EU i dagens aviser torsdag den 31. marts 2022

EU i dagens aviser

Torsdag den 31. marts 2022

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Kinas præsident og EUs ledere mødes virtuelt
Ukraine står øverst på dagsordenen ved fredagens virtuelle topmøde mellem Kina og EU, skriver flere af dagens aviser og Altinget onsdag. "Topmødets hovedfokus vil være på krigen i Ukraine, det internationale samfunds engagement i at støtte Ukraine, den dramatiske humanitære krise skabt af Ruslands aggression, dets destabiliserende karakter for den internationale orden og dets globale indvirkning," lyder det i mødeoplægget fra europæisk side, skriver Information. På mødet vil Kinas præsident, Xi Jinping, og præsidenten for Det Europæiske Råd, Charles Michel, EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU's udenrigschef, Josep Borrell, deltage. Xi Jinping og Ruslands præsident, Vladimir Putin, har over de sidste ti år skabt et partnerskab, der mere og mere ligner en alliance. Ifølge Information har Kina ikke taget klart afstand til Ruslands handlinger og peger på NATO's østudvidelse ledet af USA som krigens årsag. Kinas udviklingsmål er på den anden side tæt knyttet til investeringer, teknologi og handel med Europa. EU står derfor med en vanskelig opgave. Det er nødvendigt at understrege, at Europa ikke vil acceptere eller se stiltiende til, hvis Kina kommer Rusland økonomisk eller militært til undsætning, men på den anden side kan trusler om sanktioner og en for hård retorik underminere håbet om, at Kina kan lægge bånd på den russiske præsident og i værste fald skubbe Kina endegyldigt over i den russiske lejr. Kinesiske Wang Huiyao, som er leder af den Beijing-baserede tænketank Center for China and Globalization og i den funktion rådgiver den kinesiske regering om udenrigsanliggender, beskriver topmødet som en kærkommen mulighed for den kinesiske ledelse til at tydeliggøre Kinas standpunkt og italesætte misforståelser. Det skriver Information. Over en skypeforbindelse lægger han ud med at nedtone vigtigheden af det russiskkinesiske partnerskab. Da den kinesiske og russiske præsident mødtes i Beijing kort inden den russiske invasion, offentliggjorde de en længere erklæring, der blandt andet fastslog, at venskabet mellem de to lande er uden grænser. Ifølge EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, var fælleserklæringen en trodsig handling og et revisionistisk manifest rettet mod et opgør med den eksisterende verdensorden. "Den aftale betyder ikke noget," lyder det fra Wang Huiyao, som fortsætter: "Putin var i Beijing til åbningen af vinterolympiaden, hvor andre lande valgte at blive væk, så Kina gik med til at lave en venskabelige erklæring. Det er ikke en militæralliance. Den kinesiske udenrigsminister har sagt helt tydeligt, at alle landes suverænitet skal respekteres, og at Ukraine ikke er en undtagelse. Det er sprogbrug, der går klart imod Ruslands invasion." Han forsikrer, at der ikke er hold i forlydender om kinesisk militærstøtte til Rusland. "Kina har klart afvist den påstand. Det giver i øvrigt heller ikke mening, at Kina skulle støtte Rusland militært. Rusland er en global våbeneksportør og har 5.000 atomsprænghoveder, der allerede er i højt beredskab. De har ikke brug for kinesisk militærassistance," siger Huiyao, som mener, at Europa ikke har råd til at skubbe Kina fra sig: "Krigen vil ødelægge Europas økonomi. EU har mere brug for Kina end nogensinde før. De europæiske bilfabrikanter sælger allerede flere biler i Kina end i Europa, det samme gælder farmaceutiske selskaber og flyproducenten Airbus. Nu har de endnu mere brug for det kinesiske marked og for kinesiske investeringer. Så EU har mere brug for Kina, end Kina har for EU." Han mener, at EU derfor bør ophæve de sanktioner, unionen påførte Kina for et år siden for menneskerettighedskrænkelser.

Ifølge Luke Patey, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), har Europa slet ikke brug for kineserne, som det ofte bliver fremført. Det skriver Information. "Der hersker både i Europa og Kina en misforståelse om, at Europa er enormt afhængigt af Kina. Men tallene viser en helt anden historie. EU er kun økonomisk afhængigt af EU. Over halvdelen af EU's handel foregår inden for EU's grænser. I Danmarks tilfælde er omkring seks procent af den samlede udenrigshandel med Kina," lyder det fra den canadiske forsker, der sidste år udgav bogen How China Loses: The Pushback against Chinese Global Ambitions. Patey vurderer, at Kina er vigtig, men ikke en essentiel handelspartner. "Krigen i Ukraine blotlægger ikke kun, hvordan vi på naiv vis er blevet afhængige af russisk olie og gas. Den viser, at økonomiske bånd til autoritære regimer kan underminere ens nationale interesser. Det gælder også for europæiske selskabers afhængighed af Kina, og hvordan det kan underminere vores politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser," udtaler han. EU skal tale med en mere samlet stemme og blive bedre til at tænke strategisk og i langsigtede industri- og teknologiplaner, der kan matche Kina, mener Luke Patey. "Den største trussel mod Kinas globale magt er et forenet Vesten. Og så er Kina bekymret og nærmest bange for, hvad EU står for. Det er en gruppe lande, der afgiver dele af deres suverænitet til hinanden for at stå stærkere sammen," siger han og tilføjer: "EU repræsenterer meget, som Kina på ingen måde ønsker skal brede sig eller vinde frem andre steder i verden. Kina ønsker ikke et stærkt EU."
Kilder: Berlingske, s. 16; Information, s. 1, 8-9; Altinget, onsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Tyskland forbereder sig på et stop for russisk gas
Forbundsregeringen i Berlin har aktiveret en nødplan for det tilfælde, at Rusland stopper leverancerne af naturgas til EU. Det skriver Jyllands-Posten. Ruslands præsident, Vladimir Putin, meddelte i sidste uge at Rusland vil kræve betaling i rubler for landets gas fra "uvenlige" lande. G7-landene afviste tirsdag at betale Rusland i rubler, og derfor har Tysklands økonomiminister, Robert Habeck, aktiveret nødplanen med et officielt forvarsel om, at det kan blive nødvendigt at bruge en særlig lovgivning, der specifikt omhandler en akut energikrise. Nødplanen består af tre faser. Den første samler en krisestab fra økonomiministeriet og energitilsynet, Bundesnetzagentur, samt den private sektor til at overvåge naturgasimporten og naturgaslagrene. Den anden fase træder i kraft, hvis forsyningerne ikke kan holde trit med efterspørgslen, og hvor almindelige tiltag til at dæmpe forbruget ikke har den nødvendige effekt. Den tredje og sidste fase, som blandt andet indebærer rationering af naturgas, aktiveres kun i tilfælde af afgørende forsyningssvigt. Det er vanskeligt at vurdere, hvor tæt på en afbrydelse af naturgasstrømmen fra Rusland måtte være, da præsident Putin ikke har sat en definitiv tidsfrist for konverteringen til rubler. "G7 har nu afvist betaling i rubler, og det ventes EU formelt også at gøre. Herefter må det antages, at de kommercielle købere vil være nødt til at forhandle med deres russiske modparter, og først da bliver det formentlig klart, hvor langt Rusland er parat til at gå," lyder det fra vicecheføkonom for Europa i Citigroup, Christian Schulz.

Myndighederne i Danmark opdaterede tidligere i marts sin nødplan i tilfælde af at Rusland stopper den russiske gas, skriver Børsen. Ifølge Dansk Industri blev det gjort i tæt dialog med i alt 47 virksomheder, som indgår på den danske liste, der bl.a. dækker over Rockwool, Carlsberg, Novo Nordisk, Arla, Danish Crown, Royal Unibrew, Novozymes og Haldor Topsøe. “Der er selvfølgelig nogle funktioner, omstillingsmuligheder, gasbehov og forskellige omkostninger forbundet med at mangle gasforsyninger. Derfor har man forsøgt at se på de enkelte virksomheder og holdt det op mod nogle samfundsmæssige kriterier som sundhed, fødevareforsyning, miljø, dyrevelfærd, samfundsøkonomi osv. og lavet en prioritering af virksomhederne på listen derefter," fortæller Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver journalist Heidi Dachs blandt andet: "Både i Tyskland og internationalt er der voksende kritik af, at den tyske regering fortsat importerer olie og gas fra Rusland. ”Russisk gas stinker af blod. Hvorfor kan man ikke boykotte gassen?”, spørger Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, i debatudsendelsen ”Anne Will” på den tyske tv-kanal ARD. Mange tyskere forstår ligesom den ukrainske minister ikke regeringens tøven. [...] I en tale til det tyske parlament har Volodymyr Zelenskyj bebrejdet tyskerne, at de i årevis har prioriteret handel med Rusland højere end Europas sikkerhed. ”Vi har set, hvor mange forbindelser tyske firmaer har til Rusland, til et land, som blot bruger jer og andre lande til at finansiere sin krig med,” citerer avisen Financial Times Zelenskyj for at sige til parlamentet. Blandt miljøorganisationer er der også stor utilfredshed med, at en regering, hvori partiet De Grønne deltager, ikke er i stand til at give afkald på russiske energikilder. [...] Under et videointerview, som De Grønnes Robert Habeck gav til Anne Will på ARD for nylig, virkede den tyske økonomiminister nærmest fortvivlet. Han talte om en ”elendig situation”, og at den tyske regering er afhængig af de russiske energileveringer, hvilket han betegnede som ”bittert og moralsk ikke rart”. Både Robert Habeck og kansler Olaf Scholz mener, at det kan have katastrofale følger for Tyskland, hvis landet her og nu giver afkald på Ruslands olie og gas. De to politikere frygter, at mange borgere næste vinter vil komme til at fryse i deres boliger, og at der vil opstå massearbejdsløshed og en økonomisk krise uden de russiske energiressourcer. Ud over Tysklands uvilje mod at give afkald på russisk olie og gas kritiseres landet også, fordi det tøver over for et hurtigt EU-medlemskab for Ukraine. Et andet punkt, der ligeledes skaber stor irritation i Ukraine, er de lovede leveringer af våben til den ukrainske hær. [...] Ifølge Eric Gujer, der er chefredaktør for den schweiziske avis Neue Zürcher Zeitung, betaler ikke alene Ukraine, men også den nuværende tyske regering prisen for fejl, som tidligere tyske regeringer har begået. Han vurderer, at ikke mindst Angela Merkel begik en fatal fejl, da hun i 2008 var med til at hindre Ukraines medlemskab af Nato. Dengang ønskede den amerikanske præsident George W. Bush, at landet skulle optages i forsvarspagten. ”Hvis landet var blevet Nato-medlem, ville det ganske vist have øget faren for, at forsvarsalliancen blev involveret i en konflikt, men på den anden side ville det også have haft fatale konsekvenser for Putin, og han ville dermed i 2014 have overfaldet Nato-territorium. Ved derimod at låse dørene erklærede Nato Ukraine for et geopolitisk tomrum, og den russiske præsident tog taknemmeligt imod invitationen. Det er rigtigt, at de vestlige institutioner begik disse fejl i fællesskab, men Berlin bærer alligevel et særligt ansvar,” skriver Eric Gujer. Det vigtigste er ifølge Eric Gujer, at den tyske regering nu gør sig fri af russisk olie og gas."

I en analyse i Børsen skriver Louise With, EU-korrespondent, blandt andet: "Al fornuft taler imod, at Putin lukker for hanerne: Rusland tjener styrtende på eksporten af gas, kul og olie til EU og Vesten. Og hvis Putin ville lukke for gassen, havde han så ikke allerede gjort det? Som Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS, påpeger, så kan man ikke bare lukke med et snuptag. Det vil give praktiske udfordringer, og det vil især give økonomiske udfordringer for russerne. Dertil kommer, at den russiske energi har sat Vestens ledere under et voksende pres - både fra Ukraine og fra deres hjemlige befolkninger. [...] Problemet er bare, at sporene skræmmer. For når man i vestlige kredse har forsikret hinanden om, at Putin selvfølgelig ikke lukker for gassen - så vil der måske være en Rasmus Modsat-type til stede, eller der vil måske være en lille stemme i baghovedet, der siger: Vi troede jo heller ikke på, at Rusland ville annektere Krim. Og vi troede jo heller ikke på, at russiske styrker ville indlede en fuldskalainvasion i Ukraine. [...] Det er den lille stemme i baghovedet, der vil give stor usikkerhed hos mange virksomheder de næste dage og uger - også selvom Rusland måske vælger at udsætte eller nedtone kravet om rubler for gas her og nu. Imens er det kun blevet endnu mere presserende for EU-landene at skrue ned for afhængigheden af den russiske energi."

I Berlingskes leder kan man blandt andet læse: "Scenen er sat for et gryende opgør om gassen. Kreml gentog onsdag, at russerne holder fast i planerne om at tvinge fjendtligt indstillede lande til at betale for gassen i rubler. Det er selvsagt et kontraktbrud, eftersom de fleste gaskontrakter er i euro, men står Rusland fast, og hvis de europæiske gaskøbere i ikke mindst Tyskland og Italien gør det samme, er det et skridt mod en lukning af gassen. Det er en af årsagerne til, at Tysklands regering i går satte deres nødplaner i værk for at kunne håndtere en afbrydelse af den russiske gas. Præsident Putin synes ikke rigtigt at tro på, at Vesten egentlig mener det, når det gælder beslutningen om at slippe fri af den russiske gas. Det er der i hvert fald ikke noget, der tyder på. Derfor er vi nået til et skæringspunkt, hvor vi skal kalde Putins bluff og selv tage beslutningen om, at Europa stopper købene af russisk gas med øjeblikkelig virkning. Økonomerne i OECD anslår, at det skridt vil barbere én procent af væksten i EU. Hertil kommer en yderligere effekt, hvis det får energipriserne til at stige markant samtidig. Tallene flugter med Finansministeriets hårde scenario. Det er et hårdt slag, men det er et slag, som EU og Danmark kan klare."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 10; Børsen, s. 4, 5; Berlingske, s. 2; Jyllands-Posten, s. 18-19

Klima: EU klar med stor pakke om cirkulær økonomi
Kommissionen fremlagde onsdag et forslag, som grundlæggende tager fat på et opgør med brug og smid væk-kulturen, skriver flere af dagens aviser. Det nye initiativ vil sætte skrappe miljøkrav til varer, der sælges i unionen. Fra EU's klimakommissær, Frans Timmermans lyder det, at cirkulær økonomi, hvor produkter vedligeholdes og genanvendes, skal fylde markant mere i EU. "Verden har ændret sig meget, siden vi først præsenterede planen om cirkulær økonomi. Putins barbariske angreb på en fredelig nation i Europa minder os om, at vi skal mindske vores afhængighed af fossile brændstoffer. Og vi skal få mere ud af materialerne," siger Frans Timmermans.

Information skriver, at EU-Kommissionen har planlagt at introducere krav til fire produktkategorier om året frem til 2030 og i løbet af den periode skal de klima- og miljømæssigt ringeste produkter, som i dag sælges på EU's marked, udfases. "Det må være en stor fordel for grønne danske virksomheder, at man får et fælles EU-grundlag for produkters miljø- og klimaegenskaber, ressource- og energiforbrug. Omvendt må det være et svirp til de virksomheder, som ikke tager miljøhensyn i deres produktion, for de risikerer at miste deres forretningsgrundlag," siger Preben Kristensen, forhenværende kontorchef for afdelingen for renere produkter i Miljøstyrelsen.
Kilder: Information, s. 6-7; Berlingske, s. 16; B.T., s. 5; Jyllands-Posten, s. 22, Altinget

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Danske toppolitikere kom under pres på militærbase, da Estlands leder tog ordet
221 danske soldater fra Vikingkompagniet havde onsdag formiddag taget opstilling på militærbasen ved Tapa i Estland 140 km øst for militærbasen ligger det Rusland. Her stod de og ventede på kortegen af sorte biler med den danske statsminister og fire partiledere. Ifølge Jyllands-Posten skal de sammen med Nato-soldater fra Frankrig, Storbritannien og Estland afskrække russerne fra at angribe Baltikum og Natos flanke i nordøst. Chefen for de danske soldater, oberstløjtnant Peter Els, fortæller, at det, som mange danske soldater tidligere betragtede som en lidt kedelig mission, pludselig er blevet omgærdet af langt mere alvor på grund af præsident Vladimir Putins uforudsigelige og aggressive fremfærd. "Efter den russiske invasion virker det, som om det faktisk er alvor, det her, og at opgaven er mere relevant. Vores opgave er den samme, og truslen er den samme. Vi skal sikre, at russerne ikke angriber," siger han. Kaja Kallas, som er Estlands premierminister, deltog også i besøget, hvor hun takkede de danske soldater for at bidrage til sikkerheden. Men på et fælles pressemøde med den danske statsminister øgede hun r presset på de danske politikere, der netop har besluttet at afsætte 18 mia. kr. ekstra til Forsvaret om året fra 2033 for at leve op til et Nato-krav om at bruge 2 pct. af bruttonationalproduktet på Forsvaret. Kaja Kallas ser gerne, at Danmark og de øvrige europæiske Nato-lande bruger endnu mere en de løfter, der fremgår af det nye nationale kompromis om forsvaret.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Klima: Klimarådet i replik: Danmark bør ikke satse på biogaslastbiler
Altinget bringer et debatindlæg af Niels Buus Kristensen, forskningsleder, Transportøkonomisk Institut (Oslo), næstformand, Klimarådet, fhv. institutdirektør, DTU Transport, som blandt andet skriver: "Den grønne omstilling er i gang inden for transporten, hvor især elbiler fremstår som det primære redskab til at reducere udledningerne fra personbiler. For lastbilerne er omstillingen i sin spæde begyndelse, og her er der stadig debat om, hvad der skal erstatte dieselen. I et indlæg mener lastbilproducenten Iveco, at staten bør støtte omstilling til biogaslastbiler og henviser til, at Klimarådet i en rapport har skrevet, at den grønne omstilling skal accelereres med kendte teknologier. [...] Danmark kan arbejde for at producere mere biogas, men det vil fortsat være bedre at udnytte biogassen til at reducere brugen af naturgas. Denne problemstilling er nærmere beskrevet i et tidligere indlæg. Biogas er derudover samfundsøkonomisk dyrt sammenlignet med andre teknologiske løsninger til reduktion af CO2-udslippet fra godstransporten. Klimarådets beregninger peger på, at batterilastbiler bliver billigere end biogaslastbiler frem mod 2030, og derfor kan det vise sig at være dyrt at benytte gaslastbiler som en overgangsteknologi. EU-reguleringen og udmeldinger fra en række store lastbilproducenter som for eksempel Scania, MAN, Volvo og Daimler peger også i retning af, at fremtidens lastbiler bliver elektriske enten via batterier eller indirekte via brint. Siden Klimarådets analyse kom ud i efteråret, er der kommet en yderligere grund til ikke at øge gasforbruget. Den russiske invasion af Ukraine og ønsket om at blive fri af russisk naturgas gør, at Danmark og EU bør fokusere på at mindske naturgasforbrug så meget og så hurtigt som mulig. Her kan biogas spille en rolle."
Kilde: Altinget

Klima: Seniorforskere: EU-direktivets energikrav er ikke en trussel mod bevaringsværdige etageboliger
I et debatindlæg på Altinget skriver Jesper Ole Jensen og Ole Michael Jensen, seniorforskere ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet, blandt andet: "EU’s forslag til revision af bygningsdirektivet skal medvirke til at reducere CO2-udledningen med mindst 55 procent inden 2030. Det skal samtidig medvirke til at gøre bygningsmassen CO2-neutral i 2050. Kravene er ikke bare ambitioner, men bundet op på EU’s klimalov. Som noget nyt stilles der krav til eksisterende bygninger, idet der lægges op til, at 15 procent af de dårligste ejendomme skal hæves med mindst ét trin inden 2030. For eksempel fra et G-mærke til et F-mærke. Dette er blevet kritiseret for at være uambitiøst i forhold til nogle krav i et tidligere udkast, der krævede et energimærke på mindst E for alle beboelsesejendomme inden 2030. [...] Et godt energimærke indikerer et lavt energiforbrug. Således bruger bevaringsværdige ejendomme med energimærke C 20 KWh/m2 mindre end ejendomme med energimærke E og F. Et løft af de omkring 30 procent af ejendommene, der har et energimærke E eller F til et energimærke C, ville med andre ord give en besparelse på 15 procent. Kravene i EU-direktivet kunne således sættes væsentligt højere, uden at det ville få konsekvenser for bevaringsværdig og bygningskultur. I hvert fald når det gælder danske etageboligejendomme."
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Dansk varmehjælp til Vladimir Putin
I Jyllands-Postens leder kan man blandt andet læse: "Energiprischokket har ramt verden hårdt og været en del af hverdagen længe inden Ruslands invasion af Ukraine. Varmeregningen stiger. Elregningen stiger, ligesom det er dyrt at tanke bilen. Erhvervslivet er lige så hårdt ramt som forbrugerne, og inflationen er nu så kraftig, at den slår bredt igennem i alle dele af økonomien, hvilket alt andet lige betyder en udhuling af reallønnen og købekraften. Ruslands invasion af Ukraine har forværret situationen, da de to lande tilsammen står for en tredjedel af verdens eksport af hvede og en femtedel af eksporten af majs samt andre råvarer, der nu indirekte er ramt af sanktioner. Hertil skal lægges store underleverancer til virksomheder i EU. Et snævert flertal i Folketinget har onsdag besluttet at ændre aftalen om den såkaldte ”varmecheck”, som det indgik i februar, hvilket betyder en forhøjelse af beløbet fra 3.750 til 6.000 kr. samt en øget grænse for husstandsindkomst fra 550.000 til 650.000 kr. [...] Selv om dagens aftale måtte være velment, må man fundere over, hvorvidt det milliardbeløb, som den koster, ikke kunne være anvendt bedre til f.eks. permanent at flytte familier fra dyre til mindre dyre former for boligopvarmning. Netop fordi der ikke sker en individuel vurdering af den enkeltes situation, er der tale om en regulær gavebod, der vil give mange familier grund til at føle sig snydt, og som på ingen måde adresserer det fundamentale problem - den fortsat store afhængighed af fossile brændsler. Ét er at få hjælp til gasregningen, men da naturgassen i ikke ubetydeligt omfang kommer fra Rusland, bliver varmechecken reelt sendt videre til krigskassen i Kreml."

I en kommentar på Altinget skriver Jarl Cordua, radiovært, kommentator ved Altinget m.fl., blandt andet: "Krigen i Ukraine har indtil videre ikke udfordret regeringen i meningsmålingerne. Snarere tværtimod. Målingerne viser solidt rødt flertal, hvor regeringens kurs ser ud til at have bred politisk appel og er helt uden opposition i Folketinget. Men opbakningen og velviljen kan fordufte, når regningerne for krigens konsekvenser begynder at lande hos vælgerne. Krigen i Ukraine rykker tættere på dansk politik. [...] Indtil videre har regeringen hævet varmehjælpen to gange. Statsministeren sagde tirsdag, at regeringen ikke vil kompensere folk for prisstigningerne på energi, men alene yde en hjælp til de husholdninger med de mindste indtægter. Den hjælp blev onsdag forhøjet til en varmecheck på 6000 kroner og dermed 2250 kroner ekstra i forhold til de 3750 kroner, som flertallet med regeringen allerede afsatte i januar. En hjælp, der desuden skaber rum for at yderligere 100.000 husstande bliver omfattet af ordningen. Modtagerne skal dog væbne sig med tålemod, da checken tidligst kommer til august. Set i dette lys er det også svært at se, hvorfor regeringen skulle presse på for, at man i EU stopper for leveringen af russisk gas før, at man har løst problemet med en alternativ leverandør. Endnu højere energipriser vil sætte regeringen under yderligere pres for at hæve varmehjælpen og udvide den til endnu flere end de 419.000 hjem, der er berettigede til den fra i dag. [...] Lige nu går det meget godt for Mette Frederiksen og co. Men den dag kan komme, hvor krigen og dens konsekvenser har trukket så hårde veksler på danskernes velvilje, at utilfredsheden sætter sig i manglende opbakning til regeringen."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 36; Altinget, onsdag

Udenrigspolitik: Kødannelse på øretævernes holdeplads
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Mirco Reimer-Elster, USA- og Tysklandsanalytiker, blandt andet: "USA's præsident, Joe Biden, og skuespilleren Will Smith har nu én ting tilfælles: De har begge uddelt øretæver, som har givet global genlyd. Biden af den verbale slags til Vladimir Putin, der ifølge Biden ikke kan fortsætte som russisk præsident. Smith fik uddelt en øretæve af den nonverbale slags til komikeren Chris Rock under Oscaruddelingen, efter Rock havde gjort grin med Smiths syge kone. [...] Ambitionen i denne klumme er snarere at illustrere, at episoderne har det til fælles, at de mange steder har fremkaldt en følelsesmæssig rygmarvsreaktion, hvor det er hjertet og ikke hjernen, der dominerer. Lad os indlede med Biden og en sandsynligvis upopulær observation. Det er ret så forståeligt, at mange deler Bidens moralske forargelse og ønsker at se Putin-regimet på historiens losseplads. Men det er selvsagt ikke automatisk ensbetydende med, at det er politisk kløgtigt at melde så offensivt ud, som Biden gjorde i Polen. Lige så populært, som udbruddet var i kommentarsporet på de sociale medier, lige så lidt brød man sig nok om udbruddet i Kreml og for den sags skyld også i mange europæiske hovedstæder. I sidste ende kan der blive tale om et udbrud, der kan styrke Putins greb om magten, hvilket næppe var Bidens hensigt. Læg dertil, at udbruddet står i total modsætning til Bidens, EU's og Natos mantra, at Vesten ikke må eskalere konflikten med Putin. Også sammenholdet i den vestlige alliance, som Biden igen og igen fremhæver som alfa og omega, blev næppe styrket af en amerikansk præsident i følelsernes vold."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 38

Konkurrence: Nu lytter Det Hvide Hus til advarslen mod techgiganternes dominans
Ifølge den amerikanske tænketank-leder, Barry C. Lynn, har vi sovet katastrofalt i timen, da de store techselskaber voksede frem. Det skriver Jyllands-Posten. Forfatteren mener, at resultatet er, at vi i dag står med meget magtfulde selskaber, som slet ikke er underlagt de regler, vi gennem historien ellers altid har brugt mod monopoler. "Google, Facebook og Amazon er de eneste undtagelser. Der er også dele af Apple og Microsoft, der har samme problem. Men faktum er, at disse virksomheder er de eneste, der ikke er underlagt de regler, vi ellers altid har haft," fortæller han. De seneste år er der dog sket et regulært gennembrud. EU-politikerne har netop lagt sidste hånd på Digital Markets Act, som er en meget omfattende regulering rettet direkte mod de allerstørste techselskaber. Lynn vurderer, at Digital Markets Act fra EU er en god lov, men effekten vil afhænge meget af, hvordan den bliver håndhævet. I USA sker der samtidig også en masse, og derfor er Barry C. Lynn optimist i dag. "Jeg tror virkelig på, at vi vil vinde denne her kamp. Men jo langsommere vi rykker, jo mere skade vil der ske. Ruslands invasion af Ukraine har vist os, hvor vigtigt det er for vores demokratier, at vi er i fuld kontrol over de kommunikationssystemer, vi er afhængige af," siger Lynn. "Det, Biden har gjort, er revolutionerende. Han har annonceret, med et præsidentielt dekret om konkurrence, at ændringerne for 40 år siden var et forfejlet eksperiment. Det er endt med en massiv koncentration af magt og penge. Han annoncerede, at formålet først og fremmest er at sikre demokratiet, ikke kun at sikre markedets effektivitet," siger tænketanksdirektøren, som mener, at Margrethe Vestager også har forstået den sondring. Det har hendes ansatte i det store embedsværk i EU-Kommissionen dog ikke, mener Barry C. Lynn. "De er helt søbet ind i filosofien om effektivitet og forbrugerpriser. Det er en forældet analyse, og det er et problem for hele Europa," udtaler han.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16-17

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Vi skal uddanne ukrainere til at genopbygge deres land
Information bringer en kommentar af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, Astrid Gufler, uddannelsespolitisk chefrådgiver, Djøf, Kristian Lauta, prodekan for uddannelse, Københavns Universitet, Sofie Carsten Nielsen, formand for De Radikale, tidligere uddannelses- og forskningsminister, Rasmus Pilegaard Petersen, formand for Djøf-studerende og Jens Ringsmose, rektor, Syddansk Universitet. De skriver blandt andet: "Danmark skal tilbyde unge ukrainske flygtninge i Danmark mulighed for at fortsætte deres uddannelser. På den lange bane skal vi give dem færdigheder til at opbygge et velfungerende demokrati og en stabil offentlig sektor. [...] Ukrainske studerende og undervisere skal være med i Erasmus-programmet. I 2020 benyttede 640.000 studerende og undervisere EU's Erasmus-program til at dygtiggøre sig på tværs af EU. Udveksling af ideer og værdisæt skaber sammenhæng og samhørighed i Europa. Det skal ukrainske unge og de ukrainske akademiske miljøer være en del af i en eller anden form. Deltagelse i Erasmus-programmet behøver ikke afhænge af, at landet bliver medlem af EU. Andre lande uden for EU er allerede en del af programmet, og EU kan tilbyde pladser, så snart genopbygningen af landet går i gang efter krigen. EU-Kommissionens Twinning-programmer har siden 1990'erne arbejdet for at styrke EU-nabolandenes offentlige administration og institutioner. Konceptet kan også bruges til nationsopbygning og stabilisering efter konflikt samt ikke mindst at bekæmpe korruption. Derfor skal EU-landene forpligte sig på at sende embedsfolk og andre offentligt ansatte til Ukraine i genopbygningsfasen, som kan dele viden og erfaringer om alt fra den centrale administration til driften af eksempelvis sundhedsvæsen og skoler."
Kilde: Information, s. 17

Interne anliggender: Talen fra den ukrainske præsident blev forkert oversat til Folketinget
Da præsidenten fra Ukraine talte til Folketinget tirsdag blev to tolke blev sat på sagen. Den ene tolk oversatte fra ukrainsk til engelsk, mens den anden oversatte fra engelsk til dansk. Ifølge Jyllands-Posten viser det sig nu, at talen fra Volodymyr Zelenskyj blev forkert oversat. "Vi skal beslaglægge russiske skibe," lød det i den engelske oversættelse, mens det i den anden lød: "We need to close down ports full of Russian ships." Den ukrainske ambassadør i Danmark bekræfter over for Jyllands-Posten, at præsidenten sagde det sidste, og derfor opfordrede til at lukke havnene for russiske skibe på samme måde, som europæisk luftrum i øjeblikket er lukket for russiske fly.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Interne anliggender: Aktionærer kritiserer, at FLSmidth er gået langt for at vinde markedsandele
Den seneste tid er FLSmidth kommet under lup i forhold til potentielle sanktionsbrud. Nu kritiserer to af FLSmidths investorer, Akademikerpension og LD Fonde, FLSmidth for at være gået langt i jagten på omsætning. "Vi synes, at vi de seneste år har set flere eksempler på, at FLSmidth er gået langt i forsøget på at vinde forretninger og markedsandele," udtalte Troels Børrild, chef for ansvarlige investeringer i Akademikerpension, til FLSmidths generalforsamling torsdag. Han gjorde det klart, at han talte på vegne af både Akademikerpension og LD Fonde. Erhvervsstyrelsen åbnede for få uger siden en undersøgelse af eventuelle sanktionsbrud begået af FLSmidth i virksomhedens forretninger i Belarus. Jyllands-Posten havde kort tid inden beskrevet, hvordan den danske koncern ifølge eksperter kan have været på kant med EU-sanktioner i nogle måneder i 2021. FLSmidth blev nemlig ved med at levere udstyr til et belarusisk mineprojekt, selv om den russiske oligark bag, Mikhail Gutseriyev, personligt var blevet sanktioneret af EU i juni 2021. Det var først da USA sanktionerede minevirksomheden direkte at FLSmidth standsede samarbejdet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Klima: Danmarkshistoriens største anlægsprojekt skal være endnu større
Danmarkshistoriens største anlægsprojekt, energiøen i Nordsøen, skal gøres endnu større. Sådan lyder det fra Ørsted og ATP, der står sammen om en spritny model, som gør det muligt at udvide projektet til det dobbelte og dermed levere grøn strøm til 20 mio. europæiske husstande eller måske endda endnu flere. Ifølge Jyllands-Posten spiller havvindmøller en afgørende rolle i Danmarks og EU's kamp for at blive CO2neutrale i 2050, og eksperter og erhvervsorganisationer i Danmark står i kø for at advare regeringen om, at Danmark ikke når sine klimamål, hvis ikke man skruer kraftigt op for udbygningen af havvindmøller. Krigen i Ukraine har desuden gjort det til en politisk topprioritet at bygge havvindmøller for at gøre Europa uafhængig af Putins gas. Ørsted og ATP mener derfor, at man bør bygge både hurtigere og større, og begge ting bliver mulige med den nye model for energiøen. "Danmark har ca. tre gange så meget areal, der er egnet til havvind, som Tyskland. Og Tyskland har ca. 15 gange så stor efterspørgsel på grøn strøm som Danmark. Danmark har med andre ord mulighed for at blive storeksportør af grønne elektroner, som kan blive rygraden i Nordeuropas grønne omstilling," siger Rasmus Errboe, regionsdirektør for Ørsted i Kontinentaleuropa.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7

Institutionelle anliggender: Pacifismen er på retræte i Sydeuropa
Da amerikanerne invadere Irak i 2003 hang sydeuropæerne fredsflag fra deres balkoner, men det har ikke været tilfældet med krigen i Ukraine. Ifølge Kristeligt Dagblad har de organisationer, som tidligere kunne mobilisere en fredsbevægelse på tværs af politiske skel, nu vanskeligt ved at finde fælles fodslag i spørgsmålet om, hvorvidt den ukrainske modstandskamp bør ydes materiel og militær støtte. "Ingen bryder sig om krig. Men der begynder at brede sig en erkendelse af, at hvis det pacifistiske synspunkt drives til det yderste, vil vi europæere ikke længere være i stand til at forsvare de idealer, der adskiller os fra andre dele af verden," lyder det fra Juan José Toharia, leder af meningsmålingsinstituttet Metroscopia i Madrid. "Krigen i Ukraine har fungeret som en gnist, der har sat tingene i bevægelse. Derfor oplever vi nu blandt spanierne en markant øget opbakning til EU's grundlæggende værdier, til idéen om oprettelsen af EU's egen hær, til Nato og til øgede forsvarsudgifter. 70 procent af de adspurgte går ind for, at Spanien skal støtte ukrainerne med våben og soldater," fortæller Juan José Toharia. I Italien mener et lille flertal i befolkningen ifølge meningsmålinger, at Italien bør forsøge at opretholde en neutral position for ikke at bidrage til en eskalering og udvidelse af krigen. De europæiske lande vil næppe reducere deres forsvarsudgifter, når krigen er slut, skriver økonomen, Loretta Napoleoni, i avisen Il Fatto Quotidiano: "Således vil EU have misset en af sine centrale målsætninger, som var at undgå genoprustning på det gamle kontinent. Måske er det for os europæere den sande pris for krigen i Ukraine - en meget høj pris, som ingen har spurgt, om vi er parat til at betale."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Institutionelle anliggender: Beslutning om sommertid har lidt kvælningsdød
Kristeligt Dagblad bringer et læserbrev af Christian Budde, som blandt andet skriver: "Margrete Auken (SF) er kæmpefan af sommertid - og derfor er det lige meget med demokratiet. At 84 procent af befolkningen ikke kan lide skiftet mellem normal- og sommertid er lige meget, blot Margrete Auken er glad og tilfreds. [...] For et par år siden var der en EU-afstemning om sommertid. Jeg blev opmærksom på den i udenlandske medier, da der ikke var meget omtale af den herhjemme. Først da jeg ringede til EU-oplysningen og dér fik et link til en EU-hjemmeside, kunne jeg komme til at stemme. For mig forekom det, som om danske politikere og embedsmænd og medier, som åbenbart er ”kæmpe fans” af sommertiden, har sløjfet demokratiet ved at tie afstemningen ihjel. De skal nok ikke op klokken 5 og derfor i seng ved 21-22tiden om aftenen hver dag. Naturen har sørget for, at vi i Danmark har lange lyse sommernætter. Hvis de ikke er lange nok, så må man jo flytte til Svalbard - eller måske til Dikson i Krasnojarsk Kraj i det nordlige Sibirien."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11

Interne anliggender: Frankrigs venstrefløj skraber bunden, men veteranen håber på et mirakel
Da Jean-Luc Melenchon, som er leder af venstrefløjsbevægelsen La France Insoumise, trådte op på talerstolen foran 100.000 tilhængere på de franske demokraters og socialisters mytiske plads, Place de la République, i Paris, var det ikke til at se, at det franske venstre - fra socialdemokrater til den yderste venstrefløj - er i dyb krise. "Det står mellem Emmanuel Macron, der gør milliardærerne rigere og folket fattigere, og mig, der vil sikre alle en løn og en pension, de kan leve af," lød det fra præsidentkandidaten Melenchon, som tror på, at han kan indtage andenpladsen i første omgang af præsidentvalget 10. april efter præsident Macron og gå videre til finalen to uger efter. For bare tre måneder siden var han nede på 8 procent af stemmerne i meningsmålingerne, mens han nu er på 15 procent. Der er derfor en chance for, at han kan overhale hans nærmeste konkurrent, Marine Le Pen, men det bliver svært, da hun også har medvind i målingerne. Venstrefløjslederen Jean-Luc Melenchon ønsker at trække Frankrig ud af en del af det europæiske samarbejde, og han vil desuden melde Frankrig ud af Nato, selv om det ikke skal ske nu. "Den beslutning trænger sig næppe på i den aktuelle situation," udtalte han søndag på tv-stationen France 2.
Kilde: Politiken, s. 10

Interne anliggender: Regeringen er mistænkt for at benytte Ruslands angreb til sin egen fordel
Det har vist sig at være svært at få et svar på, hvornår regeringen besluttede at droppe sine planer om et vaccinearbejde med Israel og Østrig, som blev slået stort op, da statsminister Mette Frederiksen (S) for et års tid siden tog på et omstridt besøg i Israel. Politiken skriver, at det blev udmeldt den 25. februar, da al fokus var på Ukraine, som Rusland havde indledt sin invasion af dagen forinden. Det finder flere partier bemærkelsesværdigt. "Jeg synes, at det siger noget om, hvor pinlig en sag det er for regeringen, at de sender nyheden ud fredag eftermiddag, mens alle kigger den anden vej," siger Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde. Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet hang beslutningen om udmeldingen ikke sammen med fokusset på krigen i Ukraine. Udenrigsordfører i SF, Karsten Hønge, køber dog ikke, at timingen skulle være tilfældig. "Man skal være politisk tonedøv, hvis man tror, der ikke var en timing i den her udmelding. Det er så let gennemskueligt, at det næsten er spin på stavepladeniveau," siger Hønge, der fra start var imod vaccinesamarbejdet. Kim Valentin, som er Venstres EU-ordfører, har spurgt statsministeren, hvornår det gik op for regeringen, at et vaccinesamarbejde ikke ville blive til noget. "Hvis det er sådan, at man har benyttet en krig til at dække for en fejl, man har begået - det er problematisk. Og mindre kønt. Og det tror jeg heller ikke, der findes forståelse for i befolkningen. Altså hvis det er sådan," siger han.
Kilde: Politiken, s. 12

Migration: Ukrainske flygtninge i et af Europas fattigste lande: "I Ukraine er alt mørkt, her er der lys"
Målt på indbyggertal har intet andet land taget imod så mange ukrainske flygtninge som lille fattige Moldova, skriver Information. Men mens ukrainerne roser Moldova for at være den bedste nabo, man kunne ønske sig, så advarer Moldovas regering om, at flygtningepresset er ved at nå bristepunktet for, hvor mange flygtninge landet kunne håndtere. "Det er en enorm byrde for Moldova. Vi har stærkt begrænsede ressourcer," siger Mihai Popsoi, der er viceformand for Moldovas parlament og fra regeringspartiet PAS og fortsætter: "Vi er et land, der allerede lider under en dyb energikrise, en økonomisk krise og efterdønningerne af pandemien. Og nu står vi også med udfordringen med at håndtere et stort antal flygtninge. Det udgør en risiko for landets stabilitet, og vi har stærkt brug for hjælp fra EU." Moldovas præsident, Maia Sandu, har flere gange været ude at bede det internationale samfund om hjælp og internationale nødhjælpsorganisationer er rykket ind og samtidig har både EU og USA givet løfter om midler til at hjælpe med flygtningeindsatsen. En lang række EU-lande er også begyndt at arrangere luftbroer ud af Moldova, så flygtningene hurtigere kan finde ro i andre lande.
Kilde: Information, s. 10-11

Sikkerhedspolitik: Nej-partier angriber ordlyd til afstemning
Ifølge flere af dagens aviser langer Dansk Folkeparti og Enhedslisten - der begge anbefaler et nej ved den kommende folkeafstemning om afskaffelse af det danske EU-forsvarsforbehold - ud efter den stemmeseddel, danskerne inden længe vil stå over for i stemmeboksen. Det fremgår af lovudkastet fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at danskerne vil få spørgsmålet: "Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar? (Forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar)". Ifølge kritikken er formuleringen decideret vildledende. "Jeg synes, det er direkte manipulation og et forsøg på at fifle med demokratiet. Det er fuldstændig afgørende, at når vælgerne skal tage stilling til så centralt et spørgsmål, at man så får udformet spørgsmålet, så det konkret beskriver det, som der skal stemmes om - nemlig afskaffelse af forsvarsforbeholdet," mener Enhedslistens forsvarsordfører, Peder Hvelplund. Til spørgsmålet: "Men det er vel inden for temaet at skrive 'Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar' - det er vel det, forsvarsforbeholdet udelukker os fra i dag?" svarer Peder Hvelplund: "Nej, det er det ikke, for vi deltager allerede i dag i et hav af forskellige forsvarspolitiske samarbejder i Europa. Det, afstemningen handler om, er, om vi skal afskaffe forsvarsforbeholdet og tilslutte os EU's militære dimension." Formand i Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, bakker Hvelplund op. "Det her er jo ren George Orwell. Man føler sig hensat til en moderne udgave af '1984' (bog af George Orwell, red.), når man på moderne newspeak kan holde folkeafstemning om EU's forsvarsforbehold helt uden at nævne hverken 'EU', 'forbehold', 'militær' eller 'hær' noget sted på stemmesedlen. Det er naturligvis helt uacceptabelt," siger Messerschmidt ifølge flere af dagens aviser. Han vil nu forsøge at ændre formuleringen: "Vi vil derfor stille et ændringsforslag, hvor vi foreslår, at spørgsmålet slet og ret kommer til at lyde: 'Ønsker du at afskaffe det danske EU-forsvarsforbehold?"

Ifølge Kristeligt Dagblad viser de seneste meningsmålinger et flertal for at afskaffe det, men flertallet er svundet ind, siden afstemningen blev annonceret den 6. marts. Avisen skriver, at forbeholdet på forsvarsområdet i EU stammer fra 1993, hvor vælgerne stemte ja til Edinburgh-aftalen. Danmark godkendte Maastricht-traktaten fra året før, men med fire forbehold: det fælles forsvar, euroen, retssamarbejdet og unionsborgerskab. Danmark deltager dermed ikke i de dele af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, som vedrører forsvarsområdet, men kan deltage i mere generelle samtaler om forsvarspolitikken i EU.

I et læserbrev i Ekstra Bladet skriver Jonas Schmidt blandt andet: "Frankrig og Tyskland ønsker begge to en fælles europæisk hær. Deres ledere har talt om det, og der skrives positivt om en potentiel EU-hær i begge landes medier. Derudover vil Frankrig og Tyskland også gerne fratage EU-lande deres vetoret i militære spørgsmål. Hvilket kan betyde, at et ja 1 juni kan tvinge Danmark med i EU's hær og holde os magtesløse i forhold til hærens gøremål. Desuden ser den magtfulde EU-Kommission EU-hæren som et decideret drømmescenario og bakker derfor op om Frankrig og Tysklands agenda. [...] Og så kommer det store spørgsmål, hvad skal vi, Danmark, overhovedet bruge en EU-hær til? Danmarks forsvar er dybt forankret i Nato-samarbejdet. Og i forhold til verdens konflikter er Nato stort set allerede til stede i dem alle sammen. Hvilke krige er det lige, EU skal kæmpe, som Nato vil holde sig udenfor? Det kan vi ikke få svar på. Vi kan faktisk ikke få svar på noget som helst. [...] Jasigerne prøver nu at gøre alt, hvad de kan, for at skræmme danskerne til at stemme ja 1. juni. De prøver at udnytte vores frygt for krig til at få os til at stemme for noget, vi ikke ønsker. Stem NEJ 1. juni! Vi skal ikke afgive militær suverænitet og bidrage med penge, mandskab og udstyr til en EU-hær!"

I en leder i Ekstra Bladet kan man blandt andet læse: "Den 1. juni skal danskerne stemme ja eller nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Og så skulle man jo tro, at det i al sin enkelthed bare var det, der stod på stemmesedlen. Men nej. Regeringen lægger i stedet op til, at vælgerne skal forholde sig til følgende spørgsmål: Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar? Bemærk alle de behagelige og forblommede ord om 'deltagelse', 'samarbejde' og 'sikkerhed', der lige bliver flettet ind i spørgsmålet, i håb om at det så glider lidt lettere ned at svare ja. Tilfældigt er det helt sikkert ikke. Og dumt er det uden tvivl. For man kan allerede nu fornemme, hvordan ja-partierne er ved at lægge sig godt til rette i deres gamle sygeseng. Den, som de altid havner i, når danskerne skal stemme om EU: De regner med, at vælgerne er idioter."

På Altinget kan man læse et debatindlæg af Franciska Rosenkilde, politisk leder, Alternativet, og Jan Kristoffersen, kandidat til Europa-Parlamentet, Alternativet, selvstændig. De skriver blandt andet: "Vi anbefaler et ”ja” til afstemningen om, hvorvidt forsvarsforbeholdet skal falde den 1. juni. Vi mener, at forbeholdet bør falde, fordi et forstærket europæisk fællesskab er én af nøglerne til balance og sikkerhed i en verden, som forandrede sig, da Rusland invaderede Ukraine. EU kom til verden som et fredsprojekt. Og det skal EU være igen. [...] EU har styrken til at gå ind i planlægningen af en varig fred. Spørgsmålet er, om EU har det mod der skal til. For det er en lang proces at skabe globale fora og et Sikkerhedsråd i FN, som afspejler verden af i morgen, og ikke verden af i går. Det er en lang proces at skabe den tillid, der skal til, før der kan ske reel nedrustning af atomvåben. De fem permanente medlemmers vetoret i Sikkerhedsrådet har været formel garant for fred i mange år, men risikerer nu at skabe grobund for proxykrige som i Syrien, og begrundet mistillid til verdenssamfundets evne til at løse problemer. Derfor må EU samle sig og skabe en langsigtet udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, som EU kan være bannerfører for i resten af verden. Med 27 medlemslande, der repræsenterer styreformer fra Helsinki til Athen, er der en vis spændvidde, og dermed er der også en god grobund for, at strategien vil tage højde for forskellighed. For verden er mangfoldig. Resten af verden er ikke som EU, bliver ikke som EU og skal heller ikke være det. Men resten af verden er lige så interesseret i fred og kampen mod klimakatastrofe som EU, og det bør være omdrejningspunktet. Vi mener, at Danmark bør kunne deltage fuldt og helt i at skabe en ”Kan vi så få fred-strategi” fra europæisk perspektiv. Vi er et af de rigeste lande i verden og dermed følger et ansvar."
Kilder: Politiken, s. 9; Ekstra Bladet, s. 21, 36; Information, s. 20; Kristeligt Dagblad, s. 3

Retlige anliggender: Højesteret siger god for masseovervågning trods flere EU-domme
Onsdag middag fastslår landets højeste retsinstans, Højesteret, at den omfattende dataindsamling ikke var ugyldig trods flere EU-domme, skriver flere af dagens aviser. Sagen blev anlagt af Foreningen imod Ulovlig Logning mod justitsminister Nick Hækkerup. I afgørelsen fremgår det, at Højesteret finder, "at der ikke var grundlag for at fastslå, at logningsbekendtgørelsen - eller visse af dens bestemmelser - var ugyldig/uanvendelig helt generelt i forhold til alle og uanset de konkrete omstændigheder". Derudover bemærker Højesteret samtidig, "at danske domstole kan fastslå, at logningsbekendtgørelsen er ugyldig/uanvendelig i konkrete retsforhold, i det omfang anvendelse af bekendtgørelsen måtte være i strid med EU-retten eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. På den baggrund blev Justitsministeriet frifundet for de nedlagte påstande om ugyldighed og uanvendelighed". I en skriftlig kommentar udtaler justitsminister Nick Hækkerup ifølge Information, at det er en glædelig nyhed, at ministeriet nu har fået medhold ved to retsinstanser. "Højesteret har i dag afsagt dom i en vigtig sag. Det har hele tiden været Justitsministeriets opfattelse, at EU-Domstolens praksis ikke medfører, at de danske logningsregler er umiddelbart ugyldige, og at Justitsministeriet har handlet hurtigst muligt for at bringe dansk ret i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis," skriver han.
Kilder: Berlingske, s. 9; Information, s. 4; Politiken, s. 11

Udenrigspolitik: BEDER OLIERIGE NORGE OM VÅBEN OG ENERGI
Onsdag talte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, til Stortinget i Norge, hvor han appellerer til Norge om at bidrage med energi. "I kan yde et afgørende bidrag til den europæiske energisikkerhed ved at tilbyde de nødvendige ressourcer, både til EU-landene og til Ukraine," sagde han. Derudover sagde Zelenskyj, at EU og Norge må nægte at give russiske skibe tilladelse til at sejle ind i europæiske havne. "Mens russerne blokerer vores havne, bør de ikke havde adgang til havnene i EU," sagde Ukraines leder. Fra den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, lød det efter talen, at han blev rørt af Zelenskyjs tale og at regeringen nu vil gennemgå Zelenskyjs forespørgsler. Han understreger dog samtidig, at det ikke er aktuelt at lukke de norske havne for russiske skibe.
Kilde: B.T., s. 12

Udenrigspolitik: Rockwools topchef: Danskernes evne til at stå sammen er positiv, men det blevet for følelsesladet
Rockwools svenske topchef, Jens Birgersson, står fast som en klippe på, at Rockwool opretholder produktionen på selskabets fire stenuldsfabrikker i Rusland, skriver Berlingske. Han mener ikke, at det at forære Rusland en milliardforretning vil hjælpe Ukraine, Danmark eller Rockwool - Tværtimod. Jens Birgersson mener, at Danmark sætter sin industri under et uhyre anderledes pres end de fleste andre lande. "I andre lande er der en mere nuanceret tilgang. I Tyskland siger kansler Olaf Scholz, at en sanktion ikke som udgangspunkt må gøre større skade på et EU-land end på de russiske ledere. Det er den måde, man udfører udenrigspolitikken på i praksis. I Danmark er der en mere følelsesladet debat," siger Jens Birgersson. Underdirektør i Dansk Industri, Peter Thagesen, bekræfter, at presset på virksomhederne har været mere massivt i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande og henviser til det åbne brev fra den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin. Ambassadøren kom i Politiken med en slet skjult trussel om, at Rusland vil nationalisere danske virksomheder, der stopper aktiviteter i landet. "Først tænkte jeg, at det var noget, russiske ambassadører ville gøre i hele Europa, men jeg har ikke hørt om andre lande, hvor det samme er sket. Det ser jeg som et udtryk for, at ambassadøren i Danmark har tænkt, at det danske pres har været ekstra stort, og at han derfor har følt sig provokeret," siger Peter Thagesen.
Kilde: Berlingske, s. 6-7

Udenrigspolitik: Udskældte missiler kan vise sig som Erdogans bedste investering
Berlingske bringer en analyse af korrespondent i Mellemøsten, Carolina Kamil, som blandt andet skriver: "Pludselig indtager Erdogan, der er kendt for sine konfrontationer med stort set alt og alle, rollen som den hidtil mest succesfulde fredsmægler imellem Rusland og Ukraine. En række vestlige statsledere har forgæves forsøgt det samme. Men Erdogan har noget, ingen af dem har. [...] Som sortehavsnabo til begge parter og et land, der er dybt økonomisk, energipolitisk og militært i klemme i konflikten, kunne invasionen hurtigt have udviklet sig til et mareridt for Tyrkiet. I stedet er det lykkes Erdogan at vende krigen til den største udenrigspolitiske mulighed i snart et årti. Pludselig indtager Erdogan, der er kendt for bizarre konfrontationer med allierede, rollen som den hidtil mest succesfulde fredsmægler. En række statsledere før ham har alle forsøgt forgæves. [...] Det er dog værd at bemærke, at roserne ikke kun kommer fra Moskva, Kyiv og hjemlige kommentatorer. Flere EU-lande, NATO og USAs præsident Joe Biden har også takket Erdogan for hans store indsats. Og det selvom Tyrkiet modsat alle andre NATO-lande har insisteret på at forholde sig neutralt til krigen og fastholde venskabet til Rusland. Tyrkiet har ganske vist fordømt invasionen i kraftige retoriske vendinger, lukket Bosporusstrædet for krigsskibe, erklæret sin støtte til Ukraines suverænitet og endda solgt dødbringende droner til Ukraine. Regeringen har dog samtidig fastholdt, at den ikke vil tilslutte sig Vestens sanktioner mod Rusland, den har holdt luftrummet åbent og givet russiske oligarkers kæmpeyachter fripas til at ligge for anker ved tyrkiske kyster. [...] Hvorvidt fredsmæglingen vil lykkes er højst usikkert, men selv små fremskridt i dialogen er bedre end intet, og det gode for Erdogan er, at det ikke behøver at munde ud i fred, før hans del af arbejdet er en succes."
Kilde: Berlingske, s. 13

Interne anliggender: Johnson overlever nok partygate, men han er såret
I en analyse skriver Nilas Heinskou, Storbritannienkorrespondent, blandt andet: "Vladimir Putin har formentlig reddet Boris Johnson fra en mistillidsafstemning. Den såkaldte partygate om fester i regeringskontorer under coronanedlukningerne har virket noget perifer og fjollet i sammenligning med Ruslands invasion af Ukraine. Flere af de konservative medlemmer af Underhuset, der for en måned siden forlangte en mistillidsafstemning om Boris Johnsons lederskab, bakker derfor nu op om premierministeren. [...] Tirsdag oplyste politiet, at 20 ansatte i Downing Street inden for kort tid vil få tilsendt bøder for at have brudt coronarestriktionerne ved at feste i regeringskontorerne under samfundsnedlukningerne. Dermed slår myndighederne fast, at Boris Johnson ikke talte sandt, da han i december sagde til Underhuset, at »alle regler blev fulgt fuldstændigt« i Downing Street 10, hvor premierministeren bor og arbejder. Oppositionens leder, Keir Starmer fra Labour, tog bøderne op, da premierministeren onsdag var i spørgetid i Underhuset. »Han mener vitterligt, at der er ét sæt regler for ham og et andet for alle andre. Han tror, at han kan tillade sig at slå kriminalitet i hans eget kontor hen og samtidig bede andre om at følge loven ... Hvornår vil han stoppe med at behandle den britiske befolkning som fjolser?«. Boris Johnson svarede udenom med en beskyldning om, at Labour ville melde Storbritannien ind i EU igen og indføre en ny samfundsnedlukning, hvis partiet kunne. Det aggressive modsvar udløste høflig jubel blandt konservative i Underhuset, men så nemt slipper Boris Johnson ikke i befolkningen. James Johnson fra meningsmålingsinstituttet JL Partners fortæller til netmediet Politico, at Ukraine-effekten ikke er slået igennem i den brede befolkning. Her fylder partygate stadig meget."
Kilde: Politiken, s. 9

Udenrigspolitik: Eksperter: Kofods trussel er drastisk
Der er en særlig udmelding fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) om Danmarks nye Ruslands-politik, der har fået eksperterne til at spærre øjnene op, skriver Berlingske. I et interview med Berlingske erklærer Jeppe Kofod sig klar til at afbryde de diplomatiske forbindelser til Rusland, hvis det bliver nødvendigt. "Diplomatiet er til for at fungere, både i fredstid og i krigstid. Men ja, det kan godt være, vi ender med at lave om på det sammen med vores allierede, hvis det kan tjene vores interesse for at skabe fred. Vi har et tæt samarbejde også med de andre europæiske lande om at håndtere det spørgsmål," siger Jeppe Kofod. Professor i statskundskab Martin Marcussen fra Københavns Universitet er overrasket over, at det overhovedet kommer på tale, da han mener, at det er et voldsomt skridt. Fra Christine Nissen, forsker i europæisk sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier, lyder det: "Det er det sidste kort, man har på hånden over for Rusland, og som man ellers har sagt, man gerne ville beholde." Men efter Ruslands angreb på Ukraine har flere europæiske lande valgt at udvise russiske diplomater. I sidste uge udviste Polen 45 russiske diplomater og tirsdag fulgte Irland, Holland, Belgien og Tjekkiet efter med i alt 43 udviste diplomater, som alle mistænkt for spionage. Professor Ole Wæver, der er leder af Forskningscenter for løsning af internationale konflikter på Københavns Universitet, mener ikke, det giver mening at isolere Rusland i forhold til de diplomatiske forbindelser. "Det er et kortsigtet skridt, for verden skal videre på en eller anden måde. Hvad enten vi går ind i en ny kold krig, eller der sker nogle dramatiske begivenheder i Rusland, så har vi brug for at have en ambassade i landet," siger Ole Wæver.
Kilde: Berlingske, s. 12

Klima: Elever får sunde og klimavenlige vaner ind med skolemælken
Politiken bringer i dag et debatindlæg af Pia Damgaard Beck og Merete Myrup, hhv. teamleder for skolemælk og ernæringschef hos Mejeriforeningen. De skriver blandt andet: "Repræsentanter for Greenpeace, Dyrenes Beskyttelse og Dansk Vegetarisk Forening står bag et debatindlæg i Politiken 23. marts under overskriften 'Elever får klimabelastende vaner ind med skolemælken'. Heri slår man til lyd for, at skolemælk ikke er i overensstemmelse med de officielle kostråd, og at fødevareministeren bør tage initiativ til at få fjernet EU-støtten til ordningen. [...] Man kan godt leve uden mælk. Men som der står i kostrådene, handler sund ernæring i høj grad om at spise varieret. At man sammensætter sine måltider ud fra en bred palet af fødevarer, som hver især bidrager med noget essentielt. [...] I debatindlægget undrer skribenterne sig over, at EU årligt yder et tilskud på 12 mio. kr. til skolemælksordningen. Det gør vi (måske knap så overraskende) ikke. Vi betragter skolemælken som et fornuftigt tilbud til de børn, der holder af en kold mælk til madpakken. Helt i overensstemmelse med klimakostrådene. Tilskuddet fra EU er ene og alene med til at sænke prisen per leveret mælk - og dermed sikre, at så mange forældre som muligt har råd til at tilvælge ordningen, hvis det er det, de ønsker. Længere er den ikke set fra vores side."
Kilde: Politiken, s. 8

Udenrigspolitik: Højspændt konflikt om rubler for russisk gas spidser til
Onsdag i sidste uge krævede den russiske præsident, Vladimir Putin, at russisk gas skal Vesten betale for i rubler og i dag skal den russiske centralbank og Gazprom komme med en køreplan for, hvordan de rent teknisk vil gennemføre kravet om betaling i rubler, skriver Berlingske og Børsen. I mandags blev det russiske krav afvist af G7-landene - Canada, Frankrig, Italien, Japan, Tyskland, Storbritannien og USA - i en fælles meddelelse. Onsdag udsendte den tyske regering en såkaldt "early warning" om, at en gaskrise kan være forude, og at gaskunderne skal forberede sig. På et pressemøde lød det fra klima- og energiminister Dan Jørgensen (S), at en dansk nødplan er klar, hvis det skulle ske, at Rusland skruer ned eller lukker for gassen. “P.t. er der ikke nogen forsyningsproblemer akut på gas til Danmark,” fastslog klimaministeren ifølge Børsen og tilføjede: “Men det er klart, at når tyskerne øger deres niveau - der er tre niveauer: early warning, alert og emergency - jamen så gør det selvfølgelig, at vi er ekstra opmærksomme.” Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS, ser ikke umiddelbart en realistisk trussel her og nu. “Dels vil det give tekniske udfordringer - for hvor skal de så sende gassen hen?” siger Splidsboel og fortsætter: “Dels vil det have store økonomiske konsekvenser. Rusland har også tidligere truet med modsanktioner. Men de kan ikke gennemføre sanktioner, som ikke gør ondt på dem selv. De er fanget i det samme dilemma, som vi er i Vesten.”
Berlingske skriver, at det har skabt usikkerhed omkring Ørsteds kontroversielle kæmpekontrakt med russiske Gazprom. Ørsted kunne onsdag eftermiddag oplyse, at selskabet regner med at høre fra Gazprom om emnet, men at det endnu ikke er sket.

Ifølge Jyllands-Posten oplyste økonomiminister Robert Habeck på et pressemøde i sidste uge, at Tyskland i sommeren 2024 vil være helt uafhængig af russisk gas. Inden krigen udgjorde olie fra Rusland 35 procent, mens den i dag er nede på 25 procent. For kul er den russiske andel reduceret fra 50 til 25 procent af den tyske import, mens andelen for gas fra Rusland er skruet ned fra 55 til 40 procent af Tysklands import. Fremtiden for gasrørledningen Nord Stream 2 er nu særdeles usikker, fortæller Trine Villumsen Berling, der er afdelingsleder og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. "Det var allerede et slag for Gazprom, da den ikke blev færdig til den sidste deadline, de havde i forhandlingerne med Ukraine om en ny transitaftale, der skulle løbe fra den 1. januar i 2020. De blev nødt til at indgå en ny kontrakt, fordi Nord Stream 2 ikke var færdig," siger Trine Villumsen Berling, som har fulgt projektet meget tæt.
Kilder: Berlingske, s. 4; Børsen, s. 4-5; Jyllands-Posten, s. 4

Migration: Velkommen til arbejdet
I en kommentar i Politiken skriver Jacob Mollerup, som bl.a. har været chefredaktør på Tænk og rådgiver nu i dataetik og digitale medier, blandt andet: "Særloven for de ukrainske flygtninge har heldigvis bragt Danmark på linje med de andre EU-lande, der åbner dørene for de millioner af mennesker, der er på flugt fra de russiske styrkers bombardementer. Særloven er da også blevet mødt med massiv opbakning i danske medier. Stort set ingen har talt imod. Eneste hørbare pip er kommet fra debattører og enkelte aviser, der har haft svært ved at finde den rigtige måde at forklare den store ændring set i forhold til de folk, der er flygtet fra død og ødelæggelse i lidt fjernere lande. Spørgsmålet har været stillet igen og igen også her i avisen: Er det ikke dobbeltmoral? [...] Danske medier behandler med god ret krigen i Ukraine som en helt skelsættende historisk begivenhed. Det er den ikke mindst, fordi den har ændret den sikkerhedspolitiske situation radikalt. Derfor er det også forståeligt, at den behandles helt anderledes end krigene i Syrien, Yemen og Afghanistan."
Kilde: Politiken, s. 2

Økonomi: Krigens økonomisk konsekvens - kollapser Ruslands økonomi?
I en økonomisk kommentar i Børsen skriver Jens Lundsgaard, bestyrelsesmedlem, EBRD, blandt andet. "Det er nu fem uger siden, at Putin igangsatte sin aggressive invasion af Ukraine. Tusinder har mistet livet, og millioner af mennesker er drevet på flugt. Virksomheder som Carlsberg har måttet træffe svære beslutninger på meget kort tid. Men hvad betyder det på en makroøkonomisk skala? For verdensøkonomien samlet er der et tab, fordi vi mister nogle af de fordele, som globaliseringen giver. [...] For EU bliver væksttabet 1,4 procentpoint, fordi prisstigningerne på naturgas rammer os hårdere end USA. For Danmark har Finansministeriet vurderet noget lignende et væksttab på 1,2 procentpoint. [...] I Ukraines vestlige nabolande er indstrømningen af flygtninge en stor udfordring. Polen har modtaget 2 mio., svarende til 5 pct. af landets befolkning. Heldigvis sker det ovenpå en coronakrise, som var mindre hård i Central- og Østeuropa end i Sydeuropa. Selv når Ukrainekrisen indregnes, vurderer internationale organisationer således at bnp i Polen i 2022 vil være 7 pct. højere i reale termer end i 2019. [...] Hvad så med Rusland? Det bedste tilgængelige bud fra internationale organisationer er, at Ruslands bnp falder 10 pct. i år. Det russiske aktieindeks var næsten halveret en måned efter invasionens start, og det samme gjaldt rublen, men både aktier og valuta har rettet sig efter, at Rusland lykkedes med at samle tilstrækkelig udenlandsk valuta til at betale sine gældsforpligtelser trods vestlige sanktioner. De økonomiske byrder for den russiske befolkning er dog markante i form af jobtab og høj inflation, som har tvunget Ruslands nationalbank til at hæve renten til 20 pct. Indtil videre lader Rusland til at undgå et totalt finansielt kollaps. Men landet står tilbage som en skygge af, hvad det kunne have været, hvis det havde fulgt samme vej som Polen, de Baltiske lande osv. Det er ikke sært, at ukrainerne foretrækker at vende sig mod vest, frem for mod øst."
Kilde: Børsen, s. 34

Klima: Forbrugere og virksomheder famler i blinde - giv dem et klimamærke
I et debatindlæg i Børsen skriver Anja Philip, formand, Forbrugerrådet Tænk, og Leif Nielsen, branchedirektør, DI Fødevarer, blandt andet: " I december offentliggjorde Klimarådet sin rapport om klimavenlig kost. I rapporten anbefales det, at regeringen arbejder på at etablere et klimamærke på fødevareprodukter, som skal informere forbrugerne bedre, når de handler. Vi er enige i store dele af rapportens anbefalinger, og dermed er både uafhængige eksperter og vi, som repræsentanter for forbrugere og fødevarevirksomheder, fortalere for et dansk klimamærke, der skal synliggøre fødevarernes klimaaftryk og dermed vejlede og inspirere forbrugeren til i højere grad at spise efter kostrådene. [...] Vi er i begge organisationer enige om, at der på længere sigt skal arbejdes mod en fælles EU-mærkning, da mange af vores fødevarer jo bevæger sig på tværs af grænserne. Men vi skal ikke læne os tilbage og vente, for en europæisk mærkning kan have lange udsigter. I stedet skal vi komme i gang med en national model, som kan vejlede de danske forbrugere, imødekomme virksomhedernes efterspørgsel på klar klimakommunikation og derved skubbe fødevareforbruget og fødevareproduktionen i en mere klimavenlig retning. Erfaringer fra en dansk model vil også stille os stærkere i forhold til at kunne påvirke udarbejdelsen af et fremtidigt fælles EU-klima- eller bæredygtighedsmærke."
Kilde: Børsen, s. 35

Arbejdsmarkedspolitik: Gode intentioner helliger ikke skadende midler
I en kronik i Børsen skriver Pernille Knudsen, viceadm. direktør, Dansk Arbejdsgiverforening, blandt andet: "Hvem kan være imod, at mænd og kvinder har ret til lige løn for det samme arbejde eller arbejde af samme værdi? Forhåbentlig ingen. Det er både i virksomhedernes og samfundets interesse, at der er en høj grad af ligestilling på arbejdsmarkedet. Derfor kan det umiddelbart synes besnærende at istemme sig de fire medlemmer af Europa-Parlamentet, Kira Marie Peter-Hansen (SF), Marianne Vind (S), Morten Helveg Petersen (RV) og Nikolaj Villumsen (EV), der i sidste uges debatspalter i Børsen hyldede EU's løngennemsigtighedsdirektiv. Dette i anledning af, at Europa-Parlamentet netop har vedtaget dets position inden de afsluttende forhandlinger. Men selvom fortalerne for forslaget pakker det flot ind i glimtende ligestillingspapir, så gemmer der sig en grim overraskelse under indpakningen. Kort sagt risikerer man at indføre et rigidt system, der stik imod sund fornuft skaber negative konsekvenser for vores løndannelse, overenskomstsystem og virksomhedernes udgifter. Det lyder måske godt i overskrifter og sloganer på sociale medier, at forslaget forpligter virksomheder til at have en lønstruktur, der sikrer, at de aflønner mænd og kvinder ens på baggrund af objektive kriterier såsom uddannelse, erfaring, ansvar osv. Men forslaget går langt videre end bare gennemsigtighed. Det griber ind i, hvordan man overhovedet må aflønne sine medarbejdere. [...] Samlet set er der derfor ingen grund til, at de gode ligestillingsintentioner skal ende i EU-lovgivning, der ikke gavner. Vi er alle enige om, at ligestilling gavner alle parter, så lad os i stedet fortsætte opgøret med det kønsopdelte arbejdsmarked. Det er dér, vi virkelig kan ændre ulighederne og opnå den diversitet og ligestilling, vi alle er tilhængere af."
Kilde: Børsen, s. 34-35

Migration: Verdens fattigste betaler regningen for dansk solidaritet
Berlingske bringer en kommentar af Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp, som blandt andet skriver: "Danskerne tager flot imod vores ukrainske naboer på flugt fra den russiske invasion, og det gør den danske regering og et bredt flertal i Folketinget også med Ukraine-loven, der giver flygtninge opholdstilladelse kort efter ankomst. Men regningen for gæstfriheden sender regeringen videre til mennesker på flugt i Syrien og Sahel. Det er uansvarligt, trist og utrolig kortsigtet. [...] Besparelserne, eller omlægningerne, fra flygtningerespons i nærområder i Mellemøsten og Afrika til hjælp til flygtningerespons i Danmark, rammer på det værst tænkelige tidspunkt, hvor 83 millioner mennesker er på flugt. Helt konkret skæres knap to milliarder kroner i udviklingsbistanden, der var afsat til at finansiere vigtige initiativer inden for klima, kvinders rettigheder og forebyggelse af konflikter i lande som Syrien, Bangladesh, Mali og Burkina Faso. [...] Hele det danske samfund viser solidaritet med de ukrainske flygtninge. Jeg tror derfor også, at danskerne er villige til at løfte regningen solidarisk, i stedet for at udhule udviklingsbistanden. Vi skal huske, at de ukrainske flygtninge er hele Europas problem. Hvis alle EU-lande gør som os, så vil det få enorme utilsigtede konsekvenser for verdens fattigste mennesker."
Kilde: Berlingske, s. 27

Finansielle anliggender: Euro i stærkeste niveau siden februar
Onsdag blev euro styrket til det stærkeste niveau i en måned, da valutaen nød godt af et optimistisk syn på fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine. Ifølge Børsen forudser ING, at markedet langsomt vil blive mindre følsomt over for situationen i Ukraine, og at renteændringer og vækst vil få mere betydning. For værdien af dollaren kan det blive positivt, hvilket hænger sammen med, at investorer forventer, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil være mere høgeagtig end Den Europæiske Centralbank, ECB.
Kilde: Børsen, s. 28

Interne anliggender: EU-topembedsmand bliver ny departementschef i Udenrigsministeriet
Altinget onsdag og Børsen skriver, at generalsekretær for Rådet for Den Europæiske Union Jeppe Tranholm-Mikkelsen indstilles som departementschef i Udenrigsministeriet. "Jeppe er en internationalt anerkendt topdiplomat med et imponerende internationalt netværk på højeste niveau. Han har gennem en lang karriere i udenrigstjenesten, Statsministeriet og senest i EU vist, at han kan bestride topstillinger og repræsentere Danmark på bedst mulig vis," lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i en pressemeddelelse. Senest har Jeppe Tranholm-Mikkelsen været generalsekretær for Rådet for Den Europæiske Union, og dermed den højst placerede dansker i EU-systemet. Ifølge Altinget har EU-arbejdet været en rød tråd i det meste af hans karriere. Før han fyldte 40 år, fik han tilnavnet EU-leksikonet.
Kilder: Børsen, s. 18; Altinget, onsdag

Klima: Rød-gul-grøn: Ekspertgruppe vil have trafiklysmodel for at undgå grønvaskning af investeringer
EU-Kommissionens egen gruppe af eksperter i bæredygtig finansiering mener, at man i stedet for at stemple investeringer som grønne eller ikke-grønne bør indføre en model i stil med den energimærkning, man kender fra sit køleskab. Ekspertgruppen anbefaler ifølge Altinget at indføre trafiklysmodel.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: EU sætter danske eksperter til at koordinere nødhjælp til Ukraine
Beredskabsstyrelsen oplyser i en pressemeddelelse at, to teamledere fra Beredskabsstyrelsen skal sendes til Polen, Rumænien og Slovakiet. Her skal de hjælpe EU med at sikre, at 8.000 tons nødhjælp kommer ind i Ukraine. Det skriver Altinget onsdag.
Kilde: Altinget, onsdag

Institutionelle anliggender: EU-Kommissionens kontor i København får ny chef fra von der Leyens kabinet
Kommissionen oplyser, at Per Haugaard tiltræder som ny chef for EU-Kommissionens repræsentation i København. Ifølge Altinget onsdag kommer Haugaard fra en stilling som handelsrådgiver i Ursula von der Leyens kabinet i EU-Kommissionen.
Kilde: Altinget, onsdag