Dagens EU-tophistorier
Udenrigspolitik: Israel sværger hævn: Iran "kommer til at betale"
Efter Irans missilangreb på Israel tirsdag aften, som ikke førte til de store resultater, truer både Israel og USA med, at det vil få alvorlige konsekvenser, skriver flere aviser. På et pressemøde i forbindelse med et besøg fra Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, fordømmer EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, missilangrebet på Israel og opfordrer til våbenhvile. "Det geopolitiske landskab skifter foran vores øjne. Det har vi set over de seneste dage i Mellemøsten. Jeg fordømmer på det kraftigste Irans missilangreb på Israel. Voldsspiralen truer uskyldige civiles liv. Den fører også til en bredere konflikt i regionen. Det skal undgås for enhver pris," siger Ursula von der Leyen og fortsætter: "EU fortsætter med at opfordre til våbenhvile over grænsen til Libanon og over grænsen til Gaza. Vi opfordrer også til frigivelse af alle gidsler, som vi næsten har gjort det i et år nu."
Politiken bringer en nyhedsanalyse af korrespondent Anders Jerichow, som blandt andet skriver: "Nye trusler fyger i luften, efter at Iran tirsdag aften affyrede omkring 180 ballistiske Fatahmissiler mod Israel. […] Det iranske angreb tirsdag må nøjes med at regne det som en succes, at det tvang millioner af israelere og også de amerikanske diplomater i Israel - og mange andre - i beskyttelsesrum. Palæstinensere i Gaza og libanesere i Beirut reagerede ifølge nyhedsbureauer med spredt begejstring og hér og dér forventningsfulde skudsalver i luften. Men for Hamas og Hizbollah vil det ikke ændre krigens gang. Til gengæld kan angrebet give Israel belæg for et militært angreb på Iran, som den israelske regering længe har forberedt og drøftet. Denne gang lover den amerikanske regering, at USA vil hjælpe Israel med at sørge for ”alvorlige konsekvenser” efter Irans "uhyrlige aggression", som forsvarsminister Lloyd Austin betegner det iranske angreb. […] Indtil tirsdag var det åbne spørgsmål, om Iran ville kaste sig ind i krigen imellem Hizbollah og Israel på Hizbollahs side. Nu, hvor Israel truer med at angribe Iran, er spørgsmålet, om Irans militser i de arabiske lande Yemen, Irak, Syrien og Libanon modsat vil komme Iran til hjælp mere effektivt, end Iran hidtil har hjulpet dem. Indtil videre har ingen af militserne i praksis udløst deres fulde militære kapacitet, selv om de har erklæret deres støtte til Hamas i Gaza-striben. FN og EU opfordrer til våbenhvile mellem Hizbollah og Israel, der har sendt militære styrker ind i Sydlibanon for at stoppe Hizbollahs beskydning af Israel. Angrebet skal sikre, at evakuerede israelere kan vende hjem til deres byer i grænselandet.
Berlingske bringer en analyse af korrespondent Uffe Taudal, som blandt andet skriver: "Den regionale krig er i gang. I lang tid har vi talt om "frygten" for en storkrig. Politikere fra statsminister Mette Frederiksen (S) til USAs præsident, Joe Biden, har sagt, at vi for alt i verden må undgå den krig, og de er kommet med bud på diplomatiske løsninger. Men krigen er i gang, og som altid ved krigsudbrud bliver det tydeligt, når diplomatiet halter bagefter udviklingen. [...] Erfaringen viser, at total krig er ukontrolleret krig og kan være uforudsigelig på kort og lang sigt. Ukraine, Irak, Afghanistan og til en vis grad også Gaza er eksempler. Hvis blot én iransk raket havde forårsaget et blodbad i Israel, ville diskussionen i Vesten og især i USA have været anderledes. I øjeblikket kan Biden måske fortsat vælge at føre krig som damage control og samtidig tale om diplomati og våbenhvile. Men han er, med ord fra magasinet Time, "fanget mellem sit løfte om at få afsluttet krigen i Gaza og at fortsætte med at støtte Israels forsvar i en eskalerende konflikt på en anden front". Der er eskalerende krig i regionen med stadig flere aktører. De røde linjer bliver opløst i hurtig rækkefølge. Det er måske ikke endnu den regionale krig brudt ud i lys lue, men det ligner den krig, som mange fra Christiansborg til Det Hvide Hus advarede imod. Nu kan det se ud til, at vi i stedet skal forholde os til dén."
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Den 31. juli i år blev Mossads ry for afskrækkelse reetableret med attentatet på Hamas' politiske leder, Ismail Haniyeh, i et gæstehus i hjertet af modstandsaksen mod den zionistiske enhed, nemlig Teheran. Ydmygelsen blev fulgt op af personsøgermordene den 17. september og konfirmeret den 27. september med ombringelsen af Hizbollahs generalsekretær, Hassan Nasrallah, ved bombardementet af hans underjordiske hovedkvarter i Beiruts Dahiya-nabolag, der også tog livet af centrale figurer i den militante organisations kommandostruktur. Og endnu før nogen i Hizbollah eller Teheran nåede at trække vejret, invaderede israelske styrker det sydlige Libanon i en 'opsøg og udrens'-aktion med det formål at sprænge Hizbollahs tunnelsystemer og baser nær grænsen til Israel i luften. [...] Undervejs har mere end 41.431 mistet livet ifølge tal fra det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium i Gaza, og næsten 100.000 er lemlæstet på hans ordre om at bombe Gaza til skærver og småsten. Et par tusind er dræbt i Libanon, og på Vestbredden er tabstallet i det forløbne år 479 palæstinensere efter bosætterterror eller i sammenstød med israelsk militær, mens ni israelere er dræbt. Disse deprimerende cifre fortæller både historien om israelsk militærs overlegenhed og om det internationale samfunds impotens. Netanyahu har ignoreret alle planer, forslag, appeller om våbenhvile (og ikke kun fra FN's Sikkerhedsråd), et bekymret EU og et ikke mindre bekymret USA - Israels enlige globale allierede. [...] Så længe Israel plejer den zionistiske drøm om at annektere hele Palæstina fra 'floden til havet', så længe vil den totalitære 'modstandsakse' have tilslutning. Kun en radikal anden politisk kurs i Israel, der åbner for ægte ligeværdighed for palæstinenserne - en tostatsløsning, en konføderation, et demokratisk Israel, vælg selv - er vejen frem. Iran, Hizbollah og Hamas kan ikke 'endegyldigt besejres', før de israelske ledere opgiver ambitionen om det storisraelske fatamorgana."
Kilder: Politiken, s. 8; Berlingske, s. 5, onsdag; Information, s. 20; Børsen, s. 27; B.T., onsdag
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Landbrug: EU-Kommissionen vil udskyde udskældt lov mod skovrydning
Virksomheder og brancheorganisationer har efterspurgt mere forberedelsestid, inden EU-lov, der skal bekæmpe global skovrydning, træder i kraft og nu foreslår EU-Kommissionen, at EU's nye lov først skal træde i kraft i 2026, dvs. et år senere end planlagt, skriver Altinget onsdag. EU vil gøre det ulovligt at sælge varer såsom kakao, palmeolie, kaffe og soja i Europa, hvis de stammer fra områder, hvor afskovning finder sted, men protesterne lyder, at loven pålægger europæiske landmænd, detailhandlere og andre virksomheder en så stor bureaukratisk byrde, som de langtfra er klar til at løfte. "Det bureaukratiske monster truer forsyningen af dyrefoder og handelen med mange forbrugsvarer," lød det fra gruppens talsmænd på landbrugspolitikken, Herbert Dorfmann og Peter Liese, for to uger siden og nu har EU-Kommissionen altså valgt at lytte - til stor ærgrelse for Anne-Sofie Sadolin Henningsen, som er rådgiver i miljøorganisationen Verdens Skove. "Man har bukket under for de stemmer, som har råbt højest, men også har nølet," siger hun og fortsætter: "Der er ingen tvivl om, at det er en stor øvelse for alle at være 100 procent klar til årsskiftet. Men man er nødt til at holde sig det overordnede mål for øje: At øge mængden af skov. Ellers er der mange af de her virksomheder, som i teorien slet ikke har noget om at sælge om 10-20 år." Forslaget skal dog først vedtages i Europa-Parlamentet og Rådet, før udskydelsen er gældende.
Børsen bringer et debatindlæg af Anne-Sofie S. Henningsen, rådgiver, Verdens Skove. Hun skriver blandt andet: "Flere EU-lande, herunder Østrig og Tyskland, har foreslået at udskyde implementeringen af loven, og både amerikanske embedsmænd og Brasiliens regering har udtrykt bekymring over, hvordan loven vil påvirke netop dem, og de opfordrer Kommissionen til at genåbne forhandlingerne om forordningen. […] Kritikken er steget voldsomt det sidste års tid, og Kommissionen, der ellers har været helt tavse, lader nu til at have bukket under for presset. Onsdag foreslog de at udskyde implementeringen af forordningen med 12 måneder. Men en udsættelse vil på nuværende tidspunkt kun skade de ambitiøse virksomheder og belønne dem, som nøler. Desuden er det vigtigt at holde sig forordningens egentlige formål for øje: Hvis EU virkelig ønsker at stoppe skovrydning globalt, er implementering og håndhævelse af loven mod afskovning første skridt på en utrolig vigtig og lang rejse. Det burde være en no-brainer for Kommissionen. [...] Succes afhænger af, hvordan den implementeres, og hvor langt EU er villig til at støtte de berørte småbønder og lande. Der er ingen tvivl om, at EU skal stå fast på, at vi ikke vil have skovrydning i vores værdikæder. Nu, hvor Kommissionen har foreslået at udskyde loven, er det op til de folkevalgte i Europa-Parlamentet og medlemslandene at stemme dette forslag ned."
Kilder: Altinget, onsdag; Børsen, s. 27
Institutionelle anliggender: Dan Jørgensen må vente til november på høring af nye EU-kommissærer
Onsdag oplyste EU-Parlamentets formand, Roberta Metsola, på det sociale medie X, at EU-Parlamentet først i begyndelsen af november vil gennemføre høringer af kandidater til EU-Kommissionen, skriver flere aviser onsdag. "EU-Parlamentets høringer af kandidaterne til den nye EU-Kommission vil finde sted mellem den 4. og den 12. november," skriver Metsola. Dette betyder, at den nye Kommission tidligst kan tiltræde 1. december, hvilket er en måned senere end EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyens ønske om 1. november. Hun har presset på for en hurtigere proces på grund af det amerikanske præsidentvalg den 5. november, hvor en mulig valgsejr til Donald Trump kan påvirke både forholdet til Ukraine og Kina, hvor Trump både har truet med at trække den militære støtte til Ukraine, hvis landet ikke indleder fredsforhandlinger og truet med tariffer på kinesiske varer, som kan føre til en markant mere protektionistisk linje fra både USA og Kina. Selvom EU's nuværende Kommission fortsætter midlertidigt, vil dens handlemuligheder være begrænsede. EU-Parlamentet skal godkende hele Kommissionen, hvilket kan tage tid, da tidligere høringer i 2019 førte til afvisninger af tre kandidater, og derfor krævede, at de pågældende EU-lande måtte udpege nye kandidater, som derefter skulle igennem høringer i parlamentet. Dan Jørgensen er nomineret som energi- og boligkommissær, og hans erfaring og tidligere arbejde i EU-Parlamentet gør det sandsynligt, at han vil klare høringerne.
Kilder: Berlingske, onsdag; B.T., onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag
Institutionelle anliggender: EU's ombudsdame takker af med opsang til von der Leyen: "Der er en fornemmelse af, at de kan slippe afsted med det"
Emily O'Reilly takker af som europæisk ombudsmand efter 11 år, hvor hun og hendes kontor hvert år har behandlet omkring 300 sager, der spænder over emner som svingdørsproblematikker, kontroversielle migrationsaftaler, uigennemsigtige ansættelsesprocedurer, hemmelige handelsaftaler og lobbyisters indflydelse. Gennemgangen har fokuseret på EU-institutionernes administrative procedurer. I alt har de næsten 4.000 sager afspejlet de store begivenheder og udfordringer i Europa gennem det seneste årti og mere til. Hun har været kritisk over for EU-Kommissionen, især når det gælder forsinkelser i udlevering af dokumenter, som underminerer borgernes ret til information. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyens embedsmænd har tidligere brystet sig af at være den mest åbne EU-administration nogensinde, men uden at ville fælde dom over påstanden, påpeger Emily O'Reilly tørt, at man "godt kan blive blændet af statistik". "Vores bekymring er, om gennemsigtighedsmekanismerne vil kunne følge med i det tempo, som magten og rækkevidden særligt i EU-Kommissionen udvikler sig i," siger Emily O'Reilly og tilføjer, at hendes erfaring med Ursula von der Leyens EU-Kommission er, at der har været "uforklarlige forsinkelser", når hun selv har bedt om indblik i sager og mange af dem var forårsaget "fra toppen af Kommissions-træet". O'Reilly har mødt modstand fra flere politiske grupper i EU, især EPP, der ikke støttede hendes genvalg for fem år siden. Hun har dog insisteret på at gøre ombudsmandens rolle mere synlig og indflydelsesrig. Nu, hvor hendes tid som ombudsmand slutter, opfordrer hun til at vælge en aktiv efterfølger, der fortsat kan sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i EU, mens hun understreger behovet for støtte til rollen fra både EU-institutioner og civilsamfundet.
Kilde: Altinget, onsdag
Andre EU-historier
Sundhed: Sundhed lander i hænderne på kontroversiel ungarer: "Han er god til at få uvenner"
Den ungarske EU-kommissær Olivér Várhelyi er blevet udpeget til at varetage sundhed og dyrevelfærd i den kommende EU-Kommission, skriver Altinget onsdag. Dette har skabt bekymring, da Várhelyi er tæt knyttet til den kontroversielle ungarske premierminister Viktor Orbán og har manglende erfaring inden for sundhedspolitik. Kritikken kommer blandt andet fra Elizabeth Kuiper fra European Policy Centre, som mener, at nomineringen viser, at sundhed ikke er set som en strategisk portefølje. Trods Várhelyis erfaring inden for europæisk politik, herunder patenter og ophavsret, er der usikkerhed om, hvorvidt han vil kunne skabe et godt samarbejdsklima i EU, især i lyset af hans tidligere kontroverser med Europa-Parlamentet. En anden bekymring er EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyens beslutning om at opdele sundhedspolitikken blandt flere kommissærer, hvilket kan føre til fragmentering af området og gøre lovgivningsprocessen mere kompleks og dermed hæmme effektiviteten af sundhedspolitikken i EU. Katja Murray, direktør for sundhedsområdet, FTI Consulting, har analyseret indholdet i de 26 såkaldte mission letters, som kommissionsformanden har sendt til hver kommissærkandidat og hun har identificeret seks kommissærer, der på hver sin måde får berøring med sundhedspolitikken. "Men det betyder, at sundhedskommissæren nok vil få mindre selvbestemmelse end hvad vi har set tidligere," fortæller hun.
Kilde: Altinget, onsdag
Arbejdsmarkedspolitik: Danmark skal modsætte sig EU's mindstelønsdirektiv og værne om danske lønmodtagere
Altinget bringer onsdag et debatindlæg af Bente Sorgenfrey, næstformand, Europabevægelsen, næstformand, Professionshøjskolen Absalon. Hun skriver blandt andet: "Det er en stor fordel, at arbejdsvilkårene bliver besluttet af arbejdsmarkedsparter, da det bidrager til relevante, fleksible og nærværende aftaler. Derfor var jeg også glad, da SVM-regeringen med opbakning fra det meste af Folketinget og arbejdsmarkedsparterne besluttede at rejse et såkaldt annullationssøgsmål mod EU-direktivet om mindsteløn, som efter mange forhandlinger blev vedtaget af et flertal af EU's stats-og regeringsledere i 2022. Men hvorfor hele dette EU-fokus på løn? Da Ursula von der Leyen første gang blev valgt som formand for EU-Kommissionen tilbage i 2019, lovede hun Europa-Parlamentet at arbejde for et direktiv om mindsteløn. Baggrunden for ønsket fra Europa-Parlamentet var, at finans-og sundhedskrisen havde gjort mange lønmodtagere fattigere. Så på mange måder var det et ædelt formål. Problemet er dog bare, at lovfastsatte mindstelønninger har fortrængt kollektive overenskomstaftaler, og i de fleste tilfælde har fungeret som et loft over løndannelsen. […] Der er derfor tale om en meget principiel sag, som blev procederet ved EU-domstolen i Luxembourg 17. september 2024. Danmark ønsker ikke at få trukket et mindstelønsdirektiv ned over hovedet, og dermed give EU ret til at blande sig i spørgsmålet om national løndannelse. Om Danmark får medhold i sagen, eller dele af den, må den endelig dom vise."
Kilde: Altinget, onsdag
Handel: Miljøminister vil have EU-forbud mod ulovlige sprøjtemidler, som Danmark selv eksporterer
Miljøminister Magnus Heunicke vil forsøge at stoppe eksporten af ulovlige sprøjtemidler fra EU til lande uden for Europa, skriver Altinget onsdag. Han planlægger at fremlægge et forslag om et forbud mod denne eksport på EU's miljøministermøde i Luxembourg den 14. oktober. Heunicke påpeger, at det er et moralsk problem, at EU eksporterer sprøjtemidler, som er forbudt inden for unionen på grund af sundheds- eller miljøhensyn. Danmark eksporterer blandt andet den forbudte sprøjtegift dimethoat til lande som Bolivia, Pakistan og Etiopien. Heunicke erkender, at et nationalt dansk forbud vil have begrænsninger, da producenterne blot kan eksportere via andre EU-lande, som Tyskland. Derfor mener han, at et EU-forbud vil være langt mere effektivt. Samtidig understreger han, at dialogen med Frankrig og Belgien, som har nationale forbud, fortsætter for at undersøge deres erfaringer. Heunicke ser frem til samarbejdet med den kommende EU-Kommission, hvor Sveriges Jessika Roswall er nomineret som miljøkommissær af EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen. Selvom visse naturorganisationer er bekymrede for hendes miljøpolitik, forventer Heunicke et godt samarbejde, som han tidligere har haft med Sverige.
Kilde: Altinget, onsdag
Naboskabspolitik: EU og Storbritannien vil styrke samarbejdet i lyset af globale udfordringer
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har meldt ud inden et møde i Bruxelles den 2. oktober, at EU og Storbritannien vil styrke samarbejdet, skriver Berlingske og BT onsdag. Von der Leyen peger på, at både EU og Storbritannien allerede står sammen om at støtte Ukraine og de to parter står også sammen, når det gælder sanktionerne mod Rusland. "For europæisk sikkerhed er et anliggende for os alle. Både inden for og uden for EU, siger von der Leyen og fremhæver samtidig klimakampen og naturbeskyttelse som områder, der fortsat binder EU og Storbritannien sammen. "Så der er mange områder, hvor vi er på samme linje og deler de samme værdier. Det giver et godt udgangspunkt for at styrke vores bilaterale forhold," siger Ursula von der Leyen. Fra Keir Starmer lyder det, at det britiske folk efter hans opfattelse ønsker en "pragmatisk" tilgang til brexit, så samarbejdet med EU kan fungere bedre. "Jeg vil målrettet arbejde for, at vi får samarbejdet tilbage på et stabilt, positivt grundlag, siger Keir Starmer og peger konkret på, at EU og Storbritannien kan samarbejde bedre om at skabe økonomisk vækst og styrke den fælles sikkerhed. Keir Starmer understreger samtidig, at EU og Storbritannien også vil diskutere situationen i Mellemøsten på onsdagens møde. "Vi skal opfordre parterne til at give plads til en politisk løsning og til at sikre, at gidslerne bliver frigivet. Vi befinder os i farlige tider. Dér er vi forpligtet til at arbejde sammen," siger Keir Starmer.
Kilder: Berlingske, onsdag; B.T., onsdag
Finansielle anliggender: Svag vækst, lav inflation: Det ligner et rentedyk til oktober
For blot to uger siden forventede de fleste økonomer ikke en rentenedsættelse fra Den Europæiske Centralbank (ECB) i oktober, men nu er der sket en ændring, skriver Børsen. Flere eksperter, herunder Piet Haines Christiansen fra Danske Bank, forudser en rentenedsættelse allerede til oktober. Årsagen er, at både væksten og inflationen er lavere end forventet, hvilket har fået mange til at revidere deres prognoser. Markederne er også overbeviste om, at vi snart vil se årets tredje rentenedsættelse. ECB-chef Christine Lagarde har hidtil fokuseret på at bekæmpe inflationen, men nu, hvor inflationen er faldet til under 2 procent, kan hun blive nødt til at balancere mellem at holde inflationen nede og støtte væksten. Dette skift er blevet mere påtrængende i takt med tegn på svaghed på arbejdsmarkedet og i servicesektoren, som ellers har været en drivkraft i den europæiske økonomi. Inflationen i eurozonen er nu under ECB's mål på 2 procent, hvilket kan indikere, at inflationspresset er aftagende. Mandag talte ECB-chefen Christine Lagarde i Europa-Parlamentet, hvor hun sagde, at der er grund til at tro, at den økonomiske “genopretning står over for modvind”. Samlet set er centralbankerne trådt ind i en ny fase, hvor rentenedsættelser er i fokus, selvom det er uklart, hvor hurtigt de vil komme fremadrettet.
Kilde: Børsen, s. 18
Konkurrence: Garantiordninger skaber usikkerhed
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Christian Bjørnskov, professor, Aarhus Universitet og IFN, Stockholm. Han skriver blandt andet: "Draghi-rapporten om Europas alvorlige konkurrenceevneproblem har skabt dønninger i europæisk politik. En del af responsen har været en række mere eller mindre begavede løsningsforslag. [...] Draghi tegner et dystert billede af en verdensregion med vigende konkurrenceevne, svækket økonomisk betydning og et alvorligt produktivitetsproblem. Problemet er også kendt fra dansk økonomi, der, selvom den ikke klarer sig værst i Europa, lider under, at nye sektorer sander til i ny og ofte byzantinsk regulering. Hvis Europa skal følge med resten af den vestlige verden, er det tid til at gøre noget. Erhvervsminister Morten Bødskov blev derfor forleden sendt i byen med regeringens forslag: Danmark foreslår at indføre en fælleseuropæisk “garantiordning” med det formål at tiltrække private investorer til store grønne projekter. [...] Desværre overser både regeringen og DI to velkendte problemer med garantiordninger. Efter den asiatiske finanskrise i 1997-98 beskrev Nobelprismodtageren Paul Krugman det grundlæggende problem, og hvordan netop den type ordning bidrog til at skabe krisen. Hvad man end kalder den, er ordningen en bailout-garanti. [...] Som jeg tidligere har skrevet om her, er det også decideret umuligt for politikere at udvælge fremtidens innovative investeringer, der kan drive produktiviteten fremad. Når den gør, som om den kender fremtiden og garanterer investeringer i den, øger regeringen blot risikoen for nye kriser."
Kilde: Børsen, s. 26
Beskæftigelse, vækst og investeringer: Dansk EU-formandskab kalder på højere forskningsambitioner
Børsen bringer en kronik af Anders Hoff, politisk chef for forskning og innovation, Lif, Brian Bech Nielsen, formand, Danske Universiteter, Camilla Gregersen, forperson, Den akademiske fagforening DM, Emil Drevsfeldt Nielsen, erhvervspolitisk chef, Dansk Metal, Jacob K. Clasen, viceadministrerende direktør, Danske Rederier, Jan Hylleberg, viceadministrerende direktør, Green Power Denmark, Lia Leffland, akademidirektør, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Lisbeth Lintz, formand, Akademikerne, Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv, Mette Alberg Mosgaard, formand, Uddannelses-og Forskningsudvalget, IDA, Mikkel Haarder, underdirektør, Dansk Industri, Ragnar Nielsen, direktør, GTS-foreningen og Sara Vergo, formand, Djøf. De skriver blandt andet: "Når Danmark i 2025 overtager EU-formandskabet, bliver en af de store opgaver for uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund forhandlingerne om EU's forskningsprogram. Det nuværende Horizon Europe har et budget på 100 mia. euro, og Danmark får dermed stor indflydelse på EU's ambitioner på forskningsområdet. Det er afgørende, at den danske regering allerede nu signalerer til omverdenen, at vi under det danske EU-formandskab har høje ambitioner for europæisk forskning og udvikling. […] Der er desværre ingen tegn på, at regeringen har ambitioner i den sammenhæng. Det er den uheldige danske model for modregning af EU-midler et eksempel på. Da Ursula von der Leyen blev genvalgt som formand for EU-Kommissionen, fremlagde hun sine “Political Guidelines”. Her blev forskning, udvikling og innovation sat i centrum for den europæiske økonomi ved at øge de europæiske forskningsinvesteringer og sætte fokus på strategiske prioriteter, banebrydende grundforskning, disruptiv innovation og videnskabelig topkvalitet. [...] Med Finansministeriets regnemetode sætter man ambitionsniveauet for lavt. I stedet for at modregne EU-midler burde de penge, vi tiltrækker, bruges til at styrke dansk forskning og skabe fremtidens arbejdspladser. Beregningsgrundlaget bør ændres hurtigst muligt, så kun det bidrag, som Danmark giver til EU's forskningsprogrammer, tæller med i forskningsbudgettet. De penge, som forskningsinstitutioner og virksomheder derudover tiltrækker fra EU, bør ikke modregnes. […] En ændring af beregningsmetoden vil signalere over for resten af EU, at vi er ambitiøse på forskningsområdet og ikke bruger EU-kassens forskningspenge til at reducere vores egen forskningsindsats. Det vil være et stærkt signal fra dansk side op til EU-formandskabet i 2025."
Kilde: Børsen, s. 26
Konkurrence: Hvad nu, hvis vi kun har 20 års normalitet tilbage?
Information bringer en kronik af Jesper Lundsby Skov, postdoc og ph.d. i historie. Han skriver blandt andet: "Mario Draghi, den pensionerede direktør for Den Europæiske Centralbank, sagde det meget tydeligt, da han for nylig præsenterede den længe ventede rapport om EU's ringe konkurrenceevne: "For første gang siden Den Kolde Krig skal vi oprigtigt frygte for vores selvopholdelsesdrift". De problemer, Draghi skulle finde løsninger på, omhandler EU's faldende konkurrenceevne og produktivitet i forhold til USA og Kina. EU's produktivitetskrise er imidlertid kun én ud af flere strukturelle udviklinger - de andre er klimaforandringer, demografi og migration - der peger i retning af en fremtid, hvor der må ske radikale opbrud i vores normale hverdag. [...] Når man ser, hvor utrolig svagt Europa har hjulpet Ukraine i deres forsvar mod Ruslands forbryderiske overfaldsangreb, er det svært at have forhåbninger om, at man i Europa faktisk vil kunne løse disse strukturelle problemer i den nærmeste fremtid. [...] Mario Draghis anbefalinger om fælles gældsoptagning og afskaffelse af EU-medlemmernes vetoret er politisk urealistiske. Der vil sikkert blive igangsat flere initiativer, men de vil næppe være tilstrækkelige til at øge EU's produktivitet, så vi bliver konkurrencedygtige med USA. […] Det samme vil gælde for de andre strukturelle problemer. Der vil blive foretaget løbende justeringer og sat gang i en mængde initiativer, men fordi mere grundlæggende løsninger kræver radikale reformer og opbrud med vante forestillinger. [...] På et tidspunkt, formentlig om cirka 20 år - når opvarmningen er steget med +2 °C, og mange millioner nye flygtninge er på vej mod et Europa, der er domineret af ældre mennesker, vil der ske radikale forandringer i den måde, vores demokratier fungerer på. Den demokratimodel, vi kender og har været vant til at betragte som selvfølgelig, vil formentlig ikke kunne håndtere de enorme problemer, vi står over for."
Kilde: Information, s. 16-17
Interne anliggender: Barnier skal spare milliarder og holde Le Pen tilfreds
Information bringer en analyse af Europakorrespondent Tore Keller, som blandt andet skriver: "Der var en stoisk ro over Michel Barnier, da han tirsdag eftermiddag holdt sin såkaldte generelle politiske tale i det franske parlament. [...] Først og fremmest ønsker Barnier-regeringen, der sidder på den hårde højrefløjs nåde, at gennemføre en voldsom sanering af de offentlige udgifter. Barnier vil spare 40 milliarder euro på de offentlige finanser, fremgår det. Hertil kommer ekstraordinære og midlertidige skattestigninger på 20 milliarder euro for de store virksomheder og landets rigeste, lød det. Der skal altså samlet fjernes 60 milliarder euro fra det franske budgetunderskud i 2025 ifølge regeringen. Og i årene, der følger. Baggrunden er, at det franske budgetunderskud i år risikerer at lande på over seks procent af bnp - og den tendens vil fortsætte de kommende år, hvis ikke der rettes op. Det betyder, at statens udgifter til at betale renter på gælden - særligt med stigende fransk rente på statsobligationerne de senere år - stiger. [...] Barnier talte således om et dobbelt damoklessværd, der hænger som en trussel over Frankrig: Den økonomiske gæld - og den miljømæssige gæld. Det sidste er en sag, som Barnier har været engageret igennem årtier, men ud fra klassisk katolsk tankegods. [...] Venstrefløjen kritiserede Barnier for i sin tale at forsvare love, han tidligere har stemt imod, herunder om kvinders rettigheder, homoseksuelles ægteskaber og kunstig befrugtning. Og brugte talen til igen at minde om, at de fik flest stemmer ved parlamentsvalget i juli, uden at præsident Macron gav dem mulighed for at danne regering. Anderledes forsonlig var den hårde højrefløj. Da Marine Le Pen talte, råbte flere således på "Saint Valentin" for at illustrere, hvor tæt den nye regering er på Rassemblement National. "Rassemblement National har ikke til hensigt at trække landet ud i kaos," lød det fra Le Pen, som derfor lovede, at hun ikke med det samme vil trække tæppet væk under Barniers regering. Spørgsmålet er dog, om den kærlighed rækker til at gennemføre et budget, hvor der skal findes besparelser for 40 milliarder euro næste år.
Kilde: Information, s. 11
Sikkerhedspolitik: Mette Frederiksen træder frem i Foghs fodspor
Berlingske bringer en analyse af politisk kommentator Bent Winther, som blandt andet skriver: "Der bliver lagt mærke til den danske statsminister rundt omkring i verden i disse uger. I sin offensive tilgang til verdens konflikter kan hun i dag nemt måle sig med Venstres forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen. [...] Blandt EU-landene er Mette Frederiksen den sikkerhedspolitiske høg - hardlineren, der læner sig mere op ad konfrontation og militære midler end pragmatisme og stille diplomati. Hun siger det, som hendes EU-kolleger enten ikke tør, ikke mener, eller af strategiske årsager holder sig tilbage fra. [...] I tirsdags sagde Mette Frederiksen, at hun er åben over for en international militær intervention i Mellemøsten. Ultimativt skal det internationale samfund kunne tvinge en fredsløsning igennem, hvis parterne ikke vil. Den danske statsminister er også gået forrest med synspunktet om, at der ikke skal være røde linjer, i forhold til hvad ukrainerne kan bruge vestlige våben til, herunder langtrækkende missiler, som kan nå mål langt inde i Rusland. [...] Der er flere forklaringer på hardlineren Mette Frederiksens offensive kurs. For det første er hun personligt overbevist om, at det er den rigtige. Statsministerens billede af de trusler, Vesten står over for, er dyster. Der er en tættere militær forbindelse mellem Kina og Rusland, end det umiddelbart kan dokumenteres, mener hun. Og der er sammenhænge mellem krigen i Ukraine og krigen mellem Israel, Hamas og Hizbollah med Iran som bindeleddet. Endelig er hun overbevist om, at Vladimir Putins ekspansive planer går langt videre end Ukraine. Derfor kan Ukraine ikke tabe krigen. [...] For det andet knytter Mette Frederiksens offensive kurs Danmark tættere til USA med de fordele, det giver. […] For det tredje er der stor opbakning blandt de danske vælgere til støtten til Ukraine, ligesom der er det til den tostatsløsning i Mellemøsten, som Mette Frederiksen om nødvendigt vil fremtvinge med internationale militære midler."
Kilde: Berlingske, s. 8
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 3. oktober 2024
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark