EU i dagens aviser torsdag den 28. juli

Tophistorier

Usikkerhed om russisk gas får nervøsiteten til brede sig
Onsdag endte det danske aktiemarked, hvis målt på eliteindekset, i rødt. Det skriver Berlingske og Jyllands-Posten. "Underliggende på lidt længere sigt er der stadig pæn usikkerhed i aktiemarkedet omkring risikoen for, at russerne lukker helt for gassen til Europa og sender europæisk økonomi i recession," vurderer afdelingsdirektør i Sydbank Ole Kjær Jensen. På den korte bane peger Ole Kjær Jensen på usikkerhed knyttet til onsdag aftens renteudmelding og pressemøde fra Den amerikanske centralbank. Det danske eliteindeks faldt onsdag med 0,3 procent. I C25 er Novo Nordisk aktie den aktie, som er steget næstmest i år. 17 procent er aktien steget, trods høj inflation, nedlukninger i Kina, krig i Ukraine og massive rentesløft fra Federal Reserve i USA og Den Europæiske Centralbank (ECB). Onsdag faldt aktien dog med 1,6 procent. Flere banker dropper nu de negative renter, efter at Danske Bank har fulgt trop med Den Europæiske Centralbank og hævet renten. Det skriver Jyllands-Posten. Men investeringsplatformen Nordnet ligger sig ikke i samme spor, siger Anne Buchardt, selskabets landechef. "Hver indlånskrone er fortsat en omkostning for os, og derfor følger vi også Nationalbankens rente. Vores kunder har relativt store indlån stående hos Nordnet, og det betyder, at vi har en del stående hos Nationalbanken. Vi er en investeringsplatform, og det er der, vi først og fremmest fokuserer på at give kunderne de bedste forhold,” forklarer Anne Buchardt, som dog forventer, at Nordnet fjerner de negative renter til september, hvor man forventer, at Nationalbanken siger farvel til minusrenterne.

Hos Nordea observerer man det svenske boligmarked for at se, hvordan rentestigninger eventuelt vil ramme boligpriserne i Danmark. Det svenske boligmarked er mere følsomt overfor rentestigninger end det danske marked, og vil derfor reagere hurtigere på rentestigninger. Det skriver Berlingske. "Rentefesten er ved at være slut for de danske boligejere. I torsdags fik vi den største rentestigning i 11 år, men der er endnu flere på vej i løbet af det næste halve år. Dermed har boligejere med de mest rentefølsomme lån udsigt til en ganske solid stigning i den månedlige ydelse, forklarer Jan Størup Nielsen, chefanalytiker hos Nordea, som har opdateret sin renteprognose, efter at Den Europæiske Centralbank satte renten op med 0.50 procentpoint i sidste uge. "Der er lagt i kakkelovnen til, at flekslånerne kommer til at betale noget mere i rente. Det kan ikke undgås. Der kommer en byge af renteforhøjelser fra Den Europæiske Centralbank, ECB. Det er allerede startet, og det vokser frem til årsskiftet. Hvad der herefter sker i 2023, er der reelt ingen, som ved," vurderer Jan Størup Nielsen, som gætter, at der vil være renteforhøjelser fra ECB på 0,50 procentpoint i september, 0,50 procentpoint i oktober, og 0,25 procentpoint i december. Det vil sige, at eurorenten vil stige med 1,75 procentpoint i løbet af blot et halvt år. Og Jan Størup Nielsen kan ikke huske, at have set så kraftig en rentestigning på så kort tid. Det er den høje inflation, som får ECB til at reagere med renteforhøjelser. Og ECBs rentehævning kommer til at ramme boligmarkedet, det er Jan Størup Nielsen ikke i tvivl om: "Vi er i en helt anden verden end tilbage i marts. Vi har fået det værste fra alle hylder med høj inflation og renter, der har bidt sig fast. Hvor hårdt det kommer til at ramme boligmarkedet, er svært at sige, men retningen er ret entydig: Det vil påvirke boligpriserne negativt," forklarer Jan Størup Nielsen, og uddyber, at boligpriserne i Sverige allerede er begyndt at falde.

I en analyse i Berlingske skriver Ulrike Bie, avisens økonomiske redaktør blandt andet: "Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, fortsatte onsdag den aggressive kurs med en renteforhøjelse på 0,75 procentpoint til 2,5 procent. [...] Det er naturligvis inflationen, der driver Federal Reserve til en så voldsom stramning af rentepolitikken. USAs inflation nåede i juni over ni procent og er den højeste i 40 år. [...] Selvom energi spiller en vigtig rolle, har inflationen bredt sig til hele økonomien, og Federal Reserves Jerome Powell har gjort det klart, at han er mere bange for vedvarende inflation end for en økonomisk recession. Der er meget larm om udsigterne for amerikansk økonomi, og stadig flere analytikere betragter nu en recession som ganske sikker. [...] Federal Reserve har ligesom Den Europæiske Centralbank (ECB) lovet, at det skal være den aktuelle udvikling i økonomien, der driver renterne. Problemet er bare, at tallene stritter i alle retninger, når det gælder omfanget af den økonomiske afmatning. [...] Lidt det samme ser vi også i euroområdet og Danmark i disse måneder med en svækkelse af euroen på 20 procent det seneste år. Når euroen (og kronen) ikke svækkes yderligere over for dollaren på trods af de store renteforhøjelser i USA, skyldes det dels forventningen om, at USA snart skal sætte renten ned igen, og dels en forventning om flere store renteforhøjelser i Europa. Nordea meldte denne uge ud, at man forventer hele 1,25 procentpoint yderligere renteforhøjelser fra ECB allerede i år. Hvis forventningen til ECB svækkes - eller de finansielle markeder opdager, at USA kommer gennem den nuværende økonomiske storm med skindet på næsen - kan det udløse nye stigninger i dollaren."
Berlingske, s. 7, 8, 6-7; Jyllands-Posten, s. 9, 16 (28.07.2022)

Prioriterede historier

Hvad betyder det for Danmark, hvis Rusland lukker for gassen?
Russiske Gazproms udmelding mandag om en reduktion af gasleverancerne til Europa, og EUs vedtagelser af at skrue ned for gasforbruget tirsdag, får Jyllands-Posten til at undersøge, hvor afhængige Danmark er af gas, og hvad det vil betyde for Danmark, hvis russerne helt lukker for gashanerne. På et ekstraordinært topmøde valgte EUs energiministre tirsdag, at opfordre medlemslandene til at mindske gasforbruget med 15 procent indtil næste forår. Naturgas udgjorde i 2020 14 procent af det danske energiforbrug. Til sammenligning udgjorde vedvarende energi 40 procent. I Danmark bruger cirka 380.000 hustande gas til boligopvarmning, og omkring 430 fjernvarmeinstallationer kan bruge gas. Nogle fjernvarmeværker er helt afhængige af gas, mens andre kun delvist bruger gas som energikilde. Den danske produktion af biogas udgør 25 procent af det danske gasforbrug. De resterende 75 procent hentes i Tyskland. De høje importtal skyldes, at Danmarks vigtigste og største forsyningskilde, når det kommer til gas, Tyrafeltet, er under renovation. Den importerede gas fra Tyskland er en cocktail af gas fra Rusland, Norge, Holland, Storbritannien med flere. Lukker Rusland helt for gassen, så vil danske husholdninger og væsentlige samfundsfunktioner stadig kunne få leveret gas fra de nuværende gaslagre i flere måneder frem. Det oplyser Energistyrelsen. Visse virksomheder kan dog blive pålagt at reducere eller helt lukke for gasforbruget.

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Jørn Mikkelsen, avisens sikkerhedskorrespondent, blandt andet: "Onsdag blev kapaciteten i rørledningen Nord Stream 1 fra Rusland til Tyskland skåret ned under 20 procent af kapaciteten, efter at den først på ugen trods alt var på 40 procent. Ifølge Gazprom skyldes reduktionen endnu en reparation af en turbine, men det afvises bredt i Europa.”Putin spiller et perfidt spil. Hans strategi er alt for tydelig. Han forsøger at underløbe støtten til Ukraine og drive en kile ind mellem os (i Europa, red.). Han vil sprede usikkerhed og også drive gasprisen i vejret,” siger den tyske erhvervsminister, Robert Habeck. Han er blevet en uofficiel talsmand for de EU-lande, der er særligt afhængige af den russiske gas, og som nu med den nye EU-spareplan håber på, at en samlet reduktion af gasforbruget på 15 procent kan fylde lagrene, før vinteren sætter ind. [...] I flere lande, især Tyskland, er der alvorlig bekymring for, om der vil være energi nok til en kold vinter. af sin gas fra Rusland op til udbruddet af Ukrainekrigen, har Tyskland fået 60 procent Det gør særligt ondt i Berlin, men er med EU-spareplanen nu gjort til en fælleseuropæisk udfordring. [...] Putin kan bruge hele paletten i sin kamp mod Vesten. Robert Habeck tilføjede efter EU-mødet tirsdag, at Europa med gasforliget har sendt det eneste rigtige svar til Putin: Sammenhold. Spørgsmålet er dog, hvor langt enigheden rækker, hvis det inden længe kniber med at få varmt vand i hanen og varme i radiatoren.[...] Kriseberedskabet udfordrer også hele køreplanen for den grønne omstilling og river gamle grøfter op i EU-klubben. Kulfyrede kraftværker, som egentlig var skrottet, genåbnes nu. Selv det ekstra klimaskadelige brunkul tages midlertidigt til nåde. Atomkraftværker nybygges eller genåbnes. [...] I forvejen er den grønne omstilling omstridt internt i EU. At medlemslandene har valgt en så forskellig energipolitik, især om atomkraft, udstilles ekstra tydeligt med presset fra Putin. Der er ikke meget fælles fodslag her. [...] Hele dette kludetæppe af forskellige strategier kommer Putin i møde. Jo mere presset øges, desto mere vokser sprækkerne i EU-solidariteten. Der skal meget veltalende EU-talsmænd til at sløre, at gasspareplanen foreløbig kun er en hensigtserklæring, endda med flere undtagelser og særordninger. En stålsat fælles front mod Putin ser nok anderledes ud. Det gjorde ikke sagen bedre, at flere sydeuropæiske lande inden mødet i Bruxelles nåede at stille sig på tværs af spareplanen.”Hvorfor skal vi spare på gassen, bare fordi Tyskland har levet over evne?,” lød det for eksempel fra Spanien.[...] Nu kom der så et kompromis i hus, men denne type splittelse internt i EU kunne Putin næppe have ønsket sig tydeligere udstillet."
Jyllands-Posten, s. 2, 12 (28.07.2022)

Institutionelle anliggender

Ekskluder Ungarn
To læserbreve i Ekstra Bladet kommenterer på EUs rolle i forbindelse med konflikten mellem Ukraine og Rusland. Michael Unna fra Højbjerg skriver blandt andet: "At Vestens tætte samhandel med Rusland ikke forhindrede Putins felttog i Ukraine. Samhandlen med Kina forhindrer ikke kinesisk undertrykkelse af mindretal og trusler imod Taiwan. Fælles økonomi forhindrede ikke den jugoslaviske borgerkrig eller massemyrderier i Rwanda. Samhandel skaber ikke fred. Det er fred, som muliggør samhandel. Derfor er EU heller ikke fredsbevarende, men et resultat af freden efter Anden Verdenskrig."
Ekstra Bladet, s. 16 (28.07.2022)

Stop EU-midlerne til Putins beundrer
Information skriver i en leder blandt andet: "Orbáns kamp mod det liberale Vesten handler om individuelle frihedsrettigheder, men ikke kun det: Kampen handler også om det europæiske demokratis fremtid, og om Europas forhold til Rusland, som udfordrer folkeretten og den europæiske fredsorden med forsøget på at ødelægge den ukrainske stat. [...] På det institutionelle plan har Fidesz' hybride regime ensrettet det hjemlige medielandskab, ændret valgloven til egen fordel og undergravet forfatningsdomstolens uafhængighed. På det praktiske plan forsøger Orbán samtidig at sabotere den europæiske politik over for Rusland. Det har vi set med kritik af vestlig militærstøtte til Ukraine og ungarske undtagelser i sanktionstiltagene. Og vi har set det, da Orbán først sendte sin udenrigsminister Peter Szijjarto til Moskva for at købe mere gas, for derefter som eneste EU-land at stemme imod unionens forsøg på i fællesskab at spare på gassen. Selv er Ungarn dybt afhængigt af både russisk atomteknologi, olie og især gas. Desto mere bliver det en sand test for Europa at håndtere Orbán. De vestlige sanktioner mod Rusland virker nemlig ikke så effektivt som håbet. I stedet breder nervøsiteten sig for, om energisanktionerne bliver en hård boomerang for EU's inflationsplagede økonomi. Store dele af den europæiske højrefløj er derfor modtagelig for Orbans budskab om, at Rusland, USA og Kina vinder energikrigen, mens Europa taber. [...] EU kan ikke kyle Ungarn ud af fællesskabet. Unionen har - ganske naivt - ikke indtænkt en mulighed for at ekskludere et medlemsland i sine traktater. En eksklusion ville derfor kræve en enstemmig traktatændring: en dødfødt idé. Og at Orbáns kleptokrati skulle forlade det økonomisk lukrative fællesskab frivilligt er utænkeligt. I 2018 indledte EU-Kommissionen den såkaldte Artikel-7-proces mod Ungarn - EU's såkaldte atombombe, der kan fratage et medlemsland stemmeret. Bomben detonerede bare aldrig, fordi Polen og Ungarn har dækket over hinanden. Men måske er der lys forude. For synet på Putins Rusland har skabt en dyb kløft mellem Ungarn og Polen, og EU-Kommissionen har strategisk valgt at udbetale milliarder til Polen fra unionens Genopretningsfond, mens ungarerne - på grund af Orbáns underminering af retsstaten - stadig må kigge langt efter milliarderne. Denne økonomiske straf er desværre den eneste og dog den rigtige vej at gå. Den burde bare også omfatte udbetalingen af EU's løbende strukturfondsmidler, der udgør flere procent af Ungarns bnp. Hvis resten af EU en dag får Polen på sin side, må unionen heller ikke tøve med at inddrage Ungarns stemmeret - så længe Orbán obstruerer fælleseuropæisk politik, støtter Putin og lukker racistisk ævl ud, har hans styre reelt sat sig selv uden for det europæiske fællesskab.
Information, s. 20 (28.07.2022)

Interne anliggender

Konservativ: Hvis denne verdens venstreorienterede får mere magt, vil udvandingen af familien fortsætte
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Nikolaj Bøgh, rådmand i Frederiksberg Kommune og MF for det Konservative Folkeparti blandt andet: "Igennem en årrække har udviklingen klart gået i retning af at gøre det vanskeligere at stifte og opretholde en familie. Tidligere tiders skattemæssige fordele ved at være et ægtepar er i dag væk, og tværtimod rummer velfærdssystemet klare økonomiske incitamenter til at være enlig forsørger. Man kan blive straksskilt, hvis parterne er enige om det, uden den refleksionsperiode i form af separation, som tidligere var obligatorisk. Muligheden for at passe ens eget barn derhjemme er begrænset som følge af høj beskatning og stærk favorisering af offentlige pasningstilbud. Man kan få offentlig støtte til anonym sæddonation og dermed bevidst berøve et barn muligheden for kendskab til sit biologiske ophav. Afvikling af familiens valgmuligheder er i disse år en aktiv målsætning for regeringen og dens støttepartier, navnlig når det gælder det frie gymnasievalg og muligvis snart også det frie folkeskolevalg. Det samme gælder familiens muligheder for selv at afgøre, hvem der skal passe børnene, når de er helt små, hvor navnlig EU mener, at det er for vigtig en opgave at overlade til forældrene selv. Hvis denne verdens ”Laura Rosenvinger” får magt, som de har agt, vil udvandingen af familiens autonomi givetvis fortsætte."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s.
Interne anliggender: Konservativ: Hvis denne verdens venstreorienterede får mere magt, vil udvandingen af familien fortsætte (28.07.2022)

Klima

Klodens ressourcer for i år er nu opbrugt
I år er klodens ressourcer for i år opbrugt flere måneder tidligere end for få årtier siden. Det skriver B.T. og Politiken. Dagen, hvor klodens årlige ressourcer er opbrugt kaldes for Earth Overshoot Day, og i dag ligger dagen den 28. juli. Alligevel mener man i WWF, at det går den rette vej i Danmark: "Danmark er i en positiv bevægelse, og både regeringen og EU har taget skridt mod en grønnere økonomi og en mere bæredygtig tilgang til samfundet de senere år”, siger han. Men det betyder ikke, at problemerne er løst. Kigger vi ud over vores egne grænser, går det fortsat den gale vej", forklarer generalsekretær i WWF, Bo Øksnebjerg. Hos Greenpeace mener Mads Flarup Christensen, generalsekretær hos Greenpeace Norden dog ikke, at Danmark kan tillade sig at hvile på laurbærrene. "Vi er stadig en af de nationer, som per indbygger forbruger allermest i verden, og derfor har vi et særligt ansvar for at gå forrest. Både når det handler om at nedsætte vores forbrug og vores CO2-udslip," forklarer Mads Flarup Christensen. Danmark ligger i dag på en 15.-plads over de støreste overforbrugere af CO2.
Politiken, s. 3; B.T., s. 9 (28.07.2022)

Retlige anliggender

EU-Domstolen opretholder Russia Today forbud
Den franske afdeling af det russiske statsejede medie Russia Today, har forsøgt at få annulleret et midlertidigt forbud mod at udkomme indenfor EU. EU-Domstolen har i en afgørelse afvist dette. Det skriver Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten, s. 2 (28.07.2022)

Sikkerhedspolitik

Uden en diplomatisk aftale fuldbyrdes tragedien i Ukraine
I et debatindlæg i Politiken skriver Kasper Støvring, Ph.D, forfatter, blandt andet: "Zelenskyj og særligt de amerikanske allierede synes at være indstillet på at kæmpe for ukrainsk sejr. Det vil for det første sige, at Rusland giver afkald på de territorier, man har sat sig på siden krigens begyndelse. For det andet, at Ukraine hverken anerkender annekteringen af Krim eller Donbas, og for det tredje, at Ukraine fortsat skal have udsigt til at blive medlem af EU og Nato. [...] I Ukraine ser den russiske hær ud til at være stærk nok til at forsvare de fleste af sine erobringer. Russerne nyder taktiske fordele ved forsvar og har et overlegent artilleri og nok også troppeantal. I Rusland er økonomien tilstrækkelig stærk, og Putins greb om magten synes stramt nok til, at han ikke kan tvinges til at opgive sine territoriale gevinster. De vestlige sanktioner vil ganske vist genere den russiske befolkning og sætte den økonomiske udvikling tilbage, men landet er selvforsynende med både energi og råvarer. [...] Som blandt andre udenrigsstrategen Barry Posen har anført, er det mest sandsynlige resultat af den nuværende strategi derfor ikke en ukrainsk triumf, men en lang og blodig krig, hvor grænserne ikke ville bevæge sig meget fra de nuværende.[...] I Vesten vil befolkningerne, der selv kommer til at lide under sanktionerne, højere priser og manglende energi, miste endnu mere tålmodighed. I langt de fleste lande ønsker europæerne allerede nu en fredsaftale. Den vestlige støtte til Ukraine må altså formodes at blive mindre med tiden.[...] Ønsket om en diplomatisk aftale er kritiseret som 'putinisme' og appeasement (eftergivenhedspolitik, red.). Alligevel synes der nu at være enighed blandt mange europæiske politikere, eksperter og almindelige borgere om, at det, jeg og andre realister foreslog inden krigen, vil være den bedste af de mest sandsynlige udgange på krigen: noget, der ligner status quo ante bellum: En tilbagevenden til situationen før 24. februar, sådan omtrent: et væbnet, men neutralt Ukraine, der opgiver Krim og giver selvstyrerettigheder til den østlige del af landet. Zelenskyj har tidligere vist villighed til at forhandle om dele af en sådan plan, der måske endda er for optimistisk."
Politiken, s. 5 (28.07.2022)

Udenrigspolitik

Despoterne trækker os væk fra demokratiet
I en kronik i Kristeligt Dagblad skriver Ole Olesen, konsulent, cand. polit, blandt andet: "Siden år 2000 er stærke mænd kommet til magten, ikke kun i lande som Rusland, Kina, Tyrkiet, Indien, Saudi-Arabien og USA, men også inden for EU i Polen og Ungarn. [...] Tilsammen har despoterne - for nu at lægge de pæne ord til side og kalde de stærke mænd for det, de er - i de seneste 20 år udsat det liberale system for det hårdeste og mest vedvarende angreb siden 1930'erne. Tænk på erobringen af Krim, den igangværende erobringskrig i Ukraine, fængslingen af demokratiforkæmpere i Hongkong, og tænk på, hvordan denne gruppe af aldrende mænd har skruet op for en retorik, som genindfører junglelovens geopolitik til et punkt, hvor magt bliver ret, og hvor væbnet konflikt bliver vanskelig at undgå. [...] En advarsel om, at forskellen mellem det liberale demokrati og diktaturet er i risiko for at blive udvisket. En påmindelse om, at despoter ofte er kommet til verden gennem eksisterende demokratiske valgsystemer. [...] Advarslen kommer på et i Danmark utroligt relevant tidspunkt her midt i opgøret om konsekvenserne af minkrapporten og på et tidspunkt, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) gennem lang tid af både støttepartiet Radikale Venstre og oppositionen er blevet anklaget for at være magtfuldkommen - et ord, der som regel ikke nærmere defineres. Derfor er der grund til lige at slå det op: ”Den, som besidder og egenrådigt udøver (absolut) magt,” siger Den Danske Ordbog. En ældre ordbog siger: ”Det at have hel og uindskrænket magt, bestemmelsesret o. lign.” Frederiksen, som vor statsminister ofte og lidt uærbødigt bare kaldes, har aldrig lagt skjul på, at hun ville magten."
Kristeligt Dagblad, s. 8 (28.07.2022)

Næsten halvdelen af afrikanerne mangler adgang til elektricitet
En ny rapport viser, hvordan naturgas og vedvarende energi kan møde Afrikas desperate behov for elektricitet. Næsten halvdelen af kontinentets indbyggere mangler adgang til elektricitet. Det skriverKristeligt Dagblad. Den mangelfulde energiforsyning skyldes blandt andet mangelfuld og dårlig vedligeholdt el-infrastruktur og meget høje elpriser, som gør el til et luksusprodukt, mange afrikanere ikke har råd til. I februar mødtes den Afrikanske Union med EU og under drøftelserne om næste års samarbejde, blev der fra afrikansk side ytret ønske om europæiske investeringer i infrastrukturprojekter i Afrika. Ifølge Verdensbanken er upålidelig elektricitet en af de største begrænsninger for vækst i den private sektor. Mangelfuld elforsyning i Nigeria koster hvert år landet, hvad der svarer til to procent af landets bruttonationalprodukt. Men i nogle afrikanske lande er man allerede langt fremme, hvad angår grøn energi. Eksempelvis kommer 50 procent af energien i Kenya, Zambia og Etiopien fra bæredygtige kilder. En bedre elforsyning i vil ifølge IEA - Det Internationale Energiagentur kunne øge Afrikas bnp med 50 procent i 2020.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (28.07.2022)