EU i dagens aviser torsdag den 28. september 2023

Tophistorier

EU-lande styrker grænser, mens migrationspagt trækker ud
De åbne grænser i Schengen er for alvor kommet under pres, mens EU har svært ved at enes om en ny fælles migrationspagt, skriver flere aviser. Onsdag meddelte Tyskland, at man, for at bremse illegal indvandring, vil indføre udvidet grænsekontrol over for Polen og Tjekkiet. Tysklands indenrigsminister, Nancy Faeser, mener, at stigningen i antallet af ankomne migranter afslører sprækkerne i EU's asylsystem. "EU's grænser har brug for bedre kontrol. Ellers er Schengen-grænsesystemet i fare," sagde hun på en pressekonference i Berlin. Tyskland indfører grænsekontrol kort efter, at Frankrig har fordoblet antallet af soldater på grænsen til Italien. På et møde torsdag er EU's asylpolitik på dagsordenen, men der er ikke lagt op til, at ministrene skal træffe en beslutning, hvilket ærgrer Manfred Weber, formand for den konservative EPP-gruppe. Han ønsker, at ministerrådet afslutter deres behandling hurtigt, så migrationspagten kan forhandles på plads med EU-Parlamentet. "Vi skal have et klart signal fra ministerrådet om, at de er klar til at forhandle om hele pagten. Hvis ikke vi har en fuld pakke på bordet, så kan vi ikke komme videre," siger Manfred Weber og fortsætter: "Vi risikerer at spilde en masse penge, hvis vi kommer tilbage til det gamle system, hvor de enkelte lande hver især laver deres egen grænsekontrol. Vi skal have grænsekontrol på de ydre grænser. Så kan man kontrollere migrationsstrømmene." Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, Anders Vistisen, besøger onsdag øen Lampedusa og han fortæller, at på Lampedusa giver man ikke meget for Manfred Webers forhåbning om, at migrationspagten vil løse EU's migrationsudfordring. "Borgmesteren på Lampedusa har lige sagt, at migrationspagten ikke er noget, der vil hjælpe på deres situation, da det ikke løser den fundamentale udfordring i, at folk har lyst til at komme til Europa. Jeg oplever en enorm frustration hernede. I løbet af den sidste uges tid er der kommet flere mennesker til den lille ø end der er af indbyggere på øen," siger Anders Vistisen.
Jyllands-Posten, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 8; Berlingske; B.T. (28.09.2023)

Prioriterede historier

Ukrainsk EU-medlemskab kan koste for landbruget
Ruslands angreb på Ukraine har fået den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, til at sætte turbo på landets ansøgning om medlemskab af EU, hvor magtfulde europæiske ledere som Ursula von der Leyen gang på gang har lovet, at ukrainerne hører til i den europæiske familie. Men et muligt EU-medlemskab til Ukraine og en række andre kandidatlande kan ende med at koste dyrt for landbruget, skriver Børsen. Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, mener, at det vil være “rettidig omhu” at gentænke landbrugsstøtten allerede nu. “Vi står i en situation, hvor landbruget indtil videre ikke har bidraget nok til at løse klimakrisen, og så står vi over for muligvis at skulle have Ukraine med i EU, som kaldes “verdens kornkammer”. Det vil potentielt få enorm betydning for EU's landbrugspolitik, så det er en diskussion, jeg vil rejse hen imod EU-valget næste år,” siger Schaldemose. Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef i Landbrug & Fødevarer, anerkender præmissen om, at Ukraine og de øvrige kandidatlande kan få stor indflydelse på landbrugspolitikken fremadrettet, såfremt de kommer med i EU. Men samtidig appellerer han til, at politikerne forholder sig til den politiske virkelighed nu og her, da en potentiel EU-udvidelse set fra hans stol har lange udsigter. “Hvis man optager Ukraine og en række af de andre kandidatlande, så forandrer det hele EU, også landbrugsmæssigt. Kommer vi dertil, så er vi enige i, at man skal revurdere landbrugsstøtten, fordi det vil skabe store rystelser i den politik, der er formet i dag,” siger han. I et skriftligt svar omkring EU's landbrugsstøtte skriver fødevare-, landbrugs- og fiskeriminister Jacob Jensen: “Det er vigtigt, at den grønne udvikling ikke kun foregår i Danmark, men også uden for landets grænser, hvis det skal gøre en forskel, og hvis konkurrencevilkårene skal være retfærdige. Derfor er den seneste reform af EU's fælles landbrugspolitik, hvor der tages væsentlige skridt i den grønne retning, helt afgørende for at få et mere klimavenligt landbrug på tværs af EU.”
Børsen, s. 20 (28.09.2023)

Dystert slutspil i Kaukasus har sendt en hel befolkning på flugt
Jyllands-Posten bringer en analyse korrespondent Poul Funder Larsen, som blandt andet skriver: "Den kaldes nogle gange ”den sorte have”, den armenske enklave i Nagorno-Karabakh, og i disse dage kan fremtiden for de lokale kun gengives i de allermest dystre farvetoner. En lynoffensiv fra Aserbajdsjan overløb i sidste uge svage armenske styrker i området, der har ca. 120.000 indbyggere. Det har nu udløst et exodus af nærmest bibelske proportioner på områdets smalle bjergveje, hvor mindst 42.000 allerede har søgt beskyttelse i Armenien og yderligere titusinder må formodes at være på vej i samme retning. [...] Forude venter et intrikat spil, hvor Vesten skal finde ud af, hvordan dets politiske forhold til Baku skal struktureres fremover. Som en væsentlig spiller både på energimarkedet og i forhold til regionale transportkorridorer er Aserbajdsjan de senere år blevet lukket ind i varmen af de vestlige lande trods styrets massive krænkelser af menneskerettighederne. Samtidig skal man forsøge at undgå en større og potentielt særdeles ødelæggende krig mellem Armenien og Aserbajdsjan på et tidspunkt, hvor den politiske temperatur i de to lande er tæt på kogepunktet."

Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: " Efter en lynoffensiv mod de armenske styrker i eksklaven i sidste uge tog Aserbajdsjan magten over det omstridte område og tvang selvstyret til at overgive sig. Den 120.000 personer store fortrinsvist kristne armenske befolkning, der husker de aserbajdsjanske styrkers brutale fremfærd under tidligere voldelige konflikter alt for godt, har nu travlt med at komme væk, inden en storstilet etnisk og religiøs udrensning går i gang. Ubekræftede rygter om tortur og bestialske mord og voldtægter begået af aserbajdsjanske styrker samt ødelæggelsen af armenske kirker florerer på sociale medier og puster til frygten for en gentagelse af det armenske folks store traume, folkedrabet i Det Osmanniske Rige, forløberen til det moderne Tyrkiet, i 1915. [...] Sammenbruddet af det armenske samfund i Nagorno-Karabakh er sket hurtigere, end de fleste kunne forestille sig. Alligevel bør de rædsler, som nu udfolder sig, ikke overraske. [...] For godt to uger siden skrev Kristeligt Dagblad på lederplads, at Danmark og det øvrige EU og Vesten bør interessere sig langt mere for situationen i det, som kan beskrives som kristendommens forpost på tærsklen til Europa, og gøre en indsats for at løse den fortvivlende og endeløse konflikt. Nu ser vi konsekvenserne af ligegyldigheden. Det er et nederlag for den kristne solidaritet, for humanismen, for folkeretten. Og mest af alt er det en tragedie for den armenske befolkning i Nagorno-Karabakh, der efter alt at dømme aldrig får muligheden for at genvinde det, de har mistet."
Jyllands-Posten, s. 13; Kristeligt Dagblad, s. 11 (28.09.2023)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Europa er nødt til at sikre adgangen til kritiske råvarer
Berlingske bringer en kommentar af Werner Hoyer, formand for Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Han skriver Blandt andet: "Op gennem menneskehedens historie har råvarer spillet en central rolle i den økonomiske udvikling og i internationale relationer, og de har været med til at afgøre skæbnen for nationer og civilisationer. [...] I 2020erne er vi stadig mere afhængige af en ny gruppe kritiske råstoffer, der omfatter sjældne jordarter og metaller som litium, gallium og germanium. Det er råvarer, der bliver brugt i alt fra solpaneler, batterier og vindmøller til computerchip til industri- og forsvarssektoren, hvilket gør dem afgørende for den grønne og digitale omstilling og derfor også for vores fremtid på denne planet. Europa vil aldrig selv kunne dække sit behov for sjældne jordarter eller litium, og det bør heller ikke være målet. Det må i stedet være at sikre adgangen til kritiske råvarer, så vi ikke er prisgivet dem, der kan finde på at våbengøre disse råstoffer, som Kreml har gjort det med olie og gas. Dette er tvingende nødvendigt for at styrke vores strategiske uafhængighed, bevare vores konkurrenceevne og opfylde vores klimamål. [...] Alle initiativer for at sikre EUs forsyningskæder bør integreres i en omfattende strategi, som det også har været tilfældet i kampen mod klimaforandringer. Her må vi også være klarsynede i Europas udenrigspolitik, som bør sigte på at udvikle strategiske partnerskaber og øge investeringerne i både Europa og dets partnerlande. EUs lovpakke om kritiske råstoffer har allerede sat gang i de nødvendige forandringer på politisk plan. Som EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, bemærkede i sin tale om Unionens tilstand tidligere på måneden, er der mange lande i verden, som er ivrige efter at samarbejde om at skabe sikre globale forsyningskæder. Det står klart, at Europa må gøre mere for at sikre adgangen til kritiske forsyninger. EIB - der allerede har stillet tre milliarder euro til rådighed for at styrke forsyningskæderne for råvarer i de seneste syv år - er helt med ombord. Men vi erkender samtidig, at Europa lige nu ikke har alle de nødvendige redskaber. EIB arbejder allerede på et initiativ om kritiske råstoffer for at sikre, at vi kan leve op til disse mål, og vi opfordrer andre til at gøre det samme - fra at skabe regler oppefra og helt ned til specifikke, konkrete projekter."
Berlingske, s. 1,11 (28.09.2023)

Europa mister terræn på kunstig intelligens til USA og Kina
Casper Klynge, Danmarks tidligere teknologiambassadør i USA og i dag vicedirektør med ansvar for digitalisering i Dansk Erhverv, mener, at der bliver investeret alt for lidt i at udvikle europæisk kunstig intelligens. "EU sakker langt bagud. Man kan knastørt konstatere, at de private investeringer i USA ligger cirka fire gange højere end i EU og Storbritannien," siger han. Dansk Erhverv forsøger at skubbe på for at få Danmark og Europa op i et højere gear for det handler også om et mentalt skift hos investorerne. Casper Klynge er dog lidt bekymret for, hvilken indflydelse EUs kommende regulering af kunstig intelligens og brugen af den kan få på iværksættermiljøet, som vil skulle opfylde langt flere krav fremover. "Reguleringen, dansk og europæisk erhvervslivs afhængighed af meget få udbydere af meget afgørende teknologi og dagens tal giver en uhellig treenighed, et lidt ubehageligt kinderæg. Der er virkelig brug for et gearskifte, så man sætter fokus på Europas afhængighed og på at skabe en ny generation af virksomheder. Lige nu føler mange virksomheder, at de hverken kan få adgang til kapital eller til data til deres forretning, og så flytter de væk fra Europa. Det er en katastrofe," siger Casper Klynge.
Berlingske, s. 10 (28.09.2023)

Handel

Storforvalter: Et presset Europa varmer op til handelskrig med Kina
Jyllands-Posten bringer et interview med Keith Wade, cheføkonomen hos en af verdens største kapitalforvaltere Schroders. Han vurderer, at en flodbølge af billige kinesiske elbiler kan få EU til at tage de første skridt mod en handelskrig med Kina. EU er presset og derfor kan det blive nødvendigt overfor Kina at tage handskerne af. "Europa skal forsvare sig mere på den økonomiske front. Ikke mindst overfor Kina," siger Keith Wade og fortsætter: "Jeg kan se et stærkere Europa for mig, men potentielt også et mere protektionistisk Europa. Ellers kan lokale industrier blive smadret af konkurrence fra bl.a. Kina." Forleden indledte Formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen mener, at de kinesiske producenter af elbiler nyder godt af "enorme, statslige subsidier" og har derfor indledt undersøgelser, der skal vurdere, om der skal lægges en straftold på de kinesiske biler i EU. Kina er i dag Danmarks fjerdestørste marked efter Tyskland, Sverige og USA, men Keith Wade mener, at der vil opstå nye kilder til vækst, såsom investeringer i forsvarsindustrien, fordi Europa forstår, at sikkerhedsbilledet har ændret sig. De geopolitiske spændinger kan også bevirke, at mange virksomheder vil flytte produktion tilbage til Europa.
Jyllands-Posten, s. 15 (28.09.2023)

Institutionelle anliggender

Vi er på glidebanen til det autoritære demokrati
Berlingske bringer et debatindlæg af Per Stig Møller, fhv. udenrigsminister (K). Han skriver blandt andet: "Vinder Donald Trump præsidentvalget næste år, vil han forsøge at skabe et autoritært demokrati, hvor alle besluttende organer er befolket med hans folk, og domstolene bragt under hans kontrol. [...] Trump er denne krise, men demokratiets krise kan også tage andre former. En af dem ser vi i Ungarns illiberale demokrati, som vil gøre det sværere at optage nye medlemmer i EU - for udarter også de, ender EU med at falde sammen som en soufflé. [...] Virkningen af denne omgang med demokratiet er politikerlede. Som den lille nisse rejste rundt for at finde "verdens største mand", går vælgerne fra parti til parti for at finde den politiker, de tør stole på, og hvis meninger, de finder fornuftige. Men ak, hvad gør vælgerne så, når det viser sig, at politikeren efter valget mener noget helt andet? Med deres lange næse søger de videre og finder til sidst - en Trump, en Orbán, en Le Pen, måske en skønne dag en Putin. [...] Vi er på glidebanen til det autoritære demokrati. Derfor bør Folketinget vågne op og begynde at anvende demokratiets regler og bremser, så vi får bremset den udvikling i tide."
Berlingske, s. 19 (28.09.2023)

Interne anliggender

Desperate Meloni
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Italiens besked til asylansøgere: Betal 5.000 euro i kaution, eller bliv spærret inde. Det er det seneste værktøj af de mange, som premierminister Giorgia Meloni desperat har hevet frem i et forsøg på at bremse antallet af flygtninge og migranter, som ankommer til Italien. Hun er presset. For hun opnåede sejr ved valget sidste efterår på netop løftet om at stoppe tilstrømningen af flygtninge og migranter, men det går den modsatte vej: I år er 133.000 ankommet med båd over Middelhavet til Italien, sammenlignet med under 70.000 i samme periode i 2022. [...] Pengebeløbet beskrives af myndighederne som en form for kaution, men de skal dog bruges til at dække udgifter relateret til asylansøgerens sag, eksempelvis omkostningerne ved en eventuel hjemsendelse. Ideen er tilsyneladende at afskrække folk fra at forsøge at komme til Europa. Hvis du kommer hertil, så risikerer du at skulle betale en formue eller at blive spærret inde, lyder budskabet. Hidtidige forsøg på at forhindre folk i at komme til Europa har blot tvunget flygtninge og migranter ud på farligere og dyrere ruter - uden at det har haft en effekt på tilstrømningen. Og dette seneste tiltag fra Meloni lader blot til at være endnu et kynisk forsøg på at træde hårdere på folk, der søger et bedre liv, og som nærmere handler om at fremstå handlekraftig i sine vælgeres øjne frem for at tilbyde en reel løsning."
Information, s. 2 (28.09.2023)

Vi skal høste kvanteteknologiers potentiale
Børsen bringer en kronik af Lars Løkke Rasmussen (M), udenrigsminister, Troels Lund Poulsen (V), forsvarsminister, Morten Bødskov (S), erhvervsminister, Marie Bjerre (V), digitaliseringsminister og Christina Egelund (M), uddannelses- og forskningsminister. De skriver blandt andet: "I dag befinder kvanteteknologien sig i en ny bølge af enorme fremskridt, som på den ene side har potentiale til at skabe betydelige positive forandringer for blandt andet diagnosticering af sygdomme, navigation og udvikling af lægemidler. Men på den anden side opstår nye trusler og udfordringer, fordi teknologiens potentiale også kan bruges militært og være en trussel mod for eksempel cyber- og informationssikkerhed. Regeringen ønsker at ruste Danmark bedst muligt til udviklingen. Med en strategi i to dele ønsker vi over de kommende år at målrette 1,2 mia. kr. til området, der skal understøtte, at Danmark kan indtage en stærk position på kvanteområdet. Til gavn for dansk erhvervsliv, forskere og ikke mindst vores samfund og sikkerhed. [...] Særligt USA og Kina konkurrerer om at være frontløber i det globale teknologikapløb, men dagsordenen får også stigende opmærksomhed i EU og Nato. Også når sikkerhedsspørgsmål bliver digitale og teknologiske, skal Danmark stå stærkt med vores allierede. Præcis som vi gør, når konflikterne kæmpes med konventionelle våben, som det ses i Ukraine. Sikkerhed skal derfor være centralt for den kvanteteknologiske udvikling herhjemme. [...] Men det kræver, at vi understøtter forskning og innovation. Fastholder det tætte og fortrolige samarbejde, vi har opbygget med vores allierede. Og giver erhvervslivet bedre muligheder for at omsætte viden til konkrete løsninger og produkter."
Børsen, s. 30-31 (28.09.2023)

Klima

DI og DN: EU's genbrugsmål for takeaway er lige til brug og smid væk
Altinget bringer onsdag et debatindlæg af Karin Klitgaard og Lars Midtiby, hhv. underdirektør, Dansk Industri (DI) og direktør, Danmarks Naturfredningsforening (DN). De skriver blandt andet: "I disse dage starter slutspurten på arbejdet med emballageforordningen i Bruxelles. Ambitionen med forslaget er klar: Mere kvalitet i genanvendelsen og mindre affald gennem genbrug. Det vil mindske vores forbrug af knappe ressourcer og lette trykket på planeten. EU-Kommissionen forventer, at alle elementer i forslaget tilsammen kan give CO2e besparelser på op mod 23 millioner ton i EU i 2030. Danmark udledte 44 millioner ton CO2e i 2021. En central del af forslaget går på at sætte genbrugskrav til takeaway-emballage. [...] Nu tyder det dog på, at Europa-Parlamentet ønsker at droppe genbrugskrav til takeaway - på trods af miljøgevinsterne. [...] Et oplagt skridt er at lade det offentlige gå forrest. Hvorfor skal mad på plejehjem for eksempel serveres i engangsbakker, når varebilen kommer næsten dagligt og kan tage de brugte bakker med hjem til vask, når de ellers ville køre tomme retur? Derfor kommer vi her med en klar opfordring til danske politikere i Danmark og Bruxelles: Vi skal have mere genbrug af takeaway-emballage og dermed mindre affald - og I kan gøre noget nu."
Altinget, onsdag (28.09.2023)

EU indfører forbud mod salg af plastik til kunstgræsbaner
Et nyt forbud mod brug af gummigranulater vil træde i kraft i EU, da hverken EU-Parlamentet eller ministerrådet er kommet med indvendinger i deres tre måneder lange høringsperiode. De nye regler forventes at forhindre udledning af omkring en halv million ton mikroplast til miljøet, fastslår EU-kommissæren for miljø, Virginijus Sinkevicius. "Mikroplast findes i havene, floderne og på land. Og i fødevarer og drikkevand. Dagens begrænsning vedrører meget små partikler. Men det er et stort skridt i retning af at reducere menneskeskabt forurening," siger han. Det var allerede i april at beslutningen om et forbud blev truffet. EU-Kommissionen fik opbakning fra EU-landenes eksperter i det såkaldte Reach-udvalg til et forbud mod salg af gummigranulater, der blandt andet bruges i kunstgræsbaner. De danske klubber kan dog stadig benytte deres kunstgræsbaner, da forbuddet indeholder en overgangsperiode på otte år.
Berlingske, s. 11 (28.09.2023)

En gigantisk fejltagelse af statsministeren at afvise debat om danskernes kødforbrug
Information bringer en kronik af Kira Marie Peter-Hansen og Carl Valentin, henholdsvis medlem af Europa-Parlamentet og miljø- og fødevareordfører (SF). De skriver blandt andet: "Ideen om, at politikere ikke skal blande sig i, hvad folk spiser, bunder i et grundlæggende synspunkt om, at man må gøre, hvad man vil, så længe man ikke skader andre. Det er et sympatisk synspunkt. Problemet er bare, at vores ekstremt høje forbrug af kød og mejeriprodukter faktisk skader andre. Det accelererer klimakrisen, der betyder, at folk må flygte og bliver udsat for mere ekstremt vejr. [...] Alligevel er plantebaserede måltider ikke det naturlige valg for mange. Det skyldes utvivlsomt, at kødproduktionen er dybt subsidieret og derfor beholder den store plads på markedet. Det er nemlig med til at gøre animalske fødevarer kunstigt billige. Og det skævvrider både produktion og forbrug. I en grad der er til skade for både dyr, miljø, klima og folkesundhed. Ansvaret ligger altså i dén grad på politikerens tallerken. Også i EU er der en kæmpe skævvridning i den offentlige støtte til kødproducenter sammenlignet med plantebaserede virksomheder. [...] I Europa får kødproducenterne 800 gange mere i EU-støtte end de plantebaserede alternativer. Tallene er mildest talt slående, og flere forskere peger på, at kødsektorens lobbyvirksomheder ligger til grund for kløften. [...] Danmark har et af de højeste kødforbrug i verden, derfor skal statsministeren tage dette emne alvorligt."
Information, s. 16-17 (28.09.2023)

Landbrug

Concito: EU bør ændre sin landbrugspolitik, hvis grønne midler skal blive til grøn omstilling
Altinget bringer onsdag et debatindlæg af Simone Højte, klimaanalytiker, Concito, som blandt andet skriver: "Vi skal finde vejen til et samfund, hvor landbrug og naturbeskyttelse går hånd i hånd. Det annoncerede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i sin State of the Union-tale. Bagtæppet for dette er et spirende oprør i landbruget, som finder sted rundt omkring i Europa, tydeligst i Holland og Irland, hvis landbrug minder en del om det, vi har i Danmark. Modstanden skyldes for en stor dels vedkommende, at mange landbrugere føler sig ladt i stikken i den grønne omstilling. Sådan behøver det ikke at være: Sammen med en række andre europæiske tænketanke og forskere foreslår CONCITO i en ny visionsrapport at ændre landbrugets rammevilkår. [...] EU's landbrugspolitik (CAP) spiller en central rolle i at fastsætte rammebetingelserne for landbruget, da den påvirker landbrugernes økonomiske situation, deres produktionsmetoder og deres påvirkning af miljøet. CAP-budgettet er cirka 2. 738 milliarder kroner i perioden fra 2023 til 2027, og udgør dermed omtrent en tredjedel af EU's samlede budget. [...] Visionsrapporten understreger, at en central forklaring på, hvorfor CAP ikke tidligere har leveret på de grønne politiske målsætninger, findes i designet af politikken og den måde, midlerne bliver tildelt. [...] Det vil kræve et stort politisk arbejde at foretage så omfattende en ændring af EU's landbrugspolitik. Det haster at komme i gang med arbejdet. Afgørende bliver det, at det nye Europa-Parlament samt Kommissionen på den anden side af valget i 2024 får en sammensætning, hvor der er mod og vilje til at påtage sig denne vigtige opgave. Ikke alene vil det gøre dem i stand til at levere på de grønne politiske målsætninger, så skal en ny CAP også forhindrer yderligere polarisering - begge elementer, som skal sikre en bæredygtig fremtid i EU."
Altinget, onsdag (28.09.2023)

Sikkerhedspolitik

Nye EU-lovkrav om cybersikkerhed: Ledere har kun et år til at blive klar
I en klumme i Børsen skriver Jan Lemnitzer, adjunkt, Institut for digitalisering, og Johann Ole Willers, post.doc., Institut for organisation på CBS, blandt andet: "De fleste virksomhedsledere har hørt om de kommende EU-lovkrav inden for cybersikkerhed, men mange tror fejlagtigt, at disse kun angår de 1400 danske virksomheder, som falder direkte under EU-direktivets anvendelsesområde. Men denne opfattelse er en farlig undervurdering af den situation, der hastigt nærmer sig. Det kommende NIS2-direktiv, der træder i kraft i oktober 2024, indeholder nemlig en overset, men altafgørende paragraf, der vil skabe en bølge af forandringer på tværs af sektorer og virksomhedsstørrelser. Bestyrelsesansvaret for cybersikkerhed indebærer nu også risikohåndtering i værdikæden. Konsekvensen er, at alle samfundskritiske virksomheder vil tage et nøje blik på deres leverandørs sikkerhedstiltag og forlange omfattende dokumentation for disse. [... ] Styrket cybersikkerhed er et konkurrenceparameter, og de nye EU-regler understreger nødvendigheden for en øget indsats på området. Om danske virksomheder kan levere og styrke konkurrenceevnen ved at være ansvarlige dele af forsyningskæden, vil afhænge af, om ledere på tværs af samfundet er klar til at leve op til udfordringen. Der er kun et år tilbage."
Børsen, s. 10 (28.09.2023)

Udenrigspolitik

Konflikt i Kosovo blusser op efter blodig kamp i landsby
Søndag udviklede Banjska-klosteret i det nordlige Kosovo sig til en kampscene, hvor fire mennesker blev dræbt, heriblandt en politimand og tre uromagere. De blodige kampe ved Banjska-klostret er kun den seneste kulmination på de tiltagende spændinger mellem Kosovo og dets serbiske naboer i nord. Serbiens præsident, Aleksandar Vucic, fordømte drabet på politibetjenten, men understregede, at de dræbte var lokale serbere fra Kosovo, og fastholdt, at ansvaret for de dramatiske begivenheder alene lå hos Kosovos premierminister, Albin Kurti. "Hans eneste ønske er at trække os i krig med NATO og det er alt, hvad han foretager sig dag ud og dag ind," sagde han ifølge BBC. Både USA og EU er tætte allierede med Kosovo, alligevel har Vesten primært bebrejdet Kosovos nationalistiske premierminister for de tiltagende spændinger og manglende evne til at finde en løsning. Serbien har siden 2012 været officielt kandidatland til EU, og i december sidste år anmodede også Kosovo om at blive medlem. Men Albin Kurti vil ikke deltage i EUs forsøg på at normalisere relationerne mellem Kosovo og Serbien, medmindre Serbien åbner op for at anerkende statens selvstændighed. Det har fået EU til at advare om, at den hårdnakkede tilgang kan koste både ham og Serbien udsigten til et EU-medlemskab. Kampene på klostret skete, netop som EU forsøgte at færdiggøre forhandlinger om en normalisering mellem landene og nu er frygten, at det kan blive startskuddet til en genoplivning af den blodige krig i 1998-1999, der kostede over 10.000 mennesker livet.
Berlingske, s. 5 (28.09.2023)