske, s. 12 (25.11.2021)

Udenrigspolitik

EU kræver bevis i sag om tennisspiller
EU vil have Kina til at fremlægge "verificerbare beviser" på, hvor tennisspilleren Peng Shuai er, og hvordan hendes tilstand er, skriver B.T. og Berlingske i dag. "Vi opfordrer til en fuld og gennemsigtig undersøgelse," siger en talsperson for EU's udenrigstjeneste med henvisning til de anklager, som Peng Shuai har fremsat mod en af landets tidligere magtfulde politikere om seksuelle overgreb. Lignende krav er tidligere kommet fra blandt andet FN, USA og Frankrig. Selvom Peng Shuai for nylig har deltaget i nogle offentlige begivenheder og har haft et videoopkald med IOC-præsident Thomas Bach, giver det ikke ro i maven hos EU. "Vi har set Peng Shuias formodede bemærkninger og billeder fra hendes deltagelse i offentlige begivenheder. Men meldingerne vedrørende både anklagerne om seksuelle overgreb og det faktum, at hun ikke er set i to uger, forbliver meget bekymrende," siger Nabila Massrali, EU-talsmand, i en meddelelse.
Berlingske, s. 24; B.T., s. 6 (25.11.2021)

Præsident Putin rasler med våbnene ved grænsen til Ukraine
I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondent Poul Funder Larsen blandt andet: "I det trængte Ukraine frygter man en russisk vinteroffensiv, der kan skære landet midt over, mens Moskva advarer mod et nyt Syrien i midten af Europa. [...] Det har ikke skortet på advarsler om Moskvas intentioner, både offentligt og i fortrolig form: ”Amerikanske og britiske efterretningstjenester er i stigende grad overbeviste om, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, overvejer militær indgriben for at tage kontrol over en større del af Ukraine eller for at destabilisere landet så meget, at der kan indsættes en Moskvavenlig regering,” skriver dagbladet New York Times. I Kiev ser man også på situationen med voksende uro. ”I modsætning til i foråret, da Rusland agerede demonstrativt, har der denne gang været tale om en mere skjult proces. Bekymringerne, hvad angår Ruslands hensigter, er mere alvorlige denne gang,” siger Oleksej Melnyk, direktør for udenrigs og sikkerhedspolitik ved Razumkov Centre, en tænketank i Kiev. [...] De internationale styrkeforhold er ikke nødvendigvis ugunstige for en russisk offensiv. I USA kæmper præsident Joe Biden med at holde skruen i vandet rent popularitetsmæssigt, og hans administration har indtil videre vist sig ganske fremkommelig, når det handler om Kremls krav. Gennemslagskraften i europæisk udenrigspolitik imponerer ikke i Moskva, og i EU's største land, Tyskland, skal en ny regering nu til at finde sine ben. Men situationen omkring Ukraine er præget af de usikre og tvetydige forhold, Barbara Tuchman pegede på i sin fremstilling af forløbet op mod krigsudbruddet i 1914 - og det er langt fra givet, at Kreml følger et manuskript med en enkel plot line. ”Det er sandsynligt, at Putin opererer med både en plan A, en plan B og en plan C,” siger Oleksej Melnyk."
Jyllands-Posten, s. 14-15 (25.11.2021)
 

Sources

Detaljer

Publikationsdato
25 November 2021