EU i dagens aviser torsdag den 5. oktober 2023

Dagens EU-tophistorier

Migration: EU-lande vil hjælpe hinanden med migration
Onsdag lykkedes det for EU-landene at opnå enighed omkring en foreløbig aftale om en fælles asyl- og migrationspagt, skriver flere af dagens aviser. Aftalen skal forhandles på plads i EU-Parlamentet, og der er håb om, at det kan ske i begyndelsen af det nye år. Antallet af asylansøgninger i Europa har rundet 600.000 i år, og det høje tal presser flere af de europæiske stats- og regeringsledere. Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, udtrykte da også lettelse på mediet X, efter aftalen var kommet i hus: "Reformen vil være effektiv til at begrænse irregulær migration i Europa og give varig lettelse til lande som Tyskland. Et historisk vendepunkt," fastslog Olaf Scholz. Aftalen går i store træk ud på, at landene i krisesituationer får mandat til hurtigere at afklare asylansøgninger og tilbagesende personer, der ikke har krav på asyl. Udsatte EU-lande vil også kunne ansøge om støtte fra EU, og det bliver obligatorisk for de øvrige lande at hjælpe pressede lande. Det bliver dog ikke obligatorisk at tage imod asylansøgere. Bistanden kan derimod være økonomisk eller administrativ f.eks. ved at hjælpe med at behandle asylansøgningerne. Danmark er på grund af retsforbeholdet ikke forpligtet til at hjælpe, men regeringen kan tage stilling fra sag til sag. Berlingske skriver, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, understreger, at EU er på vej med løsninger på migranttilstrømningen, som har sat mange EU-lande under pres. "Jeg glæder mig over den vellykkede politiske aftale, som medlemslandene har indgået. Det er en virkelig game changer, der giver os mulighed for at gå videre med forhandlingerne med Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union," siger Ursula von der Leyen i en pressemeddelelse. De indvandrerkritiske partier i Europa er knapt så begejstrede for aftalen. Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, Anders Vistisen, mener ikke pagten kan løse migrationsudfordringen. "Sidste år kom der knap en million asylansøgere til Europa, og i år vil der formentlig komme et tilsvarende antal," siger han og fortsætter: "Aftalen har et kerneelement, der handler om hurtigere afslag for asylansøgere, der ikke har flygtningestatus. Men den ser ikke på, at EU-landene ikke formår at sende folk hjem, når de får afslag på asyl," siger Anders Vistisen. Han mener heller ikke, at den senest indgåede aftale med Tunesien har haft den ønskede effekt for at bremse tilstrømningen af migranter. Han mener, at løsningen vil være at sende asylansøgere og flygtninge til et tredjeland frem for at give dem ophold i EU.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14; Kristeligt Dagblad, s. 5, onsdag; Politiken, s. 9; Berlingske, onsdag; B.T., onsdag; Information, s. 12

Udenrigspolitik: Europa er splittet i Nagorno-Karabakh-konflikten
Efter Aserbajdsjans angreb den 21. september, der tvang den Nagorno-Karabakhs armenske ledelse til at overgive sig og indlede dialog om våbenhvile, offentliggjorde EU's udenrigschef, Josep Borrell, en utvetydig pressemeddelelse: "Aserbajdsjan bærer ansvaret for at sikre Karabakh-armeniernes rettigheder og sikkerhed, herunder deres ret til at bo i deres hjem uden intimidering og diskrimination. Tvungen fordrivelse af civilbefolkningen med militære eller andre midler vil blive mødt med en kraftig reaktion fra EU," lød det. Men der har ikke været yderligere reaktioner fra EU efter en uge, hvor de over 100.000 indbyggere i Nagorno-Karabakhs hovedby, Stepanakert, er flygtet i frygt for overgreb. Det skriver Kristeligt Dagblad i dag. EU har leveret finansiel bistand til de flygtende armenere, men der er ikke umiddelbart tiltag til sanktioner mod Aserbajdsjan. Tværtimod lød det i denne uge fra Charles Michel, formand for Det Europæiske Råd, i et interview med EuroNews: "”Aserbajdsjan er en partner i dag. Det betyder ikke, at forholdet er enkelt. Er der vanskeligheder? Ja, disse vanskeligheder er reelle og bør forstås”. Grundet krigen i Ukraine indgik EU i 2022 en aftale med Aserbajdsjan om indkøb af gas, hvilket gør det vanskeligt af indføre sanktioner mod landet. Under en debat i Europa-Parlamentet tirsdag opfordrede Marina Kaljurand, der er chef for EU's Sydkaukasus-delegation, til at gå i rette med den nuværende EU-politik overfor Aserbajdsjan. "EU er nødt til at stoppe forsoningspolitikken, og det bør få umiddelbare konsekvenser for Aliyev-regimet," sagde hun ifølge AM News med direkte adresse til Aserbajdsjans præsident Ilham Aliyev. Europa-parlamentsmedlem François-Xavier Bellamy sagde i samme debat, at EU's fortsatte politik kan bringe Armenien i fare. "Forstår EU-Kommissionen endelig, hvad der var på spil i Nagorno-Karabakh? Indser lederne af vores lande, at passiviteten, de tomme ord (...) har gjort det muligt for en diktator at undergrave international lov. Vil Kommissionen, Rådet, stats- og regeringscheferne og EU vågne op i tide, før Armenien selv bliver angrebet?", spurgte han i sin tv-transmitterede tale.

FN sendte søndag sin første mission til Nagorno-Karabakh i 30 år for at overvåge situationen, men da de ankom var næsten alle 120.000 kristne indbyggere flygtet, skriver Politiken. Kim Hartzner, leder af hjælpeorganisationen Mission10forty, som har rejst i området i 30 år, fortæller, at kirker, kors og kristne mindesmærker er blevet brændt, beskudt eller ødelagt af aserbajdsjanske soldater. På trods af at området aldrig har haft ret til selvstændighed, har de kristne betegnet området som en selvstændig republik. Men hverken nabolandet Armenien eller de russiske styrker, der i tre år har fungeret som "fredsbevarende styrker" ved Lachin-korridoren, har gjort noget for at standse Aserbajdsjans militære operation i september eller for at undgå opløsningen af det kristne samfund. FN's repræsentant i Aserbajdsjan udtrykte i denne uge forundring over, hvor "pludseligt den lokale befolkning har forladt deres hjem, og over de lidelser, oplevelsen må have forårsaget". Kim Hartzner mistænker, at der er sket en studehandel mellem Aserbajdsjan og Rusland, som har ladet Aserbajdsjan gennemføre sin invasion og magtovertagelse og set på, at området blev tømt for sin befolkning.

Berlingske bringer en kommentar af Jens-Kristian Lütken, landsformand for Europabevægelsen. Han skriver blandt andet: "For nogle år siden besøgte jeg den armenske enklave Nagorno-Karabakh, hvor min vært dengang organiserede besøg i blandt andet republikkens parlament og forskellige civilsamfundsorganisationer. [...] Mere end 1.000 års kristen armensk historie forsvinder nu som følge af Aserbajdsjans invasion af Nagorno-Karabakh - med massiv politisk støtte fra NATO-landet Tyrkiet. Det er en forbrydelse, at vi lader det ske nærmest uden at løfte øjenbrynene. Aserbajdsjans endelige løsning på konflikten omkring Nagorno-Karabakh har kun kunnet lade sig gøre på grund af krigen i Ukraine. Det er i ly af Putins angrebskrig i Ukraine, at Aserbajdsjan med tyrkisk hjælp har gennemført sit forehavende. [...] Det er beskæmmende, at EU og resten af den vestlige verden ikke sætter hælene i overfor både Aserbajdsjan og Tyrkiet. Hvordan kan vi tillade, at et NATO-land tilskynder og bakker op om noget, der lynhurtigt kan udvikle sig til etnisk udrensning. [...] Konflikten i Nagorno-Karabakh er på ingen måde sort-hvid, og jeg har også besøgt fordrevne aserbajdsjanere, der i årtier har levet under kummerlige forhold i Aserbajdsjans ellers funklende hovedstad Baku. Det ændrer dog ikke ved, at der er behov for at tale med store bogstaver over for Tyrkiet og påbegynde drøftelserne om etablering af en fredsbevarende mission, der kan sørge for armeniernes sikkerhed i det land, de altid har beboet."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, s. 22; Politiken, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Sprækker i støtten
Information skriver i sin leder i dag blandt andet: "Vesten har ikke trukket opbakningen til Ukraine, Joe Biden lover, at "I kan regne med vores støtte", og EU's udenrigschef Josep Borrell bedyrer, at krigen i europæiske øjne er "en eksistentiel trussel". Alligevel er det klart, at noget er i bevægelse. Den seneste tids begivenheder i USA og Europa viser, at solid og langvarig støtte til landet ikke længere kan tages for givet. [...] Med andre ord er der uro og vaklen i geledderne hos både Kyivs vigtigste militære partner og en af dets væsentligste europæiske allierede, mens endnu et naboland risikerer at følge i fodsporene på Ungarn, Kremls hidtil eneste ven i EU. [...] Problemet er bare, at den politiske situation er så labil - navnlig i USA, hvor præsidentvalgkampen reelt er i gang - at det formentlig kun vil blive sværere at sikre opbakning til Ukraine fra nu af. [...] Selv om der fortsat er stor opbakning til den ukrainske sag i Europa og USA, indikerer de seneste begivenheder således et brud på den stærke vestlige konsensus, som har hersket siden krigens begyndelse - og de aftegner en virkelighed, hvor Ukraine blot er en brik blandt andre i politiske positioneringer, kampe og studehandler. [...] Eroderer opbakningen i USA, risikerer vi i Europa for alvor at skulle vise, at vi mener det, når krigen omtales som en "eksistentiel trussel" mod den orden, vi har bygget vores institutioner på. Er vi klar til det?"

Berlingske bringer en analyse af Emil Rottbøll, avisens Ruslandskorrespondent. Han skriver blandt andet: "Det har været en af de uger for Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Det er ikke bare støtten fra USA. Det virker, som om krigstrætheden er sat ind alle steder - på én gang. [...] Det handlede ikke kun om, hvorvidt der næste år fortsat ville være politisk vilje i Vesten til at støtte Ukraine. Det handlede også helt konkret om, at de vestlige våbenlagre næppe kunne række til mere. Nu er det ved at blive til sandhed. "Vi kan skimte bunden af tønden," lød det tirsdag fra en af NATOs topfolk, admiral Rob Bauer. [...] Zelenskyj håber på at tiltrække endnu flere og holdt lørdag tale for 250 vestlige våbenproducenter i Kyiv. Men som nogle af dem selv sagde, slås også industrien med udpinte lagre og problemer med at finde forsyninger nok. [...] Den største støtte plejer at komme fra USA. Men her var der ikke en krone til Ukraine i det nødbudget, som netop er blevet vedtaget. [...] Det øger presset på EU. Her kæmper man med at få vedtaget en hjælpepakke til Ukraine på 50 milliarder euro, der skal række frem til 2027.
[...] 588 dage efter Ruslands invasion er støtten til Ukraine stadig forbløffende stærk - og den fortsætter. Men der bliver kortere og kortere mellem kriserne."
Kilder: Information, s. 20; Berlingske, s. 10

Andre EU-historier

Interne anliggender: Danmark modarbejder kernekraft i Polen
Weekendavisen skriver onsdag, at den danske regering forsøger at forhindre andre europæiske lande i at opføre atomkraftværker. Således har Polen underskrevet en aftale om at bygge et kernekraftværk, som kommer til at ligge tæt ved Østersøkysten. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) fik forleden i Europaudvalget mandat til, at Danmark kæmper imod, at kernekraft i Polen og andre EU-lande skal nyde samme fordele med hurtigere sagsbehandling og adgang til en ekstra energipulje på ti milliarder euro i tillæg til 450 milliarder euro i uforbrugte midler på det grønne område. "Vi synes ikke, at atomkraft skal have adgang til finansiering på lige fod med eksempelvis vedvarende energi," sagde Morten Bødskov.
Kilde: Weekendavisen, onsdag

Klima: Biogas Danmark: Green Power Denmarks finanslovsudspil bygger på en fejlagtig opgørelse
Altinget torsdag bringer et debatindlæg af Frank Rosager, direktør, Biogas Danmark. Han skriver blandt andet: "En sænkelse af elafgiften vil udfordre klimamålene og forsyningssikkerheden. Biogas Danmark er helt enig i, at der skal tilbagebetales støtte fra de aktører i biogasbranchen, der har været overkompenseret i biogasstøtteordningen, når dette bliver tilfældet. [...] Men Biogas Danmark har gjort det klart for myndighederne, at beregningsmodellen for støttenedsættelsen, som Green Power Denmark anvender ifølge Altinget 21. september, ikke er korrekt i forhold til EU's statsstøttegodkendelse af ordningen. [...] Metoden for at beregne støttenedsættelsen er helt afgørende for at fastholde investorsikkerheden og dermed indfrielsen af den grønne omstilling. Det undrer derfor biogasbranchens investorer, at Green Power Denmark bakker op om en tilgang, der ikke var kendt for investorerne på investeringstidspunktet, og som rammer deres investeringer med tilbagevirkende kraft, uden de reelt er overkompenserede. Det skaber en meget skadelig præcedens for ikke kun investortilliden på biogasområdet, men også for alle fremtidige grønne investeringer i vedvarende energi og Power-to-X i Danmark. [...] Det er intentionen i EU's bestemmelse for overkompensation at regulere for reducerede omkostninger eller højere indtægter, så den samlede investering ikke overkompenseres. Det vil derfor være forkert løbende at sætte biogasstøtten ned ud fra en snæver 3-årig betragtning, hvor perioder med underkompensering ikke medtages, samt være i modstrid med selve intentionen i overkompensationskravene fra EU. [...] At nedsætte elafgifterne yderligere for el-forbrugere kan derimod fjerne incitamentet til fortsat energieffektivisering, for eksempel hvorvidt forbrugerne vil købe hvidevarer med et lavere elforbrug. I øvrigt forekommer forslaget ikke underbygget - ikke mindst når Green Power Denmark samtidig taler for, at der i forvejen mangler grøn el i energisystemet. De 200 millioner kroner, der er sparet som følge af det forsinkede biogasudbud, kan bedre anvendes til at finansiere en afgiftsfritagelse for ustøttet biogas til fjernvarme, transport og industri. Det vil være helt i overensstemmelse med intentionen i den grønne skattereform fra 2022."
Kilde: Altinget, torsdag

Finansielle anliggender: Svækket dansk krone er til gavn for boligejerne
Den danske krone er faldet til det laveste niveau over for euroen i næsten tre år, og det kan bl.a. komme til at gavne boligejerne, skriver Berlingske. Stabiliseringen sker som følge af, at Nationalbanken to gang har hævet renten mindre end Den Europæiske Centralbank, ECB. "Kronen er gradvist blevet svækket over en længere periode af flere årsager. [...] Fortællingen om, at kronen er stærk og for stærk, er anderledes nu. Jeg tror, at Nationalbanken er godt tilfreds med det niveau, som kronen har nu," siger cheføkonom i Sydbank, Søren V. Kristensen. Cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, mener samtidig, at svækkelsen af kronen den seneste måned hænger sammen med investeringer i aktier.
Kilde: Berlingske, s. 7

Det digitale indre marked: Juraprofessorer: Dom over Meta ændrer spillet for store tech-platforme
Altinget onsdag bringer et debatindlæg af Andrej Savin, professor MSO ved CBS Law, og Jens Fejø, professor emeritus, CBS Law. De skriver blandt andet: "Den 4. juli 2023 afsagde EU-domstolens Store Afdeling en indholdsmættet, spændstig og vidtrækkende dom. Dommen er Meta Platforms mod Bundeskartelamt-dommen, der på sigt vil få væsentlige konsekvenser for driften af platforme, der indsamler brugerdata. [...] EU-Domstolen har nu taget stilling til lovligheden heraf, efter en tysk domstol anmodede EU-Domstolen om at belyse en række spørgsmål om EU-retsreglerne. [...] EU-dommen er herved tæt forbundet med reglerne for GDPR, EU-reglerne for persondatabeskyttelse, som først og fremmest er udformet ved GDPR-forordningen. [...] Meta-sagens første væsentlige bidrag vedrører følsomme data. For at sige det enkelt - når Facebook systematisk og nærgående indsamler brugerens oplysninger fra websteder, der ikke er Facebooks websteder, bliver det gjort uden brugerens specifikke samtykke. [...] Når brugeren efterlader følsomme oplysninger, såsom sundhedsrelaterede, pornografiske eller politiske websteder, på steder, der ellers ikke er relateret til Facebook, har Facebook alligevel benyttet sig af de data, der på denne måde kommer frem. Det er vel på den ene side åbenbart, at brugere kan give samtykke til, at disse data kan bruges. På den anden side står imidlertid EU-domstolens centrale konklusion og heri ligger hovedbidraget. [...] Det andet store bidrag fra EU-domstolens side kommer i form af begrænsninger, der indføres som følge af en streng fortolkning af et krav om såkaldt nødvendighed. Brugeren er tvunget til at acceptere alt eller lade være med at bruge tjenesten. [...] EU-domstolen går imidlertid endnu mere til stålet, når den behandler en personlig tilpasning af brugerens forhold. EU-domstolen siger i bund og grund, at personlig tilpasning ikke er dækket af regelmæssig kontraktlig opfyldelse. I stedet skal en sådan tilpasning enten være dækket af et specifikt, informeret samtykke eller falde ind under et af de andre og lige så usandsynlige grundlag. [...] Dommen er uomgængelig, når fremtidens administrative og judicielle myndigheder i EU-medlemslandene skal bedømme tilsvarende konfliktspørgsmål, og også EU-medlemslandenes lovgivningsorganer er omfattet af dommens retningslinjer. Det ville være misvisende at se situationen anderledes, end at EU-domstolens budskab kan ses som udtryk for den holdning, at Meta - som en profitvirksomhed, der gør sit bedste for at navigere rundt i EU-reglerne for at maksimere sin profit, - gør dette til skade for brugerne. Meta-dommen kan dog ikke i sig selv rette op på denne skade, og der må foretages mange håndhævelsesforanstaltninger på EU- og nationalt plan. Én ting forekommer dog allerede på nuværende tidspunkt sikkert. Langt størstedelen af den nuværende forretningspraksis for Meta og lignende platforme er retsstridig."
Kilde: Altinget, onsdag

Konkurrence: EU-Kommissionens statsstøtteundersøgelse af Kina er begyndt
EU-Kommissionen har onsdag påbegyndt sin undersøgelse af mulig kinesisk statsstøtte til elbilproducenter, som tidligere varslet af kommissionsformand Ursula von der Leyen. Det fremgår af en pressemeddelelse fra EU-Kommissionen, skriver flere aviser onsdag. "Elbilsektoren har et kæmpe potentiale for Europas fremtidige konkurrenceevne. Producenter investerer og innoverer for at opnå dets fulde potentiale. Hvis vi finder bevis for, at deres kræfter bliver hæmmet af markedsforvridninger og unfair konkurrence, handler vi," lyder det fra Ursula von der Leyen ifølge meddelelsen. Det er især bilindustrien i Tyskland, Frankrig og Italien, der rammes af den ulige konkurrence fra Kina. Undersøgelsen ventes færdiggjort inden for et års tid. Kinas vicepremierminister He Lifing har tidligere kritiseret undersøgelsen: "Kina udtrykker sin stærke bekymring og utilfredshed med undersøgelsen og opfordrer EU til at vise tilbageholdenhed. EU bør holde sine markeder åbne til gavn for forbrugerne, for den grønne omstilling og det internationale klimasamarbejde," har han udtalt.
Kilder: B.T., onsdag; Børsen, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag

Klima: Vi skal slå kinesernes vindmøller med biodiversitet og menneskerettigheder
Altinget onsdag bringer et debatindlæg af Morten Helveg Pedersen, medlem af Europa-Parlamentet (R). Han skriver blandt andet: "Det gav international genlyd, da udbuddet af Thor Havvindmøllepark i december 2021 blev gennemført uden statsstøtte. [...] Få måneder senere blev EU-strategien for havvind, som jeg selv var chefforhandler på, godkendt af Europa-Parlamentet, og vejen syntes dermed banet for et grønt eksporteventyr med udgangspunkt i havene omkring Danmark - verdens vindsheiker. [...] I dag er optimismen for en stund piblet ud af ballonen med den udskudte energiø i Nordsøen, hvis "økonomi skal undersøges nærmere", som billedet på tidens udfordringer. [...] Betingelserne var simpelthen for ringe til, at nogen kunne finde økonomi i projektet. Det kan kineserne til gengæld. Som det sidste, men ikke det mindste, led i den 'perfect storm' som den europæiske vindbranche i øjeblikket befinder sig i, er kinesiske producenter i stigende grad begyndt byde sig til i Europa med billige vindmøller og fordelagtige betalingsordninger for de europæiske kunder. […] Skrækeksemplet i EU er Kinas mere eller mindre totale overtagelse af det globale marked for solenergi-teknologi, som europæiske virksomheder ellers sad solidt på for 15-20 år siden. [...] Da kommissionsformand Ursula von der Leyen i september holdt sin årlige tale til Den Europæiske Union lagde hun ud med at fortælle om nye initiativer - indeholdt i den såkaldte Wind Power Package - som skal beskytte den europæiske vindindustri og få den sikkert gennem det øjeblikkelige stormvejr. [...] Europa-Kommissionens pakke til den europæiske vindindustri præsenteres 25. oktober. Udbygningen med vind står i stampe i Europa, og uden en central indsats mister Europa sin position som global markedsleder på området - og taber vores klimamål på gulvet."
Kilde: Altinget, onsdag

Sundhed: Dyrenes Beskyttelse til Jacob Jensen: Råb EU op om dyrevelfærden
Altinget onsdag bringer et debatindlæg af Britta Riis, direktør, Dyrenes Beskyttelse, formand, World Federation for Animals. Hun skriver blandt andet: "Forleden holdt formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, sin årlige state of the union tale, hvor et stærkt signal om viljen til at gennemføre den lovede revision af unionens forældede dyrevelfærdslovgivning udeblev. Sidste år benyttede præsidenten ellers anledningen til at bekræfte sit løfte om en omfattende revision som en del af den store, grønne omstilling af EU's fødevareproduktion, Farm To Fork. Siden da har Kommissionen angiveligt oplevet et massivt modpres for enten at udskyde, udvande eller sågar helt droppe revisionen."
Kilde: Altinget, onsdag

Sundhed: Regeringen vil tillade Roundup de næste 10 år
Altinget onsdag skriver, at miljøminister Magnus Heunicke på vegne af den danske regering har tænkt sig at bakke op om EU-Kommissionens forslag om en fornyet 10-årig godkendelse af glyphosat (det aktive stof i Roundup), når EU's medlemslande skal stemme om sagen 13. oktober. Roundup er det mest anvendte ukrudtsmiddel i både dansk og europæisk landbrug. Udmeldingen møder kritik fra miljøorganisationer samt Enhedslisten, SF og Radikale, da man mener, at usikkerheden ved stoffet er for store.
Kilde: Altinget, onsdag

Interne anliggender: EU's nye klimaduo får grønt lys fra parlamentarikere
Et flertal på to tredjedele besluttede i går at støtte kandidaterne til EU's nye klimakommissær, Wopke Hoekstra, og den nye ledende næstformand for Kommissionen med det overordnede ansvar for EU's grønne omstilling, Maro ef ovi, skriver Altinget onsdag. Formanden for Parlamentets Miljøudvalg, Pascal Canfin, sagde i går på et pressemøde: "Vi ønskede en tydelig forpligtigelse til at fortsætte leveringen af EU's Green Deal. Måske var alt, hvad vi kunne ønske i Miljøudvalget, ikke på listen, men nu ved vi, hvor vi står," konstaterede Pascal Canfin. "Vi vidste, at alle de resterende lovforslag fra Green Deal var i fare. Nu ved vi, at der for nogle forslag stadig ikke er en tidslinje, men det blev anset for at være tilstrækkeligt til at give et grønt lys," konkluderede Pascal Canfin.
Kilde: Altinget, onsdag

Økonomi: Kaos i USA - storbank frygter højere renter
Udenrigsredaktør Hakon Redder, skriver i Indsigt i Børsen i dag blandt andet: "Lovgivningsprocessen i Kongressen er i praksis gået i stå efter tirsdagens både historiske og dramatiske afstemning i Repræsentanternes Hus, hvor Kevin McCarthy, den republikanske formand, blev væltet af et lille mindretal af sine egne. Konsekvenserne af den dysfunktionelle kongres spænder vidt: fra udsigten til stigende renter i USA, der i forvejen er rekordhøje, og som i kraft af USA's økonomiske betydning vil ramme den globale økonomi; over nyt fokus på at de politiske kløfter i USA synes uden bund; til problemer i efteråret med at kunne forsyne Ukraine med tilstrækkelige mængder våben og ammunition. Udgangspunktet er enkelt: Der skal vælges en ny formand for Repræsentanternes Hus, den ene af Kongressens to kamre. [...] Investeringsbanken Goldman Sachs sendte tirsdag en højlydt advarsel til de amerikanske lovgivere. Statsgælden er på vej til at blive uholdbart høj. På grund af “Kongressens uarbejdsdygtighed, mangel på politisk vilje til at reducere underskuddet og valget i 2024“ ser banken mere end mørkt på fremtiden. Man skruer op for prognosen om næste budgetunderskud med 100 mia. dollar til 1,9 billioner dollar. Det svarer til 6,5 pct. af USA's bnp, altså mere end dobbelt så meget som det officielle krav i EU på 3 pct. af bnp. [...] I Kyiv er bekymringerne ikke mindre, for de handler om liv og død. Ifølge en analyse fra Center for Strategic and International Studies løber støtten fra USA tør om ca. to måneder. Den daglige støtte til Ukraine er på gennemsnitligt 223 mio. dollar, så de ca. 5 mia. dollar i den nuværende bevilling varer kun til begyndelsen af december."
Kilde: Børsen, s. 14

Institutionelle anliggender: Der skal være langt mere åbenhed i EU's beslutningsprocesser
Information bringer en kommentar af Anne-Sofie Sadolin Henningsen, kandidat til Europa-Parlamentet for De Radikale. Hun skriver blandt andet: "Selv om regeringen nu skal involvere Europaudvalget tidligere, er der stadig ikke en tilstrækkelig åben proces, hvad angår udformningen af den danske position i EU-politiske spørgsmål. Når regeringen forhandler på vegne af Danmark i EU, skal det ske på et mandat fra Europaudvalget i Folketinget. [...] Desværre hænder det ofte, at regeringen først indhenter sit mandat i Europaudvalget kort inden det Ministerrådsmøde, hvor landene stemmer om medlemslandenes fælles position.
Dermed har Europaudvalget i praksis ikke meget at skulle have sagt, og det har længe været reduceret til et sted, hvor ministeren får sit gummistempel. Det er et demokratisk problem og et problem for legitimiteten af den europapolitik, der skal implementeres i Danmark. [...] Heldigvis har Europaudvalget netop vedtaget nogle ændringer, som skal gøre op med denne proces. Fremadrettet skal regeringen 'bestræbe' sig på at indhente mandat fra Folketinget, senest otte uger før loven fremlægges for Danmark og de andre medlemslande i Rådet. [...] At involvere fagudvalgene og give Europaudvalget bedre tid til at forholde sig til Danmarks position, er to skridt i den rigtige retning. Det giver rigtig god mening, at de udvalg, der arbejder med et bestemt område - EU-politik eller ej - er med til at vurdere regeringens mandat. [...] Når fagudvalgene fremlægger et nyt lovforslag fra EU, vil det ske på lukkede møder med relevante ministre. Hvorfor ikke gøre disse møder åbne, så også offentligheden og civilsamfundet kan følge processernes gang? Det vil sikre bedre demokratisk forankring. [...] Den sidste ændring er at involvere Europaudvalget endnu tidligere. Otte uger kan virke som lang tid, men i det store maskinrum i Bruxelles er to måneder ikke særligt længe. [...] EU kan føles meget langt fra danskernes hverdag, og det bliver kun værre, hvis de europæiske beslutningsprocesser ikke reelt indebærer en involvering af de folkevalgte danske politikere og civilsamfundet. Det er kun ved at sikre en mere gennemsigtig og demokratisk proces, vi kan opretholde vores tillid til Folketinget og regeringen og sikre, at den politik, der bliver vedtaget - også i EU - er i overensstemmelse med borgernes interesser."
Kilde: Information, s. 17