Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information27. juli 2023Repræsentationen i Danmark26 min læsetid

EU i dagens aviser torsdag den 27. juli 2023

Dagens EU-tophistorier

Finansielle anliggender: Renten kravlede højere op
Rentemøder i USA og hos Den Europæiske Centralbank (ECB) får renten til at stige. Det skriver Jyllands-Posten. USA har allerede meldt ud om deres rentepolitik, og ECB ventes at komme med sin udmelding torsdag eftermiddag. Sidst på eftermiddagen, onsdag, endte den danske, tiårige basisrente 2,75 procent højere, som følge af rentemøderne.

Jyllands-Posten skriver, at økonomer forventer, at den toneangivende rente vil nå 5,25 - 5,5 procent i USA og 3,75 procent i eurozonen.

Børsen skriver, at den fortsatte stigning på de korte renter gør ondt på danskere med lån med halvårlig tilpasning. "Efter alt at dømme sætter Den Europæiske Centralbank renten op med yderligere 0,25 procentpoint til 3,75 pct. allerede på torsdag, og der er muligvis endnu et renteløft i vente i efteråret. Det vil kunne betyde endnu en rentestigning, når F-kort-lånet skal have ny rente i januar, omend den ikke bliver lige så stor som i juli," vurderer Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit. Kommer renterne til at stige yderligere, hvilket IMF har anbefalet, så kommer det for alvor til at kunne mærkes i husholdningsbudgetterne. "De første rentestigninger til op omkring 3,5 pct. i rente har boligejerne haft rimelig nemt ved at overkomme, men i takt med at renterne fortsætter med at stige, er de begyndt at æde sig ind i de mindre sjove budgetposter," forklarer Mikael Mogensen, cheføkonom i Mybanker.

Mens der er bred enighed om, at ECB vil hæve renten torsdag, så er økonomer mere i tvivl, hvorvidt ECB også vil hæve renten til næste rentemøde i september. Det skriver Børsen. Der er flere tegn på, at den europæiske økonomi er ved at bevæge sig mod et mere fornuftigt leje. Onsdag udgav ECB sin udlånsundersøgelse for andet kvartal, og den viser, at efterspørgslen på erhvervslån i det undersøgte kvartal er på laveste niveau i 20 år. Der er også et fald i efterspørgslen på realkreditlån. Men trods de positive takter, så fortsætter kerneinflationen med at stige fra 5,3 til 5,4 procentpoint. "ECB hæver med 0,25 procentpoint, og de lader så renten ligge højt resten af året. De seneste PMI-tal og udlånsundersøgelsen fra ECB er klare indikationer på, at de europæiske virksomheder er ved at blive udfordret. Det tyder på, at tempoet i økonomien er ved at falde, og at de pengepolitiske stramninger virker," spår Jakob Vejlø, chefstrateg i Bankinvest. Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank gætter også på renteløft torsdag, og tror også på yderligere renteløft i september: "Der er helt klare tegn på, at økonomien er ved at blive svækket. Det understregede den seneste udlånsundersøgelse blandt andet. Dog er inflationen stadigvæk et godt stykke fra de 2 procent, og ledigheden i Europa er stadigvæk meget lav med et stærkt lønpres. Derfor vil det formentlig kræve endnu et renteløft til september, medmindre de næste inflationstal og PMI-tal viser en kraftig opbremsning," vurderer Las Olsen. Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, tror heller ikke, man skal udelukke fremtidige rentestigninger: "Christine Lagarde kommer ikke til at lukke døren i for fremtidige renteløft. Hun vil formentlig være mere hård i retorikken, så hun forsikrer markedet om, at ECB vil leve op til sin opgave og få inflationen på rette sted, selv hvis det kræver en endnu strammere pengepolitik," siger Frederik Engholm.

Jyllands-Posten onsdag skriver, at Konstantin Veit, analytiker i Pimco, mener, at effekten af ECB´s stramme pengepolitik er usikker. Konstantin Vei mener, at for at nå målet med en inflation på 2 procent, så vil ECB sandsynligvis være nødt at frempresse mere økonomisk afkøling og en vis svaghed på arbejdsmarkedet.

I en nyhedsanalyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har leveret endnu en renteforhøjelse. [...] Der kommer nok ikke flere renteforhøjelse i USA. Men der er masser af andre våben, der kan bruges i kampen mod inflationen. Det vil også påvirke de europæiske og danske renter. [...] Men Federal Reserve kan også dreje endnu mere på den knap, der handler om nedbringelse af den enorme beholdning af stats- og realkreditobligationer, der i første omgang blev opbygget frem til 2014 og derefter fik et spark opad i coronatiden. Køb af obligationer finansieres ved at trykke elektroniske penge og har til formål at presse renterne ned og oversvømme det finansielle system med rede (elektroniske) penge. [...] Det er ikke kun Federal Reserve, der er ved at trække coronatidens tsunami af gratis penge ud af de finansielle markeder igen. Det gør Den Europæiske Centralbank (ECB) også. Det samme sker i Japan og en række andre vestlige lande. Det virker dermed som en eller måske endda flere renteforhøjelser på den globale økonomi. Ligesom udpumpningen i coronatiden var historisk, er den nuværende stramingsproces det også. Vi aner reelt set ikke, hvornår en lavere beholdning begynder at presse renten opad, og hvornår det begynder at skabe stivheder i de finansielle markeder."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Maxim Manturov, chefanalytiker, Freedom Finance Europe, blandt andet: "Inflationen falder, mens centralbankerne i USA og EU fortsætter med at hæve renterne. Det er en dårlig cocktail for økonomien og kan paradoksalt nok føre til, at aktier og boliger stiger i pris. [...] I øjeblikket ses effekten i form af markante fald i inflationen i blandt andet USA og EU, som ligger omkring 3 og 6 procent. Her er udviklingen i EU forsinket i forhold til USA, da regionen kom senere i gang med rentestigningerne.”
Kilder: Jyllands-Posten, torsdag, s. 16, s. 12, 16, onsdag, s. 12-13; Berlingske, s. 6-7; Børsen, s. 4, 5

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Han fik sagen mod Vestager til at rulle: “De brød reglerne”
Jyllands-Posten skriver, at danskerne ser det som et tegn på franske mindreværdskomplekser og antiamerikanisme, at franskmændene har protesteret over EU-Kommissær Margrethe Vestagers ansættelse af en amerikansk cheføkonom i sit kabinet. Da nyheden om ansættelsen nåede franske ører, skrev Frankrigs mest erfarne Bruxelles-journalist, Jean Quatremer, at "Den Europæiske Kommission har mistet forstanden." Det kickstartede en uge med fransk raseri mod Bruxelles og især Margrethe Vestager. Ifølge Jean Quatremer er det, set fra et fransk perspektiv, uforståeligt, at EU-Kommissionen overhovedet har overvejet at ansætte en amerikaner i et kabinet. "Du kan ikke ansætte en amerikaner i EU. Den amerikanske regering ansætter heller ikke en europæer i så høj en stilling, medmindre den person bliver amerikaner," argumenterer Jean Quatremer. Margrethe Vestager siger, at hun blot ville have den bedste kandidat til jobbet, hvilket viste sig at være en amerikaner. Men Jean Paul Quatremers vigtigste kritikpunkt er, at sådan en ansættelse finder sted midt i en tid, hvor yderfløjene ser ud til at kunne opnå over halvdelen af stemmerne ved det europæiske valg i 2024. For disse antiamerikanske fløjpartier er ansættelsen en gave, mener Jean Quatremer: "Det bekræfter ideen om, at EU blot er en underafdeling af USA. For det første at vi ikke selv skulle være i stand til at finde en cheføkonom blandt 450 millioner europæere. Og dernæst vælger man en amerikaner. Det har virkelig et skær af afhængighed. Det politiske signal er en katastrofe," siger Jean Paul Quatremer. Et andet problem er den amerikanske økonoms tidligere tilknytning til en række af de store amerikanske internetvirksomheder. For at løse det problem havde EU udformet ansættelseskontrakten, så at i sager hvor den amerikanske økonom er inhabil, vil økonomen ikke være engageret i disse sager i de første to år. "Man ansætter en, som de første to år ikke kan være med i alle sager, på en kontrakt, der varer tre år," harcelerer Jean Paul Quatremer. Selvom listen over virksomheder den amerikanske økonom har været tilknyttet endnu ikke var gennemtjekket, da Margrethe Vestager svarede for sig på en høring i sidste uge, så mente hun, at amerikaneren generelt set ville være i stand til at udføre det arbejde, som ansættelseskontrakten beskriver. Under høringen sagde Margrethe Vestager også, at der ikke er "brug for" en sikkerhedsgodkendelse af den amerikanske økonom. Det fremgår ellers af stillingsopslaget til jobbet. Den udmelding har provokeret franskmændene. Derudover fjernede EU-Kommissionen i februar kravet om at jobkandidaten skulle komme fra et af EU-landene. Ifølge Margrethe Vestager skete det for at øge antallet af ansøgere til jobbet. Der var efterfølgende 11 ansøgere til jobbet, hvoraf fire havde de rette kvalifikationer. "Logikken tilsiger, at man bevarer kravet om, at det skal være en europæer. Og så, hvis man ikke får ansøgere nok, dropper man det undervejs. Her skete alting, som om det fra starten var meningen at ansætte Scott Morton ved at bryde EUs regler," siger Jean Paul Quatremer, som mener at EU-Kommissionen bevidst har brudt reglerne, fordi man hele tiden har ønsket at ansætte den amerikanske økonom. Jean Paul Quatremer beskylder også Margrethe Vestagers kabinet for at forsøge at liste ansættelsen igennem, eftersom den ikke blev drøftet mellem kommissærerne, men kun meddelt i et vedhæftet dokument i en mail til kommissærerne. På højere niveau er Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, heller ikke tilfreds med ansættelsen. Macron beskyldes på franske indenrigsscene for at være for venlig overfor USA. Alligevel har de franske protester ikke noget med antiamerikanisme at gøre, argumenterer Jean Paul Quatremer: "Det handler om, at vi har nogle interesser, som ikke er de samme som amerikanernes," siger Quatremer og uddyber, at Frankrig har verdensøkomiske interesser, og derfor ind imellem har direkte konfrontationer med USA, som ses som både en allieret, men også en konkurrent. Jean Paul Quatremer mener, at Frankrig ligefrem er i en delvis handelskrig med USA. Som eksempel nævner han den straftold, som USA tidligere har indført på stål og aluminium fra Europa. "Vi står over for et land, som aldrig viger tilbage for noget for at gennemtrumfe sine nationale interesser. Hvis der nogensinde skulle blive taget en beslutning, der går imod franske interesser efter råd fra en amerikaner, vil alle mene, det er et problem," er et af Jean Paul Quatremers andre argumenter for, hvorfor ansættelsen er et problem. Den ansatte amerikanske økonom, har efter en uge med franske protester over ansættelsen nu trukket sig fra jobbet.

I et debatindlæg i Berlingske skriver Christian Kjellerup Hansen, Frederiksværk, blandt andet: "I sin strid med Margrethe Vestager har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, helt glemt, at hans land i forrige århundrede to gange blev militært reddet af USA. Det er imidlertid ikke første gang, vi oplever, at Macron spiller med muskler, han ikke har.!
Kilder: Berlingske, s. 14-15, 29

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: K i EU: Vi skal håndtere den stigende utilfredshed med Europas politiske institutioner
I et debatindlæg på Altinget onsdag skriver Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Det europæiske demokrati lever og udvikler sig der, hvor det er tættest på borgerne - som individer, familier, virksomheder og lokalsamfund. Hvis man dér får indtryk af, at EU enten overhører, overser, overdriver eller overstyrer de politiske initiativer, så ødelægges opbakningen og tilliden til EU-institutionernes legitimitet. Det vil nære enten det føderalistiske Utopia om 'Europas forenede stater' uden national støj og krav om særhensyn. Eller det vil nære udmeldelser af EU, som hermed for alvor destabiliserer det kontinent på kloden, hvor demokratiske værdier og frihedsrettigheder trives bedst. Dette er på spil rundt i EU's lande. Der er lande med store udfordringer, som andre ikke ser - enten med vilje, eller fordi det faktisk er svært at se de mange detaljer ved hvert eneste land. Illegale migranter i syd, angsten for russerne i øst og det, der af iagttagere betegnes som små borgerkrige rundt i Frankrig. En af de helt store udfordringer for EU er, at vi tror, at det, vi oplever i vores del af EU, kendetegner hele EU. Det er et ret normalt fænomen hos os europæere. [...] Men udfordringens alvor er stigende, og vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan den bedre håndteres. Så utilfredsheden med Europas politiske institutioner både nationalt og i EU-regi ikke breder sig og bider sig fast for alvor. [...] I Tyskland stiger tilslutningen til det højreradikale parti, AFD - også blandt traditionelt borgerlige og pragmatiske industrigrupper blandt både arbejdstager og arbejdsgivere. Beskeden til EU er fra dem: EU sprøjter for mange og for dyre love ud fra Bruxelles, som gør det sværere at drive virksomhed og dyrere at få hverdagsøkonomien til at hænge sammen for helt almindelige familier. Bekymringerne om stigende energi- og fødevarepriser er begrundet i barske realiteter. Det fortæller kollegaer, som kommer fra lande, hvis størrelse afgør størrelsen på den samlede europæiske konkurrencedygtighed og produktivitet. Konkret meldes der om udflytning af arbejdspladser, og det har længe været en kendsgerning, at mange europæiske investorer hellere smider deres penge uden for EU end indenfor. Det siger ikke de fleste af os danskere så meget midt i en sommer, hvor dansk økonomi stadigvæk er stærk, og vi ofte ser danske firmaer ønske højere grønne ambitioner via EU's lovmølle. Men det burde det gøre. For falder den tyske og andre store EU-landes økonomi sammen, så bliver det sværere for danske virksomheder at tjene penge. Simpel as that. Vi skal forstå, at frygten for, at ingen for alvor har styr på økonomien og konkurrencedygtigheden, er reel."
Kilde: Altinget, onsdag

Det digitale indre marked: Sådan vinder Danmark i et globalt oprørt hav
I en kronik i Børsen skriver André Rogaczewski, adm. direktør, Netcompany, blandt andet: "Som en del af EU har vi nydt rigtigt godt af globale samarbejder, hvor også de små har adgang på samme vilkår. Men tingene forandrer sig i disse år. Det blæser mere på de store verdenshave. Klimakrise, energikrise, pandemier, krig på det europæiske kontinent og usete geopolitiske spændinger ændrer løbende ved, hvordan vi skal holde Danmark stærkt og modstandsdygtigt. Forudsætningen for alt Vi skal have en stærk økonomi. Det er forudsætningen for alting. Derfor skal Danmark holde fast i at føre en ansvarlig økonomisk politik i tæt samspil med en aktiv udenrigspolitik, hvor vi, sagt med udenrigsministerens fornuftige ord, er pragmatiske uden at være naive.[...] Det vil forhåbentlig betyde, at vi kan fastholde en stærk økonomi med høj eksport og samtidig ikke rokke ved, hvilke grundlæggende værdier Danmark understøtter og bakker op om. Oven i alt dette, og som noget helt nyt, skal Danmark og frem for alt Europa gøres mere sikkert og uafhængigt. Corona viste med al tydelighed, hvor vigtigt det er at have styr på sine forsyningskilder. Vi skal være væsentligt mere uafhængige ift. infrastruktur og energi og gå forrest med grøn transformation. Vi skal have et stærkt eget forsvar. [...] Teknologi og kunstig intelligens bliver den vigtigste forandringsagent af dem alle. Men det er desværre også her, hvor vi i Danmark og Europa er startet bagud på point i forhold til udvikling og suverænitet Mens vi med klassisk infrastruktur i form af el, vand, varme, broer og veje har været gode til at fastholde en stor grad af udvikling, har vi, når det kommer til den helt nye digitalisering, stille og roligt ladet udviklingen gå den forkerte vej, på trods af at Danmark kommer fra et godt udgangspunkt. [...] Nu er der brug for, at vi også bliver det inden for den nye bølge af teknologi, hvor kunstig intelligens bliver banebrydende. Her skal vi ikke være teknologiforskrækkede, men i stedet bygge stærke kompetencer og finde de anvendelser, som rykker os helt op i verdenstoppen. Til gengæld skal vi være dybt kritiske over for sociale medier med teknologigiganter bag, som bogstaveligt stjæler vores tid, går i vores lommer, i vores børns hjerner og påvirker dem negativt. Her på tærsklen til den AI-revolution, der vil skabe større og hurtigere forandringer, end vi har set længe, er det tid til at tænke klart og med fornuften som pejlemærke. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke skal gøre som Kina, der lukker vestlige teknologier ude og laver deres egne. Men vi skal heller ikke gøre som i USA, hvor anbefalinger eller regulering er et fyord."
Kilde: Børsen, s. 23

Klima: Investeringsbank klar med milliarder til danske projekter
Den Europæiske Investeringsbank (EIB) er klar til at låne milliarder til danske projekter. Især grøn omstilling prioriteres højt hos EIB. Det skriver Børsen. "EIB har en stor rolle at spille i den grønne omstilling. Vi kan komme ind i den tidlige fase, hvor der er innovative teknologier, men hvor det finansielle marked ikke altid har den risikovillige kapital, der skal til. Det tror jeg, at vi vil se mere af i Danmark også," siger Kim Jørgensen, generaldirektør, EIB. EIB ejes af EU-landene og optager lån på kapitalmarkederne og udlåner dem til projekter, som støtter op om EU-mål, f.eks. grøn omstilling. Banken har ydet flere lån i Øst- og Sydeuropa, end i Nordeuropa, men fokus på grøn omstilling kan børe EIB mere relevant i Danmark, mener Kim Jørgensen. "Der er sådan set masser af penge derude. Det er bare ikke alle de penge, der kan gå lige så langt som os, når det kommer til risikovillighed. Det betyder, at vi kan investere i nogle andre teknologier. Der tror jeg, at et land som Danmark kan gøre god brug af EIB. Men helt ærligt så er behovet jo større i Syd- og Østeuropa end i Danmark," siger Kim Jørgensen.
Kilde: Børsen, s. 12

Handel: “Putin vil overtage en større del af kornmarked”
Hvis kornaftalen i Sortehavet ikke genoptages, så vil inflationen stige i EU og det globale syd vil sulte. Men ifølge en international ekspert, så er der mulighed for en genoptagelse af kornaftalen. Det skriver Politiken. "Den har været fastfrosset, siden russerne trak sig ud af aftalen. For Putin var hovedformålet med en blokade i Sortehavet at presse Ukraine og Vesten ved at gøre fødevarer til et våben. Fordelene ved kornaftalen var altid meget mere beskedne for Rusland end for Ukraine. For Ukraine er den nuværende situation meget dårlig. For hver dag, hvor kornet ikke kan komme ud, er det lig med store økonomiske tab," forklarer Amanda Paul, senioranalytiker i den uafhængige, politiske tænketank Europan Policy Center, om kornaftalen. På spørgsmålet om, hvorvidt EU´s udmelding om at ville skabe alternative solidaritetsruter for transport af korn, vil afhjælpe situation, svarer Amanda Paul: "Det er et velment tilbud, men det vil på ingen måde kunne komme op på siden af de mængder, der kan sendes ud via Sortehavet. Og desuden opererer EU-systemet langsomt. Ukraine har brug for en hurtig løsning." Amanda Paul, forklarer, at Rusland trak sig fra kornaftalen, fordi de hævder at løftet om, at de, som følge af aftalen, ville kunne eksportere kunstgødning og andre landbrugsprodukter ikke er blevet holdt. Derudover ønsker russerne, at sanktioner mod den russiske landbrugsbank ophæves. Og uanset en genoptagelse af korntalen eller ej, så vinder Rusland mere, end de taber på udfaldet, vurderer Amanda Paul. "Rusland taber ikke så meget. I øjeblikket tror en stor del af det globale syd på det russiske narrativ, ikke kun, hvad angår krigen i Ukraine, men også i forhold til, hvem der er skyld i, at kornaftalen er brudt sammen. Rusland/Afrika-topmødet skal starte i dag, og så vidt jeg kan forstå på mine kilder i Kreml, er et af Putins mål at underskrive nye kornkontrakter med mange afrikanske lande. Så han forsøger at overtage en større del af det globale kornmarked." Amanda Paul mener, at lande som Kina og Tyrkiet sagtens kunne gøre mere for at mægle i kornaftalekonflikten. "Kina kunne sagtens gøre mere. De har stor indflydelse i Rusland. Kina er også den største modtager af ukrainsk korn, men de forbliver tavse," siger Amanda Paul og fortsætter: "Tyrkiet har styrket sine relationer i Afrika i løbet af de sidste par år. EU og Vesten burde bruge Tyrkiet meget mere som en samtalepartner til at håndtere det globale syd. Tyrkiets udenrigspolitik bliver fra vestlig side altid opfattet som ikke værende i EU's interesse, og det er en stor strategisk fejl fra Vestens side. Tyrkiet har altid været mere i Ukraine-lejren end Rusland-lejren. Russisk besættelse af Ukraine underminerer sikkerheden i Sortehavsregionen, derfor vil Tyrkiet fortsat støtte Ukraine."
Kilde: Politiken, s. 9

Klima: Forskere betegner planen for rent havmiljø som ønsketænkning: “Det er fugle på taget”
Professorer og miljøorganisationer advarer, at planer for at nedbringe kvælstofudledning bygger på en prognose, som tidligere har spået fejl. Det skriver Politiken. Den danske regerings planer for at skaffe rent havvand bygger på en alt for optimistisk prognose omkring fald i kvælstofudledningen, mener professorer og miljøorganisationer. "Det er fugle på taget, og erfaringen viser, at de fugle fanger vi ikke. Vi har ikke data, som tyder på, at et fald er sandsynligt. Data viser nærmere det modsatte," siger Stiig Markager, professor, Aarhus Universitet. "Jeg kan ikke se, at der er fagligt belæg for at regne med et fald i udledningen af kvælstof. Hvis der er stor usikkerhed om, hvorvidt de nødvendige virkemidler kan nå at blive implementeret inden 2027, så er der efter min vurdering tale om ønsketænkning," udtaler Karen Timmermann, professor, DTU. Udledning af kvælstof er hovedårsagen til dårlig vandkvalitet. I Danmark lever kun 5 ud af 109 vandområder op til EU´s krav om vandkvalitet. 70 procent af kvælstofudledningen stammer fra landbruget. Op til sommerferien sendte den danske regering planer for forbedring af vandkvaliteten i Danmark til EU. De danske planer bygger på, at den danske kvælstofudledning, af sig selv, vil falde med knap 5.000 tons årligt frem til 2027. "Det er trukket hårdt op. Men vi har tidligere set, at når vi har gjort det samlede regnestykke op, har der ikke været fald. Så hvis udledningen er faldet nogle steder, har noget, vi ikke har taget højde for, trukket den anden vej," siger Thyge Nygaard, seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. "Vi er samme sted som i 2015. Regeringen lover, at 5.000 tons kvælstof vil forsvinde af sig selv. Det gjorde de 7.000 tons, som regeringen lovede i 2015, ikke," siger Stiig Markager. Kun Venstres miljøordfører, Erling Bonnesen er vendt tilbage med svar på Politikens spørgsmål. Erling Bonnesen vil ikke forholde sig til kritikken, men påpeger, at "udledningerne, siden de første vandplaner, er faldet rigtig meget," og at han ser frem til de fortsatte drøftelser om en second opinion på området. Den second opinion, som Erling Bonnesen henviser til, er en landbrugspolitisk aftale fra 2021, hvori man har besluttet at få foretaget en ekstern vurdering af Aarhus Universitets beregninger af, hvor meget kvælstofudledningen kan sænkes, før Danmark kan komme af med iltsvindet og det grumsede vand i danske vandområder.
Kilde: Politiken, s. 1-4

Det digitale indre marked: Udelukkelse af ny medieplatform i EU underminerer vores frihed
I et debatindlæg i Politiken skriver Tammi Elisia Lyngaa, IT-konsulent og fritvalgt i politisk udvalg, Venstres Ungdom, blandt andet: "På fem dage har den nye sociale medieplatform Threads fået 100 millioner brugere. Men et fåtal af disse er europæiske borgere. EU har valgt at holde platformen som gidsel i en krig mod techgiganterne. Herunder Meta. Der er et stort behov for at fremme individuel frihed, flere valgmuligheder og meget mindre bureaukrati, når det kommer til borgernes egne data på digitale platforme. Dette bliver især tydeligt, når man ser på EU's håndtering eller mangel på samme, når det kommer til Metas nye sociale medieplatform Threads. Tjenesten skal være tilgængelig for dem, der ønsker at benytte sig af platformen. Det bliver dog svært for brugerne, for den overdrevne brug af lovmæssige kompleksiteter for at hindre adgangen til en platform er yderst kritisabelt. Udelukkelsen af Threads fra EU's side rejser alvorlige spørgsmål om individuel frihed. Mens EU-borgere frit kan bruge platforme som Twitter, er det decideret tåbeligt at begrænse adgangen til Threads, som andre dele af verdensbefolkningen frit kan gøre brug af - så heldige er borgere bare ikke i EU. [...] Når EU anvender omfattende lovmæssige kompleksiteter for at begrænse adgangen til Threads, viser unionen en kedelig tendens til at overregulere teknologien og internettet. Selv om det er vigtigt at beskytte borgernes privatliv og sikkerhed, skal reguleringen af digitale platforme afbalanceres for ikke at hæmme innovation og begrænse individernes frihed. Man burde i højere grad fokusere på at skabe et reguleringsmiljø, der fremmer innovation og konkurrence, samtidig med at man beskytter borgernes rettigheder.[...] Ved at tillade Threads i EU vil man skabe et konkurrencedygtigt miljø og fremme innovation inden for sociale medier. Konkurrence er afgørende for at skabe forbedringer og sikre, at brugerne har adgang til forskellige platforme med forskellige funktioner og tilgange. Ved at begrænse adgangen til Threads fratager man borgerne muligheden for at nyde godt af det unikke tilbud, som platformen tilbyder. EU-borgere bør have retten til at vælge og benytte sig af forskellige sociale medieplatforme i overensstemmelse med deres egne præferencer. I stedet beviser EU gang på gang, at man i højere grad prioriterer at begrænse techgiganterne frem for at sikre EU-borgernes frihed."
Kilde: Politiken, s. 7

Interne anliggender: Højres hule sejr: Spanien er politisk, nationalt og moralsk bankerot
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent, blandt andet: "Sidste søndags parlamentsvalg i Spanien endte i et kaos, der vil optage sindene i de næste mange måneder, samtidig med at Madrid forventes at varetage EU's formandskab. [...] Venstreblokken omkring premierminister Pedro Sanchéz tabte, men vandt. Socialisternes leder står med flere muligheder end Alberto Núnez Feijóos nationalkonservative folkeparti, der vandt, men tabte. Hvem af d'herrer, den kompromitterede stats kompromitterede majestæt, Felipe VI, vil bede om at danne ny regering, vides ikke. [...] Hvad nu? Umiddelbart kan der blive tale om nyvalg senere på året, endnu et krisetegn, men selv det vil ikke løse Spaniens grundlæggende problem - og måske ovenikøbet skærpe det - som er den eksisterende centralistisk-monarkiske stats politiske, nationale og moralske bankerot. Baskerne og catalonierne forbliver i deres historiske rolle - en gentagelse af irerne i det britiske parlament og ungarerne i det habsburgske rigsråd - som ødelæggere af den stat, der erobrede dem i fortiden og ikke vil slippe dem i nutiden."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 26

Udenrigspolitik: Kalder til hastemøde
Efter koranafbrændinger foran ambassader i i København og Stockholm vil 57 muslimske lande nu afholde et hastemøde. Det skriver Ekstra Bladet. Det virtuelle møde vil finde sted d. 31. juli. Mødet afholdes på grund af opfordringer fra Irak og Iran og vil være med deltagelse af udenrigsministerierepræsentanter fra de 57 lande. EU´s udenrigschef, Josep Borrell, udtalte onsdag, at ødelæggelse af koranen er "stødende" og en "klar provokation." "Vi støtter fortsat religionsfrihed og ytringsfrihed alle steder, men ikke alt, der er lovligt, er etisk rigtigt," udtalte Josep Borrel også,
Kilde: Ekstra Bladet, s. 21

Klima: Dagens brev: Den symbolpolitiske forbudshammer
I et debatindlæg i Berlingske skriver Jonas Pullich Knudsen (V), Europa-Parlamentskandidat, blandt andet: "13. juli bragte Berlingske et debatindlæg fra Magnus Flensborg, EP-kandidat (SF), der argumenterede for et forbud imod privatfly. [...] Debatindlægget gjorde det tydeligt, hvorfor vi ikke kan overlade den grønne omstilling til venstrefløjen, fordi ethvert problem skal løses med et forbud. Samt blæses ud af proportioner, så længe det er overklassens skyld. [...] Magnus Flensborg argumenterer for et forbud imod privatfly, på baggrund af de store Co2-udledninger privatfly har. Det er korrekt, at privatfly udleder meget mere Co2 end nogen anden transportform. Derfor kan jeg sagtens forstå ønsket om at nedbringe mængden af ture i privatfly. Jeg ærgrer mig dog godt nok grundigt hver gang vi skal begynde at forbyde/beskatte flyruter på andre vilkår end alle andre transportformer. Særligt når fly kun udgør sølle 2,5 procent af verdens Co2-udledninger. [...] Løsningen er ikke symbolpolitiske forbud, som skal opgejle det politiske bagland, men effektive og ensartede rammer for vores alles interne transport i EU. Denne ensartede ramme er allerede opfundet. EUs Co2-kvotesystem, hvor flytransport er omfanget. Dermed skal de superrige også betale for at udlede super meget. [...] Vi burde tage en snak om at mindske kvotetildelingen, mængden af Co2-kvoter EU uddeler. Dette er en mere effektiv måde at mindske Co2-udledningen i EU. Resultatet ville være dyrere udledninger for alle. Dem, der udleder mest, betaler dermed også mest. Det vil selvfølgelig også gøre det endnu dyrere at flyve privatfly."
Kilde: Berlingske, s. 29

Finansielle anliggender: Stop tsunamien af nye skatteregler
Berlingske skriver i en leder blandt andet: "Et nyt skud på regelstammen er regler om minimumsbeskatning. De skal sikre, at internationale koncerners datterselskaber rundt omkring i verden betaler mindst 15 procent i selskabsskat. De nye regler rammer selskaber som Novo Nordisk, der påføres store omkostninger, uden at der kommer en eneste ekstra krone ind i skat, fordi Novo Nordisks datterselskaber allerede betaler mere end 15 procent i selskabsskat. De nye regler stammer fra OECD og et EU-direktiv, og de skal modvirke, at landene for uhæmmet konkurrerer om at tiltrække investeringer ved at sænke selskabsskatten.Det kan der argumenteres for, selvom selskabsskat er en skat, der mere end de fleste skatter hæmmer investeringer og produktivitetsudvikling. Da realløn i den private sektor følger produktiviteten, væltes byrden fra selskabsskat i høj grad over på lønmodtagerne i form af svagere lønudvikling. Så der er gode argumenter for den internationale tendens til at sænke selskabsskatteprocenten. Den danske udformning af de nye minimumsskatteregler tegner til at blive unødvendigt indviklede og byrdefulde for virksomhederne. Der var i forvejen CFC-regler (Controlled Foreign Companies) med tilsvarende sigte som minimumsskattereglerne. OECD og den tyske finansminister anbefaler da også, at CFC-reglerne afskaffes, når de nye regler indføres. Det har de danske skattemyndigheder ikke haft overblik eller vilje til at gøre."
Kilde: Berlingske, s. 2

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
27. juli 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark