EU i dagens aviser torsdag den 28. november 2024

Tophistorier

EU-Kommission godkendt - men von der Leyen skal ikke føle sig lettet endnu
Onsdag blev EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyens nye EU-Kommission godkendt ved en afstemning hos de 720 folkevalgte i EU-Parlamentet i Strasbourg, skriver flere aviser. Dermed kan de nye EU-kommissærer tiltræde den 1. december og tage fat på de enorme udfordringer, som har ophobet sig efter et halvt års limbo med politiske magtkampe og manglende handlekraft. "Det er afgørende, at vi kommer i gang nu. Vi står med store politiske udfordringer inden for EU, ved vores grænser og i vores nærområde," sagde von der Leyen efter afstemningen, der blev overraskende tæt med blot ni stemmer mere end de 361 påkrævede. Von der Leyen lovede, at der nu sættes turbo på en række allerede forberedte planer og tiltag, der bl.a. skal styrke Europas sikkerhed, konkurrenceevnen og begrænse migrationen til Europa. Donald Trump har truet EU med handelskrig og tilbagetrækning af amerikansk støtte til Ukraine og europæiske allierede, der ikke bruger nok på deres militærbudgetter. EU vil forsøge at undgå en direkte konfrontation og lægger i stedet vægt på samarbejde. For at imødekomme Trumps krav om, at Europa skal tage større ansvar for egen sikkerhed og støtte til Ukraine, kræver det massive investeringer og en handlekraftig ledelse. EU har derfor udpeget sin første forsvarskommissær, Andris Kubilius, tidligere premierminister i Litauen, til at lede indsatsen. Kubilius har fået til opgave at realisere Ursula von der Leyens vision om en europæisk forsvarsunion. Inden for 100 dage skal han fremlægge en omfattende plan for EU’s forsvarspolitik, som bl.a. skal fremme masseproduktion af våben og ammunition i EU’s 27 medlemslande.

Politiken bringer en analyse af EU-korrespondent Karin Axelsson, som blandt andet skriver: "Ursula von der Leyen præsenterede onsdag morgen sin kommission for EU-Parlamentet i Strasbourg med en indtrængende appel til Europa om at lægge slagsmål på hylden. "Sammenhold er vigtigere end nogensinde i vores udfordrede verden. Hver en svaghed vil blive brugt imod os, omverdenen vil kaste sig over enhver splittelse, og hver en afhængighed vil blive udnyttet," konstaterede hun. Parlamentets forbitrede debat efter hendes tale viste nøjagtigt, hvor svært det bliver. Godt nok stemte et flertal af parlamentarikerne ja til den nye kommission, der 1. december langt om længe kan indlede arbejdet. Men den politiske armlægning, der gik forud - et spil 'Game of Thrones', som en parlamentariker udtrykte det - viser, hvor fragmenteret parlamentet er blevet. Et eksempel er, at langt de fleste på den yderste højrefløj stemte imod kommissionen, på trods af at to tredjedele af kommissærerne er konservative eller fra det yderste højre. [...] Men også 'den tilbedende venstrefløj' stemte imod en kommission, som de anser for at have bøjet sig for den yderste højrefløj, blandt andet ved at gøre Italiens kommissær Rafaelle Fitto til ledende næstformand. Selv Fittos EU-skeptiske gruppe ECR stemte mestendels imod kommissionen. [...] Egentlig kunne von der Leyen være ligeglad med parlamentets interne skærmydsler, nu hvor hendes kommission er på plads. Men alligevel ikke, for der venter svær lovgivning og økonomiske beslutninger, som skal godkendes i parlamentet. Og von der Leyen lagde ikke skjul på, at hun selv ønsker at bygge på et proeuropæisk flertal på midten i stedet for at være afhængig af yderfløje. "Vi vil arbejde med alle demokratiske proeuropæiske kræfter i dette hus. Og som jeg gjorde i min første periode, vil jeg altid arbejde ud fra midten," sagde hun i sin tale. Men efter europaparlamentsvalget er parlamentets midte blevet mere flydende. Og da der samtidig er et stort magtvakuum i Europa på grund af politisk nedsmeltning i både Frankrig og Tyskland, vil et større ledelsesansvar end nogensinde hvile på von der Leyens skuldre. Dette bliver den tyske kommissionsformands første hovedpine. [...] Én ting er sikkert. Ursula von der Leyen får god brug for sine dyrekøbte erfaringer fra den første periode, hvor ingen havde forudset hverken coronakrisen, Ukrainekrigen eller en energikrise og galoperende inflation. Det så til tider svært ud, men det lykkedes de europæiske ledere at holde sammen og stå det hele igennem. Nu er mange ledere skiftet ud eller lagt ned af interne kriser. Og selv om nogle af udfordringerne denne gang er kendt på forhånd, ser de næste fem år langtfra nemmere ud for von der Leyen."

Dan Jørgensen kan nu glæde sig over, at den næste EU-Kommission kan indlede arbejdet 1. december, efter at EU-Parlamentet onsdag endeligt sagde ja til det nye kommissærhold, skriver flere webaviser onsdag. Han glæder sig til at trække i arbejdstøjet, hvor han som EU-kommissær for energi og boliger blandt andet får til opgave at få energipriserne ned og at gøre EU uafhængig af russisk gas. "Det første opgave, jeg skal løse, bliver, at vi i Europa desværre stadig er afhængige af russisk gas. Omkring 15 procent af vores gas bliver importeret fra Rusland. Det går selvfølgelig ikke. Der skal vi være helt uafhængige. Og så skal vi have vedtaget lovgivning og initiativer, der sikrer, at vi kan få priserne på energi ned," siger Dan Jørgensen. Det samme budskab kom fra von der Leyen i sin tale til Europa-Parlamentet. Her understreger hun, at Dan Jørgensen, på grundlag af sin tidligere erfaring, skal arbejde på at få energipriserne ned. Von der Leyen antyder desuden, at Dan Jørgensen kan få en central rolle i håndteringen af Donald Trumps trusler om ekstra told på europæiske varer. Trump ønsker at reducere EU's eksportoverskud til USA ved at skabe en mere balanceret handelsrelation. For at undgå skadelige toldtariffer har von der Leyen åbnet for, at EU øger importen af LNG-gas fra USA, hvilket både vil gavne handelsbalancen i USA’s favør og bidrage til EU's mål om at blive uafhængig af russisk energi. Derudover vil Dan Jørgensen kæmpe for at fastholde den grønne omstilling i en EU-Kommission, som mærkbart er drejet til højre. "Der er ingen tvivl om, at den grønne omstilling er under pres i mange EU-lande. Men jeg er meget optimistisk, i forhold til at vi i EU-Kommissionen faktisk kan blive ved med at være ganske ambitiøse," siger Dan Jørgensen og fortsætter: "Det er klart, at al lovgivning skal vedtages af EU-Parlamentet og medlemslandene. Så det ligger ikke på den flade hånd. Der skal kæmpes fra dør til dør. Det er vi klar til."
Politiken, s. 2; Jyllands-Posten, s. 14-15; Altinget, onsdag; Berlingske, onsdag; Børsen, onsdag; B.T., onsdag (28.11.2024)

Prioriterede historier

Med Trumps trusler om told er kaos tilbage
Tirsdag varslede Donald Trump en toldafgift på hele 25 procent på varer fra nabolandene Canada og Mexico i et opslag på sit eget medie Truth Social, skriver Information. Trump bebudede, at på sin første dag i præsidentembedet den 20. januar vil han underskrive papirerne om de nye høje toldsatser og at nabolandene må leve med konsekvenserne, indtil de får løst to problemer: De store mængder af stoffer, særligt fentanyl, og de mange illegale indvandrere, der krydser USA's "latterligt åbne grænser". Det fik Canadas premierminister, Justin Trudeau, til at afholde et krisemøde og Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, har offentligt lovet at gengælde med handelstariffer på amerikanske varer, hvis Donald Trump gør alvor af sine trusler. Iagttagere spekulerer nu i, om scenen er ved at blive sat til en global handelskrig. Peter Thagesen, chef for global handel og investeringer i Dansk Industri, mener dog, at der kan være god grund til at se på situationen med en vis besindighed. "Han kan godt lide at se bombastisk ud for at få en god forhandlingsposition. Det handler om at få nogle indrømmelser fra de her lande," siger han. I et andet opslag skrev Trump desuden, at han vil øge toldafgifterne på varer importeret fra Kina med ti procentpoint. Mexico, Canada og Kina udgjorde tilsammen hele 42 procent af USA's import i år til og med september og det vil derfor have en stor indflydelse på alle de implicerede landes økonomier. I 2023 aftog USA hele 83 procent af Mexicos eksport og 75 procent af Canadas. Peter Thagesen bemærker dog, at truslerne fra Donald Trump også vil få store negative konsekvenser for USA's økonomi. "Det vil gøre varerne på de amerikanske hylder betydeligt dyrere," siger han og forklarer, at han på den baggrund er skeptisk over for, hvor meget virkelighed, der ligger bag den kommende præsidents ord. Men han mener samtidig, at man skal tage konturerne til den kommende præsidents mere aggressive handelspolitik alvorligt. "Trump har udtalt, at hans største udfordring i hans første præsidentperiode var, at han havde svært ved at få implementeret sin politik. I den kommende præsidentperiode står han anderledes. Han har et flertal bag sig både i Kongressen og Senatet, og så er han i gang med at udvælge et langt mere loyalt embedsværk end det, han havde sidst. Han kommer ganske enkelt til at få nemmere ved at få ført sin politik ud i livet," siger Peter Thagesen. Jacob Funk Kirkegaard, seniorforsker hos tænketanken Peterson Institute for International Economics, forventer, at Donald Trumps regering finder nogle kompromiser med de lande, han lige nu truer på det handelspolitiske plan. "USA er verdens største økonomi, så derfor har de bare et utroligt stærkt udgangspunkt at forhandle ud fra. Tag f.eks. truslerne mod at lægge højere told på europæiske varer. Hvad skal EU gøre? Jeg tror ikke, vi har andre muligheder end at tilbyde at købe mere naturgas (LNG) og flere våben fra amerikanerne," siger han og tilføjer, at Donald Trump fremstiller sig selv som en stærk leder, som kan få europæerne til gøre, som han siger. Jacob Funk Kirkegaard erkender, at det er utrolig svært at spå om fremtiden, når det gælder Trump, da der er mange uforudsigelige konsekvenser, når først dominobrikkerne begynder at falde. "Jeg har bare lyst til at sige: Kaos er tilbage, og vi kan lige så godt vænne os til det," siger Funk Kirkegaard.
Information, s. 10-11 (28.11.2024)

"Delvis succes" eller "pinligt"? EU-politikere vurderer klimatopmøde vidt forskelligt
Resultaterne af klimatopmødet COP29 i Aserbajdsjan blev genstand for debat i Europa-Parlamentet, hvor holdningerne var skarpt delte, skriver Altinget onsdag. EU’s Klimakommissær Wopke Hoekstra, der fungerede som EU’s chefforhandler under forhandlingerne, beskrev processen som særdeles udfordrende og nævnte, at aftalen flere gange var tæt på at bryde sammen. Han understregede dog, at aftalen har værdi som et symbol på, at multilateralt samarbejde stadig er muligt, selvom den er langt fra ideel. Flere medlemmer af Europa-Parlamentet udtrykte skuffelse over aftalens ambitionsniveau. Den danske politiker Sigrid Friis var særligt kritisk og beskrev klimabidraget som utilstrækkeligt, da det ikke kommer i nærheden af de tusind milliarder dollars, der vurderes nødvendige for at sikre tilstrækkelige investeringer i klimatiltag og hun efterlyste et mere ambitiøst engagement fra EU’s side og advarede om, at stilstand i klimakampen reelt svarer til tilbageskridt. Debatten i Parlamentet rettede også blikket mod næste års klimatopmøde, COP30, der skal afholdes i Brasilien. Her skal landenes individuelle klimamål for 2035 fremlægges og vurderes. Disse mål vil være afgørende for at konstatere, hvor langt verden er fra at opfylde Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader. EU har endnu ikke fremlagt sit mål for 2035, og Sigrid Friis efterspurgte en garanti fra Kommissionen om, at EU’s mål vil være i tråd med løftet om en 90 procents reduktion i 2040. Klimakommissæren undlod dog at give et klart svar på dette. Der var også stemmer i Parlamentet, som advarede mod at gå for hurtigt frem. Den tyske politiker Peter Liese fra EPP-gruppen opfordrede til en grundig konsekvensanalyse af EU’s kommende mål og advarede mod at sætte reduktionsambitioner, der kunne have alvorlige økonomiske konsekvenser uden tilstrækkelig overvejelse. COP30 i Brasilien bliver afgørende for at evaluere, om verdens lande er på rette vej i forhold til de globale klimamål. EU’s position og handlekraft vil spille en central rolle i at sætte standarden for det internationale samarbejde.
Altinget, onsdag (28.11.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Green Power Denmark: Dansk forskning går glip af milliarder, når grøn EU-støtte modregnes
Altinget bringer onsdag et debatindlæg af Lea Bigom Wichmand, afdelingschef, Industri, innovation og eksport, Green Power Denmark. Hun skriver blandt andet: "Det burde være en stor gevinst for Danmark, når vi lykkes med at hive milliarder af grønne støttekroner hjem fra EU's store innovationsfond. Det er da også en rigtig god nyhed. [...] Men i stedet for at styrke vores forskning og innovation bliver de tildelte EU-midler trukket fra det offentlige forskningsbudget. Det betyder, at for hver krone, Danmark vinder i EU-støtte, reducerer staten sine egne forskningsinvesteringer tilsvarende. Resultatet er, at vi ikke får den fulde værdi af de milliarder, danske projekter henter hjem fra EU. En uhørt praksis Det er himmelråbende, at den samlede forskningsverden straffes, når det lykkes for danske aktører at trække penge hjem fra EU. Det burde jo belønnes, når projekter har succes med at sikre ekstern finansiering til gavn for dansk forskning og konkurrenceevne. [... ] I Green Power Denmark foreslår vi derfor, at Danmark ændrer sin tilgang til modregning. EU-midler - og særligt den kvotefinansierede innovationsfond - skal ikke modregnes. I stedet bør hjemtaget af grøn EU-støtte give reel merværdi både for virksomheder og forskningsinstitutioner."
Altinget, onsdag (28.11.2024)

Trump sidder på det hele - på nær magten til at stoppe den grønne udvikling
Altinget bringer onsdag en kommentar af Rolf Kjærgaard, bestyrelsesleder, Invest for Impact Denmark. Han skriver blandt andet: "Trump rykker ind i det Hvide Hus igen, republikanerne sætter sig på flertallet i Senatet og får endda fuld plade ved også at sikre sig majoriteten i Repræsentanternes Hus. [...] På listen over patenter per million indbyggere er der ni europæiske lande på top ti i verden, hvoraf otte er EU-lande. Til sammenligning ligger USA på en 15. plads. Banebrydende viden og indsigt er derfor rigeligt til stede i Europa. Det handler derfor om at investere endnu mere i at nyttiggøre al den viden, kommercialisere forskning gennem nye virksomheder og industrialisere via Europas mange store virksomheder. […] Geopolitisk vil det samtidig styrke forsyningssikkerheden og reducere afhængigheden af import af kritiske materialer og teknologier fra resten af verden. Med EU's indre marked, massive forskningsprogrammer og voksende bevidsthed om skæbnefællesskabet i at stå over for et USA, der vil vende sig mere indad, og et Kina, der investerer og subsidierer massivt i nye teknologier, er der derfor al mulig grund til at investere mere i Europa og arbejde for tættere samarbejde og bedre regulering til at understøtte omstillingen. [...] Gennem øgede investeringer og fælles satsninger på grønne teknologier, skal der nok vokse flere, nye virksomheder med milliardværdi frem, i Danmark og over resten af Europa."
Altinget, onsdag (28.11.2024)

Handel

Færøerne forhandler fornyelse af kontroversiel fiskeriaftale med Rusland
Færøernes regeringschef er imod den kontroversielle aftale, der giver russiske fiskere adgang til færøsk farvand i bytte for at lade færinger fange blandt andet torsk i Barentshavet, men alligevel har landets regering netop indledt forhandlinger med Rusland igen, skriver Altinget onsdag. "I politik handler det også om at finde kompromisserne. Der er ikke nogen tvivl om, at mit parti ikke ønskede at forlænge den aftale med Rusland. Men det var der ikke flertal for i vores parlament," lød det fra lagmand Aksel V. Johannesen til Altinget i sensommeren. Sjúrður Skaale, færøsk folketingsmedlem, mener, at det er forkert at forhandle på regeringsniveau med Rusland, som er i en brutal angrebskrig med det formål at udslette det største land i Europa. Aftalen er også kontroversiel, fordi russiske fiskeskibe er mistænkt for at indsamle efterretninger om eksempelvis søkabler og udføre spionage, som blandt andre DR og andre nordiske tv-stationer har afsløret, men det problem er Færøernes regering ifølge lagmanden opmærksomme på. Fra Heini í Skorini, lektor på Færøernes Universitet, lyder det, at ikke ulig debatten her i den sydligste rigsdel er det også et spørgsmål om land og by. "Det er primært folk i det nordlige Færøerne og vælgere på højrefløjen, der er tilhængere af aftalen. Og så er akademikerne i Kontorshavn imod," siger han med en satirisk reference til landets hovedstad, Tórshavn og tilføjer: "Selvom vi er et lille samfund, har vi de samme spændinger og modsætninger som i Danmark."
Altinget, onsdag (28.11.2024)

Institutionelle anliggender

Vestager rykker ind på endnu et universitet - denne gang i udlandet
Når Margrethe Vestager fra 1. december ikke længere skal være næstformand i EU-Kommissionen, bliver Bruxelles skiftet ud med Oxford, hvor hun skal bruge et år som fellow på universitetet i Oxford, skriver Altinget onsdag. Hun bliver én af et nyt hold af såkaldte World Leaders Fellows på det prestigefyldte engelske universitets Blavatnik School of Government, som har til formål at give højtstående politikere og andre globale ledere en mulighed for at dele ud af deres erfaringer og ekspertise, når de træder ud af deres offentlige roller. "Jeg ser frem til at blive en del af en af de mest relevante og definerende institutioner i verden og at lære fra folk og forhåbentlig også inspirere dem til at finde løsninger på de udfordringer, vi står overfor, og implementere dem," siger den nu snart tidligere danske EU-kommissær.
Altinget, onsdag (28.11.2024)

Interne anliggender

Retssag truer med at smadre Marine Le Pens politiske karriere
EU står over for betydelige udfordringer med politisk og økonomisk uro i både Tyskland og Frankrig, samtidig med krigen i Ukraine og en mulig tilbagevenden af Donald Trump som USA's præsident. I Frankrig truer Marine Le Pen med at skabe politisk kaos i forbindelse med vedtagelsen af landets budget for 2025, skriver Jyllands-Posten. Præsident Emmanuel Macron har udpeget Michel Barnier som premierminister, og han har fremlagt en budgetplan, men opbakningen i Nationalforsamlingen er usikker. Barnier kan anvende paragraf 49,3 i forfatningen for at vedtage budgettet uden afstemning, hvilket vil udløse en mistillidsafstemning. Le Pen har truet med at stemme for en mistillidserklæring, hvis budgettet ikke ændres. Sammen med venstrefløjskoalitionen Den Nye Folkefront har Le Pen stemmer nok til at vælte regeringen. Le Pens politiske position er presset af en retssag om hendes partis misbrug af EU-midler, hvor hun risikerer fængselsstraf og udelukkelse fra politik. En dom ventes i marts 2024. Politisk kaos i Frankrig kan forværre landets gældskrise og true eurozonens stabilitet. "EU har mange beslutninger at træffe, både sikkerhedspolitisk og når det kommer til EU's egen økonomi, som lider af mange strukturelle problemer. Hvis de to lande, som gerne vil lede Europa, ikke kan, er det problematisk," siger Mikael Olai Milhøj, chefstrateg i Sterna Capital Partners.
Jyllands-Posten, s. 15 (28.11.2024)

Klima

Dyr klimapolitik er død - og det kan blive en fantastisk chance
Berlingske bringer et debatindlæg af Bjørn Lomborg, direktør for Copenhagen Consensus og adjungeret docent på Stanford Universitetets Hoover Institution. Han skriver blandt andet: "Det seneste klimatopmøde har været lige så hyklerisk og dysfunktionelt som hvert af de forrige, hvor de fleste verdensledere ikke engang gør sig den ulejlighed at være med. Alligevel fløj 50.000 mennesker ind fra verden over, mens de mere eller mindre siger til os andre, at vi skal holde op med at flyve. Politikere fra fattige lande arrangerede en meget teatralsk ”strejke”, og rige lande endte med at love en ”klimabestikkelsesfond” på 2.100 milliarder kroner om året. Denne rundhåndede udbetaling vil sandsynligvis ikke ske, ligesom tidligere urealistiske løfter aflagt over tre årtier af klimatopmøder. Mens man i så godt som hvert eneste klimatopmøde har lovet at skære udledninger, er de steget næsten hvert år og nåede nye højder i 2024. [... ] Klimaforkæmpere kan tilbringe de næste fire år med at fordoble indsatsen for politikker, der har slået fejl i de sidste tre årtier, og protestere mod Trump-administrationen for dens politikskift. Eller de kan benytte chancen til at skifte fokus til en smartere og meget billigere grøn innovationspolitik - og tage sig af alle de andre akutte problemer, verden står over for."
Berlingske, s. 19 (28.11.2024)

Minister vil gå "EU-veje" for at få nabolande til at bidrage til mindre kvælstofudledning. Men "Danmark har ikke en god sag," vurderer ekspert
Danmarks ambition om at indgå en aftale med Sverige og Tyskland om nye kvælstofmål møder udfordringer, både juridisk og politisk, skriver Altinget onsdag. Aftalen, som er en del af den grønne trepartsaftale, skal sikre et bedre vandmiljø ved at få nabolande til at tage større ansvar for kvælstofudledninger. Ifølge professor emerita i Miljøret, Ellen Margrethe Basse, har Danmark dog en svag sag, da EU ikke kan tvinge landene til at samarbejde, og Danmark selv har udskudt sin målopfyldelse af vandrammedirektivet til 2030, hvilket strider mod EU’s deadline i 2027. EU’s artikel 12 i vandrammedirektivet, som Danmark planlægger at bruge, er ikke et håndhævelsesværktøj, men en dialogprocedure, hvor Kommissionen kan komme med anbefalinger. Basse vurderer, at Danmark risikerer en traktatbrudssag for ikke at opfylde EU’s krav til tiden. Sverige har allerede mødt initiativet med skepsis, især fra partiet Sverigedemokraterne. Danmarks historik med EU i lignende sager, herunder Fødevare- og landbrugspakken fra 2015, viser, at manglende overholdelse af EU-regler kan føre til skærpede krav. Basse forudser, at Danmark kan ende i forhandlinger med Kommissionen, hvis målene for 2027 ikke nås, hvilket potentielt kan føre til yderligere stramninger i trepartsaftalen. Danmark har tidligere oplevet sanktioner fra EU-domstolen for forsinkede vandplaner.
Altinget, onsdag (28.11.2024)

Konkurrence

USA vil tvinge ejeren af Facebook til at sælge Instagram og WhatsApp
USA intensiverer indsatsen mod teknologigiganter med to store retssager mod Meta og Google, der kan få vidtrækkende konsekvenser, skriver Berlingske. Den 14. april 2025 skal retten tage stilling til, om Meta skal tvinges til at ophæve sine opkøb af Instagram og WhatsApp. De amerikanske konkurrencemyndigheder anklager Meta for at hæmme konkurrence ved at opkøbe rivaler i stedet for at konkurrere med dem. Meta forsvarer opkøbene som fordelagtige for både konkurrence og forbrugere og påpeger, at opkøbene blev godkendt, da de blev gennemført. Retssagen kan sætte præcedens for, hvordan opkøb vurderes i teknologibranchen. Google er allerede blevet dømt for ulovligt monopol på internetsøgninger, og strafudmålingen forventes i 2025. Anklagemyndigheden kræver muligvis, at Google sælger Chrome-browseren og Android-operativsystemet, der dominerer deres respektive markeder. I en parallel sag anklages Google for at monopolisere markedet for onlineannonceteknologi og misbruge sin position til at manipulere markedet. Anklagemyndigheden kræver, at Google frasælger platformen Google Ad Manager. Tidligere i år tilbød Google at sælge platformen for at få afsluttet en tilsvarende konkurrencesag i EU, men de europæiske udgivere afviste forslaget, da de ikke mente at det var tilstrækkeligt til at ændre på forholdene. Google afviser anklagerne og hævder, at myndighederne ignorerer konkurrence fra andre aktører. Begge sager er centrale i USA's forsøg på at begrænse teknologigiganternes dominans og genoprette mere konkurrence på markedet.
Berlingske, s. 9 (28.11.2024)

Sikkerhedspolitik

Europa må i gang med at opbygge sin egen søjle i Nato-regi. Og det haster
Jyllands-Posten bringer en kronik af Gorm Rye Olsen, professor i international politik, Roskilde Universitet. Han skriver blandt andet: "Det usikre EU-samarbejde om forsvarspolitik er ikke meget værd. Europas sikkerhedspolitiske situation kan meget vel gå hen og ændre sig efter den 20. januar næste år, når Donald Trump bliver præsident - igen. [...] Europa kan gå to veje i forsøget på at opnå ”strategisk ansvarlighed” Enten skal man begynde fra bunden med at opbygge en EU-hær med alt, hvad det indebærer. I øjeblikket er der 27 nationale forsvar i EU. De har ingen erfaring i at samarbejde uden for Nato. Alternativt kan man begynde at samarbejde om udvikling en såkaldt ”europæisk søjle” inden for Nato. Begge strategier vil tage tid. Men USA kan hjælpe Europa på vej, og det er sådan set i amerikansk interesse, at Europa forbliver inden for Nato og opbygger en europæisk søjle. En hurtig amerikansk tilbagetrækning fra det transatlantiske sikkerhedssamarbejde vil blokere for en sådan udvikling. [...] Den nye EU-forsvarskommissær, Andrius Kubilius, har været fremme med forslag om at skabe en fælles pulje til indkøb af våben og udstyr. Fælles indkøb kan opmuntre de europæiske stater til at købe det samme udstyr og våben, som vil gøre det lettere at kæmpe sammen. Det er vigtigt, at Trump og hans kommende forsvarsminister og udenrigsminister forstår, at et militært stærkere Europa er en fundamental amerikansk interesse. Men uden amerikansk opmuntring og direkte pres kan de europæiske lande nemt falde tilbage til gamle dages dårlige handlingsmønstre, som jo indebar konkurrence, manglende samarbejde og hyppige konflikter. Først og fremmest skal Washington undlade at indgå bilaterale forsvarsaftaler og handler, som netop er i tråd med Donald Trumps nationalistiske instinkt og hans grundlæggende skepsis over for multilateralt internationalt samarbejde."
Jyllands-Posten, s. 26 (28.11.2024)

Overvågning af havet
Den polske ministerpræsident, Donald Tusk, foreslår op til et møde i Sverige mellem de nordiske og baltiske landes regeringsledere, at lande, der grænser op til Østersøen, bør etablere en fælles havovervågning i området. Det skriver Politiken i dag og flere webaviser onsdag. Alle lande, der ligger ud til Østersøen og føler sig truet af Rusland, kan deltage i den fælles overvågning og det skal ske med deltagerlandenes flåder, lyder det fra Tusk. "Jeg vil overbevise mine partnere om nødvendigheden i straks at skabe en tilsvarende ordning - en marineovervågning," siger Tusk. I øjeblikket er der internationalt fokus på det kinesiske skib Yi Peng 3, der ligger i Kattegat og måske har en forbindelse til nylige kabelbrud i Østersøen. Det kinesiske skib passerede på sin vej fra en russisk havn de to datakabler, som der kort efter blev konstateret brud på og i sidste uge indledte svensk politi en forundersøgelse af bruddene. Der kan være tale om sabotage, men årsagen er endnu ikke fastslået.
Politiken, s. 5; Berlingske, onsdag; B.T., onsdag; Jyllands-Posten, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag (28.11.2024)

Udenrigspolitik

Deling af Ukraine vil give fred
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Kim Laursen, civiløkonom, hærofficer, som blandt andet skriver: "Præsident Zelenskyj citeres nu for, at Krim-halvøen ikke vil blive søgt tilbageerobret, og borgere i hele Ukraine taler åbenlyst om, at Donetsk og Luhansk nok er mere russisk end vestlig og derfor kan afstås, så Ukraine kan blive en demokratisk homogen nationalstat, der kan blive medlem af vestlige organisationer. [...] Hele Europa, inklusive Rusland og EU, vil vinde kolossalt meget på en diplomatisk fredsløsning med en grænsedragning der, hvor frontlinjen går i dag. EU får indlemmet nationalstaten Ukraine, og Rusland får indlemmet Krim og Østukraine. Det vil skabe en industriel og politisk win-win-løsning i hele Europa, som i de kommende år får brug for al sin styrke i den tiltagende konkurrence mellem USA, Asien, det globale syd og EU, nu hvor den liberale globalisme er vingeskudt."
Jyllands-Posten, s. 25 (28.11.2024)

Drop nu den falske fortælling om det flinke Rusland
I Kroniken i Politiken skriver lektor og forfatter Morten Lassen blandt andet: "De fleste har nok hørt om Putins troldefabrik i Skt. Petersborg, som spreder sine løgne, misinformation og fake news til hele verden. Men nu står det klart, at vi i Danmark har fået en lignende fabrik og troldehær, dog ikke bestående af dårligt betalte unge internethajer, men derimod af kulturpersonligheder og pensionerede professorer. Og de har endda haft held til at infiltrere store mediehuse som Jyllands-Posten, Berlingske og Politiken, der flere gange har lagt spalter til deres anti-vestlige retorik. Seneste eksempel er den tidligere professor, Hans Aage, som i kronikken 'Vesten fremprovokerede Ruslands invasion af Ukraine' (Politiken 11. november 2024), gentager flere af filminstruktør Ole Bornedals pointer (fra sin kronik i Politiken 25. august 2024): Vesten bærer gennem sine Nato-udvidelser det største ansvar for Ukrainekrigen, mens Putin reagerer behersket og rationelt på 'Vestens ekspansionisme'. Desuden skriver Hans Aage, at Vesten i virkeligheden ønskede krigen, og at vi bruger Ukraine som et instrument i forsøget på 'at svække Rusland'. Sidst jeg hørte den slags konspirationsteorier var på russisk stats-tv. [...] Det er Hans Aage magtpåliggende at tegne et andet billede af Rusland end det, han mener er blevet det enerådende: "Rusland har altid været og er fortsat drevet af imperialisme og svigagtighed". Derfor nævner han den 'fredelige afvikling', og den kære nabo, som tilgodeser nabostater. Det stemmer meget godt overens med Putins historiefortælling: Rusland har aldrig indledt en krig og arbejder altid for verdensfreden. Hans Aage vil også tegne et andet billede af Ukraine, som er nazistisk og udemokratisk."
Politiken, s. 5-6 (28.11.2024)

Nordiske og baltiske lande lover øget støtte til Ukraine
Ved det nordisk-baltiske topmøde i Harpsund, Sverige, har stats- og regeringschefer fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Estland, Letland, Litauen og Polen afgivet en fælles udtalelse, der lover øget støtte til Ukraine i krigen mod Rusland, skriver flere webaviser onsdag. Landene har forpligtet sig til at intensivere hjælpen til Ukraine, herunder investeringer i landets forsvarsindustri og levering af mere ammunition. Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), understregede, at de nuværende skridt ikke er tilstrækkelige, og at der er behov for hurtig optrapning af støtten til Ukraine. Hun fremhævede, at Rusland ikke ønsker fred, og at europæisk frihed afhænger af, at Ukraine får den nødvendige støtte til at stå imod på slagmarken. Polens premierminister, Donald Tusk, advarede mod illusionen om, at en våbenhvile på Ruslands betingelser ville føre til stabilitet. Tværtimod påpegede han, at manglende støtte til Ukraine vil øge krisen og truslen mod regionen, hvilket understreger betydningen af en samlet indsats fra de nordiske og baltiske lande.
Berlingske, onsdag; Børsen, onsdag; B.T., onsdag; Jyllands-Posten, onsdag (28.11.2024)

Nye angreb skal knække rygraden i Ukraines elnet. "Ekstrem situation," siger ekspert
Russiske styrker har allerede sønderbombet de konventionelle kraftværker, men nu forsøger de med målrettede angreb at slukke for Ukraines atomkraft, skriver Berlingske. Mens russiske angreb hidtil har ramt højspændingsledninger og transformatorstationer nær værkerne, er risikoen for atomare ulykker stigende. Atomkraftværkerne er afhængige af stabile transportveje for strøm ind og ud, og gentagne angreb skaber betydeligt pres på både tekniske systemer og det personale, der skal håndtere krisesituationerne. IAEA har en konstant tilstedeværelse på værkerne og advarer om voksende fare for atomsikkerheden. Internationale eksperter roser de ukrainske teknikere for deres håndtering af situationen, men udfordringerne er uden fortilfælde. Samtidig har Ukraine opgraderet beredskabet og sikret nødgeneratorer, men angreb med ballistiske missiler er vanskelige at forhindre, hvilket forværrer situationen. Rusland beskyldes for krigsforbrydelser i forbindelse med angrebene, og konsekvenserne rammer både energisikkerheden og civilbefolkningen. Ukrainske myndigheder understreger, at erfaring og beredskab har mindsket risikoen, men faren for omfattende ulykker er stadig til stede, især under massive angreb som det nylige med over 200 missiler og droner.
Berlingske, s. 10-11 (28.11.2024)

USA og Frankrig ser våbenhvile bane vej for en ende på krigen i Gaza
En våbenhvile mellem Israel og den libanesiske Hizbollah-milits er blevet indgået, hvilket skal bane vejen for at afslutte krigen i Gaza, skriver flere webaviser onsdag. Frankrigs præsident Emmanuel Macron og USA’s præsident Joe Biden hilser aftalen velkommen og lover at sikre dens implementering. Våbenhvilen, der blev annonceret af Biden og trådte i kraft kl. 03 onsdag morgen, skal standse kampene i Libanon og beskytte Israel mod trusler fra Hizbollah og andre grupper i regionen. Selvom aftalens detaljer ikke er offentliggjort, betegnes den som et vigtigt skridt mod stabilitet. Israels premierminister Benjamin Netanyahu har takket Biden for hans indsats, mens den libanesiske premierminister Najib Mikati ser våbenhvilen som en mulighed for at genskabe sikkerhed i Libanon. Internationalt er der opbakning fra ledere som Irans regering, EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og Storbritanniens premierminister Keir Starmer, som understøtter en langsigtet fred i Mellemøsten. "Takket være Hizbollahs formindskede indflydelse får Libanon nu muligheden for at øge den interne sikkerhed og stabilitet," skriver von der Leyen på X.
Børsen, onsdag; B.T., onsdag; Jyllands-Posten, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Berlingske, onsdag (28.11.2024)