EU i dagens aviser torsdag den 30. maj 2024

Tophistorier

Danske våben må nu bruges i Rusland
Statsminister Mette Frederiksen har åbnet for, at Ukraine skal kunne bruge danske våbenleverancer på russisk territorium og eksperter mener, at det kan få stor betydning for Ukraines krigsførelse, skriver Politiken. "Man må gerne bruge det, vi har doneret til Ukraine, ud af Ukraine - altså ind på russiske mål - hvis det er inden for international lov. Nato's generalsekretær har været meget klar i det her spørgsmål for få timer siden, at det er inden for reglerne, når man fører krig, fordi det er Ukraine, der bliver angrebet af Rusland," siger statsministeren til TV2 News tirsdag aften efter et internationalt møde i Prag. Rasmus Brun Pedersen, lektor i international politik på Aarhus Universitet, mener, at beslutningen her og nu kan få betydning for Ukraines brug af de raketter og missiler, som Danmark har doneret. "Man kan ramme russiske forsyningslinjer, og man kan ramme opmarchområder inde i Rusland. Missiler vil også kunne ramme kritisk infrastruktur, men de må selvfølgelig ikke ramme civile mål. Men Ukraine kan få meget mere dybde i deres krigsførelse," siger Rasmus Brun Pedersen. Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, mener også, at Danmarks tilslutning kan få betydning for krigens udvikling. "Det er en idé, der har cirkuleret i nogen tid. Vi kommer med lidt senere, men det er så med til at give paradigmeskiftet mere dynamik og vægt," siger han og tilføjer: "Det er et signal om, at Ukraine nu får større frirum til at håndtere tingene på den måde, de gerne vil. Vi har længe talt om, at der var to muligheder. Enten skulle de have mere avancerede våbensystemer, eller også skulle vi fjerne begrænsningerne." Også USA ser ud til at ændre standpunkt, hvor en embedsmand i USA's udenrigsministerium, ifølge The New York Times, har udtalt, at udenrigsminister Anthony J. Blinkens standpunkt har ændret sig. Flemming Splidsboel er bekymret for, hvad der kan ske i fremtiden, hvis ikke Ukraine får leveret flere våben eller ikke får fjernet de begrænsninger, de har for at bruge våben. "Rusland vil true med at eskalere og svare igen. Det skal vi være opmærksomme på. Det er svært at sige, hvad et svar kan være, men vi skal huske alternativet: At Ukraine kan tabe krigen. Læserne kan stille sig selv det spørgsmål: Hvad er det for et Europa, vi har, hvis Ukraine taber denne her krig?"

Flere aviser skriver onsdag, at Ruslands ambassadør advarer Danmark efter melding fra statsministeren om Ukraines brug af danske våben. I en skriftlig kommentar udtaler Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, at Mette Frederiksens melding kan "føre til en ukontrolleret udvikling af konflikten". "Det ved man godt i København. Men Danmark er tilsyneladende klar til at give Kiev carte blanche til at fremprovokere muligheden for et direkte sammenstød mellem Nato og Rusland," siger Vladimir Barbin i en skriftlig kommentar til Ritzau. Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, udtalte tirsdag, at USA og NATO-landene i EU bør overveje at ophæve forbuddet mod, at Ukraine angriber mål i Rusland. Ifølge den russiske ambassadør vil "konsekvenserne være uhyrlige", hvis dette sker. "Fra dansk side bør man ikke undervurdere Ruslands gentagne advarsler om, at F-16-kampflyenes tilstedeværelse i Ukraine vil blive opfattet som en atomtrussel," siger Vladimir Barbin og samtidig lyder det i en uddybende kommentar fra ambassaden, at "Rusland ikke kan ignorere kampflyenes evne til at bære atomvåben" og ambassaden oplyser også, at Nato-landene har fået besked gennem "diplomatiske kanaler".
Politiken, s. 7, onsdag; Berlingske, onsdag; Jyllands-Posten, onsdag; B.T., onsdag (30.05.2024)

Prioriterede historier

Tidligere spionchef er ny premierminister i Holland
Et halvt år efter at de hollandske vælgere afgav deres stemmer, er en ny højrefløjskoalition blevet enige om navnet på Hollands næste premierminister, skriver flere aviser. Hollændernes nye premierminister er slet ikke politiker men topembedsmand, som til daglig er departementschef i det hollandske justits- og sikkerhedsministerium og tidligere spionchef. Dick Schoof bliver premierminister for en broget koalition, hvis største parti ledes af islam- og EU-kritiske Geert Wilders og nu er det op til Schoof at udvælge det hold af ministre, der skal præsenteres for den hollandske konge inden 26. juni. “Jeg tror, det vil være en overraskelse for mange mennesker, at jeg står her. Det er faktisk også en overraskelse for mig,” sagde 67-årige Schoof på et pressemøde og understregede samtidig, at han vil være premierminister for “alle hollandske borgere”. Helt partineutral er Schoof dog ikke, for han har været medlem af Socialdemokratiet indtil for tre år siden, hvilket fik højrefløjspolitikeren Thierry Baudet til at fnyse: "Folk stemte på Geert Wilders, og i stedet har de fået en tidligere socialdemokrat og spion". Selvom Dick Schoof måske mangler politisk erfaring, har han den fordel, at han kender lovene til punkt og prikke og ifølge hollandske kilder er han en kontant herre, som ikke er bange for at afprøve de juridiske grænser. Det kan hurtigt blive nødvendigt, når regeringsprogrammet sigter mod at udfordre både EU-lovgivning og internationale konventioner. Blandt andet skal han rejse til Bruxelles og anmode om en urealistisk undtagelse fra EU's nye migrationspagt, som de fire partier i regeringen er blevet enige om.
Børsen, s. 22; Politiken, s. 9; Altinget, onsdag (30.05.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

EU's produktivitetskrise løses ikke blot med mere forskning
Børsen bringer et debatindlæg af Mads Strange (LA), kandidat, Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: "I nærværende avis ringede forsknings- og uddannelsesminister Christina Egelund for nylig med alarmklokkerne over, at Europa er i produktivitetskrise, og at lande som USA, Kina og Indien er ved at løbe fra os. Ifølge ministeren er det derfor et problem, at dele af debatten til Europaparlamentsvalget “igen handler om noget med sugerør, balloner og kanelsnegle”, fordi vi underforstået bør fokusere på de vigtige ting til valget. Men Egelund har misforstået, at disse håndgribelige hverdagseksempler med tossede regler jo netop illustrerer, at EU i dag spilder ressourcer på unødvendig regulering, i stedet for at fokusere på hvordan vi rydder op i det bureaukrati, der lige nu holder vores virksomheder nede. En stor del af årsagen til at både vores produktivitetsudvikling og vækstrater er på katastrofekurs, er nemlig det bureaukratiske reguleringsregime, der udgår fra Bruxelles. [... ] Så hvad skal vi gøre for at vende udviklingen? Svaret er med en bindende bureaukratilov, så vi altid er underlagt et krav om at fjerne to eksisterende regler, før man indfører én ny regel. En lignende bureaukratilov blev indført i den canadiske provins British Columbia i 2001, og resultatet var enestående. På blot tre år faldt regelmængden med svimlende 40 pct., og forskning har efterfølgende estimeret, at regelstoppet har øget den økonomisk vækst med 1 procentpoint hvert eneste år siden da. Det skal vi tage ved lære af. For hvis Europas kommende generationer ikke skal vokse op på et fattigt og overflødigt kontinent, kræver det langt mere end blot yderligere investeringer i forskning og uddannelse."
Børsen, s. 35 (30.05.2024)

Institutionelle anliggender

EU afslutter sag mod Polen for at krænke retsstaten
Onsdag afsluttede EU-Kommissionen formelt sin sag mod Polen for at have forbrudt sig mod principperne om retsstaten, skriver flere aviser onsdag. I 2017 indklagede EU-Kommissionen Polen for at undergrave domstolenes uafhængighed i landet. Dette kunne i sidste ende have resulteret i, at Polen blev frataget sin stemmeret i EU, men fra og med onsdag er det nu taget af bordet. Striden har formørket forholdet mellem EU og Polen, men efter at tidligere premierminister Donald Tusk, en overbevist EU-tilhænger og tidligere formand for EU's ministerråd, igen blev regeringschef, har Tusk-regeringen fremlagt en plan, som vil gøre op med politisk indblanding i domstolenes virke. Planen har været god nok til at overbevise EU-Kommissionen og fra regeringen i Warszawa lyder det, at den vil efterleve afgørelser fra Den Europæiske Domstol.
Børsen, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; B.T., onsdag; Berlingske, onsdag (30.05.2024)

EU må stå vagt om frihedsrettigheder
Berlingske bringer en kommentar af Christel Schaldemose, spidskandidat til Europa-Parlamentet og MEP (S), Kira Marie Peter-Hansen, spidskandidat til Europa-Parlamentet og MEP (SF), Ulla Tørnæs, kandidat til Europa-Parlamentet (V), Sigrid Friis, spidskandidat til Europa-Parlamentet (R), og Rikke Nagell, international chef i AIDS-Fondet. De skriver blandt andet: "Kvinder og lgbt+-personer, ikke bare i Europa, men i hele verden, oplever i disse år, at vedtagne rettigheder, som de gennem årtier har tilkæmpet sig, pludselig kan blive taget fra dem igen. Den såkaldte antikønsbevægelse, som står bag, er mere velorganiseret, velfinansieret og opererer på flere planer, end vi hidtil har troet. Ekstreme kræfter, der i disse år får stigende tilslutning i Europa, søger at tilbagerulle årtiers fremgang i at sikre individuelle frihedsrettigheder, særligt i forhold til familieliv, kønsroller, ligestilling og seksualitet. Abortrettigheder, retten til at elske, gifte sig og stifte familie med den, man vil, og retten til at udleve sin kønsidentitet er på spil. [...] Det er en grænseoverskridende problemstilling, som ikke alene kan løftes af de enkelte medlemslande. EU bør fremme forebyggelse og fri adgang til information om seksuel og reproduktiv sundhed, herunder viden om prævention, hiv og aids. [...] Det er vigtigere end nogensinde, at europæiske politikere tager stilling og ikke bare forsvarer, men også fremmer universelle rettigheder gennem det lovgivende arbejde i EU. [...] EU må som aktør i verden forsvare og fremme universelle rettigheder gennem diplomati, internationale partnerskaber og ikke mindst ved at støtte op om civilsamfundsorganisationer, der kæmper for rettigheder og beskyttelse af udsatte og marginaliserede grupper."
Berlingske, s. 20-21 (30.05.2024)

EU-spidskandidat i møde med islamisk bevægelse
Den socialdemokratiske spidskandidat til Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose og et socialdemokratiske folketingsmedlem Maria Durhuus har været medarrangør til et vælgermøde den 13. maj om det kommende valg til Europa-Parlamentet. Mødet er arrangeret i samarbejde med en "islamistisk" organisation ved navn Hizmet, der af de fleste tyrkere regnes for en "hemmelighedsfuld islamisk sekt". Hizmet ledes af den islamiske prædikant Fethullah Gülen, der etablerede sin organisation tilbage i 1950erne i Tyrkiet og ifølge Thomas Hoffmann, professor i islamisk teologi ved Københavns Universitet, er bevægelsen islamistisk. "Gülenbevægelsen er islamistisk i den forstand, at den har en vision om det rette islamiske samfund. Det er selvfølgelig en anden form for islamisme end hos Taleban og Islamisk Stat, men bevægelsen er islamistisk og enormt samfundsengageret," siger Thomas Hoffmann, som også undrer sig over, at der til et vælgermøde med deltagelse af danske toppolitikere er "kønsopdeling som i en moské". Hverken Christel Schaldemose eller Maria Durhuus vil stille op til interview om sagen, men fra Christel Schaldemose lyder det i et kort skriftligt svar, at hun ikke var "klar over, at Hizmet er det samme som Gülenbevægelsen". "Hvis jeg havde vidst det, havde jeg ikke deltaget i det møde," skriver hun. Hun forholder sig ikke direkte til kritikken af kønsopdeling, men skriver i stedet, at hun fremover vil være "ekstra opmærksom", men hun vil "fortsat insistere på at komme rundt i hele landet og tage debatten".
Berlingske, s. 13 (30.05.2024)

Et forfejlet angreb på Enhedslisten
Information bringer et læserbrev af Nikolaj Villumsen, medlem af Europa-Parlamentet for Enhedslisten. Han skriver blandt andet: "Enhedslisten angribes her i Information af Christian Vinther for at sidde i gruppe i Europa-Parlamentet med det tjekkiske parti KSČM. Store dele af angrebet handler om de mange forkerte handlinger fra KSČM's forgænger, KSČ. Jeg kan, muligvis til Vinthers store irritation, meddele, at jeg er enig med ham i kritikken af KSČMs forgænger. [...] Hvad Vinther bekvemt udelader at skrive, er dog, at hverken jeg eller Enhedslisten har forsvaret KSČM's EU-politiker eller partiets historiske rødder. [...] Derfor har jeg absolut heller ingen problemer med klart at sige, at tjekkiske KSČM efter min bedste overbevisning ikke hører hjemme sammen med progressive, venstreorienterede kræfter. [...] Heldigvis er det da heller ikke sådan, at Enhedslisten går til valg på at arbejde sammen med KSČM. Faktisk tværtimod, for vi mener ikke, de hører hjemme i venstrefløjsgruppen. I Enhedslisten går vi til valg sammen med de progressive, rød-grønne kræfter i Now the People-platformen. En platform med partier fra både venstrefløjsgruppen og den grønne gruppe i Europa-Parlamentet. Her er vores tjekkiske venner i øvrigt det progressive Budnoucnost-parti, der stiller op imod det reaktionære KSČM."
Information, s. 18 (30.05.2024)

Hvad berettiger Europa-Parlamentet?
Information bringer et læserbrev af pensionist Peter Hindstrup, som blandt andet skriver: "Jeg er begejstret for det indre marked og arbejdskraftens fri bevægelighed, som begge har givet Europas befolkninger store fordele, mere velstand og mere frihed. Men på trods heraf må jeg sige: EU-Parlamentet har ingen demokratisk legitimitet. Der er ingen, der inderst inde identificerer sig med - eller føler sig repræsenteret af EU-Parlamentet. Et folkevalgt parlament giver kun mening, hvis det vælges af ét folk i én stat. Det er meningsløst med et fælles parlament for en samling af individuelle og uafhængige stater. Europa er ikke ét samlet demokrati. Europa er en samling af separate demokratier, og jeg er tryg ved, at danske demokratisk udpegede ministre repræsenterer Danmark i EU's ministerråd, hvor de endelige beslutninger tages. Men det, at mange rådsbeslutninger herefter skal konfirmeres i EU-Parlamentet, er kun til besvær og tilfører ikke EU-beslutningsprocessen nogen ekstra troværdighed, merværdi eller autoritet. Snarere tværtimod. [...] EU ville fungere fremragende, endda bedre, uden EU-Parlamentet, der ikke ville blive savnet af nogen, hvis det blev nedlagt. Jeg hører meget gerne fra de mange danske kandidater til EU-Parlamentet, hvad de egentlig mener, at EU-Parlamentet reelt tilfører EU. Hvilken konkret merværdi kommer fra EU-parlamentet? [...] Hvis man opstiller til EU-parlamentet, må man vel som minimum kunne forklare, hvorfor institutionen overhovedet eksisterer? Jeg venter spændt. Vi skal vælge 15 danskere til et parlament med 720 medlemmer - giver det overhovedet nogen mening?"
Information, s. 18 (30.05.2024)

Vi risikerer et handlingslammet Europa - og det må ikke ske
Berlingske bringer en kommentar af Lars Barfoed, kandidat til Europa-Parlamentet (M), som blandt andet skriver: "Mere end nogensinde har vi brug for et handlekraftigt EU. Men prognoserne viser, at der er risiko for et handlingslammet europaparlament, fordi yderfløjene opnår så mange mandater, at de sammen med den borgerlige EPP-gruppe kan blokere for reformer. Og dermed får vi et EU uden handlekraft. Udfordringerne står ellers i kø og kræver hurtige og effektive beslutninger til at imødegå dem. Det handler om krigen i Ukraine og truslen fra et aggressivt Rusland, den globale konkurrence, der truer vores velstand samt klimakrisen. Svarene er et stærkere europæisk forsvar, et styrket indre marked i EU og et bæredygtigt EU med grøn og forsyningssikker energi. [...] Jeg selv og andre har ved flere lejligheder i debatter her op til EP-valget spurgt K og LA, om de er åbne over for et samarbejde med højrefløjen i EU, ligesom man har det i det danske folketing. Det kan man ikke få noget klart svar på. Risikoen er derfor, at valget fører til en mandatsammensætning i Europa-Parlamentet, hvor EPP-gruppen og højrefløjen sammen kan blokere for de nødvendige forandringer i EU. Det må ikke ske. Det ville føre til et både sikkerhedspolitisk, økonomisk og klimamæssigt utrygt Europa. I Moderaterne ønsker vi at føre politik på midten af politik. Det gælder i dansk politik, ligesom det gælder i europæisk politik. Og det er med udgangspunkt omkring midten af europæisk politik, at vi skal finde vejen til reformer i EU, der kan sikre et en bæredygtig udvikling, sikkerhed og fred samt et konkurrencedygtigt Europa."
Berlingske, s. 23 (30.05.2024)

Klima

Tænketank forventer "en slanket grøn dagsorden" i fremtidens Europa
Ditte Brasso Sørensen fra Tænketanken Europa forventer ikke de store grønne armbevægelser fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, hvis hun skulle få en periode mere, skriver Altinget onsdag. Onsdag og torsdag bliver der afholdt konferencen Natur & Miljø 2024 i Nyborg, arrangeret af KTC og Envina og over for de omkring 400 deltagere dæmpede Ditte Brasso Sørensen forventningerne til, hvor meget miljølovgivning man skal forvente fra EU-systemet i den kommende periode. Hun mener, at man vil se en slanket grøn dagsorden, som vil fokuserer dér, hvor man har store industriinteresser som vedvarende energi, men lidt mindre på miljødelen. Nyborgs borgmester Kenneth Muhs (V), der også er næstformand for KL's klima og miljøudvalg, var også inviteret til at holde oplæg og han konkluderede, at det er EU, som på lange bane driver den grønne dagsorden. Han er ærgerlig over udsigten til et mindre offensivt EU. "Jeg kan godt være bekymret for, om højredrejningen ude i Europa gør, at vi får et svagere fokus på natur og miljø," sagde han. Ditte Brasso Sørensen mener ikke, at EU vil opgive de nuværende målsætninger, men at Kommissionen i højere grad vil fokusere på at implementere det, der allerede er planlagt. Hun mener derudover, at der fremover vil være mere fokus på det sociale spørgsmål. "Den europæiske højrefløj har formået at samle sig om en grøn dagsorden, som ikke bare er et nej til grøn omstilling. Men som mere er en social dagsorden, hvor man siger ja til grøn omstilling, men at det skal balanceres med den økonomiske ulighed, der er mellem land og by i Europa," sagde hun og fortsatte: "Og det tror jeg kommer til at være toneangivende for, hvordan man tænker grøn omstilling i Europa fremadrettet."
Altinget, onsdag (30.05.2024)

Vilde priser på olivenolie er fortællingen om en af Europas største kriser - en dansk kvinde befinder sig i frontlinjen
I Europa stiger temperaturen hurtigere end på noget andet kontinent i verden og priserne på olivenolie er buldret i vejret, hvilket langtfra kun skyldes den højere inflation, men i stedet klimaforandringerne, skriver Jyllands-Posten. I december slog den europæiske politienhed Europol til mod det, som blev døbt en olivenolie-mafia i Italien og Spanien. Der var 11 mennesker, som blev anholdt, og over 260.000 liter olivenolie blev beslaglagt. Efterforskningen afslørede, at svindlerne fremstillede falsk ekstra jomfruolivenolie ved at fortynde den ægte vare med olie i ringere kvalitet. Europol har konkluderet, at brugen af fidusen er taget til i omfang. "En blanding af forskellige faktorer, f.eks. inflation, mindre olivenolieproduktion og stigende efterspørgsel, har skabt den perfekte grobund for snyd," sagde Europol i en pressemeddelelse. FN's klimapanel har konkluderet, at menneskeskabte klimaforandringer bidrager til opvarmning af kloden og dermed til det mere ekstreme vejr. Den 6.-9. juni stemmer millioner af europæere ved valget til Europa-Parlamentet, og dermed er de med til at udvælge 720 politikere, der som en af de allervigtigste opgaver i de næste år skal finde nye og flere løsninger på at bekæmpe den globale opvarmning og klimaforandringerne.
Jyllands-Posten, s. 10-11 (30.05.2024)

Landbrug

Afviser Løkkes "sene" erkendelse: Advarslerne om landbrugspakken stod i kø
Forleden erkendte Lars Løkke Rasmussen (M) et medansvar for de nødlidende danske farvande, fordi han som statsminister sad for bordenden i 2016, da landmændene fik lov at hælde mere kvælstof på markerne. Men en gennemgang af en række dokumenter viser dog, at det på ingen måde burde overraske Løkke, at havene lider, da han blev advaret om konsekvenserne ved landbrugspakken af både EU-Kommissionen og regeringens eget embedsværk herhjemme, skriver Berlingske. I kølvandet på landbrugspakken gik EU-Kommissionen dengang ind i sagen og konkluderede, at det kunne være i strid med nitratdirektivet, som er sat i verden for at beskytte vores vandmiljø. Men der blev aldrig rejst en egentlig sag fra EU-Kommissionen, som lukkede forløbet i 2021. I de mellemliggende år måtte indsatsen for at beskytte vandmiljøet flere gange intensiveres for at undgå konflikter med EU-direktiverne som følge af landbrugspakken. I en video på Instagram italesatte Løkke erkendelsen forleden: "Jeg bærer selv et ansvar. Jeg troede, vi ad frivillighedens vej kunne få livet tilbage i de danske fjorde." Berlingske ville gerne spørge Lars Løkke Rasmussen, om det overordnet var en fejl at tillade landmændene at bruge mere gødning, men det har ikke været muligt at få en kommentar.
Berlingske, s. 8-9 (30.05.2024)

Sikkerhedspolitik

EU må droppe Disney-naiviteten
Information bringer en kronik af Mads Strange, kandidat til Europa-Parlamentet for Liberal Alliance. Han skriver blandt andet: "Hvis Europa skal se de nye sikkerhedspolitiske realiteter i øjnene, er der tre primære målsætninger, der skal realiseres i EU's kommende valgperiode. Den første er at skyde flere milliarder i den europæiske forsvarsindustri, så EU-staternes forsvar bliver oprustet. Lige nu står et virkelighedsfjernt investeringsprincip eksempelvis i vejen for, at Europas største pengetank kan understøtte forsvarsindustrien. [...] Den anden målsætning er at etablere multilaterale samarbejdsaftaler om forsvarspolitikken på tværs af EU-lande, som kan supplere det brede samarbejde mellem alle 27 lande og bidrage til at sikre den regelbaserede verdensorden. [...] Den sidste målsætning er at fortsætte støtten til vores ukrainske allierede. Ukraines kamp er også vores. [...] Hvis vi ikke formår at stikke en kæp i hjulet på Ruslands krigsmaskine, risikerer vi ikke blot, at hans imperialisme rammer andre lande. Vi sender samtidig et signal til resten af verdens despoter og diktatorer om, at Vesten er svagt og splittet, og at vi ikke længere magter at være verdens garant for fred og frihed."
Information, s. 16-17 (30.05.2024)

Vi er under konstante angreb fra it-kriminelle og ondsindede tredjestater - og vores cybersikkerhed halter
Berlingske bringer en kronik af Christian Wiese Svanberg, advokat og partner ved CO: PLAY. Han skriver blandt andet: "I 2021 blev der derfor vedtaget lovgivning, der etablerede et samarbejde på tværs af de relevante offentlige myndigheder og private virksomheder. Dette samarbejde fik en selvstændig juridisk ramme, der gør det muligt for virksomheder og myndigheder at dele oplysninger, efterretninger med videre, hvis de kan have betydning for at forebygge eller bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. [...] Lovændringen i 2021 medførte forbedringer, men Finans Danmark har så sent som i april 2024 udtrykt, at for snævre juridiske rammer forhindrer bankerne i at advare hinanden om kunder, der forsøger at unddrage sig myndighederne ved at sprede deres aktiviteter over flere banker. [...] Realiteten er imidlertid, at hvor 70.000 årlige indberetninger af mistænkelige pengeoverførsler og andet, kan lyde af meget, så blegner dette tal set i forhold til mængden af data, der genereres, når virksomheder og myndigheder håndterer de millionvis cyberhændelser, der årligt rettes mod Danmark. Og helt parallelt med forløbet på hvidvaskområdet er der nu skærpede lovkrav på vej til mange virksomheder og myndigheder i form af EUs såkaldte NIS 2-direktiv, som der for tiden arbejdes på at implementere i dansk ret. NIS2-direktivet vil være et vigtigt bidrag til at højne cybersikkerheden på tværs af de kritiske samfundssektorer. Men hvis opgaven med at forbedre cybersikkerheden reelt skal løses, skal der - blandt andet belært af erfaringerne på hvidvaskområdet - være klare retlige rammer, der sikrer effektiv deling af oplysninger om aktuelle cybertrusler på tværs af virksomheder og myndigheder."
Berlingske, s. 20-21 (30.05.2024)

Udvidelse

Tårerne strømmer i Tbilisis gader
Det georgiske parlament har forkastet Georgiens mere vestligt-sindede præsidents veto mod en russisk-inspireret lov og blandt de pro-vestlige demonstranter i hovedstaden, Tbilisi, breder der sig en følelse af magtesløshed og vrede, skriver Kristeligt Dagblad. Den såkaldte ”russiske lov” har de seneste måneder trukket hundredtusindvis af georgiere på gaden i protest, fordi loven, ifølge demonstranterne, trækker Georgien væk fra Vesten og direkte i kløerne på Kreml. Levan Sjatberasjvili, underviser i klassisk tysk filosofi på Ilias statslige universitet i Tbilisi, har været med i demonstrationerne fra starten af. ”Ved at trække Georgien i denne retning erklærer regeringen krig. Men det eneste, vi ønsker, er fred. Regeringen ønsker at omdanne Georgien til et diktatur, men det kan ikke lade sig gøre,” siger Levan Sjatberasjvili og fortsætter: "Jeg bliver ved med at komme. I morgen og dagen efter i morgen. Indtil vi sejrer. Vores fremtid er ikke mejslet i sten. Vi venter på fremtiden. Vi ønsker at opbygge et nyt Georgien." Vedtagelsen af loven har udløst stærke reaktioner fra EU og en række vestlige ledere og selvom Georgien i december fik status af kandidatland til EU, kan loven nu kuldsejle processen.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (30.05.2024)