Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information3. november 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 3. november 2022



Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Tre parlamentarikere skifter Bruxelles ud med Folketinget
Flere af dagens og gårsdagens aviser skriver, at tre Europa-parlamentarikere er blevet valgt til Folketinget og dermed skal deres afløsere findes. Der er tale om Peter Kofod fra Dansk Folkeparti samt Søren Gade og Linea Søgaard-Lidell fra Venstre. Mens det endnu er uvist, hvem som skal overtage Linea Søgaard-Lidells plads i parlamentet, er det allerede blevet bestemt, at Bergur Løkke Rasmussen (V) kommer til at overtage Gades plads, mens tidligere Europa-parlamentariker Anders Vistisen (DF) kommer til at overtage Kofods plads.
Kilder: Altinget, onsdag; Berlingske, onsdag, s. 8-9, 18-19; B.T., s. 10; Jyllands-Posten, s. 13

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Putin: Bruddet på Nord Stream er 259 meter langt
På et pressemøde fortalte den russiske præsident Vladimir Putin, de seneste opdateringer fra det russiske gasselskab Gazprom, som har undersøgt Nord Stream-gasledningerne. Det skriver Børsen. "Jeg ved ikke, om Gazprom har offentliggjort den her information, men bruddet på rørledningerne er 259 meter langt, hvis jeg husker rigtigt," sagde Vladimir Putin, hvorefter han fortsatte: "40 meter rørledning er revet løs. Den løsrevne del af rørledningen er bøjet i en 90-gradersvinkel og kastet 40 meter over mod Nord Stream 2, som også tog skade - formentlig af den samme eksplosion og vragdele fra rørledningen". I slutningen af september blev lækagerne fra gasledningerne observeret, hvorefter den danske statsminister Mette Frederiksen (S) udtalte, at der var tale om "bevidste handlinger - ikke uheld", ud fra de danske myndigheders vurdering. Siden har både EU og Nato også erklæret, at der er tale om sabotage. På pressemødet i Rusland konkluderede Putin også, at ødelæggelserne på gasledningerne "tydeligvis er et terrorangreb", men afviste samtidig, at Rusland skulle stå bag. "Nogle er gået så langt som at antyde, at det var Rusland, der sprængte sin egen infrastruktur i luften. Det er umuligt at forstå, hvordan folk kan finde på sådan noget vrøvl, men det gør de," sagde han.
Kilde: Børsen, s. 18

Andre EU-historier

Klima: Skovrejsning kan true fødevarer og biodiversitet
Verdens lande laver nye planer for at komme tættere på klimamålene. Det skriver Information. I de nye planer skal der afsættes urealistisk meget jord til nye skove, som skal være med til at opsuge CO2, men en ny rapport, The Land Gap, konkluderer, at det er forbundet med en række risici som blandt andet kan få konsekvenser for fødevareproduktionen, biodiversitet og menneskeliv. Rapporten er udviklet af en række forskere og eksperter indenfor klima, skov og arealforvaltning. I rapporten tages der udgangspunkt i 167 landes nationale klimaløfter samt EU's samlede plan for overholdelsen af Parisaftalen. Samlet set vil landene samt EU beslaglægge 1,2 milliarder hektar jord til carbon removal, hvoraf der på cirka halvdelen af disse hektarer er tale om land, hvor arealanvendelse ville skulle ændres. Ifølge forskergrupper og medforfatter af rapporten, Jens Friis Lund, giver det anledning til bekymring. "Hvis landenes planer om ny skovrejsning realiseres, vil det medføre meget, meget store forandringer af vores globale landskaber, og denne prioritering kommer ikke uden en pris. En massiv ændring af vores landskaber kan få negativ betydning for biodiversiteten og fødevareproduktionen rundt om i verden. Landenes store fokus på negative emissioner og CO2-opslugning vil grundlæggende lægge massivt pres på de globale jordressourcer," siger han. Jens Friis Lund mener også, at der er risiko forbundet i at mange af de områder, som man planlægger at lægge beslag på, allerede er forvaltet og beboet af små landsbysamfund, hvor man er afhængige af områdernes ressourcer. "Der er en risiko for, at man i klimaets navn kan komme til at bryde med menneskerettigheder og gamble med en masse menneskers liv og deres adgang til vigtige ressourcer som land, vand og brændsel," siger han.
Kilde: Information, s. 16-17

Sikkerhedspolitik: Aftaler smuldrer: Nedrustning er stadig nødvendig
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Rens Van Munster, seniorforsker, Diis, Michaela Higgins Sørensen, kandidat i samfundsvidenskab, Aalborg Universitet, blandt andet: "Krigen i Ukraine har konfronteret os med en virkelighed, mange af os har glemt eller ignoreret siden afslutningen på Den Kolde Krig. Nemlig at der stadig findes næsten 13.000 kernevåben i verden - nok til at slå 10 eller endda 100 millioner af mennesker ihjel. 90 pct. af disse våben besiddes af USA og Rusland. [...] Bag Putins faretruende retorik om atomvåbenbrug ligger der imidlertid en dybere krise. Over en længerevarende periode har alle atomvåbenstater nemlig vist en manglende vilje til at leve op til deres nedrustningsforpligtelser. Det betaler vi prisen for nu. Mod slutningen af Den Kolde Krig blev verdens to største atommagter, USA og Sovjetunionen, enige om at nedruste. [...] Selvom nedrustningsaftaler har svære kår i dag, kan Vesten alligevel tage konkrete skridt mod nedrustning uden at gå på kompromis med sikkerheden. For eksempel kan USA som en del af sit moderniseringsprogram vælge at nedbringe antallet af strategiske kernevåben på ”hair-trigger alert”. [...] Nato bør også genoverveje sin nukleare doktrin, hvori alliancen forbeholder sig retten til at bruge atomvåben først. Doktrinen er et levn fra Den Kolde Krig, men Ruslands fejlslagne offensiv i Ukraine viser tydeligt, at Nato ikke har brug for at true med at bruge atomvåben først. Nato vil være Rusland langt overlegen i en konventionel krig - et faktum, der bør bane vejen for en debat om ”no first use”-politik. Af samme grund bør Nato også overveje at fjerne de cirka 200 taktiske atomvåben, USA har opstillet i fem europæiske lande. I et forenet Europa forudsætter bruget af disse våben, at Nato er parat til at anvende dem på EU- eller Natoterritoriet. Det virker urealistisk, men heldigvis også unødvendigt i lyset af Natos militære dominans. Putins trusler om at bruge atomvåben viser, at vores gængse forestillinger om kernevåben som fredsbevarende ikke længere holder stik."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 31

Interne anliggender: Dansk Erhverv: Her er de vigtigste transportpolitiske opgaver for en ny regering
I et debatindlæg i Altinget skriver Jesper Kronborg, branchedirektør, Dansk Erhverv Transport, blandt andet: "En historisk lang valgkamp er nu slut. Vores håb til valgkampen var, at transportpolitikken fik den plads i debatten den fortjener. At politikerne ville drøfte de store strukturelle udfordringer som mangel på arbejdskraft, behovet for udbygning af infrastrukturen og grøn omstilling. Det har desværre ikke været tilfældet og transportpolitikken har nok engang måtte agere finansieringskilde til øvrige politikområder. [...] Transportpolitik er ikke bare transportpolitik. Det handler ikke kun om, hvorvidt man skal tage bilen eller toget på arbejde. Transportpolitik er meget mere end det. Det er motoren, der får samfundet til at køre rundt. Derfor indgår infrastruktur og mobilitet også i Dansk Erhvervs konkurrenceevnebarometer, hvor vi sammenligner dansk erhvervslivs konkurrenceevne med de øvrige OECD-lande. [...] Danmark og dansk erhvervsliv er førende inden for grønne teknologiske løsninger, og ambitionerne hos transportbranchen er høje. Men vi mangler de langsigtede rammer. Det er blandt andet vigtigt, at vi får en bred politisk aftale om den grønne omstilling af luftfarten. En sådan aftale skal først og fremmest sikre, at midlerne fra et eventuelt passagerbidrag tilbageføres til den grønne omstilling af luftfartsbranchen 1 til 1. For at sikre dette vil vi anbefale en ny regering at se på muligheden for at oprette en klimafond - som det blev foreslået af Luftfartens Klimapartnerskab. Herudover er det vigtigt, at størrelsen på et eventuelt passagerbidrag tager højde for de kommende initiativer fra EU herunder RefuelEU, som også vil medføre stigende billetpriser i omegnen af minimum 60 kroner fra 2030. Et passagerbidrag omkring 13 kroner som foreslået af den tidligere regering er derfor en passende størrelse. Det handler om, at vi ikke skal flyve mindre. Vi skal flyve grønnere. I tillæg hertil vil vi foreslå, at den nye regering går i gang med at udarbejde en grøn mobilitetsstrategi. En sådan mobilitetsstrategi skal se på transportformernes samspil med hinanden. [...] Tiden er ikke til at trække stikket i den grønne omstilling, men i stedet at kick-starte og i bogstavelig forstand sætte strøm til."
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Politisk vakuum: Virksomheder frygter fejlindgreb i jagten på abnorme profitter
Efter at EU i september besluttede at indføre et hasteindgreb på energisektoren, skal den nye regering nu forhandle om, hvorvidt det skal foregå inden det træder i kræft den 1. december. Det skriver Jyllands-Posten. Der er tale om et hasteindgreb, hvor 140 milliarder euro skal opkræves fra europæiske energiselskaber, som har tjent ekstraordinære summer på de høje energipriser. Mange eksperter advarer dog om, at det er risikabelt og usikkert at skulle diskutere dette i en periode, hvor man endnu er usikker om Danmarks kommende regering. Den nye særskat på de danske virksomheders abnorme profitter kan i værste fald have konsekvenser for hele energimarkedet og energiselskaberne. "Det skal gøres rigtigt, så man ikke rammer de forkerte og smadrer de mekanismer, der er i markedet," forklarer Kamilla Thingvad, direktør i elselskabernes interesseorganisation, Green Power Denmark, som er bekymret for at diskussionen skal foregå alt imens Danmark skal strikke sin nye regering sammen. Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S) har allerede udtalt, at det haster med at finde en løsning på, hvorledes det nye tiltag kommer til at foregå: "Det skal ske nærmest sideløbende med, at en ny regering bliver forhandlet på plads. Vi ved endnu ikke, hvor mange penge det kan give i Danmark," sagde Frederiksen til Jyllands-Posten under valgkampen. I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har de endnu ikke givet noget svar på, hvordan det kommer til at ske.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6

Institutionelle anliggender: Vi importerer for meget fra Rusland
I et læserbrev i Information skriver Peder Munch Hansen, journalist, blandt andet: "EU-landenes import fra Rusland steg med 60,9 procent fra januar til august sammenlignet med samme periode sidste år. [...] Derfor må diskussionen om effekten af EU's sanktioner frem i lyset igen. For det er tilsyneladende EU-landene, der bliver hårdest økonomisk ramt af sanktionerne, hvad angår betalingsbalancen. [...] Samtidig viser tallene fra Eurostat, at samhandlen med det mere eller mindre Moskvatro Kina også har taget en drejning, der går ud over europæerne. Her nåede underskuddet op på 259 milliarder euro i perioden fra august sidste år til august i år. Dermed er der tale om næsten en fordobling i forhold til sidste år. For den europæiske økonomi må året blive lidt af et mareridt, fordi de to stærkeste økonomier er særlig hårdt ramt. Den økonomiske motor, Tyskland, mærker i den grad krisen, nu hvor landet ikke længere er den gigantiske eksportør, der sikrer EU et overskud på udenrigshandlen. [...] Endnu værre ser det ud for den næststørste økonomi i Europa, Frankrig. [...] Det franske underskud steg fra 66,5 milliarder euro til 123,8 milliarder euro fra januar til august sidste år til samme periode i år. Den økonomiske udvikling i Europa må derfor få de europæiske politikere til at gøre noget ved det betydelige handelsunderskud. For den stigende import fra Rusland hænger ikke sammen med vores drøm om uafhængighed af russiske energikilder og varer."
Kilde: Information, s. 22

Finansielle anliggender: Endnu et sving med rentehammeren i USA tvinger andre til at følge efter
I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Det var så nok den sidste rigtig store renteforhøjelse. Efter nu at have leveret fire renteforhøjelser i træk på 0,75 procentpoint nærmer den amerikanske centralbank, Federal Reserve, sig slutningen på det mest komprimerede forløb med renteforhøjelser siden 1982. Onsdag aften dansk tid blev renten sat op til fire procent, hvilket er det højeste niveau siden januar 2008, hvor Federal Reserve var i fuld lempelsespanik i forsøget på at dæmme op for den omsiggribende finanskrise. [...] Federal Reserve er ikke kun i gang med at sætte renten op, men er også i fuld fart med at nedbringe det enorme bjerg af obligationer, der blev købt i coronatiden. Federal Reserve ejer obligationer for 6.000 milliarder dollar og den beholdning falder nu med 95 milliarder dollar om måneden. Det kan være med til at presse renterne op - akkurat som det skubbede obligationsrenterne nedad, da obligationerne blev købt. [...] Nedbringelsen af obligationsbeholdningen er også på dagsorden i Den Europæiske Centralbank (ECB) på mødet i december. [...] Federal Reserves aggressive kurs har konsekvenser langt ud over USAs grænser. Lande, der følger dollaren, bliver tvunget til at sætte renten op med det samme, akkurat ligesom Nationalbanken følger ECB. Men ECB og andre større centralbanker bliver også tvunget til at hæve renten mere, end man måske har lyst til, for at undgå store fald i valutaerne over for dollaren og dermed, at man importerer inflation. Desuden slår de højere obligationsrenter i USA direkte igennem på de europæiske og danske renter også."
Kilde: Berlingske, s. 2

Handel: Amazon ligner noget af en fuser i Sverige
Det er nu to år siden, at Amazon åbnede for deres netsalg i Sverige. Det skriver Berlingske. Her to år efter har markedsandelene dog nærmest ikke flyttet sig spor, selvom der forud for åbningen af Amazon Sverige var en del frygt blandt især detailbutikkerne. "Amazons plads i markedet har ikke ændre sig i særlig grad de seneste to år. De har en markedsandel på en-to procent, det samme som før lanceringen af .se-domænet," fortæller seniorrådgiver Cosmin Dan fra markedsanalysebureauet Euromonitor International. Cosmin Dan fra Euromonitor mener ikke, at Amazon skulle overveje at gå ind i andre nordiske lande i øjeblikket. Det har Amazon i Sverige heller ikke ønsket at kommentere videre på. Mange danskere og andre nordboere kan desuden bestille varer hjem fra Amazons tyske website, som har eksisteret i lang tid og i en periode på over 15 år har Amazon Tyskland sagt sig på cirka halvdelen af e-handlen. Da Amazon har meget trafik på deres sider, har det været genstand for flere undersøgelser hos konkurrencemyndigheder i både USA og EU, eftersom at der er mistanke om, at Amazon har et stort indblik i, hvad andre virksomheder sælger. Således kan virksomhederne selv indrette sin forretning og for eksempel tilpasse sine priser.
Kilde: Berlingske, s. 5

Interne anliggender: Erhvervslivet frygter langvarige regeringsforhandlinger
En ny regeringsdannelse risikere at trække i langdrag og det skaber utryghed i erhvervssektoren. Det skriver Jyllands-Posten. Administrerede direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl tager udgangspunkt i de mange kriser som landet står i nu, og at regeringsforhandlingerne derfor helst ikke skal blive længere end den plejer. "Det er i dag, at der mangler en til at tage en aftenvagt på plejehjemmet, og at en virksomhed må sige nej til en ordre, fordi der mangler arbejdskraft. Vi står i en arbejdsmarkedskrise, en energikrise, en klimakrise, en økonomisk krise og med et stort behov for at modernisere den offentlige sektor. Det kalder på prioriteringer, reformer og brede løsninger, og på at man relativt hurtigt holder op med at diskutere, hvem der vil danse med hvem," siger han. Flere eksperter og toppolitikere forventer dog, at forhandlingerne kommer til at blive længere end forventet. I Dansk Erhverv mener man blandt andet, at sager omkring erhvervslivets dagsorden kommer til at lide under de lange forhandlinger. Det drejer sig især om udenlandsk arbejdskraft, hvor partierne inden sommerferien blev enige om, at sænke den såkaldte beløbsgrænse i tre år, hvilket vil betyde at udlændinge fra lande uden for EU har mulighed for at komme på det danske arbejdsmarked, hvis de ansættes til en årsløn på 375.000 kr. - mod en grænse i dag på 448.000 kr. Derudover mener interesseorganisationen Green Power Denmark, at det er problematisk, at man lige nu står overfor en periode uden en regering og et arbejdende folketing. Energiselskaberne mener især det er bekymrende, at Danmark skal implementere EU's hasteindgreb mod overnormale profitter inden den 1. december. Desuden frygter branchen, at de nye tiltag vil bremse udbygningen af vedvarende energi, nu hvor der især er hårdt brug for det. "Valg er vigtige, og de tager den tid, de tager. Når det er sagt, så er vi bekymrede for, at det kommer til at gå for langsomt med at få implementeret de beslutninger, der allerede er truffet om f.eks. de store energiparker på land og udbud af havvindmølleparker," fortæller Kamilla Thingvad, direktør for energiproduktion,- udvikling og -handel hos Green Power Denmark.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 7

Udenrigspolitik: Bolsonaro bryder omsider tavsheden og forbereder sin afgang
I en analyse i Politiken skriver Anne M. Sørensen, avisens korrespondent, blandt andet: "Der gik 45 timer efter hans nederlag ved Brasiliens præsidentvalg søndag, før landets højreradikale præsident, Jair Bolsonaro, omsider dukkede frem fra sit skjul. I en tale, der varede to minutter, takkede han sine vælgere, men nævnte ikke vinderen Luis Inåcio Lula da Silva med et ord, lige så lidt som han indrømmede at have tabt valget. [...] Det lykkedes også Bolsonaro at få sine allierede på guvernørposterne i en række vigtige byer, herunder landets økonomiske kraftcenter Sao Paulo. Bolsonaro forsvinder aldeles ikke, men vil blive ved med at fremme Gud, familien, fædrelandet og en ultraliberal økonomisk dagsorden. Og der er stadig to måneder til hans afgang. I det scenarie skal den nye præsident Lula operere, og det vil kræve alle hans forhandlingsevner at få et nogenlunde ordentligt forhold til Kongressen. [...] Det demokratiske internationale samfund åndede lettet op ved nyheden om Lulas sejr. Mens Bolsonaro har isoleret Brasilien geopolitisk og økonomisk og egentlig kun stolede på USA's tidligere præsident Donald Trump, har Lula tidligere vist, at han er en global medspiller. [...] Fra EU og USA lød der nærmest klapsalver over Lulas genkomst, fordi man ved, at han vil rulle Bolsonaros katastrofale miljøpolitik i Amazonas tilbage og samarbejde med resten af verden om at beskytte regnskoven. Den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, kaldte Lulas sejr for et fremskridt for både demokrati og klima, og Norge lovede at frigive de betydelige summer fra Amazonas-fonden, der har været indefrosset i årevis."
Kilde: Politiken, s. 14

Udenrigspolitik: Netanyahu og ekstrem højrefløj vinder Israels valg
I en analyse i Politiken skriver Anders Jerichow, avisens seniorkorrespondent, blandt andet: "Israels vælgere bragte tirsdag den konservative og korruptionsanklagede Benjamin Netanyahu tilbage til magten i Vestjerusalem. Israels vælgere bragte tirsdag den konservative og korruptionsanklagede Benjamin Netanyahu tilbage til magten i Vestjerusalem. Nu får han efter det femte valg på tre et halvt år foreløbig en ny chance som premierminister - denne gang i en koalition med en ekstremt nationalistisk og racistisk højreleder, Itamar Ben-Gvir, ved sin side. [...] Deres valgsejr er et kolossalt nederlag for venstrefløjen og især for den centrum/ venstre-leder, Yair Lapid, som de seneste fire måneder har forsøgt at demonstrere et alternativ til Netanyahu. [...] "Israel er på vej ud i en højreorienteret, religiøs, autoritær revolution", mener den liberale avis Haaretz. [...] De vindende højrepartier lover at lovliggøre hidtil ulovlige bosættelser og truer palæstinenserne med at etablere en række nye bosættelser omkring Jerusalem og længere ude på Vestbredden. Både Netanyahu og hans nye allierede i Ben-Gvirs parti har også lovet at annektere store dele af Vestbredden - uanset palæstinensiske protester. Og internationalt kan den ny regeringskoalition i Vestjerusalem derfor også sætte Israel på politisk kollisionskurs med både USA, EU og de arabiske stater, som ellers har anerkendt Israel og samarbejder med landet. [...] Det Hvide Hus insisterer på, at Israel ikke annekterer hverken dele af Vestbredden eller hele området, som det allerede har besat i 55 år. [...] Også EU, inklusive Danmark, har advaret mod nye israelske bosættelser. Både USA og EU opfordrer Israel til at genoptage forhandlinger med det palæstinensiske selvstyre om fred. De vil have Israel til at opgive bosættelser og til at trække sig tilbage fra Vestbredden for at give palæstinenserne en mulighed for at etablere en ny stat i området. [...] Netanyahu og hans makkere på den forstærkede højrefløj afviser at opgive bosættelser og afviser blankt en palæstinensisk stat på Vestbredden og i Gaza-striben."
Kilde: Politiken, s. 13

Det digitale indre marked: Den suger data til sig
I en kommentar i Politiken skriver Pernille Tranberg, tidl. chefredaktør på Tænk og nu rådgiver i dataetik og digitale medier, blandt andet: "I denne uge skruede Amazon så op for streamingsignalet i Danmark, og derfor bør vi alle være agtpågivende. [...] Amazon er nok den virksomhed i verden, der høster flest data. Dens produkter er så billige, at de færreste kan sige nej, men det er, fordi en del af prisen er data. For virksomheder er Amazons datamagt dybt alvorlig. På Amazons digitale handelsplatform sælger andre virksomheder deres ydelser, men Amazon sidder på alle data om salg og køb og deler dem kun sparsomt med de virksomheder, der ellers er med til at generere dem. Amazon selv sælger også produkter på platformen og kan derfor udkonkurrere de andre på grund af den enorme viden. I sidste måned sagsøgte delstaten Californien Amazon for at underbyde sine konkurrenter på sin egen platform. Andre delstater og ikke mindst EU har længe været efter Amazon for brud på konkurrencelovene. Amazon kan også bruge de mange data til at holde øje med startups, som de kan opkøbe, inden de bliver for dyre."
Kilde: Politiken, s. 2

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
3. november 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark