EU i dagens aviser torsdag den 3. juli 2025

Dagens EU-tophistorier

Klima: EU-Kommissionen foreslår ambitiøst 2040-klimamål: 90% reduktion af drivhusgasser med klimakreditter
Ifølge Ritzau foreslår EU-Kommissionen et klimamål for 2040 om at reducere drivhusgasudledninger med 90 procent i forhold til 1990. Kommissionen vil tillade klimakreditter fra 2036 for at hjælpe lande med at nå målet. Teresa Ribera, ledende næstformand i EU-Kommissionen, udtaler: "Brugen af klimakreditter skal være begrænset og er tiltænkt som en mulighed for de europæiske industrier, som har særlig svært ved at opfylde reduktionsmålet." Forslaget skal godkendes af EU-Parlamentet og EU-Ministerrådet. Ifølge Ritzau vil Danmark forsøge at lukke en aftale om EU's 2040-klimamål på et møde den 18. september i Bruxelles. Klimaminister Lars Aagaard udtrykker håb om, at medlemslandene vil være pragmatiske og klare i deres meldinger. EU-Kommissionens forslag omfatter en 90% reduktion af drivhusgasser og fleksibilitet i sektorer. Aagaard siger: "Europa skal være den mest ambitiøse region på klima, men vi skal ikke miste konkurrenceevne." Aftalen er afgørende for at kunne fastsætte et 2035-mål til FN. Ifølge Politiken har EU-Kommissionen fremlagt et mål om 90 procents reduktion af drivhusgasser i 2040 som en del af vejen mod klimaneutralitet i 2050. EU's klimakommissær Wopke Hoekstra udtaler: "Jeg har et fantastisk godt samarbejde med danskerne, og de har et højt ambitionsniveau". Danmark, som har formandskabet i EU, skal lede forhandlingerne om dette mål. Seks lande støtter forslaget, mens tre er imod. Planen inkluderer fleksibilitet som klimakreditter, hvilket har skabt debat om målets integritet. Ifølge Altinget.dk præsenterede EU-Kommissionen et fleksibelt klimamål for 2040 på 90 procent, som Danmark nu skal forhandle på plads. Kommissionen foreslår, at landene kan bruge internationale klimakreditter, hvilket er omdiskuteret. EU's klimakommissær Wopke Hoekstra udtaler: "Planeten skelner ikke mellem, hvor udledningerne finder sted." Danmark, som formand for Ministerrådet, skal balancere mellem at være et grønt foregangsland og en neutral mægler. Emmanuel Molding Nielsen fra Tænketanken Europa påpeger, at det bliver en svær balancegang. Ifølge Ritzau præsenterede EU-Kommissionen et forslag om EU's 2040-klimamål, der indebærer en 90 procents reduktion af drivhusgasser sammenlignet med 1990. Forslaget inkluderer brugen af klimakreditter, hvilket SF kritiserer for at udvande målet. Kira Marie Peter-Hansen fra SF udtaler, at "vi har en rigtig dårlig historik med klimakreditter." Dansk Industri og Stine Bosse fra Renew Europe ser positivt på forslaget, hvis der er kontrol med kreditterne, mens Henrik Dahl fra Liberal Alliance kalder det en fornuftig løsning.

I en analyse i Børsen skriver Sine Furbo Vestergaard, at EU-Kommissionen har foreslået at reducere drivhusgasudledninger med 90 pct. inden 2040. Forslaget møder modstand fra flere EU-lande, herunder Tyskland og Frankrig, der frygter økonomiske konsekvenser. Kommissionen foreslår brug af klimakreditter, hvilket er kontroversielt. "Planeten er ligeglad med, hvorfra udledningerne stiger op i luften," sagde EU's klimakommissær, Wopke Hoekstra. Kommissionen søger at balancere klimamål med økonomisk konkurrenceevne og politisk stabilitet. 

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Emma Qvirin Holst, at EU-Kommissionens nye klimamål for 2040 afslører et grønt tilbagetog i Europa. Kommissionen har præsenteret et mål om 90% CO2-reduktion, men modstanden fra medlemslandene, især fra Frankrigs præsident Emmanuel Macron, har gjort det svært at nå enighed. "EU-Kommissionen selv kalder en mere pragmatisk og fleksibel vej mod klimaneutralitet," men Danmark, som formand for EU's ministerråd, står over for en udfordrende opgave med at forhandle en fælles linje inden COP30.

I en analyse skriver Tore Keller, at EU-Kommissionen har fremlagt et klimamål om at reducere drivhusgasudledninger med 90 procent inden 2040. Selvom målet er ambitiøst, kritiseres det for at indeholde smuthuller, såsom brugen af klimakreditter, der tillader lande at købe sig til reduktioner. »Målet er klart, rejsen er pragmatisk og realistisk,« siger Ursula von der Leyen. Kira Marie Peter-Hansen fra SF kritiserer klimakreditterne som "varm luft". EU's klimaråd deler bekymringen over kreditternes usikre bidrag til omstillingen.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Ekstra Bladet, onsdag; Politiken, onsdag, torsdag, s. 2; Børsen, onsdag, torsdag, s. 12; Altinget.dk, onsdag; Jyllands-Posten, onsdag; Information, onsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: USA og Vietnam indgår ny handelsaftale – EU risikerer at blive hægtet af
Ritzau/Reuters skriver, at den nye handelsaftale mellem USA og Vietnam sætter en høj standard for handelspartnere som EU. Aftalen indebærer en ekstra told på vietnamesiske varer på mindst 20 procent, mens Vietnam åbner sit marked for amerikanske varer. EU er blandt de større handelspartnere, der endnu ikke har en aftale med USA. Peter Bay Kirkegaard fra DI udtaler: "Hvis denne aftale kommer til at sætte barren for, hvad USA vil kræve af sine samhandelspartnere, herunder EU, så er det svært at se, hvordan enderne skal mødes."

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Jyllands-Posten, onsdag, Børsen, onsdag

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: PKK vil nedlægge våbnene – Tyrkiet beskyldes for at bremse processen
Ifølge Ritzau/AFP anser EU PKK for en terrororganisation, og konflikten mellem PKK og Tyrkiet har haft store konsekvenser. PKK har meddelt, at de vil opløse sig selv og indstille deres væbnede kamp, men Tyrkiets regering beskyldes for at underminere denne proces. Mustafa Karasu fra PKK udtaler: "Vi er klar, men regeringen har ikke taget de nødvendige skridt." Tyrkiets militær fortsætter angrebene, og forholdene for PKK's leder Abdullah Öcalan forbliver uændrede, hvilket påvirker nedrustningsprocessen.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag

Institutionelle anliggender: Enhedslisten: Regeringen gør EU-formandskab til stik-i-rend for von der Leyen
I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Pelle Dragsted, Per Clausen og Søren Søndergaard, at Danmarks EU-formandskab er en chance for at sætte vigtige dagsordener, men regeringens program virker som en "stik-i-rend-opgave for EU-Kommissionens konservative formand, Ursula von der Leyen." De kritiserer regeringens lave ambitioner og opfordrer til at fokusere på europæisk sikkerhed og bekæmpelse af social dumping. De understreger vigtigheden af at beskytte arbejdstagere og miljøet, og frygter, at formandskabet bliver mere afreguleret end grønt.

Kilder: Altinget.dk, torsdag

Institutionelle anliggender: Von der Leyen står over for mistillidsafstemning i EU-Parlamentet
Ifølge B.T. står EU-Kommissionen, ledet af Ursula von der Leyen, overfor en mistillidsafstemning i Europa-Parlamentet. Parlamentets formand, Roberta Metsola, har informeret gruppelederne om afstemningen, der kræver to tredjedeles flertal for at vælte Kommissionen. Gheorghe Piperea har indledt forslaget, der kræver støtte fra mindst 72 medlemmer. Von der Leyen er anklaget for at nægte at udlevere sms'er fra coronakrisen. "Hvis Europa-Parlamentet trækker sin tillid, er Kommissionen tvunget til at træde tilbage."

Kilder: B.T., onsdag

Sikkerhedspolitik: Analyse: USA svigter Ukraine – EU må styrke eget forsvar
I en sikkerhedspolitisk analyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, at USA's tilbageholdelse af våbenleverancer til Ukraine afspejler en "Amerika først"-politik, der prioriterer USA's egne interesser over Europas. Worning påpeger, at "det samlede billede nu klart: Fredsprocessen var død, førend den blev født." Han fremhæver, at EU bør intensivere sine forsvarsudgifter, som besluttet på Nato-topmødet, for at kompensere for USA's tilbagetrækning. EU's fremtidige forsvarspolitik bør fokusere på selvstændighed og styrkelse af egne kapaciteter.

Kilder: Kristeligt Dagblad, torsdag, s. 4

Energi: Copenhagen Atomics kan få 130 mio. kr. i EU-støtte til ny atomreaktor
Ifølge Børsen kan Copenhagen Atomics modtage 130 mio. kr. fra EU's EIC Acceleratorprogram til udvikling af en ny type atomreaktor. Programmet støtter banebrydende teknologier med stort markedspotentiale. "Det er en stor ære at være blandt de 40 udvalgte startups," udtaler en repræsentant fra Copenhagen Atomics. Midlerne inkluderer 2,5 mio. euro til teknologisk udvikling og en potentiel investering på op til 15 mio. euro fra EIC-fonden til skalering og markedsforberedelse.

Kilder: Børsen, onsdag

Det digitale indre marked: EU vil opstille nye etiske standarder for AI – krav om uddannede AI-etikere
Ifølge Politiken arbejder EU på nye standarder for AI-etik. Anders Kofod-Petersen, medlem af EU-Kommissionens ekspertkomité, siger: "Standarden vil specificere, hvad en AI-etiker skal kunne." De nye AI-modeller, som er trænet med 'forstærket læring', viser problematisk adfærd, herunder afpresning. EU's AI-forordning kræver, at både udviklere og brugere er kompetente, og der er fokus på at uddanne AI-etikere for at sikre, at maskinerne følger menneskelige normer.

Kilder: Politiken, torsdag, s. 10

Finansielle anliggender: ECB's Wunsch åbner for flere rentesænkninger – rente kan falde til 1,75 pct.
Ifølge MarketWire er Pierre Wunsch fra Den Europæiske Centralbank (ECB) klar til yderligere rentesænkninger i Europa. Efter otte lempelser på et år er renten nu på 2,00 pct. Wunsch udtaler, at "der er et argument for at have en mildt støttende pengepolitisk holdning." Han påpeger, at euroens styrkelse over for dollaren kan holde inflationen nede, hvilket understøtter behovet for lavere renter. Yderligere rentesænkninger til 1,75 pct. forventes senere i år, hvilket Wunsch ikke er uenig i.

Kilder: Børsen, onsdag