EU i dagens aviser torsdag den 31. juli 2025

Dagens EU-tophistorier

Handel: Stor usikkerhed om ny handelsaftale mellem EU og USA
Kristeligt Dagblad skriver, at der er usikkerhed omkring handelsaftalen mellem EU og USA. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen udtaler, at medicinalindustrien ”hører til på et helt andet stykke papir”. Der er tvivl om, hvorvidt EU kan opfylde løfter om at købe store mængder amerikansk energi og våben, da EU-Kommissionen ikke har mandat til at bestemme over medlemslandenes indkøb. Politico kalder det ”et fantasiløfte”. Der er også usikkerhed om aftalens indhold på områder som stål, aluminium og digitale tjenester.

Berlingske skriver, at EU's beslutning om ikke at gengælde USA's toldsatser under Trump ikke nødvendigvis er et svaghedstegn. Økonomiprofessor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen udtaler: "Mit bud er, hvis toldsatserne forbliver sådan her, at den amerikanske produktivitet om fem-syv år ikke vil være vokset lige så meget som den europæiske på de områder, hvor tolden er relevant." EU's reaktion kan ses som en styrke, der viser unionens betydning som en handelsblok.

Politiken skriver, at USA og EU har indgået en ny handelsaftale, hvor EU-varer pålægges 15% told ved import til USA, mens amerikanske varer er toldfri i Europa. Professor Tim Marshall fra Cambridge bemærker, at "Donald Trump har på nogle måder en pointe med sit fokus på amerikansk produktion." Marshall understreger, at produktion er kompleks og kræver mere end blot toldsatser. Han opfordrer til, at europæiske lande fokuserer på lokal produktion for at opnå mere robuste økonomier.

Jyllands-Posten skriver, at der er uenighed mellem USA og EU, selvom Ursula von der Leyen og Donald Trump har udtrykt enighed. To officielle dokumenter viser forskellige opfattelser af deres aftale. Svend Roed Nielsen fra Tænketanken Europa bemærker, at der er forskelle i retorikken mellem USA og EU, og siger: "Begge parter har haft et behov for at få deres budskaber ud." En fælles erklæring er endnu ikke juridisk bindende, hvilket skaber usikkerhed om fremtidige handelskonflikter.

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Harald Bie, at der er stor forvirring omkring handelsaftalen mellem EU og USA. Aftalen, der blev præsenteret som en kilde til "stabilitet og klarhed", er ikke juridisk bindende og mangler enighed på flere områder, såsom told på lægemidler og landbrugsvarer. EU og Det Hvide Hus har forskellige opfattelser af aftalens indhold. "Der er en grund til, at forhandlinger om handelsforhold tager år og ikke smækkes sammen på et par timer på en golfbane i Skotland," siger Bie.

I en analyse i Børsen skriver Leonora Marienlund Klint, at EU og USA har indgået en mundtlig rammeaftale om handel, men der er stadig stor usikkerhed om detaljerne. EU-Kommissionen har sikret en toldsats på 15 %, men der er uenigheder om aftalens indhold. "Vores klare forståelse fra vores amerikanske partnere er, at toldloftet på 15 pct. omfatter lægemidler," sagde Kommissionens talsperson, Olof Gill. EU-Parlamentet og medlemslandene skal godkende aftalen, men der er modstand fra lande som Frankrig og Ungarn.

Kilder: Kristeligt Dagblad, torsdag, s. 4; Berlingske, torsdag, s. 8,9,10; Børsen, torsdag, s. 14; Politiken, onsdag; Jyllands-Posten, onsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Danmark kritiseres for passiv Gaza-linje, mens EU-landes pres på Israel vokser
Politiken skriver, at flere europæiske lande øger presset på Israel for at stoppe krigen i Gaza, mens Danmark kritiseres for sin passive holdning. EU's medlemslande er splittede, hvilket påvirker Danmarks handlinger. Henrik Larsen kalder det en "fiasko" for EU, at de ikke kunne suspendere associeringsaftalen med Israel. Christian Friis-Bach fra Venstre mener, at "Danmark gør det godt" og understreger, at enighed i EU er vigtig for at tale med en stærkere stemme. "Når det er tydeligt, at Israel ikke lytter efter, må man hæve stemmen." I et åbent brev kræver 31 prominente israelere, at det internationale samfund, herunder EU, indfører "lammende sanktioner" mod Israel for dets handlinger i Gaza.

Brevet, underskrevet af blandt andre Yuval Abraham og Michael Ben-Yair, kritiserer Israels behandling af palæstinenserne og opfordrer til en permanent våbenhvile. Liora Sion fra Københavns Universitet undrer sig over, at EU ikke reagerer kraftigere mod Israel, og kalder situationen i Gaza for en skændsel. Information skriver, at den danske regering fastholder sin position om at anerkende Palæstina først, når der er en bred europæisk enighed og en fredsproces. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler, at anerkendelse bør ske som en del af en "meget bredt forankret EU-koordineret indsats". Christian Friis Bach kalder anerkendelse uden fredsproces en "symbolsk gestus". Isabel Bramsen understreger, at symbolpolitik er vigtig, men tvivler på, at det vil ændre Israels kurs. Hun opfordrer Danmark til at arbejde aktivt for en tostatsløsning.

I en analyse i Information skriver Mathias Sindberg, at modstanden mod Israels krig i Gaza vokser i Vesten, og flere lande, herunder Storbritannien, overvejer at anerkende Palæstina som stat. Storbritanniens premierminister Keir Starmer udtaler, at "vi vil anerkende en palæstinensisk stat, og at vi vil gøre det, i det øjeblik hvor det vil have maksimal effekt for målet om en tostatsløsning." Med Frankrigs anerkendelse er 13 ud af 27 EU-lande nu på linje, mens Danmark afviser en ensidig anerkendelse uden en bred EU-koordineret indsats.

Kilder: Politiken, torsdag, s. 1,4; Information, onsdag

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Overraskende vækst i eurozonen udfordrer ECB’s renteplaner
Bloomberg skriver, at væksten i eurozonen i andet kvartal af 2025 overraskede positivt med en stigning på 0,1 pct. trods forventninger om stagnation. Den Europæiske Centralbank (ECB) havde ikke forudset denne udvikling, hvilket kan påvirke deres beslutninger om rentenedsættelser. "Derfor kan banken være mere tilbageholdende med at sætte renten yderligere ned," skriver Rune Thyge Johansen fra Danske Bank. Riccardo Marcelli Fabiani fra Oxford Economics bemærker, at eurozonen kun i begrænset omfang er påvirket af handelskrigen med USA.

Kilder: Børsen, torsdag, s. 13; B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag

Udenrigspolitik: Arabiske lande fordømmer for første gang Hamas i ny FN-erklæring
Ritzau skriver, at arabiske lande for første gang har underskrevet en erklæring i New York, der kræver, at Hamas afvæbnes, og at gidsler frigives. Erklæringen, som også er underskrevet af EU, opfordrer til, at Hamas afslutter sit styre i Gaza. Jean-Noel Barrot, Frankrigs udenrigsminister, udtaler: "For første gang fordømmer arabiske lande og lande i Mellemøsten Hamas." Erklæringen sigter mod at etablere en uafhængig, demilitariseret palæstinensisk stat ved siden af Israel.

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Allan Sørensen, at EU sammen med 17 andre lande og Den Arabiske Liga har underskrevet en erklæring, der opfordrer Hamas til at afslutte sit styre i Gaza. Erklæringen, der blev vedtaget i New York, kræver også, at Hamas frigiver israelske gidsler og afleverer våben til de palæstinensiske selvstyremyndigheder. ”Det er 60-70-80 lastbiler om dagen med mel og nogle madprodukter. Det har kun til mål at narre verden og dæmpe presset fra det internationale samfund,” siger Amjad Shawa.

Kilder: Jyllands-Posten, onsdag; Politiken, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag, torsdag, s. 4

Det digitale indre marked: Meta stopper politiske annoncer i EU: Sejr for demokratiet eller ny udfordring?
I en analyse på Altinget.dk skriver Morten Reimar, at Metas beslutning om at stoppe politiske annoncer i EU er en sejr for demokratiet. Reimar fremhæver, at "når pengene ikke længere betyder noget, bliver spillet mere lige for alle, og i sidste ende vinder demokratiet." EU's nye regler betyder, at store kampagnebudgetter ikke længere kan sikre massiv online synlighed. Dette kan udligne forskelle mellem store og små kandidater, da fokus nu vil være på organisk engagement og kreativitet frem for økonomisk styrke.

I en analyse i Information skriver Sebastian Gjerding, at Metas beslutning om at stoppe politiske reklamer på Facebook og Instagram er en reaktion på en ny EU-forordning om gennemsigtighed i politisk reklame. Meta mener, at forordningen medfører "uigennemførlige krav og juridiske usikkerheder". EU's pres på techgiganter er berettiget, og det kan føre til en politisk omstilling væk fra Metas platforme. Ekspert Mads Fuglsang Hove advarer om, at politikere kan blive fristet til at bruge polariserende budskaber for at få opmærksomhed.

Kilder: Altinget.dk, torsdag; Information, onsdag

Energi: Eksperter: EU’s energiløfte til USA er urealistisk og politisk spil
I en analyse i Berlingske skriver Julie Schneider, at EU's løfte om at købe amerikansk energi for 750 milliarder dollar er "fuldstændig absurd" ifølge eksperten Szymon Kardas. EU's løfte er en del af en handelsaftale med USA, men det er urealistisk, da USA ikke kan levere så meget energi, og EU mangler infrastrukturen til at modtage det. Europa-Kommissionen, ledet af Ursula von der Leyen, har solgt aftalen som et skridt mod uafhængighed af russisk energi, men eksperter mener, at det er et politisk træk uden reel mulighed for opfyldelse.

I en kronik i Børsen skriver Kristian Jensen, at EU's handelsaftale med USA om at købe energi for 250 mia. dollar er et "gevaldigt selvmål" for både konkurrenceevne og klima. Aftalen indebærer import af dyrere og mere klimabelastende flydende naturgas (LNG) fra USA, hvilket øger EU's afhængighed af USA og Qatar. Forfatteren argumenterer for, at EU i stedet bør fokusere på vedvarende energi og elektrificering for at opnå klimaneutralitet inden 2050 og styrke konkurrenceevnen.

Kilder: Berlingske, torsdag, s. 11; Børsen, torsdag, s. 21

Udenrigspolitik: EU splittet i støtten til Ukraine trods officiel enighed
Jyllands-Posten skriver, at EU er splittet i sin støtte til Ukraine, trods officielle udtalelser om "ubrydelig enighed". Frankrig, Italien og Spanien ser krigen som en mulighed for at opnå større EU-budgetter og investeringer i våbenproduktion. Kun fem EU-lande støtter initiativet om at finansiere amerikanske våben til Ukraine. En skribent hævder, at "EU aldrig kan blive enigt internt" og kritiserer, at økonomiske interesser styrer landenes handlinger frem for reel støtte til Ukraine.

Kilder: Jyllands-Posten, onsdag

Energi: Søren Pind: Misinformation om biogas skader den grønne omstilling
I en kommentar i Berlingske skriver Søren Pind, at den danske debat om biogas er præget af misinformation, hvilket skader den grønne omstilling. Pind kritiserer Dan Belusas påstande om udfasning af gasfyr og hans tolkning af EU-lovgivning. "Det er som nævnt indledningsvist ikke korrekt, at EU ønsker en udfasning af alle gasfyr," skriver Pind. EU fokuserer på udfasning af fossile brændsler, ikke gasfyr, og fremmer biogas som en del af strategien for at reducere afhængigheden af russisk gas.

Kilder: Berlingske, torsdag, s. 19