Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information28. april 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 28. april 2022


Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Putin har indledt sin gaskrig imod EU
Flere af dagens aviser skriver, at Rusland og Putin har lukket for gassen til Polen og Bulgarien. Berlingske skriver, at det ikke er tilfældigt, at det er de to lande Putin har valgt at lukke for gassen til. Den officielle forklaring lyder, at de to lande ikke vil betale for gassen i rubler. Samtidig har de sagt, at de ikke vil forny kontrakten med Rusland, som udløber i 2022. Men der er flere årsager til, at der lukkes for gassen til netop de to lande først. For det første har Polen været den største fortaler for benhårde sanktioner mod Rusland. For begge lande gælder det, at den russiske gas ikke udgør en afgørende del af deres energiforbrug. Til gengæld er signalværdien for Bulgariens vedkommende helt forskellig. Landet er ingen udtalt kritiker af Rusland, og det er et af de få lande, der endnu ikke - officielt - har leveret våben til Ukraine siden den russiske invasion. Samlet må det konstateres, at Rusland har fået sendt et højeksplosivt signal til EU uden rent faktisk at trykke på den store blinkende knap, som vil forårsage gigantiske rystelser mellem Berlin og Bruxelles. "Hvis man lukkede for gassen til Tyskland, ville det sende en bølge af chok igennem EU," siger Anders Overvad, økonomisk chefanalytiker ved tænketanken Europa, og fortsætter: "Det her er et af nøglemålene i Ruslands beslutning om at kræve betaling i rubler: At splitte de europæiske lande. Det er en klassisk del og hersk-strategi." Onsdag skyndte EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sig til tasterne og skrev på Twitter, at "igen i dag fejlede Putin i sit forsøg på at så splittelse blandt europæerne. Æraen med russiske fossile brændstoffer i Europa vil slutte. Vi er fast besluttet på at få dette til at ske så hurtigt som muligt. Europa bevæger sig fremad på energiområdet."

Information skriver, at det russiske gasstop kan komme til at splitte EU. Meldingen fra det russiske selskab Gazprom om, at de har lukket for gassen til Polen og Bulgarien på grund af, at landene ikke vil betale for gassen i rubler, får andre EU-lande til at frygte, at Rusland ligeledes vil lukke for gassen til dem. "Vi har arbejdet på at sikre alternative leverancer og de bedst mulige lagerniveauer i hele EU. Medlemsstaterne har indført beredskabsplaner for netop et sådant scenarie," siger EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og understreger, at EU's gaskoordineringsgruppe er ved at drøfte situationen. Udover den påvirkning, som den russiske udmelding har haft på energimarkedet med stigende gaspriser, kan den politiske reaktion i EU-landene få negative effekter. Hvis det sker, at europæiske lande vælger at betale Rusland i rubler, vil det ifølge Trine Villumsen Berling, seniorforsker ved DIIS, betyde et kæmpe tab for EU-samarbejdet og den vestlige alliance. "Det er et kæmpe problem, for så forsvinder den enighed, vi lige havde opnået på energispørgsmålet i Europa. Men hvis vi nu ser dominobrikkerne falde hen over Europa, og man alligevel accepterer at betale i rubler, så har det en meget stor politisk konsekvens," siger hun.

I Jyllands-Posten kan man læse, at det russiske gasstop spredte kortvarig panik med prisstigninger på op til 25 procent for prisen på naturgas i Europa. Panikken varede dog kun indtil råvarebørserne åbnede. Herefter faldt prisen tilbage på "normalt" niveau. "At Polen og Bulgarien mister den direkte adgang til russisk naturgas, har ikke de store konsekvenser for det samlede naturgasmarked i Europa. Anderledes alvorlige vil konsekvenserne være, hvis Rusland vælger at lukke for naturgasleverancerne til lande som Tyskland og Italien," siger Nikoline Bromander, senioranalytiker i den norske rådgivningskoncern Rystad Energy, til Jyllands-Posten. Jyllands-Posten skriver desuden, at man i EU modtog den russiske aktivering af "gasvåbnet" med fordømmelse. "Det er ubegrundet og uacceptabelt. Og det viser endnu engang Ruslands upålidelighed som gasleverandør," siger Ursula von der Leyen ifølge Jyllands-Posten.

Dagens Politiken har talt med Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet. Han forklarer, at det europæiske solidaritetsprincip, hvor gassen fordeles mellem medlemslandene, i første omgang vil afbøde den store krise, men at det vil få store konsekvenser, hvis Rusland senere vælger at lukke for hanerne til Tyskland, Frankrig og Italien. "Hvis der bliver lukket for gassen i Tyskland som et eksempel, står hele Europa og skal lukke virksomheder ned. Også i Danmark, selv om vi i princippet kunne være selvforsynende næste år," siger han. Han er dermed ikke enig med den polske klimaminister, Anna Moskwa, der tirsdag på Twitter skrev, at Polen reelt har været uafhængigt af russisk gas i årevis. "Det mener jeg ikke er rigtigt. Polen ville ikke kunne klare sig, uden at EU havde lavet de her mekanismer," siger han. Det danske energiselskab Ørsted har også afvist at betale for russisk gas i rubler, men indtil videre har Rusland ikke lukket for gassen i andre europæiske lande end Polen og Bulgarien.

På Altinget onsdag kan man læse, at EU forbereder et fælles svar på, hvordan man vil tackle situationen. Det meddeler EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, der møder Gazproms beslutning med hård kritik. "Vi har arbejdet på at sikre alternative leverancer og de bedst mulige lagerniveauer i hele EU. Europæerne kan stole på, at vi står forenede og i fuld solidaritet med de berørte medlemsstater. Europæerne kan regne med vores fulde støtte," siger hun.

Berlingske bringer en analyse skrevet af Emil Rottbøll, avisens Ruslandskorrespondent. Han skriver blandt andet: "Vestens 'økonomiske blitzkrig' mod Rusland har slået fejl, erklærede præsident Vladimir Putin triumferende på et møde i sidste uge. På papiret ser Ruslands økonomi da også ud til at have reddet stormen af fra de vestlige sanktioner. Og problemet er, at han tilsyneladende selv tror på det. Rublen er tilbage på samme niveau som før invasionen af Ukraine. Betalingsbalancen boomer. Og de stigende energipriser betyder, at Gazprom ikke engang kommer til at mærke, at de nu har lukket for gassen til Polen og Bulgarien. Men der er en grund til, at russiske økonomer og embedsmænd hiver sig i håret. [...] 'De næste halvandet til to år kommer vi til at leve under meget vanskelige forhold,' lød det således onsdag formiddag fra Ruslands mangeårige finansminister Aleksej Kudrin, der i dag er formand for den russiske rigsrevision. Rusland er nemlig på vej ned i et økonomisk hul, som det ifølge S&P Global Market Intelligence vil tage ti år at kravle op fra igen - og Putins seneste lille nummer med gashanerne risikerer kun at forværre situationen. [...] Der er en udbredt fortælling i de russiske medier lige nu, der slår på, at russerne er vant til at klare sig gennem trange tider, mens de europæiske samfund vil bryde sammen under presset fra stigende priser og arbejdsløshed. [...] Men man må ikke forveksle en stærk rubel med en stærk russisk økonomi. Tværtimod betyder de mange politiske indgreb fra regeringen og centralbanken, at den holder en kunstig høj kurs - og det er med til at skjule, hvor hårdt sanktionerne faktisk forventes at ramme Ruslands økonomi, påpeger flere eksperter over for Financial Times. [...] Putins egne rådgivere er fuldt ud klar over, hvor tæt Rusland står på den økonomiske afgrund. De har endda advaret direkte om det, skriver Bloomberg på baggrund af anonyme kilder i Kreml. Men Putin lytter ikke længere til økonomer. Kun til en lille kreds af militær- og sikkerhedsfolk som generalsekretæren for Sikkerhedsrådet, Nikolaj Patrusjev."

Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Bie, skriver i en analyse blandt andet: "Kravet om betaling i rubler kom som svar på de mange vestlige sanktioner, der har til formål at stække russisk økonomi og krigsformåen - ikke mindst gennem en svækket rubel. Kravet har ikke den store betydning i virkeligheden, da russiske selskaber i forvejen er blevet pålagt at omveksle de fleste betalinger i euro eller dollar til rubler. Men det er symbolsk, hvis det er de vestlige selskaber, der direkte selv skal købe rublerne og dermed betale den pris, som den russiske centralbank opstiller. [...] Lukningen er mere af symbolsk end praktisk betydning, omend det i sig selv kan være slemt nok. Det er ikke uden grund, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, var hurtigt ude med en støtteerklæring og løfte om europæisk solidaritet. [...] Det er ikke mindst i Tyskland, at Putins afpresningsmetoder vil trykkoge modstandskraften. Den tyske regering har indtil nu blokeret for at ramme russisk gas med sanktioner, fordi de økonomiske konsekvenser for Tyskland vil være ganske alvorlige. Det hører også med til den samlede fortælling, at Rusland faktisk ikke tjener så meget på den gas, der leveres til Vesteuropa. Både Tyskland og andre EU-lande får kun den gas, der leveres på langsigtede kontrakter, hvor prisen er låst fast på en brøkdel af det, som man betaler på det frie marked. [...] Vesteuropa skal ikke kun håndtere millioner af flygtninge og store nye udgifter til forsvaret, men også holde den ukrainske stat flydende gennem finansielle tilskud og forsyne Kyiv med våben i meget lang tid fremover. Dertil kommer naturligvis den glædelige dag, når krigen er slut, og vi skal bruge hundredvis af milliarder på genopbygningen af Ukraine. Hvis Rusland kan fremprovokere en recession i EU, kan det måske give en kortsigtet gevinst i form af større folkelig modvilje mod sanktionerne og de høje priser, som delvist stammer derfra."
Kilder: Berlingske, s. 8-9, 9, 16; Information, s. 10; Jyllands-Posten, s. 5, 16; Politiken, s. 4, 5; Altinget, onsdag

Sikkerhedspolitik: Regeringen forbereder sig på det værste efter russisk gasstop
Flere af dagens aviser skriver om, hvordan et russisk gasstop kan påvirke situationen i Danmark. Berlingske skriver, at regeringen forbereder sig på en nødplan, som skal træde i kraft, hvis Rusland vælger at lukke for gassen. Det samme gør danske virksomheder. "Vi er nødt til at forberede os på en fremtid, hvor det her risikerer kun at være første skridt. Og hvis lignende politik bliver ført over for andre lande, som for eksempel Tyskland, kan vi meget nemt komme til at stå i en situation, hvor det vil få forsyningsmæssige konsekvenser for Danmark," siger klimaminister Dan Jørgensen (S). Han lægger vægt på, at de danske gaslagre er ved at blive fyldt og kan stå imod et "helt stop" for gasleverancer i to-tre måneder. Alligevel er der en nødplan klar. "Den plan sikrer, at almindelige gaskunder kan få gas. Vi ved, hvem det er, der skal have gas, og vi ved også, hvilke virksomheder der ikke er beskyttet, men vi vil selvfølgelig gerne hjælpe alligevel," siger Dan Jørgensen. Flere virksomheder kan altså blive afskåret fra gassen, hvis Rusland lukker for sine leveringer, som udgør 40 procent af den anvendte gas i Europa. Det drejer sig blandt andre om Danish Crown, Arla og Novo Nordisks afdelinger i Hillerød og Bagsværd. Hos Arla fortæller man, at man er forberedt og "har en plan", hvis der skulle blive lukket for gassen. EU forventes snarligt at melde ud om en fælles strategi som svar på det, kommissionsformand Ursula von der Leyen har kaldt "afpresning". "Det er meget vigtigt og helt essentielt, at Europa står sammen om sanktioner mod Putin og Rusland. Det har hele tiden været regeringens holdning, og det er det fortsat," siger klimaministeren.

Jyllands-Posten skriver, at danske virksomheder håber på støtte, hvis russerne lukker for gashanen. Hvis russiske Gazprom lukker for strømmen af gas, vil gasmanglen herhjemme nemlig betyde, at en lang række af Danmarks største industrikoncerner - såkaldte ikkebeskyttede gaskunder - med 72 timers varsel kan blive tvunget af gasnettet for at sikre tilstrækkelig med gas til blandt andet private husstande, fjernvarmeværker og hospitaler. Ifølge Landbrug & Fødevarer bør et stop for gassen derfor udløse økonomisk hjælp, så ramte virksomheder kan skifte til andre energikilder. "Hvis det ikke er muligt hurtigt at finde alternativer, så skal der tages hensyn enten i form af en bredere prioritering af gaskunder eller en form for kompensation," siger administrerende direktør Flemming Nør-Pedersen. Energistyrelsen oplyser, at nødplanerne for gasmarkedet ikke opererer med en indbygget ret til erstatning, hvis ikke-beskyttede virksomheder får lukket for gassen.

Jyllands-Posten skriver, at det russiske stop for naturgas til Polen og Bulgarien i bedste fald vil forværre inflationspresset på forbrugere og virksomheder en smule. I værste fald kan det ende med at skubbe dansk økonomi et stort skridt tættere på en reel afmatning. "Det øger risikoen for et scenarie i løbet af året, hvor vi i Vesteuropa ikke kan få russisk gas. Skulle det ske, så vil det være ret alvorligt på kort sigt for økonomien. Det vil stoppe en del produktion, og det vil puste til inflationen," siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.

B.T. og Kristeligt Dagblad skriver, at selvom Danmark er på Ruslands "sorte liste", så skal vi ikke frygte gasmangel. Danmark er blandt andet upopulær i Rusland, fordi regeringen valgte at forsinke den russiske gasledning Nord Stream 2. Der er derfor heller ikke en direkte gasforbindelse til Danmark. Danmark får sin gas fra den tysk-russiske gasledning Nord Stream 1. Derfor skal der lukkes for hanen i Tyskland, hvis man vil lukke for gassen i Danmark.

I Berlingske kan man læse, at Ørsted-topchef Mads Nipper har nægtet at bøje sig for et russisk krav om at betale russisk gas i rubler. Med en samlet import af russisk gas til EU på 155 milliarder kubikmeter i 2021 udgør Ørsteds kontrakt knap halvanden procent af den samlede mængde gas. "Vi har ikke været i dialog med Gazprom Export, siden de 1. april stillede krav om, at vi skal betale i rubler. Gazprom Export har bedt os om inden udgangen af maj at svare på, om vi vil efterleve kravet. Vi har fortsat ingen intention om at betale i rubler. Vi er i tæt dialog med andre energiselskaber og myndighederne om et fælleseuropæisk respons til Gazprom Export," lyder det fra kommunikationschef Martin Barlebo. "Kravet kan ikke tolkes som andet end stigende desperation i Kreml og som et udtryk for, at sanktionerne virker. Vi bliver ved med at presse på for, at EU vedtager de hårdest mulige sanktioner, så vi kan lægge maksimalt pres på Putins Rusland og stække den russiske krigsmaskine. Det gælder også på energiområdet. Situationen understreger på alle måder behovet for hurtigst muligt at sikre uafhængighed af russisk gas i både Danmark og resten af EU," siger Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod (S) om situationen.

Jyllands-Posten skriver, at mange af Danmarks største industrikoncerner har en plads bagerst i køen, når det kommer til gasleverancer, skulle Rusland vælge at lukke for gassen til Danmark. Virksomhederne burde ellers have plads på forreste række, fordi hele markedet bygger på kommercielle aftaler om levering af gas. Men ender Gazprom med at lukke for gasforsyningen til EU, er kontrakterne nærmest værdiløse. "Det er ikke noget, som virksomhederne overhovedet har indflydelse på. Det er en myndighedsbeslutning, og det har intet med gasmarkedet at gøre," siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi. Energinet opererer i dag med en liste med 63 virksomheder, der er de første til at få lukket for gassen, hvis Gazprom gør alvor af truslen. DI-direktøren understreger, at trods den eskalerende gaskrise så flyder gassen - herunder russisk gas - fortsat til Danmark og danske kunder fra Tyskland.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12-13; Berlingske, s. 6-7; B.T., s. 4; Kristeligt Dagblad, s. 3

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Retlige anliggender: EU indleder sag mod Ungarn
Flere af dagens aviser skriver, at EU-Kommissionen indleder en sag mod Ungarn. Der er tale om en procedure, der kan betyde, at Ungarn fratages EU-midler, fordi landet bryder med demokratiske værdier og standarder. Dermed tager EU-Kommissionen et afgørende skridt i opgøret, som længe har ulmet. Det kan koste Ungarn milliarder af euro, som skulle gå til genopretning efter covid-pandemien. Viktor Orban, Ungarns premierminister, er blevet beskyldt for at have etableret et korrupt system, hvor hans velhavende støtter favoriseres med EU-midler.
Kilder: Berlingske, s. 6; B.T., s. 9; Jyllands-Posten, s. 16

Interne anliggender: Ændret ordlyd udstiller demokratiets akilleshæl
Flere af dagens aviser skriver om den danske folkeafstemning om forsvarsforbeholdet den 1. juni. I Berlingske kan man læse, at en ny opsigtsvækkende Gallup-måling viser, at man kan stille tre spørgsmål til folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet til de samme mennesker og få vidt forskellige svar. I undersøgelsen svarer mere end hver tiende forskelligt alt efter ordlyden. Målingen viser også, at den nye ordlyd på stemmesedlen 1. juni er et reelt kompromis mellem ja- og nej-siden. Det mener Pelle Guldborg Hansen, der er lektor og adfærdsforsker ved Roskilde Universitet. "Det er en kæmpe overraskelse. Det viser, at der er en hel del mennesker, som sandsynligvis ikke har fulgt meget med i debatten om formuleringen. Og så viser det, at selvom vi i et rationelt perspektiv forestiller os, at man kun går ned og stemmer, hvis man virkelig har tænkt over tingene og taget stilling, stikker de meninger, vi former, ikke særlig dybt - i hvert fald på det her område," siger han og fortsætter: "På en måde viser det demokratiets akilleshæl: At det ikke kun handler om kvantitet. Vi plejer jo at fejre, hvor mange mennesker der går ned og stemmer. Vi snakker ikke så meget om kvaliteten: Hvor meget folk har tænkt sig om. Nu har vi så opnået et spørgsmål, som udgør en nogenlunde afbalanceret platform." Morten Messerschmidt erklærer sig derfor tilfreds med den nye, endelige formulering. "Det her kalder på, at næste gang Danmark skal have en folkeafstemning - og det er jo typisk om EU - bør de partier, der udskriver den, måske lige overveje at konsultere de partier, der stemmer noget andet, inden man lægger sig fast på en tekst. Sådan at man i hvert fald lærer af den her farceagtige proces," siger han til Berlingske.

I Berlingskes Groft Sagt kan man læse et indlæg af Peter Nedergaard, som blandt andet skriver: "Groft sagt siger ja til afskaffelsen af det danske forsvarsforbehold. Ikke så meget for de andre europæiske landes skyld. De opdager næppe, at vi melder os formelt ind i EUs forsvarssamarbejde, hvor vi har deltaget uformelt i årtier. Heller ikke for den europæiske fred og sikkerheds skyld. Den bliver hverken værre eller bedre ved et ja. Vi går ind for en afskaffelse af det danske forsvarsforbehold, fordi det giver Danmark og danske virksomheder lejlighed til at deltage i udviklingen af EU-landenes militære kapacitet, blandt andet moderne militærkøretøjer, ubemandede fly, angrebshelikoptere, metoder til at undgå cyberangreb og dockingstationer til droner."

Ekstra Bladet bringer et debatindlæg af Willy Bjarnø fra Næstved. Her kan man blandt andet læse: "Den ændrede stemmeseddel til afstemningen om Danmarks forsvarsforbehold i EU er stadig blevet manipuleret med ledende spørgsmål af de politiske kræfter, som ønsker danskernes forbehold fjernet. [...] Vore politikere må jo tro, at den danske befolkning kan snydes med forvirrende ord. Der skulle jo blot have stået, om vi vil fastholde vort forsvarsforbehold i EU: Ja eller nej! Danskerne skal ikke lokkes til at sige ja til en glidebane, som ender med en EU-hær uanset garantier fra en nuværende udenrigsminister!"

På Altinget kan man læse et debatindlæg af Europa-parlamentariker Marianne Vind (S). Hun skriver blandt andet: "I 1992 tog jeg og flere millioner andre danskere stilling til Maastricht-traktaten. Dengang sagde jeg sammen med et flertal af danskerne pænt nej tak. Jeg frygtede, at EU ville opbygge en fælles hær, og at det dermed blev op til EU at bestemme, hvor danske soldater skulle sendes hen. [...] Spoler vi 30 år frem til 2022, så har verden uden tvivl ændret sig. I dag er der et behov for at opruste, for fjenden er vores nabo Putin. Han har vist sig at være mere end villig til at bryde med internationale regler og tage land, som ikke er hans eget. De baltiske og nordiske lande er med rette meget bekymrede for, at de står for tur næste gang. Verden er i dag et helt andet sted end i 1992. [...] Det er blevet mere tydeligt igennem årerne, at Nato skal og vil være den primære garant for at sikre Danmark og andre europæiske landes sikkerhed. Men EU kan være med til at styrke Natos samarbejde. For der er ting, som Nato kan, og så er der ting, som EU kan. Hver især har de kompetencer, vi skal gøre bedst mulig brug af - uden at det ene skal udelukke det andet. EU skal blive markant bedre til at styrke forsvarskapaciteten og udvikle nye teknologier. I en krig er det altafgørende, at man har det bedste udstyr. Vi skal være parate, hvis vores sygehusvæsen udsættes for cyberangreb. Vi skal blive hurtigere til at transportere udstyr rundt i Europa, når der opstår behov for det. [...] Det er vigtigt at understrege, at vi hverken stemmer om ja eller nej til en EU-hær eller til Putin. Vi ved alle, vi hverken ønsker det ene eller det andet. Men den barske realitet er, at der var et Europa før Ruslands blodige angreb på Ukraine – og der er et Europa efter. Putins angreb på Ukraine er et angreb på vores grundlæggende værdier og vores sikkerhed. Derfor mener jeg, vi bør udbygge det fælles forsvarssamarbejde i Europa, som et supplement til Nato."

Altinget bringer en kommentar af Claus von Barnekow, seniorrådgiver i Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder. Han skriver blandt andet: "Den russiske føderations angrebskrig på Ukraine og den dermed åbenbare krænkelse af den internationale retsorden har langt om længe fremkaldt en aktiv og konkret forståelse for, at værneministerierne Udenrigsmisteriet (udenrigstjenesten) og Forsvarsministeriet er og har været underprioriterede jævnfør "Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik". Udenrigstjenesten værner om Danmarks bilaterale og internationale politiske interesser, således som de formelt set til enhver tid aktuelt fremstår på baggrund af Folketingets flertal, og på samme baggrund leverer Forsvarsministeriet i sit internationale projektsamarbejde med andre enten en lille stålhandske, når der kræves krudt og kugler eller uddannelse og logistik, når det efterspørges. [...] Danmarks første grundvilkår er den geografiske placering. Det andet grundvilkår er landets begrænsede udstrækning, befolkningsstørrelse og demografiske udvikling, relative mangel på råstoffer, og det deraf afledte behov for en omfattende udenrigshandel. Det tredje grundvilkår bliver dermed afhængighed af andre, af større magter samt af den politiske, økonomiske og teknologiske udvikling i det internationale statssystem, som Danmark både kan bidrage til og drage nytte af. Med den naturlige inddragelse af de to øvrige rigsdele skubbes der til grundvilkårene. For cirka 12 år side kunne man i "Kurs mod 2020 - Dansk udenrigspolitik i nyt farvand" (Udenrigsministeriet, 2010-11) læse, at Danmark må ikke lade sig reducere til udkantsland i den europæiske region. Det kræver et opgør mod de danske EU-forbehold." Den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi fra januar 2022 blev ikke en måned gammel, før et flertal i Folketinget nu ønsker EU forsvarsforbeholdet afskaffet."
Kilder: Berlingske, s. 12, 28; Ekstra Bladet, s. 21; Altinget

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Farveblind samhandel finansierer bomber mod vores værdier. Det skal stoppe
Joachim Nielsen, strategiudvikler fra Humlebæk, skriver i en kronik i Jyllands-Posten blandt andet: "Kina har valgt at være mere med Rusland end med Vesten. Og det skal vi handle efter - eller rettere: holde op med at handle med lande, hvis diktatur modarbejder de værdier, vi står for. [...] Styret i Kina, der heller ikke lider under samme behov for genvalg som i Vesten og derfor heller ikke altid udviser “korrigerende adfærd”, har tankevækkende nok valgt ikke at følge Vestens sanktioner mod Rusland. [...] Kina er præcis ligeså uinteresseret i frie valg, frie medier, ytringsfrihed og kritik af sit magtfuldkomne styre, som Rusland er. Er Kina så ligeså farlige for Vesten som Rusland? Tja, det ved ingen endnu, men at Taiwan føler sig seriøst truet, er et faktum. At Hongkong ikke fik de to systemer under et land, som det blev lovet, er også sandt. At Kina har stormagtsdrømme er sandt, bevidner dets militære oprustning, og at vi finansierer denne oprustning ved at handle med Kina, er også sandt. Derfor står vi i Vesten ved en skillevej, som Ruslands krig mod Ukraine, for især vores penge, har gjort meget tydelig. Vi skal træffe et meget konkret og meget afgørende valg: Vil vi fortsat samhandle med diktatoriske regimer og potentielt finansiere bomber mod vores egne værdier: frie, liberale demokratier. Eller vil vi bedre sent end aldrig vågne op og stoppe farveblindheden i den globale samhandel, hvor vi har bildt os ind, at alle regimer er lige gode?"
Kilde: Jyllands-Posten, s. 35

Udenrigspolitik: Et lys i vinduet for Ukraine
I Jyllands-Postens leder kan man i dag blandt andet læse: "Ingen dato har i Danmark vel større symbolsk tyngde end den 4. maj. På denne dag i 1945 lød frihedsbudskabet fra London, og selv om der stadig var kampe, og et langt opgør ventede, så vidste man, at efter mere end fem års besættelse var der atter fred her til lands. [...] Den 4. maj vil Jyllands-Posten og Politiken i fællesskab markere befrielsesdagen på henholdsvis Bispetorvet i Aarhus og Rådhuspladsen i København. Her vil Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, via storskærme tale til danskerne. Det handler ikke om på en symbolsk dansk aften at score billige point på den tragiske krig, som udspiller sig i det europæiske land ved EU's grænse, men netop om at markere, at ukrainernes kamp for frihed også er vores kamp for frihed. [...] Ukraine og det ukrainske folk udkæmper en heroisk kamp mod en brutal og ondsindet despots forgiftede ambitioner. På slagmarken er de alene, men den vestlige samling om at hjælpe med alle til rådighed stående midler, ikke mindst våben, vidner om, at vi i Vesten, måske noget sendrægtigt for nogles vedkommende, har fået øjnene op for, hvilken ondskab Vladimir Putin og hans inderkreds af oligarker og medsammensvorne repræsenterer. [...] Det har været øjenåbnende for store dele af den vestlige verden, som har håbet på fred og fordragelighed, men for ukrainerne er der intet overraskende i den russiske fremfærd og ambition. Den lever de op ad og har alligevel formået at udfordre med deres uafhængige og selvstændige frihedsdrømme. Ukrainernes frihedskamp og vores frihedskamp med deres giver håb om, at ufriheden og ondskaben som i 1945 atter kan blive trængt tilbage. Lige nu er der grund til håb."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 32

Institutionelle anliggender: Det er Makronen, der gør den europæiske æblekage til noget særligt
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Mette Bock, tidligere kultur- og kirkeminister for Liberal Alliance, blandt andet: "Europa er som en æblekage med mange lag. Der er både noget surt og noget sødt, noget blødt og noget sprødt. Nu har franskmændene i denne uge været så elskværdige, at de har sikret, at der de næste fem år fortsat vil være en Macron i kagen. Tak til franskmændene, alt andet ville have været en katastrofe. Men hvad er det så, Emmanuel Macron kan tilføre den europæiske æblekage? [...] Det er imidlertid uden for Frankrigs grænser, i den europæiske æblekage, at Macron for alvor har bidt sig fast som en populær og samlende skikkelse. Måske er det også her, hans største interesse ligger. Han har i hvert fald opholdt sig mindst lige så meget uden for som inden for de franske grænser i meget lang tid, hvilket også har mødt stærk kritik. Som makronen i midten adskiller hans midtersøgende europapolitik sig fra både venstresocialisters og nationalkonservatives forsøg på at rive Europa fra hinanden i en tid, hvor der virkelig er behov for sammenhold. [...] Det aktuelt bedste bud på en dannet europæer, der kan samle en harmonisk og robust europæisk æblekage i en turbulent verden - det er Monsieur Macron. Men der skal både koges, afkøles og sammensættes med sans for tempo og de rette proportioner."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 32

Sikkerhedspolitik: Er det flugt eller deporteringer? Flygtningestrøm til Rusland vokser
Jyllands-Posten skriver, at mens man eskalerer deres offensiv, vokser flygtningestrømmen til Rusland. Putin siger, at de humanitære korridorer virker. FN's generalsekretær Antonio Guterres mødtes sent tirsdag med den russiske præsident. Generalsekretæren brugte anledningen til at sige, at han er bekymret for den humanitære situation i landet. Men Putin sagde ham imod. "Du fortæller mig, at Ruslands humanitære korridorer i Ukraine ikke fungerer. Hr. generalsekretær, du er blevet ført bag lyset. Korridorerne er åbne. Vi har hjulpet flere end 100.000 mennesker med at forlade Mariupol," sagde han ifølge BBC. Meldingen står i kontrast til, hvordan politikere i Kyiv udlægger situationen. Herfra lyder det, at Rusland i flere tilfælde har tvunget ukrainere til at lade sig evakuere til Rusland. Det gælder indbyggere fra Mariupol og andre områder, som er blevet invaderet af Rusland. På russisk stats-tv er der dog også blevet vist interviews med ukrainere i Mariupol. De er tilsyneladende glade for, at de russiske tropper er kommet. Det fremstiller den russiske propagandamaskine over for de hjemlige seere som et bevis på, at de russiske tropper har befriet byen, selv om de var nødt til at skyde den i sænk først og belejre den i to måneder.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Udenrigspolitik: Uden at kende Putins motiver er det svært at slutte fred
I Information kan man i dag læse en analyse om Putin og krigen i Ukraine. Den er skrevet af Martin Burcharth, USA-korrespondent i Boston. Han skriver blandt andet: "Alle krige ender, nogle hurtigere end andre. Europa har i sin lange historie været igennem en 100-årskrig og en 30-årskrig, to enormt destruktive verdenskrige og senest en Balkankrig mellem 1993 og 1999. Ingen tør i dag forudsige, hvornår Ukrainekrigen ender og hvordan. Men på et tidspunkt kommer slutspillet. Spørgsmålet er, hvem der vil forme det, og hvordan det skal se ud for at stille alle parter - Ukraine, Rusland, NATO, EU og USA - tilfredse og skabe varig fred og stabilitet i Europa. [...] Det drejer sig om Barry Posen og Stephen Van Evera, der begge har været professorer i statskundskab og internationale relationer på Massachusetts Institute of Technology i flere årtier samt Michael O'Hanlon, seniorstipendiat og forsker i tænketanken Brookings Institution i Washington, D.C. og forfatter til en lang række bøger om amerikansk sikkerhedspolitik. [...] Alle tre tænkere er enige om, at når en diktator er vred og føler sig krænket på sin og sit lands stolthed, er der fare på færde. Van Evera nævner Fidel Castros appel i 1962 til den sovjetiske præsident Nikita Khrusjtjov om at udstationere atomvåben på Cuba - missiler, som Castro ville bruge til at true USA med, hvis amerikanerne skulle lancere en invasion. [...] Trods denne nagende tvivl om Putins motiver og intentioner er ingen af de tre tænkere rede til at erklære den russiske præsidents handlinger for irrationelle, endsige sindssyge. Set fra Kreml kan NATO's bevæbning af Ukraine og træning af landets styrker siden 2014 godt være blevet tolket som en alvorlig trussel mod Ruslands sikkerhed, mener de. [...] Ikke overraskende mener O'Hanlon i dag, at Ukraine bør erklære sig neutralt, hvilket Zelenskyj da også har erklæret sig villig til at gøre. Men i stedet for sikkerhedsgarantier foreslår den amerikanske ekspert en ordning, ifølge hvilken USA og NATO garanterer massiv våbenhjælp til Ukraine, hvis Rusland efter en fredsaftale skulle finde på at angribe landet igen. [...] Som en del af fredsslutningen vil USA og EU trinvist afmontere de økonomiske sanktioner og energiembargoen mod Rusland. Og i aftalen skal der være indbygget en klausul om, at de vil blive genindført per automatik, dersom Rusland skulle invadere Ukraine igen. "Udfordringen er, at Putin aldrig har gjort klart, hvorfor han startede denne krig, og hvad det er, Rusland går efter. Og når vi handler med så vigtige ubekendte, er det svært at forudsige, hvad der vil tilfredsstille russerne,” siger en frustreret Barry Posen, mens han sidder på sit kontor i Boston omgivet af dynger af bøger.
Kilde: Information, s. 8-9

Grundlæggende rettigheder: Suu Kyi får fem års fængsel for korruption
B.T. og Politiken skriver, at en juntadomstol i Myanmar har fundet den afsatte leder af landet, Aung San Suu Kyi, skyldig i korruption og har idømt hende fem års fængsel. Det fortæller unavngivne kilder med viden om domsafsigelsen. Retssagen mod den 76-årige modtager af Nobels fredspris foregik bag lukkede døre. Det betyder, at journalister ikke må være til stede i retten, og at hendes advokater ikke må udtale sig til medierne. I december blev idømt fire års fængsel for henholdsvis at opildne til oprør mod militæret og for at bryde landets coronaregler. Efter dommen i december sagde FN's menneskerettighedschef, Michelle Bachelet, at dommen var "politisk motiveret". Josep Borell, EU's udenrigschef, og Liz Truss, Storbritannien udenrigsminister, fordømte også dommen i december.
Kilder: B.T., s. 14; Politiken, s. 9

Migration: Skyder centralt argument ned
B.T. skriver, at der nu ser ud til at ske noget i arbejdet med at få en aftale på plads om et modtagecenter til asylbehandling i Rwanda. Et af udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfayes (S) centrale argumenter i sagen om modtagecentre i Rwanda, er, at planen kan være med til at modvirke menneskesmugling over Middelhavet. Det argument, mener Hans Lucht, forsker i udokumenteret migration fra Afrika til Europa på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), ikke holder. "Der er efter min vurdering ikke noget, der tyder på, at det vil medføre et fald i antallet af irregulære migranter på Middelhavet. Tværtimod kan det have den modsatte effekt og give endnu mere arbejde for menneskesmuglerne, hvis man 'sætter en ny karrusel af migration i gang' ved at sende folk til Rwanda," siger han. Han understreger, at modellen muligvis kan afskrække nogle fra at søge mod lige præcis Danmark og rejse andetstedshen. Men argumentet om menneskesmugling holder altså ikke, mener Lucht. Nikolas Feith Tan, jurist og seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder, mener ligeledes, at det ikke vil have den store effekt. Han mener, at Danmark er et lille land, og hvis asylansøgerne ved, at de vil blive sendt til Rwanda ved ankomst til Danmark, vil de blot vælge et andet land at søge asyl i. "Min forståelse er, at det er juridisk umuligt for andre EU-lande uden om det nuværende system. Danmark har et retsforbehold, der gælder i forhold til det meste i det fælleseuropæiske asylsystem. Det system siger, at når man har søgt asyl i eksempelvis Frankrig eller Tyskland, har man ret til at blive i landet," siger han.
Kilde: B.T., s. 14

Sikkerhedspolitik: Krigen i Ukraine
B.T. bringer et overblik over situationen med krigen i Ukraine. Ukraines væbnede styrker har udgivet vejledende estimater over russiske kamptab. Det inkluderer blandt andet tab på 22.400 soldater og 939 kampvogne. Ukraines viceforsvarsminister, Hanna Maylar, hævder, at Rusland gør sig klar til at bruge Moldovas territorium til et angreb mod Ukraine. Det skulle ske gennem den russisk-støttede moldoviske udbryderregion Transdnestr, der grænser mod det sydvestlige Ukraine. Regionen er de sidste dage blevet udsat for flere angreb. Rusland har meldt ud, at landet følger situationen tæt, men at Rusland helst vil undgå en indblanding. I Mariupol, som stort set er overtaget af russiske styrker, har ukrainske soldater og civile i noget tid befundet sig under stålværket Azovstal, som adskillige gange har været under russisk angreb. Ifølge The Guardian melder en lokal ukrainsk militærchef, der befinder sig på stålværket, om hundredevis af sårede. Nærmere bestemt skulle 600 mennesker være sårede og uden adgang til medicin eller behandling, siger han.
Kilde: B.T., s. 12

Grundlæggende rettigheder: Afson i Kosovo
I B.T. kan man i dag læse, at justitsminister Nick Hækkerup (S) har underskrevet en aftale om, at Danmark kan leje 300 pladser i et fængsel i Kosovo, hvor kriminelle, som udvises af Danmark, skal afsone deres dom. "Jeg synes, at det er aldeles fremragende, at vi kan få smidt dem ud så hurtigt som muligt, herunder at starte med at de afsoner i udlandet, så vi ser deres hæl i stedet for deres tå. Forventningen er, at vi kan være på plads med det praktiske i første kvartal af 2023," lyder det fra Hækkerup. Aftalen, der også er underskrevet af den kosovoske justitsminister, Albulena Haxhiu, er en udmøntning af en hensigtserklæring, som Kosovo og Danmark underskrev i december sidste år. Aftalen har fået kritik for at være på kant med menneskerettigheder og konventioner, når indsatte sendes til et andet land. Blandt andet er Dignity - Dansk Institut mod Tortur - kritisk. "I Dignity er vi stærkt bekymrede over udflytningen af danske fængselspladser til den allerede hårdt pressede fængselssektor i Kosovo. Vi vil monitorere implementeringen af aftalen meget tæt, inklusiv om Danmark overholder alle internationale forpligtelser," skriver direktør i Dignity Rasmus Grue Christensen på Twitter.

I Information kan man læse en analyse skrevet af journalist Ulrik Dahlin, som blandt andet skriver: "Selv om justitsminister Nick Hækkerup glæder sig til et samarbejde om, at udvisningsdømte kan afsone i Gjilan-fængslet i Kosovo, løser den nu offentliggjorte traktat mellem Danmark og Kosovo ikke projektets menneskeretlige problemer. [...] Traktaten handler om leje af 300 fængselspladser i Gjilan-fængslet i Kosovo, hvortil Danmark efter planen fra begyndelsen af 2023 kan overføre udvisningsdømte udlændinge fra lande uden for EU og EØS. Traktaten skal indgå som en del af det netop fremsatte lovforslag, L 180, som Folketinget skal førstebehandle næstkommende fredag. [...] Gjilan-fængslet skal ledes af en dansk embedsmand, som blandt andet skal tillade og have det endelige ansvar for enhver anvendelse af vold eller tvang i forhold til fangerne. Afsoningen i Kosovo skal i udgangspunktet svare til en afsoning i Danmark. Men det gælder for så vidt kun, når fangerne afsoner den fængselsdom, de er idømt i Danmark. For der bliver tale om kosovosk jurisdiktion, hvis en af fangerne begår fornyet kriminalitet under afsoningen. [...] Det er ikke lykkedes at få Justitsministeriet til at oplyse, om samarbejdsaftalen vil være færdig og offentliggjort, inden Folketinget før sommerferien færdiggør behandlingen af det fremsatte lovforslag. [...] Det har tidligere fra flere høringsparter - heriblandt Institut for Menneskerettigheder og Dignity - været fremført, at det gør det svært med en tilbundsgående vurdering af, om 'projekt udlandsfængsel', som det er blevet kaldt af implicerede embedsmænd, holder sig på den rigtige side af de internationale konventioner og forpligtelser."
Kilder: B.T., s. 6; Information, s. 4

Udenrigspolitik: Mette Frederiksen skal mødes med Indiens premierminister Narendra Modi, der er gode venner med Putin
I B.T. og Berlingske kan man læse, at den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), får besøg af den indiske premierminister, Narendra Modi, tirsdag i næste uge. Indien har ifølge B.T. ikke officielt sagt, at Rusland har invaderet Ukraine. Derudover beskyldes Modi for at have et nært forhold til Putin. "Derfor er det ekstremt vigtigt, at statsministeren i klar tekst får fortalt Modi, at det alt for nære forhold, som Indien har til Rusland, er et stort problem," lyder det fra Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, som fortsætter: "I det her udenrigspolitiske spil kan man, lidt groft sagt, gøre det her på to forskellige måder. Det kan siges som en slags formaliseret bisætning, der mest bliver sagt, så man kan sige til pressen, at man har sagt det. Og så kan det gøres til et særskilt, vigtigt punkt på møde. Det skal fylde noget." Mette Frederiksen har sagt i dag, at hun vil benytte mødet til at gøre det klart, hvor Danmark og EU står i forhold til Rusland. Mette Frederiksen er ikke den eneste statsleder, Modi skal mødes med på sin tur til Europa. Onsdag 4. maj er statsministeren vært for et såkaldt nordisk-indisk topmøde, hvor Sverige, Norge, Finland og Island også er med. Modi runder sin tur til Europa af ved at mødes med både Tyskland kansler, Olaf Scholtz og Frankrigs netop genvalgte præsident, Emmanuel Macron.

Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, mener, at Frederiksens møde med Modi kan ende katastrofalt. "Hvis ikke det står øverst på statsministerens dagsorden, så kan besøget ende med at blive en stor fiasko. Mette Frederiksen repræsenterer i EU og NATO hardlinerne over for Putins Rusland," siger han om mødet, hvor han mener, at statsministeren skal tale om Indiens "venlige" forhold til Rusland. Siden krigens udbrud har Indien i store træk forholdt sig tavse om krigen i Ukraine. Men Bent Winther ser en mulighed for, at der under statsbesøget vil være en eller anden form for stillingtagen fra indisk hold. "Man må forvente, at den indiske regeringsleder med sit besøg i Europa og Danmark har gjort sig tanker om, hvilken side han står på i den ulykkelige krig, der udspiller sig på europæisk jord," siger han.
Kilder: Berlingske, s. 5, 5

Interne anliggender: Italien trækker i gasnødbremsen: "Vil I have fred, eller vil I have aircondition?"
Berlingske skriver, at den italienske premierminister, Mario Draghi, har en nødplan for, hvordan Italien kan undvære gas fra Rusland. "Hvad er vigtigst: Vil I have fred, eller vil I have airconditionanlægget tændt," spurgte han således retorisk på et pressemøde for et par uger siden. Nødplanen, som han efterfølgende lancerede, vil blive "varm" for italienerne. "Operation Termostat" omfatter i første omgang samtlige offentlige bygninger i Italien, herunder også skolerne, mens hospitaler og plejehjem er undtaget. Fra 1. maj bliver det forbudt at køle rumtemperaturen længere ned end til 27 grader - undtaget særligt varme dage i den ofte skoldhede sydeuropæiske sommer, hvor 25 grader vil være tilladt. Reglerne, der i første omgang gælder frem til 31. marts næste år, sætter også grænser for opvarmning i vintermånederne: 19 grader under normale forhold med mulighed for at skrue op til 21 grader.
Kilde: Berlingske, s. 10

Økonomi: Statsgælden i EU er faldet
Nye opgørelser fra den europæiske database Eurostat viser, at EU-landenes samlede gæld tog et gedigent nøk nedad i 2021, og Danmark er et af de lande i unionen, som har den laveste statsgæld målt i forhold til bnp, skriver Jyllands-Posten. Fra 2020 til 2021 faldt gennemsnittet for statsgælden i EU fra 90 procent til 88,1 procent i forhold til bnp fra 2020 til 2021 og ifølge Eurostat er årsagen en stærk bnpvækst og mindre stigninger i den nominelle gæld.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4

Interne anliggender: Danskerne: Ukrainske flygtninge er hele EU's opgave
En ny undersøgelse fra Trygfonden viser, at selvom EU's flygtningesystem for nylig blev beskrevet som ”brudt sammen”, så mener et flertal af danskere, at det er en fælles EU-opgave at hjælpe og fordele de ukrainske flygtninge. Det skriver Kristeligt Dagblad. Samlet set erklærer 71 procent af de adspurgte sig enige i, at det er en fælles EU-opgave at løse den ukrainske flygtningekrise og det overrasker på sin vis forskningschef i TrygFonden Anders Hede. Han vurderer, at hvis man havde spurgt befolkningen før krisen, så havde danskerne næppe haft tillid til, at EU kunne løse problemet. ”Men vi har spurgt under krisen, hvor folk allerede har set EU handle og levere svar. Det tog kun fire dage for landene at finde fælles fodslag over for Rusland. Selvom vi står midt i den største flygtningekrise i Europa siden Anden Verdenskrig, er skepsissen ikke steget,” siger han.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1

Klima: Vi står i en global fødevarekrise. Stop med at lave biobrændsel af mad
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Safania Normann Holm Eriksen og Bente Hessellund Andersen, begge aktive i miljøbevægelsen "Noahs kampagne mod bioenergi". Der skriver blandt andet: "Ruslands invasion af Ukraine har yderligere destabiliseret allerede skrøbelige landbrugsmarkeder og givet anledning til alvorlig bekymring med hensyn til den globale fødevaresikkerhed. Det fremgår af EU-Kommissionens ”Short-term outlook”-rapport fra den 5. april i år. [...] EU's nye direktiv for vedvarende energi for perioden 2020-2030 kræver en minimumsandel på 14 procent vedvarende energi i transport, men tillader medlemslandene at fastsætte en lavere grænse, hvis man reducerer brugen af madbaserede biobrændstoffer. Det eneste bindende mål er sat til syv procent i 2030, hvoraf såkaldte avancerede biobrændstoffer og biogas skal udgøre mindst 3,5 procent. Medlemslandene har således mulighed for at stoppe støtten til madbaserede biobrændstoffer. [...] I en tid med global fødevareusikkerhed, konflikt, pandemier og klimaforandringer giver det mening at fjerne muligheden for, at andelen af vedvarende energi kan opfyldes via biobrændstoffer. I stedet skal vi bruge mindre energi og begrænse transporten."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11

Sikkerhedspolitik: Krigsfrygt: Ukraines lille naboland ramt af angreb
To attentater mandag og tirsdag på sikkerhedsministeriet i Transnistrien i Moldova kan være første skridt mod en russisk invasion, siger seniorforsker Flemming Splidsboel ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, ifølge Politiken. Moldova er et af Europas fattigste lande og slås med en stor flygtningestrøm og i sidste måned ansøgte Moldova om medlemskab af EU. "Rusland har allerede 1.500 fredsbevarende tropper i Transnistrien. Derfor vil Rusland hurtigt kunne sende nye tropper ind og starte angreb derfra ind i Ukraine. Transnistrien er meget vigtigt, derfor har de haft tropper der i flere end 30 år, siden Sovjets sammenbrud" siger Flemming Splidsboel og fortsætter: "Det kan være en taktik, der skal underminere tilliden til myndighederne og fortælle befolkningen, at de står alene, og at deres regering ikke kan hjælpe dem. Så begynder folk at rykke internt. Så kommer rygtet om, at de angriber fra Ukraine, og at nu må Rusland komme med flere tropper. Det er en klassisk destabilisering."
Kilde: Politiken, s. 3

Udenrigspolitik: Polen hjælper Tyskland med at blive fri af russisk olie hurtigere end ventet
I årevis har Polen raset over Tysklands tætte energiforhold til Rusland, men tirsdag kom en overraskende melding fra Tyskland om, at de nu med polsk hjælp mener sig i stand til at blive fri af russisk olie inden for "dage" i stedet for ved årets udgang, som de indtil nu har holdt fast i, skriver Politiken. Tirsdag præsenterede det nye makkerpar, den polske klimaminister Anna Moskwa og den grønne tyske vicekansler, Robert Habeck, aftalen i Warszawa. "Vi står sammen i EU og mellem Tyskland og Polen: Vi skal hurtigt gøre os fri af den russiske import," sagde Robert Habeck. På Twitter skrev den polske energianalytiker og chefredaktør på BiznesA-lert Wojciech Jakóbik, at det er stort at se Polen og Tyskland være enige om at samarbejde, for at en russisk olieembargo i EU kan blive annonceret meget snart. Med den polsk-tyske aftale er EU altså et stort skridt nærmere at kunne indføre den sjette pakke sanktioner over for Rusland. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har for længe siden annonceret, at sanktionspakken ville indeholde et indgreb over for russisk olie, men den har været forsinket på grund af fransk valg og tysk modstand. Forleden gentog EU's vicekommissionsformand, Valdis Dombrovskis, at EU er på vej med en "smart olieembargo". Men onsdag valgte præsident
Vladimir Putin at svare prompte igen ved at lukke for gassen til Polen og Bulgarien, med den begrundelse at de to lande har nægtet at betale for gassen i rubler. Derudover advarede han om, at alle, der forsøger at hjælpe Polen og Bulgarien, vil blive ramt på samme vis. Kommissionsformand Ursula von der Leyen lovede herefter, at EU vil være solidarisk med de to lande og forsyne dem med den fornødne gas, så borgere og industrier ikke bliver ramt. "Gazproms melding er et nyt forsøg fra Rusland på at afpresse os med gas. Vi er forberedte på det her scenarie, og vi er i gang med at forberede et koordineret EU-svar. Europæerne kan regne med, at vi står sammen og i solidaritet med de berørte medlemslande," sagde hun.
Kilde: Politiken, s. 4

Interne anliggender: Bak op om frihed og Ukraine - og hør præsident Volodymyr Zelenskyjs tale direkte til det danske folk
Politiken bringer en kommentar af Christian Jensen, ansvarshavende chefredaktør, som blandt andet skriver: "På Danmarks befrielsesdag taler Ukraines præsident Zelenskyj direkte fra Kyiv til det danske folk på Rådhuspladsen i København og Bispetorv i Aarhus. Lad os sammen fejre befrielsen ved at bakke fuldtonet op om den ukrainske frihedskamp. [...] I dag lever vi i et frit europæisk land, hvor vi som borgere kan sige og tænke, hvad vi vil. Hvor vi kan udfolde os som individer og engagere os frivilligt i de fællesskaber, der appellerer til os. Hvor vi kan dele os efter anskuelser og diskutere med dem, vi er uenige med. Netop i år bliver vi også på uafviselig vis mindet om, at friheden ikke er uantastelig. Lige så gruopvækkende og rystende det er at følge begivenhederne i Ukraine, lige så glædeligt er det at følge, hvordan danskerne har åbnet deres hjerter for ukrainerne. [...] Nato, FN og EU viser i øjeblikket deres værd, men hver dag betaler det ukrainske folk med livet i kampen for frihed og mod tvang, for demokrati og mod despoti. Det er en kamp, de kæmper på vegne af os alle i den frie del af verden, og ingen historisk aften er det vigtigere og mere nødvendigt at minde os selv og hinanden om vores fælles frihedskamp end på den aften, der markerer Danmarks befrielse fra den tyske besættelse."
Kilde: Politiken, s. 1

Institutionelle anliggender: Emmanuel Macron har fem år til at føre sin ambitiøse EU-vision ud i livet
Politiken bringer et debatindlæg af Timothy Garton Ash, forfatter og professor i historie, Oxford University, som blandt andet skriver: "Den genvalgte franske præsident har store ambitioner på EU's vegne. Men han kan ikke gøre dem til virkelighed ene mand. [...] 'Europæisk suverænitet' er et af de udtryk, Macron gerne benytter sig af, når han siger, at EU skal være en gigant i en verden af giganter. Strategisk suverænitet fordrer, at EU gør sig uafhængig af Ruslands energiforsyning, USA's militær og Kinas eksportmarked. Det handler om have en europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik af så stor styrke, at det afskrækker aggressorer som Putin, selv hvis amerikanerne i 2024 skulle gøre Donald Trump til præsident endnu en gang. [...] For tiden er Macron den eneste europæiske leder med den vision, de ambitioner og den erfaring, der skal til for at rykke EU i den retning. Men udfordringerne er kolossale. [...] Det europæiske 'vi' kan ikke udelukkende være en kombination af det franske nous og det tyske wir. Heldigvis er de to omgivet af fremragende kolleger. Italiens ministerpræsident, Mario Draghi, har i modsætning til Olaf Scholz mestret at omstille sig: I fredstid var han som en driftssikker finansdirektør, og nu fremstår han både modigere og skarpere, sådan som der stilles krav om i en krigstid. Andre regeringsledere som spanske Pedro Sånchez, hollandske Mark Rutte og estiske Kaja Kallas er alle gedigne partnere at have med sig i kampen for et bredere europæisk 'vi'. [...] EU's længstsiddende regeringsleder, ungarske Viktor Orban, udgør et problem. Den gode nyhed er, at den ungarske leder mister mere og mere opbakning i Centraleuropa. [...] Hvis indenrigspolitikken i bare et par af EU-landene begynder at gå i den forkerte retning igen, vil det blive endnu mere vanskeligt at gøre Macrons agenda for Europa til virkelighed."
Kilde: Politiken, s. 5

Sikkerhedspolitik: Hvad koster det at forsvare sig?
Børsen bringer en kommentar af Jens Lundsgaard, økonomisk kommentator, som blandt andet skriver: "Med Ruslands meningsløse angreb på Ukraine er det blevet klart, at fred og frihed ikke er gratis. Det koster at have et effektivt forsvar. [...] Opnåelsen af et mere effektivt forsvar starter ved målrettet udvikling af materiel og systemer, der svarer til fremtidens behov indenfor alt lige fra cybersikkerhed til droner. Her kan EU-samarbejdet spille en vigtig rolle ved at inddrage vurderinger af forsvarsbehov i den fælles industri- og innovationspolitik. Aktuelt kan danske virksomheder deltage i visse udviklingsprogrammer under Den Europæiske Forsvarsfond, som blev etableret sidste år, men Danmark kan, grundet vores forbehold overfor EU's forsvarssamarbejde, ikke deltage i drøftelserne om, hvilke fremtidige forsvarsbehov, disse udviklingsprogrammer skal orienteres mod. Set med samfundsøkonomiske øjne kan det undre, at den offentlige debat om forsvar og Danmarks forbehold overfor europæisk samarbejde ikke har større fokus på effektivitet."
Kilde: Børsen, s. 42

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
28. april 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark