Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information29. juni 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 29. juni 2023



Tophistorier

Politikere når lige at få detaljeløs aftale om Forsvaret startklar inden topmøde
Dagens Berlingske og gårsdagens Altinget skriver om det danske forsvarsforlig, som lige akkurat når at blive klar inden NATO-topmødet i Vilnius. På Altinget onsdag, inden det nye forsvarsforlig kom på plads, kan man under overskriften "Forsvarsforlig kan lande allerede i aften. Her er knasterne, der skal høvles af," blandet andet læse, at fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) torsdag havde indkaldt til afsluttende forhandlinger om det nye forsvarsforlig. Selvom forventningerne var, at det ville blive et kort møde, hvor partierne enten accepterede ministerens udkast eller stod uden for forliget, antydede flere kilder, at der var knaster, der skulle høvles af. En af disse var forligstekstens EU-begejstrede afsnit, som mange antog, var et tydeligt præg fra Venstre. Teksten fik partier på tværs af Folketinget til at genoverveje deres positioner, men overvejelserne blev overskygget af partiers ønske om at være med i aftalen. En anden stor udfordring var et forslag fra regeringen om, at et enkelt parti ikke længere skulle kunne nedlægge veto mod en beslutning i forsvarsforligskredsen. Dette ville gøre livet lettere for regeringen, men svække oppositionspartiernes indflydelse. Regeringen lagde desuden op til, at genopretningsplanen for Forsvaret til en samlet pris på 38 milliarder kroner ikke var til forhandling. Dette skabte modstand blandt flere partier, der ikke ønskede at overlade en så stor sum til Forsvaret, især efter kritikken af Forsvarets økonomistyring tidligere på året. En fjerde knast var værnepligten, med regeringen der foreslog forhandlinger om en konkret model for styrkelsen af denne først i efteråret. Et andet udestående havde været at få det grønlandske og færøske landsstyre til at acceptere en tekst om Forsvarets fremtidige opgaver i Arktis og Nordatlanten. Onsdag eftermiddag udsendte Forsvarsministeriet dog en pressemeddelelse, der indikerede, at man var nået til enighed på dette område. Forsvarets organisering, en tidligere knast, var dog ikke inkluderet i regeringens forslag til forligstekst. Med det overordnede rammeforlig på plads, kan statsminister Mette Frederiksen (S) deltage i Nato-topmødet i Vilnius om to uger.

I Berlingske torsdag og på Altinget onsdag kan man læse, at Regeringen er tæt på at indgå en forsvarsforligsaftale, der søger at øge Danmarks forsvarsudgifter til to procent af BNP inden 2030. Men forliget mangler endnu at blive konkretiseret, da detaljerne skal udfyldes senere gennem delaftaler. "Forsvaret vil fortsat komme til at kigge langt efter konkrete investeringer", når denne såkaldte rammeaftale bliver præsenteret, siger unavngivne kilder tæt på forhandlingerne. Der er foreløbigt kun lagt op til én aftale i overskuelig fremtid om "tids- og kapacitetskritiske" områder. Disse omfatter blandt andet tiltag inden for fastholdelse og rekruttering, der er afgørende for at styrke Forsvarets fremadrettede personaleopbygning. Liberal Alliances forsvarsordfører, Carsten Bach, kritiserer ifølge Berlingske forligets mangel på konkrethed og frygter, at det ikke vil "betrygge Forsvarets ansatte i, at der er politiske løsninger og initiativer på vej". Også Martin Lidegaard, Radikale Venstres leder og forsvarsordfører, udtrykker bekymring over, at forligets indhold skal udfyldes senere ved politiske "aftaler", hvilket vil gøre det muligt for forligspartierne at undgå at stemme for det endelige indhold. Det fremgår af forliget, at der lægges vægt på Danmarks integration i EU's forsvars- og sikkerhedspolitik, hvilket kunne have været et stridspunkt for EU-skeptiske partier som Dansk Folkeparti, Ny Borgerlige og Danmarksdemokraterne. Dog synes dette ikke at være tilfældet, da Lise Bech, Danmarksdemokraternes forsvarsordfører, udtaler, at partiet "accepterer fuldt ud, at danskerne har sagt, at vi skal afskaffe forsvarsforbeholdet." Forliget er planlagt til at blive præsenteret enten i dag eller i morgen, men de mere detaljerede forhandlinger om forsvarspolitikken vil først finde sted til efteråret.
Altinget, onsdag; Berlingske, s. 4-5 (29.06.2023)

Samlet NATO meldes klar til at støtte Stoltenberg
Berlingske og Politiken skriver i dag, at alle NATOs 31 medlemslande ønsker, at generalsekretær Jens Stoltenberg fortsætter på sin post i endnu et år. Oplysningerne kommer fra det norske medie VG, som har hørt det fra tre anonyme diplomatkilder. Selvom Stoltenberg står til at fratræde sin stilling ved udgangen af september, kan hans tjeneste potentielt forlænges indtil sommeren næste år. Stoltenberg har endnu ikke formelt accepteret forlængelsen, og den endelige beslutning kan ifølge VG falde i løbet af de kommende dage. Estlands premierminister, Kaja Kallas, kommenterede på sagen i går ved at sige: "Jeg tror, at den nye generalsekretær for NATO er den gode gamle generalsekretær for NATO. Det er mit indtryk, og det synes jeg, er godt," til en gruppe internationale journalister i forbindelse med et EU-topmøde i Bruxelles. Spekulationer har længe floreret om, hvem der skulle overtage rollen som generalsekretær i NATO. Blandt rygterne har været, at Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), var i overvejelserne til at overtage posten. Men de seneste uger har budt på øget gisning om, at Stoltenberg får forlænget sin tid som generalsekretær. VG meldte sidste uge, at Stoltenberg er den eneste kandidat til stillingen, og ugen før rapporterede det norske medie NRK, at USAs præsident, Joe Biden, havde bedt Stoltenberg om at blive på posten i yderligere et år. Dog er ingen af disse informationer blevet bekræftet af de involverede parter. Stoltenberg selv har udtalt ved en pressekonference i Haag, at "Jeg har gjort min position klar mange gange. Jeg har ikke mere at tilføje. Jeg søger ikke om forlængelse, som er det, jeg har sagt flere gange tidligere." Hvis NATO-landene kollektivt beder ham om at fortsætte, kan han have svært ved at sige nej.
Berlingske, s. 13; Politiken, s. 2 (29.06.2023)

Stort pres på EU og Nato for at åbne døren for Ukraine
Flere medier skriver i dag om, hvordan der er stort pres på både NATO og EU for, at Ukraine optages som medlem. I Berlingske kan man læse, at Ukraines vej mod et potentielt medlemskab af EU bliver diskuteret i lyset af landets igangværende indsats for at opfylde syv betingelser fremsat af EU. EU-Kommissionen har foreløbigt vurderet, at Ukraine har opfyldt to af de syv betingelser, nemlig implementering af en retsreform og vedtagelse af en ny medielov. Ukraines vicepremierminister, Olha Stefanishyna, udtrykker optimisme omkring processen. "Det er vigtigt, at vi nu hører det officielt fra EU-Kommissionen, at det nu er på plads. Vi er også godt på vej med de øvrige anbefalinger, hvor vi nu har fået identificeret det, der udestår. Vi arbejder hårdt på at have dem på plads mod udgangen af året," siger hun. Denis Cenus, tilknyttet Center for østeuropæiske studier i Vilnius, mener, at Ukraine sandsynligvis får grønt lys, selv hvis ikke alle betingelser er opfyldt, grundet en politisk vilje til at støtte Ukraine, der aktuelt er i krig. Kai-Olaf Lang, østeuropaekspert ved den Berlin-baserede tænketank Stiftung Wissenschaft und Politik, er enig i, at en opfyldelse af alle betingelser vil sætte politisk pres på EU for at fortsætte forhandlingerne om Ukraines optagelse. Der er dog stadig udfordringer. Hvis Ukraine ikke får grønt lys i december, kan der opstå en længere pause i processen grundet det kommende valg til Europa-Parlamentet i 2024. Derudover er der modstand mod Ukraines indtræden i EU blandt nogle medlemslande, og spørgsmål om nødvendige reformer inden for EU ved yderligere udvidelse.

Information bringer en analyse skrevet af Europakorrespondent Tore Keller. Han skriver blandt andet: "Ved EU-topmødet torsdag og fredag vil de europæiske ledere igen give opmuntring til Ukraines håb om medlemskab af unionen. Unionen vil dog endnu ikke forpligte sig på et starttidspunkt for forhandlingerne For få år siden havde det været et totalt urealistisk scenarie, at EU ved udgangen af året formentlig vil indlede forhandlingerne med Ukraine om optagelse i unionen. [...] Men som weekendens begivenheder i Rusland viser, så er det langtfra normale tilstande på kontinentet. Tværtimod har EU-lederne vist sig parate til at tage store beslutninger på kort tid og overskride deres egne tidligere røde linjer uden at blinke. Derfor peger pilen da også mod, at de europæiske lande, når EU-Kommissionen til efteråret kommer med sin status for Ukraines fremskridt, vil være parat til at indlede de officielle forhandlinger om optagelse - også selv om forventningen er, at Rusland og Ukraine til den tid fortsat vil være låst fast i krigen, som startede, da Rusland invaderede nabolandet sidste år. [...] Tidligere på måneden kom EU-Kommissionen med en mundtlig afrapportering om fremskridtene i Ukraine i landets proces med at gøre sig klar til EU-forhandlinger, og til efteråret kommer så den officielle rapport fra Kommissionen med en status. Herefter forventes det, at EU-lederne ved et topmøde i december vil skulle sige ja eller nej til, at de formelle optagelsesforhandlinger med Ukraine kan gå i gang. På forhånd er de fleste lande ganske positivt stemt over for dette. Det handler dog ikke blot om, hvorvidt Ukraine er klar til at blive optaget, men også om, hvorvidt EU er klart til at tage imod ukrainerne i unionen og på hvilke vilkår. Hvis Ukraine optages i EU, vil landet indeholde over en tredjedel af den europæiske landbrugsjord. At reformere landbrugsstøtten vil således være en forudsætning, hvis man ikke ønsker at give de samme støttebeløb per ukrainsk landmand, som man i dag giver til danske eller franske bønder. Hertil kommer en række andre interne forskydninger i EU. [...] En række af de baltiske og østeuropæiske lande havde gerne set, at man i konklusionerne fra EU-topmødet havde gjort mere ud af at opmuntre Ukraine og dermed gå længere allerede i dag i at konkludere på de fremskridt, som man har observeret i landet. Flertallet af lande, herunder Danmark, ønsker dog at fastholde den formelle procedure, hvor man afventer den officielle fremskridtsrapport fra EU-Kommissionen til efteråret, før man går længere med at love, at forhandlingerne kan gå i gang."

I en analyse i Politiken med overskriften "Stort pres på EU og Nato for at åbne døren for Ukraine" skriver EU-korrespondent Karin Axelsson blandt andet: "Kan EU indlede optagelsesforhandlinger med et land i krig? Kan Nato? For få år siden var svaret nej, men i dag er presset for at bringe Ukraine tættere på så stort, at de røde linjer er blevet knap så klare. Tag bare Estlands statsminister, Kaja Kallas, der onsdag tog turen rundt til både Nato's og EU's hovedkvarter med budskabet om, at det er på tide at gøre op med gråzoner. [...] Og selv om den estiske statsminister holder fast i den officielle EU-linje, at Ukraine først kommer med i EU, når de lever fuldt ud op til kravene, er der bag linjerne et stort pres for at skrue op for tempoet. [...] Indtil nu har ukrainerne overrasket ved at sætte massiv vilje bag ordene. Da EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, 8. april 2022 tog til Kyiv og afleverede et spørgeskema på flere hundrede sider til ukrainerne, havde man ikke regnet med at høre fra ukrainerne foreløbig. Men i løbet af få uger begyndte svarene at tikke ind i Bruxelles, og i juni sidste år måtte EU-lederne konstatere, at ukrainerne både klarede at føre krig og imødekomme EU-bureaukrati over forventning. Næste skridt for ukrainerne er at begynde optagelsesforhandlinger inden årets udgang. Den melding kom præsident Zelenskyj meget klart med, da han deltog i et EU-topmøde i Bruxelles i februar. [...] I sidste uge leverede EU-Kommissionen en mundtlig status til medlemslandene om, hvordan arbejdet i Ukraine skrider frem i forhold til at leve op til de syv punkter, og her var meldingen, at der stadig mangler en hel del på især korruptions- og oligarkdelen. [...] Imens er de politiske ledere så småt gået i gang med at diskutere, hvad en udvidelse af EU vil betyde for EU's interne dynamik. Både den franske og den tyske leder har sagt, at EU skal reformeres, før nye medlemmer kan blive optaget. Det gælder ikke mindst landbrugs- og landdistriktsstøtten, hvis ikke et enormt og fattigt landbrugsland som Ukraine skal støvsuge det hele."
Politiken, s. 2; Information, s. 8-9; Berlingske, s. 7 (29.06.2023)

Prioriterede historier

Inflationen skal bekæmpes, "hvad der så end sker"
Flere af dagens aviser skriver om de finansielle anliggender i EU. I Børsen kan man læse, at lederne af verdens største centralbanker diskuterede pengepolitik og rentestigninger på en konference arrangeret af Den Europæiske Centralbank (ECB) i Sintra, Portugal. Den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, understregede behovet for potentielle yderligere renteforhøjelser for at bringe inflationen ned til det ønskede niveau. Han udelukkede ikke, at der kunne være en renteforhøjelse på to på hinanden følgende pengepolitiske møder, hvilket indikerer mulige renteforhøjelser ved de kommende rentemøder i juli og september. Denne udtalelse bidrog til en svag styrkelse af dollaren, med euroen der faldt fra 1,0950 dollar tirsdag til 1,0926 dollar onsdag eftermiddag. Den Europæiske Centralbanks chef, Christine Lagarde, gentog også udsigten til en yderligere rentestigning på det kommende møde i juli og understregede, at centralbanken vil evaluere renten fra møde til møde, med mere data til rådighed inden mødet i september. Den ledende danske statsrente forblev derimod uændret på 2,66 procent for en tiårig statsobligation med udløb i 2033.

I Jyllands-Posten kan man læse om aktiemarkedet, hvor første halvår af 2023 har budt på en økonomisk udvikling, der trodser forventninger om recession. Jobskabelsen i USA fortsætter, og økonomien viser tegn på at have absorberet stigningerne i renteniveauerne. Den disponible indkomst for forbrugerne er stigende, og købekraften er vendt tilbage, da inflationen er faldet uden forekomsten af en recession. Amerikanske politikere har nået en enighed om gældsloftet, og bankkrisen er blevet afværget, uden at det har ført til bredere kreditstramninger. Dette har fjernet nogle potentielle risikofaktorer for recession. Den amerikanske centralbank (Fed) har sat rentestigninger på pause og har lykkedes med at stabilisere likviditeten i det finansielle system, hvilket støtter væksten ind i sommeren. Men selvom recessionen ikke synes umiddelbart forestående i USA, betyder det ikke nødvendigvis, at den er helt aflyst. Forsinkede effekter fra rentestigninger kan stadig udløse en recession. Den Europæiske Centralbank (ECB) har endnu ikke holdt en pause i rentestigningerne, og nøgletallene i Europa er svagere, hvilket øger risikoen for en recession der. Fra et markedsperspektiv, har de stigende aktiekurser i 2023 mindre at gøre med økonomisk optimisme, men snarere med fraværet af det dårlige makroøkonomiske scenario, som investorerne havde forventet og forberedt sig på. Yderligere aktieopsving kan forekomme i de kommende måneder, men for at det skal kunne holde hele året ud, skal det bekræftes, at både Fed og ECB er færdige med renteforhøjelserne, og således fjerne frygten for en mere permanent recession.

Berlingske bringer en analyse skrevet af avisens økonomiske redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB) lagde ikke fingre imellem, da udsigten for inflation og renter blev diskuteret. Inflationsbekæmpelsen er det eneste fokus i Frankfurt, og det cementerer udsigten til højere renter. I USA peger overraskende gode nøgletal i samme retning. [...] Svage tal fra den tyske industri har ellers fået renterne til at falde den seneste uge på grund af forhåbningen om, at tysk svaghed ville få Den Europæiske Centralbank (ECB) til at føre en blødere rentekurs. Meget tyder på, at industrisektoren står over for en hård periode, hvor faldende ordrer og bugnende lagre af færdige varer både vidner om en opbremsning - og prisfald på en række varer. Men ECB er slet ikke færdig med renten, blandt andet fordi den europæiske servicesektor fortsat har det godt, og arbejdsmarkedet er stramt med en historisk lav ledighed og et stort lønpres. Det var den entydige melding fra ECBs chef, Christine Lagarde, ved det årlige centralbanksymposium i den portugisiske by Sintra. [...] Den europæiske rentetop ligger således forude, hvilket også vil ramme danske boligejere med flekslån. Lagardes konklusion om, at ECB er fast besluttet på at få inflationen vedvarende ned come what may, 'hvad der så end sker', minder om hendes forgængers, Mario Draghi, udmeldinger i 2012 om, at ECB ville redde euroen whatever it takes, 'hvad der så end skal til'. Det er nok ikke helt tilfældigt. De hårde udmeldinger fra ECB øger presset på de norske og svenske centralbanker, der helst ikke vil hæve renten særlig meget mere. [...] USA er dermed blandt de lande, der er sluppet allermest nådigt gennem de seneste renteforhøjelser, og den forudsagte recession bliver ved med at vente på sig. Derfor er det nu også overvejende sandsynligt, at den amerikanske centralbank kommer til at sætte renten yderligere op på næste møde i slutningen af juli. Og at man samtidig vil fastholde vurderingen af, at renten skal holdes på et forhøjet niveau i længere tid."
Børsen, s. 27, 30; Jyllands-Posten, s. 16, 20; Berlingske, s. 12 (29.06.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Wolt til 3F og HK: Vi vil også skabe bedre rettigheder for platformsarbejdere
Administrerende direktør i Wolt Danmark, Søren Meier Svendsen, skriver i et debatindlæg på Altinget onsdag blandt andet: "Tidligere på måneden skrev HK og 3F et indlæg i Altinget om EU's kommende platformsdirektiv og om vigtigheden i at sikre gode vilkår for de mange millioner europæere, der i dag arbejder via digitale platforme. Vi er helt enige med HK og 3F i, at det er vigtigt, at der bliver skabt klare vilkår og rammer for personer, der arbejder via platforme som vores. I øjeblikket er de danske regler for uklare og utidssvarende. [...] Wolts kurérpartnere har gang på gang gjort det klart for os, at de ønsker den frihed og fleksibilitet, der er forbundet med at være selvstændig. De ønsker ikke en arbejdsgiver, der eksempelvis uddeler vagtskemaer. Den holdning deler syv ud af ti kurérpartnerne – ikke bare i Danmark, men på tværs af 24 europæiske lande, som konsulenthuset Copenhagen Economics har påvist gennem omfattende undersøgelser. Netop derfor er EUs foreslåede platformsdirektiv et positivt første skridt på vejen, og en kærkommen mulighed for regeringen til at skabe mere klarhed, bedre retssikkerhed og beskyttelse af personer, der udfører platformsarbejde. [...] Vi har, siden vi åbnede i Danmark i 2017, efterlyst en model, der tilgodeser kurérpartnernes ønske om fuld fleksibilitet, altså at de kan arbejde lige så lidt eller så meget, som de ønsker. Det tilbud eksisterer ikke i Danmark – på trods af flere dialoger med fagbevægelsen."
Altinget, onsdag (29.06.2023)

Det digitale indre marked

Kunstig intelligens kan fange firmaer i juridisk Bermuda-trekant
Virksomheder, der arbejder med kunstig intelligens (AI), risikerer juridiske faldgruber på grund af usikkerhed omkring forskellige lovgivninger. Det skriver Jyllands-Posten. Martin Sønnersgaard, partner hos Kammeradvokaten med speciale i persondataforordningen, understreger, at det er afgørende at sikre et solidt juridisk fundament for AI-løsninger, da der ikke kan overlades ansvar i denne forbindelse. "Risikoen for ikke at være compliant stiger, i takt med at AI-løsninger bliver meget lette at anvende og meget udbredte. Man bliver hurtigt fristet til bare at tage dem i brug," siger han. Sønnersgaard advarer om, at GDPR-reglerne fortsat gælder for AI-løsninger, og virksomhederne ikke kan udlicitere ansvaret for overholdelse af disse regler. Virksomhederne skal også være opmærksomme på specifikke regler for deres sektor samt en kommende omfattende lovgivning for AI i EU. Ifølge Sønnersgaard skal virksomhederne håndtere denne 'juridiske Bermuda-trekant', hvor ting kan forsvinde. Maiken Toftgaard, en anden specialist ved Kammeradvokaten med speciale i ophavsret, bemærker, at mange virksomheder overser de lovmæssige aspekter af det indhold, der genereres af AI. Hun forudsiger, at der kan opstå kontroverser baseret på AI-genereret indhold, der ofte er en fusion af billeder og tekster, som andre kan have rettigheder til. "Hvordan skal de vide, at deres data ligger og rumler rundt nede i maven på en AI-løsning," spørger Toftgaard.
Jyllands-Posten, s. 14 (29.06.2023)

Ny EU-datalov strammer grebet om teknologigiganter
I Berlingske kan man i dag læse, at EU-kommissær Thierry Breton har kaldt den nye EU-datalov for "en milepæl i genskabelsen af det digitale rum". Loven har til formål at gøre data mere tilgængelige og samtidig fastsætte klare regler for anvendelse og adgang til dem. Den bringer begejstring i det danske erhvervsliv, men møder modstand fra teknologigiganter. Loven forpligter alle virksomheder, der producerer hardware, der indsamler brugerdata, til at gøre disse data tilgængelige for brugerne. Dette giver enkeltpersoner og virksomheder bedre kontrol over deres data og tillader dem at overføre data nemt på tværs af forskellige tjenester. Andreas Holbak Espersen, digitaliseringspolitisk chef ved Dansk Industri, ser dette som en gylden mulighed for Europa. "Data kan blive det nye guld for EU-landene, og vi er glade for, at Data Act nu er faldet på plads. Data om for eksempel vores energiforbrug og adfærd som kunder er nøglen til mere grøn omstilling og bedre produkter," siger han. Han understreger dog, at det vil være en udfordring for virksomhederne at omstille sig til den nye virkelighed og de muligheder, den bringer. Imidlertid er teknologigiganterne ikke tilfredse med den nye datalov. "Aftalen om EUs datalov begrænser forbrugerens valg og begrænser datastrømmene," udtaler Alexandre Roure, politisk chef i Computer & Communications Industry Association (CCIA Europe). Han argumenterer for, at den nuværende aftale ikke gør nok for at sikre ansvarlig datadeling mellem virksomheder.
Berlingske, s. 9 (29.06.2023)

Handel

Danske milliardfirmaer køber fortsat russiske fisk
De to danske virksomheder, Espersen og Kangamiut Group, køber fortsat fisk, der er fanget i russisk farvand, trods Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022. Det skriver Berlingske. Kangamiut Groups milliardomsætning i 2022 kom i stor grad fra videresalg af fisk købt hos russiske leverandører. Direktør Ulrik Bjerre Rasmussen erkender, at firmaet stadig handler med russiske leverandører, men understreger at antallet af disse er nedbragt til ganske få. Kangamiut Groups fortsatte samarbejde med russiske leverandører fik tidligere folketingspolitiker og mangeårige formand, Preben Bang Henriksen (V), til at trække sig fra sin post i selskabet. Han kunne ikke forene sin politiske karriere med firmaets aktiviteter og trak sig derfor. Espersen, der har leveret fisk til McDonald's Filet-O-Fish burger i over 40 år, køber også stadig fisk fanget i russisk farvand. Firmaets direktør Klaus Nielsen argumenterer med, at de pågældende fisk ikke er omfattet af sanktioner fra EU, og derfor er det legalt at fortsætte indkøbet. Han bemærker også, at Espersen ikke handler direkte med russiske virksomheder, men køber fisk fra virksomheder, der har indkøbt dem fra russiske leverandører. Både Kangamiut Group og Espersen understreger, at indkøb af fisk fanget i Rusland ikke bryder med de sanktioner, som EU har indført for at ramme præsident Vladimir Putin og den øvrige russiske elite. Men selvom de opererer inden for lovens rammer, vurderer Jens Worning, partner i Policy Group, at deres fortsatte køb af russiske fisk kan skade deres omdømme. Han mener, at virksomheder i dag i høj grad bedømmes på deres adfærd, og at offentlighedens syn på dem kan påvirke deres bundlinje. Lektor Jens Ladefoged Mortensen, der forsker i handelspolitik og sanktioner ved Københavns Universitet, ser en tendens til, at virksomheder ikke blot handler ud fra lovgivning, men også efter hvordan deres handlinger vil blive opfattet af offentligheden. Han påpeger, at virksomheder er bange for at ende i en shitstorm, der kan skade både omdømme og økonomi.
Berlingske, s. 4-5 (29.06.2023)

Institutionelle anliggender

Socialdemokrater: Partnerdrab krydser EU's grænser
Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet og Trine Bramsen (S), forhenværende forsvarsminister, transportminister og minister for ligestilling, skriver i et debatindlæg på Altinget i dag blandt andet: "2116 kvinder og piger blev dræbt i 2020. Alene i EU-landene. Det er partnerdrab eller på anden vis drab relateret til kvindekønnet. Hvorfor er det ikke en større dagsorden i den europapolitiske debat? Hvorfor diskuterer vi ikke i langt højere grad, hvad der foregår hos vores naboer, som vi danner fællesskab med på så mange andre områder? [...] Flere forskningsstudier, der har gennemgået partnerdrab begået over de seneste årtier, har klart dokumenteret, hvordan drabene følger samme mønster. Partnervold går som oftest forud for partnerdrab. Med viden og tidlig indsat kan man forhindre, at partnervold bliver til partnerdrab. Blandt EU-landene er der flere, der gør det bedre end os her i Danmark. Lande som tidligere har sat ind overfor partnerdrab, og som vi i langt højere grad bør lade os inspirere af. Eksempelvis Frankrig og Spanien, der kommer med konkrete tiltag såsom GPS-tags på overgrebsmænd, der udsender alarm, når de nærmer sig deres ofre. For selvom et alarmsystem ikke stopper alle partnerdrab, så skal vi lade os inspirere af konkrete tiltag mod partnerdrab rundt om i EU. [...] Istanbulkonventionen er Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, som blev åbnet for undertegnelse i 2011. Danmark tiltrådte den allerede tilbage i 2013, men en række EU-lande ønskede ikke at tiltræde den. Derfor foreslog EU-kommissionen i 2016, at EU-landene samlet set skulle tiltræde konvention, men ratificeringen gik i stå, fordi en række EU-lande ikke mente, at det var et anliggende for EU. [...] Når undersøgelser viser, at en ud af tre kvinder i EU har været udsat for fysisk eller seksuel vold, så er der brug for mere. Derfor vil det være oplagt at nedsætte en egentlig taskforce i EU, der hjælper landende med at udvikle redskaber til at forebygge partnervold og partnerdrab, med afsæt i erfaringsudveksling og vidensdeling. I respekt for de kvinder, der mistede livet til partnerdrab, bør vi sætte partnerdrab højere op på vores fælles europæiske dagsorden. Men det kræver at vi blander os mere i, hvad der foregår hos naboerne. Både herhjemme og i Europa."
Altinget (29.06.2023)

Interne anliggender

Hvornår stoppede Danmark med at være godt nok for danske statsministre?
Anders Vistisen, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, skriver i et debatindlæg i Berlingske blandt andet: "I USA har man et udsagn om, at præsidentposten er det sidste job, som det individ nogensinde får. Når man har været præsident, er det forventningen, at man dedikerer resten af sit liv til velgørende formål til gavn for landet og dets borgere. Det anses som upassende at søge andet embede. I Danmark er det lige modsat. Anders Fogh Rasmussen sad i det mindste to perioder, før Statsministeriet kedede ham så meget, at han satte statsapparatet i gang med at søge ny stilling. Han landede som bekendt stillingen som generalsekretær i NATO. [...] For det første er de fleste af disse højt besungne topposter enten glorificerede embedsmandsstillinger som kompromismager mellem forskellige nationer. Det gælder for eksempel stillingen som generalsekretær i NATO eller formandsposten i Det Europæiske Råd. Ellers er det dybt politiserende organer, hvor der ligger en forpligtigelse til at tilsidesætte danske interesser, som det for eksempel er tilfældet med EU-kommissærer. For det andet skaber det tvivl om ens loyalitet til den stilling, man har, hvis man opsøger et andet job ved siden af. [...] Siden Poul Nyrup trådte tilbage som statsminister, har han helliget sig arbejdet med at forbedre forholdene for psykisk syge i Danmark, og han har tjent demokratiet en sidste gang som medlem af Europa-Parlamentet. Det samme gjorde Poul Schlüter. Jeg længes tilbage til en etik blandt danske toppolitikere, hvor de på samme vis finder et værdigt forum til at bidrage til Danmarks udvikling, når de er gået af som politikere."
Berlingske, s. 22 (29.06.2023)

Klima

Danske virksomheder er ikke klar til nyt direktiv
I en kronik i dagens Børsen skriver Søren Eriksen, administrerende direktør i Viegand Maagøe og Christian Binggeli, direktør for Data, IM og Analytics, KMD, blandt andet: "Der lød et lettelsens suk fra mange erhvervsorganisationer, da EU-Kommissionen i sidste uge præsenterede sit forslag til, hvordan de kommende krav til organisationers rapportering om bæredygtighed konkret bliver udformet. Men selvom EU's udformningsforslag bliver udlagt som mere lempelige end tidligere, så kommer kravene til at gælde lige om lidt, og ca. 2.300 virksomheder vil blive omfattet af dem. Alligevel er der forbavsende få, der taler om det: EU's direktiv om bæredygtighedsrapportering. [...] Med csrd skruer EU alvorligt op for kravene til virksomheders arbejde med bæredygtighedsdata og -rapportering. [...] Uvidenheden og den manglende parathed var slående. Manglende forberedelse og en mangel på klarhed omkring direktivets krav kommer til at betyde, at vi i Danmark får svært ved at leve op til kravene i csrd. Her er det jo vigtigt at påpege, at klimakravene i csrd ikke er lavet eller indført for EU's skyld. Det er lavet for klimaets. Potentielt er vi altså lige nu vidner til, at den danske klimaindsats inden for noget så vigtigt som bæredygtighedsrapportering allerede nu er ved at køre af sporet. Også selvom Europa-Kommissionens forslag er mere fleksible og lempelige. [...] Lad os få gang i den debat og den dialog om, hvad en rapportering kræver, for så kan vores europæiske klimarapportering blive et af vores vigtigste klimaværktøjer."
Børsen, s. 34 (29.06.2023)

Eksperter om ny havplan: "Ikke tilstrækkeligt til at vende tabet af biodiversitet til fremgang"
Miljøministeriet og Biodiversitetsrådet er uenige om, hvorvidt Danmarks nye havplan, som fremlagt af miljøminister Magnus Heunicke (S), faktisk lever op til EU's biodiversitetsmålsætninger. Ifølge Heunicke "overopfylder" Danmark EU's mål om 30 procent beskyttet natur til havs, heraf ti procent der skal være strengt beskyttet. Biodiversitetsrådet, et uafhængigt ekspertorgan, hævder dog, at havplanen ikke tilstrækkeligt beskytter havbunden og dermed ikke sikrer biodiversiteten. "Hvis man skal beskytte havnaturen, så er det en forudsætning, at man beskytter havbunden", siger Karen Timmermann, Professor i kystøkologi ved DTU og medlem af Biodiversitetsrådet. Denne uoverensstemmelse mellem de to parter centrerer sig om, hvorvidt arealer, der ikke er beskyttet mod fysiske forstyrrelser på havbunden, kan tælle med i Danmarks bidrag til EU's målsætning om 30 procent beskyttet natur. Miljøministeriet insisterer på, at de følger EU's egne retningslinjer, mens Biodiversitetsrådets eksperter er uenige.
Altinget, onsdag (29.06.2023)

Ny elregning på vej til danske familier
På trods af energikrisen, er den statslige elafgift blevet hævet igen fra 1. juli, hvilket Green Power Denmark betegner som en hindring for den grønne omstilling og en udfordring for varmekunder, der ønsker at skifte fra naturgas. "Elafgiften er fra en tid, hvor det var dyrt og beskidt at producere strøm. Sådan er det ikke længere. Grøn strøm er det vigtigste våben i klimakampen," udtaler Kristian Jensen, administrerende direktør for Green Power Denmark. Genindførelsen af elafgiften vil ifølge Green Power Denmark betyde, at en gennemsnitlig dansk familie vil få en ekstra regning på 1.723 kr. i anden halvdel af 2023. Til trods for at mange husstande har installeret varmepumper som alternativ til gasfyr, og regeringens tidligere udmeldinger om massive udbygninger af sol- og vindenergi, genindfører SVM-regeringen, med skatteminister Jeppe Bruus (S) i front, en elafgift på 0,70 kr. for hver forbrugt kilowatt-time (kWh). Dette er Europas højeste afgift på el, og afgiften er også momspligtig, hvilket betyder en ekstra udgift på 0,87 kr. for hver forbrugt kWh. Der har været opfordringer til at gøre elafgiftens midlertidige sænkelse permanent, ikke kun fra Green Power Denmark, men også fra de miljøøkonomiske vismænd og den liberale tænketank Cepos. Sidstnævnte kritiserer regeringen for at bruge elafgiften som en "kærkommen indtægt for statskassen." Den nuværende klima- og energiminister, Lars Aagaard (M), har tidligere talt kraftigt imod elafgiften, og omtalt den som hverken forsvarlig eller forklarlig. Til trods for kritikken har skatteminister Jeppe Bruus afvist enhver snak om at fortsætte med den nuværende lave elafgift. "Derfor har vi ikke tiltag på vej, men vi følger naturligvis udviklingen," siger han. Genindførelsen af elafgiften ventes at betyde en ekstra omkostning på op til 5 milliarder kroner for private elkunder i andet halvår.
Jyllands-Posten, s. 12 (29.06.2023)

Sæt nye succeskriterier for vores økonomi
Information bringer en kronik af Mette Hoffgaard Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. Hun skriver blandt andet: "For nylig kom det Europæiske Miljøagentur så med to nye briefinger om det europæiske forbrug, som viser, at de europæiske husholdningers forbrug er steget med over en fjerdedel (26 procent) mellem 2000 og 2019. De to briefinger argumenterer for, at det er urealistisk, at vi med fortsat øget forbrug og med fokus på effektivitetsforbedringer kan opnå en tilstrækkelig absolut afkobling mellem økonomisk vækst og belastning af vores økosystemer. [...] Agenturet advarer dog mod at bruge cirkulære strategier med ensidig fokus på genanvendelse, der kan være med til at tilskynde økonomiske vækststrategier, der reelt ikke medfører reduktioner i vores materialeforbrug. [...] Også Europa-Parlamentet har skrevet sig ind i rækken af aktører, som ønsker at skabe debat om vores nuværende økonomiske system. Som rapporteret her i avisen afholdt parlamentet i maj konferencen Beyond Growth, som var arrangeret af parlamentarikere på tværs af det politiske spektrum. 2.500 deltagere lyttede med og tog del i debatten om udformningen af et økonomisk system i EU inden for sociale og planetære grænser. Blandt andet blev wellbeing-økonomi og doughnutøkonomi drøftet, som efterhånden er bredt anerkendte alternative retninger. [...] I Danmarks Naturfredningsforening bakker vi op om opblomstringen af alternative økonomiske modeller, hvor øget vækst og forbrug ikke er de drivende succeskriterier, men hvor menneskers trivsel og evne til at opretholde de økosystemer, som er så afgørende for samme trivsel, bliver de styrende parametre. Vi må erkende, at vores forbrug skal reduceres, hvis vi skal opretholde disse økosystemer, og at der mangler fokus på vores forbrug i den nuværende klimaindsats. Derfor peger vi også på, at vi i første omgang får et reduktionsmål for de forbrugsbaserede CO2-udledninger på mindst 50 procent i 2030, og at målet følges op med en national strategi for cirkulær økonomi med fokus på affaldsforebyggelse og forbrugsreduktion."
Information, s. 17 (29.06.2023)

Migration

Efter bådforlis: Vil Frontex trække sig ud af Grækenland?
Frontex, EU's grænse- og kystvagt, overvejer at suspendere sit samarbejde med Grækenland på baggrund af den græske kystvagts ageren ved et tragisk bådforlis, hvor omkring 600 migranter og flygtninge mistede livet. Dette er blevet kendt efter et lukket bestyrelsesmøde i Frontex, hvor anbefalingen til suspenderingen kom fra Frontex' menneskerettighedsofficer, Jonas Grimheden, baseret på græske myndigheders håndtering af ulykken. En sådan suspendering vil betyde, at Frontex ikke længere stiller redningsmandskab og udstyr til rådighed i forbindelse med bevogtning af græsk farvand og landegrænser. Jonas Grimheden har tidligere anbefalet suspendering af aktivitet i Grækenland, men dette er første gang, at der bliver taget seriøst hensyn til en sådan anbefaling, ifølge en anonym kilde med indgående viden om bestyrelsen. Den fransk-israelske menneskerettighedsadvokat Omer Shatz, der repræsenterer migranter, som har været ofre for pushbacks begået af den græske kystvagt, udtaler, at det ville være et vigtigt skridt, hvis Frontex afbryder samarbejdet med Grækenland. Men også, at det burde være sket før. "I to år har vi forsøgt at få Den Europæiske Unions Domstol til at tvinge Frontex til at aktivere artikel 46 i Grækenland. Det vil være skandaløst, hvis der ikke sker noget nu. Hvis ikke 600 døde migranter er nok, hvad skal der så til? En atombombe?", siger han. EU-Kommissionen har fastholdt, at det er tilstrækkeligt, at de græske myndigheder undersøger deres egen rolle i ulykken, på trods af pres fra en bred vifte af de største humanitære ngo'er om at foretage en ekstern undersøgelse. I Danmark vil udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) ikke direkte kommentere Grækenlands rolle i ulykken, men understreger, at "EU's frontlinjelande gør et vigtigt arbejde for at holde styr på vores fælles ydre grænser".
Politiken, s. 6 (29.06.2023)

Sikkerhedspolitik

Et militariseret EU skal i dag diskutere det næste skridt
Krigen i Ukraine har affødt en uventet og hastig militarisering af EU, en proces som blev bakket op politisk sidste år efter Ruslands invasion af Ukraine. Det skriver Jyllands-Posten. Unionsflaget vajer nu over militære træningsanlæg i Tyskland og Polen, hvor tusindvis af ukrainske soldater trænes, og en EU-fond betaler medlemslandene for at sende våben til Ukraine. En række nye initiativer vil ligeledes gøre EU til en betydelig aktør i produktion og indkøb af våben til medlemslandene. "Tidspunktet er kommet til at vurdere, hvor vi står, og diskutere, hvordan vi fremskynder arbejdet," siger rådspræsidenten, Charles Michel. Denne militære oprustning er et resultat af strategiske beslutninger truffet sidste år, da EU besluttede at opfordre medlemslandene til at "indkøbe forsvarskapaciteter i fællesskab", styrke den europæiske forsvarsindustri og lette "militær mobilitet i hele EU". For nyligt blev der landet en politisk aftale i EU om at styrke fælles våbenindkøb blandt medlemslandene. En økonomisk "gulerod" skal motivere landene til at investere mere i den europæiske våbenindustri. Der er dog udfordringer. Det er endnu ikke klart, hvad det præcise mål er for EU's rolle inden for militære områder, og hvordan opgaverne skal fordeles mellem EU og Nato. Fem EU-medlemmer er ikke med i forsvarsalliancen, hvilket yderligere komplicerer diskussionerne. EU planlægger at fortsætte sin støtte til Ukraine, både militært og økonomisk, så længe det er nødvendigt. Unionen har nyligt afsat yderligere 26 mia. kr. til den fond, der finansierer militær hjælp til Ukraine. EU-Kommissionen efterspørger desuden 125 mia. kr. ekstra fra medlemslandene til finansiel støtte.
Jyllands-Posten, s. 13 (29.06.2023)

Udenrigspolitik

Forskeren forklarer: Ruslands propaganda har gode vilkår uden for Europa
Christiern Santos Okholm, Ph.d.-studerende, European University Institute, Firenze, skriver i et debatindlæg på Altinget onsdag blandt andet: "De seneste afsløringer om et russisk propagandanetværk i Norden og forsøg på at splitte Nato vidner om, at Kreml fortsat fører en informationskrig. Kigger man bredt på Ruslands propagandainfrastruktur i dag, kan man se, hvordan den har tilpasset sig et mere restriktivt Europa ved både at flytte fokus til det globale syd og langsomt genopbygge sit europæisk netværk af propagandakanaler. Dette er første af tre indlæg, der forklarer netop dette skifte. Blokeringen af de to propaganda-flagskibe Sputnik og RT betød et kollaps for Kremls påvirkningskampagner i Europa. Ude af stand til at nå sine europæiske læsere på Facebook, YouTube og Twitter har de to propagandamedier sadlet om og retter nu deres fokus på fortsat tilgængelige publikummer i Afrika, Mellemøsten og Sydamerika. [... ] Men det nok stærkeste kort er, at russisk propaganda kan trække på den apati, der i stigende grad er overfor konflikten i Ukraine. Set i lyset af borgerkrigene i Yemen, Syrien og senest Sudan er krigen i Ukraine for afrikanske og mellemøstlige publikummer kun en blandt mange konflikter, der kun udmærker sig ved de dræbte civiles hudfarve og den opmærksomhed, den får fra Vesten. Kigger man på globale meningsmålinger, finder man som regel en vis afstand mellem vestlig støtte til sanktioner og resten af verdens. I en meningsmåling i Mellemøsten fra sidste år kunne man også se, at en majoritet blandt unge mente, at Nato var ansvarlig for konflikten. [...] Sammen med en skepsis overfor vestlig udenrigspolitik oparbejdet de sidste 20 år og bitre koloniale erfaringer forinden har russisk propaganda manøvrerum til at putte krigen i Ukraine i et antikolonialt narrativ som et opgør med den vestlige dominans. Særligt i Afrika har en arv fra Sovjetunionens støtte til kontinentets selvstændighedsbevægelser gjort det naturligt for Rusland at vende tilbage til rollen som antiimperialist. Det er i denne kontekst, man blandt andet skal se den nyvalgte brasilianske præsident Lulas opfordring til, at Vesten skal holde op med at forlænge krigen og skabe fred."
Altinget, onsdag (29.06.2023)

Kun fire statsledere talte i telefon med Putin under det væbnede mytteri. En af dem er fra et Nato-land
Den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, har reageret skarpt på et hastigt indkaldt møde i København om situationen i Ukraine. Denne reaktion synes at afspejle det tyrkiske ønske om en mere afbalanceret vestlig tilgang til Rusland. Under den seneste krise involverende den private lejesoldatgruppe Wagner, har den russiske præsident Vladimir Putin haft telefonsamtaler med lederne af fire lande: Belarus, Kasakhstan, Usbekistan og Tyrkiet. Ifølge Kreml var det Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, der tog initiativet til samtalen, udtrykte fuld støtte til Ruslands handlinger, og tilbød hjælp til at finde en "fredelig løsning". "Hvorfor ringer Erdogan, som er præsident i et NATO-land, til Putin og taler i telefon med ham som en af få verdensledere? Det kan virke, som om Putin er en af Erdogans få bedste venner for tiden," siger Ihsan Sezal, professor i tyrkisk politik og samfund ved et universitet i Tyrkiets hovedstad, Ankara. Efter det mislykkede kupforsøg i Tyrkiet i 2016, hvor militæret forsøgte at afsætte Erdogan, var Putin en af de første der ringede til ham. Denne hurtige støtte blev stærkt værdsat af Tyrkiet, der følte, at det var længe ventet fra EU og Vesten. Forholdet mellem Tyrkiet og Rusland er komplekst og flertydigt, præget af både samarbejde og konflikt, men begge lande er dybt afhængige af hinanden. Erdogan har blandt andet forsøgt at mægle mellem Rusland og Ukraine siden invasionen i 2022 og har nægtet at slutte sig til vestlige økonomiske sanktioner mod Rusland. "Man har brug for en afbalanceret tilgang til et land som Rusland, og det havde været langt mere fornuftigt med sådan en tilgang," sagde Erdogan i et interview med CNN. Denne tilgang er også, hvad den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, efterlyser, specielt efter det nylige møde i København. "I halvandet år siden starten på den særlige militæroperation i Ukraine har Vesten ikke været i stand til at forstå, at uden Ruslands deltagelse og hensyntagen til russiske interesser er ethvert forsøg på at løse konflikten dømt til at mislykkes," skriver Vladimir Barbin til Politiken.
Politiken, s. 10 (29.06.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
29. juni 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark