Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 3. februar 2022
  • Repræsentationen i Danmark
  • 34 min læsetid

EU i dagens aviser torsdag den 3. februar 2022



Dagens EU-tophistorier

Klima: EU sætter gas og atomkraft på grøn liste
På Altinget og i flere af dagens aviser kan man læse, at naturgas og atomkraft nu får plads på EU's liste over grønne investeringer. På et pressemøde onsdag sagde finanskommissær Mairead McGuinness, at meldingen er “et vigtigt skridt i omstillingen til en klimaneutral økonomi”, og at “vi må bruge alle de redskaber, vi har til rådighed.” Det skriver Børsen. Hun sagde desuden, at Kommissionen har lyttet til reaktioner og høringssvar og forsøgt at komme kritikerne i møde. EU har understreget, at der både er sat tidsfrister og klare kriterier for, hvornår og hvor længe gas og atomkraft kan betegnes som grønne. En ledende embedsmand sagde onsdag, at den grønne liste “ikke er en fribillet” for hverken gas- eller atomanlæg, og at der følger “strenge betingelser” med. Det vil dog næppe berolige kritikerne. Den danske klimaminister Dan Jørgensen (S) er medunderskriver på to protestbreve fra i alt seks lande, som ud over Danmark tæller Sverige, Holland, Østrig, Luxembourg og Spanien. Kritikerne mener blandt andet, at EU forsøger at snige en kontroversiel beslutning ind ad bagdøren uden en åben demokratisk proces, og at beslutningen vil skade EU's grønne image og førerposition globalt. Flere eksperter og klimaforkæmpere har kaldt EU-meldingen for “den værste øvelse i greenwashing”. Det bliver afvist af finanskommissær Mairead McGuinness, skriver Altinget onsdag. "Vi har meget klare krav til offentliggørelse af oplysninger og transparens. Så der er ingen grønvaskning," sagde hun onsdag. Ifølge Altinget er de debattører, som Altinget har spurgt, fuldstændig uenige om, hvilke investeringer der kan kaldes grønne. Jyllands-Posten skriver, at udspillet kommer på et tidspunkt, hvor energipolitikken har fået markant større betydning i Europa. Både i forhold til den grønne omstilling, men også for mange landes forsyningssikkerhed og for Europas samlede sikkerhedspolitik. Frankrig får fortsat op mod 70 pct. af sin energi fra atomkraftværker, mens Tyskland er blevet mere afhængig af gas efter at have lukket atomkraftværker. I stedet har Tyskland investeret i gasledningen Nord Stream 2, der skal levere russisk gas. EU-Kommissionen har derfor været under pres for at lade de to energiformer spille en rolle i den grønne omstilling.
Østrig og Luxembourg har meldt ud, at de vil lægge sag an for at få prøvet Kommissionens beslutning i retten. Det skriver Børsen. Danske Rasmus Nordqvist, medlem af Europaudvalget og Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget for SF, siger, at den danske regering bør gøre det samme. "Jeg synes, det er noget møg, at man vælger at udvande en ellers fornuftig taksonomi. Det er ærgerligt, for den er faktisk et godt redskab, som jeg klappede i mine hænder over, da den blev vedtaget. Derfor synes jeg ikke, at kampen er slut endnu," siger han. Hans håb er, at en domstol vil nå frem til, at hverken gas eller a-kraft hører hjemme i lovgivningen om bæredygtige investeringer. "Med et sagsanlæg kan man jo opnå, at det kan blive taget af bordet igen. Der er kommet en stærk melding fra Østrig, og jeg sætter min lid til, at den danske regering også når frem til, at det skal vi støtte op om," udtaler han. Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard, siger, at han længe har advaret mod at uddelegere beslutninger om grøn investering til EU-Kommissionen. "Det er jo noget, man kun får igennem pga. EU's udemokratiske karakter. Vi har afgivet noget magt, og nu kan vi kun bremse det med et stort flertal. Det er jo helt vildt," siger han og opfordrer til at “bruge ethvert middel” for at forsøge at blokere.

I en analyse i Information skriver journalist Tore Keller blandt andet: "Den skulle være guldstandarden for at definere bæredygtig teknologi i fremtiden og skabe klarhed for investeringer i den grønne omstilling. I stedet er EU-Kommissionens forslag til den grønne taksonomi endt i et politisk hundeslagsmål med stærk kritik fra eksperter og store investorer. Det sker, efter både atomkraft og gas står til at få stemplet som bæredygtige teknologier langt ud i fremtiden, som det fremgår i det udspil, som blev fremlagt onsdag. [...] Formålet med taksonomien er at klassificere teknologier, efter hvor bæredygtige de er, så store investorer kan planlægge deres investeringer i tråd med EU's klimamål om at nå en reduktion af CO2 på 55 procent i 2030 og net zero-udledninger (et netto nul for udledninger, red.) i 2050. Og her rammer forslaget helt skævt, lyder kritikken. [...] EU-Kommissionens egen ekspertgruppe, som har gået det nye forslag i gennem med en tættekam, vurderer, at forslaget ikke møder de nødvendige standarder, idet kriterierne hverken er strikse nok eller baseret på videnskabelige forudsætninger. Ifølge Andreas Hoepner, som er professor i finansiering på University College Dublin i Irland og medlem af ekspertgruppen, svarer beslutningen til ”at definere pomfritter som salat”, fordi den vil betegne 1,4 milliarder ton årlige udledninger af CO2 som bæredygtige. Det store spørgsmål er, om det gør nogen forskel, hvis store investorer alligevel ikke tror på EU's nye grønne stempel og dermed lader pengene gå i en anden retning. I sidste uge afviste Den Europæiske Investeringsbank (EIB), at den vil investere i atomkraft og gas, da Werner Hoyer, investeringsbankens formand, frygter, at man ellers vil udvande de grønne investeringsplaner, banken har opbygget. ”Hvis vi mister investorernes tillid ved at sælge noget som et grønt projekt, som viser sig at være det modsatte, så skærer vi de fødder af, som vi står på, når det drejer sig om at finansiere bankens aktiviteter,” sagde Hoyer på bankens årlige konference."

Børsen bringer en analyse af Louise With, EU-korrespondent, som blandt andet skriver: "Med vedtagelsen af en stor fælles krisefond i december 2020, fik EU muskler til at investere i klimakampen. Men behovet er enormt, og der skal også private midler til. Retorik har der ikke manglet. Både EU-formand Ursula von der Leyen og hendes klimakommissær Timmermans har igen og igen udpeget den grønne omstilling som unionens store mission. Det er et klart ønske hos mange vælgere og en mulighed for at vise EU's nytte og relevans efter en turbulent periode med brexit og nationalister på fremmarch. Men onsdag var der ikke travlt på pressepodiet i Bruxelles. Her måtte den irske finanskommissær Mairead McGuinness alene forsvare den omstridte melding om, at naturgas og atomkraft sættes på den grønne liste; en “uperfekt”, men nødvendig beslutning, sagde hun. Kritikere vil tilføje, at der er tale om en uhellig alliance: Frankrigs præsident Macron får sin atomkraft, få måneder før det franske præsidentvalg, Tyskland får sin naturgas - og så gælder det ellers om at komme videre i en fart. De kommende måneder vil vise, om der mod forventning kan samles et flertal for at blokere for beslutningen, eller om de mest kritiske lande lykkes med at blokere via et retsligt efterspil."

I et læserbrev i Politiken skriver Holger Skjerning blandt andet: "Energi- og klimaminister Dan Jørgensen skriver 31.1., at vi skal ”lære lektien fra Tjernobyl ”. Ja, men Dan Jørgensen har ikke lært sine lektier. Den helt specielle reaktortype (RBMK), som havarerede i 1989, blev valgt af Rusland, fordi den kunne producere plutonium, egnet til atomvåben. Vesten har ikke bygget en eneste reaktor af denne type, og en ulykke som Tjernobyl-ulykken kan ikke ske på de vestlige reaktortyper, som bygges nu, og som tilhængere af kernekraft ønsker anvendt. Det sidste nye er jo, at EU-parlamentets formand, Ursula von der Leyen, har foreslået, at moderne kernekraft kan betragtes som grøn energi på lige fod med andre CO2-fri energikilder. Jeg håber, at Dan Jørgensen vil lære sine lektier og benytte denne viden i den højaktuelle klimadebat."
Kilder: Information, s. 10; Altinget, onsdag, torsdag; Jyllands-Posten, s. 14; Børsen, s. 1, 16, 17; Politiken, s. 1, 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: USA sender tusindvis af soldater til Ukraines østeuropæiske nabolande
USA's forsvarsministerium, Pentagon, bekræfter onsdag, at USA i løbet af de kommende dage vil sende flere tusinde soldater til østeuropæiske lande, der grænser op til Ukraine. Det skriver flere af dagens aviser. 1.000 amerikanske soldater, som har base i Tyskland, bliver rykket til Rumænien, mens 2.000 soldater bliver sendt fra USA til Tyskland og Polen. Beslutningen skal ses i lyset af udviklingen ved Ukraine, siger en amerikansk embedsmand til CNN. Ifølge Pentagon skal soldaterne ikke kæmpe i Ukraine, men bidrage til et ”robust” forsvar hos allierede. Derudover har USA yderligere 8500 tropper klar til at sende afsted, hvis der bliver brug for et samlet svar fra Nato. Ukraine og Vesten er bekymret for, at Rusland med den militære oprustning ved grænsen gør klar til en ny invasion af Ukraine. Tilbage i 2014 gik Rusland ind i Ukraine og overtog halvøen Krim med magt. Ukraine er ikke medlem af forsvarsalliancen Nato, og landet vil derfor ikke automatisk få hjælp ved et russisk angreb, skriver Information. EU, USA og Storbritannien har dog varslet omfattende økonomiske sanktioner mod Rusland ved et angreb. Rusland har flere gange afvist, at man har til hensigt at invadere Ukraine. Rusland mener modsat, at det er USA, der forsøger at skabe en konflikt, skriver Information. Ifølge den amerikanske ruslandsekspert, William Wohlforth, giver det mening for USA og NATO at rette opmærksomheden ensidigt mod den russiske invasionstrussel. "Enhver kan se, at Rusland bruger sin militære overlegenhed over for Ukraine til at fremme sine politiske mål, og det virkeliggøres ved at skabe en situation, hvor der er bare en minimal risiko for en invasion," siger han. Ifølge Information kan den nuværende krise bringe minder om Den Kolde Krig, hvor de to supermagters ideologiske kappestrid blev skildret sort-hvidt på begge sider af Jerntæppet. Et eksempel er en briefing inden den amerikanske viceudenrigsminister Wendy Shermans afrejse til Genève i begyndelsen af januar. Hun skulle mødes med sin russiske modpart Sergej Rjabkov. Udenrigsministeriets talsmand, Ned Price, opfordrede ved briefingen amerikanske journalister til ikke at stole på den russiske delegations referat af samtalerne på det kommende bilaterale møde. "Russerne lyver, så I skal altid tjekke med os, inden I går i trykken,” lød det. Den amerikanske politiske teoretiker, Barry Posen, der er professor på Massachusetts Institute of Technology, sagde om citatet, at det er en ret ekstraordinær udtalelse, som ikke ligefrem understøtter de diplomatiske bestræbelser på at finde en vej ud af krisen. Ifølge Biden-regeringen har Rusland altså gang i en disinformationskampagne, der spreder løgne og fordrejelser af, hvad der sker i og omkring Ukraine. Derimod er USA og de NATO-allierede - ifølge eget udsagn - engageret i legitimt offentlig diplomati, der bruger uomstødelige ”facts” til at dementere russisk propaganda.

Kristeligt Dagblad skriver, at avisen har besøgt det østlige Ukraine, hvor mange ukrainere efter otte års kampe har vænnet sig til krig. Krigen har kostet 14.000 mennesker livet og drevet mere end to millioner på flugt. Nu truer den med at udvikle sig til den farligste krise i Europa siden den kolde krigs afslutning, hvis Ruslands præsident, Vladimir Putin, invaderer den tidligere sovjet-republik. Ifølge 72-årige Lyudmila Kovaliova, som bor i byen Solote, 800 meter fra frontlinjen mellem den ukrainske hær og de russisk-støttede separatister, vil hun gøre, som hun plejer, hvis Rusland med sine 130.000 opmarcherede soldater invaderer Ukraine. "Der er jo ikke andet at gøre. Det er ikke op til mig at bestemme fremtiden. Vi må stole på Herren vor Gud. Måske tager jeg fejl. Men jeg er ikke bange. Der er ikke længere noget at være bange for i min alder," siger hun. Krigen brød ud i april 2014, kort efter at Rusland annekterede Krim-halvøen. Krigen startede, efter at tusindvis af ukrainske EU-tilhængere og andre grupper havde demonstreret på Uafhængighedspladsen i den ukrainske hovedstad, Kijev, og forlangt demokratiske reformer og Ukraines orientering mod EU. Oprørerne kontrollerer i dag omkring en tredjedel af Luhansk og Donetsk, som de har udråbt til selvstændige republikker. Ifølge Pavlo Kyrylenko, leder af den militære og civile administration i Donetsk, er ukrainerne klar til at slå fra sig i tilfælde af en storkrig. "Det er ikke bare ord, når jeg siger, at ukrainerne er klar til at forsvare deres land. Men truslen fra Rusland angår ikke bare os, den angår også vore nabolande og store dele af Europa. Europas sikkerhed afhænger af vores sikkerhed," udtaler han.

I et debatindlæg i Politiken skriver Drude Dahlerup, professor emirata, blandt andet: "Har menneskeheden intet lært? Nu lyder krigstrommerne mellem Rusland og NATO/EU stadig højere, og våbenindustrien vejrer morgenluft. Det er gået så langt, at en misforståelse kan starte en krig. Det er den gamle sang, om hvem der begyndte: 'Det var dig, der startede med annekteringen af Krim!', 'Nej, det var dig, som siden 1989 har optaget 14 østeuropæiske lande i Nato og dermed truer Rusland!', 'Men du har sat 100.000 tropper ved Ukraines østgrænse!' 'Jamen, du har jo baser overalt!' En deeskalering kunne passende starte med en fælles indsats for at løse det mest presserende problem, nemlig en nyordning af Donbass-regionens status som lovet i Minsk-aftalen fra 2015, gerne med OSCE eller FN som mægler."

I Politikens leder kan man blandt andet læse: "Krisen i Ukraine kan kaste Europa ud i den største krig i årtier og har allerede ført til en slags ny kold krig mellem Vesten og Rusland. Verden er blevet et langt farligere og mere uforudsigeligt sted siden Løkke-regeringen og dens udenrigspolitiske granskers bud på en dansk udenrigspolitisk strategi. At gentænke Danmarks rolle og prioriteter er rettidig omhu. [...] Statsministeren har fuldkommen ret i, at Danmark bør være i kernen af EU's sikkerhedspolitiske samarbejde. Det er bare umuligt, så længe forsvarsforbeholdet står som en spærreballon for Danmarks deltagelse og medindflydelse i EU. Og ja, EU er alt for ofte splittet og beskæmmende ubeslutsom i internationale kriser. Senest når det gælder Ukraine-krisen, hvor ikke mindst Tyskland står på bremsen. Man kan også roligt sige, at Europa - med Frankrig i spidsen - ikke ligefrem brillerer med sin indsats for tiden i Sahel-regionen i Afrika. Men geografi er som bekendt skæbne i udenrigspolitik. Danmark er nu engang en del af Europa. Vi skader kun os selv og vores egen sikkerhed ved ikke at være helhjertet med og få opbygget EU's sikkerhedsmæssige dimension."
Kilder: Berlingske, s. 9; B.T., s. 12; Information, s. 8-9; Politiken, s. 1; Kristeligt Dagblad, s. 1, 5

Finansielle anliggender: Rekordhøj inflation suger penge ud af tegnebogen og presser ECB
I flere af dagens aviser kan man læse, at den høje inflationstakt kan presse beslutningstagerne i Den Europæiske Centralbank, ECB, som torsdag over middag er klar med rentemelding. Ifølge Børsen sætter rekordhøje inflationstal for januar pres på centralbankchef Christine Lagarde for at reagere. "Der er ingen tvivl om, at dagens tal for inflation i euroområdet er ret voldsomme tal. Det gør kun ECB og Christine Lagardes kommunikationsopgave sværere, når hun på rentemødet i morgen (torsdag, red.) skal forsøge at berolige markederne og signalere, at renteforhøjelser fra ECB har noget længere udsigter end fra den amerikanske centralbank," udtaler Lisette Rosenbeck Christensen, økonom i Arbejdernes Landsbank. Det bakkes op af Commerzbanks rentestrateger, som i et notat vurderer: "ECB burde finde det stadig sværere at retfærdiggøre sin “lad-os-vente-og-se”holdning, og centralbankchef, Christine Lagarde, bliver efter al sandsynlighed nødt til at svare på nogle svære spørgsmål." Ved dagens rentemøde vil investorerne veje hvert et ord fra Lagarde på en guldvægt, skriver Børsen. Helt afgørende bliver signalerne om, hvordan ECB ser på eventuelle renteforhøjelser, og hvornår de kan komme.

Inflationen er kraftigt stigende, og i sidste måned nåede inflationstakten rekordhøje 5,1 pct., mens kerneinflationen var 2,3 pct. Samtidig var energiinflationstakten på 28,6 pct., og intet tyder på, at energiprischokket er aftagende, skriver Jyllands-Posten. I Europa fokuserer de finansielle markeder i højere grad på den vedholdende inflation, og flere spekulerer nu i, at ECB, trods forsikringer om det modsatte, vil blive tvunget til at hæve renten mindst én gang i år. I så vil det blive første gang siden 2011 at ECB gennemfører en renteforhøjelse. Tilbage i december meddelte ECB, at opkøbsprogrammet under coronakrisen - Pandemic Emergency Purchase Programme (PEPP) - ophører ved udgangen af marts. ECB vil dog fortsætte med at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt under PEPP efterhånden som de forfalder. fortsætte uændret, om end beløbsgrænsen halveres fra 40 mia. euro om måneden til 20 mia. euro fra oktober. Ifølge Christian Schulz, europæisk cheføkonom i Citigroup, står ECB over for en substantiel udfordring, da energiprischokket ikke er på retur. "Energiinflationen vil forblive på 25-30 pct. i 1. halvår, og da prisforhøjelser på varige forbrugsgoder som oftest gennemføres først på året, vil disse faktorer i forening holde inflationen over 5 pct. frem til juni,” vurderer han.
Kilder: Børsen, s. 19, 20, 25, 26, 28; Jyllands-Posten, s. 16-17, 24

Andre EU-historier

Migration: Appel til regeringen: Drop planer om centre i udlandet
Charlotte Slente, generalsekretær, DRC Dansk Flygtningehjælp, Vibe Klarup, generalsekretær, Amnesty International Danmark, Rasmus Grue Christensen, direktør, Dignity, Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp, og Yanaba Mompremier, RYM, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Regeringen er i offensiven for at skabe opmærksomhed om ønsket om et nyt asylsystem, hvor asylsagsbehandlingen og flygtningebeskyttelsen flyttes uden for EU's grænser. Som samlet civilsamfund vil vi gentage vores bekymringer og kritik af disse planer. Regeringens forslag er både uansvarligt, usolidarisk og giver hverken de nødvendige garantier i forhold til asylsøgeres og flygtninges retssikkerhed eller beskyttelse af de mest sårbare, f.eks. uledsagede børn eller traumatiserede flygtninge. [...] Baseret på vores organisationers store erfaring med akut nødhjælp, flygtningebeskyttelse og udviklingsbistand opfordrer vi kraftigt regeringen til at afstå fra at sammenblande meget forskellige omkostninger i et forsøg på at retfærdiggøre dens planer om eksterne centre. Disse grundlæggende præmisser blev i høj grad også udfordret til drøftelsen i Europa-Parlamentets borgerrettighedsudvalg. Her var Mattias Tesfaye for nylig indkaldt og blev mødt med forundring og kritiske spørgsmål på tværs af det politiske spektrum, også fra Socialdemokratiets egen gruppe, og kun repræsentanter fra det yderste højre roste den danske regerings politik. Flere parlamentarikere satte spørgsmålstegn ved, om forslaget overholder EU-retten, og om Danmark fortsat ville kunne være del af Dublin-samarbejdet, hvorigennem asylsøgere sendes fra Danmark til det første EU-land, hvor de har søgt om asyl. Den europæiske debat afslørede tydeligt, hvor problematisk forslaget opfattes i resten af EU."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 23

Udenrigspolitik: Lunken opbakning til diplomatisk boykot
30 internationale VIP'er overværer åbningen af de olympiske vinterlege fredag, og blandt dem er den mest prominente Vladimir Putin, skriver Jyllands-Posten. Joe Biden har opfordret til en diplomatisk boykot af vinterlegene, og kort tid efter meddelte den russiske præsident som den første udenlandske leder, at han naturligvis vil være at finde på tilskuerpladserne til den officielle åbning i Fuglereden fredag. Man vil også kunne finde FN's generalsekretær, Antonio Guterres, WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, og omkring 30 præsidenter, premierministre og statsoverhoveder. Kina har kun hån til overs for de lande, der bliver væk i solidaritet med den amerikanske boykot. "Den såkaldte diplomatiske boykot er intet andet end et propagandaelement i det samme projekt: et våben i den nye kolde krig," lyder en del af svadaen mod USA i kommunistpartiets talerør, Global Times, som konstaterer: "Langt fra at være blevet det diplomatiske flop, som USA og dets venner havde håbet på, er vinterlegene blevet en milepæl på vejen mod en multipolar fremtid, et bevis på at verdens befolkning værdsætter deres venskab og fællesskab med Kina til fælles bedste." Officielt støttes den amerikansk-ledede boykot kun af nære venner som Australien og Storbritannien fra Aukus-alliancen sammen med Canada og mindre lande som Litauen og muligvis Danmark. Lande som Sverige og Nederlandene bliver væk med covid som officiel undskyldning. EU har forgæves forsøgt at finde fælles fodslag på et møde i Brest, primært fordi Frankrig og Tyskland var imod.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15

Klima: Danskerne er pesticidforskrækkede
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jens Carl Streibig, professor emeritus, blandt andet: "Vi har imidlertid i vor grænseløse naivitet troet, at knap seks millioner danskere kan forbruge industri og husholdningskemikalier, biocider, medicin og pesticider uden at efterlade spor i miljøet. Der er vedholdende krav om, at der nu skal handling og penge op af lommen for at redde grund- og drikkevand og naturen. [...] Danskerne har opbygget en helt speciel nultolerance over for pesticider og deres nedbrydningsrester i grund- og drikkevand. Som det eneste land i EU må der ikke forekomme pesticider i grund- og drikkevand overhovedet. [...] EU godkender pesticider og biocider for at sikre, de ikke udgør en uacceptabel risiko for sundhed og miljø, herunder forurening af grund- og drikkevand. Grænseværdi for et enkelt pesticid er på 0,1 mikrogram pesticid/L drikkevand. Det har intet at gøre med sundhed og miljø, men signalerer et markant forsigtighedsprincip. Med andre ord, hvis drikkevand har koncentrationer af pesticider under EU's grænseværdi, bliver det af EU karakteriseret som ”sundt og rent” drikkevand. I EU ved man godt, at al menneskelig aktivitet (forurening) vil være alle steder, så derfor vil drikkevand fri for menneskelig kemi være en umulighed. [...] En tidligere medarbejder fra GEUS, nu ansat som ”grundvandsekspert” i lobbyvirksomheden Danmarks Naturfredningsforening, udtalte på DR TV den 13. januar, at vi har meget værre drikkevandsforurening med pesticider end i andre EU-lande. Det tror da pokker, at det kunne se sådan ud. I Danmark tæller man pesticidrester med, som man ikke gør i andre EU-lande, fordi de rester betragtes som uskadelige for sundhed og miljø. [...] Man kan altså ikke sammenligne os og udlandet, fordi synet på pesticidrester er meget mere restriktivt i Danmark end i de andre EU-lande. Journalister finder de ”rette” vinklinger, politikerne viser handlekraft og institutioner, interesse og lobbyorganisation øjner muligheder for at få bevillinger til endnu flere tiltag på pesticidområdet, hvilket kan omskrives til: Pengene i kisten klinger, når sprøjtegiftangsten ud af fjernsynet springer."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 25

Institutionelle anliggender: Holland er blevet en magtfaktor i EU
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Danmarks ambassadør til Holland, Jarl Frijs-Madsen. Han skriver blandt andet: "Måske er det ikke alle i Danmark, der har opdaget, at der er kommet en ny regering i Nederlandene. [...] Men det gjaldt ikke hos beslutningstagere i Bruxelles, Berlin, Paris og andre hovedstæder i EU-landene, hvor man nærstuderede det nye nederlandske regeringsgrundlag, mens man sad og forberedte det ambitiøse franske EU-formandskab: de seks første måneder af 2022, hvor EU skal træffe store beslutninger om alt fra klima og energi, til den digitale dagsorden, den økonomiske politik og fremtidens Europa. Når det nederlandske regeringsgrundlag var genstand for en ekstra grundig granskning, er det, fordi Nederlandene er blevet en magtfaktor i EU efter brexit. Nogle taler om en ny Paris-Berlin-Haagtrekant, hvor Nederlandene har erstattet UK. Ikke at Nederlandene har UK's eller for den sags skyld Italiens økonomiske og befolkningsmæssige tyngde. Men fordi Nederlandene ofte indgår i alliancer med en række like-mindede lande, herunder Danmark, Sverige, Finland, Irland og Østrig og til dels de baltiske lande. Simpelthen fordi vi ser ens på tingene ud fra vores nationale interesser. Tilsammen har disse seks-ni primært nordeuropæiske lande en større tyngde i EU end både Tyskland, Frankrig og Italien hver for sig. Men kun, hvis Nederlandene er med. Og der gik under regeringsforhandlingerne rygter om, at Nederlandene var på vej i en anden retning. At den lidt tøvende tilgang til nye store og dyre EU-planer var blev erstattet af en mere pro-europæisk tilgang kombineret med en for Nederlandene nærmest løsagtig omgang med penge."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24

Institutionelle anliggender: Møgsagerne klæber til Ursula von der Leyen
Formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, vader rundt i spinaten, skriver Jyllands-Posten og spørger, om det er hende selv eller de poster hun bestrider, der tiltrækker den ene møgsag efter den anden. Hun har to tunge skyer hængende over hovedet, hvoraf den ene handler om EUs liste over grøn energi, som onsdag blev præsenteret. Helt kontroversielt har Kommissionen atomkraft og gas på listen. Fra Danmarks synspunkt er det en decideret dårlig nyhed. Det tyder på, at Ursula von der Leyen har ladet Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, få sidste ord, da langt størstedelen af energien i Frankrig kommer fra landets atomkraftværker. Og helt fra starten har Macron og von der Leyen haft et tæt forhold. At von der Leyen lader Macron få så stor indflydelse, gavner ikke hendes position i Bruxelles. Den anden sag minder om statsminister Mette Frederiksens (S) slettede sms'er i minksagen. I februar 2021 havde Pfizers topdirektør, Albert Bourla, og Ursula von der Leyen en måneds intens sms-korrespondance. Her landede de en aftale om indkøb af yderligere 1,8 milliarder vaccinedoser. Tekstbeskederne blev senere omtalt i en artikel i den amerikanske avis The New York Times i april, og siden har en tysk journalist, Alexander Fanta, forsøgt at få adgang til sms'erne. Men svaret fra EU-Kommissionen lød, at der ikke findes andet end en enkelt e-mail, et brev og en pressemeddelelse om emnet. Det er blevet kritiseret af EU's ombudsmand, Emily O'Reilly. "Den snævre måde, som denne forespørgsel om aktindsigt blev behandlet på, betyder, at man ikke har gjort et forsøg på at fastslå, om der fandtes tekstbeskeder,” lød det i en udtalelse fra ombudsmanden, som har bedt Kommissionen gøre sit hjemmearbejde bedre og sat fristen til 26. april. Ifølge Jyllands-Posten er de to sager langt fra de eneste. Den måske mest opsigtsvækkende er sagen om Franco A, en højreorienteret tysk løjtnant, der gik undercover som syrisk flygtning, der ville planlægge et terrorangreb. Ursula von der Leyen kritiserede forsvaret da sagen kom frem, og hun fik ovenikøbet sagt, at der findes et ”holdningsproblem” blandt soldaterne. Det falder ikke i god jord i en militær verden, hvor solidaritet er øverst i værdipyramiden.
Kilde: Berlingske, s. 10

Sikkerhedspolitik: Putin den Store er i gang med sit historiske projekt
I et debatindlæg i Berlingske skriver Per Stig Møller, fhv. udenrigsminister (K), blandt andet: "Europæernes manglende evne til at enes om en slagkraftig udenrigspolitik har naturligvis fristet Ruslands præsident, Vladimir Putin, til at få ophævet de 30 år gamle aftaler om alle landes ret til selv at vælge alliancer. [...] NATO står imidlertid fast på aftalerne og fastholder Ukraines selvbestemmelsesret, fastslår NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg. Men selv om man har ret til at søge om optagelse, har man jo ikke krav på at blive optaget. Det var just, hvad Ukraine og Georgien måtte sande under NATOs topmøde i april 2008. [...] Nu står vi så med konsekvenserne af EUs og NATOs nej. Dengang kunne Rusland ikke have reageret militært. Dengang var alliancen mellem USA og Europa nagelfast, og USA lå ikke i konflikt med Kina. Men når nu NATO ikke ville fremskynde deres medlemskab, sørgede Rusland for, at de heller ikke kunne blive medlemmer, eftersom hverken EU eller NATO optager kandidater, der ikke kontrollerer deres territorium. I august 2008 gik Rusland følgelig ind i Georgien og sikrede de to udbryderrepublikker Abkhasien og Sydossetien, og i 2014 tog det Krim og skabte to udbryderområder i Ukraine. Dermed har Putin allerede forhindret, at de kan blive medlemmer. Hvorfor så al den ballade? Fordi Putins mål er at få skabt en ny, europæisk sikkerhedsorden, hvori Rusland får den position, Sovjetunionen havde, og hvor Rusland trænger NATO tilbage fra Østeuropa. [...] Det bløde punkt, som Putin satser på, er de tyske socialdemokrater, hvis tidligere kansler, Gerhard Schröder, er på Putins lønningsliste. De er især stolte af Willy Brandts ”Ostpolitik”, der rigtignok bidrog til afspændingen i 1970erne, men derefter fulgte jo Sovjetunionens aggressive opstilling af missiler vendt mod Vesteuropa, som først blev aftaklet af Helmut Schmidts håndfaste ”dobbeltbeslutning”. Dermed var kursen mod Den Kolde Krigs ophør, Tysklands genforening og Sovjetunionens opløsning indledt. NATO stod fast, stod sammen og kom igennem. Det er stadig opskriften på fælles overlevelse og fremgang. Det er det også for EU; thi det er direkte pinligt, at Putin negligerer EU og vil afgøre vores skæbne sammen med USA hen over hovedet på os. Derfor må EU nu forstå at skabe og udføre en fælles, fast og fremsynet udenrigspolitik."
Kilde: Berlingske, s. 23

Retlige anliggender: Hækkerup er heppekor for Europas højrepopulister
Jakob Konrad Kjeldsen Wind og Elise Sydendal, begge medlemmer af Europæisk Ungdom, skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: "EU-Domstolen er på forbryderens side”. Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at udtalelsen stammede fra den rabiate polske justitsminier Ziobro. Han kom nemlig med lignende udtalelser, da EU-domstolen begyndte at give dagbøder til Polen for landets systematiske afvikling af retsstaten. Men tro om igen. Ordene kommer fra vores egen justitsminister, Nick Hækkerup (S), da han forleden var kaldt til samråd i Folketinget om regeringens manglende vilje til at droppe ulovlig overvågning - de såkaldte logningsregler. Både i 2014 og 2016 har EU-domstolen nemlig erklæret, at teleselskabers lagring af blandt andet EU-borgeres telefonopkald og sms'er samt selskabernes videregivelse af disse data til politiet er ulovligt, et brud på menneskerettighederne. [...] EU-rettens forrang er vores garanti for, at medlemslandene overholder de aftaler, der bliver indgået. Hvis vi unge nogensinde skal tro på, at den indsats, vi gør for såvel klima som menneskerettigheder, faktisk batter, må vi også have en regering, som erkender, at kun et fælles overnationalt samarbejde kan sikre netop det."

I Kristeligt Dagblads leder kan man blandt andet læse: "Et andet eksempel er justitsminister Nick Hækkerup (S), som forsvarer de vidtgående danske regler om overvågning af telefon- og datatrafik, selvom denne såkaldte logning efter alt at dømme er i strid med EU-lovgivningen. På et samråd sagde han forleden, at EU-domstolen er aktivistisk, politisk og i spørgsmålet om registrering af borgernes teledata står den ”på forbrydernes side.” Igen et arrogant udsagn om en af støttepartiernes hjertesager, som var egnet til at skubbe dem helt op i det røde felt. [...] Selvfølgelig skal der i levende demokrati være plads til en åbenhjertig og hård politisk debat, og ministre må udtrykke sig lige så arrogant, de vil. Som mindretalsregering bør man imidlertid nok overveje, at netop i Danmark er arrogance noget nær en politisk dødssynd."
Kilder: Politiken, s. 7; Kristeligt Dagblad, s. 11

Arbejdsmarkedspolitik: Vås. En stopklods i mellemøstlig indvandring er fin liberal politik
I et debatindlæg i Politiken skriver Alex Vanopslagh, formand, Liberal Alliance, blandt andet: "Liberal Alliance, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige står sammen om et udspil om, at der skal gælde en lavere beløbsordning for udlændinge, der vil arbejde i Danmark, som kommer fra lande, som EU har et visumsamarbejde med. Det har fået en lang række debattører til at trække racismekortet og beskylde os for at sælge ud af liberale værdier. [...] Er man født dansker, er det utrolig let at tage ophold i Danmark. Tilhører man det danske mindretal i Sydslesvig eksempelvis, så har vi en særlig let adgang til permanent opholdstilladelse. Nordiske statsborgere kan bosætte sig i Danmark uden visum eller opholdstilladelse. Som EU-borger fra eksempelvis Spanien er det lille bitte smule mere omstændigt, hvor man skal søge ophold som arbejdstager, selvstændig, studerende eller selvforsørgende. Men det er mest af alt en formalitet. Er man statsborger i et land uden for Europa, bliver tingene straks mere speget, og man skal altså til at leve op til kriterierne i en af de mange ordninger. [...] Virksomhederne venter stadig på løsninger, der kan skaffe mere arbejdskraft. De kommer til at vente forgæves. For det regerende flertal tager ikke behovet alvorligt."

I en kronik i Information skriver Anne Grønlund, kandidat i statskundskab og netop opsagt salgsassistent i et supermarked, blandt andet: "Regeringen, blå blok og Dansk Arbejdsgiverforening har det mantra, at vi i Danmark og EU har en sådan mangel på arbejdskraft, at det er nødvendigt at åbne for udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU. Det er en påstand, der efter min overbevisning hverken er dokumenteret eller sand. For samtidig er vi lige nu mindst 70.000 i alle aldre og med forskellige baggrunde, der er sultne efter at komme ind på arbejdsmarkedet i ordinære job og fastansættelser. [...] Antallet af fattige hårdtarbejdende borgere vokser i Danmark. Det kan godt være, at det kommer som en overraskelse for magteliten i Danmark, at fattigdommen og uligheden vil stige i de kommende år. Politikerne har skabt et beskæftigelsessystem, der fastholder ledige i ledighed og straffer i stedet for at hjælpe."
Kilder: Politiken, s. 5; Information, s. 16-17

Institutionelle anliggender: Er forbud måden at holde kapitalismen i snor?
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Charlie Stjerneklar, direktør, Kreativitet & Kommunikation. Han skriver blandt andet: "Den danske, kreative tradition er blevet en international eksportvare og branchen har en samfundsmæssig yderst betydelig rolle. Der er brug for at sikre de bedste rammebetingelser for en branche, der måske er verdensmestre i at forbinde budskaber og holdninger med borgere og skabe et tæt bånd mellem forbrugere og brands. Der er dog en stigende tendens i, at sigtekornet i debatten rettes mod bl.a. reklamebranchen, og mange aktører praktiserer kunsten i at råbe “forbud mod reklamer” i kor. [...] I en moderne virkelighed vil man altid blive mødt af markedsføring, og en stor del af den markedsføring vil være reguleret af både dansk og europæisk lovgivning. Og det er godt, hvis man i EU bliver enige om lovgivning, der skal forhindre f.eks. greenwashing. [...] Selvfølgelig har bureauerne i Danmark et ekstraordinært ansvar for at agere ordentligt i de lange processer fra forslag til endelig vedtagelse, som følger med ny EU-lovgivning. Det ansvar tager branchen på sig. Bureauerne agerer ofte mere ansvarligt end den nye lovgivning tilsiger og rammer sjældent ved siden af."
Kilde: Børsen, s. 34-35

Retlige anliggender: Regeringen vil støtte nye danske film og serier - Netflix, HBO og TV 2 skal betale
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) præsenterer i dag regeringens længe ventede medieudspil, skriver Berlingske. Regeringen ønsker blandt andet at indføre et såkaldt kulturbidrag, der kort fortalt betyder, at streamingtjenester som Netflix, TV 2 Play og Disney+ fremover skal aflevere fem procent af deres omsætning i Danmark. Ifølge ministeren skal pengene gå til en pulje, der skal bruges til produktion af ”dansk kvalitetsindhold”. I 2018 fastslog EU-Domstolen i en dom, at det er det er lovligt at opkræve et bidrag fra streamingtjenester, og derfor er vejen i princippet banet for regeringens planer, hvis der kan findes et flertal i Folketinget, når forhandlingerne om et nyt medieforlig begynder.
Kilde: Berlingske, s. 2-3

Institutionelle anliggender: Europe's People's Forum: Placer nyt EU-center for borgerinddragelse i Danmark
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Bent Nørby Bonde, generalsekretær, Europe´s People´s Forum. Han skriver blandt andet: "Danmark kan blive EU's demokratiske fyrtårn, hvis vi griber chancen nu, hvor man i EU diskuterer borgerinddragelse og udvikling af de demokratiske beslutningsprocesser. Europe's People's Forum foreslår, at et center for borgerinddragelse i EU placeres i Danmark. Her i Grundtvigs og Hal Kochs fædreland har vi om nogen erfaring med demokrati baseret på dialog. [...] Der er i nogle af EU's medlemslande en bevægelse, der undergraver tilliden til demokratiet som styremodel. I adskillige af EU's medlemslande - især i øst og syd - viser eurobarometer-undersøgelser, at op i mod halvdelen af befolkningerne mangler tillid til den demokratiske styreform. Netop det fik Europa-Parlamentet og Kommissionen til sammen med de fleste medlemslande at give Rådet grønt lys til en et-årig konference om Europas fremtid med en ambitiøs inddragelse af borgerne i konferencens politiske beslutningstagere. Der er meget lidt kendskab i medlemslandene til konferencen og de diskussioner, der har fundet sted i fire europæiske borgerpaneler, hvor 200 borgere over tre weekends har diskuteret og er blevet enige om en række politiske anbefalinger indenfor henholdsvis økonomi og jobskabelse, Europæisk Demokrati og retsstat, Klima, miljø og sundhed og EU's udenrigspolitik. [...] I en opfølgning på resolutionen har Europe's People's Forum i et møde mellem Parlamentet og den Czekiske vicepræsident for Kommissionen, Vera Jourova foreslået at etablere et Center for Europæiske Borgeres Demokrati. Centeret skal være uafhængigt. Dets opgave bliver for EU og medlemsstaterne at designe, koordinere og gennemføre politisk inddragelse af borgerne på europæisk, nationalt og muligvis også lokalt niveau. Efter mødet med vicepræsidenten er vi nu i drøftelser med Kommissionen, og forhåbentlig bliver Centeret et af de udvalgte forslag, der gennemføres fra Konferencen om Europas Fremtid."
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Europa er gået på gasjagt alle andre steder end i Rusland
Det frygtes, at russerne skruer ned for naturgassen til Europa, hvis Rusland angriber Ukraine, og EU slår igen med sanktioner mod Rusland. Derfor er Europa gået på gasjagt alle andre steder end i Rusland, skriver Jyllands-Posten. "Vi kigger efter alternative kilder til levering af gas, hvis det skulle blive nødvendigt. Derfor taler jeg med partnere om at udvide forsyningerne, særligt af LNG (flydende naturgas, red.)," lød det onsdag fra EU's energikommissær, Kadri Simson, som torsdag lander i Aserbajdsjan til møder om øget forsyning af gas, ligesom hun talte med Qatars ledelse i sidste uge. Det samme gjorde EU-formand Charles Michel, der talte i telefon med Qatars emir, Tamim bin Hamad Al Thani. USA's præsident, Joe Biden, og EU-Kommissionen udsendte samme dag en udtalelse om, at de arbejder på at sikre ”tilstrækkelig og rettidig forsyning af naturgas til EU fra forskellige kilder verden rundt for at undgå forsyningsbump, inklusiv dem der kan komme fra yderligere russisk invasion af Ukraine”. En række EU-chefer flyver mandag til Washington til møde i rådet US-EU Energy Council, der blev etableret i 2009. Ved mødet deltager lederen af EU's udenrigstjeneste, Josep Borrell. Han taler i en skriftlig kommentar om at styrke samarbejdet med ”partnere som USA, Qatar og Aserbajdsjan.” Der er særligt interesse for den flydende naturgas, LNG, som Donald Trumps regering betegnede som ”friheds-gas”, der kunne hjælpe Europa fri af Ruslands favntag. I tænketanken Centre for European Policy Studies har forsker, Daniel Gros, set nærmere på mulighederne for at erstatte al den gas, EU får via russiske rørledninger, med LNG-forsyning fra resten af verden. "Der er tilstrækkelig kapacitet i europæiske anlæg til, at man vil kunne erstatte den russiske gas. Det kræver selvfølgelig, at man kan få forsyningerne, og kan man det, så er det en vej at gå for ikke at forblive afhængig af Rusland," siger han. Ifølge magasinet The Economist har Citigroup vurderet, at LNG kan erstatte to tredjedele af EU's gasimport fra Rusland.

I et debatindlæg i Børsen skriver Anders Overvad, chefanalytiker, Tænketanken Europa, blandt andet: "Europa bruger meget naturgas. Sidste år dækkede naturgas ca. 25 pct. af EU's energibehov. En andel, der endda er steget over de sidste 30 år. EU importerer mere end 80 pct. af naturgassen, og det gør EU afhængig af særligt Rusland, hvorfra 40 pct. af EU's importerede gas kommer. Det er et problem, der er blevet tydeligt i forbindelse med krisen i Ukraine, hvor Rusland, selvom landet nyder godt af gasindtægterne, bruger gassen som et politisk værktøj - og af samme årsag er energipriserne i EU på historiske høje niveauer. [...] Derfor er det også i dansk interesse, at EU frigør sig fra den russisk gas. Desværre er det svært at løse problemet på den korte bane. Vi kan imødegå noget af problemet ved at øge importen af flydende naturgas fra Qatar, men måske er det i virkeligheden ikke lykken. Desværre er der ikke udsigt til en foreløbig udfasning af naturgassen, faktisk tværtimod. EU-Kommissionen foreslår nemlig, at naturgas skal erklæres som en midlertidig grøn investering. [...] På den lange bane er den grønne omstilling en oplagt løsning på gasafhængigheden, da Rusland trods alt ikke kan kontrollere vejret. Derfor er det ærgerligt at naturgassens levetid forlænges."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10; Børsen, s. 35

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
3. februar 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark