EU i dagens aviser torsdag den 29. august 2024

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Dan Jørgensen skal være Danmarks nye EU-kommissær
Flere af dagens og gårsdagens aviser skriver om valget af Dan Jørgensen (S) som regeringens bud på Danmarks nye EU-kommissær. Dan Jørgensen udtrykker både glæde og stolthed over muligheden. I et interview med Kristeligt Dagblad beskriver han sin forventning om at anvende sin diplomatiske evne og tidligere erfaringer fra internationale klimaforhandlinger i den nye rolle. Han ser særligt en fordel i, at han allerede har etableret et stærkt internationalt netværk og ikke starter fra scratch i Bruxelles. Dan Jørgensens potentielle indflydelse på EU's klima- og miljøpolitik er et centralt emne. Eksperter som Marlene Wind og Lykke Friis diskuterer, hvilke kommissærposter der ville passe til Jørgensens profil, herunder områder som klima, miljø eller udviklingsarbejde. "Jeg tror, at Ursula von der Leyen vil lave en portefølje, hvor man kombinerer flere områder," siger Marlene Wind, EU-professor ved Københavns Universitet, til Politiken. Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, lægger vægt på, at statsminister Mette Frederiksen (S) nævnte en "central post" snarere end en "tung post", hvilket sandsynligvis vil placere ham i det grønne område. I Børsen fremgår det, at Jørgensen også har et stærkt fokus på dyrevelfærd og har profileret sig med en grøn profil gennem sin tidligere karriere i EU og som dansk minister. Hans evne til at begå sig internationalt og foran kameraet betones også som en styrke, der vil gavne ham i Bruxelles. Dan Jørgensen har, ifølge Altinget onsdag, selv været aktiv i at positionere sig for en tilbagevenden til EU, hvor han har lobbyet for at få en portefølje, der matcher hans interesser og tidligere arbejde. Diskussioner og forhandlinger med EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen vil afgøre den nøjagtige portefølje. EU-Parlamentets godkendelsesproces bliver den næste store udfordring, hvor Jørgensens viden og kompetencer vil blive testet grundigt. Dette skridt er essentielt, da han skal bevise sin egnethed for rollen i et forum, hvor han tidligere har været parlamentariker. Samtidigt står EU over for udfordringen med at opnå kønsbalance i kommissionen. Med indstillingen af Jørgensen er der en fortsat overvægt af mandlige kandidater, hvilket kan blive et diskussionspunkt, når det samlede hold af kommissærer skal godkendes. Mette Frederiksen har imidlertid forsvaret valget af Jørgensen med henvisning til hans kvalifikationer og Danmarks historie med at sende stærke kvindelige kommissærer til Bruxelles.

I en analyse i dagens Berlingske, skrevet af Europakorrespondent Julie Schneider, kan man blandt andet læse: "Som et af de sidste lande i EU har Danmark onsdag indstillet nuværende minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S) til at blive Danmarks næste EU-kommissær. Dan Jørgensen har gennem lang tid været storfavorit til at overtage posten fra Margrethe Vestager, som de sidste ti år har siddet tungt i stolen som konkurrencekommissær og ledende næstformand. Nu er han kommet et skridt tættere på. Det er nu op til formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, at beslutte, hvilket område Dan Jørgensen skal have ansvar for i den kommende kommission. [...] Noget kan tyde på, at regeringen allerede har fået noget af puslespillet på plads. Statsminister Mette Frederiksen antydede nemlig, at Danmark forventer en central rolle i Europa-Kommissionen efter mange og lange snakke med von der Leyen. Og så opridsede hun ellers Dan Jørgensens politiske erfaring som minister og europaparlamentariker på områder som fødevarer, forbrugersikkerhed, klima, energi og den grønne omstilling. [...] I Bruxelles er forventningen dog, at den 'tungeste' kommissærpost inden for den grønne omstilling vil gå til Spaniens Teresa Ribera. Hun er på papiret en stærkere kandidat og kommer samtidig fra et af EUs største og økonomisk stærke lande. Og så er hun kvinde, hvilket i Ursula von der Leyens øjne er en klar mangelvare i toppen af EU. Ud af 27 medlemslande har 18 lande nu indstillet mænd, mens seks har valgt kvinder, inklusive von der Leyen selv. [...] Ifølge EU-mediet Politico forsøger von der Leyen at tvinge armen rundt på Malta og mindst to andre mindre EU-lande for at få dem til at erstatte deres mandlige kommissærkandidater med kvinder. Det, der taler for Danmarks sag, er, at vi i de sidste to årtier kun har haft kvindelige kommissærer i Bruxelles og altså ikke kan klandres for generelt at have bidraget til en ulige kønsbalance på EU-plan. Noget kan tyde på, at Mette Frederiksen ikke frygter, at det vil føre til en straf fra von der Leyen."

Jyllands-Postens korrespondent i Bruxelles, Jesper Kongstad, skriver i en analyse blandt andet: "Efter mange år med indflydelsesrige kommissærposter står Danmark efter udnævnelsen af Dan Jørgensen formentlig til en ringere post i EU-Kommissionen end i dag. Danmark ville sandsynligvis stå bedre i magtspillet, hvis statsministeren havde sendt en kvinde. [...] Selv om udviklingsminister og minister for global klimapolitik Dan Jørgensen er godt kendt i EU-systemet som tidligere medlem af EU-Parlamentet og tillige har stor ministererfaring, har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, højlydt efterlyst flere kvinder for at sikre kønsbalancen i den nye kommission. [...] Ursula von der Leyen bestemmer egenhændigt fordelingen af ansvarsområderne i kommissionen og har dermed også magt til at belønne de lande, som efterkommer hendes ønsker. Med Danmarks beslutning har 17 af de 27 EU-lande nu udpeget en mandlig kommissærkandidat, mens kun syv lande indtil videre har nomineret en kvinde, heriblandt Ursula von der Leyen selv, der har Tysklands plads i kommissionen. [...] Appellen om at sende en kvinde er prellet af på den danske regering, der i drøftelserne med von der Leyen har kunnet slå på, at Danmark i de seneste 20 år har haft en kvindelig kommissær i Bruxelles: landbrugskommissær Mariann Fischer Boel (V), klimakommissær Connie Hedegaard (K) og konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R), der stopper efter 10 år på posten. [...] Der er ingen tvivl om, at Dan Jørgensen, der var klima-, energi- og forsyningsminister fra 2019 til 2022, meget gerne vil kapre den attraktive post som klimakommissær, men den post er han formentlig afskåret fra på forhånd. Posten går efter alt at dømme til en kvinde, den spanske vicepremierminister Teresa Ribera. Derfor må Dan Jørgensen sandsynligvis nøjes med en lidt mindre indflydelsesrig post. Der er flere andre kommissærposter på klima-, energi- og miljøområdet, som kan være en mulighed, ligesom Dan Jørgensens kompetencer fra jobbet som udviklingsminister også kan bane vejen til en post på området med udviklingsbistand og globalt samarbejde. [...] Uanset hvordan det ender, tyder alt på, at Danmark i de kommende fem år må affinde sig med en mindre magtfuld post end i dag. I 10 år har Margrethe Vestager beklædt stillingen som unionens magtfulde konkurrencekommissær, og siden 2019 har hun tillige haft den endnu mere magtfulde post som ledende næstformand i EU-Kommissionen."

Connie Hedegaard, formand for OECD's Round Table for Sustainable Development og tidligere EU-kommissær for Konservative, skriver i en kommentar på Altinget onsdag blandt andet: "Jobbet som EU-kommissær er det bedste politiske job, der findes. Indflydelsesrigt: Når man som minister får gennemført noget i Danmark, gælder det for 5,9 millioner borgere. Når man får noget igennem i EU, gælder det for 450 millioner mennesker i EU’s 27 medlemslande. Strategisk: Det gælder de store linjer, da man er med til at sætte en retning for, hvor EU skal være om fem år, om ti, femten år … Hvilke værdier? Hvilke prioriteter? I EU-Kommissionen har man det lange lys på. [...] En kommissær skal være bredt orienteret, og man skal have evne og vilje til at interessere sig for at bidrage kvalificeret – også på andre områder end sit eget. Internationalt: EU-kommissæren på et givent område er i internationale sammenhænge ofte ansigtet på Europa og taler på vegne af "Europa". Denne internationale dimension kræver selvsagt mange rejsedage og en evne til at indgå i dialog med andre kulturer og måder at se verden på. Sagt lidt kortere: Dan Jørgensen kan glæde sig. [...] Første punkt på Dan Jørgensens to-do liste er således nu at forberede sig til høringen i Europa-Parlamentet. Her vil han i tre stive klokketimer blive udfrittet om alt mellem himmel og jord inden for sit område. Europa-Parlamentets medlemmer tester kandidaten både personligt og fagligt, men det er også her, skinnerne lægges til kommissærens arbejdsprogram for de kommende fem år. Hvad vil være hans hovedfokus? [...] Så kære Dan: Glæd dig. Jeg ved, du er godt rustet, og virkelig har ønsket denne post, og jeg tør godt love, at du nu tager hul på de mest spændende arbejdsår i dit politiske liv. Det gode er, at mens en minister pludselig kan blive sat fra bestillingen, og ingen ved, hvor længe en regering holder, så ved du nu, at du har fem år til at sætte dit præg på et EU, der i disse år er sjældent udfordret: både geopolitisk, økonomisk og konkurrencemæssigt. [...] Og, kære Dan, husk nu at prioritere at fortælle europæerne om, at EU faktisk gør en vigtig, positiv og nødvendig forskel. Ingen burde kunne blive EU-kommissær uden at være både dygtig og villig til at kommunikere. Så, go for it. Det bliver hårdt, men du kan glæde dig over, at EU-pressen normalt går hjem fredag aften, så du får dine weekender igen til lige at trække vejret – og tænke."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 3; Politiken, s. 2; Børsen, s. 8; Altinget, onsdag; Berlingske, s. 1, 5; Jyllands-Posten, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Danmark får igen en europaminister
Flere af dagens aviser skriver, at Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde onsdag annoncerede, at regeringen vil blive udvidet med tre nye ministerposter: en europaminister, en beredskabsminister, og en grøn treparts-minister. Ændringerne er en del af en større ministerrokade, som også inkluderer udviklingsminister Dan Jørgensens (S) indstilling som EU-kommissær. Omstruktureringen sigter mod at styrke regeringens kapacitet til at omsætte politiske resultater til konkrete forbedringer i danskernes hverdag. Særligt fokus er der på den nye europaminister, som vil spille en central rolle i forberedelserne til Danmarks overtagelse af EU's formandskab i andet halvår af 2025. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) understreger vigtigheden af en dedikeret minister til at håndtere de forventede udfordringer og arbejdspres under formandskabet. Dette vil omfatte ansvar for væsentlige opgaver såsom forhandlinger om EU's nye langtidsbudget og initiativer inden for forsvar og grøn omstilling. Desuden vil den nye beredskabsminister få ansvar for samfundssikkerhed, mens den grøn treparts-minister vil fokusere på implementeringen af grønne initiativer over hele landet, herunder etablering af mere natur og skovområder som del af en større grøn trepartsaftale. Ændringerne ses som en strategisk forberedelse til ikke blot at styrke Danmarks position i EU, men også for at imødekomme indenlandske udfordringer som ekstreme vejrhændelser og øgede sikkerhedstrusler. Endelig skal en omfattende digitaliseringsindsats samles under én minister for at sikre en koordineret og effektiv udrulning af digitale tjenester og infrastruktur. Det endelige udfald af ændringerne, herunder navnene på de nye ministre, vil blive offentliggjort senere i ugen, hvor regeringen også vil præsentere næste års finanslov. Ændringerne repræsenterer et ambitiøst skridt i regeringens løbende arbejde med at tilpasse den administrative struktur til nutidens krav og fremtidens udfordringer.

På Altinget onsdag kan man læse en analyse med overskriften "For første gang i ti år ser Danmark ud til at få en europaminister. Men er det nødvendigt?". Den er skrevet af journalist Kirstine Erika Crenzien. Hun skriver blandt andet: "Inden ugen er omme, har Danmark måske igen en europaminister. For Mette Frederiksen (S) skal udpege Danmarks næste EU-kommissær, og det kan udløse en ministerrokade, hvis den nye kommissær bliver fundet på hendes ministerhold. I den anledning er der god chance for, at hun udnævner en europaminister, der kan forberede næste års danske EU-formandskab. [...] Nu er spørgsmålet så, om Danmark får sin fjerde europaminister. For når Danmark skal overtage stafetten og igen sidde for bordenden til forhandlingerne i EU’s Ministerråd, kan europaministeren komme til at spille en vigtig rolle. [...] Selvom Helle Thorning nedlagde posten, blomstrer debatten stadig om, hvorvidt stillingen skal være en permanent del af ministerholdet. Blandt andre har europaparlamentariker Morten Løkkegaard (V) gentagne gange efterspurgt, at Danmark udpeger en fast europaminister. Han mener ikke, at udenrigsministeren har tid til at give området den opmærksomhed, som den geopolitiske udvikling kræver, når han samtidig skal til FN-generalforsamling i New York eller erhvervsfremstød i Asien. Derfor bør ansvarsområdet deles mellem en udenrigs- og en europaminister. Men de siddende ministre har helt sikkert ikke lyst til at give deres opgaver til en europaminister. [...] Tidligere europaminister Bertel Haarder vurderer, at det på den ene side er svært for en udenrigsminister at nå at passe den europæiske del af biksen, men på den anden side også er svært at slippe den del af sit ansvarsområde. 'Det var derfor, jeg ikke fik lov til at fortsætte efter formandskabet, fordi det ville udenrigsministeren – eller Udenrigsministeriet – absolut ikke have.' Alligevel mener Bertel Haarder, at det vil være det rigtige at gøre. For det har en betydning, om Danmark sender en minister eller en embedsmand til forhandlinger eller rådsmøder i Bruxelles."

I dagens Børsen kan man læse an analyse skrevet af avisens politiske korrespondent Helle Ib. Hun skriver blandt andet: "Torsdag præsenterer SVM sin ministerrokade med nye ministerier, som regeringstoppen onsdag begrundede på et pressemøde. En ny Europa-minister var ventet som led i bestræbelserne på at stå stærkt i forbindelse med det danske EU-formandskab i 2025. [...] Et nærliggende bud er, at Socialdemokratiet kommer til at besætte posten, der har med grøn trepart at gøre. Venstre og Moderaterne kan så udfylde hver et af de to andre nye poster i det nye sikkerhedsministerium og Europa-ministerposten. Men hverken ressortændringer eller ministerrokade kan forventes at udgøre den revitalisering af regeringsprojektet, SVM-toppen er bevidste om nødvendigheden af i lyset af de mange måneder med dårlige målinger og forsommerens især for Socialdemokratiet ringe valg til EU-Parlamentet. Justeringer af resort og fremgangsmåder har næppe i sig selv større vælgerappel. Men kan i bedste fald gøre arbejdet i regeringskontorerne mere smidigt, såfremt ansvar og magt til at rykke hurtigt og selvstændigt følges ad, og sager ikke strander eller udskydes som følge af mere grundlæggende uenighed i SVM-toppen."

Politiken bringer også en analyse af gårsdagens pressemøde. Her skriver politisk analytiker Elisabeth Svane blandt andet: "Regeringen ruster sig til anden halvdel af perioden, den sidste frem mod et valg, med en ny opstilling. Dan Jørgensen (S) får sit drømmejob - og kommunerne kan glæde sig til at få flere penge. [...] De er tre partier, som ikke kan være sikre på hinanden efter et valg, og derfor puster de lige nu deres 'jeger' op. Så statsminister Mette Frederiksen (S) kan tale om sin kærlighed til Arnepensionen, og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) kan sige, at Venstre er et borgerligt parti, mens udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kan være Lars Løkke Rasmussen, mens de jovialt står og skoser hinanden. [...] At vi får en europaminister var forventet. Det har Danmark haft ved de seneste EU-formandskaber, vi har det næste i andet halvår af 2025, og dagsordenen er på forhånd massiv. Bare den grønne omstilling, Ukraines mulige optagelsesforhandlinger og starten på et nyt EU-budget er toppen af den kransekage."

Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør, skriver i en politisk analyse i Kristeligt Dagblad blandt andet: "Regeringen vil oprette et såkaldt grønt trepartsministerium, som skal virkeliggøre forårets store klimaaftale. Et andet nyt ministerium skal efter svensk forbillede tage sig af beredskabet, som både kan handle om at sikre bilister hjælp under voldsomme snestorme og om at sikre infrastruktur mod ondsindede russiske hackere. Igen en stor forvaltningsopgave, som muligvis kan løses bedre i et nyt ministerium. Endelig vil regeringen traditionen tro skille en del af Udenrigsministeriet ud i et særskilt Europaministerium, som kan varetage Danmarks mange opgaver som formandsland i EU i anden halvdel af 2025. [...] Hvad har alt det så med politik at gøre? En ting er, at ministerrokader aldrig redder regeringer, men den her er altså i særklasse ufolkelig og giver næppe i sig selv regeringspartierne mere vind i sejlene. [...] Politisk har regeringen ikke flere varer på hylderne. Fra nu af handler det for de tre partier mest om at administrere og føre valgkamp på samme tid, uden at arbejdsfællesskabet definitivt revner."
Kilder: Børsen, s. 6-7, 7; Altinget, onsdag; Politiken, s. 1-2; Kristeligt Dagblad, s. 1

Andre EU-historier

Interne anliggender: Højreekstremist står til 30 procent ved tysk delstatsvalg
Politiken skriver, at Tyskland står over for fundamentale ændringer i sine asylregler efter et nyligt islamistisk terrorangreb. Tysklands socialdemokratiske kansler, Olaf Scholz, forsvarer retten til at søge asyl ved den tyske grænse, trods forslag fra Friedrich Merz, lederen af de konservative, om en asylpagt og et paradigmeskifte i migrationspolitikken. Merz foreslår et stop for modtagelse af asylansøgere fra lande som Afghanistan og Syrien og har introduceret ideen om at indføre en "nødretssituation", der kan sætte Tyskland i stand til at tilsidesætte EU-retten. Debatten omhandler både interne tyske politiske dynamikker og større EU-politiske rammer, da Tyskland overvejer at fravige EU's Dublin-regler, som handler om tilbagesendelse af asylansøgere til det første EU-land, de ankom til. Det markerer et potentielt historisk brud med tidligere politikker, og kan have vidtrækkende konsekvenser for hele EU's tilgang til migration og asylpolitik. Scholz understreger, at Tyskland fortsat vil overholde EU's lovgivning og at retten til at søge asyl forbliver intakt, mens regeringen arbejder på at skærpe migrationsreglerne og reducere illegal immigration. Merz's forslag møder kritik internt fra både regeringspartier og oppositionen. Irene Mihalic fra De Grønne kritiserer Merz for at "lege med ilden" og anklager ham for at underminere retsstaten frem for at forsvare den.
Kilde: Politiken, s. 8

Institutionelle anliggender: Dansk formandskab vil fokusere på klima
I Kristeligt Dagblad kan man i dag læse, at Danmark står over for sin største udenrigspolitiske opgave i dette årti, når landet den 1. juli 2025 overtager formandskabet for EU. Statsminister Mette Frederiksen (S) understreger, at forberedelserne allerede er i gang, og at formandskabet vil have særligt fokus på klimaændringer, egen sikkerhed, og styring af migrantstrømme ind i Europa. "Den grønne omstilling bliver en af prioriteterne. Den anden store prioritet bliver Ukraine, hvor Danmark i dag ligger i front, og det ønsker vi at bringe ind i formandskabet også," siger Mette Frederiksen. Hun lægger vægt på, at Danmark under sit formandskab vil arbejde for at Europa tager større ansvar for sin egen sikkerhed og sine grænser. En væsentlig opgave under formandskabet vil være at lægge skinnerne for EU's næste syvårige budget. "Det danske formandskab skal også være med til at sikre rammerne for et nyt langsigtet europæisk budget," udtaler statsministeren. Derudover vil der under det danske formandskab blive afholdt 15 ministermøder i Danmark i byerne Aalborg, Horsens, Herning og på Frederiksberg, hvor danske ministre vil lede diskussionerne og prioritere hvilke EU-sager, der skal fremmes. Regeringen planlægger at udpege en EU-minister, som skal stå i spidsen for forberedelserne og koordineringen af formandskabet.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 4

Sundhed: Ny plan skal beskytte mod resistente bakterier
I Jyllands-Posten kan man i dag læse om den danske regerings nye tiltag i kampen mod antibiotikaresistens (AMR). Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) fremhæver i en skriftlig kommentar, at resistente bakterier udgør en stigende trussel, ikke kun i Danmark, men globalt, hvilket nødvendiggør en national handlingsplan. "På verdensplan mister millioner af mennesker hvert år livet, fordi vi ikke kan behandle infektioner med bakterier, der er blevet modstandsdygtige over for f.eks. penicillin og andre former for antibiotika. Også herhjemme er problemet desværre stigende. Det er derfor helt afgørende, at vi bekæmper antibiotikaresistens i Danmark, men også internationalt," siger Sophie Løhde. Regeringen foreslår en ny handlingsplan mod resistente bakterier, som skal inkluderes i den kommende finanslov med et budget på 140 millioner kroner over fire år. Planen omfatter initiativer til at reducere antibiotikaforbruget og fremme korrekt anvendelse af lægemidler både nationalt og internationalt. Desuden vil regeringen styrke det internationale samarbejde og dele danske erfaringer i bekæmpelsen af antibiotikaresistens både i Norden, EU og på globalt plan. Bolette Friderichsen, praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, påpeger dog, at der er behov for et bredere fokus end blot at reducere antallet af antibiotika-recepter. Hun kritiserer visse kommunale beslutninger, som hun mener modarbejder indsatsen mod overdreven antibiotikabrug ved at kræve medicinsk behandling af børn for tilstande, der kunne håndteres med simple midler som vand og sæbe. "Når en kommune træffer beslutninger om, at børn ikke må komme i institution, før de er i behandling for eksempelvis børnesår eller øjenbetændelse, som ikke nødvendigvis behøver anden behandling end vand og sæbe, så modarbejder det indsatsen for mindre brug af antibiotika," siger Bolette Friderichsen. Den Europæiske Union har også anerkendt problemet med antibiotikaresistens, idet Rådet for Den Europæiske Union har rapporteret, at AMR årligt forårsager mere end 35.000 dødsfald i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Uden en intensiveret indsats advarer de om, at AMR kunne føre til omkring 10 millioner dødsfald globalt hvert år og have alvorlige økonomiske konsekvenser.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Institutionelle anliggender: Tunge lande øjner afgørende kommissærposter
Tore Keller, Europakorrespondent på Information, skriver i en analyse i dag blandt andet: "Som forventet blev Dan Jørgensen valgt som dansk kandidat som EU-kommissær i den næste EU-Kommission. Her håber Danmark at kunne lukrere på hans grønne CV og skaffe en vigtig dansk rolle i omstillingen af Europas energisystem og påvirke den internationale klimadagsorden. [...] Mens Ursula von der Leyen har sat fredag i denne uge som deadline for, at EU-landene melder deres kandidater på banen, er det uklart, hvornår hun forventer at fremlægge, hvilke ansvarsområder de skal have. Og først når dette er på plads, skal de 27 kommissærkandidater igennem en høringsproces i Europa-Parlamentet, som kan vise sig at trække tæppet væk under de kandidater, som ikke leverer svar, der stiller parlamentarikerne tilfreds. [...] Omvendt er klimakommissærposten også blevet øretævernes holdeplads i takt med de senere års landbrugsprotester. Derfor har der ifølge Informations oplysninger været overvejelser i EU-Kommissionen om, hvorvidt man burde splitte klimaområdet op, således at den internationale del med deltagelse i klimaforhandlinger i COP-processen skulle splittes ud af de dele, der handler om mere EU-interne spørgsmål. På den måde kan den ansvarlige kommissær for den grønne indsats i EU undgå de mange rejsedage uden for Europa, der i dag hører til rollen. [...] Den nye EU-Kommission tegner til at blive ganske tung i toppen med en styrket von der Leyen, der med fem års erfaring og en udskiftning af belgiske Charles Michel til fordel for portugisiske António Costa som formand for Det Europæiske Råd også er sluppet af med en intern konkurrent i magtspillet i Bruxelles. [...] det hele taget tegner kampen om de vigtige poster til at blive noget af et rivegilde. Den polske kandidat Piotr Serafin har et indgående kendskab til Bruxelles-boblen qua sin fortid som kabinetschef for den nuværende polske premierminister Donald Tusk, da han var formand for Det Europæiske Råd fra 2014-2019, og fra sin tid som polsk EU-ambassadør. Han vil gå efter en vægtig post, der afspejler Polens voksende indflydelse i unionen."
Kilde: Information, s. 7

Institutionelle anliggender: Det lyder trygt at lukke grænser og bryde konventioner
Berlingske bringer en kommentar af Bertel Haarder, tidligere medlem af Folketinget for Venstre. Han skriver blandt andet: "Jeg tog kraftigt afstand i Venstres folketingsgruppe, da Inger Støjberg som integrationsminister forberedte den berømte 'smykkelov' for at kunne konfiskere flygtninges værdigenstande: 'To ting er sikkert: Det vil ikke få nogen som helst virkning, og det vil hænge Danmark ud i hele verden!' Sådan sagde jeg, og sådan gik det. Kun ganske få værdigenstande blev beslaglagt. Til gengæld fik Danmark dårlig omtale i store dele af verden, hvor man ikke kunne forstå, at det land, der havde hjulpet jøderne under besættelsen, nu udviste en så nidkær smålighed over for flygtende mennesker. Det var en plet på Danmarks gode ry og rygte. Den socialdemokratiske ordfører, Rasmus Stoklund, risikerer det samme, hvis han får gennemført sit forslag om, at Danmark skal bryde menneskerettighedskonventionen for at få udvist flere kriminelle udlændinge. Det vil næppe få den store virkning. Til gengæld vil Danmark blive det sorte får i Europa, som nationalkonservative despoter i andre europæiske lande kan henvise til, når de får lyst til at bryde konventionerne for at stive sig selv af. [...] Ligesom der også ifølge den tidligere justitsminister er mulighed for at skærpe lovgivningen, så flere kommer bag lås og slå, evt. på ubestemt tid. Og så kunne vi selvfølgelig vælge at blive fuldgyldigt medlem af Europol og Eurojust (politi- og anklagemyndighedssamarbejde), hvis ellers de nationalkonservative EU-skeptikere ville være så venlige at tillade det (jf. nej'et ved folkeafstemningen om retsforbeholdet). [...] Når der kommer kriminelle fra andre lande, skal man samarbejde med det andet land om at finde deres tilholdssteder, blandt andet gennem Europol og Eurojust. Tænk på, at den danske grænse passeres næsten 100 millioner gange hvert år. Danmark har 7.000 km kyst. Hvordan kan alle huller stoppes? [...] Som europaparlamentariker var jeg rystet over, at tyske betjente på jagt efter en narkoforbryder skulle hugge bremsen i, når de kom til Aabenraa. Efter min mening skulle de have kunnet jage dem til Skagen, bare de straks afleverede dem på den danske politistation."
Kilde: Berlingske, s. 18

Migration: Terrorangreb kalder på en ny debat om udlændingepolitik
Berlingske skriver i sin leder i dag blandt andet: "I den vesttyske by Solingen gik en udvisningsdømt, knivbevæbnet syrer til angreb på en »diversitetsfestival«. Tre døde, og otte blev såret. Islamisk Stat har taget ansvaret og kaldt angrebet »hævn for muslimer i Palæstina og overalt«. I Frankrig forsøgte en algerisk mand, svøbt i et palæstinensisk flag og partisantørklæde, at sætte ild til en synagoge. Hans plan var at skyde folk, der flygtede ud fra ilden, og den lokale jødiske menighed blev kun reddet af, at gerningsmanden havde taget fejl af tidspunktet for en planlagt gudstjeneste. [...] Desværre er der alt for mange i den propalæstinensiske lejr, som leder efter fjender i Europa i stedet for at rette deres vrede mod den israelske regering, som nu engang er ansvarlig for Israels besættelse af Vestbredden og krigsførelse i Gaza. Radikaliseringen kammer over i chikane af herboende jøder, og når antisemitisk terror rammer jødiske mål i Europa, savner man højlydte protester fra de aktivister, som kæmper for palæstinenseres rettigheder. [...] Derfor presser en erkendelse sig også på: Skal vi holde sammen på vores tolerante samfund, må vi undgå, at indvandringen fra især Nordafrika og Mellemøsten bliver for voldsom. Vi skal skrue op for udvisninger af kriminelle udlændinge og tilbagesendelse af afviste asylansøgere. Vi kan bestemt også diskutere Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme på udvisningsområdet, som socialdemokraten Rasmus Stoklund gør det i en ny bog, men vi behøver ikke at vente på et opgør om international ret for at komme i gang. [...] Det er også muligt at finde en juridisk holdbar model for at flytte asylbehandling til modtagecentre uden for EU. Italien har indgået en aftale med Albanien, og alene nyheden om den aftale kan allerede have påvirket migrationsstrømme over Middelhavet, så færre søger mod italienske kyster. Socialdemokratiet lovede for over seks år siden at oprette et asylcenter uden for EU. Det er på tide, at partiet rykker på det løfte."
Kilde: Berlingske, s. 2