Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information27. april 2023Repræsentationen i Danmark29 min læsetid

EU i dagens aviser torsdag den 27. april 2023



Tophistorier

EU vil hjælpe lande med kæmpegæld
Efter måneders diskussioner og tovtrækkeri kom EU-Kommissionens næstformand, Valdis Dombrovskis og økonomikommissær Paolo Gentiloni onsdag med deres bud på en revision af EU's budgetregler, skriver Børsen og Jyllands-Posten i dag. EU-Kommissionen lægger op til at lempe kravene til de mest gældsplagede lande, så de kan reducere gæld “på en realistisk, gradvis og vedvarende måde”. Målet er at skabe “bæredygtig og inklusiv vækst gennem reformer og investeringer” og landene skal selv lægge planerne over en periode på mindst fire år. Hvis landene følger EU's anbefalinger, og laver reformer og investerer i fælles prioriteter som grøn omstilling og digitalisering, lægges der op til, at de derefter kan vælge en mere gradvis og fladere kurve for gældsreduktion. Trods løfterne om stærkere håndhævelse er det dog uklart, om onsdagens forslag vil kunne samle opbakning, hvor især Tyskland har lobbyet for stramninger de seneste uger. "Europa-Kommissionens forslag opfylder endnu ikke Tysklands krav," lyder den kortfattede reaktion i en skriftlig kommentar fra den tyske finansminister Christian Lindner ifølge Jyllands-Posten. Fra Dombrovskis lød forsvaret ifølge Børsen, at “vores fælles finanspolitiske regler i EU går tilbage til 1990'erne, og vi har siden modstået store økonomiske chok: fra den globale økonomiske og finansielle krise til pandemien og krigen i Ukraine. Nu står vi over for andre udfordringer”. I et skriftligt citat lyder det fra Gentiloni, at der er blevet “diskuteret indgående og konsulteret bredt. Nu skal vi skabe en konsensus blandt medlemsstaterne og Europa-Parlamentet. Det er jeg overbevist om, at vi kan”. Fredag mødes EU's finansministrene til en uformel drøftelse af forslaget.

Børsen skriver også, at det ifølge økonom og chefanalytiker i Tænketanken Europa, Anders Overvad, sætter Danmark i en svær position. For mens flere EU-lande kæmper med gæld, så har Danmark bomstærke offentlige finanser og en finanspolitisk disciplin til den helt stramme side. “Det her sætter faktisk Danmark i en ret svær position. På den ene side har vi en interesse i, at økonomien bliver mere modstandsdygtig ved at få nedbragt gælden. Omvendt skal vi sørge for, at de øvrige EU-lande f.eks. også lykkes med den grønne omstilling. Derfor er vi nødt til at finde en eller anden balance, hvor man kan sikre begge dele på samme tid,” siger han. Venstre mener, at Danmark bør tilslutte sig Tysklands krav om, at kravet skal hæves til 1 pct. “Det er kompromisernes kompromis, vi er ude i her. Og der må 1 pct. være et bedre udgangspunkt,” siger EU-parlamentariker Morten Løkkegaard (V). I den kommende tid ventes regeringen at præsentere den officielle danske linje.

Information bringer en analyse af EU-korrespondent Mathias Sonne, som blandt andet skriver: "Én ting er der heldigvis enighed om i Bruxelles i disse dage: De gamle regler for EU-landenes gæld fungerer ikke, og der er et rasende behov for reformer. Selv om de grove linjer for længst var lækket, var det derfor spændende, hvad EU-Kommissionen onsdag trak op af hatten i sit udspil til, hvordan EU-landene fremover bør holde deres gæld på et tåleligt niveau. [...] I stedet for denne hidtidige one size fits all-tilgang til at nedbringe gælden vil Kommissionen indføre nationale budgetplaner, der er skræddersyet til de enkelte lande med tre trin: (1) Kommissionens analyse af gælden og dens bæredygtighed. (2) Bilaterale politiske forhandlinger om økonomisk politik og spareplaner. (3) Og endelig en omsætning af de indgåede aftaler i løbet af fire år - eller i undtagelsestilfælde syv år. Samtidig skal Kommissionen være med til at sikre, at nationale udgifter ikke stiger mere, end økonomien "realistisk betragtet vil vokse". [...] Kommissionen kommer altså til at kaste sig ind i en række politiske slagsmål, hvor det ikke nødvendigvis bliver lettere at tvinge medlemslandene til at gennemtvinge de mere fleksible regler - også fordi økonomiske sanktioner fortsat straffer de mest gældsatte lande hårdest. I lyset af de seneste årtiers håndhævelse af reglerne er der med andre ord rimelig grund til at tvivle på, at EU-Kommissionen kan løfte opgaven og for alvor nedbringe den gæld, som i mange europæiske lande virker næsten lige så skræmmende som hård sparepolitik i en omstillingstid."
Børsen, s. 11; Jyllands-Posten, s. 16; Information, s. 1, 9; Altinget (27.04.2023)

Mere eller mindre grænsekontrol? Regeringen anklages for tvetungethed
Efter at migrantstrømmene over Middelhavet nu igen er vokset markant, har Italien erklæret en seks måneder lang undtagelsestilstand og advarer samtidig om, at Europa står på randen af en ny migrantkrise, skriver Berlingske i dagens avis. I følge tal fra FNs Flygtningehøjkommissariat ankom der i årets tre første måneder 30.695 migranter til Italien, hvilket er en firedobling, hvis man sammenligner med samme perioder i 2021 og 2022. Regeringen har annonceret en omlægning af Danmarks grænsekontrol mod Tyskland, der halverer kontroltrykket og blandt andet flytter ressourcerne over i baglandspatruljerne og ifølge Justitsministeriet vil omlægningen af grænsekontrollen mod Tyskland betyde, at kontroltrykket sænkes betydeligt, så færre indrejsende kontrolleres. Men på sociale medier kunne man følge to forskellige kampagner fra regeringspartierne: Moderaterne fejrede mere frihed og mindre grænsekontrol, mens Socialdemokratiet og Venstre glædede sig over, at regeringen forlænger grænsekontrollen og passer på Danmark. Spørgsmålet om Danmarks grænsekontrol fik dog ikke meget opmærksomhed fra Mette Frederiksen (S) i Folketingssalen til statsministerens spørgetime, der nøjedes med at forklare, at man forlængede den midlertidige grænsekontrol. Hun mente, hvis man frygtede migrant- og flygtningestrømme, så skulle man i stedet bekymre sig om styrkelsen af Europas ydre grænser. "Fordi hvis man vil Danmark og Europa det bedste, så får man styrket Europas grænser nu," lød det fra statsministeren.

Altinget skriver onsdag, at Mette Frederiksen fik besøg af Europa-Parlamentets maltesiske formand, Roberta Metsola, til et arrangement i Den Sorte Diamant i København onsdag eftermiddag. På talerstolen skruede statsministeren op for retorikken. "Europa virker virkelig. Den Europæiske Union virker virkelig," sagde Mette Frederiksen og fortsatte: "Vi viste det under corona, og vi har vist det med den måde, vi har håndteret krigen, energikrisen og inflationen. Nu skal vi vise det på migration. Vi skal sikre de ydre grænser og række ud efter især de nordafrikanske lande. Det er den næste måde, vi skal vise, at vi er på bølgelængde med vores befolkninger." Statsministeren mener, at migration er det vigtigste konkrete problem for Europa i øjeblikket og det kan kun løses, hvis vi samarbejder med de afrikanske lande. I de seneste måneder har Mette Frederiksen besøgt blandt andet Albanien, Kroatien og Egypten med migration som det øverste punkt på dagsorden og i sidste uge fortsatte hun snakken med Italiens premierminister Giorgia Meloni. Tirsdag fik hun besøg fra den svenske statsminister Ulf Kristersson på Marienborg og budskabet, hun turnerer med, er, at EU skal udflytte asylbehandlingen til tredjelande. Til spørgsmålet: "Roberta Metsola, den danske regering vil have EU til at oprette asylcentre i tredjelande. Hvad synes du om det forslag?" svarede hun: "Europa-Parlamentet har netop vedtaget vores fælles position på migration, og den er meget holistisk. Det er vigtigt, at vi har sikre ydre grænser, og at vi få en solidaritetsmekanisme. Det er i hjertet af den her politik. Vi skal have ordentlige procedurer, og vi skal sikre, at menneskesmuglere ikke kan udnytte mennesker i meget sårbare situationer," sagde hun og fortsatte: "Hvert land har sin egen diskurs på det her område. Parlamentet har en position, der er fair, bestemt og hård over for dem, der laver menneskesmugling."

Berlingske bringer en analyse af politisk kommentator Bent Winther, som blandt andet skriver: "For statsministeren er det en vindersag uanset hvad. Hun har en vigtig mission, der indtil videre har ført hende rundt til besøg hos kolleger i en række nøje udvalgte europæiske lande. Enten lykkes det Mette Frederiksen (S) at overtale de europæiske ledere til at oprette EU-drevne modtagecentre for asylansøgere i lande uden for EU, eller også - hvis ikke det lykkes - kan hun sige, at regeringen har gjort alt, hvad den kunne for at håndtere det voksende pres, der er på Europas grænser. Et pres, der meget vel på et tidspunkt kan ramme de danske. [...] Ved samtlige møder har det danske initiativ til et nyt europæisk asylsystem med europæiske modtagecentre uden for EU været en vigtig del af dagsordenen. Igen og igen har Mette Frederiksen sagt, at det ikke er "kyniske menneskesmuglere", der skal råde over adgangen til Europa, at alt for mange tager den farlige tur over Middelhavet, at den illegale strøm af migranter til EU er helt uholdbar, og at Europa har brug for et nyt asylsystem. "Danmark har længe gået i front for at finde løsninger på udfordringerne. Men det er også et fælles problem, som vi skal tage hånd om i EU-regi og i samarbejde med Egypten," sagde statsministeren forud for sit besøg i det store nordafrikanske land. [...] Der er stadig meget lang vej til en ny europæisk asylpolitik. Men skal det ske, er det nu, at chancen er der for at skabe opbakning i EU i lyset af det pres på de ydre grænser, som truer med at blive en gentagelse af flygtningekrisen i 2015 og 2016."
Berlingske, s. 10,11; Altinget, onsdag (27.04.2023)

Prioriterede historier

EU vil med reform mindske mangel på lægemidler
I hele EU sker det jævnligt, at patienter ikke kan få det lægemiddel, som deres læge har udskrevet, fordi medicinen er i restordre og det vil EU-Kommissionen nu gøre op med, skriver Kristeligt Dagblad. I går kom Kommissionen med et forslag til en reform, som skal mindske manglen på lægemidler ved blandt andet at stille højere krav til både lægemiddelindustrien og til de nationale myndigheder. Det er første gang i cirka to årtier, at lovgivningen på medicinalområdet bliver revideret. Børsen skriver, at EU-Kommissionen også har foreslået en forkortelse af databeskyttelsen af lægemidler i Europa med to år, men det vinder ingen genklang i industrien. De mener, at det vil forringe konkurrencen og flytte endnu mere fokus mod USA. “I bund og grund er det bare det dummeste, jeg har hørt. Ja, undskyld, men sådan er det,” siger Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør i Novo Nordisk i et interview med Børsen. Ifølge vicedirektøren i EU-Kommissionen, Margaritis Schinas, vil reformen betyde, at flere får adgang til medicin, og det bliver nemmere og hurtigere at få den på markedet, ligesom konkurrencen vil øges og medicinen bliver billigere. “Der bør ikke være andenrangs- og tredjerangsborgere i EU,” siger han på pressemødet onsdag eftermiddag. EU-Kommissionen vil dog give længere beskyttelse til lægemidler, der lanceres i alle medlemslande, hvilket kan betyde, at 67 mio. flere mennesker får adgang til ny medicin. Fra Peder Søgaard-Pedersen, underdirektør i Dansk Industri, lyder det: “Industrien ønsker som kommissionen en bedre adgang til medicin i hele EU, men kommissionens analyse er helt forkert. Problemet er, at markedsadgangen i enkelte medlemslande er for lang og kompliceret.”
Kristeligt Dagblad, s. 5; Børsen, s. 2 (27.04.2023)

Institutionelle anliggender

Ombudsmand om EU-skandale: Parlamentets formand skal være modig nu
Den Europæiske Ombudsmand, Emily O'Reilly, er bekymret over, at korruptionsskandalen Qatargate vil skade EU's moralske troværdighed alvorligt, hvis ikke Europa-Parlamentet strammer egne regler, skriver Altinget onsdag. Derfor opfordrer hun Europa-Parlamentets formand Roberta Metsola til at rydde grundigt op efter korruptionsskandalen Qatargate. Det sker netop som Metsola besøger den danske regering og Folketinget. "Jeg kan ikke understrege det nok: Moralsk autoritet er afgørende for al troværdig, demokratisk ledelse. Denne sag har potentiale til at skade EU's rygte alvorligt," siger Emily O'Reilly.
Altinget, onsdag (27.04.2023)

Sammenholdet i Europa holdt - mod Putins forventning. Men varer det ved?
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Ivan Krastev, formand, Center for Liberal Strategies, Sofia, Permanent Fellow, IWM Institute of Human Sciences, Wien og Mark Leonard, medstifter, European Council on Foreign Relations (ECFR). De skriver blandt andet. "Det var ikke irrationelt af Vladimir Putin - og muligvis heller ikke af Xi Jinping, som angiveligt kendte til Moskvas planer - at satse på, at EU's sammenhold ville kollapse kort tid efter Ruslands invasion af Ukraine. [...] Alt tydede på, at EU's sammenhold ville blive sat på prøve. Ikke desto mindre har denne frygt vist sig at være uberettiget - og tegnene på europæisk splittelse, såsom den antityske stemning, der brød ud i krigens tidlige uger, var kun kortvarige scenarier fra helvede. [...] Men krigen har også ført til en mindre anerkendt, men uhyre vigtig politisk omstilling i mange europæiske landes indenrigspolitik. For at sige det lige ud: Krigen har forsonet nationalister med idéen om et stærkere og mere forenet EU og samtidig tvunget mange liberale til at erkende den mobiliserende kraft af anti-imperialistisk nationalisme. [...] Det er også interessant at bemærke, at bureaukraterne i Bruxelles er blandt dem, der har udtrykt størst støtte til Ukraine. I kølvandet på den militære aggression på EU's grænser har Ursula von der Leyen omfavnet den ukrainske kamp og været vedholdende i sin støtte til Kyiv. Hun har presset på for, at EU-midler skal bruges til at købe våben til Kyiv og for at give Ukraine udsigten til fremtidig EU-medlemskab. Bruxelles, der tidligere var skeptisk over for civil nationalisme, har pludselig omfavnet den. Det er dog vigtigt ikke at tage dette bemærkelsesværdige sammenhold for givet. I tilfælde af en vellykket russisk militær modoffensiv, yderligere prisstigninger eller en ny flygtningekrise kunne den nuværende samhørighed nemt smuldre. [...] Samhørigheden kunne også potentielt svækkes af en ændring i USA's udenrigspolitik. [...] Hvis amerikanerne potentielt er villige til at ofre Ukraine, kunne det have store konsekvenser for, hvordan europæerne betragter krigen, og endda for, hvordan de opfatter unionens fremtid. I tilfælde af at Trump eller DeSantis bliver den republikanske præsidentkandidat og skaber sin egen anti-krigskoalition, kunne det hurtigt føre til et sammenbrud af den udenrigspolitiske konsensus, som på nuværende tidspunkt binder liberale og nationalister sammen."
Jyllands-Posten, s. 30 (27.04.2023)

Interne anliggender

Anders Vistisen til EL: I er blevet en skødehund for et overnationalt EU - det bliver aldrig DF-politik
Altinget bringer et debatindlæg af europaparlamentariker Anders Vistisen (DF), som blandt andet skriver: "Min kollega Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten har haft travlt med at fare i blækhuset de sidste dage. I fredags beskyldte han mig og Dansk Folkeparti for at være kulsorte i relation til den grønne omstilling, og i denne uge spørger han, om Dansk Folkeparti går ind for, at homoseksualitet skal være forbudt. [...] Dansk Folkeparti er forligsparti på klimaområdet i Danmark og deler til fulde målsætningen om en ambitiøs klimaindsats. Det gør dog ikke, at vi bliver ukritiske og blåøjede, når det kommer til midlerne for at nå derhen. Vi mener ganske enkelt ikke, at EU's tilgang er fornuftig. Først og fremmest er EU's mål på klimaområdet lavere end de danske, ligesom reduktionskravene er ulige fordelt mellem medlemslandene. [...] Vi finder det urimeligt, når EU består af ét fælles marked, at målene differentieres, så virksomheder i for eksempel Danmark taber konkurrencekraft. [... ] Endelig finder DF, at EU's klimapolitik har været styret alt for meget ideologiske beslutninger frem for af en effektiv omstilling. [...] Der er mange love verden over, som vi i Danmark og Dansk Folkeparti finder dybt forkastelige - hvad angår homoseksualitet, kvinderettigheder, forfølgelse af kristne og så videre. Men tomme symbolerklæringer om alle disse forhold, gør ingen forskel - det er blot beskæftigelsesterapi for velbjergede pseudoparlamentarikere i Strasbourg og Bruxelles."
Altinget (27.04.2023)

Kun få ved, hvad Novozymes laver, og så er det svært at få indflydelse
Børsen skriver blandt andet i sin leder i dag: "Novozymes laver noget, som de færreste ved, hvad er, nemlig det, som på nudansk kaldes for biosolutions. Når en virksomhed har en uklar profil og et ukendt produkt, så er det et problem i en moderne verden. Det er et problem, når man skal kommunikere, det er et problem, når man skal udøve lobbyisme over for politikere i EU og på Christiansborg, og det risikerer at blive et problem i en skærpet konkurrence om at tiltrække talent. Det er derfor på høje tid, at lobbyisterne i Dansk Industri (DI), hvor Novozymes er medlem, opruster, når det handler om at udbrede en større viden om biologiske løsninger. [...] Som virksomhed og som branche er man nødt til at have en klar profil, og ikke kun i forhold til kunder og leverandører, men også i forhold til offentligheden. Det ser ud som en god idé at etablere DI Bio og også at ansætte Sofie Carsten Nielsen som lobbyist, men det er også på tide. Tiden er for længst løbet fra at tro, at blot fordi man udvikler værdifulde løsninger, så kommer resten af sig selv."
Børsen, s. 27 (27.04.2023)

Klima

2.300 virksomheder rammes af nye krav til bæredygtighed
Der venter stribevis af nye EU-krav, som vil vende op og ned på hverdagen hos danske virksomheder og deres europæiske kollegaer, hvor landets største virksomheder allerede fra næste år skal måle deres grønne og sociale aftryk med udgangspunkt i mere end 1.000 konkrete målepunkter, skriver Jyllands-Posten. I juni sidste år nåede EU-medlemslandene og Europa-Parlamentet til enighed om kravet om rapportering i et nyt direktiv fra EU. Ifølge EU-Kommissionen vil det på europæisk plan være mere end 50.000 virksomheder der er underlagt kravet om rapportering. EU-Kommissionen forventes i slutningen af juni endeligt at vedtage de standarder og datapunkter, som virksomhederne skal rapportere på. Fra Jakob Brandt, branchedirektør for erhvervsorganisationen SMVdanmark, lyder det, at konsekvenserne er omfattende og han er bekymret på virksomhedernes vegne. "De har et problem, men for mange af dem er det et ukendt problem. Rigtig mange af mine medlemmer ved simpelthen ikke, hvad der reelt rammer dem lige om lidt," siger han. Det er kun børsnoterede selskaber eller virksomheder med mere end 250 ansatte, der over de kommende år vil blive mødt af EU's nye lovkrav om ESG-rapportering, men i takt med at de store spillere skal rapportere om hele deres værdikæde vil kravene sprede sig til de små og mellemstore virksomheder.
Jyllands-Posten, s. 8,9 (27.04.2023)

EU stiller grønne krav til flybrændstof fra 2025
Natten til onsdag blev Europa-Parlamentet og EU's ministerråd enige om nye krav til flybrændstoffer, der bliver indført fra 2025 og skal strammes frem mod 2050, skriver Altinget onsdag. Aftalen betyder, at der fra 2025 bliver stillet krav om, at to procent af brændstofmikset er baseret på bæredygtige biobrændsler fra eksempelvis madaffald eller andet affald, og at der fra 2030 skal iblandes mindst 1,2 procent elektrofuels og løbende frem mod 2050 skal begge krav samtidig strammes, hvor 70 procent af flybrændstofferne skal være grønne.
Altinget, onsdag (27.04.2023)

Europabevægelsen: EU's medlemslande er for forskellige til en firkantet naturpolitik
Altinget bringer et debatindlæg af Jens-Kristian Lütken (V), formand, Europabevægelsen. Han skriver blandt andet: "Naturen skal beskyttes - også i Europa. Det er efterhånden klart for alle. Men vejen derhen er måske lidt mere snørklet, end EU-kommissionens nyeste udspil om biodiversitet og naturgenopretning giver udtryk for. [...] Overordnet betragtet er EU's forslag både visionært og ambitiøst. Men skal vi for alvor lykkes med naturudfordringen i Europa, bør man skrue en mere fleksibel model sammen, der tager forskellene mellem medlemslandene i betragtning i højere grad end udspillet lægger op til. [...] Rigide måltal fra EU på tværs af medlemslandene hurtigt kan blive en lidt for firkantet øvelse. Det betyder heller ikke, at EU som hele skal sænke sit ambitionsniveau for naturbeskyttelse i medlemslandene. Men det er vigtigt at anerkende, at der ikke findes en "one-size-fits-all"-løsning, når det gælder naturen i Europa - dertil er landeforskellene ganske enkelt for store. [... ] Danmark skal tage sin naturpolitik alvorligt, og samtidig skal EU forstå, at medlemslandene er forskellige - og det skal der være plads til."
Altinget, onsdag (27.04.2023)

Heunicke sår tvivl om EU's beregninger bag storstilet naturlov
Miljøminister Magnus Heunicke (S) er skeptisk over de samfundsøkonomiske beregninger, som ligger bag EU-Kommissionens udspil til ny lov om naturgenopretning, skriver Altinget i dag. Han medgiver dog, at EU-Kommissionens forslag til en ny naturgenopretningslov ved første øjekast ligner en rigtig god forretning for Danmark. "Det er helt rigtigt, at det lyder som en rigtig god deal, hvis man sparer 23,5 milliarder kroner. Men det har ikke været muligt at få efterprøvet de her tal. Det vanskeliggøres af, at Kommissionen ikke har angivet detaljerede analysemetoder bag vurderingen," sagde han på et samråd onsdag.
Altinget (27.04.2023)

Minister overvejer gasfelt trods klimaløfte
Regeringen står bag en alliance om stop af gas og olie, men overvejer nu tilladelse til nyt muligt gasfelt og samtidig afviser regeringen kritik om klimahykleri. "Det harmonerer super godt. Beyond Oil and Gas Alliance advokerer for en gradvis udfasning og ikke et abrupt stop her og nu. Kernemedlemmerne, herunder Danmark, har forpligtet sig til at afslutte nye udbudsrunder og fastsætte en endegyldig dato for olie- og gasproduktion," siger klimaminister Lars Aagaard (M). Han mener, at sagen om gasudbuddet er et spørgsmål om forsyningssikkerhed. "Udbuddet ændrer hverken på Danmarks klimamål eller på ambitionerne om at udfase naturgas fra det danske energiforbrug. Det gør kun en forskel i relation til, hvor gaslande i EU får deres gas fra. Regeringen og jeg vil - sat lidt på spidsen - foretrække, at gassen kommer fra Nordsøen frem for Putin, og det er det, udbudsrunden handler om." Grønne organisationer samt SF, Enhedslisten og Alternativet er blandt kritikerne, som kalder det klimahykleri og fra energiordfører Søren Egge Rasmussen (EL) lyder det: "Det er rigtigt, at der er mere end en krise, men der er stadig en klimakrise. Jeg synes ikke, at ministeren svarede ordentligt på, om det her lever op til Paris-aftalen."
Jyllands-Posten, s. 10 (27.04.2023)

Minister stemmer for EU-forbud mod kunstgræs efter et "fornuftigt kompromis"
Selvom regeringen indtil nu har modarbejdet et EU-forbud mod mikroplast i kunstgræsbaner, så forventes det alligevel at den danske regering stemmer for, når der er afstemning i EU-Kommissionen onsdag, skriver Altinget onsdag. "Danmark støtter forslaget fra EU-Kommissionen om at begrænse mikroplast, fordi det vil reducere udslippet af mikroplast," oplyser miljøminister Magnus Heunicke (S) i et skriftligt svar til Altinget, som fortsætter: "Det er lykkedes ved hjælp af gode argumenter fra vores side at få EU-kommissionen til at foreslå et fornuftigt kompromis med en lidt længere overgangsordning for kunstgræsbaner, så mulighederne for, at vi får udviklet bedre alternativer, er forbedret, og det hilser jeg velkommen." Altingets EU-korrespondent, Rikke Albrechtsen, mener dog, at det har haft betydning for regeringens beslutning, at forslaget forventes at blive stemt igennem. "Det er svært for en dansk miljøminister at stemme imod et forslag, der vil mindske udslippet af mikroplast til naturen, hvis han vil gøre sig håb om at bevare ideen om Danmark som et grønt foregangsland i Europa. Ikke mindst i en situation, hvor Danmark også er ret fodslæbende i EU på andre grønne områder, for eksempel når det kommer til naturgenopretning," siger Rikke Albrechtsen.
Altinget, onsdag (27.04.2023)

SF i EU: Klimalovene er stadig utilstrækkelige. Men uden os var det langt værre
Altinget bringer et debatindlæg af Margrete Auken og Kira Marie Peter-Hansen, europaparlamentarikere (SF). De skriver blandt andet: "Det forårsagede en del løftede øjenbryn da vi og resten af De Grønne i EU-Parlamentet i april 2021 vendte tomlen nedad til EU's længe ventede og banebrydende klimalov. For det var i den grad takket være vores massive og insisterende pres at vi overhovedet fik en klimalov, og De Grønne var den afgørende progressive kraft gennem hele forhandlingsforløbet. Men vi var nødt til at stemme imod den færdige lov. [...] Men samtidig med vores nej-stemme gjorde vi det klart for vores kolleger i EU-Parlamentet at vi ville være en konstruktiv og stædigt ambitiøs forhandlingspartner i den næste fase: De utallige del-love der skal sikre at EU når klimalovens (utilstrækkelige) reduktionsmål. Det løfte har vi mere end levet op til. I alle forhandlingerne af de mange love under den såkaldte 'Fit for 55'-pakke har vi i De Grønne indædt kæmpet for at forbedre EU-Kommissionens udspil og modarbejde de voldsomme kræfter der har kæmpet de gammeldags industriers, vanens og frygtens sag. [...] Vores oprindelige nej-stemme til hele 'Fit for 55' gælder stadig. Men vi giver ikke op. Konsekvenserne er for store, og opgaven vi står overfor er bunden: Det er et spørgsmål om selve fremtiden, og den er værd at kæmpe for."
Altinget (27.04.2023)

Venstre i EU: Pak klimanationalismen væk. Klimakrisen skal som minimum løses på EU-plan
Altinget bringer onsdag et debatindlæg af Asger Christensen (V), medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: "I sidste uge vedtog Europa-Parlamentet en klimatold, der skal sætte en stopper for CO2-lækage. Det er et skridt på vejen, men det er ikke nok. Hvis vi skal redde kloden - og det skal vi - ville det bedste selvfølgelig være, hvis alle verdens lande bidrog på lige fod. Men det vil være naivt at tro, at den grønne omstilling går lige så hurtigt i tredjelande som i EU. Desværre. Derfor nytter det ikke noget, hvis vi i EU pålægger vores virksomheder en masse grønne krav og restriktioner uden at forholde os til risikoen for, at europæiske virksomheder går nedenom og hjem og rykker produktionen udenlands. Vel og mærke til lande, hvor CO2-udledningerne er langt større. [...] Kommissionen lægger op til, at klimatolden i fremtiden kan udvides til at gælde på flere varegrupper. Det er fantastisk nyt - særligt med tanke på den danske enegang på CO2-afgift på landbruget. Klimanationalismen er der ikke behov for. [...] På tværs af Europa skal man blive enige. Der er simpelthen brug for en fælles europæisk linje, hvor man støtter produktionen med innovation og udvikling af nye teknologier, som kan være med til at drive den grønne omstilling frem. Produktionen skal blive i Europa, hvor den udleder færrest drivhusgasser. Den kulsorte produktion fra tredjelande kan vi simpelthen ikke acceptere."
Altinget, onsdag (27.04.2023)

Migration

Det engang så fine foregangsland
Information bringer en kommentar af journalist Lasse Ellegaard, som blandt andet skriver: "Vores behandling af de syriske flygtninge vækker international udskamning af en politik, der ifølge regeringen er "uden problemer". Regeringen sparker bolden videre til myndighederne, selv om de bare handler på lovgivning dikteret af et politisk flertal. [...] Denne forskelsbehandling mellem flygtninge har ikke vakt voldsom opsigt i den danske offentlighed. Vi er gennem årtier vænnet til, at en infam udlændingepolitik er normalen. Men den er selvfølgelig bemærket i de humanitære organisationer, der med Mellemfolkeligt Samvirke i spidsen råber op, og den er registreret rundt omkring i international presse, i FN, i den amerikanske kongres og senest i Europa-Parlamentet, hvor 42 parlamentarikere fra hele det politiske spektrum i sidste uge sendte et brev til statsminister Mette Frederiksen (S) og udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S), hvori de danske myndigheder kritiseres for vurderingen, at syriske flygtninge fra Latakia og Tartous kan hjemsendes. [...] Dette dilemma var i torsdags omdrejningspunktet i en absurd diskussion i Folketingets udenrigsudvalg, hvor udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Kaare Dybvad var indkaldt til samråd om sagen. Det var tydeligt, at de to toppolitikere oplevede seancen som organiseret tidsspilde. [...] Begge ministre gentog, at "der ikke er problemer", heller ikke selv om Danmark og Ungarn udskammes som de eneste EU-lande, der har anerkendt syriske lokaliteter som tilpas sikre."
Information, s. 2 (27.04.2023)

Sikkerhedspolitik

"Ukraines bedste chance er nu"
Berlingske bringer et interview med den erfarne amerikanske militæranalytiker Rob Lee og seniorforsker ved det amerikanske Foreign Policy Research Institute, som sammen med en lille delegation tog til den hedeste del af fronten, byen Bakhmut, for at se krigen i Ukraine med egne øjne. "Området er ganske vist ikke repræsentativt for hele frontlinjen. Men det var barsk for de her folk. Det var meget barsk," siger Rob Lee i et telefoninterview. I disse uger venter mange utålmodigt på Ukraines længe bebudede modoffensiv og Rob Lee mener, at Ukraines bedste chance er lige nu, hvor knaphed på ammunition risikerer at begrænse Ukraines muligheder på lidt længere sigt. Selvom USA har leveret omkring 1,5 millioner 155 mm-artillerigranater til Ukraine og EU-landene har lovet én million, er forbruget så enormt, alene for at holde de nuværende linjer. Men Rob Lee ser minimale muligheder for våbenhvile og fredsforhandlinger. "Putin vil kæmpe denne krig til den bitre ende. Jeg ser ham ikke forhandle. Han er overbevist om, at han kan udholde krigen længere end Ukraine og Vesten," siger han og tilføjer, at det gjorde indtryk på ham at møde de ukrainske frontsoldater. "Mange af disse soldater har kæmpet siden 24. februar, der er ingen slutdato i sigte, og alligevel var der en stædighed, som jeg sjældent har set," siger han.
Berlingske, s. 8 (27.04.2023)

Sundhed

Lægers brug af Novos slankemiddel under lup efter frygt for unødig risiko
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) er chokeret over at høre, at læger i Danmark og udlandet udskriver receptpligtig medicin til personer med spiseforstyrrelser, der oprindeligt er godkendt til behandling af svær overvægt. Men hun siger samtidig, at Danmark har begrænsede muligheder for at stoppe udenlandske onlinelæger, som opererer fra EU-lande, skriver Berlingske. "Vi har desværre begrænsede muligheder for at stoppe udenlandske onlinelæger, som opererer fra EU-lande. De har i medfør af EU-regler lov til at ordinere receptpligtig medicin, som distribueres til danske patienter via apoteker i Danmark. Men Styrelsen for Patientsikkerhed tager nu initiativ til drøftelser med de europæiske patientsikkerhedsstyrelser - heriblandt kolleger i Irland, hvor der er set eksempler på udskrivelser, som også har været dækket i medierne," skriver ministeren.
Berlingske, s. 8-9 (27.04.2023)

Udenrigspolitik

Europa er ude af stand til at tale sammenhængende om Kina
Politiken bringer en analyse af Sebastian Stryhn Kjeldtoft, Asien-korresponent, Taipei, Taiwan. Han skriver blandt andet: "Emmanuel Macron mener ikke, Europa skal blande sig i en strid over Taiwan. Men Josep Borrell mener, Europa skal sende krigsskibe til Taiwanstrædet for at afskrække Kina fra at invadere. Ursula von der Leyen mener, Kina sammen med Rusland prøver at gennemføre en "systemisk forandring af verdensordenen". Men James Cleverley mener, det vil være en fejl at erklære "en ny slags kold krig og sige, at vores mål er at isolere Kina". Fra Frankrigs præsident over Storbritanniens udenrigsminister til EU's udenrigschef og kommissionformand - lederne i Europa mener ganske meget om Kina. Men det 20. århundredes stormagter er uenige om, hvordan de skal tackle det 21. århundredes supermagt. Det lyder, som Europa-Parlamentets formand Roberta Metsola tirsdag sagde til DR, som om Europa taler "med 600 forskellige stemmer over for Kina". [... ] EU's nuværende Kina-strategi er fra marts 2019, før coronapandemien og krigen i Ukraine åbnede et nyt kapitel i verdenshistorien. I dag arbejder både Kina, USA og Europa på at sikre deres forsyningskæder i tilfælde af nye kriser og sænke deres gensidige afhængighed. Der pågår en afglobalisering, hvis lige ikke er set siden starten af 1900-tallet, og hvis endemål ingen kender. Men for Europa sker det, uden at der foreligger en overordnet, fælles ramme, som enkeltlande kan styre efter. Resultatet er, at det lige nu er USA, Kina og Rusland, som driver verdens forandringer, mens Europa reagerer på bedste beskub. Risikoen er, at europæiske statsledere spilder kostbare år på internt mundhuggeri, mens nødvendige milliardinvesteringer og sikkerhedspolitiske røde linjer ikke placeres i tide."
Politiken, s. 8 (27.04.2023)

Martin Lidegaard angriber Løkke: Han er ved at gentage fejl over for Rusland
I Perspektiv i Børsen i dag skriver politisk korrespondent, Jesper Hvass, blandt andet: "Martin Lidegaard, politisk leder for De Radikale og tidligere udenrigsminister, vil gerne undskylde for det, han selv kalder sin “høje stemmeføring”. Vi er midt i et interview om den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, som SVM-regeringen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) præsenterer om få uger. Men der er noget, der nager Lidegaard og påvirker stemmeføringen: Han mener, at regeringen og den nuværende udenrigsminister er ved at begå den samme fejl, som han selv - som tidligere udenrigsminister - var førstehåndsvidne til, da Rusland annekterede Krim i foråret 2014: At der ikke for alvor bliver taget et opgør med russisk energi i Europa og afhængigheden af fossile brændstoffer. At de europæiske lande - inklusive Danmark - fortsat vil poste milliarder ind i en russisk økonomi, der bliver brugt til at destabilisere verden og føre krig på europæisk jord. [... ] Selvom både den danske regering og EU har sagt og lagt planer for, at vi efter invasionen i Ukraine skal være uafhængige af russisk gas, så er det for lidt, for langsomt og for sent for den radikale leder. Igen retter han skytset mod udenrigsministeren: “Koblingen mellem energi og sikkerhed fylder meget lidt, i det jeg har hørt fra Løkke.” [...] Forelagt Lidegaards kritik affærdiger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen den radikale leder og slår fast, at han ikke er uenig i, at energi og sikkerhed hænger tæt sammen: Det kan der ikke være to meninger om, lyder det fra Løkke. “Det er en præmatur kritik fra De Radikale af en udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, som ikke er præsenteret endnu,” siger Løkke." [...] Den radikale leder, Martin Lidegaard, efterlyser en langt mere offensiv kobling mellem energi og sikkerhed. Og han mener, der er en åbenlys diskrepans mellem det, regeringen siger og gør. Lidegaard understreger, at i USA, Rusland og Kina har energi båret hele den geopolitiske tænkning i årtier, men at Europa og Danmark nøler og er alt for langmodige."
Børsen, s. 16-17 (27.04.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
27. april 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark