Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information4. november 2021

EU i dagens aviser torsdag den 4. november



Dagens EU-tophistorier

Klima: COP26: Bred opbakning til historisk initiativ mod metangas
Der er bred opbakning til initiativet, kendt som Global Methane Pledge, som blev taget af USA og EU i september og lanceret på COP26-mødet i Glasgow, skriver Information. Onsdag sluttede 105 lande sig i en erklæring op om initiativet, hvor de enkelte lande lover at reducere deres udledning af metangas med 30 procent i 2030 med 2020 som basisår for beregningen. "Det er i de næste 20 år, at vi skal prøve at hindre den globale opvarmning i at udløse nogle irreversible processer. Det er derfor, at indgreb mod metangas kan blive så afgørende vigtigt," siger Sarah Smith, der er programleder i klimagruppen Clean Air Task Force i Boston, i en udtalelse. De største udledere af metangas - Kina, Indien, Rusland og Australien - har dog ikke skrevet sig på listen over de 105 lande, det har kun 15 af de 30 største udlederlande. USA går i spidsen og tirsdag i Glasgow fremlagde præsident Joe Biden USA’s plan. Sigtet er at nedbringe USA’s udslip af metangas med 75 procent i forhold til 2005 og parallelt med det foreslår Biden i sin klimapakke, at syndere skal pålægges et strafgebyr. Dette er dog endnu ikke vedtaget i kongressen. Industrien og andre interessenter får 60 dage til at indsende kommentarer, men allerede nu er der støtte fra olieindustrien. ”BP priser EPA for at have fremlagt et regulativ, der vil nedbringe udledning af metangas. Det er et vigtigt skridt, som vil hjælpe USA med at nå frem til CO2-neutralitet i 2050,” siger bestyrelsesformand og ordførende direktør i British Petroleums amerikanske datterselskab og også olieselskabet ConocoPhillips og brancheforeningen American Petroleum Institute bakker op.

I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondenterne Martin Kaae, Poul Funder Larsen og Jørgen Ullerup, blandt andet: "Klimakampen stiller store krav om fremtidig produktion af energi uden CO2-udledning, og det fokus er kun blevet øget under klimatopmødet i Glasgow. Dertil kommer, at prisen på naturgas er eksploderet til omkring det femdobbelte af niveauet for et år siden. Energikrisen giver ikke blot økonomiske lommesmerter, den udstiller også Europas sårbarhed over for eksterne energileverancer. Alt sammen er medvirkende til, at flere EU-lande er begyndt at tale varmere for atomkraft end tidligere, mener den europæiske atomindustris brancheorganisation, Foratom. [...] Efter et EU-topmøde i oktober, hvor energipolitikken var til diskussion, fyldte spørgsmålet om atomkraft en pæn del af regeringschefernes diskussion. Efter mødet lød EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, som om hun er klar til at sende taksonomien i nuklear retning. "Vi har brug for en stabil kilde, atomkraft, og selvfølgelig naturgas under omstilling," lød det fra von der Leyen. [...] Den nuværende uro omkring gaspriserne i Europa og det russiske statsselskab Gazproms pression mod Ukraine og Moldova har givet kritikerne af Tysklands store satsning på gassen nye argumenter på hånden. Fortalerne for tysk atomkraft kan også pege på, at de seks værker, der fortsat er i drift, alle har en minimumslevetid, der gør det muligt at drive dem sikkert gennem en længere årrække. [...] Kigger man længere mod øst i Europa, er entusiasmen omkring atomkraft generelt for opadgående. I en stribe central- og østeuropæiske EU-lande, bl.a. Bulgarien, Rumænien, Tjekkiet og Ungarn, spiller atomkraften en væsentlig rolle i energiforsyningen. Blandt 10 lande, der har underskrevet et brev til EU-Kommissionen om at inkludere kernekraften i unionens fremtidige energiomstilling som en klimaneutral energikilde, findes kun to ”gamle”, vesteuropæiske EU-lande - Frankrig og Finland - mens de øvrige otte underskrivere er fra Central- og Østeuropa eller eks-Jugoslavien. Også Østeuropas to største lande, Ukraine og Rusland, satser på atomkraften."
Kilder: Information, s. 1, 10; Jyllands-Posten, s. 1, 16-17

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Syvårige Najiba er blevet solgt til ægteskab for at skaffe mad til familien
Talebans magtovertagelse har sat økonomien i det i forvejen nødlidende Afghanistan i stå og vestlige donorer har lukket deres samarbejdsprogrammer med den afghanske stat ned, skriver Politiken. "Det er rigtig slemt. Først var der tørke, og nu er der stor usikkerhed, hvor den humanitære situation ændres meget hurtigt, økonomien er i kollaps, og snart kommer vinteren. Det er meget bekymrende tal, vi har for sult og antallet af børn, der måske kommer i hungersnødkategorien. Det er cirka fem millioner børn," siger Magnus Persson, der er områderepræsentant for Afghanistan for Red Barnet. Regeringen har tredoblet sin nødhjælp til Afghanistan i år, men omvendt har Danmark ligesom andre lande stort set stoppet den langsigtede udviklingsbistand, som tidligere blev udmøntet i samarbejde med den afghanske regering. Fra udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) lyder det, at "vi ikke glemmer den afghanske civilbefolkning," men han medgiver samtidig, at bortfaldet af den økonomiske bistand har bremset Afghanistans økonomiske motor og dermed forværret nøden. "Det er jo dilemmaet. Det skal vi selvfølgelig være fuldstændig klar over," siger han. Danmark forsøger ligesom resten af EU at identificere muligheder for at give bistand, samtidig med at man prøver at minimere den indirekte støtte til Taleban, forklare David Vestenskov, der er chefkonsulent ved Forsvarsakademiet. "Uanset hvordan man vender og drejer det, er enhver støtte - også fødevarer og medicin - en indirekte støtte til Taleban også. Det er sådan, det er. Der er ingen grund til at lade, som om det ikke er sådan," siger han og fortsætter: "Når det er sagt, så står Afghanistan over for en katastrofe, hvor det at lade være kan vise sig at have endnu værre konsekvenser med en katastrofe på højde med eller endda endnu højere end den, vi så i Syrien. Og flygtningestrømme."
Kilde: Politiken, s. 4

Andre EU-historier

Migration: Migranter bliver tævet og ulovligt adskilt ved EUs grænser. Det må og skal stoppes
I en kommentar i Berlingske skriver Charlotte Slente, generalsekretær i DRC Dansk Flygtningehjælp og Rasmus Grue Christensen, direktør i DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur, blandt andet: "Det er bredt dokumenteret i form af både vidnesbyrd og fotografier, at mennesker, der ønsker at søge asyl i EU, bliver forhindret med vold og magt. Alene i år har DRC Dansk Flygtningehjælp - i samarbejde med en række partnerorganisationer - registreret knap 9.800 tilfælde af pushbacks ved EUs ydergrænser. Det reelle tal er sandsynligvis meget højere. [...] Den omfattende dokumentation af de systematiske, voldelige pushbacks - ikke kun i Kroatien, men også i andre EU-medlemsstater - illustrerer med al tydelighed, at monitorering og lovhåndhævelse langt fra fungerer godt nok. Hvis EU skal bevare legitimitet og troværdighed som et fællesskab af retsstater med respekt for konventioner og menneskerettigheder, skal unionen sikre, at der oprettes en effektiv og uafhængig monitorering af medlemslandenes aktiviteter ved de ydre grænser, og at der er klare og reelle sanktioner, hvis ulovlighederne fortsætter."
Kilde: Berlingske, s. 27

Migration: Morten Kjærum: Danmark vil hellere levere pigtråd end hjælp til mennesker i nød
Altinget bringer et debatindlæg af Morten Kjærum, direktør for Raoul Wallenberg Instituttet, fhv. direktør, EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder og fhv. direktør, Det Danske Institut for Menneskerettigheder. Han skriver blandt andet: "For det første må der være enighed om, at mennesker har menneskerettigheder, fordi de er mennesker, og ikke fordi de har en særlig hudfarve, køn, seksualitet, et bestemt pas, religion eller andet. Og jo mere udsat et menneske er, som for eksempel når man er låst fast på grænsen mellem Polen og Hviderusland, desto mere har de kvinder, mænd og børn brug for den beskyttelse som menneskerettighederne giver. [...] Europa modtager en minimal del af verdens 26 millioner flygtninge, men bidrager økonomisk godt til det internationale arbejde. Så på mange måder fungerer arbejdet fint, i modsætning til den politiske fortælling om, at det internationale flygtningearbejde ligger i ruiner. [...] Vend skuden og stop troen på, at enegang med Rwanda kan føre til mere humane globale løsninger. Økonomiske bidrag er altid en forudsætning, men en aktiv genbosætningspolitik er også en del af pakken, og den kan skabes gennem en række legale former. Liv skal reddes, når mennesker i nød banker på døren, og til det skal man sørge for effektive asylprocedurer. Danske bistandsmidler skal igen fokusere på udvikling, god regeringsførelse og menneskerettigheder fremfor pigtråd og andre uværdige afskrækkelsesformer."
Kilde: Altinget, onsdag

Migration: Pia Kjærsgaard: Merkel tog Europa som gidsel med sin åbne invitation til migranter i 2015. Det må ikke ske igen
Altinget bringer et debatindlæg af Pia Kjærsgaard (DF), MF, værdiordfører, som blandt andet skriver: "Da den tyske forbundskansler, Angela Merkel, udtalte de berømte ord "Wir schaffen das", blev hun i brede kredse hyldet for sin store humanitet, men kendsgerningen var, at hun ikke alene tog sit eget folk som gidsel, men også andre lande, idet hun også talte på deres vegne - et statsoverhoved, valgt i et andet land. [...] Merkels åbne invitation til millioner af migranter smadrede i realiteten Schengen-samarbejdet, den gamle europæiske drøm om fri bevægelighed i EU, for sagen var jo, at man måtte passere igennem adskillige sikre lande for at komme til Tyskland. I stedet blev det overladt til hvert enkelt land at beskytte sine grænser, fordi selve forudsætningen for de åbne grænser - en effektiv bevogtning af EU's ydergrænser - aldrig var blevet etableret. Der var stort set fri passage over Middelhavet, og i Tyrkiet brugte Erdogan migranterne som økonomisk pressionsmiddel for at presse penge ud af EU. [...] Flygtninge og migranter skal have deres sager behandlet, før de bliver lukket ind i EU - og så er det vores pligt at sørge for ordentlige forhold i nærområderne. [...] Det siger sig selv, at Europa aldrig vil kunne løse et eneste problem i den tredje verden ved at åbne grænserne for alle med et håb om et bedre liv. Det er derfor ikke gjort med grænsehegn alene. Kun mennesker og befolkninger kan effektivt bevogte en grænse, og kun enighed i Europa vil kunne etablere de ydergrænser, som én gang for alle gør op med ideen om Europa som rejsemål for mennesker, der lever uden perspektiver for fremtiden. Vi må kunne forlange, at disse mennesker skaber en tilværelse i deres egne lande og arbejder for, at de korrupte magthavere og despoter, som ødelægger deres lande, bliver fjernet."
Kilde: Altinget, onsdag

Udenrigspolitik: Karsten Hønge: Storpolitiske koldfronter i Arktis kræver modernisering af Rigsfællesskabet
Altinget bringer et debatindlæg af Karsten Hønge (SF), politisk ordfører, udenrigsordfører samt Grønlands- og Færøerne-ordfører. Han skriver blandt andet: "Hvis vi ikke står sammen, risikerer Rigsfællesskabet og lavspændingen i Arktis at blive sat skakmat. Vi skal insistere på, at de oprindelige folks interesser er i centrum. [...] Der er ikke plads til naivitet. Hverken i forhold til Kina, USA, Rusland eller andre større magter med intense interesser for Arktis, herunder Frankrig og Storbritannien. [...] Snart åbner USA et repræsentationskontor i Thórshavn, og adskillige senatorer og diplomater har også besøgt Færøerne den seneste tid. Men hvad gør vi, når Kina, Rusland og andre ønsker repræsentation i Grønland og på Færøerne? EU skruer også op for blusset, og Kommissionen har netop fremlagt et forslag til en arktisk strategi. Desuden ønsker EU en fysisk repræsentation. Grønland modtager allerede nu store tilskud til uddannelse, og en ny aftale giver over syv år Grønland 1,7 milliarder, hvilket er et kæmpestort beløb i grønlandsk kontekst. Omregnet til dansk økonomi svarer beløbet til astronomiske 175 milliarder. Vores svar skal blandt andet være en modernisering og demokratisering af Rigsfællesskabet. Det skal være tre lande, som vælger hinanden til. Tre nationer, som ligeværdigt indgår i et tæt samarbejde. Samtidig kan et intensiveret samarbejde mellem de nordiske lande være et modtræk til stormagternes pågående interesse."
Kilde: Altinget, onsdag

Finansielle anliggender: ECB-rentestigning er usandsynlig
I en tale i Lissabon onsdag middag lød det fra Christine Lagarde, topchef i Den Europæiske Centralbank, ECB, at centralbanken højst sandsynlig ikke kommer til at hæve renterne i 2022. I sidste uge ved centralbankens rentemøde blev renterne fastholdt på historisk lave niveauer, heriblandt en negativ indlånsrente for bankerne, skriver Børsen. ECB sigter efter en inflation på 2 procent, men ifølge tal fra Eurostat presser det seneste høje inflationstempo centralbanken og i oktober ramte inflationen 4,1 procent. I forbindelse med den høje inflation globalt er der flere landes centralbanker, der overvejer at stoppe for de finansielle hjælpeprogrammer som opkøb af obligationer, der blev vedtaget under coronakrisen.
Kilde: Børsen, s. 18

Institutionelle anliggender: Udlængsel
Rejselyst er en utæmmelig ting, skriver Børsen, som har talt med Andreas Bagh, Nikolaj Koppel og Margrethe Vestager, der alle drømmer om fjerne rejsemål, men også hylder de nærmeste. EU's konkurrencekommissær, 53-årige Margrethe Vestager, får et nyt perspektiv på det velkendte, når hun rejser. “Jeg synes først og fremmest, at man skal rejse i Europa. Det er enkelt, man kan bruge sit coronapas, og så kan man komme virkelig langt omkring, uden at man skal tænke for meget over den pandemi, der stadig findes. Ligesom mange af os har opdaget Danmark under pandemien, er der lige nu en god lejlighed til at opdage noget mere af Europa. Også Østeuropa. På grund af mit arbejde har jeg besøgt alle Europas hovedstæder, og jeg plejer at afsætte en time i mit altid tætte mødeprogram til at se byens museer eller andre seværdigheder, så jeg kan med fasthed i stemmen sige, at der findes fantastiske byer over hele Europa, som ikke nødvendigvis er særligt kendt af danskere. For eksempel Sloveniens hovedstad, Ljubljana, som er lillebitte, men ret skøn. Der er tæt til alting - også til muligheden for at vandre eller stå på ski i de smukke bjerge, som byen er omgivet af,” siger hun til Børsen.
Kilde: Børsen, s. 42-45

Klima: Drop nu det forstemmende danske klimanøl
I Kroniken i Politiken skriver Bjarke Møller, journalist og forfatter, blandt andet: "Vi kan kun bryde den snævre konkurrencestatsfælde ved at europæisere klimadebatten. Ved at handle i fællesskab i EU kan vi gøre klimaomstillingen til et plussumspil. Danmark har meget at byde ind med i EU-forhandlingerne. Vi er en rollemodel for vedvarende energi til lands og til havs. Vores vindmøller og energibesparende teknologier er i verdensklasse. Vi bør presse hårdt på for et markant løft i EU's mål for CO2-reduktioner, vedvarende energi og energieffektiviseringer. EU kan via handelsaftaler sætte globale standarder, der presser leverandører i hele verden til at mangedoble energiproduktiviteten. EU har verdens største indre marked og kan stoppe carbonlækage med en grøn klimaskat ved EU's ydre grænser. Med et reformeret CO2-kvotesystem for alle erhverv og med langt højere afgifter kan der sættes turbo på den grønne økonomi. [...] Kort sagt: Europa skal gøres til en grøn supermagt. EU skal forvandles til en lille agil netværksstat med få egne skatteressourcer på 3-4 pct. af bnp, så Europa kan mangedoble investeringerne i den grønne omstilling. EU's Green Deal bør femdobles til op imod 5.000 mia. euro frem mod 2030. Det er faktisk ikke mere, end medlemslandene og EU rejste imod coronakrisen. Vi skal mindst sætte lige så meget ind på at løse vores tids største eksistentielle udfordring, de menneskeskabte klimaforandringer. Sammen kan vi investere meget mere i fælles forskning. [...] I stedet for at nøle i Danmark af frygt for omverdenen kan vi sammen løfte ambitionerne i EU. Det er på høje tid at bryde ud af den nationale konkurrencestatsfælde. Vi kan meget mere sammen i Europa."
Kilde: Politiken, s. 5-6

Institutionelle anliggender: Biden, vores egen Gorbatjov?
I Signatur i Politiken skriver journalist Flemming Ytzen blandt andet: "Indrømmet, overskriften er en provokation, for selvfølgelig lander USA ikke på historiens mødding, som det blev tilfældet i disse uger for tre årtier siden med opløsningen af Sovjetunionen. Men tillad et tankeeksperiment: at 'Vesten', som vi kendte det under fire årtiers kold krig mellem sovjetkommunisme og de liberale demokratier, sociale markedsøkonomier og borgerrettigheder, ophører som politisk fællesskab. Ikke fordi Putins små grønne mænd er på vej ind i et eller to af de baltiske lande, eller at en kinesisk invasionsstyrke brænder præsidentbygningen i Taipei ned til grunden. Nej, dommedagsscenariet skyldes, at Vesten ikke er i stand til at levere samlede svar på de altoverskyggende globale udfordringer: pandemier, klimaforandringer, de islamistisk-inspirerede terrortrusler og en invalideret økonomisk globalisering. [...] Tiden er inde til at tænke nyt om klodens indretning. Et seriøst forsøg gøres af Portugals tidligere europaminister Bruno Maçães i bogen History has Begun: The Birth of a New America. Her forklarer han overbevisende, hvorfor en politisk skilsmisse mellem USA og Europa er uundgåelig. De to kulturers forskellige udlægninger af det liberale tankegods er uforenelige: Europæerne er låst af nationalstaten, mens USA drømmer om en fremtid med grænseløs frihed. Accepterer man hans analyse, turde det være en selvfølgelighed at arbejde for Europas Forenede Stater. Den model venter ikke lige om hjørnet. Biden bliver ingen Gorbatjov, men noget helt andet, vi endnu ikke kan sætte en etiket på. Måske kun et mellemspil inden Trump 2.0."
Kilde: Politiken, s. 7

Institutionelle anliggender: ”Nordisk Råd er usynligt alle steder”
I en kommentar af Kristeligt Dagblad skriver journalist Michael Kuttner blandt andet: "En britisk diplomat skulle engang forklare værdien af Visegrad-gruppen - et samarbejde mellem Tjekkiet, Ungarn, Polen og Slovakiet. ”Det er lige som Nordisk Råd,” sagde han. Og så brød han ud i en hjertelig latter. Det er ikke helt fair over for Visegrad-projektet, der de senere år har vist flere tænder end de nordiske broderlande. Det er blevet en forsamling af EU-skeptikere, der ustandselig banker løs på unionstanken, skønt de selv har skrevet under på den. Nordisk Råd, derimod, ligner mere en høflig diskussionsklub. Guderne skal vide, at kultiveret meningsudveksling er tiltrængt, men hvad har det helt konkret udrettet? Spørgsmålet trænger sig på efter rådets såkaldte session - eller topmøde - som slutter i København i dag. Fortalere peger på svanemærket, der er et miljøstempel for blandt andet toiletpapir og køkkenruller. Barselspenge og arbejdsløshedsunderstøttelse kan udbetales i et andet nordisk land. Og der er også kulturpriserne. Men er det vigtigt? Kunne det ikke være gennemført uden Nordisk Råd? Og er mange ting ikke overhalet af EU-samarbejdet? ”Det er usynligt alle steder,” medgiver en stemme i det danske udenrigsministerium. ”Billedet domineres af en tungere, politisk virkelighed som EU og Nato.” Nordisk Råd betragtes ”som noget, der er rart at have og pænt at vise frem - se her, vi har fælles værdier”, men i praksis er der ikke den store opbakning fra regeringerne, fortsætter denne kilde. [...] Hos Nordisk Råd stønner man undertiden over ubemærketheden og bestiller meningsmålinger, som viser pæn tilslutning til organisationen. Men meget få ved, hvad den foretager sig. ”Det vil man først se den dag, den nedlægges,” siger en af dens støtter; der henvises blandt andet til de mange møder og konsultationer, der holdes mellem ministre. Men hvorfor så ikke fortælle om dem, som man gør i Visegrad-gruppen? Måske skulle synspunkterne også slibes skarpere. Ellers bliver der ikke andet end rundbordssamtaler."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Institutionelle anliggender: Italienske drømme, italienske mareridt: Undervejs i det ideelle landskab
Jyllands-Posten bringer en kommentar af PER NYHOLM publicist, tidligere udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet: "Premierminister Draghi i Rom har en plan. Dens store træk kendes, og de er radikale: væk med valutaunionens og stabilitetspagtens økonomiske og finansielle rigiditet, EU må kunne optage og fordele lån til medlemslandene, disse må med EU som garant kunne låne langt ud over de grænser, der var rigtige for 10 eller 20 år siden, men som nu, i den foreliggende situation, undergraver det næsten forenede kontinents solidaritet og sammenhæng. Draghi var aldrig småpengenes mand, heller ikke som chef for centralbanken i Frankfurt. Nu kræver han Europas anden renæssance, koste hvad det vil. [...] Forude venter det 21. århundredes intelligente byer indrettet som tilladt eller beordret af vore herskere. Kina er godt i gang. Også de grønne stiller med ideelle krav. Måske skal vi passe på. Den ideelle fordring og det ifølge sin natur ufuldkomne menneske passer ikke nødvendigvis sammen."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 30

Økonomi: Sådan kan vi finansiere klimaindsats og mindre ulighed
I et debatindlæg i Berlingske skriver fhv. minister og formand for Socialdemokratiet, Mogens Lykketoft, blandt andet: "EUs stabilitetspagt med rigide krav om at nedbringe underskud på statsfinanserne kostede meget på beskæftigelsen efter finanskrisen. Især Sydeuropa blev ramt af alt for stor og langvarig arbejdsløshed, mange veluddannede unge udvandrede, og det sociale sikkerhedsnet blev svækket. Det gav varige skader på den politiske stabilitet. [...] Heldigvis har vi under coronaen for en tid fravalgt meget af dette neoliberale vraggods og brugt mange penge på at holde beskæftigelsen oppe. Derfor er de danske statsfinanser i god behold. På europæisk plan er vi også på ny og bedre kurs med EUs solidariske genopretningspakke, der også har godt fokus på klimaindsats. Men i princippet skal vi om et par år tilbage til stabilitetspagt og budgetlov med spare- og nedskæringspolitik. Den største risiko ved de tyske regeringsforhandlinger er, at de neoliberale profeter i FDP, der får finansministerposten og insisterer på budgetstramninger ude og hjemme. Det vil være katastrofalt for mulighederne for at finansiere den nødvendige klimapolitik med CO2-afgifter og social fordelingspolitik, der kan forebygge, at klimaindsatsen udløser større ulighed og folkeligt oprør."
Kilde: Berlingske, s. 23

Grundlæggende rettigheder: Merkels moralske lederskab
Berlingske bringer et læserbrev af Kamilla Kvam fra Store Heddinge, som blandt andet skriver: "Wir schaffen das, sagde Angela Merkel om flygtningesituationen i 2015. Det faldt mange for brystet, og jeg støder ofte på en holdning om, at Merkel svigtede fatalt på flygtningeområdet, uden at afsenderen af budskabet finder det nødvendigt at uddybe synspunktet eller argumentere for påstanden. [...] I 2015 udviste hun moralsk lederskab og handlede som en stor humanist ud fra en urokkelig tro på ethvert menneskes iboende værdi, hvilket i øvrigt er helt i tråd med første artikel i EUs charter om Grundlæggende Rettigheder. Den fortælling burde i mine øjne fylde mere i Merkels eftermæle."
Kilde: Berlingske, s. 27

Detaljer

Publikationsdato
4. november 2021