EU i dagens aviser torsdag den 30. december

Tophistorier

Storbritannien vil trodse Strasbourg
Den britiske regering har fremlagt en omstridt reformpakke, der skal give britiske domstole forrang for Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, skriver Weekendavisen. Tidligere på måneden præsenterede justitsminister Dominic Raab et udspil til en gennemgribende reform af The Human Rights Act, der skal komme "tvivlsomme menneskerettighedskrav" til livs. I forbindelse med reformudspillet har regeringen udarbejdet en 580 sider lang rapport, der i detaljer behandler forholdet mellem britisk national ret og retspraksis fra Strasbourg og nu venter en tre måneder lang høringsproces med henblik på en videre konkretisering af udspillet. "Hvis forslagene i rapporten følges, vil en del af kompetencen til at fortolke konventionsbestemmelserne reelt flytte tilbage til britiske domstole og de britiske lovgivere. De britiske domstole vil først skulle anvende britisk lovgivning og retspraksis og derefter konventionsbestemmelserne, som de fortolkes i Strasbourg," siger Mads Bryde Andersen, juraprofessor ved Københavns Universitet, til Weekendavisen. Mikael Rask Madsen, centerleder og professor i europæisk ret ved Københavns Universitet, vurderer, at udspillet mere bærer præg af politisk retorik end juridisk substans. "Min umiddelbare vurdering er, at det politisk ikke vil være særligt opportunt for Storbritannien lige nu, al den stund landet lige har forladt EU. Forlader de også Europarådet, vil de være sat helt uden for indflydelse i Kontinentaleuropa." Han finder det heller ikke sandsynligt, at Storbritannien kan melde sig ud og derefter melde sig ind igen med særlige forbehold: "Hvis ønsket er, at det britiske parlament skal have sidste ord, og at de britiske domstole skal kunne skalte og valte med domstolens afgørelser og domme, så vil en genindtrædelse på de præmisser i mine øjne ikke være mulig, da den ville stride med Menneskerettighedskonventionens grundlæggende logik om en fælleseuropæisk menneskerettighedsbeskyttelse."
Weekendavisen, s. 11 (30.12.2021)

Prioriterede historier

Migranter kommer endnu højere på EU's dagsorden
Migrationsproblemerne er flyttet til EU's ydre grænser, og det franske formandskab vil igen prøve at finde fælles fodslag, skriver Kristeligt Dagblad. Præsident Emmanuel Macron vil benytte det franske EU-formandskab fra den 1. januar til at tage livtag med nogle af de mest eksplosive spørgsmål i EU -hvor han vil åbne debatten om Schengen-aftalen i håb om, at det bliver nemmere at indføre grænsekontrol ved EU's indre grænser i tilfælde af en akut migrationskrise. Det er et potentielt indgreb i EU's hovedhjørnesten om den frie bevægelighed, der kræver enstemmig vedtagelse og kan derfor resultere i endeløse topmødeforhandlinger. Specielt hvis det, som Macron har bebudet, kobles sammen med Kommissionens forslag til en europæisk migrationspagt, som til gengæld for stærkere, fælles screening af asylansøgere ved de ydre grænser også indeholder forslag om en solidarisk fordeling af de flygtninge, som ender med at få asyl.
Kristeligt Dagblad, s. 9 (30.12.2021)

Farligt år forude
De autoritære regimer marcherer frem og sætter demokratierne på prøve. Det nye år vil vise, om vi i Vesten kan og vil stille noget op for at stoppe dem, skriver Weekendavisen. Den russiske troppeopmarch nord, øst og syd for Ukraine, har omkring 100.000 kampklare soldater, og ifølge amerikanske efterretningskilder ventes antallet at stige til omkring 175.000 i de kommende uger og det er den første trussel mod sikkerheden, som Vesten må forholde sig til i det nye år. Konflikten mellem demokratier og autokratier kan også ses på andre fronter end den militære slagmarks. Migranter bruges som våben for at destabilisere nabolande som led i økonomisk eller politisk afpresning og derfor har EU-Kommissionen kommet med et nyt forslag, som gør det muligt at genindføre grænsekontrol, hvornår og næsten også hvor længe de vil, hvis et EU-land står over for en "instrumentalisering af migranter" som redskaber i en konflikt. Forslaget skal nu godkendes af de nationale regeringer og Europa-Parlamentet og det ventes at skabe en del debat, da nogle vil mene, at det reelt fratager folk retten til at søge asyl, andre, at den frie bevægelighed over grænserne i Europa vil lide skade. EU-Domstolens forrang over for nationale domstole i de politikområder, hvor EU har magtbeføjelserne, er en anden strid, som har potentiale til at lamme EU-samarbejdet og vil fortsætte ind i 2022. I december har Polens justitsminister, Zbigniew Zobro, truet med, at Polen helt vil stoppe indbetalingerne til EU og vil nedlægge veto i enhver sag, der kræver enstemmighed, hvis EU-Kommissionen bliver ved med at tilbageholde de penge, 36 milliarder euro, som Polen skulle have modtaget som del af EUs genopretningspakke.
Weekendavisen, s. 10 (30.12.2021)

Finansielle anliggender

Giv bankerne mere selvbestemmelse i 2022
Børsen bringer en kronik af Ulrik Nødgaard, adm. direktør, FinansDanmark. Han skriver blandt andet: "2022 bliver endnu et travlt år. Både for de danske pengeinstitutter og for regeringen. Og vi har klare ønsker til, hvad regeringen bør fokusere på i året, der kommer. Listen er lang. Tillad mig at præsentere en lille platte for jer. Kravene fra EU-Kommissionen til, hvor meget kapital de europæiske banker skal polstre sig med, er på dagsordenen, så snart champagnen er drukket, og raketterne er fyret af. Her er bankerne og den danske regering enige om, at de såkaldte Basel-krav ikke er rimelige over for et land som Danmark, der har lave tab på udlån. Ifølge beregninger fra Copenhagen Economics vil kravene om ekstra polstring betyde, at det danske bnp-niveau permanent bliver 0,6-0,8 pct. lavere, end det ellers ville have været. I runde tal er det omkring 15 til 18 mia. kroner om året. Vi er enige med regeringen om, at det krav skal udfordres ved de politiske forhandlinger, der begynder i EU. Vi håber, at regeringen vil sætte alt ind for at sikre, at velstanden herhjemme ikke lider et knæk på grund af nogle krav, som slet ikke er møntet på os. [...] Til gengæld må regeringen gerne slække på iveren, efter at detailkontrollere private banker med forsat øgede fit and proper-krav. Krav, der afgør, hvem der kan sidde i ledelser i finanssektoren. Krav, der i høj grad fratager bankerne ledelsesretten i deres egne virksomheder, og som gennem mange år er blevet strammet igen og igen. Det er gået for langt, og det er ikke i samfundets interesse."
Børsen, s. 30 (30.12.2021)

Nu kommer de højere renter - og det er kun godt
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør, Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: "Med pæne vækstudsigter for det kommende år er det inflationen og pengepolitikken i de store lande, der kommer til at sætte retningen for de finansielle markeder. [...] Truslen om mere vedvarende inflation fik den britiske centralbank til at sætte renten op i december, og Norge byggede videre på renteforhøjelsen fra september. De fleste østeuropæiske lande har gennemført ganske markante renteforhøjelser. Tilbage står Den Europæiske Centralbank (ECB), der på overfladen ikke gjorde det helt store på mødet i december. Som forventet udløber det pandemiske opkøbsprogram til marts, mens de almindelige opkøb forhøjes i de to efterfølgende kvartaler. Men tag ikke fejl. ECB er i hastig bevægelse. Før mødet i december nægtede centralbanken, at der var renteforhøjelser i horisonten, så langt øjet rakte. Og ECB har meget langt syn. Nu sværger man i Frankfurt på, at der ikke kommer renteforhøjelser i 2022, men samtidig er det forventningen, at opkøbene vil slutte "kort tid før, at ECB begynder at hæve de toneangivende renter". Lige nu er det ECBs opgave at kortslutte enhver diskussion om renteforhøjelser. Afviklingen af de store opkøb af obligationer risikerer nemlig i sig selv at give højere renter i de økonomisk svage lande i Sydeuropa. Hvis renteforhøjelser også kommer oven i ligningen, kan resultatet blive en forskydning opad på alle renter i særligt Italien. Det er ikke det samme, som at ECB har tænkt sig at sidde på hænderne i 2022. Hvis der er udsigt til dannelsen af en spiral af højere priser og højere lønninger, er Frankfurt nødt til at gribe ind."
Berlingske, s. 5 (30.12.2021)

Institutionelle anliggender

Europas demokrati udfordres af sure nationalister og af Rusland og Kina
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet: "Det nye år er 50-året for folkeafstemningen om Danmarks indtræden i vor tids EU, en af de store begivenheder i rigets historie. Danmark har siden ændret sig fundamentalt. Levestandarden er fordoblet og en prekær økonomi konsolideret. [...] Første halvår af 2022 vil blive præget af Frankrigs EU-formandskab under kontinentets ledende statsmand. Emmanuel Macron glimrer med sit europæiske engagement, men overdøves af den i stigende grad irrelevante nationalstats ledere. Som om pandemier, inflation, cyberangreb og udefrakommende militært pres lader sig standse ved næste statsgrænse. Om Macrons grundtanke - europæisk suverænitet - når at slå rod inden udgangen af juni, kan anses for tvivlsomt. Ét fransk projekt vil forhåbentlig nyde fremme: Europas forsvar, gerne inden for eller sideordnet med Nato. [... ] Europas demokrati udfordres på hjemmebanen af tværtænkere, antivaxere og sure nationalister. Mange diskvalificerer sig med deres selvmodsigende klager: EU gør både for meget (sundhed, retsvæsen, fri bevægelighed) og for lidt (migration, Europas ydre grænser). Dette intellektuelt uærlige spil gavner umiddelbart et aggressivt Rusland fra Arktis over Centraleuropa og Mellemøsten til Afrika og Asien, på længere sigt et stadig mere magtfuldkomment Kina. Ignorerer vi sådanne trusler, kan det være forbi med Europas friheder og Europas velstand, inden vi når århundredets anden halvdel."
Jyllands-Posten, s. 28 (30.12.2021)

GAMECHANGER FOR HELE EUROPA
Fra Tysklands nye regering lyder det, at kontrolleret salg af cannabis for voksne til rekreativt formål i godkendte butikker skal legaliseres, skriver B.T. Tyskland vil, når den nye lov bliver gennemført, målt på befolkning, blive det største land i verden til at legalisere cannabis og det vil uvægerligt få konsekvenser for de andre EU-lande, også Danmark. "Denne historiske lov vil stoppe kriminaliseringen af småforbrugere af cannabis og samtidig sikre et reguleret og sikkert marked," siger Lighedsminister Owen Bonnici til BBC. EU's mindste land Malta har netop gjort både køb og salg af cannabis lovligt. I Europa har både Luxemburg og Schweiz indikeret villighed til at oprette lovligt salg, og i 2022 skal Italien afholde en folkeafstemning om legalisering. Det forventes, at den tyske legaliseringsproces påbegyndes i det nye år.
B.T., s. 16 (30.12.2021)

Statsministerens nytårstale
I sin leder skriver Weekendavisen blandt andet: "INGEN havde regnet med, at det ville blive ved. Ingen havde troet, at der ville gå to lange år med corona. At vi igen skulle holde jul og nytår under nedlukning. [...] LAND mod land og hver nation for sig selv. Det er og bliver opskriften på katastrofer. Ikke mindst nu, hvor vi slår øjnene op fra coronasøvnen. Det er ikke en ædel ridder, der står foran os. Det er Vladimir Putin. Ruslands præsident er ved at hævne nederlaget i Den Kolde Krig. Han opfører sig aggressivt og truer Ukraine; et frit, demokratisk land i Europa. [...] KAN man ikke nogensinde forestille sig krig i Europa igen? Så bør man huske, at Vladimir Putin plejer at gøre det, han siger. NATOs sammenhængskraft og forsvarsvilje er usikker, og det skyldes, at vi, de vestlige demokratier, er splittede. Coronaen har mildt sagt ikke gjort det bedre. Det samme gælder Kina, som nu bevæger sig fra at være en rival, man kan tale med, til en frygtindgydende ideologisk modstander, der ikke er interesseret i dialog. 2021 har været et vendepunkt: Illusionen om et frit Hongkong brast, og nervøsiteten over Taiwans udsatte position vokser. Det er demokratiske værdier, demokratiske stater, der trues, og vi, de vestlige demokratier, bøjer af. [...] STÅ alene kan ingen vestlige demokratier. Og da slet ikke hvis vi er afhængige af russisk energi og kinesiske handelsaftaler. Kernen i dansk sikkerhedspolitik er derfor denne: Vi skal gøre os mere uafhængige af russisk gas og kinesiske kontrakter. Og vi skal styrke de demokratiske fællesskaber markant. I disse måneder taler vi meget om, hvordan vi bedst forsvarer os militært. Skal EU have en selvstændig militær dimension - eller skal det være i NATO? Det er en hul diskussion, for sandheden er, at de fleste vestlige lande slet ikke har lyst til at forsvare sig; hverken i EU- eller NATO-regi. [...] Når Rusland mobiliserer tropper på grænsen til Ukraine, bør vi svare markant igen. Vi har brug for både oprustning og mandskab. Jeg vil gøre mit absolut yderste for, at Danmark nu spiller en aktiv rolle for at få både EU og NATO styrket. [...] Jeg ved ikke, om jeg kommer til at sidde som statsminister i mere end fire år. Det virker til, at I er temmelig trætte af min stil og måde at regere på. Men lad mig ved indgangen til dette nye år love jer, at også jeg er vågnet op. Coronatiden er slut. Nu gælder det fremtiden. Godt nytår."
Weekendavisen, s. 14 (30.12.2021)

Migration

Frankrigs kulde knækker ikke Giasan David - men han er bange
I serien "Personer, der gjorde indtryk i år" i Politiken, skriver Europa-korrespondent Michael Seidelin blandt andet: "Mit korte møde med ung sudaneser i Calais fortalte hele historien om de lidelser, millioner af flygtninge, fordrevne og migranter går igennem. Jeg kender ikke Giasan David særligt godt. Sandt at sige har jeg kun talt med ham i 10-15 minutter. [...] Jeg behøver ikke at tage notesblokken frem for at huske den sætning, som i årets løb har gjort mest indtryk på mig. "Jeg skal væk herfra. For enhver pris". Han er næsten ved vejs ende. Giasan var kun 13 år, da han flygtede fra en af de mindre voldelige konflikter i hjemlandet Sudan, som krigene i landet og senest oprør og statskup har skygget over i den vestlige presse. Nu er han 18, og han har levet to år i Libyen og to år på Malta, inden han nåede Frankrig og Calais. [...] Nyheden om 127 druknede migranter på Kanalen i november chokerede migranterne, pressen og politikerne. Præsident Macron henviste til tragedien, da han 9. december holdt pressemøde om det kommende franske EU-formandskab. Han vil foreslå mere kontrol ved grænserne, skrappere asylregler, bedre muligheder for at sende afviste asylansøgere tilbage - hvis deres hjemlande vil tage imod dem, hvilket de ikke vil. Præsidenten ved også, at migranterne og flygtningene vil komme alligevel. Menneskesmuglernes forretning vil blomstre, for jo sværere det bliver at komme over en grænse, desto mere har migranterne brug for deres hjælp. Situationen er lige så håbløs som kulden og den silende regn, der løber ned ad Giasan Davids ansigt i lejren i Calais."
Politiken, s. 2 (30.12.2021)

Sikkerhedspolitik

Somalisk pirateri er undertrykt, men ikke væk
Politiken bringer et debatindlæg af Jessica Larsen og Katja Lindskov Jacobsen, hhv. forsker, Dansk Institut for Internationale Studier og seniorforsker, Center For Militære Studier, KU. De skriver blandt andet: "I 2010'erne kaprede somaliske pirater hundredvis af skibe årligt. I dag er de næsten glemt. Men bagmændene er stadig involveret i kriminalitet på Afrikas Horn. [...] En nylig FN-rapport vurderer, at de opnåede fremskridt med at komme somalisk pirateri til livs kan gå tabt, hvis de ikke konsolideres i en vedblivende indsats. Også EU og USA vurderer, at piratgrupper i Somalia blot har spredt deres aktiviteter til mindre risikofyldte organiserede kriminelle forretninger. Det betyder, at grupperne kan vende tilbage til pirateri, hvis muligheden opstår igen - og, skriver FN: med kort varsel. [...] Danmark stoppede med at bekæmpe somalisk pirateri til søs i 2016, mens en EU-ledet mission endnu bidrager til at sikre sejlruten i det vestlige Indiske Ocean. Danmark havde sideløbende med sit skibsbidrag en kapacitetsopbygningsindsats igennem Freds- og Stabiliseringsfonden med det formål at styrke kyststaternes evne til at sikre deres eget farvand. Den danske indsats via Freds- og Stabiliseringsfonden kører fortsat, men er i dag rettet imod at bremse al Shabaabs finansieringskilder, bl.a. igennem FN's kontor for narkotika og kriminalitet, UNODC. På den måde har det danske fokus ændret sig på relevant vis i takt med udviklingen på Afrikas Horn - og i takt med fokus i FN's Sikkerhedsråd. [...] Pirateriets bagmænd er vi ikke sluppet af med. Derfor er der behov for, at samtalen om, hvad man kan lære af Danmarks antipirateri-indsatser ved Afrikas Horn, ikke alene handler om retsforfølgelse, men også om vigtigheden af de højere niveauer i piratstrukturerne, som endnu opererer i Somalia."
Politiken, s. 9 (30.12.2021)

Udenrigspolitik

Det bedste, vi efterhånden kan håbe på, er en kold krig med Kina
Jamil Anderlini, en af det seneste årtis mest fremtrædende Kina-korrespondenter, vil i ny rolle oplyse et "naivt, uvidende og grådigt" Europa om den kinesiske udfordring, skriver Information. "Mens Kina har en klar strategi om at underminere EU, så forsøger EU at behandle Kina både som en partner, en konkurrent og en systemisk rival. Alle tre på én gang. Det er jo vanvid," siger newzealænderen Anderlini, som har boet to årtier i Kina, men i oktober blev han udnævnt til chefredaktør for mediet Politico Europe, der er baseret i Bruxelles. Inden for de seneste par år har der været en drastisk voksende skepsis i Europa over for Kina, hvor EU har anklaget Beijing for at forsøge at underminere EU politisk og bruge sin økonomiske magt til at kue europæiske nationer. Frustrationen er i Europa er vokset i takt med at Kina nu er mere lukket, undertrykkende og autokratisk end tidligere. "Kinas strategi over for EU går helt enkelt ud på at svække og splitte EU. De vil ikke have, at EU står sammen som et stærkt kollektiv, der kan skade kommunistpartiet og Kina ved at gå imod kinesiske interesser," siger Anderlini og fortsætter: "Det er på tide, at Europa indser, hvad det er for et Kina, de står over for, og så tager tiltag til at beskytte sig mod dets indflydelse. Vi er nået til det punkt, hvor det er nødvendigt at tage skridt for at beskytte de europæiske demokratier mod det autoritære Kina."
Information, s. 10-11 (30.12.2021)

Hun stod i tåregassen og kæmpede for demokrati i Hongkong. Nu er hun anholdt
Sangerinde og aktivist Denise Ho og seks andre personer med tilknytning til avisen Stand News blev onsdag nat anholdt og deres hjem i Hong Kong blev ransaget, skriver Politiken. Stand News fik også ransaget sin nyhedsafdeling, hvor flere computere og dokumenter blev konfiskeret af politiet og avisen har oplyst på Facebook, at den lukker nu med øjeblikkelig virkning. "Som følge af hændelserne har Stand News indstillet arbejdet med øjeblikkelig virkning, hjemmesiden og sociale medier vil ikke blive opdateret længere, men vil blive fjernet inden for få dage. Chefredaktøren, hr. Lam, er trådt tilbage, og alle medarbejdere i Stand News er blevet opsagt med øjeblikkelig virkning," erklærer avisen i opdateringen. Det står ikke klart, præcist hvad de er arresteret for, men ifølge The Guardian udtaler en politichef i Hongkong, Steve Li, at Stand News har udgivet artikler, som opildner til had i befolkningen og derudover har avisen fremført ubegrundede anklager mod Hongkongs domstole og udgivet interviews med folk, som advokerer for Hongkongs uafhængighed. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) kalder anholdelserne for "en meget trist nyhed og et klart angreb på den frie presse" og skriver i en mail til Politiken: "Verdenssamfundet må ikke vende det blinde øje til presset på universelle rettigheder og værdier. Derfor er det vigtigt med klare internationale reaktioner, ikke mindst fra EU's side.”
Politiken, s. 10 (30.12.2021)

Stillehavsfronten
Weekendavisen bringer et interview med den udenrigspolitiske ekspert, den amerikanske professor Hal Brands, som er professor i international politik ved Johns Hopkins School of Advanced International Studies. I januar udkommer han med sin tiende bog "The Twilight Struggle - What the Cold War Teaches Us About Great-Power Rivalry Today". Han mener, at de næste ti år vil være af kolossal betydning for verdensordenen, eftersom vi befinder os i en overgangsperiode mellem to herskende stormagter. "USA har to opgaver. Den første er at forberede sig på en lang, kold krig med Kina. Den anden at forhindre en varm krig. Den konfrontation er der størst risiko for i det kommende årti," fortæller Hal Brands. Under Donald Trumps præsidentembede var forholdet mellem Bruxelles og Washington mildest talt anstrengt, men Joe Biden har forsikret sine europæiske allierede om, at det var tid til forsoning, fordi det er på høje tid at vende blikket mod den fælles fjende: Kina. "USAs klare fordel i kappestriden med Kina er at have allierede. Dem er det vigtigt, at USA opretholder et tæt samarbejde med. I nogle henseender er USA på rette spor: For eksempel er militærsamarbejdet med vigtige allierede som Australien, Japan og Indien blevet udvidet. Men USA og Europa mangler stadig at få løst nogle problemer. Der er brug for en mere tydelig amerikansk og europæisk politik over for Kina, som blandt andet bør indebære en beslutning om, hvor økonomisk integrerede de ønsker at være med Kina," siger Brands og fortsætter: "USAs interesser ligger i dag primært i Asien snarere end i Europa. Derfor vil USA være mindre tilbøjelig til at tilbyde hjælp, når det gælder varetagelsen af de europæiske allieredes interesser. Men det går uværgerligt i den retning, fordi det geopolitiske tyngdepunkt er rykket tættere på Asien. De største trusler mod USA udspringer ikke længere fra Europa, men fra den vestlige del af Stillehavet. Alligevel er det en smule vildledende. USA vil ikke være i stand til at sætte ind over for Kina, medmindre vi sikrer os en form for samarbejde med de europæiske allierede. Det er til en vis grad også sandt i militært øjemed, hvor lande som Storbritannien og Frankrig kan vise sig at være nyttige, og det er i den grad sandt i diplomatisk og økonomisk forstand," siger Brands, som samtidig er overbevist om, at NATO vil få mindre betydning for USA.
Weekendavisen, s. 8 (30.12.2021)

Økonomi

"Der er storm i krystalkuglen!"
Siden pandemien ramte for snart to år siden, har økonomiske prognoser haft en hurtigere udløbsdato end selv politiske løfter og dårligt var den sidste af efterårets store økonomiske prognoser fra Den Internationale Valutafond (IMF), OECD og EU-Kommissionen offentliggjort, før omikronvarianten af covid-19 dukkede op og forrykkede alle forudsætninger. Rådgivningskoncernen Oxford Economics har lavet en rundspørge til topcheferne i sin globale kundekreds og kan konstatere, at næsten to tredjedele af topcheferne er blevet mere negative, når det gælder perspektiverne for den verdensøkonomiske vækst. "De fiskale regler i EU vil også være suspenderet næste år, hvilket giver regeringerne noget nær frit spil, men uvægerligt vil fokus vende tilbage på den offentlige bruttogæld, der i adskillige lande ikke vil være bæredygtig, når renterne begynder at stige," forklarer Angel Talavera,leder af afdelingen for europæisk økonomi i Oxford Economics, og fortsætter: "Den nye regering i Tyskland har endnu til gode at fortælle, hvor den står, og det vil næppe ske på denne side af det franske præsidentvalg i april næste år. Italien skal også vælge ny præsident, og hvis Mario Draghi går efter posten, kan det betyde et farvel til hans regering, der har haft en stabiliserende effekt gennem coronakrisen."
Jyllands-Posten, s. 14-16 (30.12.2021)