EU i dagens aviser torsdag den 3. august 2023

Tophistorier

57 lande udskammer Danmark og Sverige
Koranafbrændinger foran ambassader i Danmark og Sverige har fået 57 medlemmer af IOC, de muslimske landes samarbejdsorganisation, til at udsende en fælles erklæring, der fordømmer bogafbrændingerne. Det skriver Politiken. IOC lader det være op til hvert enkelte medlemsland at gøre, hvordan de, indenfor "økonomiske, kulturelle eller andre områder", vil "udtrykke deres forkastelse af den gentagne krænkelse af koranen i de to lande." De 57 medlemslande er ind til videre gået sammen om en række konkrete tiltag, der har til formål at udskamme Danmark og Sverige internationalt og i EU. I deklarationen opfordrer IOC medlemslandene til at rejse sagen om koranafbrændingerne i FN og EU. Blandet andet vil man arbejde på at få udgivet fordømmelsen af Sverige og Danmark som et officielt FN-dokument, samt sætte fordømmelsen på FN´s dagsorden. Sagen om koranafbrændinger skal rejses på udenrigsministrenes møde i forbindelse med den kommende generalforsamling i FN, samt tages op i FN´s menneskerettighedskommission. Derudover vil de 57 medlemslande sende en delegation til Bruxelles for at engagere EU-Kommissionen og "opfordre dem til at gøre det nødvendige for at hindre en gentagelse af sådanne kriminelle handlinger." I deres kritik af koranafbrændingerne henviser IOC og medlemslandene til FN-pagtens artikel 1-3 om at fremme og tilskynde respekten for menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder uden diskrimination på grundlag af køn, sprog og religion.

I en kommentar i Berlingske skriver Jarl Cordua, vært på Berlingske-programmet "Cordua & Steno", samt politisk kommentator, blandt andet: "Den fredeligste politiske sommer i mands minde er endt brat, nu hvor det gamle spøgelse fra 2005 om retten til absolut ytringsfrihed herhjemme kontra national sikkerhed og Danmarks udenrigspolitiske interesser atter hjemsøger vores politikere. Dilemmaet tager ikke som sidst udgangspunkt i karikaturtegninger af muslimernes profet, Muhammed, men i den yderste danske højrefløjs trang til at brænde Koranen af i nærheden af muslimske landes ambassader. Disse lande har ikke særligt overraskende protesteret mod Danmark, og kræver disse, også i mange af os andres øjne mærkværdige, men i muslimers øjne ganske krænkende aktiviteter stoppet. Regeringens synspunkt, der indledningsvist repræsenteres ved udenrigsministeren, er at finde “juridiske værktøjer”, der med en juridisk nålestiksoperation kan bore en tunnel gennem den grundlovssikrede ytringsfriheds murværk evt. med ekstralovgivning til at forbyde koranafbrændingerne. Det sker med henvisning til hensynet til Danmarks nationale sikkerhed, men der er sikkert også bekymring for eksporten til muslimske lande, hvorfor regeringen bakkes op af Dansk Industri, som foreløbigt eneste større politiske stemme. Ligesom med forslaget om afskaffelsen af store bededag står regeringen politisk isoleret, da både oppositionen til højre og til venstre - De Radikale og Alternativet undtaget - står samlet imod alle tiltag, der begrænser koranafbrændinger. [...] Det er et glidebaneargumentet, der overvejende forfægtes ud fra antagelsen om, at selv den mindste sprække i ytringsfriheden vil erodere det frie samfund og lægge skinner tilbage til Estrups tid i slutningen af det 19. århundrede, hvor kritiske redaktører blev sat i fængsel eller det, der er værre. Men er koranafbrændinger - altså ødelæggelse - at sidestille med karikaturtegninger af profeten? Ikke alle er overbevist. Der findes i øvrigt en perlerække af lande i EU, som vi normalt kalder demokratiske, der forbyder koranafbrændinger. [...] Udenrigspolitisk er Danmark med i en alliance sammen med bl.a. USA, som står bag Ukraine i Ruslands krig mod landet, og alliancen har tydeligvis ikke brug for nye konflikter med flere lande. Regeringen mærker formentlig også presset fra alliancepartnerne, der allerede konstaterer, at koranafbrændinger i Stockholm fortsat truer med at annullere Tyrkiets godkendelse af Sveriges NATO-medlemskab. Putin viser med sin klare afstandtagen til afbrændingerne, at han hjertens gerne spiller spillet, der udstiller Vestens foragt for Mellemøsten. Så kort sagt risikerer vi herhjemme ikke kun at isolere os i forhold til dem, vi er uenige med om ytringsfrihed, men også i forhold til vores alliancepartnere, herunder USA."

I en signatur i Politiken skriver Hans Davidsen-Nielsen, journalist på avisen, blandt andet: "Nu befinder vi os i en ny krisesituation, selv om man dårligt kan påstå, at vi står på ubetrådt land. Tværtimod har Danmark tidligere været igennem en Muhammedkrise, mens det denne gang er nogle få fanatikeres koranafbrændinger foran udenlandske ambassader, der har kastet Danmark og Sverige ud i en uforudsigelig tilstand. Men mens den svenske statsminister, Ulf Kristersson, træder frem og holder pressemøde om det, han kalder den alvorligste sikkerhedspolitiske situation siden Anden Verdenskrig, har vi foreløbig ikke set skyggen af Mette Frederiksen. I stedet har hun ladet udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen tage tæskene og håndtere en rigtig møgsag, der har potentialet til at blive en ny krise. [...] Der kan næppe herske tvivl om, at statsministeren gik målrettet efter at blive ny Nato-generalsekretær ligesom sit store politiske forbillede Anders Fogh Rasmussen, der stod i spidsen for militæralliancen fra 2009 til 2014. Men det gik som bekendt ikke efter drejebogen, selv om statsministeren i juni var på fint besøg i Det Hvide Hus hos den amerikanske præsident Joe Biden. Måske var Mette Frederiksen tættere på at tage afsked med dansk politik, end vi går rundt og forestiller os. Nu har Jens Stoltenberg lovet at tage en tørn i et år endnu, hvorefter nordmanden utvivlsomt ikke orker længere. I stedet skal der findes en ny generalsekretær, så i princippet burde Mette Frederiksen kunne komme i betragtning igen til næste år eller alternativt til en af de store stillinger i EU-Kommissionen. Men med en ny Muhammedkrise under opsejling er det svært at se, hvorfor Nato med USA i spidsen skulle pege på en dansk statsminister, der skal være i stand til at håndtere det komplicerede forhold til tyrkerne og forholde sig til krigen i Ukraine foruden Ruslands præsident Putin, der pludselig har fået et meget kærligt forhold til Koranen."
Politiken, s. 5, 7; Berlingske, s. 28 (03.08.2023)

Prioriterede historier

Sportsfiskerne: Miljøministeren bør stå fast på sit ønske om at tømme Tange Sø
I et debatindlæg på Altinget skriver Torben Kaas, formand, Danmarks Fiskeriforbund, blandt andet: "Vi håber, at miljøministeren vil stå fast på sit ønske om at tømme Tange Sø og dermed fjerne den uden sammenligning mest indgribende spærring i Danmark. [...] Det er der al mulig grund til at rose miljøministeren for. En sådan beslutning vil nemlig være en gave til den danske natur og befolkningen og være et klart signal om, at Danmark arbejder for at indfri de europæiske mål for et bedre vandmiljø, der ligger i EU's Vandrammedirektiv. Det vil samtidig være at foregribe de visioner, der allerede nu ligger på bordet med EU's Naturgenopretningsforordning, som i sit nuværende udkast fastsætter klare mål for at fjerne de altødelæggende spærringer, der præger titusindvis af kilometer europæiske vandløb. Helt konkret er en af målsætningerne i forordningen at få fjernet spærringer i mindst 25.000 kilometer vandløb inden 2030. Samtidig stiller forordningen klare genopretningsmål for Europas flodsletter. [...] En tømning af Tange Sø er dog ikke den eneste løsning, der har været på bordet i forhold til at få skabt fri passage for flora og fauna ved Tange Sø. Utallige løsningsforslag med såkaldte omløbsstryg, der fører åen helt eller delvist udenom Tange Sø, har været præsenteret. Fælles for disse forslag er, at de ikke vil leve op til EU's naturdirektiver, de vil ikke sikre mod en forringelse af de særligt beskyttede naturtyper i Gudenåen, og de vil blot være nye, kunstige indgreb i åens oprindelige forløb. I 2021 blev en arbejdsgruppe bestående af de lokale kommuner, borgergrupper og grønne organisationer ellers sat sammen for at pege på en løsning, der kunne opnå bred opbakning på tværs af interessenterne omkring Gudenåen og Tange Sø. Arbejdsgruppen kunne ikke blive enig om et fælles løsningsforslag. Men et flertal af arbejdsgruppens medlemmer, herunder Favrskov Kommune, blev dog enige om et sæt principper, som en kommende løsning skulle overholde. Et af dem var, at en passageløsning skal leve op til EU's Vandramme- og Habitatdirektiv. Det er derfor uforståeligt, at netop Favrskov Kommune sammen med Viborg Kommune og Silkeborg Kommune på mødet med miljøministeren 19. juni fremlagde et forslag om et kort omløbsstryg på 2,6 kilometer, det såkaldte Tangestryg, som det allerede er velkendt, ikke vil leve op til kravene i EU-direktiverne. [...] Og det er absolut sund fornuft at følge og leve op til EU's Naturdirektiver. Det gælder især EU's Habitatdirektiv, der er til for at beskytte særligt sårbare typer af natur og arter. For Habitatdirektivet indeholder ikke undtagelsesbestemmelser eller andet, der kan fritage en nationalstat fra at leve op til kravene i direktivet. Vælger en nationalstat at undlade at handle i en sag, hvor regeringsmagten er velvidende om, at der allerede sker forringelser eller om, at der er begrundet risiko for at ske forringelser af særligt beskyttet natur, er der flere eksempler på, at EU-domstolen dømmer medlemslande for traktatbrud. Både Miljøministeriet og Viborg Kommune er klar over, at en habitat-konsekvensvurdering er uundgåelig, men har undladt at få den gennemført og færdiggjort sagsbehandlingen, som loven kræver. [...] I sagen om Tangeværket og Tange Sø er Danmark desværre allerede på vej ned ad denne sti. [...] Både Miljøministeriet og Viborg Kommune er ellers klar over, at en habitatkonsekvensvurdering er uundgåelig, men har alligevel undladt at få den gennemført og få færdiggjort sagsbehandlingen, som loven ellers kræver. [...] Uanset hvad er det mangel på handling på et ellers oplyst grundlag om risiko for naturforringelser i et habitatområde. Dermed er Danmark i risiko for en EU-sag om traktatbrud."
Altinget, onsdag (03.08.2023)

Lyt til europæerne i den grønne omstilling
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Per Haugaard, repræsentationschef for Europa-Kommissionen i Danmark, blandt andet: "Vi lever allerede i dag med konsekvenserne af klimaforandringerne: oversvømmelser, hedebølger, skovbrande, tørke. Det sker oftere, og det rammer hårdere. Og vi er i gang: I 2019 fremlagde vi den europæiske grønne pagt, der på engelsk hedder European Green Deal, med det overordnede mål, at Europa skal være et klimaneutralt kontinent i 2050. Et mål, 93 pct. af danskerne tilslutter sig. Den første grundsten i det mål er næsten nået med vores FitFor55pakke. Det er ikke navnet på et træningsprogram for os midaldrende mænd og kvinder, men den samling af lovgivningstiltag, der skal sikre, at vi i 2030 har 55 pct. færre drivhusgasudledninger end i 1990. For at nå det mål er vi allerede enige om det næste skridt i EU's kvotehandelssystem, der gradvist gør det dyrere at udlede CO2 og på den måde gør det til en god forretning for industrier at omstille deres produktion. Samtidig kommer der hjælp til de lande, der har den længste vej igen, og vi er næsten i mål med vores aftaler om energieffektivitet og brændstoffer. Men omstillingen bliver svær, og det bliver kun sværere herfra. Det kan vi heldigvis se, at europæerne forstår, og de er villige til at gøre en indsats. 73 pct. af danskerne siger, at de inden for det seneste halve år har gjort en personlig indsats for at bekæmpe klimaforandringer. Lige så mange mener, at omkostningerne ved ikke at handle på klimaforandringerne er større end omkostningerne ved at handle. [...] Danmark er allerede et foregangsland, og det er også grunden til, at kommissionens formand, Ursula von der Leyen, besøger Danmark i september - dagen efter hendes årlige State of the Union tale. Her skal hun mødes med danske virksomheder og se eksempler på, hvordan grønne teknologier udmønter sig i virkelighedens verden. Men vi skal huske, at hvis man ikke går foran, sakker man bagud. Det er derfor betryggende, at Danmark holder ved og forbliver et foregangsland, der viser vejen for resten af EU."
Jyllands-Posten, s. 21 (03.08.2023)

Finansielle anliggender

Mere end agurketid for tysk økonomi
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Peter Lundgreen, Lundgreen´s Capital, blandt andet: "Den tyske økonomi har det skidt og risikerer at være på vej ned i et hul, hvilket kan overraske nogle investorer. Det ledende tyske aktieindeks DAX er trods alt oppe med ca. 15 pct. i år, og sådan en stigning skal kunne begrundes, ellers er risikoen en modkorrektion. Man kan hævde, at den tyske økonomi allerede er faldet i hullet, for de seneste anden kvartaler viste hver især en negativ bnp-vækst. I 4. kvartal sidste år var det minus 0,5 pct. I dette års første tre måneder blev det til minus 0,3 pct., og dermed er den berømte ”tekniske recession” indtrådt. Hvis heldet tilsmiler Tyskland, bliver bnp-væksten måske på plus 0,1 pct. i 2. kvartal, men det er jo fuldstændigt ligegyldigt, om væksten er plus eller minus 0,1 pct. Det er alt for lavt og for uambitiøst. [...] I IMF's tabel over de vigtige lande og økonomiske zoner står Tyskland og blinker helt alene med en negativ bnp-vækst på minus 0, 3 pct. i år. For en så klassisk stærk eksportnation som Tyskland må det ikke ske. [...] De seneste tre tyske regeringer har været storkoalitioner på tværs af midten, og de har alle tre været dysfunktionelle med mangel på vigtige politiske og økonomiske reformer som konsekvens. Den nuværende regering kan nå at ændre sin arbejdsmodus, hvilket vil være godt, men sandsynligvis sker det ikke, og spørgsmålet er naturligvis, hvad der sker til næste valg? Det næste parlamentsvalg i Tyskland skal senest finde sted i oktober 2025, så meningsmålingerne kan nå at rende i alle retninger de næste to år. Korrekt, men der er en mellemstation inden da, for den 6. til 9. juni 2024 afholdes der valg til EU-Parlamentet. Lige nu er tilstrømningen til den politiske ydre højre- og venstrefløj i mange EU-lande så stor, at EU-Parlamentet risikerer at have et flertal af EU-modstandere i parlamentet efter næste valg. Sådan en udvikling kunne meget vel være nok til at fortsætte den nuværende vælgerstøtte til AfD i Tyskland. Konsekvensen vil være, at sammensætningen af parlamentet i 2025 endnu en gang fremtvinger en tysk storkoalition hen over midten, der bliver lige så dysfunktionel som de tidligere. Senest da er det min forventning, at internationale investorer begynder at reducere deres investeringer i Tyskland."
Jyllands-Posten, s. 16 (03.08.2023)

Klima

Danmark er tæt på at være det land i EU, hvor andelen af nye elbiler er højest
Elbilsalget i Danmark går strygende, og der ventes et yderligere salgsboom, når nye, billigere og mindre el-biler kommer på markedet. Det skriver Jyllands-Posten. En oversigt over slaget af el- og hybridbiler i Europa placerer Danmark på en andenplads over lande med den største andel af hybrid- og elbiler blandt nye solgte biler i 2022. Danmark er dog langt fra ikke-EU-landet Norge, som er langt foran resten af Europa, hvad antal solgte el- og hybridbiler angår. Mads Rørvig, Danske Bilimportører, er dog ikke imponeret: "Mange tror, at Norge har opfundet den gyldne løsning med hensyn til elbiler. Men det er simpelt, det handler bare om at bruge penge nok. Der er ikke så meget hokuspokus over det, nordmændene har gjort. De har bare fritaget elbiler for moms og en række afgifter. Det kan vi ikke gøre på samme måde, fordi vi er et EU-land og derfor har en række bindinger," siger Mads Rørvig.
Jyllands-Posten, s. 4 (03.08.2023)

Venstre: Politikerne skal turde træde på speederen for de nye grønne løsninger
I et debatindlæg på Altinget skriver Linda Søgaard-Lidell (V), medlem af Folketinget, blandt andet: "Vi har en forpligtelse til at træde på speederen for udvikling af nye grønne løsninger og ændre vores metoder. Både over for naturen, os selv og ikke mindst for de kommende generationer, så de vokser op i en verden med frihed og muligheder, og ikke skal strides om fødevarer og vand, som klimakommissær Frans Timmermanns forudser. [...] I Danmark bør vi have som mål ikke kun at omstille vores eget samfund, men også bidrage til, at andre lande kan omstille sig. [...] For vi kan noget i Danmark, som andre lande kan lære af. Både inden for kendte grønne styrkepositioner som vindenergi og energieffektivisering. Men vi kan også noget, når det gælder nye grønne biologiske teknologier, der har et potentiale til at sætte turbo på den grønne omstilling i en række andre sektorer. Og de bio-løsninger skal vi bane en langt bredere vej for! [... ] EU-har nemlig svært ved at godkende de nye biologiske løsningerne, simpelthen fordi de ikke passer ned i de kasser, man normalt arbejder med. EU skal fjerne foden fra bremsen, så vi kan skabe rammerne for en markedsbaseret grøn omstilling. [...] Systemet spænder ben for innovationen. Et kæmpestort problem, når nu vi har så travlt med netop at få de nye løsninger op i skala og ud og virke i verden. EU-reguleringen burde jo fremme udviklingen af grønne teknologier og sikre de nødvendige og gunstige rammevilkår, så der kommer mere udvikling af grønne teknologier. Den 5. juli forventes EU Kommissionen at fremsætte et længeventet politisk forslag om planteprodukter afledt af 'New Genomic Techniques' (NGT). Forslaget forventes at udstikke en ny kurs for EU. I Venstre ser vi meget frem til at studere forslaget nærmere. Det står nemlig meget højt på vores ønskeliste, at EU fjerner foden fra bremsen og i stedet går forrest, så vi kan skabe rammerne for en markedsbaseret grøn omstilling. Og så vi fastholder vores grønne styrkepositioner her i landet."
Altinget, onsdag (03.08.2023)

Videnskaben er ikke entydig om atomkraft
I et læserbrev i Information skriver Steffen Frølund (LA), medlem af Folketinget og klima- og skatteordfører, blandt andet: "I Liberal Alliance er vi store tilhængere af Wermelins pointe om, at videnskabelig evidens bør være ledestjernen for den danske klimapolitik. Netop derfor foreslog vi før sommerferien at nedsætte en Niels Bohr-kommission bestående af danske og udenlandske eksperter, som kunne give os viden om, hvorvidt atomkraft passer ind i den danske energiforsyning. Men da forslaget om kommissionen skulle til afstemning, stemte Socialdemokratiet imod. Det harmonerer selvfølgelig ikke med Wermelins budskab om, at debatten om atomkraft bør tage udgangspunkt i fakta. [...] Sagen er symptomatisk for en generel tendens i den danske klimadebat. De røde partier siger ét, men gør i praksis noget andet. Når eksempelvis både IPCC's ekspertpanel såvel som de officielle udmeldinger fra EU og FN alle slår fast, at vi kan bruge atomkraft, hvis vi skal have en jordisk chance for en grøn omstilling i tide, vender Socialdemokratiet det blinde øje til eksperternes anbefalinger."
Information, s. 18 (03.08.2023)

Konkurrence

Regeringen vil give DSB et årti mere få dage før nye regler tvinger opgaven i udbud
Regeringen vil indgå ny aftale med DSB, således, at De Danske Statsbaner kommer til at stå for den danske togdrift i ti år mere. Det skriver Altinget. Aftalen kommer til at træde i kraft få dage før et nyt EU-krav, der påbyder, at staten skal åbne for konkurrence på jernbanen. Beslutningen er "påfaldende," siger Michael Steinicke, professor med speciale i udbudsret ved Aarhus Universitet.
Altinget, torsdag (03.08.2023)

Landbrug

Centralt EU-agentur siger god for verdens mest brugte sprøjtemiddel
Der er ikke alvorlig risiko for mennesker og miljø ved brug af glyphosat, også kaldet Roundup. Det konkluderer Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, i en undersøgelse. Det skriver Altinget. "EFSA identificerede ikke nogen kritiske områder af bekymring i sin peer review af risikovurderingen af det aktive stof glyphosat i forhold til den risiko, det udgør for mennesker og dyr eller miljøet," lyder konklusionen, som vækker glæde i landbruget. Til gengæld undrer en ekspert sig over konklusionen.
Altinget, torsdag (03.08.2023)

Migration

kiosken Ny udlændingepolitik er det eneste, der kan standse højrebølgen i Europa
Migration: kiosken Ny udlændingepolitik er det eneste, der kan standse højrebølgen i EuropaI en klumme i Kristeligt Dagblad skriver Kristian Østergaard, klummeskriver og anmelder, blandt andet: "I hele Europa vokser højrebølgen, skriver journalist Benedict Neff på den schweiziske avis Neue Zürcher Zeitungs forside. [...] Hvad driver højrebølgen frem i Europa? Svaret er enkelt: Udlændingepolitikken. Hvis man som tankeeksperiment forestillede sig, at de højreorienterede europæiske partier ikke havde nogen udlændingepolitik, ville de ingen vælgere have. Højrepopulismen vokser, fordi de etablerede partier nægter at forholde sig til et massivt indvandringspres af muslimer, som kan ændre Europa for bestandigt. Det er ganske vist ikke sikkert, at de indvandrerkritiske partier er i stand til at løse problemet, ”men i modsætning til de etablerede partier er der en ting, man ikke kan anklage dem for. Og det er virkelighedsfornægtelse.” [... ] Ifølge en undersøgelse mener knap halvdelen af alle franskmænd, at der foregår en systematisk befolkningsudskiftning, mens en tysk opinionsundersøgelse fra flygtningekrisen i 2015 viste, at halvdelen af tyskerne ofte føler sig fremmede i deres eget land på grund af for mange muslimer. [...] Migrationsproblemet er et europæisk problem, og i tyske Tages Spiegel bemærker europaforskeren Hans Kundnani, at hvis det ikke bliver løst, så kan højrebølgen meget vel ramme EU. Det er ingen naturlov, at EU skal være et liberalt foretagende. Og det vil i alt fald ophøre i det øjeblik, hvor et klart flertal af de europæiske regeringer bevæger sig i nationalkonservativ retning. ”Et højreorienteret EU er ikke blot hypotetisk, det er en mulighed”, skriver Kundnani beklagende. Andre steder vil budskabet dog blive modtaget med begejstring."
Kristeligt Dagblad, s. 8 (03.08.2023)

Sundhed

Dyr energi udfordrer folkesundheden
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Lars Petersson, Group CEO hos Velux, og Bendt Bendtsen, bestyrelsesformand i Synergi, blandt andet: "Høje energipriser og gamle, utætte bygninger i Europa har øget opmærksomheden på en overset udfordring: Dårligt indeklima kan have alvorlige konsekvenser for vores sundhed. Senest har det anerkendte nyhedsmagasin The Economist estimeret, at den seneste vinters høje energipriser kan have kostet titusindvis af liv i Europa, fordi mange skruede kraftigt ned for varmen. Og Velux' forskningsbaserede rapport, Healthy Homes Barometer, der tager pulsen på Europas bygningsmasse, viser, at hver tredje dansker er påvirket af et dårligt indeklima præget af fugt, skimmelsvamp, mørke, støj eller kulde. Det er langt fra urealistisk, at vi igen til vinter vil opleve stigende energipriser, og der er derfor al mulig grund til at tage hånd om problemet nu. [...] Usundt indeklima påvirker ikke kun individets sundhed. Healthy Homes Barometer viser, at vi potentielt kunne opnå samfundsøkonomiske gevinster for ca. 80 mia. kr. i Danmark, hvis vi formår at fjerne de mest almindelige indeklimaproblemer. Dette blandt andet i kraft af øget produktivitet og færre sundhedsudgifter. [...] EU's medlemslande har allokeret mere end 4.000 mia. kr. til midlertidig lindring af borgernes stigende energiomkostninger, men de midler havde skabt større effekt ved at blive investeret i at gøre borgernes bygninger mere energieffektive og sunde. EU's kommende bygningsdirektiv vil skubbe på for en helt nødvendig renoveringsbølge af Europas gamle bygningsmasse. Bygninger står for omkring 40 pct. af Europas energiforbrug og 36 pct. af CO2-udledningerne, mens to af fem bygninger i Danmark er energiineffektive. Det skal vi have gjort noget ved."
Jyllands-Posten, s. 17 (03.08.2023)

Udenrigspolitik

Turister er uønskede i USA: “Biden hævner sig”
USA er I færd med at skrue bissen på overfor Ungarn, og derved er Ungarerne ved at blive isoleret i det amerikansk/europæiske fællesskab. Det skriver Berlingske. På overfladen handler det om en simpel visumstrid, men i virkeligheden handler det om, at USA´s præsident, Joe Biden, vil vise, at den ungarske premierminister Viktor Orbáns antivestlige handlinger har konsekvenser. Det bliver i fremtiden vanskeligere for ungarer at få turistvisum og forretningsvisum til USA, hvilket Ungarns indenrigsministerium siger er en amerikansk hævn mod Ungarn for på en række punkter at modarbejde vestlig politik. Ungarske regeringspartier har forhindret en afstemning om at ratificere svensk NATO-optagelse. Det skete ved, at Viktor Orbáns flertal af politiske støtter ikke mødte op til afstemningen, så den derved ikke kunne gennemføres. Dagen efter meddelte USA så, at ikke længere kan benytte den særlige adgang til indrejse i USA uden visumansøgning. Til gengæld gjorde den russiske regering det få timer senere lettere for ungarere at få visum til Rusland. Ifølge USA sker ændringerne, fordi den ungarske regering, under Viktor Orbán, har udstedt ungarske pas til omkring en million personer "uden tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger."
Berlingske, s. 15 (03.08.2023)