EU i dagens aviser torsdag den 5. december 2024

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Nato opruster kampen mod sabotageangreb
Flere af dagens aviser skriver om Natos oprustning af sikkerhedsforanstaltninger mod sabotageaktioner.

Under mødet mellem Natos udenrigsministre onsdag udtalte den tjekkiske udenrigsminister, Jan Lipavsky, at Rusland er ansvarlig for mindst 100 "mistænkelige hændelser" i år, og den påstand blev understøttet af Natos generalsekretær Mark Rutte, da han advarede mod, at både Rusland og Kina målrettet forsøger at destabilisere de vestlige lande med cyberangreb, energiafpresning og sabotageaktioner. Seneste eksempel er to internetkabler i Østersøen, der er blevet revet over, som både Kina og Rusland er mistænkt for at forårsage. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Natos udenrigsministre blev på mødet enige om at styrke indsatsen for at beskytte medlemslandene. "Nato vil styrke udvekslingen af efterretninger og beskyttelsen af kritisk infrastruktur. Der skal afholdes flere øvelser og etableres et forbedret cyberforsvar og en hårdere indsats mod Ruslands skyggeflåde af olieskibe. Og vi vil arbejde tæt sammen med EU om dette," lød det fra Mark Rutte efter ministermødet. Den britiske udenrigsminister, David Lamy, fastslog, at de fjendtlige aktioner ikke kun foregår i Europa. "Ruslands involvering kan ses i mange af de krige, der i øjeblikket finder sted over hele verden," sagde Lamy og udpegede flere konflikter i Mellemøsten og Afrika, hvor Rusland "har en hånd med" i langt de fleste. Mark Rutte udbyggede med at advare mod den voksende alliance mellem de fire autoritære regimer i Rusland, Kina, Iran og Nordkorea, som flere internationale aktører og iagttagere betegner som en ny "ondskabens akse". Han sagde endvidere, at aksen udgør en trussel mod både Europa, USA og Asien og nævnte samarbejdet mellem Rusland og Nordkorea. "Til gengæld for tropper og våben giver Rusland Nordkorea støtte til sine missil- og atomprogrammer. Denne udvikling kan destabilisere den koreanske halvø og endda true USA. Så Ruslands ulovlige krig i Ukraine truer os alle," sagde Rutte. Et andet eksempel er Kina, som modtager billig olie og gas fra Rusland til gengæld for hjælp til at omgå sanktioner og levere produkter, der kan anvendes til civile og militære formål. Og Iran sælger droner og våben til Rusland, hvorved Iran kan anvende pengene til at finansiere sin "destabiliserende rolle og engagement i konflikten i Mellemøsten", ifølge Mark Rutte. 

Flere af gårsdagens netaviser rapporterer fra Natos udenrigsministermøde, hvor generalsekretær Mark Rutte citeres for at sige, at den ti år gamle målsætning om, at medlemslandene anvender to procent af bruttonationalproduktet (bnp) ikke er tilstrækkelig. "Jeg er overbevist om, at vi ikke kan blive på to procent. For så kan vi ikke på lang sigt fastholde den nuværende afskrækkelse. To procent er okay nu, og vi kan forsvare os selv. Men det vil slet ikke være nok om fire-fem år, så det er en diskussion, vi skal have," lød det fra Rutte på et pressemøde i går. Han roste samtidig USA's kommende præsident, Donald Trump, for i sin første præsidentperiode at presse på for, at landene overholder deres toprocentmålsætning. I forvejen er flere EU-lande udfordrede på de to procent, og det kan blive endnu sværere for store EU-lande som Frankrig og Tyskland, der har alvorlige økonomiske udfordringer. Mark Rutte opfordrede til, at Nato-landenes politikere indgår i forhandlinger, også selv om det kommer til at koste på velfærd og pensioner. Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere meldt klart ud. "Vi bruger nu mere end to procent af bruttonationalproduktet på forsvar og sikkerhed. Lad mig være ærlig og sige det direkte: Vi får behov for mere. For at kunne forsvare os selv. Bidrage til beskyttelsen af vores allierede i Nato. Vi må alle her i Folketinget være klar til at prioritere og betale regningen, også i fremtiden," sagde Mette Frederiksen i sin tale ved Folketingets åbning den 2. oktober. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ønsker ikke at lægge sig fast på en procentsats, men er enig i, at der skal investeres yderligere i forsvar.

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Martin Lippert, CEO, Global Connect og Andreas Espersen, branchedirektør, DI Digital. De skriver blandt andet: "De seneste brud på to datakabler i Østersøen, som de svenske myndigheder undersøger som sabotage, viser med al tydelighed, hvor alvorlig truslen mod Danmarks infrastruktur er blevet. [...] Søkabler er ikke bare ledninger på havbunden. De er en livsnerve i vores moderne samfund. De transporterer 99 pct. af al international datatrafik, og uden dem ville vores digitale hverdag, som vi kender den, ikke fungere. [...] Brud på søkabler er ikke kun en teknisk udfordring, men en national sikkerhedsrisiko, som kalder på politisk handling. For at sikre robusthed og sikkerhed om vores digitale infrastruktur er der behov for, at vi dels øger samarbejdet i Norden, EU og Nato og samtidig sikrer midler til et tilstrækkeligt og hurtigt beredskab."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 11, 27; B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Zelenskyj huggede hovedet af et stort problem, der kan spærre for fred – men straks vokser nye frem
Flere aviser skriver om udviklingen af krigen i Ukraine, og hvordan man måske kan nærme sig en fredsproces. 

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, introducerede fredag muligheden for en 
våbenhvile, hvor Ukraine midlertidigt vil lade russerne bevare kontrol over besat ukrainsk territorium og kun gå efter en diplomatisk genforening. Flere eksperter vurderer sandsynligheden for, at det kan ske, særligt efter at Ruslands præsident, Vladimir Putins, talsmand nogle dage efter Zelenskyjs udmelding udtalte: "Der er intet grundlag for forhandlinger på nuværende tidspunkt". Dr. Alina Nychyk har en doktorgrad i politiske studier med ukrainsk udenrigspolitik som speciale og har blandt andet analyseret de tidligere mislykkede Minsk-fredsaftaler efter krigsudbruddet i 2014. Hun peger to hovedproblemer: manglende russisk fredsvilje og mangel på professionalisme hos Zelenskyjs embedsmænd og er ikke optimistisk omkring en fredsproces. "Alle de forskellige muligheder med en fastfrysning af krigen, udskydelse af befrielsen af dele af Ukraine og med Putin fortsat i embedet med sine drømme om at genskabe imperiet – og det russiske samfund højt på propaganda – er hverken gangbare eller holdbare," vurderer Nychyk. På Nato-landenes udenrigsministermøde drøftedes Ukraines ønske om medlemskab af Nato, men der var ingen ændring i forhold til tidligere. Der er enighed om at støtte Ukraine militært, men medlemskabet faldt hurtigt grundet uenighed mellem landene. Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjarto, som var i Moskva i sidste uge, udtalte: "At invitere Ukraine ind i Nato vil ikke styrke sikkerhed, men give fare for krig". Lektor og leder af freds- og konfliktstudier ved Lunds Universitet, Isabel Bramsen, vurderer ikke, at der er reelle tilnærmelser til en våbenhvile. "At sende mulige løsningsforslag frem og tilbage i offentligheden er ikke den bedste måde at gøre det på. Det er heller ikke den bedste måde, når man siger, at ”vi kan godt forhandle, men ud fra det her”. Den bedste måde er om forhandlingsbordet," siger Bramsen. Hun lister et overblik over de centrale krav fra parterne i konflikten. Ukraine: "Hvis vi vil stoppe krigens varme fase, skal vi have den del af Ukraine, som vi har kontrol over, under Nato's paraply," siger Zelenskyj bl.a. Hans udenrigsministerium har sat som krav, at Ukraine ønsker fuldt medlemskab af Nato. Rusland har to centrale standpunkter: En offentlig afvisning af mulige forhandlinger lige nu og en fastholdelse af og respekt om Ruslands røde linjer og vilje. Joe Bidens USA: Biden har sat sin nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, til at sende hurtig våbenhjælp til Ukraine for at realisere de mange milliarder, han har lov til at give til Ukraine i form af granater, missiler og miner. Bramsen er også kritisk i forhold til Ukraines og EU's manglende taktik til en mulig forhandling. "Den store udfordring kommer, hvis Trump sætter gang i fredsforhandlings-toget, og europæerne slet ikke er med, fordi vi ikke har udviklet det spor," fastslår Bramsen.

Jyllands-Posten skriver i sin leder i dag blandt andet: "Lad os ikke være naive: Det bliver djævelsk svært at stifte fred i Ukraine og ikke mindre kompliceret efterfølgende at håndhæve den. Der foregår hektiske sonderinger i Ukraine-spørgsmålet, og intensiteten vil kun tage til i takt med nedtællingen frem mod Donald Trumps overtagelse af præsidentembedet. Med udnævnelsen af general Keith Kellogg som særlig udsending til Rusland og Ukraine har Trump gjort et sobert, men ikke sprudlende valg. [...] Europæerne er også kommet op i gear med et sjældent Kyiv-besøg fra kontinentets politiske lurepasser nr. et, Tysklands kansler Scholz, en gryende erkendelse fra præsident Volodymyr Zelenskyj om, at en fred formentlig vil involvere ukrainske territoriale indrømmelser, og en velkommen opsang fra Natos nye generalsekretær, Mark Rutte, der opfordrede til mindre snak og flere våben til ukrainernes forsvar. [...] er og bliver den største ubekendte frem mod eventuelle forhandlinger. Skal man tro debatten i Moskva, er en våbenhvile langs den nuværende front et fornærmende ringe tilbud for Kreml, som har kig på intet mindre end en nyordning af europæisk sikkerhedspolitik. [...] For idéen om fundamentale ændringer i Europas sikkerhedsarkitektur, der i praksis ville give Rusland mulighed for at genetablere sin interessesfære i den tidligere Sovjetunion, har stået på dagsordenen i Moskva siden før februar 2022. [...] Det er populært at gisne om Putins røde linjer, skønt det næppe er et begreb, man seriøst opererer med i Rusland, men hvor går vores egne? Den ukrainske politolog Anton Shekhovtsov har prøvet at etablere mindstemålet for en fred, der vil kunne sikre Ukraines fremtid og stikke en kæp i hjulet på russisk ekspansionstrang: "Den simpleste definition er et Ukraine, der er tungt bevæbnet, fuldt integreret i EU og sikret af mur- og nagelfaste garantier fra adskillige Nato-stater (en koalition af de villige)," lyder hans bud. [...] Til gengæld ville det kræve en vestlig kraftanstrengelse for at afkorte ukrainernes vej ind i EU og et langsigtet substantielt engagement med massiv militærhjælp og formentlig vestlige tropper på ukrainsk territorium. Det ville ikke være nogen nem opgave at løfte, men ethvert alternativ kunne blive meget værre både for ukrainerne og for os."

Politiken bringer et debatindlæg af Forfatter: Lorentz Tom-Petersen, læge, Anne-Marie Nielsen, ergoterapeut og Suzanne Schytt, bibliotekar. De skriver blandt andet: "Hvor krigerisk skal Danmark være? Hvorfor kalder vi vores samfund et demokrati, når sikkerhedspolitikken afgøres i lukkede regeringskredse i Danmark, EU og USA? Det er jo ikke en ny buskøreplan, det drejer sig om, men samfundsforandrende militarisme, proxykrig og snart også USA-baser og våbendepoter på dansk jord. Men hvad mener befolkningerne? Der er foretaget meningsmålinger i maj 2024 med deltagelse af 19.566 personer i 15 europæiske lande (minus Danmark desværre) for den europæiske tænketank European Council on Foreign Relations (ECFR) med fokus på krigen i Ukraine. [...] Flere lande er imod at øge militærudgifterne på grund af krigen i Ukraine, hvis det sker på bekostning af velfærdsudgifterne. Kun 1 land (Polen) er for dette. Der er et klart flertal i alle lande imod at sende soldater til Ukraine. [...] I alle disse forhold har regeringen valgt at sidde på hænderne og i realiteten ikke handlet aktivt på FN's rapporter og vedtagelser. Meningsmålinger er ikke den fulde sandhed, men det er alligevel tydeligt, at regeringerne i Danmark og EU handler som autokratiske stater i deres sikkerhedspolitik. [...] Så længe Danmark endnu ikke er direkte krigsskueplads, har vi friheden til folkelig modstand og til nogle beslutninger, som kan modarbejde krigsudbrud. Bagefter kan det ikke gøres."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 16-18, 24; Politiken, s. 5

Interne anliggender: Frankrigs barske "Mr. Brexit" tabte stort på hjemmebane
Flere aviser skriver om kollapset i den franske regering i går.

Den franske premierminister, Michel Barnier, måtte i går aftes trække sig fra posten efter et mistillidsvotum og får dermed den lidet flatterende titel som den premierminister, der har siddet kortest tid i nyere fransk historie. Dermed står Frankrig både uden en regering og en finanslov for næste år. Det skriver Berlingske i dag. Afgangen skete, da en alliance bestående af venstrepartierne i Nouveau Front Populaire og Marine Le Pens højrenationale Rassemblement National slog sig sammen og stillede et mistillidsvotum, som altså blev stemt igennem.

Kristeligt Dagblad bringer en nyhedsanalyse af korrespondent, Birthe Pedersen. Hun skriver blandt andet: "Kun et mirakel kan redde den franske regering, efter at Marine Le Pen har lovet at stemme for venstrefløjens mistillidsdagsorden med risiko for at kaste Frankrig ud i en politisk krise. [...] Efter de seneste ugers højspændte krise om landets finanslov har Le Pens højrefløjsparti, National Samling, meldt ud, at partiet stemmer for den mistillidsdagsorden, som i går blev sat til afstemning i det franske parlament. I timerne op til afstemningen lod National Samling, RN, ikke meget tvivl tilbage om partiets vilje til at vælte regeringen sammen med venstrefløjen i protest mod finansloven for 2025, som regeringen har gennemtrumfet uden afstemning i parlamentet. "Frankrig har brug for en ny og mere demokratisk regering med større evne til at lytte," sagde partiets formand, Jordan Bardella, i går formiddag på radiostationen France Inter. [...] Michel Barnier havde ellers strakt sig langt for at tale Marine Le Pen fra at vælte regeringen. Siden Emmanuel Macrons fejlslagne parlamentsvalg i juli og den omstændelige udpegelse af Michel Barnier som ny premierminister stod det klart, at Marie Le Pen og hendes 126 parlamentarikere holdt regeringens skæbne i sin hånd. Hun ville, sagde hun gentagne gange, vise ansvarlighed og holde sig fra at stemme regeringen ned sammen med venstrefløjskoalitionen, hvis ellers Michel Barnier viste ”respekt for National Samlings 10 millioner vælgere” og ikke overskred partiets røde linjer: en stram indvandringspolitik og forsvar for franskmændenes købekraft. Det første krav har indenrigsminister Bruno Retailleau imødekommet med stramninger på blandt andet familiesammenføring. Og Michel Barnier har også strakt sig meget langt i diskussionerne om det finanslovsforslag, som regeringen har fremsat på baggrund af en galopperende udlandsgæld, der er vokset med over 7500 milliarder kroner, eller 50 procent, siden Emmanuel Macron flyttede ind i Elysée-palæet i 2017. [...] For at rette op på økonomien ville Michel Barnier finde 450 milliarder kroner i besparelser og nye skatteindtægter på finansloven for 2025. Men over for Marine Le Pens krav om at forsvare franskmændenes købekraft gav han køb på det ene indgreb efter det andet. [...] De kommende måneder bliver derfor særdeles vanskelige for et Frankrig med - i bedste fald - en svækket regering uden legitimitet og en lige så svækket præsident."

Altinget onsdag bringer en analyse af Europa-analytiker Thomas Lauritzen. Han skriver blandt andet: "Efter bare tre måneders pinagtige forsøg på at finde et kompromis om landets finanser, måtte Frankrigs borgerlige regeringsleder, Michel Barnier, onsdag aften se sig tvunget fra magten. Den franske regeringskrise kan sammen med usikkerheden om Tysklands næste regering gøre det svært at løse mange af de store spørgsmål, som EU står overfor under dansk formandskab næste år. "Den store debat næste år bliver om, hvor pengene til EU's næste rammebudget og nye store europæiske investeringer skal komme fra. Og de penge bliver svære at finde, hvis de to største lande ikke er klar," siger den tyske forsker Sophia Russack fra tænketanken Centre for European Policy Studies (Ceps). [...] Det betyder, at EU's næststørste økonomi nu igen står uden en regering. Og det på et tidspunkt, hvor regeringskoalitionen i EU's største økonomi - Tyskland - også er faldet fra hinanden, og hvor tyskerne derfor er på vej til lynvalg 23. februar. I Frankrig tillader forfatningen imidlertid ikke præsident Macron at udskrive nyvalg før næste sommer. Det betyder, at der sikkert udbryder valgkamp i Frankrig, netop som en ny tysk regering er ved at være på plads. Den ene usikkerhed bliver afløst af den anden. [...] Og hvad sker der så nu? På forhånd havde Michel Barnier og andre medlemmer af hans regering advaret om et politisk, økonomisk og finansielt "stormvejr" over Frankrig, hvis ikke deres nye finanslov med medfølgende besparelser blev vedtaget. Oppositionen på begge sider af det politiske spektrum har afvist den slags forudsigelser som skræmmetaktik. [...] Macron kan ikke udskrive valg, og han kan ikke give nogen af yderfløjene, hvad de vil have. Han kan kun udpege en ny premierminister, som ikke vil være bedre stillet end Barnier. ”Faktisk nok nærmere værre stillet," siger Eric Maurice, politisk ekspert ved European Policy Centre (EPC): "Det betyder, at Frankrigs situation nu er meget værre end Tysklands. For der er ingen fransk løsning i sigte, hvorimod tyskerne kan gå til valg og vælge en ny regering. Der er en vej frem for Tyskland."
Kilder: Berlingske, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 5; Altinget, onsdag; Jyllands-Posten, onsdag

Handel: USA og Europa er på vej i skattekrig
Flere eksperter og virksomhedsledere opfordrer EU til at droppe de omstridte nye regler om minimumsskat på selskaber, da man ellers kan risikere at stå med en voldsom skatteregning for både europæiske og amerikanske selskaber. Det skriver Børsen i dag. Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos og tidligere direktør i Skatteministeriet, siger, at minimumskatten er blevet yderligere kompliceret efter det amerikanske præsidentvalg. "Det klogeste vil formentlig være, at EU trækker direktivet tilbage og skrinlægger minimumsskatten, inden vi bliver tvunget til det eller havner i en opskruet transatlantisk konflikt," lyder det fra ham. Det er en betragtning, som Ivar Nordland, tidligere chefrådgiver i Skatteministeriet og specialist i international skat, er enig i. "Det bedste, EU kan gøre, er at rulle direktivet tilbage. At gøre ingenting vil være en historisk fejltagelse. EU bliver nødt til at bakke, for ellers ender det her i handelskrig," siger Ivar Nordland. Det var oprindeligt præsident Joe Biden, der introducerede en international minimumsskat, som blev fulgt op af EU i 2022. Hvis Donald Trump som varslet sænker den amerikanske selskabsskat, vil det udløse yderligere strafskatter i Europa, hvilket vil medføre skattesmæk til amerikanske selskaber i Europa. "Vi kan komme alvorligt i klemme, fordi vigtige danske selskaber er til stede i USA, ligesom vigtige amerikanske selskaber har datterselskaber i Danmark. Det bliver en dyr fornøjelse. Det er virkelig et bizart hændelsesforløb, som har skabt den nuværende situation. Der har været store politikfejl på begge sider af Atlanten," siger Brøns-Petersen. Jacob Ravn, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv, forventer et dramatisk år forude. "Vi står på tærsklen til en handelskrig, men med mange usikkerheder. Men vi bør under alle omstændigheder arbejde stenhårdt på at gøre os selv mere attraktive i Europa," siger Jacob Ravn. Han henviser til Draghi-rapporten, der sætter ord på EU's udfordringer på konkurrenceevne, kompetencer og meget andet. Hvis der kommer en straftold eller strafskat fra Trump, skal et europæisk modsvar være meget nøje gennemtænkt. "Vi bliver stopfodret med regler, som skal håndteres, når man opererer i Europa. Det er klart, at amerikanske virksomheder også gerne vil sælge noget i Europa. Men det er ikke så vigtigt i forhold til deres eget hjemmemarked og resten af verden. Så vi risikerer at blive fravalgt, hvis vi slår for hårdt," siger Jacob Ravn.
Kilder: Børsen, s. 6-7, 1

Andre EU-historier

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Jo, Danmark skal redde tysk og europæisk energipolitik
Altinget bringer onsdag en kommentar af Svend Elberg Thomsen, klimachef, Norlys. Han skriver blandt andet: "Det danske kongerige er begunstiget af kæmpestore havarealer, der er godt egnet til havvind. Vi kan aldrig bruge al den strøm selv, så i stedet kan vi tjene penge på havarealerne - og være med til at løse den tyske og europæiske energikrise. Tyskland er Europas syge mand. Og tysk energipolitik er sygdommen. [...] Europæisk og særligt tysk industri er i krise. Konkurrencekraften i forhold til særligt USA og Kina er for dårlig. [...] Imens USA og Kina har fundet vejen til billig energi, har Tyskland og Europa derimod fået cuttet energi-navlestrengen til den belejligt billige, russiske gas. Nu har vi i stedet dyr, importeret amerikansk LNG. [...] Tyskland kan ikke producere billig energi selv. Kul er dyrt på grund af CO2-kvoter. Ny atomkraft er notorisk dyrt - og beklageligvis har den tyske regering lukket de sidste gamle, men ellers funktionelle, atomkraftværker. Sol og vind sætter de selv op, men i et tæt bebygget land løber man relativt hurtigt tør for plads. [...] En udbygning af dansk havvind er i Danmarks egen interesse. Også selvom energien bruges et andet sted. Men det skal ske uden statsstøtte. Den danske regering kan ikke statsstøtte energi, som sendes direkte til Tyskland. Og det vil i øvrigt ødelægge markedet, som flere har peget på. Dansk havvind er en del af et større geopolitisk spil. Uden rigelige mængder energi er Europa afhængige af russisk gas. Dermed kan Putin afpresse os - og det gør Ukraine sårbar. Vi kan hjælpe klimaet, Europas konkurrencekraft og Ukraine."
Kilde: Altinget, onsdag

Grundlæggende rettigheder: Kære politikere, drop nu den ødelæggende kønsbalancelov
Børsen bringer et debatindlæg af Morten Schønning Madsen, direktør, Finans Danmark/Arbejdsgiver, Morten Høyer, politisk direktør, Dansk Industri, Jacob K. Clasen, viceadm. direktør, Danske Rederier og Stine Pilegaard Jespersen, underdirektør, Dansk Erhverv. De skriver blandt andet: "Knap halvdelen af alle danske virksomheder har udelukkende mænd i deres bestyrelser. Udviklingen går dog fremad, men det går for langsomt. Når det halter med kønsdiversiteten i erhvervslivet, har vi som samfund en stor interesse i at skabe balance. Ellers får vi ikke alle talenter i spil. Vi mener bare ikke, at vi opnår noget godt med den kønsbalancelov, som EU har fundet på, og den danske regering vil overimplementere. Når vi gransker udviklingen i bestyrelseslokalerne, så viser det sig nemlig, at de helt store børsnoterede virksomheder har gjort en kæmpe indsats, og det kan ses. De 45 virksomheder, som vil være omfattet af kønsbalanceloven, har i dag 36,5 pct. kvinder i bestyrelserne. [...] Det vil altså sige, at lige præcis de virksomheder, som kommer i mål, vil man ramme med unødvendig regulering. Det er mærkeligt, at man fra regeringens side foreslår at indføre unødigt administrativt bøvl og byrder for de store børsnoterede virksomheder. [...] Det er præcis det modsatte, vi har brug for, nemlig bekæmpelse af unødvendig regulering. Og det håber vi, at regeringen og Folketinget også kan se og derfor vil lade den del af lovforslaget falde. Og det er ikke engang svært eller i modstrid med EU-direktivet. Danmark kan nemlig frit vælge at bruge en undtagelsesbestemmelse i EU-direktivet, som vi selv har kæmpet ind sammen med Sverige, Tyskland og Finland, fordi antallet af kvindelige bestyrelsesmedlemmer allerede nu er langt over undtagelsesbestemmelsens kriterium, som er 30 pct. [...] Lad os gøre som de andre lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, f.eks. Sverige, Finland og Tyskland, og gøre brug af direktivets undtagelsesmulighed og derfor ikke implementere direktivet. Det er unødvendigt, og det ville klæde regeringen og alle andre, som taler om behovet for mindre regelbureaukrati, og som samtidig går op i ligestilling."
Kilde: Børsen, s. 31

Handel: EU bliver nødt til at lære af Kinas industripolitik
Børsen bringer en kronik af Jakob Arnoldi, professor, Aarhus Universitet. Han skriver blandt andet: "Advarslerne har været der i mindst ti år. Nu mærker europæiske virksomheder for alvor, hvad Kinas aktive industripolitik betyder. Europæiske virksomheder ømmer sig over den stadigt stigende konkurrence fra kinesiske virksomheder. Eksempelvis har europæiske bilproducenter - og nogle gange regeringscheferne i lande, der huser bilproducenter, som f.eks. Italien - således ytret bekymring over den øgede konkurrence fra kinesiske elbilproducenter. Herhjemme har kabelproducenten NKT for nylig problematiseret det kraftige konkurrencetryk fra kinesiske producenter, der underbyder NKT og vinder markedsandele i Europa. [...] Tilfældet NKT, som beskrevet i Børsen, er faktisk et meget rammende eksempel på det problem, som europæiske firmaer og EU står over for. Så rammende, at det kan bruges som afsæt for en generel beskrivelse af den aktuelle problematik. I den beskrivelse handler problemet ikke kun om udbudsregler, men EU's industripolitik generelt. [...] Et godt udgangspunkt er Made in China 2025. [...] Det er en strategiplan, offentliggjort i 2015, som er en del af den kinesiske regerings strategi for at undgå at falde i “the middle income trap” - dvs. undgå at blive fastholdt i en situation, hvor landets stigende lønniveau ikke længere gør det muligt at konkurrere på markeder for lavteknologiske produkter, men hvor Kina heller ikke er videnskabeligt og teknologisk udviklet nok til at kunne fremstille højteknologiske og dyre produkter. [...] En anden ting, NKT problematiserer, er EU's udbudsregler. Men problemet er ikke kun udbudsreglerne. Problemet er generelt, at EU har opbygget et økonomisk regulativt system, der forsøger at sikre global konkurrence. Som konsekvens deraf fører EU - indtil for nyligt - en meget passiv industripolitik. Dette har kinesiske virksomheder udnyttet, ikke kun hvad angår udbud, men f.eks. også til at foretage massive opkøb - primært for at sikre sig teknologi og knowhow, der føres tilbage til Kina. [...] Kinesiske virksomheder har stort set kunnet forsyne sig, som de ville. Det er kun de seneste fire-fem år, at Europas ledere er vågnet lidt op. [...] EU's passive industripolitik ramte også togproducenterne Siemens og Alstom, der ville fusionere som respons på øget konkurrence fra især kinesiske nationale champions (togdrift er et tredje satsningsområde i Made in China 2025). Meget sigende afviste EU-Kommissionen, med den begrundelse at en sådan gigant ville mindske konkurrencen i Europa. Den sag illustrerer modsætningerne mellem kinesernes aktive og europæernes passive industripolitik, men markerer dog også et vendepunkt. EU har sidenhen sadlet om og kan i dag siges at føre en mere aktiv industripolitik. En udvikling, som - måske - vil blive styrket yderligere med Draghi-rapporten. Det bliver også nødvendigt. Med en kommende handelskrig mellem Kina og USA vil Europa i endnu større grad blive mål for kinesiske virksomheder. EU vil sikkert blive nødt til at gribe til toldvåbnet som modsvar. Men EU er også nødt til at lære af Kina, når det kommer til industripolitik. Hvis EU altså kan blive enige."
Kilde: Børsen, s. 30

Handel: EU vil lamme Temu og Shein
EU-Kommissionen overvejer at lægge en ny skat på de handelsplatforme, såsom kinesiske Temu og Shein, der i øjeblikket undgår både told og kontrol ved EU's grænser. Det skriver Børsen. EU-Kommissionen arbejder med en model, hvor der lægges en skat på indtægterne fra handelsplatformene og et administrativt gebyr på hver enkelt vare, der handles. Tiltaget sker for at bremse de billige og nogle gange sundhedsskadelige varer fra platformene.
Kilde: Børsen, s. 11

Naboskabspolitik: Rusland bliver mistænkt for at være indblandet i politivolden i Georgien
Siden parlamentsvalget i Georgien i oktober, hvor regeringen blev beskyldt for valgfusk, har der været politisk uro i landet. Og advokater og menneskerettighedsforkæmpere beretter om en ændret adfærd i politistyrken. Det skriver Berlingske i dag. Politiet går i dag anderledes klædt, de anvender vold, og de stjæler folks mobiltelefoner, beretter Ucha Nanuashvili. Han var ombudsmand i Georgien i de første fem år, hvor regeringspartiet Georgiens Drøm var ved magten. Siden har Ucha Nanuashvili stået i spidsen for organisationen Democracy Research Institute, der blandt andet dokumenterer politiets overgreb. Urolighederne i Georgien er taget til i styrke, efter at regeringen har udskudt processen med at blive optaget i EU til 2028. Ændringen i politiets adfærd og den tiltagende mishandling af anholdte, der minder om metoder man tidligere så i Belarus, får Nanuashvili til at mistænke, at politiet bliver trænet af russiske sikkerhedsstyrker, og at de maskerede grupper, der støtter politiet, tilhører uformelle grupper uden for Indenrigsministeriet.
Kilde: Berlingske, s. 8

Institutionelle anliggender: Ingen kan elske statsstøtte - alle bør elske Draghi-rapporten
Berlingske skriver i sin leder i dag blandt andet: "Draghi-rapporten vil ikke bare udstede gæld, men vil desuden tage et opgør med overdreven regulering, udvikle det indre marked og udvikle de underudviklede europæiske finansmarkeder. Det må vi ikke kvæle i fødslen. [...] Der er et stykke vej fra at sige "det er jo fuldstændig gak", som statsministeren (Mette Frederiksen, red.) sagde i 2019, da hun klart afviste et større EU-budget, til i 2024 at omfavne ideen om fælles EU-låntagning for op til 6.000 milliarder kroner. Alligevel kalder statsministerens signal på eftertanke frem for automatreaktioner. Udtalelsen i 2019 var et svar på en konkret ekstraregning for briternes udtræden af EU og ikke et svar på, hvordan den danske regering forholder sig til både en nedslående diagnose af Europas fremtid og konkrete forslag til, hvordan EU kan genopfinde sig selv. Når statsministeren i dag siger, at hun er åben for fælles EU-låntagning, er det, hun siger, at den danske regering bakker op om Draghi-rapporten om Europas fremtid; den er værd at bakke op om. Der er isoleret set god grund til at være kritisk over ideen om fælles EU-låntagning, altså at EU kan udstede obligationer, som er bakket op af og finansieret af medlemsstaterne. Bagtæppet er bekymrende, for Mario Draghis plan afspejler den dystre realitet, at mange EU-lande kæmper med både alt for store budgetunderskud og alt for høj offentlig gæld. Desuden indebærer planerne om fælles EU-låntagning en mere generel åbning for statsstøtte, hvor regeringer indirekte eller direkte støtter bestemte virksomheder eller brancher. [...] Draghi-rapporten er imidlertid det første alvorlige forsøg i årtier på at erkende Europas dybe problemer og at have en ambition om at forsøge at gøre noget ved dem. Den korte og klare konklusion er, at en klar dansk afvisning af fælles EU-låntagning er det samme som at feje Draghi-rapporten af bordet. Det vil være en fejl at placere sig uden for lokalet, hvor Europas fremtid bliver bestemt på trods af alvorlige betænkeligheder ved fælles EU-låntagning. I stedet skal diskussionen være, hvor fælles EU-låntagning præcis kan give mening for hele EU og for Danmark. Det er oplagt at tænke på våbenstøtte til krigen i Ukraine, men medmindre man vil bestille de fleste af våbnene hos store amerikanske våbenproducenter, er det en dimension i Draghi-rapporten at bruge den fælles låntagning til også at styrke den europæiske våbenindustri. [...] Draghi-rapporten foreslår at investere i den europæiske energipolitik, herunder også fremme atomkraft. Draghi-rapporten vil ikke bare udstede gæld, men vil desuden tage et opgør med overdreven regulering, udvikle det indre marked og udvikle de underudviklede europæiske finansmarkeder. Det må vi ikke kvæle i fødslen. EU og Danmark har ikke brug for, at døre bliver smækket i på grund af forudfattede meninger. Lige nu er opgaven, at Europa overhovedet får bygget en dør til fremtiden."
Kilde: Berlingske, s. 2

Arbejdsmarkedspolitik: Ny temadebat: Hvordan tynder vi ud i erhvervslivets regeljungle?
På onsdagens Altinget kan man læse om de administrative byrder, som erhvervslivet i Danmark og EU kæmper med, samt de initiativer, der skal reducere dem. Både danske og europæiske politikere har i den seneste tid fremsat forslag til at lette erhvervslivets regelbyrde. I sin seneste "state of the European Union"-tale annoncerede EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen et mål om at reducere små og mellemstore virksomheders rapporteringskrav med 25 procent. Tidligere har Mario Draghi i sin rapport om EU's konkurrenceevne anbefalet en omfattende revision af erhvervsregler og -støtte. Økonomikommissær Valdis Dombrovskis har ligeledes forpligtet sig til at arbejde for færre administrative byrder i EU. I Danmark har Erhvervsudvalgets arbejdsgruppe for administrative byrder udarbejdet anbefalinger, som skal reducere bureaukratiet og føre til en samlet besparelse på 7,5 milliarder kroner for danske virksomheder. Arbejdsgruppen består af blandt andre Lars-Christian Brask (LA) og Hans Andersen (V), som begge bidrager til arbejdet med at finde konkrete løsninger. Altinget Erhverv rejser spørgsmålet om, hvordan der reelt kan ryddes ud i de mange regler, som erhvervsorganisationer ofte fremhæver som en betydelig udfordring for danske virksomheder. I en ny temadebat bliver politikere og repræsentanter fra erhvervslivet bedt om at svare på spørgsmål som: Hvordan kan danske politikere mindske regelbyrden? Hvad kræver det at realisere ambitionen om færre regler? Og hvorfor er det nødvendigt med færre regler? Blandt deltagerne i temadebatten er Simone Poulsen, afbureaukratiseringsansvarlig i SMVdanmark, Otto Brøns-Petersen, analysechef i tænketanken Cepos, Kent Damsgaard, administrerende direktør i F&P, samt Sine Linderstrøm, fagchef for iværksætteri og SMV i Dansk Industri. Europa-Parlamentsmedlemmer Christel Schaldemose (Socialdemokratiet) og Kira Marie Peter-Hansen (Socialistisk Folkeparti) bidrager også med deres perspektiver sammen med Morten Langager, direktør for politik, analyse og kommunikation i Dansk Erhverv.

I et debatindlæg på onsdagens Altinget skriver Simone Poulsen, chefkonsulent i SMVdanmark, blandt andet: "Der er brug for regler i et samfund som vores. Det kan der ikke herske tvivl om. Men ude i de små og mellemstore virksomheder er bureaukratiet en tidsrøver. SMV'erne bruger hvert år mere end 49 millioner timer på bureaukrati. Det svarer til over 25.000 fuldtidsstillinger. I en tid, hvor vi akut mangler arbejdskraft, er det fuldstændig afgørende, at vi bruger de ressourcer og den arbejdskraft, vi har, rigtigt. [...] Tilliden til, at politikerne kan nedbringe bureaukratiet, ligger på et meget lavt niveau, hvis man spørger SMV'erne. Hele 83 procent har ikke tillid til, at politikerne kan mindske mængden af bureaukrati. I det store billede er det måske heller ikke så underligt, når man har ventet på at få indfriet et løfte om netop det i over 40 år. Så meget desto vigtigere er de anbefalinger, som arbejdsgruppen under Erhvervsudvalget er kommet med. [...] Rigtig mange af de regler, virksomhederne bakser med derude, kommer fra EU. Så uanset om regeringen starter fra en ende af, med at realisere de 48 anbefalinger, står vi med et kæmpe bureaukratisk fragttog fra Bruxelles, som må standses. Der er gode røster fra Bruxelles, der ønsker mindre bureaukrati. Kommissionsformand Ursula von der Leyen og Mario Draghi har store ambitioner, og det hilser vi gladeligt velkommen i SMVdanmark. Men hvis EU ikke skal gå i stå på samme måde, som vi i Danmark har stået stille i fire årtier, så skal der handling bag ordene. Hellere i dag end i morgen. [...] Lad os tage ved lære af andres succeser og omsætte politiske ambitioner til konkret handling - for vores erhvervsliv, for væksten og for fremtidens arbejdspladser."
Kilde: Altinget, onsdag

Det digitale indre marked: Nu er det Microsofts tur i USAs vridemaskine
Flere aviser skriver om de store tech-selskaber.

De amerikanske myndigheder har iværksat en undersøgelse af Microsoft for at undersøge, hvordan de sælger deres licenser til software. Dermed er de endnu en virksomhed i rækken af tech-giganter, der er i myndighedernes søgelys både i USA og Europa. EU har blandt andet adskillige konkurrenceundersøgelser og -sager kørende mod både Google og Microsoft. Det skriver Berlingske. 

Politiken bringer et debatindlæg af Maia Kahlke Lorentzen, medstifter af Cybernauterne, og Oliver Anton Lunow Nielsen, filosof. De skriver blandt andet: "Borgerforslaget om at forbyde TikTok, Snapchat og Instagram for mindreårige skal nu debatteres i Folketinget, men der er ikke blot tale om et indgreb i unges ret til informationsfrihed og privatliv. Det afspejler også en unødig moralsk panik. [...] At Danmark skulle forbyde TikTok og Snapchat, er ikke bare urealistisk, men også ineffektivt. I en dansk politisk kontekst er det utænkeligt, især da EU-Kommissionen allerede har blokeret for national lovgivning, der strider mod det overstatslige samarbejde. Hertil kommer, at et sådant forbud ville være næsten umuligt at håndhæve i praksis. I stedet foregår der allerede regulering på EU-niveau med initiativer som Digital Services Act, Digital Markets Act og AI Act - lovgivning baseret på input fra forskere og eksperter, som balancerer hensynet til alle EU-borgeres rettigheder frem for blot at forbyde tjenester. I stedet for at støtte tomme kalorier i form af populistiske borgerforslag bør vi arbejde for en tungere debat, der giver politisk mæthed og holder længere end en krydderbolle. Det kræver, at vi begynder at lytte til forskerne - og ja, måske endda de unge selv! Måske er det også på tide, at Imran Rashid følger sit eget råd og slukker for sin skærm, så vi andre kan komme videre i debatten."

Berlingske bringer en kommentar af Thomas Telving, tech-analytiker, filosof og forfatter. Han skriver blandt andet: "I et interview i Berlingske om borgerforslaget, der vil forbyde visse sociale medier for unge under 18 år, hævder den digitale trendanalytiker Christiane Vejlø, at debatten er præget af skræmmeretorik. [...] Vejlø siger, at et forbud "bringer os væk fra en konstruktiv samtale, hvor forskellige stemmer og eksperter får taletid." Det lyder som god demokratisk praksis, men er det endnu flere samtaler om skærmbrug, vi mangler? [...] Digitaliseringsminister Caroline Stage (M) siger, som flere politikere før hende, at vi ikke kan lovgive strammere på grund af EU. Formelt set har hun ret, men hvis vi kan lukke grænsen mod syd i strid med EUs lovgivning, kan vi også indføre et midlertidigt forbud mod digitale platforme, som mistænkes for alvorlige skadevirkninger. [...] Der er meget skidt at sige om overregulering, men jura er også et af de stærkeste redskaber, vi som civiliseret retssamfund har, til at skabe varige positive kultur- og adfærdsændringer."
Kilder: Berlingske, s. 13, 24-25; Politiken, s. 6

Arbejdsmarkedspolitik: Regeringen siger nej tak til nyt redskab for udstationerede: Kan svække dansk kontrol
På Altinget onsdag kan man læse, at EU-Kommissionen har lanceret en ny digital platform, som skal gøre det muligt for virksomheder at indberette oplysninger om udstationerede medarbejdere på tværs af EU. Platformen er designet til at lette myndighedernes kontrol med reglerne for udstationering og reducere administrative byrder for virksomhederne, da de kan indberette på ét sprog frem for flere. Danmark har dog valgt ikke at deltage i platformen i dens nuværende form. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har udtrykt bekymring for, at platformen kan svække den kontrol, der allerede eksisterer gennem det danske RUT-register. "Problemet er, at det kun går en del af vejen og risikerer at slække på den kontrol, vi har i dag. Det vil jeg være bekymret for," sagde Ane Halsboe-Jørgensen. RUT-registeret kræver, at udenlandske virksomheder, som sender medarbejdere til Danmark, indberetter detaljerede oplysninger om deres ansatte. Det giver myndigheder og fagforeninger mulighed for at kontrollere arbejdsforholdene, herunder hvor de udenlandske medarbejdere arbejder. EU-Kommissionen har tidligere stillet spørgsmålstegn ved RUT-registeret, da det ifølge Kommissionen kan hæmme den frie bevægelighed og være i strid med EU-traktaterne. I januar sidste år modtog Danmark en begrundet udtalelse fra Kommissionen med krav om at lempe kravene i registeret. Regeringen afviste dette, men spørgsmålet om en retssag ved EU-Domstolen er stadig uafklaret. Ane Halsboe-Jørgensen understregede vigtigheden af RUT-registeret. "For mig er det vigtigste, at vi kan håndhæve reglerne. Vandrende arbejdstagere skal have ordentlige løn- og arbejdsvilkår. RUT-registeret er en vigtig del af det," sagde hun. Danmark arbejder samtidig på alternative løsninger og har foreslået et såkaldt digitalt pas med oplysninger om social sikring, som på sigt kan udvides til at inkludere informationer om ansættelseskontrakter.
Kilde: Altinget, onsdag

Sikkerhedspolitik: Rekordhøj interesse for EU's forsvarsmilliarder
Europæiske virksomheder har indsendt et rekordhøjt antal ansøgninger om støtte fra Den europæiske forsvarsfond. EU-Kommissionen har modtaget 298 forslag fra forsvarsvirksomheder og forskningsenheder i EU til finansiering af forsknings- og udviklingsprojekter. Dette er det højeste antal forslag siden fondens etablering i 2021 og repræsenterer en stigning på 25 procent sammenlignet med sidste år. Det skriver Altinget onsdag. Ansøgningerne har en samlet værdi på cirka 8,2 milliarder kroner. For at opnå støtte fra fonden skal virksomheder fra flere EU-lande samarbejde om projektansøgninger. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse forventer, at danske aktører deltager i mindst 30 af de 298 projektforslag, hvilket er en ny rekord for Danmark. Terma, Danmarks største forsvarsvirksomhed, har tidligere opfordret den danske forsvarsindustri til at styrke deltagelsen i EDF-programmerne. Terma har påpeget, at Danmark historisk set har haft et lavt økonomisk afkast fra Den europæiske forsvarsfond sammenlignet med nordiske og baltiske lande. For perioden 2017-2021 modtog Danmark 0,90 procent af den samlede støtte, svarende til 93,7 millioner kroner eller 7,51 kroner per borger. Til sammenligning opnåede Estland, Sverige og Norge et økonomisk afkast på henholdsvis 61,1 kroner, 43,3 kroner og 37,1 kroner per borger. Kasper Hyllested, kommunikationsdirektør i Terma, glæder sig over den øgede danske deltagelse i år. "Den øgede danske deltagelse i EDF-programmet er meget positiv. Det viser en stærkere interesse og forståelse af mulighederne på EU-niveau i Danmark. Det er i sig selv meget positivt. Det er dog endnu uvist, hvor mange ansøgninger, der vil blive udvalgt til finansiering, da der er en langt stærkere konkurrence i dag end i de første år," siger han. Han understreger, at der stadig er behov for, at Danmark tager større roller i EU-projekterne. "Vi må ikke glemme, at værdien af disse projekter afhænger af kvaliteten af deltagelsen snarere end kvantiteten. Dansk succes kræver, at danske aktører påtager sig større roller i konsortierne, at vi samarbejder med de førende europæiske forsvarsvirksomheder og omsætter forskning og udvikling til konkrete avancerede produkter og teknologier, som kan bruges af de europæiske landes forsvar," pointerer Kasper Hyllested.
Kilde: Altinget, onsdag

Institutionelle anliggender: Stop verden, jeg vil af. Eller vil jeg nu også det?
Politiken bringer et debatindlæg af kronikredaktør Marcus Rubin. Han skriver blandt andet: "Donald Trump er på vej tilbage, Gaza ligger i ruiner, Joe Biden er skandaliseret efter benådningen af sin egen søn, og Rusland buldrer frem i Ukraine. Det er let at miste modet. Men også forkert. [...] Jo, der er vitterlig rigeligt at være trist over og bekymret for. Men det er også let at blive for sortsynet og kun se problemerne. [...] Lad os starte her i Europa. Det lykkedes faktisk at få en EU-Kommission godkendt af EU-Parlamentet, og kommissionsformand Ursula von der Leyen er den måske stærkeste og mest handlekraftige leder, som EU har haft i årtier. Få havde forventet det, da hun blev valgt som et sidsteøjeblikskompromis for fem år siden, men i en usikker tid er EU i både sikre og kompetente hænder. [...] Og selv om den internationale retsorden er under pres og Benjamin Netanyahu og Vladimir Putin muligvis aldrig bliver arresteret endsige dømt, er det også værd at glæde sig over arrestordrerne mod dem. Det er et umiskendeligt bevis på, at der rent faktisk er skabt en handlekraftig international straffedomstol, som kan og tør sigte nogle af verdens mest magtfulde mennesker. Hvilket havde været utænkeligt for bare et par årtier siden. Betyder det, at alt er godt. Nej da, men det betyder, at det rent faktisk nytter noget at mase på. Svaret på verdens skæve gang er ikke at gå i en slags indre eksil, fokusere på det nære og surdejen. Verden er under hastig forandring, og hvis de gode kræfter dukker nakken, går det galt. Som Donald Trump selv så rigtigt udtrykte det, lige efter at han var blevet skudt i sommer: Kæmp, kæmp, kæmp."
Kilde: Politiken, s. 7

Udenrigspolitik: Borgerkrigen i Syrien har sat Vesten i et djævelsk dilemma
Situationen i Syrien eskalerer, hvor syriske oprørere har indtaget dele af hovedstaden Aleppo. Og hvor Vesten er tilbageholdende med at melde ud om, hvilken siden de støtter, holder Tyrkiet og Iran sig ikke tilbage. Det skriver Berlingske i dag. Den israelske sikkerhedsekspert Nitzan Nuriel fra det internationale center for terrorbekæmpelse ved Reichmann University i Herzliya nord for Tel Aviv, siger, at den syriske borgerkrig er et kompliceret dilemma både for Israel og for Vesten. "I Mellemøsten kan min fjendes fjende stadig være min fjende. Mange vestlige lande forstår, at de ikke kan løse denne konflikt. Derfor forsøger de at holde sig uden for det spil," siger han. Efter fiaskoerne i Irak og Afghanistan er der blandt vestlige beslutningstagere ikke megen lyst til at blande sig.

Information bringer en analyse af reporter Lasse Ellegaard. Han skriver blandt andet: "Med oppositionens militære succes tegnes et nyt Syrien, hvor al-Assad-regimets allierede reduceres, og al-Assad mister territorium til den tyrkisk støttede islamistiske opposition - og til hjemvendende syriske flygtninge i Tyrkiet. [...] Fra positionerne i Hama-provinsen har den førende milits Hayat Tahrir al-Sham frit udsyn ad hovedvejen mod det vigtige vejkryds, hvor vejene fører mod kystbyerne Tartous og Latakia lige nord for den tredjestørste by Homs, hvorfra der er 163 kilometer til Damaskus. Om oprørerne når så vidt er umuligt at forudsige, men det sker næppe. Dels har centrale arabiske lande - Jordan, Egypten, Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien - erklæret deres støtte til Bashar al-Assad, ligesom Den Arabiske Liga bebuder et møde om konflikten. USA og EU opfordrer til deeskalering af fjendtlighederne, og Tyrkiets udenrigsminister, Hakan Fidan, påpeger et behov for forsoning. De internationale reaktioner peger således på, at der ikke er appetit på at vælte Bashar al-Assads styre, om end de færreste begræder, at det svækkes. Også derfor tyder meget på, at der vil blive gennemtvunget en våbenhvile, før oprørerne når frem til hovedstadens bygrænse. [...] Søndag og mandag var Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, til møder i Damaskus og Ankara - en diplomatisk proces er altså igangsat mellem Rusland, Iran og Tyrkiet, der udgør kernen i den såkaldte Astana-proces, som siden 2016 har reguleret de tre regionale magters modsatrettede interesser i Syrien og indtil nu har undgået direkte indbyrdes konfrontationer. Astana-møderne har tilvejebragt en rutine for fredelig magtdeling, hvor Tyrkiet støtter oppositionen i Idlib-provinsen, der udgør ti procent af Syriens areal, og hvor tyrkisk militær og tyrkiskstøttede militser er stationeret ved siden af jihadister uden for Ankaras kontrol som Hayat Tahrir al-Sham, oprindelig en al-Qaeda-relateret milits. Rusland og Iran bakker op om Bashar al-Assads regime økonomisk og militært, og landene kontrollerede indtil i søndags to tredjedele af Syrien med hovedvejen Aleppo-Damaskus som livsnerve og uhindret adgang til Tartous og Latakia på middelhavskysten, hvor Rusland har en flådebase og en flybase. Den sidste tredjedel i det nordøstlige Syrien kontrolleres af en USA-forlægning på 900 mand som garanti for det kurdiske autonome selvstyre, Rojavas militære styrke kaldet SDF (Syrian Demokratic Forces). [...] Om USA fortsat vil beskytte den syrisk-kurdiske enklave, afhænger af den politik, Donald Trump vil føre, når han tiltræder. Tidligere ville han trække USA helt ud af Syrien, hvilket Pentagon fik afværget, men hvad der sker nu, ved ingen. Israel, der har et godt forhold til de kurdiske enklaver, er interesseret i fortsat amerikansk tilstedeværelse. Men bundlinjen er en deling af syriske lunser mellem Tyrkiet, Iran, Rusland, USA og - i anden række - Damaskus. Og altså med Israel på sidelinjen."
Kilder: Information, s. 10; Berlingske, s. 14-15

Retlige anliggender: Danmark til domstol: Klimaansvar er abstrakt og kan ikke placeres retligt
En alliance af stillehavsnationer og klimasårbare udviklingslande, som allerede er ramt af klimaændringer, har lagt sag an mod en række udviklingslande ved Den Internationale Domstol for ikke at leve op til deres klimaansvar. I går forsvarede Danmark og de øvrige nordiske lande sig med budskabet om, at "anlægge klimaretssager efter FN's menneskerettighedskonventioner, miljøkonventioner, havretskonventionen eller andre internationale regler og aftaler er ikke en hensigtsmæssig vej for personer eller befolkninger ramt af klimaskader". Det skriver Information i dag. Det var ambassadør Vibeke Pasternak Jørgensen, chef for EU-ret og international sagsførelse i Udenrigsministeriet, der sammen med sine nordiske kolleger præsenterede den fælles stilling. "Efter de nordiske landes opfattelse er FN's aftalesystem om klimaændringer og især Parisaftalen nøglen til at vurdere, i hvilket omfang en stat har handlet med den nødvendige rettidige omhu for at sikre beskyttelse af klimasystemet og andre dele af miljøet fra menneskeskabte drivhusgasudledninger. Vi mener, at landes mulige forpligtelser under andre lovregler og -områder i spørgsmål om klimaændringer må håndteres under nøje iagttagelse af sammenhængen med FN's klimaaftalesystem og Parisaftalen," sagde Vibeke Pasternak Jørgensen.
Kilde: Information, s. 8

Migration: Nedlukning af UNRWA kan give statsløse palæstinensere automatisk asyl i Danmark
Israel har besluttet at forbyde FN-hjælpeorganisationen til hjælp for fordrevne statsløse palæstinensere, UNRWA (United Nations Relief and Works Agency), hvilket er blevet mødt med fordømmelser fra hele verden, inklusive fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Lukningen kan betyde, at fordrevne palæstinensere kan få status som konventionsflygtninge. Det skriver Information i dag. Professor Thomas Gammeltoft-Hansen forklarer om konsekvenserne af nedlukningen af UNRWA. "I EU vil mange statsløse palæstinensere i forvejen kunne få beskyttelse som følge af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fordi forholdene i for eksempel Gaza er så farlige. Så der, hvor bølgerne i debatten er gået højt, er i lande som USA og Canada, hvor man kun har flygtningekonventionen at falde tilbage på," forklarer han. Der er omkring 900.00 UNRWA-registrerede på Vestbredden, men Gammeltoft-Hansen tør ikke gætte på, hvad det kan få af betydning. "Der er mange ubekendte. Vi ved ikke, hvor mange der vil tage videre til EU herunder Danmark. Vi ved ikke, hvor mange fra Gaza, der kan komme ud. Erfaringsmæssigt drager de fleste til nærområder, hvor de måske har familie eller netværk. Den store joker er så, hvordan nabolandene, der i forvejen er blandt de største flygtningelande i verden, vil reagere," siger han.

Information bringer en kommentar af Daoud Kuttab, amerikansk-palæstinensisk journalist. Han skriver blandt andet: "Mellemøsten er forandret siden Trumps seneste præsidentperiode. Hvordan han vil tackle regionen, er uforudsigeligt, men det vil næsten helt sikkert være til ulempe for palæstinenserne. [...] Trumps uforudsigelighed og hans regerings proisraelske karakter har dog skabt frygt i regionen for, at han vil give grønt lys for en israelsk annektering af en del af Vestbredden eller endda gå med til at etablere jødiske bosættelser i Gaza. Trump forsøgte allerede i januar 2020 at lave en proisraelsk aftale med sin fredsplan for Mellemøsten. Men det, han dengang kaldte "århundredets aftale", slog ynkeligt fejl. Problemet, som nu burde stå lysende klart for alle, er dette: Hvis palæstinenserne ikke ser nogen udsigt til en bæredygtig tostatsløsning, så vil de til sidst handle. Så selv hvis Trump forhandler sig frem til en genoptagelse af status quo, er det usandsynligt, at den tilstand vil kunne bestå over længere tid."
Kilder: Information, s. 4-7, 2