EU i dagens aviser torsdag den 4. august 2022

Tophistorier

Råvarepriserne er i frit fald verden over. Så hvorfor er det stadig så dyrt at købe ind?
Supermarkedspriserne har ikke fulgt de hastigt faldende råvarepriser med ned. Det skriver Information. Eksperter siger, at det kommer til at ske, bare med et par måneders forsinkelse. Krigen i Ukraine, efterdønninger af coronapandemien, og flaskehalse i forsyningskæderne har presset priserne i vejret over hele verden. "Vi så allerede de første prisstigninger i midten af 2020. Siden er prisboblen bare vokset, og den fik et ekstra nøk opad med invasionen i Ukraine," forklarer Henning Otte Hansen, seniorrådgiver og forsker i fødevareøkonomi på Københavns Universitet. Både den Amerikanske Centralbank (FED) og den Europæiske Centralbank (ECB) har hævet renterne til højeste niveau i mange år for at tackle den hastigt stigende inflation. Efterfølgende, og delvist som følge heraf, siger økonomer, er råvarepriserne faldet drastisk i pris. Men alligevel bliver priserne i supermarkederne ved med at stige. Faldende råvarepriser er ellers udråbt som et af de stærkeste våben mod den voksende inflation. Jens Juul Nielsen, informationsdirektør hos COOP, forklarer, at de aktuelle prisstigninger på supermarkedsprodukter skyldes, at leverandørerne har hævet priserne. "Vi har gennemført omkring 300 leverandørforhandlinger ekstraordinært i foråret som følge af de stigende omkostninger til energi, råvarer med videre. Sekundært - og i mindre grad - skyldes det, at vores egne energiomkostninger er steget. Samlet er det alene et pænt trecifret millionbeløb," oplyser Jens Juul Nielsen, og tilføjer, at det er først når leverandørerne sænker deres priser, at det kommer COOP's kunder til gode. Camilla Schjølin Poulsen, privatøkonom i PFA, fortæller, at forbrugerne må påregne, at trods et prisfald på råvarer, så vil prisen på nogle produkter stabilisere sig i et leje, som er højere, end vi har været vant til. Udover råvareomkostninger kan stigende udgifter til løn og energi i høj grad også påvirke prisen på produkter. "Omvendt vil et fald i energipriser hurtigt slå igennem og give faldende benzinpriser på tankstationerne, hvilket straks kommer forbrugerne til gode," forklarer Camilla Schjølin Poulsen.

Danske forbrugere reagerer på de stigende priser og har skåret massivt ned på forbruget af svine- og oksekød. Det skriver Jyllands-Posten. Hos COOP er salget af svinekød og okse-/kalvekød faldet med cirka ti procent siden juli sidste år. "På bundlinjen er det totale salg af kød faldet omkring 5 procent i løbet af sommeren. Det er et markant fald, som formentlig er en reaktion på de stigende priser. Kød er den varekategori, hvor vi har set de største fald i forbruget, siden inflationen for alvor begyndte at stige," oplyser Lars Aarup, analysechef i Coop Danmark. I en nyudgivet analyse vurderer EU-Kommissionen, at europæernes forbrug af svinekød vil falde med 4,2 procent, okse-/kalvekød 1,3 procent, mens forbruget af fjerkrækød vil være stort set uændret. "Selv om det endnu er sparsomt med solide data, er der ingen tvivl om, at forbruget af blandt andet svinekød falder i Europa. Den seneste tid er produktionen af grise faldet meget markant i blandt andet Tyskland, hvilket under normale omstændigheder ville udløse et voldsomt prisrally. Priserne er da også steget, men opturen har ikke fået den forventede fart og styrke, hvilket blandt andet kan tilskrives, at forbrugerne har trådt på bremsen og indkøbt mindre mængder," vurderer Palle Jakobsen, Agrocom og tilføjer: "På tilsvarende vis er eksporten af korn fra EU og USA faldet på grund af de høje priser. Det er tydeligt, at de høje priser gør noget ved forbrugsmønstrene. Centralbankernes forhøjelse af renterne vil forstærke den udvikling og presse forbrugerne til at spænde livremmen endnu længere ind," forklarer Palle Jakobsen. I Danmark er priserne på oksekød på det seneste steget med 28 procent til det højeste prisniveau nogensinde. Svinekødsprisen er steget med 12 procent. Men prisstigningerne er ikke nok til at dække landbrugets øgede udgifter til kødproduktionen, så det ventes, at produktionen i Danmark og andre lande vil falde, hvilket sandsynligvis vil føre til nye, yderligere prisstigninger.
Information, s. 4-5; Jyllands-Posten, s. 11 (04.08.2022)

Iran og USA prøver at nå ny atomaftale
Iran og USA forhandler i øjeblikket i Østrig om en genoplivning af atomaftalen fra 2015. Det skriver B.T. En talsperson fra det iranske udenrigsministerium sagde onsdag, at forhandlingerne ville, som sædvane, blive afholdt i koordination med EU. Det er fra amerikansk side ikke officielt bekræftet, at forhandlinger finder sted. Men en anonym amerikansk embedsmand, oplyser, at Robert Malley, USAs atomforhandler rejser til Wien i denne uge. Josep Borrel, udenrigspolitisk chef i EU, og koordinator i forhandlingerne mellem USA og Iran, fremlagde i sidste uge et udkast til en aftale, som parter skal godkende. Ellers "er der fare for en alvorlig atomkrise," advarede Josep Borrel. Udkastet lægger op til, at Iran indskrænker sit atomprogram, mod at en række sanktioner mod landet løftes.I en analyse i Information skriver Lasse Ellegaard, journalist og forfatter, blandt andet: "Meldingen søndag på det iranske nyhedsbureau Fars gik i nogen grad under nyhedsstrømmens radar, hvor besværet med Vladimir Putin om eksporten af hvede fra Ukraine fyldte. Men den blev noteret i Israel: At chefen for Irans atomenergistyrelse, Mohammad Eslami, lod kundgøre, at Iran har nået “teknisk kapacitet til at bygge en atombombe”. Fulgt af en forsikring om, at Teheran dog “ikke har en sådan intention på den politiske dagsorden”. Man kan spørge, hvorfor præstestyret så finder det opportunt at offentliggøre den nys vundne kapacitet, og i hvert fald et svar er indlysende: For at presse Vesten, først og fremmest USA, til at genoptage den kuldsejlede atomaftale fra 2015 på Teherans betingelser. EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, har brugt de seneste uger på penduldiplomati mellem Washington, Teheran, og Doha, Qatars hovedstad. Borrell har en plan, han kalder 'et sidste vindue' for en genetablering af den fælles gensidige handlingsplan, kendt som JCPOA (Joint Comprehensive Plan of Action), mellem Iran og EU, FN's permanente sikkerhedsrådsmedlemmer plus Tyskland, der begrænsede Irans atomproduktion. Da Donald Trump i 2018 torpederede aftalen - en barnagtig politisk hævnakt mod dens arkitekt Barack Obama - banede han i realiteten vej for Irans udbygning af de atomanlæg, der med nye centrifuger har skabt et lager af 60 procent beriget uran, hvor 2015-aftalen tillod en berigelse på 3,67 procent. Dette lager er nu så stort, at iranerne uden vanskelighed kan berige uran til 90 procent kapacitet, som er påkrævet for fremstilling af kernevåben. [...] I Josep Borrells plan er begge siders krav og betænkeligheder adresseret, og udadtil har især Teheran modtaget den positivt, men indadtil er der stadig problemer. USA's chefforhandler, veterandiplomaten Robert Malley, har fortalt israelske kontakter, at han er 'pessimistisk', og at han ikke tror, iranerne vil acceptere Borrell-planen. Joe Bidens mellemøstrådgiver, Brett McGurk, kalder det 'højst usandsynligt', at en ny aftale kan indgås på det foreliggende grundlag."
B.T., s. 9; Information, s. 10 (04.08.2022)

Prioriterede historier

Her er Nato's sårbare blindtarm
Politiken bringer en reportage fra den norske by Kirkeness, der ligger på grænsen til Rusland. Konflikten mellem Rusland og Ukraine mærkes tydeligt i byen, som normalt har en del samhandel med sine russiske naboer. Mange russiske fisketrawlere bruger Kirkeness som base, og byen ligger ikke langt fra, hvor den atombevæbnede, russiske nordflåde holder til. Der bor tæt på 800 russere i Sør-Varanger Kommune, som Kirkeness ligger i. Selvom en række tiltag er indført for at markere utilfredshed med den russiske invasion af Ukraine, så mener viceborgmester Elin Mathisen ikke, at stemningen har vendt sig mod de russiske indbyggere i kommunen. I kommunen er man dog stadig stærkt afhængig af russerne. Byens største arbejdsplads, skibsværftet Kimek, lever af at reparere russiske trawlere. Den lokale journalist, Thomas Nilsen, er ekspert i russiske militære aktiviteter i Arktis. Han mener, at russerne opfører sig mere aggressivt og provokerende nu end tidligere. Dog er der stadig roligt på grænsen mellem Norge og Rusland, siger han og tilføjer, at den eneste forandring i regionen er Finlands optagelse i NATO. Men med både svensk og finsk optagelse i NATO, får forsvarspagten en længere grænse til Rusland. Det bliver fremover også nemmere at koordinere mellem norsk, svensk og finsk militær, mener Thomas Nilsen. "Så den sikkerhedspolitiske situation i nord bliver helt anderledes," vurderer Thomas Nilsen.

I en analyse i Altinget skriver Europa-analytiker Thomas Lauritzen blandt andet: "Putins erobringskrig mod Ukraine har sparket gang i en historisk oprustning langs Natos østlige flanke samtidig med, at Sveriges og Finlands forventede medlemskab indlemmer hele den nordiske region omkring Østersøen i alliancen. Men efter Nato-ledernes sommertopmøde i Madrid frygter balterne, at det er for lidt og for sent. "Her i landet taler vi ikke om, hvad der sker, hvis russerne invaderer os - men om, hvad vi skal gøre, når de invaderer os," siger Martin Hurt. Den tidligere Nato-diplomat og embedsmand i Estlands forsvarsministerium arbejder i dag ved det internationale center for forsvar og sikkerhed (ICDS) i Tallinn. Han er ikke et øjeblik i tvivl om, at Rusland en dag vil angribe Danmarks baltiske nabolande lige ovre på den anden side af Østersøen."
Politiken, s. 1-8; Altinget, onsdag (04.08.2022)

Danmark må vente endnu et halvt år på gas fra Tyra-feltet
Renoveringen af Tyra gasfeltet i Nordsøen forsinkes med et halvt år, oplyser Total Energies og Dansk Undergrunds Konsortium i en meddelelse. Det skriver Jyllands-Posten. Renoveringen af Tyrafeltet skulle oprindeligt have været afsluttet i sommeren 2023, men ventes altså nu først færdiggjort i vinteren 2023/24. Det er leveringsproblemer og forstyrrelser i konstruktionsarbejdet, som har forårsaget forsinkelsen, oplyser Total Energies og Dansk Undergrunds Konsortium. "Vi ser alvorligt på den nuværende energikrise i Danmark og Europa. Derfor mobiliserer vi betydelige ekstra ressourcer offshore, så vi så vidt muligt kan kompensere for de forsinkelser, der er sket på værftet, og få Tyra i drift. Det genopbyggede Tyra-felt er en hjørnesten i den fremtidige danske gasproduktion, som vi er fuldt fokuserede på at levere hurtigst muligt," udtaler Martin Rune Pedersen, direktør for Totalenergies i Danmark. Det renoverede Tyrafelt kommer til at yde et væsentligt bidrag til dansk forsyningssikkerhed og vil hjælpe Danmark og EU mod mindre afhængighed af russisk gas.

Politiken skriver, at grundet covid-19, så har det også været svært at skaffe mandskab til det indonesiske værft, hvor Tyrafeltets procesplatform er ved at blive gjort færdig. Derfor når platformen ikke at blive færdiglavet inden september, og arbejdet skal derfor færdiggøres, efter procesplatformen er blevet installeret i Tyrafeltet. Dette er ligeledes med til at forsinke renoveringen.

Forsinkelserne er med til at gøre renoveringen af Tyrafeltet 5 milliarder dyrere. Det skriver Børsen, som ligeledes skriver, at forsinkelserne har øget Danmarks sårbarhed på energiområdet. Ifølge Martin Rune Pedersen, direktør for Total Energies Danmark, at de forventede udgifter til renoveringen nu løber op i 26 milliarder mod de oprindeligt budgetterede 21 milliarder. “Det bliver betydeligt dyrere på grund af forsinkelsen,” udtaler Martin Rune Pedersen. Det europæiske gasnet er under russisk pres, og russerne har allerede stoppet forsyningen af gas til seks europæiske lande. Produktionen i de sydlige danske felter i Nordsøen er øget med ti procent, og der arbejdes på at åbne nye brønde i kendte områder, så man kan levere mere gas via en rørledning til Holland. Hos Energistyrelsen siger man, at trods forsinkelsen, så er der godt styr på energisituationen. Det skyldes blandt andet, at de danske gaslagre er ved at være godt fyldte. "Men forsinkelsen betyder, at vi i en periode vil være mere udsatte i tilfælde af reduktioner i gasforsyningen fra Tyskland,” udtaler vicedirektør i Energistyrelsen Martin Hansen.
Jyllands-Posten, s. 4; Politiken, s. 7; Børsen, s. 8 (04.08.2022)

Finansielle anliggender

Velkommen til højere renter - de er længe ventet
I en kommentar i Børsen skriver Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank blandt andet: "Først forsvandt de negative renter på de fleste danskeres boliglån med variabel rente. Midt i sommerferien overraskede Den Europæiske Centralbank, ECB, så med en dobbelt så stor renteforhøjelse, end de havde varmet op til over en længere periode. Og med ét afsluttede ECB dermed epoken med minusrenter. Nationalbanken fulgte trop. [...] Renterne måtte op. Og det er længe ventet. Vinduet for renteforhøjelser er lige nu pivåbent. Det ved centralbankerne udmærket godt. Det altoverskyggende formål er at tæmme den tårnhøje inflation. [...] Recession eller ej, så er frygten for recession taget til. Markedsforventningen er, at den amerikanske centralbank kan sænke renten allerede næste år. Det manøvrerum skaber centralbanken indirekte for sig selv med de nuværende massive renteforhøjelser. Højere renter er positivt for boligudbuddet Vi skal formentlig længere ud i fremtiden, før ECB sænker renten. [...] Den europæiske økonomi er skrøbelig efter den russiske invasion af Ukraine og en lurende energikrise til vinter. De økonomiske betingelser kan hurtigt ændre sig til det værre, end vi ser i det nuværende vindue med renteforhøjelser. Også boligrenterne er fulgt med op, og det vil presse boligpriserne."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jørn Astrup Hansen, tidligere bankdirektør, cand.oecon, blandt andet: "ECB har svigtet målsætningen om en inflation på 2 procent[...] I euroområdet er inflationen siden årsskiftet 2020/21 steget fra -0,3 procent til 8,9 procent. Igen, igen oversteg inflationen bankens forventninger. Igen, igen fastholdt ECB, at inflationen blot var midlertidig. [...] På sine ”rentemøder” forsikrede ECB, at bankens rentesatser ville forblive på det lave (negative) niveau, indtil inflationen når 2 pct.! Da inflationstoget i 2021 accelererede ud fra perronen, stod ECB tilbage. Rådvild og handlingslammet. Christine Lagarde, ECB's præsident, var talking the talk. ECB havde fortrængt Friedmans simple definition, hvorefter “inflation is too much money chasing too few goods”. ECB sad på hænderne, alt imens inflationen tog fart. Med massive pengeudpumpninger skubbede centralbankerne kraftigt til priserne på faste aktiver. Resultatet var meget betydelige windfall gains på navnlig aktier og fast ejendom - og større økonomisk ulighed. [...] ECB har påtaget sig opgaver, der ikke er forenelige med bankens forpligtelse til at sikre prisstabilitet. Ansvaret for en større del af den økonomiske politik forekommer under finanskrisen - senere gældskrisen, pandemien og nu krigen i Ukraine - at være overgået fra de politiske myndigheder til centralbankerne. Det er problematisk."
Børsen, s. 30 (04.08.2022)

Klima

"Russerne giver ikke noget gratis. Giver de dig noget med én hånd, tager de samtidig med fem"
Den tidligere rumænske diktator Nicolae Ceausescus fokus på opbygning af energiuafhængighed af Rusland, kommer i dag rumænerne til gavn. Det skriver Jyllands-Posten. En par timers kørsel øst for Rumæniens hovedstad Bukarest ligger landets eneste atomkraftværk, som leverer 20 procent af landets strømforbrug. Under Ceausescus styre var der planer om yderligere to anlæg, men de blev aldrig færdigbygget. Men Ruslands invasion af Ukraine har genereret en øget politisk vilje til at gøre Rumænien endnu mere energiuafhængig. Blandt andet skal det nuværende atomanlæg opgraderes, så det kan køre i 30 år mere, ligesom man taler om at færdigbygge de to sidste anlæg. Rumænien indgik i maj en aftale med USA, om at det amerikanske selskab Nuscale Power, leverer SMR-reaktorerne til anlæggene. USA bidrager til projektet med 450 millioner dollars. "Projektet har en afgørende rolle for at sikre Rumæniens energisikkerhed," forklarer Cosmin Ghita, topchefen for Nuclearelectrica, i en e-mail til Jyllands-Posten. Nicolae Rosu var som nyuddannet hydraulikingeniør i 1982 med til at bygge landets atomkraftværk. Med russernes delvise stop af gasleverancer til Europa er Nicolae Rosu overbevist om, at Rumænien i 1982 og nu gjorde og gør det rigtige ved at stile mod større energiafhængighed ved hjælp af atomkraft, vandkraft og gas fra egne felter i Sortehavet. "Se bare, hvad der sker nu. Se mod Tyskland. De lukkede deres atomkraftværker og købte alt deres gas fra Rusland. De var russernes bedste venner. Nu er tyskerne nødt til at åbne deres kulkraftværker igen. Hvis man ikke tænker sig om, er det der, det ender," siger Nicolae Rosu. I forrige uge blev EUs medlemslande enige om at reducere gasforbruget i perioden 1. august frem til 31. maj 2024. ifølge FNs Økonomiske Kommission for Europa er atomkraft afgørende, hvis Europa skal leve op til klimamålene.
Jyllands-Posten, s. 12-13 (04.08.2022)

DI og Concito: Der er brug for en ny, grøn luftfartsstrategi
I et debatindlæg på Altinget skriver Karsten Lauritzen, direktør, DI Transport, og Søren Have, programchef, Fremtidens Mobilitet, Concito, blandt andet: "Da den nuværende luftfartsstrategi blev vedtaget i 2017, blev klimaudfordringen ikke nævnt med et ord. For selv om man kunne ønske sig at udfordringen ikke var der, så er den bare blevet mere og mere aktuel. Derfor var det også ærgerligt at det arbejde som Klimapartnerskabet for Luftfart lavede i 2019 og afleverede i foråret 2020, landede i et beslutningslimbo, især affødt af coronakrisen.For selv om der var mere at gøre og EU i mellemtiden er kommet med en række udspil i forhold til luftfartens klimapåvirkning, så er meget af tankegodset bag klimapartnerskabets udspil stadig validt. [...] Og i stedet for at følge udspillet fra klimapartnerskabet - eventuelt gjort lidt grønnere med en lidt højere afgift og bidrag - så valgte regeringen at fokusere på indenrigsluftfarten, startende med en enkelt rute i 2025 og en ambition om helt klimaneutral indenrigsluftfart i 2030. [...] Der er bred enighed om, at luftfart bringer mange gevinster, både for borgerne og for erhvervslivet. Der er på den anden side også bred enighed om at luftfartens klimapåvirkning skal reduceres. [...] Vi anbefaler derfor at regeringen udarbejder en egentlig luftfartsstrategi, så der sættes ord på afvejningen, og så der udstikkes nogle pejlemærker, som både branchen og civilsamfundet kan se sig selv i."
Altinget, onsdag (04.08.2022)

Danskernes regninger er allerede steget voldsomt. Hvorfor skal Danmark lide under tyskernes storforbrug af gas?
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Frode Vestergaard, journalist, blandt andet: "Skal 380.000 danske familier fryse til vinter og 30.000 danske virksomheder skære ned for produktionen af mangel på gas for at dele og være solidarisk med Tyskland? Det mener lederskribenten i lederartiklen her i avisen den 1. august. Det er en diskussion værd, for hvorfor skal vi i Danmark lide under, at tyske politikere ikke har formået at tage et opgør med de grønne ideologers promovering alene af sol og vind uden at sikre sig, at der er stabile energikilder og energileverandører, der altid kan levere strøm og varme? Dermed har de tyske politikere gjort Tyskland afhængigt af en russisk leder, der allerede i sin store tale på sikkerhedskonferencen i München i 2007 lagde op til en ny kold krig mod Vesten. [...] Ikke alene er der titusinder danskere, der risikerer at fryse, men deres gasregninger er allerede tre-fire gange større end for et år siden, og stigningen i gasprisen har også bevirket en voldsom stigning i elprisen, fordi el produceres på dyr gas, der bestemmer prisen også på strøm fra vind og sol. Det har skabt en voldsom inflation, som den europæiske centralbank nu forsøger at bekæmpe med rentestigninger, der i værste fald kan true Italiens og andre landes medlemskab af euroen. [...] Klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) tilsluttede sig i sidste uge på Danmarks vegne en såkaldt politisk aftale foreslået af EU-Kommissionen om, at EU-landene straks og frivilligt nedskærer forbruget af naturgas med 15 procent fra den 1. august til den 31. marts 2023 i forhold til gennemsnittet for de seneste fem år for at sikre, at der er gasreserver nok vinteren igennem, hvis Rusland lukker helt for gassen efter allerede at have skåret leverancen gennem Nord Stream 1 kraftigt ned med den undskyldning, at reparationen af en gaspumpe er ramt af sanktioner. [...] Men der må være grænser for, hvor dumt man kan opføre sig og samtidig kræve solidaritet af andre. Realiteten er, at Tyskland har bragt hele Europa i en meget vanskelig situation ved at gøre sig voldsomt afhængig af russisk energi. Det er ikke så mærkeligt, at EU-aftalen er fyldt med undtagelsesbestemmelser for en række lande."
Kristeligt Dagblad, s. 9 (04.08.2022)

Ørsted skruer op for CO2-udledningen
Ørsted er normalt en klimadarling, der hyldes for sin vejviserrolle i det globale arbejde med grøn omstilling. Men, selvom Ørsted har meldt ud, at firmaet vil reducere CO2-udledningen med 98 procent inden 2025, så er udledningerne de sidste to år steget. Det skriver Jyllands-Posten. Og det ser ud til at blive værre. Krigen i Ukraine presser nemlig Ørsted til at afbrænde mere kul. Ole Thomsen, direktør for kraftværksforretningen i Ørsted ærgrer sig, men forklarer det med, at stigende efterspørgsel på kulkraft har tvunget virksomheden til at skrue op for netop kulkraften. "Den pressede energisituation i Europa grundet krigen i Ukraine har gjort, at vi har været nødt til at tegne yderligere kulkontrakter for at kunne levere varme og strøm til det danske marked," forklarer Ole Thomsen. Ørsted er i færd med at opbygge et lager på 800.000 tons kul, som skal bruges til vinter, hvis der er behov for det. For at undgå at løbe tør for gas til vinter har EU-medlemslandene indgået en frivillig aftale om at reducere gasforbruget. I den forbindelse kan Ørsteds nyligt opbyggede kullager komme til at spille en vigtig rolle. FN-generalsekretær Antonio Guterres kalder den øgede afbrænding af kul et en plet på Ørsteds ry som grøn forkæmper, og kalder det samtidig også et problem for hele klimaindsatsen. Udviklingen bekymrer dog ikke Ole Thomsen, som stadig mener virksomheden, trods udfordringer, er på rette kurs: "Vi er på rette kurs, og vi effektuerer vores planer. Vi udbygger vind, vi lukker ned for kul, og vi afløser noget af gassen i fjernvamesystemet," forklarer Ole Thomsen og kommenterer herefter på om krigen i Ukraine og behovet for at erstatte russisk gas vil påvirke Ørsteds målsætninger på området: "Der kommer jo et øget pres for at finde alternative løsninger, men vi holder fast i vores kulstop. Hvis de danske myndigheder kommer med en ordre og siger, at vi skal fortsætte, så adlyder vi selvfølgelig, men vi kommer ikke til at gøre det, fordi det måske er et økonomisk attraktivt marked."
Jyllands-Posten, s. 6-7 (04.08.2022)

Konkurrence

Nye bæredygtighedskrav vil vende op og ned på det europæiske marked
I et debatindlæg i Børsen skriver Jens Heiede, adm. direktør, Dansk Standard, blandt andet: "Med EU-Kommissionens forslag til nye bæredygtighedskrav til produkter er der lagt op til banebrydende ændringer af det europæiske marked. Forslaget indeholder krav om miljømæssigt design for alle produkter lige fra inventaret på kontoret til indholdet i klædeskabet. Det vil udfordre mange virksomheders evne til at omstille sig til en cirkulær fremtid, hvor reparerbarhed, holdbarhed og genbrug får en helt ny central betydning - og hvor der ikke er plads til produkter, der ikke lever op til kravene. [...] Kommissionen peger på europæiske standarder som afgørende for at konkretisere og rammesætte, hvordan produkter skal leve op til kravene. Det giver god mening, fordi standarder netop giver konkrete redskaber til at måle og dokumentere produkters egenskaber, ydeevne, bæredygtighed og kvalitet. Lige fra computerens strømforbrug til habitjakkens holdbarhed. Selvom rigtig mange danske virksomheder allerede i dag arbejder strategisk med standarder, er der ingen tvivl om, at mange virksomheder ikke helt er klar til at imødekomme de kommende krav. Og hvis de ikke i højere grad vælger at deltage aktivt i det europæiske standardiseringsarbejde, hvor de konkrete krav bliver sat, risikerer de at blive overhalet indenom af virksomheder fra andre lande, der har set fidusen i at sikre sig de konkurrencemæssige fordele. Standarderne kommer nemlig til at gælde for alle, der vil sælge på det europæiske marked - uanset om man har været med til at definere kravene eller ej."
Børsen, s. 31 (04.08.2022)

Professor: Ja Tak-ordning til tilbudsaviser er næppe lovlig
I et debatindlæg på Altinget skriver Bent Ole Gram Mortensen, professor, Syddansk Universitet, blandt andet: "Vi har i Danmark siden 1990 haft en Nej Tak-ordning, der gør det muligt for os at takke nej til tilbudsaviser medvidere. Nu er ordningen forhandlet med Forbrugerombudsmanden med tilhørende retningslinjer. Man kan vælge mellem Reklamer Nej Tak eller Reklamer og gratis aviser Nej Tak. Cirka halvdelen af alle danskere er tilmeldt Nej Tak-ordningen. [...] Men hvorfor i det hele taget have en nej tak-ordning, en Robinson-ordning og reklamebeskyttelse? Hvorfor ikke bare helt forbyde omdelte reklamer med og uden adresse? Reklamer er nødvendige i en markedsøkonomi, hvor erhvervsvirksomheder konkurrerer om forbrugernes gunst med lavere forbrugerpriser til følge. [...] Konkurrencerådet mener, at de trykte reklamer stadig spiller en afgørende rolle for mange virksomheders markedsføring, jævnføre afgørelsens, punkt 314. Men kan vi så ikke lægge Nej Tak-ordningen om til en Ja Tak-ordning - et aktiv tilvalg af omdelte reklamer? Forslag herom kommer jævnligt fra NGO'er og fra politikere. Indenfor EU's indre marked skulle butikker medvidere gerne have mulighed for at konkurrerer via reklamer, hvad enten det er butikken på den anden side af grænsen, der vil omdele en tilbudsavis, eller en udenlandskkæde, der vil etablere sig i Danmark. Dér går det ikke, at vi laver regler, der gør det svært at trænge ind på det danske marked. [...] EU-reglerne er til ikke blot for at hindre diskrimination på grund af nationalitet men også for at øge konkurrencepresset til gavn for forbrugerne. Allerede i 2012 undersøgte den danske regering muligheden for at indføre en Ja Tak-ordning. Svaret fra EU-Kommissionen var, at en Ja Tak-ordning ville være i strid med EU-retten, da den vil begrænse udenlandske virksomheder i at reklamere over for danske forbrugere. Det har næppe ændret sig og flugter med Konkurrencerådets afgørelse i ovennævnte Botex-sag. Senere hollandske forsøg er sket uden prøvelse af EU-retten. Summa summarum, det er næppe lovligt med en Ja Tak-ordning."
Altinget, torsdag (04.08.2022)

Søren Skou om rekordresultat: Mærsk er en langt bedre forretning nu
Mærsk står stærkere i dag end i 2016, hvor koncernen påbegyndte transformationen fra shipping- og energikonglomerat til ren transport- og logistikkoncern. Det sagde Mærsks topchef Søren Skou på et pressemøde onsdag, skriver Børsen. Mærsk og andre store shippingvirksomheder er blevet kritiseret af kunder for de stigende transportomkostninger, hvilket har skabet debat om, hvorvidt der er for mange alliancer og for lidt konkurrence imellem shippingvirksomhederne. Til det svarede Søren Skou, at "EU, USA, Kina har kigget over de sidste ti år på containershipping, og om konkurrencen er lige og fair. Og hver gang har de konkluderet, at det er den. Jeg vil være meget i tvivl om, at EU skulle konkludere, at EU ikke skulle lave alliancer mere, og jeg er endnu mere i tvivl om, hvorvidt det vil være godt for kunderne."
Børsen, s. 6-7 (04.08.2022)

Migration

EU-dom understøtter ngo'ers ret til at redde migranter på havet
EU-Domstolen har tidligere på ugen fastslået, at italienske myndigheder overskred deres beføjelser, da de i 2020 tvang fartøjer fra den tyske NGO Sea Watch til at søge havn på Sicilien, og herefter fratog dem retten til igen at sejle ud for at hjælpe skibbrudne flygtninge og migranter i Middelhavet. Hos Sea Watch er man tilfredse med kendelsen og kalder det en sejr for redningsaktionerne på havet. Hos NGOen SOS Méditerranée er man også tilfredse med afgørelsen, som man mener skaber juridisk sikkerhed omkring hjælpearbejdet, også selvom der i flere EU-lande er politisk modstand mod hjælpearbejdet.
Politiken, s. 2 (04.08.2022)

Udenrigspolitik

V: Danmark skal ikke kopiere Pelosis Taiwan-besøg
Venstre støtter formanden for det amerikanske Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosis besøg i Taiwan, men partiet mener dog ikke, at Danmark skal følge trop og ligeledes sende en toppolitiker til Taiwan. Det skriver Børsen. Michael Aastrup Jensen, Venstres udenrigspolitiske ordfører, forklarer, at skulle eksempelvis Udenrigsminister Jeppe Kofod (S), vælge at besøge Taiwan, så ville det stille Danmark dårligere end de europæiske lande, som har valgt ikke at sende en repræsentant afsted. “Den situation skal Danmark ikke ind i. Det er vi simpelthen for små til,” argumenterer Michael Aastrup Jensen, som dog glæder sig over, at Nancy Pelosi har valgt at besøge Taiwan. "Amerikanske og europæiske politikere skal selvfølgelig kunne tillade sig at tage til et område, hvor 22 millioner indbyggere lever i fred og frihed, uden at det skal have negative konsekvenser fra Kinas side. Det ændrer jo ikke ved, at vi selvfølgelig stadig respekterer ét-Kina-politikken, men vi skal selvfølgelig kunne rejse til Taiwan og have møder der, uden at vi anerkender dem som et land,” forklarer Michael Aastrup Jensen. Ligesom mange andre EU-lande fører Danmark en ét-Kina politik, hvilket betyder, at man ikke anerkender Taiwan og Tibet som selvstændige lande, men i stedet betragter dem som værende en del af Kina.
Børsen, s. 10-11 (04.08.2022)