Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information26. august 2021

EU i dagens aviser torsdag den 26. august



Tophistorier

Afghanistan-exit forværrer allieredes forhold
Flere af dagens aviser skriver om forholdet mellem USA og dets allierede efter tilbagetrækningen af styrker i Afghanistan. På et G7-topmøde tirsdag blev krisen i Afghanistan diskuteret og briterne havde sammen med blandt andre Tyskland og Frankrig presset på for at forlænge fristen til at evakuere folk fra lufthavnen i Kabul. USA’s præsident Biden holdt dog fast i, at amerikanerne trækker sig tirsdag den 31. august. Thomas Gift, direktør for center for amerikansk politik ved University College London, vurderer, at det amerikanske exit fra Afghanistan fremover vil få andre lande til at være mere forsigtige i parløbet med USA. "Vestlige magter vil være mere opmærksomme på, at selv under Joe Biden vil den amerikanske regering forfølge en politik, som er i dens egen interesse - uanset hvordan det internationale samfund måtte forholde sig. Der er ikke tale om en udvandet 'Amerika først, Amerika alene'-udenrigspolitik. Men der er tale om, at Biden på det her politikområde - som ganske vist er meget vigtigt - når frem til en anden konklusion end mange andre af verdens ledere," siger han til Kristeligt Dagblad. Ifølge Jon Sopel, USA-redaktør for BBC, udstiller USA's kurs i Afghanistan de seneste måneder, at der ikke længere er så meget indhold i det såkaldt særlige forhold mellem USA og Storbritannien. "Advarsler fra regeringen i London - og det er min forståelse, at de blev leveret med stor vægt - faldt for døve og ligeglade ører i Washington," siger han. Tony Blair, tidligere premierminister i Storbritannien, har kaldt Joe Biden's beslutning for "imbecil". Han mener, at Bidens handlinger sætter spørgsmålstegn ved Storbritanniens internationale indflydelse, særligt efter landet har forladt EU. "Vi risikerer at blive nedrykket til anden division blandt de globale magter," udtaler Blair.

I dagens Information kan man læse en kommentar af Simon Tisdall, udenrigspolitisk kommentator. Han skriver blandt andet: "Nederlaget i Afghanistan er historisk skelsættende: Amerika har givet afkald på at være den globale politibetjent og opgiver al idealisme i sin udenrigspolitik. USA er nu blot en nationalstat som alle andre, der forfølger egne interesser. [...] Den amerikanske præsident prædiker multilateralismens dyder. Men i Afghanistan gik han enegang. På et par uger gjorde han mere for at undergrave NATO, end Donald Trump med al sin bragesnak formåede på fire år. [...] Hvis det var, hvad vi fik ud af amerikansk lederskab, hvad skal vi så med det? Amerika er enten smerteligt fraværende - eller også slutter dets interventioner i gråd og tænders gnidsel. [...] For europæiske ledere må den indlysende lære være, at vi ikke længere kan stole på Washington. Afghanistan er det seneste bevis på, at USA i sidste ende kun handler i sin egen umiddelbare interesse, uanset hvilke højtidelige løfter landet før har afgivet. [...] EU må nu med eller uden Storbritannien gøre alvor af mange års snak om at opbygge troværdige, uafhængige europæiske forsvars- og sikkerhedskapaciteter. På den anden side: Lykkes Biden med andre af sine erklærede mål, vil fremtidens amerikanske globale ledelse prioritere diplomati, soft-power-værktøjer, økonomisk pres, teknologisk hjælp, efterretningsindsamling og specialiserede defensive kapaciteter over overvældende og brutal militærstyrke, invasioner i fuld skala og bevæbnede besættelser på ubestemt tid. [...] Det afghanske projekt slog eklatant fejl. Pax Americana og de endeløse militærinventioners tid er nu omme. Et NATO, der i sin nuværende form fremstår miskrediteret, dårligt ledet og taget for givet, har måske også haft sin tid. Et mere afbalanceret, gensidigt og respektfuldt sikkerhedsforhold mellem USA og Europa vil blive nødvendigt. I modsat fald vil der måske slet ikke være en vestlig alliance tilbage til at lede."

Jyllands-Posten bringer en kommentar af udenrigskorrespondent Per Nyholm. Han skriver blandt andet: "Mangt og meget kan læres af tilbagetoget fra Afghanistan, herunder at USA ikke er til at stole på. Joe Biden har svigtet millioner af afghanere. Han kan gøre det samme i Europa. På tirsdagens G7-møde, organiseret i London, meddelte han uden verbale omsvøb europæerne, at han kan og vil handle enerådigt. Derved skærpede han Donald Trumps destruktive fremfærd. [...] Til Natos militære nederlag i Afghanistan føjer USA i disse dage en politisk ydmygelse af Europa og Canada. At næsten 40 millioner afghanere er kastet ud i en uoverskuelig katastrofe er den ene, forfærdende side af Washingtons selvoptagne politik. [...] For et sovende Europa er der tale om den bratte opvågnen i en ny og støjende verden. Europa er blotlagt som en amerikansk brik på det storpolitiske spillebord. En fælles atlantisk interesse eksisterer kun, når den passer i Washingtons kram, jævnfør al-Qaedas angreb på New York og Washington i 2001, Afghanistan-krigens udløser. [...] Indtræffer den af EU frygtede flygtningestrøm fra Afghanistan, kan det få svære følger for vore i netop dette anliggende sårbare demokratier. USA sælger ud af sine erklærede principper, Europa står for betalingen. [...] Alle ved, at Europa har brug for sikkerhed, samt at USA og Nato i sin nuværende skikkelse ikke leverer denne sikkerhed. Hvem handler? Europæiske soldater evakuerer i disse dage tusinder af mennesker fra Kabul. Deres indsats kræver mod og fremhæver, at kun et militært suverænt Europa er et politisk suverænt Europa, et sikkert Europa."
Kristeligt Dagblad, s. 5; Information, s. 2; Jyllands-Posten, s. 30 (26.08.2021)

Grækenland forstærker sine grænser for at holde afghanere ude
Berlingske skriver i dag om den flygtningestrøm mod Europa, som man forventer vil begynde at tage fart, efter USA og deres allierede har trukket sig ud af Afghanistan og Taliban har fået overtaget. Grækenland meddelte fredag, at de er blevet færdige med en 40 kilometer lang mur langs grænsen til Tyrkiet, som skal holde flygtninge ude. Desuden har grækerne installeret nyt overvågningsudstyr, så det er nemmere at spotte flygtningene om natten. Efter Talibans indtagelse af Kabul er frygten for en ny flygtningekrise taget til i Europa, og Grækenland har i klare vendinger meddelt, at man under ingen omstændigheder vil ende som porten til ureguleret migration mod EU, som det var tilfældet i 2015. Efter meddelelsen fra Grækenland har Tyrkiet meldt ud, at de ikke vil være Europas "flygtningedepot". "Vi er nødt til at minde vores europæiske venner om det faktum, at Europa er blevet en magnet for millioner af mennesker. Europa kan ikke holde sig ude af problemet ved nådesløst at lukke grænserne for at beskytte borgernes sikkerhed og velfærd," sagde Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan efterfølgende. Tyrkiet er derfor også gået i gang med at bygge en tre meter høj mur op til landets grænse mod Iran, hvor de fleste flygtninge fra Afghanistan vil komme. Desuden har Tyrkiet sendt styrker til området ved grænsen. Alt tyder nemlig på, at Iran i vidt omfang lader de afghanske flygtninge passere igennem landet uhindret, præcis som Tyrkiet gjorde med syrerne, der ville til Europa, frem til 2015. Ligesom i Europa er tyrkerne blevet mere fjendtlige over for flygtninge, og spørgsmålet om afghanske flygtninge fylder meget i Tyrkiets medier. Grækenlands premierminister Kyriakos Mitsotakis og Tyrkiets præsident Erdogan er dermed enige om, at det gælder om at bremse flygtningestrømmen så tæt på Afghanistan som overhovedet muligt.

I Berlingske kan man i dag læse en kronik af Rasmus Grue Christensen, direktør i DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur, hvor han blandt andet skriver: "Tyrkiet er allerede i dag Europas opbevaringssted for syriske flygtninge. Ifølge tal fra FNs Højkommissær for Flygtninge, UNHCR, bor 3,6 millioner registrerede syriske flygtninge i Tyrkiet. Hertil kommer hundredtusindvis af andre flygtninge og fattige migranter. Regeringen i Ankara modtager som resultat af aftalen med EU fra 2016 milliarder af euro for at forhindre flygtninge i at rejse videre til Tyrkiets EU-nabolande Grækenland og Bulgarien. Hvis også afghanere i meget store tal flygter til Tyrkiet, vil det uden tvivl få store konsekvenser for det tyrkiske samfund. [...] Heller ikke Afghanistans umiddelbare nabolande er klar til at modtage flere flygtninge. [...] Irans regering har nu lukket grænsen og givet grænsevagterne ordre til at afvise afghanere, der vil ind. Heller ikke grænsen til Pakistan - Afghanistans længste grænse - er umiddelbart til at passere for afghanere. Den hidtil mest benyttede grænseovergang, Torkham, kontrolleres af Taleban, der ikke uden videre vil lade afghanere forlade landet, og Pakistan har styrket grænsekontrollen og kraftigt begrænset indrejsen. Meget tyder på, at de i forvejen pressede lande i nærområderne har mistet tålmodigheden. [...] Andetsteds har vi for nylig set Belarus' diktator Aleksandr Lukasjenko bruge flygtninge og migranter som politisk våben mod EU. Henover sommeren har regimet i Minsk udstedt flere tusinde turistvisa til irakiske statsborgere. Irakerne har næppe haft stor lyst til at besøge Belarus, som er mere kendt for brutale fængsler og politivold end turistseværdigheder. [...] Erdogan og Lukasjenko er tidstypiske eksempler på autoritære ledere, der forstår at ramme EU-staterne lige dér, hvor det gør allermest ondt, fordi europæiske ledere har investeret enorme ressourcer og vælgerprestige i at holde både fattige migranter og flygtninge med beskyttelsesbehov ude af EU. [...] Den meget stramme flygtningepolitik, som både det samlede EU og forbeholdslandet Danmark praktiserer, har ikke bare givet autoritære statsledere mulighed for kynisk at udnytte situationen. Den indadskuende europæiske flygtningepolitik har også gjort, at flere og flere lande i nærområderne har mistet tålmodigheden med EU-landene og den udtalte mangel på international solidaritet i flygtningespørgsmålet. EU kan muligvis for gode ord (og ikke mindst betaling) få Erdogan til at æde sine ord fra forleden og i endnu højere grad end hidtil gøre Tyrkiet til opbevaringssted for Europas flygtninge. [...] Næsten 9 ud af 10 af verdens rekordmange flygtninge lever i udviklingslande. I Danmark og EU bør vi besinde os på, at vores meget stramme flygtningepolitik ikke udfolder sig i et vakuum: På et tidspunkt mister landene i nærområderne tålmodigheden med vores mangel på solidaritet. Og enten overtager de så helt vores stramme flygtningepolitik - eller også gør de flygtninge til brikker i et kynisk magtspil mod EU."
Berlingske, s. 13, 24 (26.08.2021)

Prioriterede historier

Ellemann presser Mette Frederiksen for national plan for forsvar, flygtninge og Afghanistan
Berlingske skriver i dag om, hvordan Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen presser socialdemokraterne på forskellige områder. Blandt andet vil han afskaffe forsvarsforbeholdet over for EU og sende milliarder af kroner til forsvaret. Dog vil han ikke tage flere flygtninge. I forbindelse med krisen i Afghanistan mener han det er på tide, at regeringen indkalder Folketinget til drøftelser med henblik på at lave en samlet national strategi for, hvordan vi håndterer situationen på både kort og langt sigt. Han mener det er bekymrende, at Danmarks regering ikke interesserer sig ret meget for udenrigspolitik. "Jeg er nødt til at sige, at jeg - både tidligere og i denne sag - oplever en regering, som ikke interesserer sig voldsomt for udenrigspolitik og verden, og som egentlig helst vil lukke af og koncentrere sig om det, der sker herhjemme. Det er problematisk, for udenrigspolitik handler ikke om ren altruisme. Det handler om vores tryghed og sikkerhed. Lige nu ser vi en udvikling, som kan påvirke os voldsomt på både kort og langt sigt, og det er regeringen nødt til at forholde sig ansvarligt til," siger han. Han mener, at Danmark skal have en national strategi for et styrket dansk og europæisk forsvar, for risikoen for voldsomme flygtningestrømme mod Europa og for situationen i Afghanistan - herunder civile rettigheder for blandt andet kvinder. Med udsigten til et Europa, der må klare mere selv, og på ryggen af situationen i Afghanistan, presser Venstres formand voldsomt på for, at regeringen skrotter forsvarsforbeholdet, og udskriver en folkeafstemning om det. "Forbeholdene blev til i en anden tid. USA har sagt, at de ikke vil rage vores kastanjer ud af ilden mere, og det må vi forholde os til," siger han. Ellemann-Jensen understreger, at USA stadig er vores vigtigste allierede, og at et europæisk forsvar ikke skal være en 'erstatning' for NATO, men et 'nødvendigt supplement'. "Det er et typisk skræmmebillede. Ligesom vi ikke har en NATO-hær, skal der heller ikke være en EU-hær. Men jeg forestiller mig et EU, som både udenrigs- og sikkerhedspolitisk, men også militært er i stand til at passe på sig selv," siger han.

I dagens Berlingske kan man læse en analyse skrevet af Bent Winther, avisens politiske kommentator. Han skriver blandt andet: "Med det kontante krav til regeringen om at udskrive en EU-folkeafstemning om Danmarks forbehold over for det fælles forsvarssamarbejde i EU, har Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, taget endnu et stort skridt på sin vandring. [...] Ellemann er i gang med at iklæde sig de blå EU-sokker, som hans far, Uffe Ellemann-Jensen, bar med så stor stolthed, at han i nogle kredse blev lagt for had tilbage i 1992, da de fire danske EU-forbehold kom til verden. [...] Ellemanns argumentation for en ny folkeafstemning allerede i denne valgperiode er, at USA ikke længere ønsker at være verdens politimand og rage kastanjerne ud af ilden for alle andre lande. [...] Kravet om en folkeafstemning kommer i forlængelse af et interview i Politiken, hvor Jakob Ellemann-Jensen i sommer lagde kraftigt afstand til regeringens EU-politik, som han beskyldte for at være 'fodslæbende' og tydeligvis 'et nødvendigt onde'. [...] Dansk udenrigspolitik står ved en korsvej, som flere tidligere udenrigsministre i sidste uge formulerede det i Berlingske. Den epoke, hvor vi altid fulgte USA ud i verden med operationer, det skulle skabe fred og demokrati i fjerne egne, er ved at være slut. Det eklatante nederlag og sammenbruddet i Afghanistan har på den måde sendt rystelser gennem dansk udenrigspolitik og kalder på en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, mener Venstres formand. Udfordringen for ham er, at han får meget svært ved at få resten af blå blok med på en kurs, der vender sig mere mod EU - og slet ikke en ny EU-folkeafstemning. [...] Venstre rykker tættere på De Radikale, som jævnligt flirter med at bryde ud af rød blok. Og så er det forholdsvist ufarligt at skabe kant med et forslag om en nu EU-afstemning, fordi det næppe kommer til at ske. Både regeringen og et flertal i Folketinget er enten imod eller ønsker ikke igen at risikere et EU-nederlag hos vælgerne. Vælgermæssigt er det ikke hverken EU eller Danmarks sikkerhedspolitik, der optager danskerne eller flytter deres stemmer i nævneværdig grad. Derimod er der formentlig lagt op til en armlægning, når udenrigsminister Jeppe Kofod, præsenterer sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for Danmark, som regeringen er ved at lægge sidste hånd på."
Berlingske, s. 4-5, 6 (26.08.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Briterne skriger på arbejdskraft
I Jyllands-Posten kan man læse, at der er massiv mangel på arbejdskraft i Storbritannien. Det skyldes ikke kun det økonomiske opsving på vej ud af coronakrisen, men også hundredtusindevis af EU-borgere, der har forladt Storbritannien efter brexit. Aktuelt er der 953.000 ubesatte jobs i Storbritannien, hovedsageligt inden for servicesektoren. Hidtil har Storbritannien uden problemer kunnet tiltrække arbejdskraft fra resten af EU, men siden brexit trådte i kraft ved årsskiftet, har situationen været en anden. Udfordringerne på arbejdsmarkedet ændrer dog ikke grundlæggende ved de økonomiske prognoser. Citigroup forventer, at Storbritannien vil få en økonomisk vækst på 6,5 procent i år aftagende til 4,3 procent næste år.
Jyllands-Posten, s. 18-19 (26.08.2021)

Det digitale indre marked

Vi skal selv kontrollere debatten
Pernille Tranberg, tidligere chefredaktør på Tænk og nuværende rådgiver i dataetik og digitale medier, skriver i en kommentar i Politiken blandt andet: "Regeringen har lanceret 35 initiativer til at tage kampen op mod big tech. Flere er rigtig gode, for eksempel øget samarbejde med EU, krav om gennemsigtighed, mærkningsordninger på digitalt indhold målrettet børn og et forbud mod deling af data via cookies på offentlige websites. Men indsatsen lider af et alvorligt problem. Den tager for givet, at fremtidens digitale infrastruktur ligger hos techgiganterne, og derfor handler initiativerne primært om at regulere big tech og om at gå i dialog med dem, selv om det er noget op ad bakke at få dem til at makke ret. [...] I begyndelsen med internettet tilbød de fleste medier debat af deres indhold, men det er trinvist blevet lukket, og flere har udliciteret ansvaret for en del af den demokratiske debat til sociale medier - især Facebook. Dermed har en amerikansk platform, der opererer fra skattely, besidder et helt andet værdisæt end det danske og udnytter vores data groft, hovedansvaret for den danske debat. Det er helt absurd, at vi skal ind på Facebook for at høre, hvad Magnus Heunicke mener om covid-19, eller læse den afgåede kulturminister Joy Mogensens farvel - netop som hun fremhævede en af sine bedrifter; at ville gøre noget mod big tech. [...] Danske politikere kunne med det kommende medieforlig og den massive mediestøtte på flere milliarder om året stille krav om, at danske medier i fællesskab etablerer en dansk platform for debat, et dansk mødested, som er tilgængeligt for alle. [...] Den største udfordring bliver ikke at få borgerne over på platformen. Jeg tror også, medierne vil acceptere det, for det er da bedre at levere debat og data til en dansk platform frem for til Facebook? Det sværeste bliver at få politikerne med. De fleste er blevet så afhængige, at de skal igennem en seriøs detox, og samtidig nyder de godt af et Facebook uden moderatorer."
Politiken, s. 2 (26.08.2021)

Grundlæggende rettigheder

Når Kabul falder, og minoriteter undertrykkes, har jeg kun ét sted at søge hen
Dagens Berlingske bringer et debatindlæg af Dltlev Tamm, juraprofessor emeritus, forfatter og debattør, som blandt andet skriver: "De sidste ugers voldsomme begivenheder i Afghanistan har i den grad givet anledning til eftertanke. [...] Jeg hører til dem, der har støttet det danske engagement i Afghanistan, og jeg hører også til dem, der ikke helt vil indrømme, at det var en fejl at gå ind i Irak. [...] Det er svært at leve i Vesteuropa og ikke mindst i Norden uden at ville dele glæden over demokratiet med andre. Så må vi tage nederlagene med og håbe på, at modstanden mod demokratiet ikke er permanent. Vi ved jo, at der også i Mellemøsten er mange, der gerne vil andre styreformer end de bestående, og vi ved, at kvinder undertrykkes i en grad, som er helt uacceptabel, og at oplysning om andre værdier er vejen frem. [...] Det er ikke helt let lige nu at bevare optimismen med udfaldet i Afghanistan, en diktator i Belarus, der støttes af Rusland, et Kina, der undertrykker Hongkong imod givne løfter eller et Syrien, der fortsætter med samme diktator som før krigen. Og hertil kommer så kriserne i lande, som vi knap nok orker at følge. Er realiteten den, at Europa er ved at stå alene sammen med dele af USA og Canada, Australien og New Zealand og måske enkelte sydamerikanske lande som oaser i en verden, hvor det ser mere og mere sort ud? [...] Vi har netop haft Pride-festival, og et af hovedtemaerne har været, at seksuelle minoriteter også undertrykkes i Europa. Vi skal ikke længere end til Polen lige på den anden side af Østersøen for at finde en måde at håndtere demokrati og respekt for minoriteter på, som ligger meget langt fra vores. Det samme gælder i Ungarn, og også et land som Litauen halter bagefter. Alle medlemsstater i et EU, der burde dele fælles værdier, men som ikke gør det. På den måde er den årlige Pride-festival et barometer på verdens tilstand. En begivenhed, der fylder byen med fest og farver, omend lidt mindre i år. Og så igen eftertanke."
Berlingske, s. 23 (26.08.2021)

Institutionelle anliggender

Beskyttelsesmure? Ja tak
Flemming Ytzen, journalist på Politiken, skriver i en analyse blandt andet: "Mure, hegn og pigtråd, hvad betyder den slags for mennesker og deres samfund? Hvilken lære kan vi drage af det store drama i Kabul, når vi sammenholder med begivenheder, der fandt sted i Europas hjerte for seks årtier siden nøjagtig i denne augustmåned? [...] Murene er ikke kun rejst i de varme lande, EU-familien gør det også. Østrig vil værne sig mod migranter og flygtninge, der ankommer fra nabolandet Ungarn, Slovenien vil forhindre indvandring fra Rusland via Kroatien. Spanien har rejst et 12 kilometer langt stålhegn for at forhindre afrikanske menneskestrømme fra Marokko. Senest har Litauen besluttet at bygge en mur mod Belarus for at stoppe migrantstrømmen over grænsen. [...] Ville Joe Biden gøre op med forgængeren Donald Trumps beslutning om at sætte barrierer op langs USA's sydlige grænse mod Mexico? Næh, de amerikanske grænsemyndigheder er i gang med at teste hele otte forskellige prototyper på grænsehegn. [...] Hør lige efter, konfliktforskere i diverse tænketanke: Ingen frihed eller rettighed på denne klode er universel bortset fra i FN-vedtagelsernes papirdynger, medmindre et samfunds ledere vil befolkningen det godt. [...] Og murene? De er nødvendige, lige så langt kikkertsigtet rækker ud i fremtiden; lige så længe der i civilisationernes udkant er udsigt til kaos, vold, ekstremisme, jihad, klanfejder og terror. Ikke den verden, vi drømte om, da Muren i Berlin faldt en novemberaften i 1989."
Politiken, s. 9 (26.08.2021)

Interne anliggender

"Selvfølgelig præger den historiske skyld Tysklands politik i dag. Heldigvis - for hele Europa!"
I Information kan man læse et interview med den tyske forfatter Ferdinand von Schirach, hvor han kommer med sit syn på Tysklands rolle i Europa. Her udtaler han blandt andet: "75 år uden krig i Europa. Det er en historisk lang periode. Af denne ene grund er det i mine øjne en forrykt idé at vende tilbage til nationalstaterne. EU handler ikke om, at man ikke må føle sig dansk eller bayersk eller noget andet, men pludselig kun europæisk. Det handler om fred på et kontinent, der i århundreder har været smadret af krige og kan blive det igen. Selvfølgelig kan du godt tegne et billede af Tyskland som den ufrivillige europæiske leder, der træder sig selv lidt over tæerne. Men siden Kohl og genforeningen har det jo vist sig at virke. Merkel har været et svineheld for Europa Merkel er blottet for retorisk talent, men hun er jo uhyre skarp på indholdssiden. Hun har mestret ufatteligt mange kriser med klogt diplomati. Hun har aldrig slået i bordet, hun har talt roligt med alle, selv de mest tossede ledere. Og i flygtningekrisen gjorde hun det rigtige i det afgørende øjeblik og tog en tung byrde på Tysklands skuldre. I det store og hele har hun faktisk holdt sammen på den europæiske butik."
Information, s. 6-9 (26.08.2021)

Klima

Udleder to til fire gange mere end ventet. Presset øges ...
I Information og Politiken kan man i dag læse om skatterabat på hybridbiler. Information skriver, at hybridbiler længe er blevet kritiseret for ikke at være klimavenlige. På trods af det udgør de en del af det politiske mål for at nå én million grønne biler i 2030. Omkring to tredjedele af de solgte 'grønne' biler er pluginhybrider, viser en ny opgørelse. Det til trods for, at EU-Kommissionen for nylig har besluttet, at pluginhybrider fra 2025 ikke længere må bære mærkatet 'grønne', da de også udleder CO2. Dermed yder Danmark støtte til noget, som fra EU's side ikke ses som en holdbar grøn løsning. "Hvis pluginhybriderne udleder fire gange mere, end man havde regnet med, så er de jo kun en fjerdedel værd i det samlede klimaregnskab. Derfor kan man ikke bare regne dem som grønne biler," siger Jeppe Juul, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling og ekspert i grøn transport. Mens flere eksperter peger på, at skatterabatten til pluginhybridbilerne bør ændres, har De Radikale - der står bag aftalen om 'Grøn omstilling af vejstransporten' med regeringen, Enhedslisten og SF - ikke travlt. Dog vil SF gerne se på mulighederne for at ændre på skatterabatten. "Det ligger i aftalen, at vi løbende skal holde øje med salget af biler. Derfor synes jeg, at det er helt naturligt, at vi tager det op i aftalekredsen, når vi ser, at salget af pluginhybridbiler er i hastig vækst, og at der samtidig kommer nye videnskabelige artikler om kørselsadfærden," siger SF's klimaordfører Signe Munk.

Politiken skriver, at en bred række af politikere er klar til at mindske statens tab på skatteindtægter i forbindelse med den store skatterabat på hybridbiler. Det drejer sig om en rabat på fire milliarder kroner, som flere partier nu vil se nærmere på. "Det er simpelthen for voldsomt. De penge kan bruges bedre på mange andre klimatiltag. Jeg erindrer ikke, at vi under forhandlingerne blev præsenteret for udregninger af, at rabatten koster så meget for statskassen," siger Henning Hyllested, transportordfører for Enhedslisten. Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm, mener, at mange danskere køber plug-in-hybrider, fordi den lave afgift gør dem billigere end tilsvarende modeller på benzin og diesel. "Aftaler om afgifter på biler har sjældent holdt ti år. Normalt er man nødt til løbende at se på, hvordan de virker, og så lave om. Det er jeg åben for nu," siger hun. De Radikale kan dog godt leve med afgiftsnedsættelsen på hybridbiler indtil 2025. "Hvis vi sætter afgiftsrabatten ned, og det betyder, at der samlet kommer flere benzin- og dieselbiler, er jeg imod. Men derefter skal vi erklære, at kun elbiler kan betragtes som grønne," siger Rasmus Helveg Petersen, ordfører for De Radikale, og henviser til forslaget fra EU-Kommissionen.
Politiken, s. 4; Information, s. 4-5 (26.08.2021)

Vilje er nøglen til mere diversitet i bestyrelserne
Anna Søndergaard, partner og co-founder i The Footprint Firm, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten i dag blandt andet: "Mens rapporter med al tydelighed viser, at vi bør investere vores kræfter i klimakrisen, er det tankevækkende, hvor meget tid der fortsat bruges på at diskutere, hvor ”svært” det er at sikre diversitet i bestyrelserne. Klima fylder i disse år af indlysende årsager meget i erhvervslivet, da både direktioner og bestyrelser udfordres af svære problemstillinger relateret til CO2-regnskaber, ny EU-lovgivning, klimarelateret risikostyring mv. [...] En interessant iagttagelse er imidlertid, at hvor diskussionerne om klima næsten dag for dag bliver mere sofistikerede og viser en stærkt accelererende vidensopbygning og seriøsitet fra virksomhedernes side, er diskussionerne om diversitet som hovedregel af helt anden karakter. Disse når ofte ikke videre end til diskussionen om kvinder i bestyrelseslokalerne - eller rettere mangel på samme. [... ] Et forsigtigt forslag til et muligt sted at starte kunne være bæredygtighed. Givet områdets karakter vil min hypotese være, at blot denne ene vinkel for mange ville pege i retning af andre kandidater end the usual suspects. Måske flere kvinder, måske flere internationale profiler og sikkert også kandidater med lavere gennemsnitsalder og anden baggrund end det typiske nuværende bestyrelsesmedlem. Jeg anerkender, at mere diversitet i bestyrelserne vil kræve en indsats, som omstilling af status quo altid gør. Men det er ikke 'svært' sammenlignet med de udfordringer, beslutningstagerne ellers står overfor i lyset af klimakrisen og forventes at løse."
Jyllands-Posten, s. 20 (26.08.2021)

Landbrug

Selv om permakulturlandbrug er bedre for klimaet, får det mindre støtte
I Information kan man i dag læse en kronik af Mira llleris og Esben Schultz, forfattere til 'Bogen om Permakultur'. De skriver blandt andet: "Permakulturlandbrug, som efterligner naturens kredsløb og bidrager til lagring af CO2, har en oplagt plads i den grønne omstilling. Alligevel stilles det mindre favorabelt i forhold til landbrugsstøtteordninger. Det bør der laves om på. [...] Forholdene for permakulturlandbrug ser desværre ikke ud til at blive ret meget bedre med den nye CAP-plan for EU's landbrugsstøtte, der træder i kraft fra 2023. Man har taget skridt i den rigtige retning, for eksempel vil landmænd kunne sætte små arealer af til natur uden at miste landbrugsstøtten, og bestemte typer 'stordrifts skovlandbrug' bliver berettiget til landbrugsstøtte. [...] Vi undrer os over, hvorfor både EU's CAP-plan og vores hjemlige politikere ignorerer det igangværende arbejde med at udvikle permakulturlandbrug. Vi står midt i en grøn omstilling, der skal gøre samfundet klimaneutralt i 2050, og alligevel virker det, som om man ikke ønsker at støtte eller samarbejde med de landbrug, der gør allermest for klimaet og biodiversiteten. [...] Det siges, at det er lige så svært at ændre EU's landbrugspolitik som at vende en supertanker. Men regeringen har lovet os en grøn omstilling. Vi vil derfor opfordre fødevareminister Rasmus Prehn til at lave en pulje, der giver permakulturlandbrug rimelige økonomiske vilkår her og nu."
Information, s. 14-15 (26.08.2021)

Sikkerhedspolitik

Afghanistan har intet med 89'ernes naive liberalisme at gøre
På Altinget kan man læse en kommentar af Christian Egander Skov, redaktør på Årsskriftet Critique og kommentator på Altinget. han skriver blandt andet: "Det er svært nok at glemme ord, billeder er næsten helt umulige at slette fra den indre nethinde. Bare tænk på Vietnam. Klippet fra Saigons fald, hvor en person bliver skudt på åben gade. Det andet klip fra et amerikansk napalmbombardement, hvor en lille pige løber frem mod kameraet med huden i laser efter svære forbrændinger. Og nu i Kabul folk, der falder fra fly i deres sidste desperate forsøg på at redde sig selv i frihed; spædbørn, der kastes over pigtråd for at redde dem fra Taleban; det uværdige kaos i lufthavnen; langskæggede mørkemænd i præsidentpaladset, der runger som et uhyggeligt ekko af den skæggede shamans indtog på Capitol i januar. [...] Det er svært at se på alle disse begivenheder uden at mærke et forstemmende sus. Ting, der falder sammen og forvitrer i al hast for vores øjne. Pax Americana. Og det hele bliver så meget desto mere forstemmende, fordi sammenbruddet falder sammen med den almindelige udvikling, hvor Vesten betyder stadig mindre og Resten betyder stadig mere. [...] For invasionen i Afghanistan og den senere invasion i Irak var ikke resultater af en naiv sejrsrus efter Murens fald. Vi har tilsyneladende glemt det, men Amerika var efter Den Kolde Krigs afslutning ramt af interventionstræthed. Ligesom man er i dag. Man følte, at man havde gjort sit."
Altinget (26.08.2021)

Udenrigspolitik

10 millioner afghanske børn har desperat behov for hjælp
Jyllands-Postens korrespondent Jan Lund skriver i en analyse om krisen i Afghanistan blandt andet: "Kombinationen af fire måneders borgerkrig, flugt og kaos får nu FN-systemet til at ringe med alarmklokkerne: En humanitær krise er under hastig udvikling i Afghanistan. [...] Efter det virtuelle G7møde forleden anslog Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, at der er mere end tre millioner internt fordrevne i Afghanistan, og at 80 procent af dem er kvinder og børn. Derfor forbereder EU allerede en milliardstor hjælpepakke. [...] Samtidig meddelte Verdensbanken, at den har suspenderet al officiel hjælp til Afghanistan. Det drejer sig om flere hundrede millioner dollars. I sidste uge blokerede Den Internationale Valutafond (IMF) for en overførsel på 2,8 milliarder kroner, og USA har indefrosset over 9 milliarder dollars, som tilhører den afghanske statskasse. Rationalet er, at der ikke eksisterer en legitim regering i Kabul med et retmæssigt krav på pengene. [... ] Mens livet langsomt vender tilbage til en form for normalitet i Kabuls gader, og der stadig forhandles om en regeringsdannelse, forstærkede USA-evakueringerne ud af Kabuls lufthavn for at nå den fastsatte deadline den 31. august. Frankrig og Tyskland standser trafikken senest torsdag, mens premierminister Boris Johnson forsikrer, at Storbritannien fortsætter så længe som muligt, og USA mixer fra fredag evakueringerne med tilbagetrækningen af soldater og materiel."
Jyllands-Posten, s. 15 (26.08.2021)
 

Detaljer

Publikationsdato
26. august 2021