EU i dagens aviser torsdag den 4. april 2024

Tophistorier

Vaccinesag kan skabe problemer for von der Leyen
Den Europæiske Anklagemyndighed har mistanke om urent trav ved vaccinekøb for milliarder og det skaber problemer for EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, skriver Information og Ekstra Bladet i dag. I de seneste måneder har efterforskere fra Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) taget over fra belgiske anklagere, hvor de efterforsker von der Leyen for såkaldt "forstyrrelse af offentlige funktioner, ødelæggelse af sms, korruption og interessekonflikt" ifølge juridiske dokumenter, som EU-mediet Politico har set. Der er dog ingen, som er blevet sigtet i forbindelse med sagen, men sagen er spektakulær, fordi von der Leyen søger genvalg til Europa-Parlamentsvalget i juni. Da covid-19-pandemien var på sit højeste var von der Leyen, ifølge The New York Times, i direkte kontakt med Pfizers topchef, Albert Bourla, i optakten til EU's største vaccineaftale i 2021. Men sms'erne som de to angiveligt skulle have udvekslet er forsvundet og selvom The New York Times ifølge Information har anmodet om aktindsigt, så har EU-Kommissionen nægtet at udlevere indholdet af beskederne. Derfor har The New York Times indledt en retssag mod Kommissionen, som forventes afgjort senere i år. Retssagen er en følge af en granskning udført i januar 2022 af den europæiske ombudsmand, Emily O'Reilly, som påpegede fejl og mangler ved Kommissionens oprindelige bestræbelser på at lokalisere sms-beskederne. Sagen har betydning, idet EU ikke anvendte alle de vacciner, man indkøbte fra Pfizer. Sidste år var der ubrugte vacciner til en værdi af op til fire milliarder euro, hvilket har ført til kritik af, at EU-Kommissionen, som handlede på vegne af de 27 medlemsstater, anskaffede for mange vacciner. Det er dog relevant at nævne, at da købsaftalen blev indgået, befandt verden sig i et globalt ræs for at sikre så mange vaccinedoser som muligt, så hurtigt som muligt. I kølvandet på sagen har politiske modstandere langet ud efter Ursula von der Leyen, hvor de har forsøgt at lægge pres på kommissionen, men hidtil er EU's chef gledet af på sagen. "Alt nødvendigt om det er blevet sagt og udvekslet. Og vi vil afvente resultaterne," lød det fra Ursula von der Leyen ifølge Ekstra Bladet.
Information, s. 10; Ekstra Bladet, s. 16 (04.04.2024)

Prioriterede historier

Nato overvejer at lede langsigtet milliardfond til Ukraine
Forud for et udenrigsministermøde onsdag i Natos hovedkvarter i Bruxelles lyder det fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, at Nato skal spille en større rolle i koordineringen af langsigtet militærstøtte til Ukraine. Det skriver flere aviser onsdag. Stoltenberg mener, at situationen på slagmarken i Ukraine er så alvorlig, at støtten må optrappes og forankres i Nato. "Europa står nu over for krig på en skala, som vi troede var en del af historien," siger han og fortsætter: "I de seneste dage har Kreml iværksat nye store angreb. De har ramt civile ukrainere og ukrainsk infrastruktur, og Rusland fortsætter med at presse på langs frontlinjen. Så vi skal stå fast på vores støtte til Ukraine." På mødet vil Stoltenberg diskutere forslaget om at "institutionalisere" støtten til Ukraine med Nato-landenes udenrigsministre. "Ukraine har akutte behov. Enhver forsinkelse har konsekvenser på slagmarken. Derfor skal vi skifte dynamikken i vores støtte. Vi skal sikre forudsigelig og langsigtet støtte til Ukraine," siger Stoltenberg, som dog ikke vil gå ind i detaljer forud for mødet, men siger, at ministrene skal diskutere, hvordan Nato kan påtage sig mere ansvar for koordineringen af militært udstyr og træning af ukrainske soldater og hvordan det kan forankres i Nato. Stoltenberg håber på at nå en aftale på Nato-topmødet i juli.
Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; B.T., onsdag (04.04.2024)

Arbejdsmarkedspolitik

Nu skal alle snart registrere arbejdstiden
Om knap tre måneder bliver en stor del af Danmarks godt 3 mio. lønmodtagere - og deres arbejdsgivere - ramt af en ny pligt, hvor de skal registrere deres daglige arbejdstid, skriver Børsen i dag. Loven er en følge af en EU-dom fra 2019 med det formål at beskytte medarbejdere i hele EU mod at blive overbelastet af for meget overarbejde. Loven har dog udløst kritik i den danske debat, hvor flere af EU-kravene opfattes som svære og kostbare at leve op til. Julie Gerdes, partner og chef for det arbejdsretlige speciale i det store rådgiverhus EY Danmark, påpeger, at loven også introducerer begrebet “selvtilrettelægger", som er medarbejdere, der selv kan tilrettelægge hele arbejdstiden og har en ledelsesfunktion eller kan træffe selvstændige beslutninger. "Der skal en hel del til, før medarbejderen kan siges at være selvtilrettelægger. Der skal foretages en individuel vurdering af hver enkelt medarbejder. Det er ikke tilstrækkeligt, at arbejdsgiverne inddeler medarbejderne i kategorier og herudfra bestemmer, at hele grupper er selvtilrettelæggere,” siger Julie Gerdes. Også de store rådgiverhuse, som sælger deres viden på timebasis, skal efter den 1. juli 2024 sikre tilstrækkelig dokumentation for, at samtlige timer registreres som arbejdstid, hvilket kan blive en udfordring i brancher, hvis kultur i årtier har været præget af, at mange timer om ugen var karrierefremmende for den enkelte medarbejder. “Det er helt afgørende, at disse virksomhederne planlægger og registrerer medarbejdernes daglige arbejdstid og sikrer, at den nye lovs hovedformål om hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid overholdes,” påpeger Julie Gerdes.
Børsen, s. 4-5 (04.04.2024)

Finansielle anliggender

Inflationen falder i Europa - presset stiger på ECB
Den Europæiske Centralbanks chef Christine Lagarde har nu fået de sidste inflationstal på bordet, inden ECB afholder rentemøde i næste uge, skriver Børsen. Nye tal fra Eurostat viser, at inflationen nu nærmer sig 2 pct. i de 20 EU-lande, der har euroen som møntfod og dermed er vi på de laveste prisstigninger i tre år. Kerneinflationen landede på 2,9 pct. i marts mod 3,1 pct. i februar, hvilket er en snert mindre end de 3 pct., investorerne havde spået. Når ECB skal sætte renten, kigger den på kerneinflationen. “Det må krible i ECB-direktørernes fingre for at sænke renten,” skriver Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar og henviser til, at kerneinflationen nu er under 3 pct. og “snublende tæt” på ECB's målsætning på 2 pct. Han tror dog ikke på en rentenedsættelse i næste uge, hvor ECB-toppen samles til rentemøde, men vurderer, at ECB venter til det følgende møde i juni, hvor ECB også kommer med ny økonomisk prognose. Også Rory Fennessy, seniorøkonom i det britiske analysehus Oxford Economics, tror på første rentesænkning i juni. “Selv om kerneinflationen er lettet, så er serviceinflationen stadig høj og stædig, og ECB vil nok gerne se flere løndata, før de sænker renten,” skriver Rory Fennessy i en kommentar.
Børsen, s. 17 (04.04.2024)

Nervøse finansmarkeder presser renterne op
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "De finansielle markeder har haft et par dage, hvor skråen lige skulle vendes. Igen. Bedre end forventede nøgletal fra USA skabte tirsdag igen tvivl om, hvor hurtigt den amerikanske centralbank, Federal Reserve, skal sætte renten ned. Den tvivl blev ikke manet i jorden i går. Den amerikanske dollar er styrket, og de tiårige amerikanske statsrenter er steget til det højeste niveau siden slutningen af november. [...] Hvis nogen var i tvivl om, hvem der svinger taktstokken på de globale finansielle markeder og dermed også herhjemme, så har vi igen fået en påmindelse om, at det er USA, der bestemmer, når det gælder aktier og renter. Den nye runde af justeringer i renteforventningen blev udløst af en stigning i optimismen i den amerikanske industrisektor i marts. [...] Fra Europa viste de seneste inflationstal fra marts, at der heller ikke på denne side af Atlanten er en lige vej til at nå målet om en inflation på to procent. Inflationen i euroområdet faldt lidt mere end forventet, til 2,4 procent, men serviceinflationen holdt sig stædigt på fire procent. Servicepriserne afspejler i højere grad end det samlede tal det indenlandske omkostningspres. Ikke mindst i Tyskland er der et meget stort pres for dyre overenskomster. [...] Der ligger fortsat næsten fire rentenedsættelser i markedsforventningen til Den Europæiske Centralbank (ECB) i år - mod syv ved årsskiftet - men stor modstandskraft i de europæiske husholdninger i kombination med stor lyst til oplevelser og stigende købekraft kan give en endnu mere langsommelig centralbank. Arbejdsløsheden i euroområdet holdt sig til februar på 6,5 procent og dermed det laveste niveau nogensinde målt. [...] Der er fortsat en meget høj prissætning af elbilaktier - også i Kina og resten af Asien. Men det kan være en boble, der brister. Dette kan nemt blive året, hvor de, der ikke kan fremvise en indtjening, bliver hårdt straffet. Økonomisk optimisme er et godt grundlag for god indtjening i virksomhederne. Men strategier, der er baseret på hurtige og voldsomme rentefald, ser mere skrøbelige ud."
Berlingske, s. 10 (04.04.2024)

Institutionelle anliggender

SF-spidskandidat om oversete magthavere: ”De har enorm indflydelse”
Op til sommerens Europaparlamentsvalg stiller Berlingske de danske spidskandidater ni faste spørgsmål og i dag er det SFs Kira Marie Peter-Hansens tur. Til spørgsmålet: Hvad er Europas største udfordring, hvis du kun må vælge én ting og ikke må sige krigen i Ukraine? - svarer Kira Marie Peter-Hansen: "Europas største problem er klima- og naturkrisen - og modstanden mod alt, hvad der hjælper klimaet og naturen." Hun mener desuden, at lobbyister er de mest magtfulde i europæisk politik, hvilket ses tydeligt i Bruxelles, hvor de fylder rigtig meget - specielt i brancher som kemi og tech. "De multinationale giganter ved godt, at de skal være til stede i Bruxelles, hvis de skal have indflydelse på reglerne på alt fra mængden af sprøjtegift, landmænd må pøse ud over vores natur, til mængden af engangsplastik, McDonald's må servere sin mad i," siger hun. Til spørgsmålet: Hvad er det vigtigste politiske indsatsområde i parlamentet, som færrest danskere kender til? - svarer hun: "Det er måske arbejdet med EUs indre marked. Der bliver knoklet for at harmonisere det og lette bureaukratiet, så vi styrker europæisk konkurrenceevne, samtidig med at vi får gode forbrugerrettigheder, så det ikke er op til den enkelte at skulle tjekke, om de kan blive syge af det legetøj eller mad, de køber. Det kræver alt sammen et stærkt indre marked, men det er måske ikke noget, vi lige tænker over i vores hverdag."
Berlingske, s. 5 (04.04.2024)

Tysk klimaprofil: Vi er pressede og skal lade os inspirere af Joe Bidens grønne plan
Forud for sommerens store EP-valg bringer Politiken et interview med Rasmus Andresen, medlem af Europa-Parlamentet for det tyske parti De Grønne. Til spørgsmålet: Hvad vil I op til EP-valget gøre for at overbevise vælgerne om, at klimaet stadig er vigtigt? - svarer han: "Vores opgave er at knytte klimadagsordenen til de andre dagsordener, der optager folk lige nu. Klimakrisen ødelægger ikke bare kloden, den bærer også økonomiske udfordringer med sig og er knyttet til sociale spørgsmål og sundhedsspørgsmål. Vi skal lade os inspirere af Joe Biden med hans Inflation Reduction Act og den fortælling, han har skabt - at der er et stort økonomisk potentiale i den grønne omstilling. Vi skal investere langt mere i grøn infrastruktur og give mere støtte til grønne virksomheder." Rasmus Andresen mener desuden, at det vigtigste politiske mål i de næste fem år er, at arbejdet med Green Deal fortsætter, og at lovgivningen ikke bliver ødelagt af et centrumhøjre-flertal. "Og så bliver det meget vigtigt at få lavet en social Green Deal. At omstillingen bliver organiseret på en måde, så det ikke er folk med lav indkomst, der betaler regningen, men de rige, der giver lidt mere. De mennesker, der i omstillingsperioden f.eks. kæmper med høje energipriser, har brug for støtte," siger Rasmus Andresen.
Politiken, s. 7 (04.04.2024)

Sikkerhedspolitik

Nato's fremtid ligger i Europas hænder
75 år efter grundlæggelsen er Nato vendt tilbage til sin oprindelige opgave: At forsvare Europa mod Rusland, men alliancen kan ikke længere forlade sig på USA's lederskab, skriver Kristeligt Dagblad, som har talt med tre eksperter. Thomas Jäger, professor i international politik ved Köln Universitet med speciale i det transatlantiske samarbejde, påpeger, at Nato er dengang som nu afgørende for fred og frihed i Europa. ”Nato har sikret, at Vesteuropa blev beskyttet i Øst-Vest-konflikten, selv om staterne ikke havde den strategiske styrke til at modstå en krig mod Sovjetunionen. Det var USA's atomafskrækkelse, der sikrede freden i Europa. Nato sikrede, at de europæiske stater ikke længere bekrigede hinanden, som de havde gjort i århundreder, men praktiserede forsvar med hinanden. Nato var sikkerhedskomponenten i den europæiske integration og er det stadig i dag,” siger han. Mark Kramer, leder af koldkrigsstudier ved det amerikanske Harvard University og seniorforsker ved Harvards Davis Center for russiske og eurasiske studier, mener, at udsigterne for Nato vil være ”ildevarslende”, hvis Donald Trump bliver valgt til USA's præsident i november 2024. ”Trump bekymrer sig meget lidt om europæisk sikkerhed og har intet ønske om at imødegå russisk aggression. Trump mener, at Nato er en økonomisk byrde for USA, han vil sandsynligvis presse på for at få USA til at trække sig ud, og en tilbagetrækning ville være katastrofal,” siger Mark Kramer. Fra Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for strategi og krigsstudier på Forsvarsakademiet, lyder det, at allerede i 1960'erne og 1970'erne fik de europæiske Nato-landes manglende militære bidrag en amerikanske senator til at foreslå at trække amerikanske soldater hjem fra Europa. ”Sagt på en anden måde: Nato er altid i krise, og det er ikke værre i dag, end det var under Den Kolde Krig. Faktisk var det værre dengang, fordi truslen fra Sovjet og risikoen for krig mellem Sovjetblokken og Nato var større, end det er tilfældet i dag,” siger han.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (04.04.2024)

Økonomi

Tysklands økonomi er i benlås og spændetrøje
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Tyskland er lagt i økonomisk benlås. Udløst af en effektiv gældsbremse. I kombination med stærkt begrænset bevægelsesfrihed i en politisk spændetrøje. Måske det lyder overdrevet dramatisk. Tyskland er fortsat og uændret et af verdens rigeste lande. Ledigheden er rekordlav, der er i mange sektorer mangel på arbejdskraft, og de offentlige finanser er bundsolide. Men samtidigt bimler alarmklokkerne højt og lydeligt. Antallet af ældre tyskere stiger hurtigere end i de fleste sammenlignelige lande. Bureaukratiet er tungere end i hovedparten af de europæiske partnerlande. Digitaliseringen af den offentlige sektor halter stadig. På trods af løfter om det modsatte i de seneste to valgkampe. Offentlige investeringer er sørgeligt lave. Og samtidigt har politikerne i Bundestag bundet betonklodser om egne fødder, så de ikke kan reformere sig ud af en økonomi i slæbegear. [... ] Så kan Tyskland selvfølgelig igen vende sig mod immigration. Men, som vi vil se ved flere delstatsvalg i efteråret, er højrefløjen på fremmarch. Angela Merkels åbne dør for flygtninge med sit berømte ’Wir Schaffen das’ er fortid. Man kunne i Tyskland også forsøge at øge produktiviteten. Men det forudsætter flere reformer. Især er tyske investeringer i offentlig infrastruktur meget lave. De har været faldende siden 90’erne, så nyinvesteringer dækker knap nok de løbende afskrivninger. Men nu kan de ikke øges uden at lempe gældsbremsen. Man kan også, påpeger IMF, fjerne bureaukrati. Det tager 120 dage at få en erhvervslicens, mere end dobbelt så lang tid som gennemsnittet i OECD: en tilladelse til at etablere en vindfarm tager fem-seks år. Tal, der viser, at det er op ad bakke for BDI’s præsident, Siegfried Russwurm. Han får angiveligt intet ud af sine samtaler med kansleren. Olaf Scholz eneste svar er, skriver Bild, at “klager er forretningsmandens sang".
Børsen, s. 14 (04.04.2024)