Dagens EU-tophistorier
Migration: EU strammer visumregler for Hviderusland
Som reaktion på "aggressive" hviderussiske forsøg på at destabilisere unionen ved at sende migranter videre til EU-lande, vil EU stramme visumreglerne for statslige, hviderussiske embedsmænd, skriver flere aviser. "Vi har et aggressivt regime, som forsøger at presse migranter mod europæiske grænser for at destabilisere EU," sagde EU's kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, onsdag. Hun foreslår desuden en styrket indsats mod menneskehandel, hvor hun henviser til tal fra det europæiske politisamarbejde Europol, som viser, at 90 procent af såkaldte irregulære migranter ankommer med hjælp fra menneskehandlere.
Jyllands-Posten skriver, at Polen advarer om, at en del af de migranter, der den seneste måned er ankommet til Polen fra Hviderusland, udgør en sikkerhedsrisiko. Tidligere på ugen fremlagde den polske regering dokumentation i form af en række fotos, som skulle stamme fra tilbageholdte migranters mobiltelefoner. "Der blev opdaget migranter trænet i kamp og med erfaring i brug af våben. 20 procent havde bånd, ofte gennem mange år, til Ruslands territorium," sagde indenrigsminister Mariusz Kaminski's talsmand, Stanislaw Zaryn, på et pressemøde. Fra forsvarsminister Blaszczak lyder det: "Det materiale, vi her viser frem, beviser den udfordring, grænsevagter og soldater står overfor på grænsen. Det er disse mennesker, der stormer den polske grænse." Den polske regering vil nu forlænge den undtagelsestilstand, der 3. september blev indført langs grænsen, hvilket bekymrer humanitære organisationer, da forestående nattefrost kan føre til en kritisk situation. "Vi appellerer til regeringen om at lade læger og ambulanceredere få adgang til grænsen, ellers vil vi finde mange lig til foråret," siger Maria Zlonkiewicz fra den polske organisation Grupa Granica. Torsdag tager Ylva Johansson til Warszawa for at møde bl.a. den polske indenrigsminister. "Vi skal hjælpe Polen med at beskytte dets grænser, men det er også vigtigt at forhindre mennesker i at miste livet på disse grænser. De udfordringer må vi diskutere med Polen," siger Ylva Johansen.
Kilder: Berlingske, s. 6; Børsen, s. 18; Jyllands-Posten, s. 20
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Klima: Her er regeringens køreplan for klimaet frem mod 2025
Onsdag præsenterede klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) på et pressemøde en samlet plan for, hvordan Danmark skal leve op til målet om at reducere den CO2-udledning med 70 procent i 2030, skriver Altinget. Rammen for køreplanen er fordelt ud på syv elementer, der bygger på klimaloven og en videreudvikling af klimaprogrammet fra 2020 og derudover fremgår det i planen, hvilke udspil der skal præsenteres i årene til og med 2025. Ifølge Børsen kritiserer Ulrich Bang, klima- og energipolitisk chef i brancheorganisationen Dansk Erhverv, klimaplanen, da han ikke mener, at virksomhederne kan vente til 2025 på at få klarhed på klimaområdet. Efter regeringen onsdag præsenterede sit klimaprogram, lød det fra ham, at EU i klimakampen har været en Tesla, mens Danmark nærmere har været en bil fra det russiske bilmærke Lada.
Information bringer en kommentar af journalist Jørgen Steen Nielsen, som blandt andet skriver: "Regeringen lægger i sit nye klimaprogram endnu mere vægt på teknologier, der stadig er under udvikling og behæftet med stor usikkerhed. Vi har - for nu at sige det på godt dansk - allerhelvedes travlt. Alle sammen. Det er hovedindtrykket, der lejrer sig, når man arbejder sig igennem regeringens Klimaprogram 2021 på 196 sider, præsenteret onsdag på et pressemøde af klima- og energiminister Dan Jørgensen (S). [...] Flere regeringsudspil skal følge i 2023 og 2024, og parallelt med det hele skal Dan Jørgensen og hans kolleger arbejde på at præge klimamål og -indsatser i EU og på den globale scene. Klimaprogram 2021 er en tour de force i løfter om nye grønne strategier, udspil og initiativer. Alt sammen med det sigte at overbevise Klimarådet - og Folketinget - om, at regeringen faktisk lever op til klimalovens krav om at anskueliggøre, at målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030, målt i forhold til 1990, kan nås."
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "Lad det være sagt straks: Der er ingen klimakrise. Når det kan siges så bastant, er forklaringen den enkle, at en krise kræver omgående og effektiv handling for at forhindre, at den udarter til noget, der er værre. Hvis der havde været en klimakrise, ville enhver ansvarlig regering prompte have taget alle nødvendige skridt for at inddæmme krisen og bringe den til ophør. [...] Regeringens køreplan savner den substans, som især erhvervslivet efterlyser. Det er da også tankevækkende, at EU-Kommissionen med sin "Klar til 55"-pakke, der blev præsenteret i juli, fremlægger en samlet klimapolitisk plan, mens regeringen i det mest ambitiøse EU-land - Danmark - vil lade sine tiltag komme drypvist frem til 2025. Forhåbentlig tvinger partierne bag 2030-målet regeringen til at fremlægge en klimapolitisk helhedsløsning inden årsskiftet. Især støttepartierne har været stærkt kritiske over for regeringens fodslæbende fremfærd, men har på intet tidspunkt haft modet til at drage konsekvensen."
Kilder: Altinget; Information, s. s. 4-5; Jyllands-Posten, s. 32; Børsen, s. 18
Andre EU-historier
Arbejdsmarkedspolitik: Konservative: EU's øremærkede barsel er absurd tvang, der frarøver familier privatlivets frie valg
Altinget bringer et debatindlæg af Katarina Ammitzbøll, EU-ordfører (K), som blandt andet skriver: "Reglerne for barsel skal ændres på grund af et nyt EU-direktiv. Det er ingen hemmelighed, at Det Konservative Folkeparti anerkender EU og det indre markeds vigtighed. Men dermed ikke sagt, at jeg synes, at EU skal have lov til at bestemme og diktere alt. For når EU pålægger medlemslandene et direktiv om, at øremærke barsel til begge forældre på ni uger, så mener jeg, at EU går for langt. [...] Man kan spørge sig selv, hvorfor EU eller politikere i det hele taget skal blande sig i, hvordan familier planlægger deres liv. Det bør nemlig være hver enkelt familie, der bør træffe valget om, hvordan de varetager opgaven som forældre, og hvordan barslen skal fordeles."
Kilde: Altinget
Institutionelle anliggender: Niels Fuglsang udpeget som hovedforhandler til energieffektivisering
Europa-Parlamentet har udnævnt Socialdemokratiets Niels Fuglsang som Europa-Parlamentets hovedforhandler på stort EU-direktiv om energieffektivisering, skriver Altinget.
Kilde: Altinget
Klima: Klimapolitik bag global energimangel
Børsen bringer en analyse af udenrigsredaktør Hakon Redder. Han skriver blandt andet: "Klimakynikere vil fremhæve, at nu ligger verden, som den har redt. Man har lukket ned for sort energi, før den grønne er parat til at afløse. Tyskland er det fremmeste eksempel. Med lov er der sat dato for udfasning af grøn atom- og sort kulkraft. Uden nogen plan for, hvordan vind, sol, brint og andre klimaneutrale energiformer fuldt ud kan tage over. [...] I Europa har man, som Clima Action Europe med stor tilfredshed noterer sig, hastigt reduceret antallet af kulkraftværker. Halvdelen af de 324 værker er på kun fem år siden FN's Klimaaftale enten lukket ned eller bliver det inden 2030. Skal Paris-aftalen opfyldes, fremhæver organisationen, skal alle værker være lukkede i 2030. Men har Europa så strøm nok? Og hvad gør elværkerne? I Storbritannien er flere mindre gasfyrede elværker gået konkurs, fordi omkostningerne blev for høje. Eksperter advarer om, at det samme kan ske i Tyskland. Uanset elpriserne siden februar er mere end fordoblede. Svaret burde være mere naturgas. Uanset det for klimaaktivisterne slet ikke er en god løsning. Men det er også en løsning med egne indbyggede problemer. Fordi gasleverandøren især er Ruslands præsident Vladimir Putin, der, når Nord Stream 2 åbnes for direkte leverancer gennem Østersøen til Tyskland, øger den eksisterende klemme på EU. Lukker Putin for gassen, sætter han EU på pinebænken."
Kilde: Børsen, s. 25
Konkurrence: Dansk Industri slår alarm over mangel på råvarer i virksomhederne
Fra Dansk Industri lyder det, at manglen på mikrochips, elektroniske dele, stål og plast hos danske virksomheder er et problem både for virksomhederne og forbrugerne. "Danske virksomheder modtager stribevis af ordrer, som de ikke kan levere - både på grund af mangel på arbejdskraft og mangel på komponenter og råvarer. Det får konsekvenser for økonomien og væksten, for de kan producere mere, men de har ikke komponenterne, så de går glip af masser af indtjening," siger Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri ifølge Politiken. EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, mødtes onsdag eftermiddag med sine amerikanske kolleger i Trade and Tech Council, i Pittsburgh, hvor de blandt andet drøfter, hvordan den globale mangel på råvarer og materialer kan løses, uden at det svækker konkurrenceevne i hverken USA eller EU.
Kilde: Politiken, s. 11
Retlige anliggender: Polens stemmeret i miljøsager skal fjernes
Politiken bringer et debatindlæg af Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet (S), som blandt andet skriver: "En ny dom fra EU-Domstolen pålægger Polen dagbøder på en halv million euro for at holde en brunkulsmine åben, selv om den udgør en miljø- og klimamæssig katastrofe og er imod EU's regler. Men Polen nægter stadig at lukke minen. Det skal EU ikke acceptere. [...] Det underminerer hele EU-samarbejdet, hvis et land gerne vil være med til at lave regler, der skal gælde for alle, men ikke selv vil følge dem. Derfor skal EU sætte hårdt mod hårdt. [...] I sidste ende bør EU-Kommissionen starte en artikel 7-procedure for at fratage Polen stemmeret i rådet i klima- og miljøspørgsmål. Hvis Polen ikke vil følge lovgivningen, skal landet heller ikke have indflydelse på udformningen. Det er ikke en nem opgave at gøre noget ved den bekymrende udvikling i Polen. Men EU er nødt til at gøre mere og tage fløjlshandskerne af - både for demokratiets, retssikkerhedens og klimaets skyld.
Kilde: Politiken, s. 5
Interne anliggender: Erfaren miljøforkæmper vil være fransk præsident
Yannick Jadot fra det grønne parti EELV, Europe Ecologie-Les Verts, er tirsdag blevet valgt til partiets kandidat til præsidentvalget næste år. Fra Yannick Jadot lyder det, at en stemme på de grønne ikke betyder flere afgifter, højere skatter og moralprædikener fra morgen til aften. "En stemme på mig vil også være en stemme for højere købekraft," siger han til TV stationen France 2. Han foreslår desuden at afskaffe moms på økologiske og lokalt fremstillede fødevarer, ligesom han ønsker et opgør med EU-Kommissionens fodslæbende holdning til forbud mod pesticider og farlige tilsætningsstoffer i fødevarer. Nu skal han så have udviklet et sammenhængende og troværdigt udenrigs- og sikkerhedspolitisk program, og på få måneder opbygge et image af en potentiel statsmand, som lederne i Washington D.C., Beijing og Moskva tager alvorligt.
Kilde: Politiken, s. 3
Institutionelle anliggender: Briter skændes om årsag til hamstringskaos: Skyldes det Brexit eller covid?
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Bjarne Nørum, som blandt andet skriver: "Knap 10 måneder efter Brexit trådte helt og fuldt i kraft, og der blev sat en prop i arbejdskraftens frie bevægelighed, så måtte den britiske regering over weekenden krybe til korset. Der vil nu blive udstedt 5000 kortfristede visa til lastbilchauffører samt 5500 til arbejdere på fjerkræslagterier. [...] Regeringen afviser igen og igen, at den nuværende mangel på chauffører har noget med Brexit at gøre, og henviser til, at der er en generel mangel på varer i store dele af Europa på grund af de forsyningsproblemer, der er opstået i kølvandet på covid-krisen. ”Jeg har set mange pege på Brexit som skurken her, men de tager faktisk fejl. Det er takket være Brexit, at jeg har været i stand til at ændre loven og ændre den måde, vores køreprøver bliver taget på. Det kunne jeg ikke have gjort, hvis vi stadig var en del af EU. Brexit er rent faktisk en del af løsningen,” siger transportminister Grant Shapps til avisen The Guardian. En påstand, der bliver afvist af administrerende direktør Kieran Smith fra firmaet Driver Require, der rekrutterer lastbilchauffører. ”Brexit er pr. definition en del af det,” siger han til iNews. [...] Vinderen af det tyske valg, socialdemokraten Olaf Scholz, blev også spurgt om den britiske benzinkrise på et pressemøde i Berlin, og han antyder, at Brexit har en betydning: ”Arbejdskraftens frie bevægelighed er en del af EU. Vi arbejdede hårdt på at overbevise briterne om, at de ikke skulle forlade unionen. Jeg håber, de kan overkomme de problemer, det medfører.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11
Arbejdsmarkedspolitik: Social ingeniørkunst er ikke løsningen
Jyllands-Posten bringer en kronik af Martin Ågerup, direktør i tænketanken CEPOS. Han skriver blandt andet: "Dem, der nu begræder, at politikerne øremærker barsel, bør overveje, hvad politikerne (og skatteyderne) overhovedet skal blandes ind i spørgsmålet om barsel for. Og der er blevet affyret påstande i denne debat, som var det salver fra et maskingevær. Det har knebet mere med dokumentationen. [...] Øremærket barsel kunne derfor have været forhandlet decentralt mellem parterne, hvis en eller flere af dem havde ønsket det, og der kunne have været taget decentrale hensyn, som vi har tradition for på det danske arbejdsmarked. Sådan blev det ikke, og det skyldes primært, at den øremærkede barsel kræves gennemført af et EU-direktiv. Der har ikke været meget debat om det rimelige i, at EU blander sig i den slags. Et stort flertal af befolkningen ønsker end ikke, at deres nationale folkevalgte politikere skal blande sig. Gud ved, hvor mange der finder, at det er et EU-anliggende? Det kunne være værd at undersøge i en ny meningsmåling. EU bør være stærkt og træffe beslutninger på de områder, hvor fælles regler er påkrævet. Det gælder f.eks. det indre marked. Derimod bør medlemslandene sige fra, når EU blander sig unødigt."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 35
Migration: Pigtråd og stålmure er ikke udtryk for magt, men for den allerstørste afmagt
Jyllands-Posten bringer en kommentar af tidligere minister Mette Bock. Hun skriver blandt andet: "Hvem ville have troet, at en socialdemokratisk regering i Danmark nogensinde ville komme til at støtte opbygningen af mure rundt om et Fort Europa? Og eksportere pigtrådshegn, som et land som Spanien af samme grund har fravalgt, da flere er kommet livsfarligt til skade ved nærkontakt? Hvordan er det kommet så vidt? Er det en magtmanifestation? Nej, det er tværtimod udtryk for den allerstørste afmagt. Landene ved EU's ydre grænser har i mange år fortvivlet måttet gå enegang. EU så bare passivt til og lod dem bogstavelig talt sejle i egen sø i stedet for at gennemføre nødvendige reformer af regler, der var skabt til en helt anden tid. I dag er det fortsat det land, som en migrant først sætter sine ben i, der har pligten til at behandle deres ansøgning om asyl eller ophold. Så hvem kan fortænke landene ved EU's ydre grænser i at se igennem fingre med migranternes vandring længere ind i EU, så de ikke selv braser fuldstændig sammen under problemerne? [...] jeg synes simpelthen ikke, man kan bebrejde Mattias Tesfaye, at vi fra dansk side hjælper de lande, der er i gang med at opføre afmagtens mure rundt om EU. Det er EU's, og også Danmarks, eget ansvar, at det er kommet så vidt. Til gengæld skal vi holde skarpt øje med, at støtten til murene bliver spejlet i massiv støtte til at hjælpe mennesker i nød, så de ikke begynder at vandre. Foreløbig er der afsat 350 mio. kr., men også her skal EU påtage sig større ansvar. Skal EU's store svigt i denne sag så betyde, at vi skal melde os ud af foretagendet og gå enegang som Storbritannien? Nej, tværtimod. I en tid med globalisering, folkevandringer og pandemier er der mere end nogensinde brug for et styrket fællesskab og forpligtende samarbejde mellem EU's medlemslande. Det kræver, at der indimellem skal sluges kameler. Som at Danmark skal modtage flere kvoteflygtninge, afskaffe forsvarsforbeholdet - og yde større støtte til mennesker i verdens brændpunkter, så færre begynder at vandre."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 32
Det digitale indre marked: Danmarks digitale konkurrenceevne er blandt de bedste i verden
Den årlige opgørelse fra IMD for 2021 viser, at Danmark dumper en plads tilbage, men indtager stadig en topplacering, når det gælder den digitale konkurrenceevne. Listen omfatter 64 lande verden over, hvor Danmark ligger på fjerdepladsen. "Vi er et digitalt foregangsland med stor digital parathed både i virksomhederne og i befolkningen. Men vi må ikke hvile på laurbærrene, hvis vi skal holde Danmark i toppen over de mest digitaliserede lande, da mange andre lande løber stærk på den digitale omstilling," siger Rikke Hougaard Zeberg, der er branchedirektør i DI Digital. Der er dog også områder, hvor Danmark går tilbage, eksempelvis i forhold til digitale kompetencer. "I min optik er det et wakeupcall, at vi falder tilbage ift. digitale kompetencer, og vi så desværre samme tendens i de seneste Desi-målinger fra EU. Den trend skal vi have vendt," siger Rikke Hougaard Zeberg.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4
Finansielle anliggender: Renten kravlede ned efter ro på markederne
Onsdag faldt der lidt mere ro på obligationsmarkedet efter et par tumultariske dage, og den tiårige rente lukkede i 0,07 procent, hvilket var tre basispoint lavere end tirsdag eftermiddag, skriver Jyllands-Posten og Børsen. Det var dog først efter markedslukning, at der var taler fra en række fremtrædende skikkelser i Den Europæiske Centralbank (ECB) og den amerikanske pendant, Federal Reserve. "Onsdag vil fokus være på de fire store centralbankchefer, der taler ved ECB Forum: Lagarde, Powell, Kuroda og Bailey. Særligt Powell og Bailey vil formentlig signalere en gradvis opstramning af pengepolitikken, og det kan presse renterne op," skriver Mathias Dollerup Sproegel, makroanalytiker hos Sydbank.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 20; Børsen, s. 33
Sikkerhedspolitik: Mali bejler til russiske lejesoldater - Danmark kalder det "en klar rød linje"
Mali er ved at lande en aftale med russiske lejesoldater om at bekæmpe terrorister i landet, hvilket Danmarks forsvarsminister Trine Bramsen kalder "helt uacceptabelt og en klar rød linje" i et interview med Jyllands-Posten. Hun truer med at trække militært bidrag, hvis aftalen mellem Mali og de russiske lejesoldater bliver til virkelighed. "Vi har gjort det meget klart over for den maliske regering, at det er en betingelse for vores tilstedeværelse, at den ikke samarbejder med Wagner-gruppen. Vi bruger lige nu al vores energi på at lægge pres på den maliske regering. Det vil undre mig meget, hvis ikke det gør et indtryk," siger hun. Også FN og EU har åbenlyst luftet bekymringer for de russiske lejesoldaters indtræden i konflikten, hvor FN er til stede i landet med ca. 15.000 fredsbevarende tropper, mens EU's træningsmission består af 700 soldater fra 25 europæiske lande.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16
Finansielle anliggender: Virkeligheden hamrer løs på døren i centralbankernes elfenbenstårne
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Christine Lagarde er endt i lidt af en kattepine. Chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB) står nu over for et dilemma, som ECB har undgået det seneste årti, udløst af den stigende inflation. Europæisk pengepolitik er på vej ind i en situation, hvor fraværet af inflation ikke længere kan bruges som argument for at gøre hvad som helst. Inflation er nemlig det eneste, som der ikke længere er mangel på. [...] I en tale 28. september anførte Lagarde, at inflationen forventes "at stige yderligere i de kommende måneder". [...] Indtil videre insisterer ECB på, at udbruddet af inflation er midlertidigt, og det var også Lagardes samlede budskab i talen. Det er standardmantraet for centralbankbureaukrater og akademiske økonomer, der det seneste årti har brændt nallerne ved at forvente en inflation, der ikke kom. [...] Helt centralt i Lagardes argumentation er dog, at der er endnu ikke er tegn på, at den stigende inflation har givet sig udslag i højere lønstigninger. Fraværet af lønstigninger er måske ikke så underligt i betragtning af, hvor hurtigt inflationen er steget i Europa, men overløbet fra inflation til lønninger er vigtig. [...] ECB er nødt til at bekende kulør, om centralbankens mission er at holde priserne stabile, eller om det reelt er at holde Sydeuropa flydende med kunstigt lave renter. Ligegyldigt, hvad ECB vælger at gøre, vil de få tæsk. Men de negative renter må langsomt fjernes fra det finansielle system. For som tidligere nationalbankdirektør Jens Thomsen siger i en samtale med Berlingske: ”negative renter er noget skidt, men vi er nødt til det.” Forbrugernes forventninger til inflationen er nu på det højeste i et årti, og forsyningskrisen kan derfor have den effekt, at vi slipper af med ”skidtet” hurtigere, end ECB og Nationalbanken selv tror på nuværende tidspunkt.”
Kilde: Berlingske, s. 8
Det digitale indre marked: Vi begraver os selv i ødelæggende bøvl
Berlingske bringer et debatindlæg af Bertel Haarder, MF og fhv. minister (V). Han skriver blandt andet: "Danmark har en guldgrube: Vore patienter og vore forskere. Vi er blandt de lande i verden, hvor patienter og patientforløb er bedst registrerede, tilmed langt tilbage i tiden. Ligesom i det øvrige Norden. [...] Desværre bliver denne guldgrube ikke udnyttet i tilstrækkelig grad, fordi vi har påført os selv et databeskyttelses-bureaukrati med uendelige sagsbehandlingstider, som får både forskningsprojekter og internationale samarbejder til at sande til og strande. Forskningsprojekter bliver aflyst, internationale samarbejder går i vasken og millioner må betales tilbage. Alt sammen på grund af en urimeligt lang juridisk sagsbehandling, der tilmed varierer fra region til region. Meget tyder på, at både Finland, Norge og Estland er bedre til at tilgodese forskningen, selv om de skal leve op til de samme EU-regler som vi. Lad os dog lære af dem, der gør det bedst! Selvfølgelig skal der passes godt på borgernes datasikkerhed. Der må ikke kunne skabes konkurrencefordele på bekostning af datasikkerheden. Men den danske fortolkning af EUs databeskyttelsesforordning, GDPR, truer ganske enkelt vores status som en af verdens mest fremgangsrige forskningsnationer."
Kilde: Berlingske, s. 23
Migration: Tesfayes sans for symboler: Pludselig stod han der på grænsen til Europas sidste diktatur
Berlingske bringer en analyse af politisk kommentator Bent Winther, som blandt andet skriver: "Mattias Tesfaye stod i TV Avisen klokken 21 og blev interviewet af DR Nyheder foran et hegn med pigtråd foroven rejst ved EUs ydre grænser med hjælp fra Danmark. Her formulerede Tesfaye et budskab, som mange bakker op, med masser af symbolik, masser af provokation og ikke ret meget reelt indhold. "Jeg er glad for, at Litauen beskytter EUs ydre grænser," sagde Mattias Tesfaye i hvid skjorte og sort efterårsjakke, mens billederne på tv viste kilometervis af pigtrådsruller over det efterårsgrå landskab. Grænsehegn findes i en række lande ved EUs ydre grænser. I Estland og Letland er de opført mod Rusland og i Litauen mod Belarus. Også i Ungarn, Slovenien, Bulgarien og Grækenland har man sat hegn og mure op. Dem har landene rejst for at holde flygtninge og migranter ude, og de har gjort det uden at skele til, hvad Danmark mener. Et land uden ydre grænser, som står uden for EUs asylsamarbejde, som modtager meget få asylansøgere, og som på det her område opfattes som lidt af en enfant terrible i det europæiske fællesskab. Ikke desto mindre har Mattias Tesfayes markeringer været magtpåliggende. [...] I disse år kommer der meget få asylansøgere og migranter til Danmark, men det øger kun det politiske behov for kontinuerligt at markere intentionen om en stram udlændingepolitik på andre måder. Og det er formentligt ikke det sidste af den slags, vi har set fra Mattias Tesfaye."
Kilde: Berlingske, s. 10
Detaljer
- Publikationsdato
- 30. september 2021