EU i dagens aviser torsdag den 3. april 2025

Dagens EU-tophistorier

Handel: USA indfører 20 procent told på EU-varer – EU forbereder modsvar
Ifølge en artikel fra Ritzau vil EU-landene blive pålagt en amerikansk importtold på 20 procent som en del af de nye toldsatser annonceret af præsident Donald Trump. Rusland undgår denne told på grund af manglende handel med USA, som følge af sanktioner. USA's finansminister, Scott Bessent, udtaler: "Mit råd til alle lande lige nu er, at de ikke skal gøre gengæld. Sæt jer ned, tag det ind, og se, hvordan det går." Dette råd er rettet mod lande, der overvejer at svare igen med told på amerikanske varer. EU-Kommissionens ledende næstformand, Stéphane Séjourné, siger at der er et presserende behov for en handleplan for EU's stål- og metalsektor. Dette skyldes den geopolitiske situation og USA's præsident Donald Trumps beslutning om at indføre told på udenlandske varer, herunder 25% på stål og aluminium fra EU. Séjourné siger, at "det er nærmest sidste udvej" for sektoren. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtrykker uforståenhed over for USA's varslede handelskrig mod Europa og varsler et europæisk modsvar. USA's præsident, Donald Trump, har annonceret en 20 procent told på EU-varer, der træder i kraft den 9. april. Løkke Rasmussen understreger vigtigheden af europæisk sammenhold og siger: "Men når USA rejser toldmure, må vi stå sammen, forsvare vores økonomiske interesser og give robuste og proportionale modsvar." Beregninger fra Dansk Industri viser, at USA's importtold på 20% på EU-varer kan koste Danmark 13.000 job og reducere BNP med 38 milliarder kroner. Lars Sandahl, DI-direktør, opfordrer EU til at reagere kraftigt: "Det er en trist dag i almindelighed, og bekymrende i særdeleshed, at Trump med åbne øjne smider grus ind i verdens vækst- og velstandsmaskine." Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv understreger, at en handelskrig skader både USA og EU, og at forhøjede toldsatser kan føre til inflation og lavere produktivitet. EU-ledere kritiserer USA's beslutning om at indføre told på 20 procent på alle EU-varer. Italiens premierminister, Giorgia Meloni, udtaler, at toldsatserne er "forkerte" og vil "svække vesten". Hun understreger, at EU vil gøre alt for at indgå en aftale med USA for at undgå en handelskrig. Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, tilføjer: "Vi ønsker ikke voksende handelsbarrierer. Vi ønsker ikke en handelskrig. Det ville gøre vores folk fattigere og verden farligere i det lange løb." EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vil torsdag klokken 05.00 dansk tid reagere på USA's præsident Trumps nye toldsatser på EU. Trump har annonceret en 20 procent told på varer fra EU, der træder i kraft 9. april, samt en basistold på 10 procent på varer fra alle lande fra 5. april. Von der Leyen udtalte for nylig: "Vi er åbne for forhandlinger, men vi har en stærk plan for modsvar, hvis det bliver nødvendigt." 

Steen Bocian skriver i sin analyse i Børsen om de økonomiske konsekvenser af præsident Trumps annoncerede toldforhøjelser, som vil ramme Europa og Danmark hårdt. Trump mener, at USA er blevet snydt af sine handelspartnere, men Bocian påpeger, at der ikke er belæg for, at Europa har udnyttet USA. EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet forventes at svare igen med egne toldforhøjelser for at tvinge USA til forhandlingsbordet. "Man skal være meget optimistisk for at tro, at det lykkes at forhandle toldforhøjelserne helt væk," skriver Bocian. Danmark, som er afhængig af handel med USA, vil blive påvirket, men ikke så alvorligt som først antaget, da meget af eksporten produceres uden for Danmark.

I sin analyse i Berlingske diskuterer Thomas Bernt Henriksen Trumps påstande om EU's handelsbarrierer, der ifølge Trump svarer til en toldsats på 39 procent. Henriksen påpeger, at Trumps beregninger omfatter momssatser og særskatter, som rammer amerikanske virksomheder i EU. "Trump har åbnet for et enormt slagsmål om, hvad der er op og ned, men også faktisk en debat, som kan føre til opgør med skjulte og uretfærdige handelshindringer," skriver Henriksen. Han fremhæver, at Trumps udspil kan åbne for forhandlinger mellem EU og USA om lavere toldsatser og adressering af handelshindringer på begge sider.

Jacob Fuglsang analyserer i sin artikel i Politiken Donald Trumps aggressive handelsstrategi, der indebærer høje toldsatser på importerede varer, herunder en 20% told på EU-varer. Fuglsang fremhæver, at Trumps satsning kan føre til højere priser for amerikanske forbrugere og potentielt tab af arbejdspladser. EU og andre lande har allerede varslet gengældelsestold, hvilket kan forværre situationen. Fuglsang citerer Trump: "Vores land og vores skatteydere er blevet snydt i 50 år. Det kommer ikke til at ske mere", hvilket understreger Trumps overbevisning om, at USA er blevet udnyttet af andre lande. Artiklen påpeger, at Trumps strategi kan have uforudsete konsekvenser for både USA og det globale marked.

Kilder: B.T., onsdag, torsdag; Berlingske, onsdag, torsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag, torsdag; Ekstra Bladet, onsdag, torsdag; Børsen, onsdag; Politiken, onsdag, torsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Nabopolitik: EU's udenrigschef: Ny georgisk lov truer demokrati og EU-medlemskab
Ifølge en artikel fra Ritzau advarer EU's udenrigschef, Kaja Kallas, om, at en ny georgisk lov kan skade Georgiens demokrati og dermed landets EU-medlemskabsproces. Loven, der kræver registrering af udenlandske agenter, kan ifølge kritikere bruges til at kontrollere civilsamfundet og medierne. Kallas udtalte: "Det georgiske parlament underminerer grundlaget for demokratiet i Georgien." Georgien blev kandidatland til EU i december 2023.

Kilder: Kristeligt Dagblad, torsdag, s. 5; B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Jyllands-Posten, onsdag

Retlige anliggender: Europol: Stort internationalt samarbejde lukker pædofilt netværk
Ritzau skriver, at ifølge Europol, en fælles politienhed i EU, har et internationalt samarbejde mellem 38 lande, herunder Danmark, lukket et af verdens største netværk for pædofile, Kidflix. Europol udtaler, at "Operation Stream" er den største aktion mod seksuelt misbrug af børn, de har håndteret. 1393 mistænkte er identificeret, og 79 er anholdt. I Danmark er ni personer mistænkt. Vicechefen for kriminalpolitiet i Bayern, Guido Limmer, sagde: "Sammen med vores partnere hjemme og i udlandet har vi sikret enorme mængder data, som vi nu skal gennemgå."

Kilder: Politiken, onsdag; Jyllands-Posten, onsdag; B.T., onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Berlingske, onsdag

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Netanyahu besøger Ungarn trods ICC-arrestordre
Ifølge nyhedsbureauet AFP har Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, besøgt Budapest, Ungarn, trods en ICC-arrestordre. Dette markerer hans første besøg i et EU-land siden arrestordren blev udstedt. Ungarn, som er medlem af ICC, har formelt forpligtet sig til at anholde ham, men premierminister Viktor Orbán har udtalt, at han ikke vil efterkomme dette krav. Orbán har sagt: "Vi vil ikke adlyde ICC's krav om at anholde Netanyahu." Besøget inkluderer møder med Orbán og andre ungarske ledere.

Gunnar Willum skriver i sin analyse i Berlingske om Viktor Orbans modtagelse af Benjamin Netanyahu i Ungarn, trods en arrestordre fra krigsforbryderdomstolen. Orban ignorerer internationale forpligtelser og bruger besøget til at demonstrere sin modstand mod EU's normer. "Netanyahu forsøger at bygge en koalition af så mange lande som muligt til støtte for Trumps planer for Gaza," siger en israelsk regeringskilde. Flere europæiske ledere, som Friedrich Merz og Donald Tusk, har også udtrykt modvilje mod at arrestere Netanyahu. Orbans handlinger kan sætte præcedens for lignende besøg, som potentielt kan inkludere Vladimir Putin.

Kilder: Berlingske, torsdag, s. 11; Kristeligt Dagblad, torsdag; Ekstra Bladet, torsdag

Udenrigspolitik: Trumps Grønland-plan styrker selvstændighedsbevægelsen
Ifølge Altinget.dk har Trumps ønske om at købe Grønland styrket øens selvstændighedsbevægelse. Grønlands nye regering, bestående af Demokratiit, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut, ønsker selvstændighed, men vil afvente en rapport fra paragraf 21-kommissionen. Råstofudvinding er centralt, men uranudvinding forbliver forbudt. Økonomisk diversificering er afgørende for selvstændighed. EU kan spille en rolle i at modstå USA's pres. Ifølge Berlingske overvejer USA at overtage Grønland, hvilket skaber bekymring i Danmark. Grønland modtager støtte fra Danmark og EU, men USA kan tilbyde mere. Ulrik Pram Gad fra DIIS siger: "Grønlændernes forventning til, hvad samfundet og staten er for en størrelse, svarer mere til en nordisk velfærdsstat end til en eller anden amerikansk Klondike-kapitalisme." Grønland ønsker selvstændighed og kontrol snarere end økonomisk støtte. 

Kristian Mouritzen analyserer i sin artikel i Berlingske den diplomatiske krise mellem Danmark og USA vedrørende Grønland. Danmark mangler en strategi for at imødegå USA's pres for kontrol over Grønland, hvilket skaber usikkerhed i det danske diplomati. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen kritiserer USA's tone, mens eksperter påpeger, at Danmark står uden reelle forhandlingsmuligheder, da USA allerede har adgang til Grønland. Mouritzen citerer en ekspert: "Det er nok den værste situation nogensinde, fordi vi i realiteten ikke kan hente hjælp nogen steder ud over verbale støtteerklæringer." Grønlands politikere ønsker øget overvågning, men USA's pres for kontrol fortsætter.

Kilder: Berlingske, torsdag, s. 9; Altinget.dk, torsdag; Berlingske, onsdag

Interne anliggender: Marine Le Pen dømt for EU-svindel
Ifølge Information er Marine Le Pen blevet kendt skyldig i svindel med EU-midler og har fået frataget sin valgbarhed i fem år. Le Pen appellerer dommen og hævder, at retsvæsenet er politiseret. Hun sammenligner sig med kendte oppositionsfigurer og opfordrer til kamp mod dommerne. Le Pen udtaler, at hun er et offer for et forsøg på at ødelægge hendes politiske liv. Justitsminister Gérald Darmanin udtaler: "I en demokratisk retsstat kan kritik af en retsafgørelse under ingen omstændigheder komme til udtryk ved trusler mod dommere."

En leder i Berlingske skriver, at dommen mod Marine Le Pen rejser spørgsmål om politisk motiveret retfærdighed. Le Pen, der tidligere har kritiseret misbrug af EU-midler, er nu selv dømt for svindel med EU-midler. Hun beskriver dommen som en "politisk beslutning", der forhindrer hende i at stille op til valg i fem år. "Systemet har kastet en atombombe […], fordi vi er på nippet til at vinde," sagde Marine Le Pen. Dommen er kontroversiel, da den anvender en lov med tilbagevirkende kraft og nægter opsættende virkning ved anke. Dette vækker mistanke om politisk motivering, især da tidligere politikere som Sarkozy og Fillon ikke har oplevet lignende behandling.

Kilder: Berlingske, torsdag, s. 2; Information, onsdag

Sikkerhedspolitik: Ruslands angreb mod Europa stiger markant
Hakon Redders analyse i Børsen fremhæver Ruslands intensiverede angreb mod Europa, som er firedoblet fra 2022 til 2023 og yderligere tredoblet i 2024. Angrebene retter sig mod tog, fly, køretøjer, militærbaser og kritisk infrastruktur. "Rusland udgør en alvorlig trussel mod USA og Europa, og at man ikke kan stole på den russiske regering, herunder præsident Putin," siger Seth G. Jones. Han opfordrer EU og NATO til at eskalere omkostningerne for Rusland gennem modangreb, herunder cyberangreb og informationskampagner, for at imødegå den russiske skyggekrig.

Kilder: Børsen, torsdag, s. 4

Sundhed: Salget af PFAS-pesticider stiger markant i Danmark
Ifølge Information er salget af PFAS-pesticider i Danmark steget markant, hvilket skaber bekymring for forurening af grundvandet. EU's regulerende myndigheder overvejer at ændre klassificeringen af TFA, et nedbrydningsprodukt af PFAS, hvilket kan føre til strengere grænseværdier. Professor Anders Baun fra DTU udtaler: "Hvis den går igennem, og man siger, at TFA er reproduktionstoksisk, så kommer man til at skulle betragte TFA på en helt anden måde reguleringsmæssigt." Miljøstyrelsen vurderer nu, om der skal gribes ind over for PFAS-pesticiderne.

Kilder: Information, onsdag

Klima: Arktis opvarmes fire gange hurtigere – nye sejlruter og ressourcer i fokus
Ifølge The Economist opvarmes Arktis fire gange hurtigere end resten af verden, hvilket skaber økonomiske muligheder, men også udfordringer. EU er involveret i diskussioner om de nye sejlruter, der kan forkorte rejser mellem Asien, Nordamerika og Europa. "Forestillingen om tusindvis af skibe må nok vente til omkring 2050," bemærkes det. Arktis' mineralressourcer, herunder sjældne jordarter, er også i fokus, men de fleste er endnu ikke kortlagt i detaljer, hvilket skaber en usikker tidshorisont for udnyttelse.

Kilder: Børsen, onsdag