Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 5. september 2024
  • Repræsentationen i Danmark
  • 28 min læsetid

EU i dagens aviser torsdag den 5. september 2024

Tophistorier

Kofrit mælkeprotein klar til USA-marked. I EU venter årelangt bureaukrati
I Berlingske kan man i dag læse, at den danske bioteknologiske virksomhed 21st.BIO oplever store udfordringer med at få deres kofri mælkeprotein godkendt i Europa, selvom det allerede er blevet godkendt i USA. Virksomheden, der udvikler mælkeprotein uden brug af køer ved hjælp af fermenteringsteknologi, står overfor en betydeligt mere kompleks og langsommelig proces i EU. Thomas G. Schmidt, administrerende direktør for 21st.BIO, beskriver de markante forskelle i godkendelsesprocesserne mellem USA og Europa. "I USA siger man basalt set, at hvis du kan bevise, at du laver præcis det samme, som koen laver, og der ikke er tilføjet noget ekstra til produkterne, så godkender vi det," siger han. Han understreger, at i Europa er processen langt mere omfattende. "I Europa har vi en meget finurlig proces, hvor vi skal ind og kigge på, hvordan tingene bliver produceret, og det er en meget, meget lang proces," siger han. Schmidt kritiserer den europæiske tilgang, som han mener hæmmer innovation og adgang til nye bioteknologiske løsninger. "Vi synes, det er synd, at EU-borgere ikke kan få adgang til denne højkvalitetsernæring. Indtil produktet er godkendt i EU, vil EU ikke være et hjemmemarked, og produktion i USA vil være væsentlig mere attraktivt," siger han. Han påpeger også, at selv produkter som beta-lactoglobulin, der allerede findes på det europæiske marked i en traditionel udgave, møder langsomme godkendelsesprocesser, selv når de fremstilles uden køer. "Det tog Arla to et halvt år at få produktet godkendt i Europa, selvom det kommer ud af mælk. Så vi har nogle godkendelsesprocesser, der er meget langsomme," siger han. Problemerne med langsomme godkendelsesprocesser rammer ikke kun 21st.BIO, men også andre store spillere som Novonesis, der er medejer af 21st.BIO og en af verdens førende producenter af bioteknologiske løsninger. Novonesis' topchef, Ester Baiget, fremhæver regulering som en væsentlig barriere for vækst i Europa. "Når vi taler banebrydende teknologier og nye produktsegmenter, så er reguleringen i Europa en forhindring for at trænge ind på markedet og sætte fart på væksten i Europa," siger hun. Baiget påpeger, at mens deres produkter allerede er på markedet i USA, er de endnu ikke registreret i Europa på grund af de langsomme og komplicerede godkendelsesprocesser. Sofie Carsten Nielsen, chef for biosolutions hos Dansk Industri, er også kritisk over for de europæiske godkendelsesprocesser. "Biosolutions er en voksende, boomende branche. Men når de skal eskalere og lave produktion, hvor kigger de så til? Der kigger de til USA. Fordi det tager mange, mange år at få godkendt i Europa, og det er også uigennemskueligt, så de ved ikke, om de kan få godkendt et produkt," siger hun. Nielsen fremhæver, at det paradoksalt nok er europæiske investeringer og teknologiudvikling, der nu bliver udnyttet i USA, mens Europa halter bagefter på grund af sine egne reguleringer. Rikke Wetendorff Nørgaard, europapolitisk chef i Dansk Industri, påpeger, at europæiske virksomheder er underlagt strengere og mere komplekse regler end deres konkurrenter i USA og Kina. "Mens den røde løber bliver rullet ud for virksomheder i USA og Kina, skal europæiske virksomheder forholde sig til rigtig meget regulering, langsomme godkendelsesprocesser og flere omstændigheder, som svækker dem i konkurrencen mellem Kina og USA," siger hun. Ifølge eksperterne kan EU’s nuværende tilgang føre til, at virksomheder enten flytter produktionen ud af Europa eller helt undlader at etablere sig her. Det er en udvikling, som kan få alvorlige konsekvenser for Europas konkurrenceevne og muligheder for at innovere sig til toppen af verdensøkonomien.
Berlingske, s. 1, 8-9 (05.09.2024)

Prioriterede historier

Vestager kritiserer Mette Frederiksen for kommissær-beslutning: "Det er virkelig en skam"
Altinget onsdag og dagens Ekstra Bladet skriver om Danmarks afgående EU-kommissær Margrethe Vestagers kritik af statsminister Mette Frederiksen (S) i forbindelse med udpegningen af Dan Jørgensen (S) som Danmarks nye EU-kommissær. Vestager, der snart afslutter sin periode som EU-kommissær, kritiserer Frederiksen for ikke at have nomineret både en mand og en kvinde, som ønsket af EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen. Vestager kalder det "ærgerligt" og mener, at det er en "yderst rimelig anmodning fra en leder". Hun påpeger, at det er vigtigt for von der Leyen at kunne sammensætte en kommission, der både er kompetent og kønsbalanceret, og udtrykker sin skuffelse over, at medlemslandene ikke har imødekommet dette ønske. Vestager understreger, at hendes kritik ikke handler om Dan Jørgensens kvalifikationer, men om manglen på kønsbalance i nomineringerne. Vestager bemærker desuden, at det ikke kun er Danmark, der har ignoreret ønsket om kønsbalance, men at flere medlemslande har valgt at prioritere nationale kabaler over en kønsafbalanceret kommission. Hun mener, at beslutningen om kun at stille med mandlige kandidater viser en manglende vilje til at sikre lige muligheder og kønsbalance, og kalder det en "demaskering af den manglende vilje". Vestager har tidligere udtrykt interesse i at fortsætte som EU-kommissær, men det blev afvist af regeringen, som i stedet nominerede Dan Jørgensen. Hun kritiserer også, at kommissionen ser ud til at blive domineret af mænd, da 17 ud af 25 lande indtil videre har udpeget mandlige kandidater.
Ekstra Bladet, s. 17; Altinget, onsdag (05.09.2024)

Nu begynder armlægningen om EU's næste budget
Dagens Information bringer en analyse skrevet af Europakorrespondent Tore Keller. Han skriver blandt andet: "Selv om 2028 ligger et godt stykke ude i fremtiden, er armlægningen om EU's næste syvårige budget allerede gået i gang. Og hvis det står til EU-Kommissionen, vil der blive ændret drastisk på reglerne i den næste økonomiske ramme for unionen. Ifølge et lækket udkast, som den britiske finansavis Financial Times beskriver i denne uge, vil EU-Kommissionen foreslå, at EU-midlerne i de store strukturfonde ikke længere skal udbetales uden krav om markante reformer af modtagerlandenes sociale og økonomiske systemer. Kommissionen lægger samtidig op til store ændringer af den måde, midlerne i EU's landbrugsstøtte, der udgør godt en tredjedel af hele budgettet, bliver uddelt. [...] EU-Kommissionen skal efter planen fremlægge sit første officielle bud på det næste budget i juli næste år - hjulpet på vej af ikke mindst Danmark, som kommer til at have EU-formandskabet i foråret. [... ] Det største potentielle slagsmål i Kommissionens lækkede budgetplaner går på en reform af den måde, EU udbetaler midlerne i de strukturfonde, der er sat i verden for at hæve de fattigere regioner og landes velstandsniveau i forhold til de rigere medlemslande. [...] De nye takter vil dog skabe stor uenighed mellem de 27 medlemslande, da det både kan ses som et forsøg på, at Bruxelles øger sine beføjelser og blander sig i national politik - og samtidig kan ramme fattige regioner, der i dag modtager mange midler fra netop strukturfondene, uden at de har indflydelse på, hvilke reformer de nationale regeringer kan gennemføre. [...] Omvendt vil de lande, som i dag er nettoindbetalere til EU-budgettet, formentlig modsætte sig et øget EU-budget - som selv den danske statsminister Mette Frederiksen har påpeget kan blive nødvendigt - hvis der ikke kommer mere kontrol med, hvordan pengene udbetales. Netop et øget budget har været blandt forslagene fra EU-Kommissionen, da man herfra påpeger, at det vil være svært at finansiere den grønne omstilling, oprustning i EU, flygtningepolitik og en række andre prioriteter, man er blevet sat til at finde løsninger på af medlemslandene, med det nuværende budget, der beløber sig til 1,1 procent af EU's BNP. [...] Diskussionen om EU's næste budget kommer samtidig med, at en arbejdsgruppe torsdag fremlagde en rapport med anbefalinger til ændringer af EU's landbrugsstøtte efter en dialog med landbruget over de seneste seks måneder. [...] Udover spørgsmålet om fordelingen af landbrugsmidler, strukturfonde og størrelsen på selve budgettet vil spørgsmålet om EU's konkurrencekraft også spille ind. Her spiller rapporten fra Mario Draghi, tidligere italiensk premierminister og formand for Den Europæiske Centralbank, ind som en vigtig del af ligningen. Rapporten kommer med forslag til, hvordan man kan styrke europæisk infrastruktur, industri og styring af EU-landenes økonomiske politik og finanspolitik - og forventes fremlagt i næste uge."
Information, s. 9 (05.09.2024)

Arbejdsmarkedspolitik

Overenskomst om kunstig intelligens sikrer ledelses- og organisationsretten på fremtidens arbejdsmarked
Anna Ilsøe, lektor ved FAOS på Københavns Universitet, skriver i et debatindlæg på Altinget onsdag blandt andet: "Brugen af kunstig intelligens (AI) på arbejdsmarkedet har skabt debat de seneste par år. Udviklingen rummer muligheder for såvel arbejdsgivere som arbejdstagere – eksempelvis øget produktivitet og mere interessante arbejdsopgaver. [...] Fra EU's side har man reageret med ny lovningsmæssig regulering af AI – herunder AI Act (2024) og Platformsdirektivet (2024). Spørgsmålene er særligt aktuelle for madudbringnings- og rengøringsplatforme, hvor algoritmeledelse spiller en stor rolle, og virksomheden derfor ikke nødvendigvis har løbende kontakt med arbejdstagerne. Fordi arbejdet er geografisk spredt, møder arbejdstagerne heller ikke nødvendigvis hinanden – og fagforeningerne har svært ved at få kontakt til dem. [...] Derfor har det vakt opsigt, at den danske rengøringsplatform Hilfr netop har forhandlet en ny overenskomst på plads med 3F, hvor AI og algoritmeledelse er et absolut hovedtema. Der er meget på spil for begge parter, og det tages alvorligt i den nye aftale. Hilfrs første overenskomst, Hilfr1, kom i 2018, og parterne har forsøgt at genforhandle den lige siden, men processen er blevet afbrudt af coronakrisen, ejerskifte og forhandlinger af EU's platformsdirektiv. [...] Hvor EU's platformsdirektiv lægger stor vægt på transparens, og platformenes ansvar for at beskrive hvordan algoritmerne fungerer i detaljen, så går Hilfr2-aftalen et skridt videre og lægger tillige vægt på platformens arbejdsgiveransvar for algoritmeledelse. Dette har afgørende betydning for platformen som arbejdsgiver. [...] Hilfr2-aftalen adresserer nogle af de helt grundlæggende elementer på fremtidens digitale arbejdspladser: Hvordan sikrer vi ledelsesretten og organisationsretten i praksis? Det er ikke usandsynligt, at den vil fungere som 'det digitale Septemberforlig', og tjene til inspiration i mange fremtidige forhandlinger om AI og algoritmeledelse på det danske arbejdsmarked. Internationalt har den allerede været kilde til inspiration. EU's platformsdirektiv indeholder elementer taget direkte fra Hilfr1-aftalen – samt fra forhandlingerne om Hilfr2-aftalen. Men Hilfr2'aftalen går også videre end EU's platformsdirektiv."
Altinget, onsdag (05.09.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Målet er et farvel til fossilbiler, men bilkøbere vil det anderledes
Jyllands-Posten skriver i dag, at EU's omstilling til en grøn bilpark er udfordret, da salget af elbiler falder i flere medlemslande. I Danmark er salget af elbiler stigende, hvor de udgør 55 procent af salget af nye biler i august. I modsætning hertil viser nye tal fra ACEA, at salget af elbiler i EU samlet set er faldet med næsten 11 procent i juli, og at Tyskland, EU's største bilmarked, har oplevet et fald i elbilsalget på 36,8 procent i samme periode. "Det er bekymrende, at salget på store markeder stagnerer," siger Mads Rørvig, administrerende direktør i Mobility Denmark. Rørvig forklarer, at det skrøbelige elbilsalg i Tyskland og Sverige skyldes nedskæringer i støtteordninger, hvilket har resulteret i et fald i salget på henholdsvis 20 procent i Tyskland og 19 procent i Sverige. Forbrugerøkonom i FDM, Ilyas Dogru, beskriver situationen som et opdelt EU. "I Norden vinder elbiler mere og mere indpas, men længere sydpå går det langsomt," siger han. Dogru understreger, at EU’s målsætning om at stoppe salget af fossildrevne biler fra 1. januar 2035 står fast, selvom elbilsalget udfordres. "Elbilsalget står jo ikke stille, og der er lang tid til 2035, så jeg er fortrøstningsfuld," siger han. Rørvig advarer om, at elbilsalget i Danmark også er skrøbeligt, især hvis de nuværende afgiftslettelser på elbiler ændres. "Salget i Tyskland og Sverige viser jo, at der ikke skal ændres ret meget på eksisterende støtteordninger, før det går galt," siger han og fremhæver behovet for fortsat støtte for at sikre omstillingen til en grøn bilpark i EU.
Jyllands-Posten, s. 2 (05.09.2024)

Grundlæggende rettigheder

Brasilien gør X ulovlig og tager markant skridt i kampen mod misinformation
Politiken skriver, at Brasilien har gjort det sociale medie X ulovligt efter flere måneders konflikt mellem Elon Musk og de brasilianske myndigheder om regulering af skadeligt indhold og misinformation. Platformen er nu forbudt, og brugerne risikerer bøder for at omgå loven. Forbuddet er en del af højesteretsdommer Alexandre de Moraes’ indsats mod misinformation, hvor han har fået beføjelser til at bestemme, hvilket indhold der skal fjernes fra sociale medier. Moraes’ magtfulde position har skabt debat i Brasilien, hvor nogle ser ham som nødvendigt i kampen mod misinformation, mens andre mener, at han bruger sin position til at undertrykke politiske modstandere. Rikke Frank Jørgensen, forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder, forklarer, at problemet opstår, når der ikke er en klar lovfæstet definition af ulovlig misinformation, hvilket ikke findes i Brasilien. "En bred og vag definition af begrebet kan misbruges til at fjerne indhold, som magthavere ikke ønsker, eller for egen politisk vinding," siger hun. I EU forsøger man at håndtere misinformation gennem Digital Services Act, som skal styrke techvirksomhedernes ansvar for det indhold, de bringer på deres platforme, samtidig med at værne om ytringsfriheden. "Håndhævelse af loven er og bliver den store udfordring, og de kommende år vil vise, hvor hård en linje EU er nødt til at lægge," siger Rikke Frank Jørgensen.
Politiken, s. 10 (05.09.2024)

Handel

Fjern toldmuren mellem EU og Afrika
Mikael Freitag og Nikolaj K. Carstens, begge verdensmålsambassadører og medlemmer af Venstres Ungdom, skriver i et debatindlæg i Information blandt andet: "Med sin nye Afrika-strategi lægger regeringen op til at forstærke samarbejdet og samhandlen med verdens næstmest befolkede kontinent. [...] I de første 20 år efter The Economist i 2000 kaldte Afrika for Det Håbløse Kontinent, formåede landene i det subsahariske Afrika i gennemsnit at tredoble deres BNP og forøge borgernes forventede levealder med ti år. [...] Desværre gør regeringens strategi meget lidt for at fremme denne udvikling og imødekomme udfordringen, som gør handel mellem EU og Afrika, såvel som handel på tværs af Afrika, unødvendigt besværligt: EU's jungle af toldmure, subsidier og handelsaftaler. [...] Hvis regeringen for alvor vil styrke Danmarks bånd til Afrika, samt den positive udvikling på kontinentet, bør den aktivt gøre en indsats i EU for at sætte handlen fri ved at samle de mange handelsaftaler i en samlet aftale med Afrika og skabe mere lige konkurrencevilkår ved at fjerne protektionistiske subsidier til europæisk industri og landbrug."
Information, s. 18 (05.09.2024)

Institutionelle anliggender

Enhedslisten går med i nyt europæisk samarbejde
I gårsdagens Altinget kan man læse, at en ny europæisk alliance, European Left Alliance for the People and the Planet (ELA), er blevet etableret for at samle feministiske og grønne kræfter fra venstrefløjen i EU. Alliancen, der har base i Bruxelles, ønsker at fremme samarbejde, socialt fremskridt og bedre rettigheder for arbejdere. Enhedslisten er et af de syv partier, der deltager i samarbejdet. Malin Björk, tidligere EU-parlamentariker fra det svenske Venstrepartiet, er foreslået som en af de to midlertidige formænd. Malin Björk fremhæver behovet for et tættere samarbejde for at modstå den ekstreme højrefløj og styrke venstrefløjspolitikken. "Vi har brug for et stærkere samarbejde for at kunne stå imod den ekstreme højrefløj og for at kunne føre en mere effektiv venstrefløjspolitik," siger Malin Björk. Hun understreger, at de partier, der er med i alliancen, er klare i deres kritik af Ruslands invasion af Ukraine og ønsker at skabe et moderne og fælles grundlag for venstrefløjspolitik. Samarbejdet vil fokusere på at udvikle fælles strategier og kampagnetiltag for at få større gennemslagskraft både i EU-Parlamentet og nationalt, men det påvirker ikke partiernes tilhørsforhold i Europa-Parlamentet, hvor Enhedslisten fortsat tilhører venstrefløjsgruppen, The Left.
Altinget, onsdag (05.09.2024)

Interne anliggender

Salget af dagligvarer brager i vejret i grænsebutikkerne
Jyllands-Posten skriver i dag, at danske forbrugere i stigende grad handler dagligvarer i grænsebutikkerne i Tyskland som reaktion på de høje forbrugerpriser i Danmark, som er de højeste i EU. Salget af varer som olivenolie, ost, æg, havregryn og kødpålæg er steget markant i Fleggaard-koncernens grænsebutikker, hvor omsætningen på fødevarer og husholdningsartikler er vokset med 16 procent i sommeren 2024 sammenlignet med sommeren 2023. "Vores stigende salg af dagligvarer skyldes i høj grad, at de danske forbrugere jagter besparelser efter år med høj inflation og store prisstigninger på blandt andet fødevarer i danske butikker," siger Lars Mose Iversen, administrerende direktør hos Fleggaard. Iversen forklarer, at grænsebutikkerne har ændret prisstrategi og sænket priserne på 4.000 dagligvarer med i gennemsnit 20 procent. "Priserne på fødevarer og andre dagligvarer generelt er blevet lavere og svinger mindre i vores butikker," siger han. Det betyder, at flere almindelige dagligvarer nu fylder mere i indkøbskurvene hos kunderne. Ifølge Jannick Nytoft, administrerende direktør for De Samvirkende Købmænd, skyldes de højere priser i Danmark især den høje moms og de mange afgifter. "Danmark er det eneste land i EU, der ikke har differentieret moms med lavere satser på eksempelvis fødevarer. Det er i høj grad en af årsagerne til, at fødevarer er så dyre i Danmark," siger han. Nytoft fremhæver, at en lavere moms på fødevarer ville gøre dagligvarer billigere og styrke dansk detailhandel i konkurrencen med grænsebutikkerne.
Jyllands-Posten, s. 2 (05.09.2024)

Klima

"Jeg ønsker mig faktisk en hypnose, som kan kurere købesyge. Det må jo findes"
I dagens Politiken kan man læse, at EU-kommissær Margrethe Vestager ønsker at regulere overforbruget af tøj i EU gennem tiltag som CO2-afgifter på tekstiler og etablering af symaskinecafeer i danske provinsbyer. Vestager ser det som nødvendigt at gøre tøj dyrere og mere bæredygtigt, da det nuværende forbrug belaster både klima og tekstilproduktion. "Der er ingen vej udenom at gøre tøj dyrere. Hvis dem, der producerer tekstilet og selve tøjet, skal have en ordentlig løn, og hvis det skal kunne svare sig at genanvende fibre fra eksisterende tekstil til nyt," siger Margrethe Vestager. Vestager foreslår, at producenter bliver mere bevidste om, hvordan de designer tøjet, og hun ser potentiale i reguleringer som et digitalt pas til tekstiler, der viser, hvordan tøjet kan genanvendes. "Det er noget af den regulering, der nu kommer fra EU," siger hun. Hun nævner også nødvendigheden af reparation og genanvendelse, og hun ser gerne, at foreninger og kommuner opretter symaskinecafeer for at fremme dette.
Politiken, s. 2 (05.09.2024)

Konkurrence

Eksportforening til Marie Bjerre: Du skal løfte dansk konkurrenceevne
Anette Galskjøt, direktør i Danish Export Association, skriver i et debatindlæg på Altinget onsdag blandt andet: "Først og fremmest har rokaden ikke rykket ved Erhvervsministeriet og Udenrigsministeriet, der for de danske eksportvirksomheder er de to absolutte sværvægtere i regeringen. Tværtimod styrkes sammenhængen idet den nyudnævnte EU-kommissær, Dan Jørgensen (S), overdrager ansvaret for udviklingssamarbejdet til udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Udviklingssamarbejde og eksportfremme hænger på mange måder tæt sammen, når der skal udvikles nye markeder for og med de danske eksportører. [...] Særligt interessant og meget vigtigt er den nye post som europaminister til Marie Bjerre (V). Mit håb er, at det bliver en permanent ministerpost, der kan skabe et styrket fokus og et stærkere bindeled til EU. Det er der i høj grad brug for. Først og fremmest bliver Marie Bjerres opgave at forberede det danske EU-formandskab. Her er der særligt to temaer, som hun bør sætte højt på dagsordenen for at styrke eksporten. [...] Selvom det giver os fordele på den lange bane, at vi lever op til høje krav, sker der en konkurrenceforvridning, når konkurrenter i andre EU-lande ikke skal følge de samme standarder her og nu. Som et grønt foregangsland bør det danske formandskab også fokusere på, hvordan EU som samlet enhed styrker sin position inden for vedvarende energi og andre grønne teknologier. Danske virksomheder har både ekspertisen og erfaringen, men konkurrencen fra både Kina og USA er voksende. Derfor er EU nødt til at lægge en fælles linje, så alle medlemsstater fortsat står stærkt i den globale konkurrence. [...] En koordineret indsats for at gøre livet lettere for danske virksomheder – i særdeleshed de mindre, hvor ressourcerne er færre – er afgørende for at virksomhederne kan gøre det, de er bedst til: Nemlig at skabe innovation, salg og vækst på eksportmarkederne og bruge mindre tid på papirnusseriet."
Altinget, onsdag (05.09.2024)

Landbrug

Ny dokumentarfilm bruger banebrydende metode til at afkode grisenes grynt og skrig. De fortæller os ting, vi godt ved
Information og Kristeligt Dagblad skriver i dag om den nye danske dokumentar 'Hvis grise kunne tale', som sætter fokus på forholdene for grise i forskellige produktionssystemer og peger på EU's rolle i reguleringen. Dokumentaren, der er lavet i samarbejde med forskere fra Københavns Universitet, analyserer grises lyde for at forstå deres følelsesmæssige tilstande. Forskerne har optaget lyde fra både konventionelle stalde, økologiske besætninger, frilandsgrise og under transport, og resultaterne viser, at grise ofte udtrykker stress og smerte under konventionelle forhold og transport. Elodie Mandel-Briefer, lektor på Biologisk Institut ved Københavns Universitet, forklarer, at lydene fra grisene under transport er øredøvende og præget af "mange skrig", som indikerer høj stress. "Lydene er ret lange og høres for eksempel under kortvarig isolation. Hvis et dyr er alene i en kort periode, kommer de her grynt. Forlænger vi isolationen, bliver de virkelig stressede og begynder at skrige," siger hun. Forskerne konkluderer, at fritgående grise, der har betydeligt mere plads og kan opføre sig naturligt, er de mest velfungerende, mens økologiske grise ikke nødvendigvis har det meget bedre end konventionelle grise. Dokumentaren fremhæver også de udfordringer, som en omlægning til mere humane produktionsforhold ville medføre. I EU produceres der årligt 321 millioner grise, og skulle de alle have samme plads som fritgående grise, ville det kræve arealet svarende til både Danmark og Tyskland. Fødevareminister Jacob Jensen (V) udtaler i et interview, at dokumentaren gør indtryk på ham. Han ser potentialet i dokumentaren til at presse på for bedre fælles regler i EU. "Hvis forbrugerne og vælgerne ikke er med på at skære ned for forbruget og betale mere for kød, risikerer vi at importere mere kød fra udenlandske grise, som bestemt ikke har haft det bedre," siger han. Det skriver Information. I Kristeligt Dagblad kan man læse en mediekommentar om dokumentaren skrevet af journalist Kurt Strand. Han skriver blandt andet: "Vi ved det egentlig godt: Grise er næsten lige så kloge som os mennesker og er de dyr, der ligner os mest. [...] Alligevel er dokumentaren ”Hvis grise kunne tale”, offentliggjort på DRTV onsdag, en øre- og øjenåbner. I dokumentaren lykkes det med hjælp fra kunstig intelligens at oversætte grisesproget til noget, der er forståeligt for os mennesker. Og som vi derfor uomgængeligt må forholde os til. [...] Oversættelser af optagelserne indikerer at indendørsgrise på tre konventionelle farme udtrykker stress og smerte i hvert fjerde grynt. Det samme er kun tilfældet i otte procent af de grynt, som kommer fra grise, der lever udendørs. Men at flytte de 321 millioner grise, som EU-landene tilsammen producerer årligt, ud i fri luft, er ikke realistisk. [...] Og så kan vi jo alt efter temperament reagere eller ikke reagere på den viden, næste gang supermarkedets køledisk lokker med svinekød til urealistisk lave priser."
Information, s. 6-7; Kristeligt Dagblad, s. 11 (05.09.2024)

Migration

Kupgeneraler, terrorister og en uhørt brutalitet arbejder for Europa og mod migranterne
I dagens Politiken kan man læse, at EU har været bekymret for en stigning i migration fra Afrika mod Europa efter kuppet i Niger, hvor kupgeneraler annullerede en lov, der forbød transport af migranter. Frygten for øget migration er dog ikke blevet til virkelighed. Ifølge Hans Lucht, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, er der flere årsager til, at migranttallet ikke er eksploderet, selvom loven er blevet ophævet. "Der er sket en forøgelse af migration, men slet ikke den eksplosion, man havde forventet," siger Hans Lucht. Lucht forklarer, at rejseruterne er blevet farligere på grund af islamistiske jihadister i nabolandene Burkina Faso og Mali, og at volden i Sahara er ekstremt brutal. "Det er næsten ubærligt at høre om, hvad der foregår derude, og hvordan det bare er blevet normaliseret," siger han. Derudover sender EU og FN titusinder af migranter tilbage, og EU's aftaler med Libyens militser og Tunesiens autokratiske styre stopper effektivt migranterne. I Libyen betaler EU for at stoppe migrantbåde før de når kysten, mens aftalen med Tunesien indebærer milliardstøtte i euro mod at bremse migrationen. "Hvis det gælder om at stoppe immigration med alle midler, selv vold og død, så kan det lykkes til en vis grad," siger Hans Lucht. Opgørelser fra EU's grænseagentur Frontex viser, at antallet af migranter på den centrale middelhavsrute, som går via Niger, er faldet med 64 procent i de første syv måneder af 2024.
Politiken, s. 8 (05.09.2024)

Sikkerhedspolitik

Desperationen tager til i Kyiv
Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group, skriver i en sikkerhedspolitisk analyse i Kristeligt Dagblad i dag blandt andet: "Med den største ministerrokade siden krigens begyndelse anes panikken i Ukraines hovedstad, Kyiv, hvor man står med tre samtidige kriser: Russisk fremrykning, energikrise og en økonomi i respirator. [...] Udenrigsministerens afskedsbegæring er sat på pause, da man vurderer, at et absolut flertal ikke er til stede i parlamentet lige nu. Men fire ministre blev der sagt farvel til i går, heriblandt justitsministeren og ministeren for europæisk integration. Flere ventes at følge dem. [...] Kriser er der nok af. Alene i løbet af de seneste dage har russiske missiler og raketter ramt i Kyiv, Lviv og Poltava med store civile tab til følge. I Donetsk indtager russerne yderligere territorium, særligt omkring Pokrovsk. Byen havde 60.000 indbyggere, svarende til antallet af indbyggere i Vejle. [... ] Højtstående kilder i den ukrainske hær udtrykker kritik af invasionen i den russiske Kursk-region. Ikke af principielle årsager, men fordi den ukrainske hær og leverancerne til den smøres stadig tyndere ud, hvilket bidrager til at vanskeliggøre bevarelsen af dens stillinger. [...] En tredje krise er knyttet til økonomien. Hverken Ukraines økonomi eller statsfinanserne kan bære sig selv. Det kræver månedlige tilførsler udefra af midler i milliardklassen. Udenrigsministeren og ministeren for europæisk integration har været instrumentelle i arbejdet med at sikre Ukraine livliner hos EU og dets medlemslande. [...] Zelenskyj fører også en konstant kamp for at holde USA og europæerne inde. De kommende seks måneder afgøres Ukraines skæbne ikke primært på slagmarken, men i politiske processer i de vestlige lande med det amerikanske præsidentvalg som en væsentlig faktor. Fra EU-landene lyder det, at man vil følge regeringsændringerne i Ukraine tæt - det er der naturligvis god grund til, når blot man undlader at stoppe op, mens man betragter. [...] Et politisk kollaps det ene eller det andet sted vil ændre krigens gang og måske afslutte den. Et politisk kollaps i Kyiv vil lede til en fred på Ruslands betingelser og til, at Ruslands grænse til EU de facto vil gå fra Arktis og hele vejen ned til Sortehavet."
Kristeligt Dagblad, s. 5 (05.09.2024)

Udenrigspolitik

Afrikansk topmøde skal sikre Kina indflydelse og et grønt forspring
Information skriver i dag, at Kinas præsident Xi Jinping åbner et topmøde i Beijing, hvor ledere fra over 50 afrikanske nationer deltager under Forum for Kina og Afrika (FOCAC). Mødet markerer Kinas voksende indflydelse i Afrika og viser landets evne til at investere massivt i kontinentet, hvilket skaber bekymring i Vesten. Ifølge den tidligere liberianske minister William Gyude Moore er Kina flere skridt foran USA og Europa i at se Afrika som en strategisk partner. "Afrika udgør kun fire procent af Kinas globale handel, så selv om kontinentet bliver set som et vigtigt vækstmarked, er økonomi ikke den vigtigste faktor for kineserne. Afrikas betydning for Kina er primært politisk," siger han. Moore fremhæver, at Kina ønsker at forme det multilaterale system til at gavne Kinas stigende globale indflydelse, og med 54 stemmer i multilaterale fora spiller Afrika en central rolle i denne strategi. Kinas investeringer i Afrika er en del af landets større udenrigs- og handelspolitiske initiativ, Silkevejen, som har til formål at åbne nye markeder og opnå geopolitiske fordele. William Gyude Moore bemærker, at selvom antallet af kinesiske megaprojekter i Afrika har været faldende, ser det nu ud til, at investeringerne igen er på vej op. "Vi ved ikke, om det er en ny trend eller et enkeltstående tilfælde. Det vil mødet i Beijing give en meget bedre idé om," siger han. Moore forventer, at Kina især vil investere i lande, der kan bidrage til landets ambitioner om at blive førende inden for grønne teknologier. Paul Nantuly fra Africa Center for Strategic Studies kritiserer de afrikanske landes manglende strategiske tilgang til samarbejdet med Kina. "FOCAC har eksisteret i 24 år, og i alle de år, er de afrikanske lande mødt op uden en fælles strategi. Det er uacceptabelt og rent ud sagt useriøst," siger han. Nantuly påpeger, at de afrikanske lande ofte er fokuseret på at modtage lån snarere end at tænke langsigtet og udbygge deres egen industri. "Afrika sender råstoffer til Kina og modtager færdiglavede produkter den anden vej. Det er det samme handelsmønster, som Afrika har haft med de tidligere kolonimagter siden uafhængighed," siger han. EU og andre vestlige aktører forsøger at svare på Kinas voksende indflydelse i Afrika med initiativer som Global Gateway og Partnership for Global Infrastructure and Investment, som har til formål at styrke infrastrukturinvesteringer uden for Europa. Trods disse initiativer er Kinas tilstedeværelse i Afrika fortsat dominerende, hvilket tydeligt ses ved den store tilstedeværelse af afrikanske statsledere i Beijing. William Gyude Moore understreger, at Vesten stadig har meget at indhente, når det kommer til Afrika. "Hvor mange projekter finansierer Global Gateway rundt om i verden? Silkevejen er et mærkat for alle kinesiske aktiviteter på globalt plan. Det er enormt. Udviklingslandene vil stadig se mod Kina," siger han.
Information, s. 10-11 (05.09.2024)

Analytiker: EU-lande bejler til Afrika, men lysten bygger på egne behov
I et debatindlæg på Altinget onsdag skriver Alberte Bové Rud, Ph.d.-studerende på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), blandt andet: "Afrikanerne er ikke forarmede stakler, men stærkt feterede og ombejlede samarbejdspartnere. De bliver stadig flere, de bliver stadig rigere, og de bliver stadig mere bevidste om deres eget værd. Europæerne besynger det afrikanske kontinent med serenader, mens russerne og kineserne lokker med svimlende investeringssummer. Fælles for kurtisørerne er, at de håber, de afrikanske lande vil kvittere med strategisk samarbejde og øget international opbakning. [...] Det er en kursændring for dansk udenrigs- og udviklingspolitik, men det sker samtidigt med lignende tiltag på tværs af Europa. Her er særligt Italiens plan for italienske initiativer og interesser i den afrikanske region fremtrædende. [...] I ord og intention minder den italienske plan meget om den danske. Sammenholder man de to planer, ser man derfor et tydeligere billede af, hvad Europas interesser er i Afrika. [...] Der er tre væsentlige indholdsmæssige fællestræk i den danske og italienske plan. Den første er, at man ønsker at knytte Afrika tættere til Europa af strategiske storpolitiske årsager, hvor alternativet vil være, at europæiske værdier og prioriteter fra afrikansk side fravælges til fordel for primært kinesiske eller russiske, sekundært militant islamistiske. Det er dette argument, der gives mest plads til i strategierne, og Afrika er dermed inden for europæisk interessesfære. [...] I 2023 kom der rekordmange migranter over Middelhavet til Europa, kun overgået af flygtningestrømmene i forbindelse med den syriske borgerkrig. Størstedelen af de irregulære migranter kommer til Italien. Det skyldes en lang række grunde, ikke mindst geografiske og vejrlige forhold. Men det er alligevel særligt Melonis hovedpine at håndtere de store migrantstrømme. Med en erklæret ambition om at sænke antallet af irregulær migration til Italien har Meloni et forklaringsproblem over for sin primære vælgergruppe på den yderste højrefløj. Efterhånden i årtier har italienske premierministre fremført deres sag for deres europæiske kolleger med ønske om, at migrationsituationen var et fælleseuropæisk anliggende, og lige så længe har italienske premierministre følt sig afvist eller belejligt ignoreret af EU-toppen. [...] I Danmarks ambitioner beskrives, at man fra europæisk og dansk side har interesse i, at Afrika foretrækker Europa som samarbejdspartner frem for Rusland og Kina. Men der er også en konkurrence internt mellem europæiske nationer. Nok er der en fælles ambition, der spænder på tværs af EU, og som både kommer til udtryk i enslydende strategier fra Italien og Danmark og i EU-aftaler med for eksempel Tunesien. Men der er også en kamp mellem de europæiske lande, i forhold til hvem der får skabt de bedste aftaler, og hvem der dermed har mest at tilbyde afrikanerne. Her optræder Danmarks visioner også i konkurrence med Italiens."
Altinget, onsdag (05.09.2024)

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
5. september 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark